tæt•på•kræft - Kræftens Bekæmpelse

Nr. 4 · December 2009 · 7. årgang | Kræftens Bekæmpelse
tæt på tætpåkræft kræft
Man har pligt
til at være der,
når nogen bliver
ramt af kræft

Leder
Indhold
Hurtigere diagnoser kan redde 500 liv om året 3
Et hus uden døre 4
Det handler om at få så meget tid sammen som muligt 6
Jokes om kræft som terapi 13
Interview med Grevinde Alexandra 14
Det handler om at få så meget
tid sammen som muligt
2/3 af de mennesker, der kontakter
Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning
i Herning, er pårørende eller efterladte.
Tallene viser med al tydelighed, at der er
et stort behov for hjælp og støtte til de
to målgrupper side 6
Pårørende bliver glemt
■ Sundhedsvæsenet har fokus rettet mod patienten. Sådan
skal det også være. Men derfor behøver man jo ikke glemme
de pårørende. Og det sker, viser flere danske undersøgelser.
De pårørende bliver ikke systematisk inddraget i et behandlingsforløb,
og de føler sig oversete. Det er ikke bare for dårligt
rent menneskeligt, det er også dårlig økonomi. Der er rent faktisk
nogle mennesker, som kan være en kæmpe ressource i forhold
til patienten: Men de kan også selv være i krise og have
en lang række behov.
Det er baggrunden for, at Kræftens Bekæmpelse har bevilget
mange penge til forskning på det område. Noget af det, vi
bl.a. vil finde ud af, er, hvordan pårørende til en kræftpatient
oplever mødet med sundhedsvæsenet. Om de pårørende f.
eks. bruger sovemedicin eller angstdæmpende medicin for slet
ikke at tale om behandling af depression. Vi vil også se på, om
pårørende oftere bliver indlagt for depression, fordi presset har
været for stort. Vi forsker også i at udvikle et screeningsværktøj
til professionelle i sundhedsvæsenet, så de kan ’samle’ de pårørende
op på et tidligt stadium og få hjulpet dem videre.
Forskningen viser nemlig også, at de pårørende ofte bliver
mere påvirket af situationen end patienten selv.
Ved en gennemgang af undersøgelser, hvor vi har set på,
om det kan hjælpe at støtte et par, hvor den ene har fået kræft,
2
Et hus uden døre
Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger
er ved at ændre koncept fra et
system med tidsbestilling og private
samtaleforløb til åbne rådgivninger, hvor
man kommer til med det samme. De
ansatte skal mere være en slags konsulenter,
som hjælper folk med at finde de
rette tilbud. tæt på kræft har besøgt
Kræftens Bekæmpelses nye kræftrådgivning
i Århus ’Hejmdal’, der med sin specielle
arkitektur er skabt til idéen om en
åben rådgivning side 15
Spørg Kræftens Bekæmpelse 18
Huller i tænderne efter strålebehandling kan forebygges 20
Forskningsnyt fra udlandet 25
Kvinden og skalpellen 26
www.cancer.dk 30
Huller i tænderne efter strålebehandling
kan forebygges
Hvert år får 1.100 til 1.200 danskere
hoved-halskræft. Langt størstedelen får
strålebehandling, og hyppigste bivirkning
er skader på spytkirtlerne. Patienterne
har stor risiko for hullerne i tænderne,
hvis strålebehandlingen har
beskadiget spytkirtlerne. Huller kan dog
forebygges, hvis alle fik tidlig hjælp og
undervisning i mundpleje side 20
er konklusionen, at der er klare indikationer
for, at sådan en behandling i de fleste tilfælde
ville have en gavnlig effekt.
I gamle dage overlevede man ikke kræft.
Det ser helt anderledes ud i dag. Heldigvis.
Kræftbehandlingen bliver hele tiden bedre,
og i dag lever flere end 230.000 danskere
med kræft. Men for manges vedkommende
er der en risiko for, at de får tilbagefald af
sygdommen og skal igennem nye og gentagne
behandlinger. Der er mange op- og
Christoffer
Johansen
Kræftens
Bekæmpelse
nedture i forhold til en kræftsygdom. Og det er ofte i mange år
op til den pårørende, at få familien til at fungere.
Behandlingen på hospitalet bliver mere og mere effektiv.
Skal man f.eks. opereres for brystkræft, kan man ofte møde på
hospitalet kl. otte om morgenen og blive sendt hjem om eftermiddagen
klokken to. Hvem skal hjælpe og støtte? Hvem skal
pleje? Og hvem skal hjælpe med såvel det fysiske som det psykiske?
Pilen peger direkte mod de pårørende.
Derfor skal vi blive langt bedre til at møde de pårørende – til
at kunne tilbyde dem den rette hjælp og støtte. Forskning i og
erfaringer fra andre pårørende og efterladte viser vej. Det er en
af de mange veje, Kræftens Bekæmpelse går.

Tidligere diagnoser kan
redde 500 liv om året
Verdens første forskningscenter for hurtigere
udredning af kræftsygdomme får sæde på
Aarhus Universitet. Centret skal bl.a. analysere,
hvorfor så mange danskere tøver med at opsøge
lægen. Desuden vil forskerne have klarlagt,
hvordan de praktiserende læger bliver bedre
klædt på for at kunne sikre patienten den hurtigste
vej til behandling
Af Lone Zilstorff Foto Tomas Bertelsen
■ Selv om kræftpakkerne har fået has på månedlange ventetider
i hospitalssystemet, halter Danmark stadig bagud, når det
gælder om at overleve en kræftsygdom. Chancen for at overleve
er noget større i vores nabolande. Ja, faktisk i det meste af
Europa. Det skyldes delvist, at danske patienters kræftsygdomme
er på et alvorligere stade, når diagnosen stilles.
Denne nedslående statistik er baggrunden for, at en gruppe
forskere straks efter nytår går i gang med et større detektivarbejde
for at finde ud af præcis, hvad der går galt, og hvor der
skal sættes ind.
-Inden for de kommende fem-ti år skal vi have nedbragt dødeligheden
ved kræftsygdom, så vi når op blandt verdens bedste,
også når det gælder overlevelse. Det er målet, og håbet er
at redde 500 ekstra liv hvert år, siger lederen af det århusianske
forskningscenter, professor, ph.d. Peter Vedsted fra Forskningsenheden
for Almen Praksis.
20 pct. flere med kræft
Hver tredje dansker får kræft i løbet af livet. Hvert eneste år får
30.000 af os den alvorlige diagnose af lægen. Og tallet er stigende.
Alene inden for de næste ti år vil hele 20 procent flere
få kræft, fordi der bliver flere og flere ældre.
Allerede nu har forskerne en klar fornemmelse af, hvorfor
dødeligheden blandt danskerne er så høj.
-Alt for mange tøver med at gå til lægen, når de mærker de
første symptomer. Tidligere undersøgelser viser, at over halvdelen
går rundt med symptomer på kræft i tre uger, inden de kontakter
deres læge. 25 procent går endda to måneder eller
endnu længere, før de reagerer. De fleste ved ikke nok om
symptomerne på kræftsygdomme. Andre er bange for at pylre
eller blive beskyldt for at være hypokondere. Derfor trækker de
tiden ud og trøster sig med, at det nok går over af sig selv, siger
Peter Vedsted.
Mange tøver
Det nye center håber at få så megen viden om danskernes
overvejelser, inden de søger læge, at der kan iværksættes målrettede
kampagner, som medvirker til hurtig reaktion ved
symptomer på kræftsygdom.
Forskning | tæt•på•kræft
-Stort set alle kvinder ved jo udmærket, at mærker de en
knude i brystet, skal de til lægen for at få den undersøgt. Men
desværre tøver mange patienter med eksempelvis langvarig hoste
eller blødning fra endetarmen med at søge professionel
hjælp i tide, beklager Peter Vedsted.
Forskellige gruppers reaktioner på vage symptomer, der kan
være første tegn på en kræftsygdom, skal i det hele taget undersøges
grundigt. Det gælder eksempelvis også danskere
uden uddannelse eller sågar gruppen af mænd, der vægrer sig
ved at søge læge.
85 procent af alle kræftpatienter kommer videre til udredning
og behandling via deres egen læge.
Familielægens ansvar
-Men spørgsmålet er ydermere, om de praktiserende læger er
klædt godt nok på til at opfange meget tidlige signaler på kræft.
Jeg tror, det bliver nødvendigt med større beføjelser og mere
ansvar til familielægen fremover, fremhæver Peter Vedsted,
som f. eks. står helt uforstående overfor, at den praktiserende
læge mange gange må henvise sin patient til en speciallæge
frem for selv at kunne bestille supplerende undersøgelser.
Derfor kan udredning af kræftsygdomme også i denne fase
koste dyrebar tid.
-Det er der ingen grund til. Familielægen bør være omdrejningspunktet
for at sikre den hurtigste udredning af en kræftsygdom,
mener Peter Vedsted.
Det nye forskningscenter for primær kræftdiagnostik har
modtaget i alt 30 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden og
Kræftens Bekæmpelse som startkapital. I første omgang er ti
forskere klar til at kaste sig ud i analysearbejdet.
3
Professor og
læge Peter Vedsted,
44 år, er
leder af forskningscentret,
der
bliver det første
og største i verden
af sin art.

Hejmdal | tæt•på•kræft
Et hus uden døre
Motion til høj musik, koncentration foran malerlærredet
og dyb samtale om, at for tidlig død
snart rammer familien. Samlet under samme
tag, uden døre mellem rummene. Kan det lade
sig gøre? Meningerne er delte, men det er virkeligheden
i Hejmdal, Kræftens Bekæmpelses
nye rådgivning i Århus
Af Morten Jakobsen Foto Flemming Jeppesen
■ -3, 2, 1. Op at stå i pedalerne og op på 70 omdrejninger.
Fysioterapeut Hanne Olsens stemme konkurrerer med Sanne
Salomonsens sang om kærlighed i en taxa, som dunker ud af
højtalerne. De fem kræftpatienter på motionscyklerne rejser sig
op fra sadlen og lægger kræfterne i pedalerne. I vinduesnichen
ved siden af cyklerne sidder tre andre. De småsnakker og griner,
mens de puster ud. Glæde, virkelyst og anstrengelse lyser
fra kursisternes ansigter under det kraftige bjælkeloft i nederste
plan af Hejmdal – Kræftpatienternes Hus, som er det officielle
navn for det nye rådgivningscenter i Århus.
Bare 10 meter væk i den anden ende af grundplanet bliver
der ikke larmet. 10 kræftpatienter sidder koncentreret foran
hvert sit lærred på staffeli og forsøger at få pensel og maling til
at forme netop det udtryk, de gerne vil have frem i maleriet.
Der er et kaos af maling, pensler, lærreder og malerklatter mellem
træbjælkerne, mens hver af kursisterne på malerholdet forsøger
at skabe sit eget rum foran lærredet.
På næste etage sidder seks ansatte rådgivere samlet til møde
rundt om det, der egentlig er frokostbordet. Øverst oppe under
det høje stejle glastag, som favner hele huset, er Hejmdals leder,
Henrik Kruse i gang med at fortælle om huset til seks unge
arkitektur-designstuderende, som er på besøg.
Over det hele lyder Sanne Salomonsens sang om taxa’en.
Der er nemlig stort set ingen døre i Hejmdal, og de to øverste
etager svæver med åben forbindelse til nederste plan. Summer
huset af kaotisk liv og aktivitet? Eller er der larm og mangel på
private rum? Det er nok et spørgsmål om temperament og behov,
men indretningen er modellen for Kræftens Bekæmpelses
rådgivninger i fremtiden.
Stolthed over Hejmdal
Kræftrådgivningerne er ved at ændre koncept fra et system
med tidsbestilling og private samtaleforløb til åbne rådgivninger,
hvor man kommer til med det samme. Patienter og pårørende
skal i høj grad hjælpe hinanden videre. De ansatte skal
mere være en slags konsulenter, som hjælper folk med at finde
de rette tilbud. Hejmdals specielle arkitektur er skabt til idéen
om en åben rådgivning.
-Virker huset så? Det er det interessante spørgsmål, siger
Henrik Kruse. Vi sidder i en af de stille nicher på øverste etage i
to magelige hvide lænestole med himlen lige uden for de store
glaspartier. Og han forsøger selv at give et svar:
-Huset virker på den måde, at folks indgangsreplik er ’Hold
4
Malerholdet havde tidligere lokaler i en almindelig lejlighed.
Nu er de blevet en integreret del af kræftrådgivningen i Århus.
Nogle savner roen til fordybelse i den stille lejlighed, andre
nyder at være blevet en del af Hejmdals daglige liv.
da op!’. Folk bliver imponerede, og flere har givet udtryk for, at
de er stolte over, at der er bygget så flotte rammer til kræftpatienter.
Folk føler sig godt tilpas, og det afspejler sig på den
snak, vi får. Der bliver et strejf af noget mere hverdagsagtigt og
trygt, siger Henrik Kruse.
Beliggenheden klods op ad kræftafdelingerne på Århus Sygehus
har ført til, at mindre ressourcestærke patienter og pårørende,
som før havde svært ved at finde frem til kræftrådgivningen,
nu også begynder at bruge tilbuddene.
Nedenunder er højtaleren blevet tavs. Cyklerne er skubbet
til side, og de otte deltagere i det nystartede projekt, Krop &
Kræft har sat sig ved kaffebordet. De er fælles om at dyrke hård
motion, mens de er i kemoterapi – og om at synes, at Hejmdal
er et rigtigt godt hus til deres behov.
-Det er meget bedre end et lukket rum. Det er hyggeligt med
den pludren, man kan høre. Det er trygt og godt. Og jeg trives
godt, når omgivelserne er lækre, siger Anne-Louise Johnsen,
som er en af de otte.
Huset kræver tilvænning
Men motionisterne er bekymrede for, om deres musik generer
resten af huset. Og med god grund. I den anden ende, hos
malerholdet, er meningerne mere delte.
-Jeg er totalt forelsket i det her hus. Men funktionaliteten har vi
til gode at finde. Vi står lige midt i indgangspartiet, hvor folk vandrer
forbi, siger Birgit Ravn, som er underviser på malerholdet.
I det samme kommer Henrik Kruse forbi med rundvisningsholdet.
De må nærmest kante sig frem mellem staffelierne.
Men det generer ikke Marianne Sehsted, som er en af kræftpatienterne
på malerholdet.
- Hejmdal er noget af det mest fantastiske. Det er kreativt og
spændende. Det er dejligt, at der er meget liv i huset. Man føler
sig velkommen. Men musikken til motionsholdet kan godt
være lidt generende, siger hun. Hendes sidekammerat er mere
direkte.
- Der kommer lyd alle vegne fra. Det forstyrrer, når man vil
koncentrere sig om at male. Men det er et fantastisk hus, og det

er godt for nye, der kommer første gang, at de bare kan komme
ned til os og føle stemningen, siger Aase Lisberg foran sit lærred
fyldt af kraftige farver.
For de ansatte er det en ny verden med de åbne rum og al
aktiviteten. Det kræver tilvænning.
-Det er surrealistisk at sidde i samtale med en familie, hvis liv
netop er sunket i grus efter en kræftdiagnose, og der så samtidig
er bongomusik nedenunder. Men vi spørger meget til folks
oplevelse, og det er kun nogle få, der beder om, at vi går op i et
af de to lukkede rum på øverste etage. Men vi skal lige lære,
hvor vi skal gå hen i de forskellige situationer, siger socialrådgi-
Nyt rådgivningskoncept:
ver Bibi Kasten. Det er hendes chef enig i:
- Vi skal lære at passe os ind i husets rytme. Det er lige som
derhjemme. Der forsøger man heller ikke at føre dybe samtaler,
mens der er børnetime på tv. Er der musik til motionsholdet
frem til kl. 11, så må man lægge hold med dybe samtaler lidt senere,
eller starte med en kop kaffe, siger Henrik Kruse.
Motionisterne er gået hjem, og malerfolkene spiser frokost.
Der breder sig en ro i huset, som når familien passer hvert sit
efter en god frokost. Stille, hyggeligt og trygt. Meget hjemligt.
www.cancer.dk/aarhus
Kræftens Bekæmpelses patientrådgivning skal fremover
bygges op om tre centrale principper:
• Store rådgivningscentre helt tæt på sygehusenes kræftcentre,
hvor patienterne kommer dagligt
• Tilbud lokalt i alle kommuner tæt på patienternes bopæl
• Åben rådgivning, hvor man kan komme ind fra gaden
uden tidsbestilling.
5
Åbne rum, højt
til loftet og kontrast
mellem nyt
og gammelt.
Hejmdal er
skabt til at rumme
alle kræftrejsens
store følelser.
Deltagerne i
Krop & Kræft,
som alle er i
kemo-behandling,
nyder at
der er liv og
aktivitet omkring
dem. Holdet
træner i Hejmdal
under ledelse af
en fysioterapeut
og en kræftsygeplejerske
hver
formiddag mandag
til torsdag.

Pårørende | tæt•på•kræft
Det handler om
at få så meget tid
sammen som muligt
De er vestjyder. De kender ikke hinanden særlig
godt, men de har et fællesskab. De har været
pårørende og har mistet deres ægtefælle inden
for de seneste måneder. En af deltagerne har
mistet sin datter. Sammen prøver de at komme
videre
Af Jytte Dreier Foto Tomas Bertelsen
■ Snakken går livligt omkring bordet denne regnfulde mandag
eftermiddag i Holstebro. Vi er i Kulturhuset, hvor Kræftens
Bekæmpelses kræftrådgivning i Herning har lokaler. En gruppe
mennesker, som hver især har mistet en nærtstående inden for
de seneste måneder og rådgivningsleder Henrik Dybybvad Larsen, er samlet. Hver deltager fortæller, hvor-
dan de har det, og hvad der er sket siden sidst, de
mødtes. Stemningen er varm og intens. De er der
for hinanden, og Henriks funktion er nærmest
som ’en flue på væggen’.
-Det gode er, at kræftpatienter lever længere og
længere, men det betyder, at det er blevet sværere
at være pårørende. Der er mange op- og nedture i for- forhold
til sygdommen. Forværres den, hvad betyder det så?
Samtidig skal den pårørende få familien til at køre, hvis der
f.eks. er børn, som bor hjemme, siger Henrik Dybvad Larsen.
Henrik Dybvad Larsen understreger, at vores arbejdsmarked
6
Pårørende
i dag er sådan indrettet, at man ikke bare kan slå automatpiloten
til.
-Vi skal være på hele tiden både på job og privat. Sniger der
sig så alvorlig sygdom inden for dørene, kan det være meget
svært at få det hele til at hænge sammen, og man kommer under
et voldsomt pres, siger han.
Pårørende og efterladte tæller i statistikken
2/3 af de mennesker, der kontakter Kræftens Bekæmpelses
kræftrådgivning i Herning, er pårørende eller efterladte.
-Vores tal viser med al tydelighed, at der et stort behov for
hjælp og støtte til de to målgrupper. Det er ikke så ofte de fysiske
ting (kræftpatientens behandling), der er problemet. Den
del tager sygehuset sig af. Det er den psykiske del. Hvordan
klarer jeg det her? Og hvordan kommer jeg videre? forklarer
rådgivningslederen.
De pårørende henvender sig med problemer som stress,
modløshed, mo angst og for nogle efterladtes vedkom-
mende m depression. De lukker ned og bliver triste.
Henrik Dybvad Larsen præciserer, at nogle mennesker
selv finder løsningen på at være pårørende
eller efterladt, mens andre har brug for hjælp.
-Vi agerer meget forskelligt. Nogle får et andet
forhold fo til livet. Tager nye beslutninger, nye priorite-
ringer ring og får et mere meningsfyldt liv, mens andre ikke
har det overskud. Når man er under pres, som det er jo at
være pårørende eller efterladt, kommer der måske nogle gamle
problemstillinger op, der skal behandles. Og det er noget, vi
kan hjælpe med, siger Henrik Dybvad Larsen.
10 gode råd til efterladte og andre der har mistet side 11
10 gode råd til pårørende side 12
Gode råd
>

- Når man er i det,
tænker man ikke på
det. Men bagefter får
man et smæk og en
regning. Den betaler
jeg af på nu.
Else Højgaard Hansen,
Spjald
7

Pårørende | tæt•på•kræft
Rigtig god som pårørende
Den 63-åriger Lisbeth Futtrup fra Holstebro mistede sin mand i
januar måned på grund af lungekræft. Hun er ved at blive godt
vred på sorgen. Den tynger, og den gør ondt. Gråden trænger
sig hele tiden på, og så kæmper hun med en træthed uden lige.
-Jeg følte selv, at jeg var rigtig god til at være pårørende og til
at følge med. Jeg var med til alle undersøgelser, og vi fik hverdagen
til at gå på en god måde. Nu bagefter kan jeg godt se, at
jeg slet ikke var med. Jeg manglede klarsynet. Havde ikke i
min vildeste fantasi troet, at han kunne dø seks måneneder efter, at han havde fået diagnosen, siger Lisbeth h
Futtrup.
Lisbeth Futtrup søgte allerede hjælp hos en
psykolog, da hendes mand fik diagnosen.
-Jeg fik simpelthen så ondt i maven af angst.
Min mand var med én gang hos psykologen, men
han ville helst ikke tale om det. Men jeg havde stor
glæde af det, forklarer hun.
Lisbeth anbefaler, at man er åben om situationen.
-Fortæl, hvordan I har det, og om, hvordan det står til. Jeg
gjorde f.eks. det, at jeg mailede til vores venner og bekendte,
når der var noget at berette – både godt og skidt.
Ikke ringe til hinanden hele tiden
For to måneder siden mistede Knud Olesen fra Brande sin
48-årige datter Hanne, som døde af nyrekræft. Hun havde
været syg i seks måneder, da det rigtig gik op for ham, hvor
slemt det var fat.
-Vi havde en aftale om, at vi ikke skulle ringe til hinanden
hele tiden, men om at snakke sammen, så snart der var ændringer
i hendes sygdom, fortæller den 72-årige Knud Olesen.
Men ifølge Knud var det forfærdeligt at gå derhjemme og
ikke rigtig vide noget.
-Jeg spekulerede hele tiden på hende. Jeg ville jo gerne være
sammen med hende så meget som muligt, men hun havde jo
også sine tre børn, mand, en søster og mor at tage sig af, fortæller
han.
Alligevel er han glad for, at de havde aftaler om, hvordan det
skulle køre. For det handlede jo om Hannes behov.
Så normal hverdag som muligt
Fire års op- og nedture. Sådan har det været for den 63-årige
8
- Vi havde en
aftale om, at vi
ikke skulle ringe
til hinanden
hele tiden, men
snakke sammen,
så snart der var
ændringer i hendes
sygdom.
Knud Olesen,
Brande
Pårørende
Henning Bøge fra Holstebro, der for tre måneder siden mistede
sin kone på grund af kræft i æggestokkene.
-Jeg har aldrig prøvet at være pårørende før, så jeg ved rent
faktisk ikke, hvad der er godt for en selv, lyder det fra den sindige
Henning Bøge.
Henning Bøge synes, at der hele tiden var op- og nedture.
-Men vi forsøgte at holde fast i vores hverdag. Prøvede at
leve så normalt som muligt. Det værste var at se, hvor dårligt
hun sommetider havde det. Jeg følte mig så magtesløs. Og
det var min kone helt klar over. Hun gjorde alt for at be-
skytte s mig, siger Henning Bøge.
- Inger sagde tit,
at nu må I altså
gøre noget, for
ellers mister vi
hinanden. Det
var svært, når
man ikke kunne
gøre noget.
Ivan Nygaard,
Ikast
Henning Bøge arbejder som vicevært på halvtid,
og han har god kontakt med sine børn.
-Det værste er at være alene hjemme. Det er
træls. Jeg har svært ved at finde hvile og sove.
Klokken tre om natten kværner det rundt i hovedet
på p mig. Jeg har det bedst, når jeg er sammen med
nogen, nog siger Henning Bøge.
Strengt at vide, at hun skulle dø
Finanskrisen har ikke gjort sit indtog hos Suzuki-forhandleren
i Ikast. Bilsalget går ganske godt. Forhandleren kæmper i stedet
med en anden form for krise. Han har mistet sin kone efter
halvandet års kræftsygdom.
-Det var et voldsomt chok at få at vide, at min kone Inger ikke
kunne blive rask. Udsigten til, at det her får en ende, var svær
at overskue, fortæller den 62-årige Ivan Nygaard.
Ivans datter tog straks plejeorlov, så der var nogen hos Inger
hele tiden. Hun var nemlig ked af at være alene.
-Jeg var meget tryg ved det, og jeg kunne på den måde passe
mit arbejde og dermed have en ’normal hverdag’. Jeg havde ikke
dårlig samvittighed, for jeg syntes, at jeg gjorde, hvad der var
muligt i situationen. Jeg lyttede til det, jeg fik at vide af de professionelle
og handlede efter det, siger Ivan Nygaard.
I dag savner Ivan Nygaard, at de professionelle havde fortalt
ham, hvor slemt det var fat med Inger. De sagde i stedet, at hun
var deprimeret og skulle tale med en psykolog.
-Jeg er ked af, at jeg ikke var mere sammen med hende, når
hun var vågen. Jeg synes, der er mange ting, vi ikke nåede at få
snakket om. Mit råd er: Få viden og få så meget tid sammen
som overhovedet muligt, når man ved, hvor det bærer hen,
siger Ivan Nygaard.

- Jeg har aldrig
prøvet at være
pårørende før,
så jeg ved rent
faktisk ikke,
hvad der er
godt for en selv.
Henning Bøge,
Holstebro
Noget, som også var svært, var magtesløsheden.
-Inger sagde tit – især til sidst – at nu må I altså gøre noget,
for ellers mister vi hinanden. Det var svært, når man ikke kunne
gøre noget, fortæller Ivan.
Savnet er stort. Der er stille og tomt hjemme hos bilforhandleren.
-Jeg har da en afvekslende hverdag, men jeg føler mig til tider
lidt rastløs. Jeg får opmærksomhed – ikke mindst fra mine
børn – men det er godt nok svært at komme videre.
Det afhænger af, hvordan man selv føler det
Else Højgaard Hansen har bryllupsdag i dag, hvor hun mødes
med gruppen. Naboerne har derfor inviteret hende på mad
senere på dagen. Else mistede sin mand for otte måneder
siden på grund af knoglemarvskræft. Han havde været syg i
otte år.
Ifølge Else Højgaard Hansen afhænger ’jobbet’ som pårørende
af, hvordan man selv føler det.
-Mine børn siger, at jeg forkælede ham. Jeg var vel nærmest
en form for tjener – sommertider i en sådan grad, at jeg næsten
umyndiggjorde ham. Jeg var på 100 procent hele tiden. Det
ville jeg, siger hun.
Else’s mand gennemgik mange hårde behandlinger, og i de
gode perioder prøvede de at glemme det hele og leve normalt.
-Jeg følte selv,
at jeg var rigtig
god til at være
pårørende og til
at være med.
Nu bagefter kan
jeg se, at jeg
manglede klarsynet.
Lisbeth Futtrup
-Jeg er altid blevet behandlet godt som pårørende – også af
de professionelle. Der blev lyttet til mig også. For det er da
super hårdt at være pårørende, også når vi f.eks taler medicin.
Jeg var på stikkerne hele tiden for at holde øje med, om de nu
ordinerede den rigtige medicin, og at vi fik den rigtige hjælp,
siger den 67-årige Else Højgaard Hansen.
Else Højgaard Hansen var utryg ved ikke at være med hele tiden.
-Når man er i det, tænker man ikke på det. Men bagefter får
man et smæk og en regning. Den betaler jeg af på nu, men jeg
er trods alt ved at komme godt i gang igen, og det skyldes ikke
mindst mine børns, venners og naboers hjælp og omsorg for
mig.
9
>

Pårørende | tæt•på•kræft
-Det værste var ikke at være tæt på. Ikke at kunne snakke med mor og far – ansigt til ansigt, siger Jacob Futtrup, der er på vej
tilbage til sit job og liv i New York.
Far døde, inden jeg nåede hjem
Jacob Futtrup er på vej til at checke ind i
gerne, og han havde problemer med at spise.
Københavns lufthavn. Arbejdet i New York kalder.
Jacob har været hjemme i Danmark lidt
-Derfor valgte jeg at rejse hjem i november måned for med
egne øjne at se, hvordan det gik. Den beslutning er jeg rigtig
glad for i dag, siger han.
oftere på det sidste, end han plejer. Han har
nemlig mistet sin far
Julen blev også fejret i Danmark og retur igen til USA i starten
af januar.
Nåede ikke hjem, inden han døde
Af Jytte Dreier Foto Tomas Bertelsen
14 dage senere talte Jacob med sin mor. Farens tilstand var blevet
forværret. Dagen efter talte han med en sygeplejerske, der
■ Jacob Futtrup gjorde sig store overvejelser, inden han under- sagde til ham: ’Hvis det var min far, ville jeg komme hjem’.
skrev kontrakten om et job i USA, for hvis nu det værste skete? To timer senere stod han i lufthavnen – klar til at rejse hjem.
-Det var vigtigt for mig at vide, om firmaet ville være large, -Jeg nåede desværre ikke hjem, inden far døde. Det var
hvis der skete alvorlige ting i min familie. Og det ville de. Mit ar- mærkeligt ikke at have været der, da det skete. Men det, som
bejde ville i en periode kunne laves hvor som helst, siger har trøstet trø mig, er, at der ikke var noget mellem far og mig,
den 33-årige Jacob Futtrup.
de der ikke var blevet sagt eller gjort. Slet ikke, fortæller
Jacobs far fik konstateret lungekræft for halvan-
JJacob.
det år siden og døde i januar i år.
-Jeg var godt klar over, det var alvorligt, men
lægerne virkede fortrøstningsfulde, så jeg tog ikke Pårørende
Det sværeste: Ikke at være tæt på
Når Jacob tænker tilbage på, hvad der var svært
det første fly mod Danmark. Vi havde planlagt en
ved rollen som pårørende og så bo langt væk,
tur hjem en måned senere, siger Jacob.
lyder det prompte:
-Det værste var ikke at være tæt på. Ikke at kunne
Aftale om god kontakt
snakke snak med mor og far – ansigt til ansigt i timevis. Vi
Det nagede selvfølgelig at have en syg far hjemme i Dan- talte da sammen i telefonen og via Skype, men det er ikke det
mark.
samme, for måske ville de skåne mig for oplysninger.
-Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, om lægerne Jacob overvejer ikke at flytte tilbage til Danmark.
nu gjorde, hvad de kunne. Jeg vidste, at mine forældre var me- -Vi skal huske på, at man rent faktisk kan komme hjem hurget
autoritetstro, mens jeg er en mere pågående type, fortæller tigt. Der findes nye og bedre kommunikationsmuligheder. Men
han.
skal jeg give andre mennesker et godt råd, så se at rå ryddet op
Jacob havde en aftale med sine forældre om, at de skulle i eventuelle tvister. Sørg for at få sagt det, du gerne vil sige, in-
have god kontakt, og skete der noget ’nyt’, så skulle de fluks den det er for sent. Det bør man i øvrigt også gøre, hvis man
kontakte ham. Jacobs far havde svært ved at klare behandlin- bor dør om dør, siger Jacob Futtrup.
10

10 gode råd til efterladte og andre, der har mistet
1. Sorg tager tid! Det svinger meget fra person til person,
hvor lang tid den tager. Sorg er en naturlig ting, der skal
have sin plads. Den kan ikke behandles væk! Sorg rammer
ikke blot dem, der mister et nært familiemedlem eller
en god ven, men også dem der mister egne funktioner,
som f.eks. førlighed eller andre fysiske eller psykiske funktioner.
2. Vær forberedt på at dit humør og sindstilstand vil være
svingende i sorgperioden. Det ene øjeblik, dag eller uge er
du i godt humør, og du føler det går meget bedre, og det
næste øjeblik, dag eller uge er du tilbage i sorgen, savnet,
tomheden, magtesløsheden og tristheden.
3. Sorgen kan gøre dig mere sårbar og psykisk skrøbelig.
Vær opmærksom på, om din sorg forværres af gamle problemstillinger
fra fortiden, der stikker hovedet frem igen.
Kontakt evt. en professionel rådgiver eller psykolog, så du
kan få hjælp til at bearbejde de gamle traumer eller problemstillinger.
Sorg kan også forværres af svære oplevelser
i forbindelse med din partners sygdomsforløb. Nogle ser
måske ubehagelige billeder, hører lyde eller oplever lugte
relateret til sygdomsforløbet. Det kan hjælpe at få bearbejdet
disse oplevelser, så du atter bliver i stand til at huske
de gode stunder.
4. Der findes ikke én rigtig måde at sørge på. Nogle græder
meget, andre græder overhovedet ikke. Det er helt ok.
Imidlertid kan det give en vis lettelse, hvis du formår at
tage en rigtig 'tudetur'. Nogle gange hjælper musik, billeder
eller bestemte film med at få gang i gråden.
5. Nogle efterladte lider af søvnløshed i perioder. Ofte vågner
de sidst på natten og kan ikke falde i søvn igen. Tankerne
kværner rundt i hovedet og går ofte i ring. Nogle har
gavn af at stå op af sengen og foretage sig noget, der afbryder
tankemylderet. F.eks. læse en bog, spise en mad,
drikke en øl, lufte hunden etc. Herefter kan du have held
til at gå i seng og sove videre.
6. Nogle efterladte møder deres afdøde i drømme, eller tror,
de ser dem i hverdagen. Andre fører samtaler med den afdøde.
Det er naturligt og kan hjælpe. Det kan ligeledes
være en hjælp at have et bestemt sted, hvor man kan føle
en nærmere kontakt med den afdøde. Nogle har gravstedet
som et slags mødested, andre har måske et sted i
stuen med et billede af den afdøde.
7. Del din sorg over at have mistet med andre. Tal om ham eller
hende, du har mistet. Tal om hændelsesforløbet, der
førte til tabet. Tal om, hvordan du har det. Deltag f.eks. i
en sorggruppe hvor du får skærpet din opmærksomhed
på, at du gjorde det så godt, du kunne. Måske har du følt
en lettelse, da din partner ikke skulle lide mere. Det kan
være en hjælp at opdage, at andre har oplevet det samme.
8. Mange efterladte oplever en voldsom tomhed ved at blive
alene - og har svært ved at være i eget selskab. Det kan
være en god idé at fylde flere aftaler i din kalender, end du
plejer at gøre. Det kan være forskellige aktiviteter og oplevelser.
Også gerne nogle, der kan give dig en pause fra de
tunge tanker.
9. Mærkedage er særlig hårde for de fleste. Det kan være
helligdage som jul, påske og pinse. Det kan være fødselsdage
og bryllupsdage. Det kan være nye hændelser, hvor
den afdøde ikke kan være med og dele glæden ved f.eks.
en fødsel, sønnens eller barnebarnets konfirmation. Giv
dig selv lov til at være ked af det. Aftal evt. at tilbringe dagen
sammen med en, du føler dig tæt knyttet til. Benyt
også anledningen til at snakke om den afdøde.
10. Gem store beslutninger indtil du er kommet længere i din
sorg. Vent f.eks. med at sælge hus, hvis du overvejer det.
Når du kommer ind i en mere almindelig dagligdag, vælger
du at disponere anderledes, end når du står midt i sorgen.
www.cancer.dk/efterladt
Kilde: Rådgivningsleder
Henrik Dybvad
Larsen
11
Gode råd

Gode råd
10 gode råd til pårørende
1. Ud over glæden ved at støtte sin partner i en svær sygdomsperiode,
oplever nogle også, hvor krævende et arbejde,
det er, at være pårørende til en kræftpatient. Det
kan gøre sig gældende både på det fysiske, psykiske og sociale
område. Som pårørende skal du måske selv klare flere
praktiske opgaver i hjemmet. Psykologisk set er du selv under
pres, og du skal være der for din kræftramte partner og
evt. børn. Socialt vil du måske opleve, at nogle venner eller
familiemedlemmer er der meget mere for jer, end du havde
regnet med. Omvendt vil du måske også opleve, at dem,
du havde forventet ville være til hjælp og støtte, ikke formår
at være der for jer.
2. Tag imod hjælp! Øv dig i at tage imod al den hjælp, du tilbydes
fra familie, venner, bekendte, naboer, hospital, praktiserende
læge, Kræftens Bekæmpelse m.fl.
3. Hvis din økonomi er til det, så køb hjælp til f.eks. rengøring
og havearbejde.
4. Sæt dit ambitionsniveau ned og prioriter. Når kræfterne
ikke rækker til det hele, så sørg for at prioritere, hvad der
er vigtigst og mest meningsfuldt, du bruger din tid på. Måske
er en god snak eller en spadseretur vigtigere, end at du
får vasket gulv i bryggerset.
5. Sæt grænser for opringninger, mails og besøgende! Nogle
kræftramte familier kommer til at bruge vældig mange
kræfter på at tage imod velmenende besøgende, hvad enten
de kommer på besøg eller ringer. Find en smart måde
at informere familie og venner, evt. ved at få andre til at videregive
informationer eller ved at skrive fællesmails. Øv
dig i at sige til besøgende, at I ikke har kræfter til at have
besøg lige nu, eller at besøget højest må vare et kvarter.
Gode råd til hvordan du kan hjælpe f.eks. din mor eller far
gennem en kræftsygdom – og samtidig passe på dig selv
Lav en realistisk arbejdsfordeling
Hvis du f.eks. har søskende, kan I lave aftaler om at deles om praktiske
opgaver i hjemmet. Hvis den syge bor i den anden ende af landet,
kan det være en god idé at få hjælpen organiseret.
Lav aftaler med familien
Mange pårørende får dårlig samvittighed – både over for den, der er
syg og deres egen familie. Få derfor snakket med din familie om,
hvordan I kan tilrettelægge forløbet.
Plejeorlov
Hvis du arbejder, har du mulighed for at søge plejeorlov i en periode,
hvor du kan koncentrere dig om at hjælpe den syge.
Få hjælp udefra
At få hjælp til havearbejdet, få maden bragt en gang imellem eller få
ansat en til at lufte hunden kan være måder at uddelegere nogle
arbejdsopgaver på, så du ikke føler, at det er dig, der skal klare alt.
12
6. Tag med på sygehuset, når din kræftramte partner skal til
samtale. Du hører, hvad der bliver sagt, du kan hjælpe med
at stille spørgsmål, og I kan bedre snakke om det, når I
kommer hjem. Hvis din partner ikke selv har kræfter til det,
kan det være en stor hjælp at du taler din partners sag på
sygehuset. Du er på en måde din partners 'advokat'.
7. Behandling af en kræftsygdom kan være kompliceret. Det
kan kræve mange kræfter at holde styr på behandlingen.
Om muligt så uddeleger nogle af de opgaver til udvalgte
familiemedlemmer og nære venner. Det kan være lige fra
kørsel til sygehus, til at undersøge andre behandlingsmuligheder
på nettet eller kontakt til kommunen.
8. Sørg for at tage pauser, hvor du laver ting for dig selv, evt.
mødes med andre og snakke om din situation, tage på indkøb,
gå ture, skrive dagbog eller i det hele taget laver noget,
der giver dig fornyet energi og kræfter. Især hvis du
har plejeorlov.
9. Både du og din partner kan være bekymrede for, hvad
fremtiden bringer. Inviter din partner til samtaler om jeres
håb og drømme, men også om, hvis det værste skulle ske,
nemlig at din partner ikke bliver rask. Vær opmærksom på
ikke at udskyde vigtige samtaler. Der kan være noget, du
har brug for at spørge om eller snakke med din partner om
- eller noget du har brug for at sige til din partner. Hellere
sige det én gang for meget end ikke få det sagt.
10. Giv rum og plads til dine følelser både de positive, som
f.eks. glæde og taknemlighed og de mere negative som
sorg, vrede og til at være ked af det.
Pas på dig selv
Du har måske et ønske om at 'betale' den hjælp og omsorg tilbage,
du selv har fået fra din mor eller far. Men det er vigtigt, at du passer
på dig selv. De gode intentioner kan tage overhånd og ende ud i, at
du f.eks. kan have sværere og sværere ved at vise den syge, at hun
eller han er elsket, ønsket og værdsat.
Følelser
Når man er pårørende og har sygdom tæt inde på livet, kan man få
forskellige tanker og følelser i forhold til den syge og selve sygdomsforløbet.
Hvis den syge er døende, så kan tanker og følelser som 'Er
det her ikke snart slut' opstå. Det kan føles skamfuldt, men er en normal
reaktion, da det er en stor belastning at være udsat for et følelsesmæssigt
pres på ubestemt tid. Den syge kan have det på samme
måde. Vær derfor ærlig omkring dine følelser og bekymringer. Den
syge kan måske blive rørt og glad over din ærlighed og åbenhed,
som også er en stor tillids- og kærlighedserklæring.
www.cancer.dk/paaroerende

Jokes om kræft som terapi
Komikeren Steen Molzen fik kræft tæt ind på
livet, da hans 14 årige søn fik lymfekræft i år.
Men han opdagede, at jokes om sygdommen
var med til at få ham gennem forløbet. Nu stiller
han op til det store indsamlingsshow, Comedy
Aid – Stand-up for livet til fordel for Kræftens
Bekæmpelse
Af Morten Jakobsen Foto Mark Trustrup
■ Da Steen Molzen trådte ind ad døren til Rigshospitalets
børnekræftafdeling i april i år, tænkte han, at han var
kommet til helvedes forgård. Hans 14-årige søn Mikkel
havde fået lymfekræft, og Steens verden var krakeleret.
På kræftafdelingen mødte han andre familier, som var i
en lige så slem situation. Det føltes som et mareridt.
Efter den første samtale rådede lægen familien til at
tage hjem igen og sunde sig lidt, før behandlingen skulle
begynde.
Men da Mikkel opdagede, at der ikke skulle ske mere
den dag, spurgte han lægen, om det var i orden, at de
tog i Parken for at se FC København spille mod FC
Midtjylland. De havde billetter, og den kamp ville han
nødig gå glip af.
-For Mikkel fortsatte livet, trods kræften. Så
måtte vi voksne bide os i læben og sige: OK,
det kan ikke være ham, der skal trøste os.
Samtidig var der en sygeplejerske, der
rettede på mit billede af helvedes forgård.
90 procent af børnene på afdelingen
klarer den, fortæller Steen Molzen.
Du går da ikke? Jeg har jo kræft!
Mikkel håndterede sin sygdom med
stort overskud og humor. Det hjalp
Steen Molzen til at tro på, at det nok
skulle gå.
-Når jeg skulle gå fra hospitalet,
kunne Mikkel ligge med poker-face i
sengen og råbe: FAR. Du går da
ikke? Jeg har jo kræft!
Derfor ville Steen Molzen se, om
han kunne bruge sit fag – humoren –
til at tackle sygdommen. Han skrev
overskriften 'Mikkels Kræft' på et stykke
papir og gik så rundt om det i lang tid.
-Jeg vil jo ikke gøre børnene til grin. Det
er et meget alvorligt og følsomt emne. Men
jeg vil også gerne vise, at stand-up kan bruges til
noget alvorligt og samtidig pille ved nogle tabu-emner,
siger Steen Molzen.
Han prøvede alle sine jokes af flere gange. Mikkel,
som var blevet fri for kræften efter fire måneders
behandling, var altid den, der grinede mest. Derfor tro-
Stand-up | tæt•på•kræft
ede Steen på sit materiale.
- Frygten for, at Mikkel bliver syg igen, ligger der jo altid.
Men jeg kan mærke, at jeg kommer lidt videre selv, hver gang
jeg fortæller historierne. Men det går kun at joke om kræft,
fordi jeg har den personlige historie med, siger Steen Molzen.
23 komikere på scenen til fordel
for Kræftens Bekæmpelse
Han vil ikke afsløre nogle af sine jokes, men gemmer dem til
Comedy Aid. Det er et stort stand-up show, hvor i alt 23 komikere
er på scenen til fordel for Kræftens
Bekæmpelses arbejde med børn og
unge. Comedy Aid går over scenen i
alt fem gange mellem jul og nytår i
Århus, Vejle og København. Billetter
kan købes på www.billetnet.
dk.
Komikeren Steen Molzen bruger sin 14-årige
søns kræftsygdom som materiale for sine jokes.
Steen Molzen og 22 andre komikere går på scenen
mellem jul og nytår i det hidtil største velgørenheds-comedyshow
herhjemme, Comedy
Aid. Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse.
13

Interview | tæt•på•kræft
Der er så
meget, vi
kan gøre
Når jeg hører ordet
kræft, tænker jeg…
-Modbydeligt.
- Det negative, jeg forbinder
med sygdommen, er smerter.
- Det kan være håbløst.
Uoverkommeligt.
- Men bag ordet kræft ligger der også
styrke.
- Jeg har nogle dejlige venner, der har
kæmpet sig igennem den modbydelige
sygdom. Så jeg tænker også på, at der
er håb, der er tættere samhørighed.
14
Kræft er en modbydelig sygdom, som vi alle
skal være med til at bekæmpe
Af Kurt Damsgaard Foto Tomas Bertelsen
■ Det undrer mig, at man så ofte hører, at ens vennekreds holder
sig tilbage, når man bliver ramt af kræft. For den enkelte,
der bliver ramt, er det en meget svær situation. Kræftpatienters
verden bliver vendt op og ned. Deres familie bliver også ramt
meget hårdt. Der er mange tårer. Der er mange tunge beslutninger
og oplevelser, man skal gå igennem. Så er det utroligt,
at ens bagland ikke er der, når man har brug for det.
Siger Alexandra, Grevinde af Frederiksborg. Hun har de seneste
seks år taget aktivt del i kampen mod kræft. Engagementet
i Kræftens Bekæmpelses arbejde er ikke blevet mindre efter,
at mennesker i hendes nærmeste omgangskreds er blevet ramt
af sygdommen.
Man skal som ven passe på ikke at være så egoistisk, at man
bare sidder og tænker: 'Uha – hvad skal jeg sige til den syge.
Det er ubehageligt, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige… så jeg må
hellere lade være med at sige noget. Jeg holder mig væk.'
Det her handler ikke om en selv, men om den, der er blevet
syg. Hvis man ikke ved, hvad man skal sige, så skal man lytte.
Man kan f.eks. også komme med noget mad. Man skal ikke
spørge: Skal jeg komme med et måltid mad. Man skal bare
komme forbi og sige: Jeg vil ikke forstyrre, men jeg har sat noget
mad ved døren. Eller, hvis vedkommende har børn, så kan
man hente dem og køre dem hjem fra skole, og hjælpe dem
med lektierne. Vi skal jo sørge for, at de pårørende også kan
klare hverdagen.
Man behøver ikke hele tiden komme rendende. Men bare
sige, at man er der… at man er i kulissen og sørger for at hjælpe
med det, man kan.
Når folk reagerer sådan, er det, fordi de ikke vil sættes i en
ubehagelig situation, som de ikke ved, hvordan de skal tackle.
Det er de tunge emner, folk undgår, når deres hverdag måske i
forvejen er stresset. Men som en god ven skal man selvfølgelig
kunne rumme de problemer. Man skal lytte til, hvad der bliver
sagt. Man skal ikke være konfliktsky, man skal ikke holde sig tilbage.
Man skal over den hurdle, hvor det ikke bare handler om
en selv. Medmenneskelighed… det kan vi være bedre til.
Mit budskab er, at vi skal være der for vores familie og vores
venner. Når den dag kommer, hvor mine forældre er borte, skal
jeg ikke kunne sige, at der var noget, jeg ikke fik sagt, noget,
jeg ikke fik spurgt om. Eller at jeg skulle have set dem noget
mere. Vi mennesker er så gode til at bebrejde os selv. Vi er så
gode til at piske os selv, når det går skidt. Man skal sætte pris på
al den tid, man får sammen med dem, man holder allermest af.
Pludselig er det for sent.
Grevinde Alexandra arbejder med 'Kvinder og brystkræft',
når hun støtter Kræftens Bekæmpelse, og hun er med i 'Mermaid-projektet',
der støtter forskning i gynækologisk kræft.
Hun arbejder desuden for Børnecancerfonden.
>

Det er vigtigt for mig at støtte en god
sag. Det arbejde, der giver mig den største
belønning, er mit velgørenhedsarbejde.
Når jeg hver jul læser højt for de
kræftsyge børn på Rigshospitalet, kan
jeg se, hvad det betyder for dem, at jeg
kommer med en bog, som jeg har tænkt
over. Jeg prøver at finde en historie, der
appellerer både til drenge og piger og til
alle aldersklasser. Derhjemme taler jeg
med mine drenge om, hvilken bog jeg
skal vælge.
Det giver mig så meget at hjælpe. Jeg
kan gøre noget for at skabe opmærksomhed
og for at samle penge ind. Jeg har tit
hørt fra forskerne, at de skal bruge så
meget tid på at søge om penge, at de har
svært ved at forske. Det er også derfor, vi
skal hjælpe.
Døden er det eneste i livet,
vi ikke kan undgå
Den venter på os alle. Jeg har et vestligt/
østerlandsk forhold til døden. På den
ene side er den et stort tabuemne, fordi
vi skubber det væk. På den anden side
synes jeg, det er vigtigt at tackle det, så
man selv opstiller sine ønsker. Om man
vil begraves eller brændes, og hvor.
Der skal være en fin balance. Man skal ikke gå rundt om emnet,
som om man går på glasskår… for det kommer på et tidspunkt
til at ramme os alle sammen. Vi skal prøve at få døden integreret
i livet, i familien… også set med barneøjne. Det er en
naturlig proces i livet. Det er en del af livet.
Jeg har fået en ny veninde - en rigtig god veninde - og startpunktet
var hendes sygdom. Det var en bekendt, der blev syg,
og så kontaktede jeg hende og sagde, at jeg meget gerne ville
hjælpe. Hun blev simpelthen så glad og sagde: 'Jeg forstår ikke,
at jeg ikke hører fra nogle af mine gamle gode venner. Men du
må endelig blive ved med at spørge, hvordan jeg har det, og
om du kan hjælpe.'
Jeg bliver så påvirket af det. Det er der virkelig kommet noget
godt ud af. Hun er det skønneste menneske og har beriget
mit liv.
Det vigtigste i livet
Man skal huske at nyde nuet. Man skal nyde og sætte pris på
alt det, man har. Man skal sørge for, man har tid til det. Man
skal give sig tid til at stoppe op og tænke på de gode ting.
Tænke på det, der gør en glad. Ens børn, familie, gode venner.
En god ferie, man har haft. Gode minder. Desværre bor mine
søstre så langt væk, så jeg sætter ekstra stor pris på det, hver
gang jeg ser dem. Og jeg er meget misundelig på dem, der har
deres søskende tæt på.
Gør, hvad jeg kan for
at holde mig sund
Desværre er der ikke en magisk formel, der siger, at hvis du
bare gør ditten eller datten, så holder du kræften væk. Selvføl-
16
Grevinde Alexandra
af Frederiksborg
• Født i Hong Kong i 1964, flyttede
til Danmark i 1995.
• Bor på Østerbro i København
med sin mand og børnene Prins
Nikolai, 10 år og Prins Felix, 7 år
• Grevinde Alexandra har studeret
i Hong Kong, Wien, Tokyo og
London.
• Erhvervsmæssig baggrund i den
finansielle verden.
• Har en række protektioner og
hjælper bl.a. Kræftens Bekæmpelse
i kampen mod kræftsygdomme
hos kvinder.
gelig skal man spise sundt. Frugt og fibre.
Vi spiser sundt derhjemme. Og vi dyrker
motion.
Lærer børnene at være bevidste om,
hvordan man lever sundt. Vi sørger for, at
vi får et ordentligt måltid. Det tager vi os
tid til om aftenen. Og tid til lige at fortælle
lidt om, hvad der er sket den dag.
Vi er, hvad vi spiser. Man skal forsøge at
undgå færdiglavet mad. Og den mad, man
køber, skal være sund. Med naturlige og
helst danske råvarer. Jeg er ikke fanatisk,
men selvfølgelig køber vi økologisk, hvor
vi kan. Og så prøver vi at spise frugt og
grøntsager efter den årstid, vi er i.
Man skal sørge for, at man er i balance.
At man ikke mangler vitaminer og mineraler.
Jeg har den teori, at hvis maden har en
stærk farve, så er den sund… selvfølgelig
ikke med farvestoffer. Men, grøntsager og
frugter, der har en stærk farve, plejer at
være sunde. Det er en god regel, synes
jeg.
Man skal også holde sig i form. Jeg dyrker
motion tre-fire gange om ugen. Løber,
går til styrketræning og til yoga. Og mine
børn holder meget af at cykle. Vi er gode
til at cykle i Danmark, og det giver utrolig
god motion.
Da jeg kom til Danmark slog det mig meget, at vi går i hi i vinterhalvåret.
Vi mangler sol, vi mangler varme, vi mangler frisk
luft. Det gør helt klart noget ved vores sind.
Børn ændrer ens opfattelse af livet og døden
Når man får børn, åbner der sig en helt ny dimension af en
selv: Det er ubetinget kærlighed. En følelse, man ikke nødvendigvis
har haft før. Og jo større børnene bliver, des mere selvstændighed
giver man dem. Så mine grænser rykker sig selvfølgelig
også.
Jeg husker den ganske overvældende følelse, da de var helt
små. De er så sårbare… man er så bange for, at der skal ske
dem noget. Tør jeg lade andre køre med dem i bilen? Man pakker
dem virkelig ind i vat, når de er babyer. Men det hører med
til at være en god forælder at lade dem vokse op og langsomt
give dem den selvstændighed, de skal have for at blive gode
samfundsborgere. Heri ligger kunsten ved at være en god mor
eller en god far.
Kampen mod sygdom og for sundhed fylder meget hos
Grevinde Alexandra. Kræft kan ramme os alle. Ja, en tredjedel
af os får faktisk selv sygdommen, - og de to andre tredjedele er
i familie med dem.
Grevindens holdning er, at man altid kan undvære lidt til
dem, der har mindre. Og at man altid kan give af sit menneskelige
overskud til dem, der ikke har noget overskud. For som
Alexandra siger:
'Det behøver ikke koste noget at hjælpe andre. Men man har
som menneske pligt til at være der, når andre har brug for det.'

Børn ned til otte år går i solarium
■ Danske børn begynder tidligt, når det
gælder solarier. Tre pct. af alle børn mellem
otte og 12 år har været i solarium
inden for de seneste 12 måneder. Det
viser resultaterne fra to repræsentative
undersøgelser, Kræftens Bekæmpelse
og TrygFonden har fået lavet.
-Det er stærkt bekymrende, at børn
helt ned til otte år bruger solarium. Tre
pct. lyder måske ikke af så meget, men
det er alt for mange, når man tænker på,
at det er børn, som jo er særligt sårbare
overfor kræftfremkaldende faktorer, siger
Anja Philip, projektchef i Kræftens
Bekæmpelse.
Fra 12-års-alderen og op gennem
teenageårene går det kun den forkerte
vej. Blandt de 16-18-årige er det således
tæt på hver anden, som
bruger solarium.
Ifølge undersøgelsen angiver
76 pct. af de unge, at
deres forældre ved, at de
går i solarium. Der er sågar
en del unge, som følges
med deres mor. Undersøgelsen
viser, at jo yngre
man er, jo større andel er
det, der følges med deres
mor i solarium. Godt 14
pct. af de 15-20-årige svarer,
at de følges med deres mor.
-Et forbud mod solarier til børn og
unge under 18 år er derfor ikke kun nødvendigt,
hvis vi vil gøre noget for at forebygge
dén kræftform, der stiger mest i
Den sidste kilometer – en bog om at blive klogere
■ Sportsdirektør Brian Holm har udgivet
bogen ’Den sidste kilometer’. Han fortæller
sin historie om kampen gennem et
kræftforløb og om at vende tilbage til
livet som en ændret mand – både fysisk
og psykisk. I dag føler han sig forpligtet
til at udnytte alle muligheder og hjælpe
andre.
-Det er først nu, jeg føler mig klar til at
fortælle min historie. Jeg syntes ikke, at
emnet har været specielt rart, og fordi
skriveriet fik grimme minder frem. Jeg
håber, at bogen opfattes som positiv,
blandt andet fordi jeg ikke døde i denne
omgang og ikke mindst, at jeg nok også
er blevet lidt klogere, siger Brian Holm.
Den 48-årige Brian Holm arbejder i
dag som sportsdirektør for Team Columbia
HTC, og han står blandt andet bag
projekt La Flamme Rouge, som bl.a. er
cykeltøj designet af det engelske modeikon
Paul Smith. Overskuddet fra salget
går til Kræftens Bekæmpelses projekt
OmSorg.
Bogen koster 249 kroner.
Danmark i øjeblikket, men er
også et vigtigt signal om, at
der er en reel kræftrisiko forbundet
med at bruge solarium,
siger Anja Philip.
Unge rammes af
modermærkekræft
At tallene skal tages alvorligt
understøttes af, at WHO tidligere
i år omkategoriserede
UV-stråling fra solarier fra
’måske kræftfremkaldende’ til
at være ’kræftfremkaldende’. Det blev
hermed slået fast, at der er en direkte
sammenhæng mellem brug af solarium
og risikoen for at udvikle modermærkekræft.
www.skrunedforsolen.dk
Danskerne trodser
krisen og gav 17,6
millioner kroner til
brystkræftsagen
■ Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne
kampagne, der kørte i hele oktober
måned, kulminerede lørdag den 31.
oktober med Brystgalla indsamlingsshow
på TV3. Det samlede resultat for
kampagnen blev 17,6 millioner kroner.
Det er meget tæt på sidste års samlede
resultat på 17,9 millioner kroner.
- Det er svært at få armene ned. Finanskrise
eller ej. Danskerne har bakket
om brystkræftsagen, og det er vi meget
taknemmelige for, lyder det fra Kræftens
Bekæmpelses marketingchef Poul Møller.
Kortnyt
17

Spørg | tæt•på•kræft
Spørg Kræftens Bekæmpelse
Medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse er parate til at svare på et hvert tænkeligt
spørgsmål, og alle får direkte svar. Spørgsmål af almen interesse bliver bragt i
bladet. De kan bringes anonymt, men redaktionen skal kende navn og adresse.
Skriv til info@cancer.dk Hvis du ikke benytter email, bedes du sende et brev til Kræftens Bekæmpelse;
Strandboulevarden 49, 2100 København Ø, att. Jytte Dreier
Kræftens Bekæmpelse
brevkassepanel består denne gang af:
Social- og sundhedspolitisk konsulent, jurist Lars Kofoed
Programleder, seniorforsker, cand.pharm, ph.d. Johnni Hansen
Sygeplejerske Sidse Hertz Larsen
Udsat for passiv rygning –
kan jeg få arbejdsskadeerstatning?
Til Kræftens Bekæmpelse
I år 2000 fik jeg som 49-årig konsta-
?
18
teret halskræft. Mandlen og nogle
lymfekirtler på halsen var angrebet. Jeg
fik 32 strålebehandlinger i Århus og gik
herefter til kontrol. Hver gang blev jeg
spurgt, hvor meget jeg røg, og hver
gang undredes jeg over, at man ikke én
gang for alle skrev, at jeg aldrig har
røget. På et tidspunkt skar jeg det ud i
pap: 'Jeg har ALDRIG smagt en cigaret
eller anden tobak.' Jeg fik svaret, at det
var, fordi min kræftform var rygerrelateret,
én af de kvindelige læger betegnede
den endda som en 'værtshus-sygdom'.
Jeg spurgte flere gange, om passiv rygning
kunne spille ind og svarene var fra
'muligvis', til 'det kan man ikke sige
noget om!' Jeg fik altså ikke et konkret
svar.
Grunden til min forespørgsel skal ses i
lyset af mit arbejde som musiker i røgfyldte
lokaler i perioden 1968 og frem til
sygdomsforløbet i 2000, hvorefter jeg
påbegyndte en nedtrapning af aktiviteterne.
I dag spiller jeg stadig, men kun
med få jobs om året. Jeg er i dag helbredt,
men har som mange andre halskræftpatienter
haft bivirkninger.
Min datter har hørt, at en ikke-rygerhalskræftpatient
er blevet tilkendt en arbejdsskadeerstatning
for samme type
kræft som min, hvorfor hun anbefalede
mig at overveje en sådan ansøgning. Har
Kræftens Bekæmpelse nogen erfaring
med noget, der ligner mit tilfælde? Hvor
skal jeg henvende mig, hvis jeg ønsker at
søge? Hvilke kriterier lægges til grund
for at få udbetalt arbejdsskadeerstatning?
Er der nogen forældelsesfrist?
Venlig hilsen
Steen Mørcholdt Sørensen
Juelsminde
Kære Steen Mørcholdt Sørensen
Ifølge Arbejdsskadestyrelsen har
!
man ikke tidligere anerkendt eller
givet erstatning til personer, der aldrig
selv har røget, og som har fået kræft i
mandlen eller halsen efter at have været
udsat for passiv rygning på deres
arbejdsplads igennem en længere
årrække.
Til gengæld oplyser Arbejdsskadestyrelsen,
at man har anerkendt tilfælde af
lungekræft som følge af passiv rygning
på arbejdet, fordi en række anerkendte
internationale undersøgelser har vist en
øget risiko for at udvikle lungekræft ved
udsættelse for tobaksrøg. Lungekræft
som følge af passiv rygning kan anerkendes
som erhvervssygdom, hvis der har
været tale om en væsentlig daglig udsættelse
for passiv rygning igennem en længere
årrække. Den tilskadekomne må aldrig
selv have røget og må kun i meget
beskedent omfang have været udsat for
passiv rygning privat.
Årsagen til, at der ikke tidligere er anerkendt
eller givet erstatning i tilfælde af
kræft i mandlen som følge af passiv ryg-
?!
ning på arbejdet, kan skyldes, at der aldrig
er nogen, der har anmeldt det. En
anden årsag kan være, at der på nuværende
tidspunkt mangler viden om sammenhængen
mellem passiv rygning og
udvikling af kræft i mandlen, og at man
derfor i modsætning til, hvad der gælder
for lungekræft, ser sig nødsaget til at afvise
disse sager på grund af manglende
dokumentation.
Selv om der således ikke tidligere er
anerkendt eller givet erstatning til personer
i disse sager, betyder det ikke, at du
skal undlade at anmelde din sygdom til
Arbejdsskadestyrelsen. Du har nemlig
altid mulighed for at få Arbejdsskadestyrelsen
til at vurdere din sygdom, hvis du
har mistanke om, at den kan skyldes påvirkninger
i arbejdet.
En anden god grund til at anmelde
din sygdom er, at en anmeldelse fra dig
eller andre kan være medvirkende til, at
der igangsættes undersøgelser af, hvorvidt
der er en sammenhæng mellem passiv
rygning og kræft i mandlen, som så
på sigt kan føre til at denne kræftform
bliver anerkendt som erhvervsbetinget
sygdom som følge af passiv rygning på
arbejdet.
Du skal være opmærksom på, at sager
om arbejdsbetingede sygdomme kan
forældes. Forældelsesreglerne er i øvrigt
så indviklede, at vi anbefaler alle, der påtænker
at indgive en anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen,
at se bort fra disse
forældelsesregler i første omgang og
derfor lade det være op til Arbejdsskadestyrelsen
selv at tage stilling til, hvorvidt

sagen måtte være forældet.
Du kan selv anmelde din sygdom
som en arbejdsbetinget sygdom til Arbejdsskadestyrelsen
ved selv at hente en
formular på styrelsen hjemmeside. Du
kan også ringe eller sende en e-mail til
Arbejdsskadestyrelsen.
Læs mere på www.ask.dk, hvor du
også finder forældelsesreglerne.
Med venlig hilsen
Lars Kofoed
Er der en sammenhæng
mellem blærekræft og
rygning?
Kære Kræftens Bekæmpelse
Jeg forsøger at finde ud af den stati-
?
stiske sammenhæng mellem blære-
kræft og tobaksrygning.
Hvilken forskning ligger der til
grund for den procentsats, I har sat på 33
procent? Er denne ændret siden 2008?
Hvilken indflydelse vil kemikaliepåvirkninger
have på denne procentsats?
Jeg har nemlig været udsat for massiv
overskridelse af kemikaliet benzen rent
faktisk fra 150 til 250 procent af den af
Arbejdstilsynets fastsatte hygiejnegrænse.
Det var af flere timers varighed i en 24
timers periode en til to gange om ugen i
et arbejdsforløb på ca. 10 til 12 år.
Med venlig hilsen
Johannes Hesselberg
Kære Johannes Hesselberg
Der findes omfattende dokumentati-
! on fra bl.a. Verdenssundhedsorganisationens
(WHO) kræftforskningsinstitut
som grundlag for sammenhæng mellem
tobaksrygning og blærekræft. De 33
procent er en omtrentlig beregning af
tobaksrygnings bidrag til blærekræft, og
denne vurdering har ikke ændret sig de
sidste ca. 20 år.
En række kemikalier (bl.a. visse aromatiske
aminer mv.) er ligeledes dokumenteret
som årsag til blærekræft, men
udsættelsen for disse bidrager kun mindre
til at forklare antallet af blærekræfttilfælde
fordi disse påvirkninger er relativt
sjældne.
Heldigvis medvirker udsættelsen for
opløsningsmidlet benzen ikke til blære-
kræft, men det er veldokumenteret, at
langvarig udsættelse for benzen i arbejdsmiljøet
øger risikoen for leukæmi
(kræft i blodet).
Venlig hilsen
Johnni Hansen
Seniorforsker
Mistede min mor som
barn. Har brug for hjælp
Hej Kræftens Bekæmpelse
Jeg har forgæves prøvet at søge
? information omkring, hvad man som
voksen kan gøre, hvis man som
barn har mistet sin mor og går med en
ubearbejdet sorg.
Jeg er i dag 39 år og mistede min mor
pga. kræft, da jeg var 12 år. Jeg er således
fra den tid, hvor sorgen skulle forties
og glemmes, og ingen talte om det. Det
har resulteret i, at sorgen aldrig er blevet
bearbejdet og til tider har gjort livet meget
svært for mig.
Jeg vil betegne mig selv som velfungerende
med mand, to børn og arbejde,
men ind imellem fylder sorgen og tankerne
fra min mors sygdom og død så
meget, at jeg føler, at jeg bliver total tappet
for energi og bare har lyst til at opgive
det hele.
Jeg vil gerne forhøre mig, om I har et
godt råd omkring, hvor man kan søge
hjælp, om der evt. findes psykologer eller
andre behandlere som har speciale
indenfor sorgbearbejdning.
Med venlig hilsen
Emmy
Kære Emmy
Jeg vil så afgjort bakke dig op i de
!
tanker, du allerede selv har tænkt om
at opsøge en psykolog, som vil kunne
hjælpe dig med at bearbejde den sorg,
du har måttet tackle alene, siden du var
barn.
Du er meget velkommen til at rette
henvendelse til vores kræftrådgivning i
enten Viborg eller Århus, som vil kunne
tilbyde en afdækkende samtale og hjælpe
dig videre til en psykolog med fokus
på sorgbearbejdning.
Du er også meget velkommen til at
ringe til Kræftlinjen på 8030 1030. På
Kræftlinjen har du ligeledes mulighed for
at få en rådgivende samtale med en psy-
kolog, som vil kunne vejlede dig i forhold
til et forløb hos en praktiserende psykolog.
Det vil forhåbentlig kunne hjælpe
dig videre og på vej til at finde ro med
den sorg, der naturligt altid vil være i dig,
fordi din mor døde, inden du blev voksen.
Med venlig hilsen
Sidse Hertz Larsen
Sygeplejerske, Kræftlinjen
Kan man donere
sit hår til parykker?
Hej Kræftens Bekæmpelse
Jeg vil bare høre, om der findes ste-
?
der i Danmark, hvor man kan done-
re sit hår til parykker til f.eks. kræftsyge
børn. Og hvis der er, hvordan gør man
så?
Hilsen
Matilde
Kære Matilde
Hos Kræftens Bekæmpelse er vi kun
!
bekendt med to steder i Danmark,
der laver parykker fra bunden. De fleste
steder importerer parykker bl.a. fra
Østen.
Hvis man ønsker at donere hår, er følgende
meget vigtigt:
Håret skal være over 40 cm langt. Det
skal være klippet over hestehalesamlingen,
og hårene skal vende den samme
vej. Parykkerne er håndlavede og laves
ikke kun til kræftpatienter.
Adresserne er:
• Anker og Løvbo,
Amagerbrogade 196,
2300 København S. Tlf. 32 84 88 85
• Davidsens Eftf., Nr. Farimagsgade 17,
1364 København K. Tlf. 33 13 03 72
Internationalt
På adressen www.locksoflove.org/ findes
en non-profit organisation, som
samler hår ind til børn i USA og Canada,
som har mistet håret. Her skal håret blot
være 10 inches langt (25,5 cm), og på
hjemmesiden er der en udførlig vejledning
til, hvordan man skal gribe sagen
an.
Med venlig hilsen
Sidse Hertz Larsen
Sygeplejerske, Kræftlinjen
Spørg Kræftens
Bekæmpelse
19

Tænder | tæt•på•kræft
Huller i tænderne efter strålebehandling
kan forebygges
God mundhygiejne er mere end almindelig vigtigt for mennesker med hoved-halskræft, selv om det
kan være pinefuldt at børste tænder. De har stor risiko for huller i tænderne, hvis strålebehandlingen
har beskadiget spytkirtlerne. Huller kan dog forebygges, hvis alle fik tidlig hjælp og undervisning i
mundpleje
Af Helle Falborg Foto Tomas Bertelsen
■ Når spytkirtlerne bliver bestrålet, holder de op med at producere
spyt. Spyttet hjælper med at skylle munden ren, bekæmpe
bakterier og undgå huller i tænderne. Så hvis spytkirtlerne
er ødelagt, er der stor risiko for huller i tænderne. Får bakterierne
først lov til at sidde og lave skader på tænderne, går det
stærkt, og tænderne kan være ødelagt i løbet af få måneder.
-Patienterne er ilde stedt, hvis det kommer så vidt, at man bliver
nødt til at hive alle tænder ud. De kan ikke bruge protese,
hvis de er knastørre i munden. De kan heller ikke få tandimplantater,
hvis knoglen har taget skade af strålingen. Det gælder
i den grad om at bevare deres egne tænder, for vi har ikke
noget velegnet alternativ til deres egne tænder, siger Siri Beier
Jensen, tandlæge og ph.d. fra Tandlægeskolen, Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet, Københavns Universitet.
Ikke alle kan selv tage ansvaret
Siri Beier Jensen har i samarbejde med Rigshospitalet været
med til at lave en mundplejeprotokol, så sygeplejersker og
læger fremover har faste retningslinjer for at hjælpe hovedhalskræftpatienterne
med mundhygiejne under strålebehandling.
Men hun efterlyser endnu mere målrettet fokus på at
forebygge huller i tænderne. I sit arbejde ser hun patienter, der
er blevet henvist af deres private tandlæge, når der er opstået
alvorlige problemer, efter strålebehandlingen er afsluttet.
-Man kan ikke forvente, at folk selv er i stand til at børste
tænder, bruge tandtråd og skylle med vand i den første periode,
det er nærmest umuligt på grund af smerter. Desuden er
de i chok over at have fået en kræftdiagnose. Det er rimeligt
nok, de ikke har deres tanker der, for de kæmper for at overleve.
Så andre må tage over, mener hun.
Hendes bud er, at en tandplejer følger patienterne, allerede
mens de er i strålebehandling. Tandplejeren kan vurdere den
enkelte patients behov for hjælp og rense nænsomt en gang
om ugen, give forebyggende fluorbehandling, behandle mundbetændelse
og hjælpe patienterne med specialtandbørster osv.
En ordning, der findes i f.eks. Holland, flere steder i USA, Sverige
og til dels i Århus.
-Det gælder om at få patienterne til at indarbejde nye mundplejevaner
og få dem til at erkende, at det er resten af livet, og at
det starter nu. Ikke om seks måneder, for da er der måske allerede
sket alvorlige skader på tænderne, siger Siri Beier Jensen.
Fokus på mundhygiejne under hele forløbet
Før strålebehandlingen bliver alle hoved-halskræftpatienter til-
20
set af en hospitalstandlæge, og de tænder, der har store huller,
eller som der er betændelse i, bliver trukket ud. Det er vigtigt,
at dårlige tænder fjernes før strålebehandlingen. For bagefter
betyder stråleskaderne i kæbeknoglen, at det er risikabelt at
trække tænder ud.
Når strålebehandlingen er afsluttet, opfordres folk til at kontakte
egen tandlæge. Det er altså op til den enkelte patient at
tackle de omfattende bivirkninger i munden, som de har fået information
om i forbindelse med hospitalsopholdet – eventuelt i
form af brochurer om mundhygiejne.
Svært når strålebehandling slutter
Ifølge Niels Jessen fra Netværket for patienter med hals- og
mundhulekræft er det ikke nok.
-Mange af os falder i et sort hul og venter på at komme tilbage
på hospitalet til kontrol efter tre måneder. Jeg er godt klar
over, at alt materialet er blevet udleveret, men mange af os er i
den situation, at vi er i chok og ikke er i stand til at læse og forstå
al den information, vi har fået. Der burde være nogen, der
tager hånd om os, siger han.
Siri Beier Jensen er enig. Hun foreslår et tværfagligt rehabiliteringstilbud
på hospitalet eller i kommunalt regi, som patienterne
bliver indkaldt til den første uge, efter at kræftbehandlingen
er slut, og som ikke slipper patienten, før bivirkningerne er
under kontrol.
-Her kan de få hjælp til at håndtere de mange bivirkninger af
strålebehandlingen og spørgsmål, der kommer. Diætister kan
hjælpe dem med at få nok næring og rigtig kost, fysio- og ergoterapeuter
kan hjælpe med at få musklerne i munden og kæben
til at fungere optimalt, og tandplejere kan hjælpe med mundplejen,
der er svær at udføre, foreslår hun.
www.cancer.dk/tandbehandling
Senskader efter strålebehandling
Hvert år får 1.100-1.200 danskere hoved-halskræft. Langt
størstedelen får strålebehandling, og hyppigste bivirkning
er skader på spytkirtlerne.
Netværket for patienter med hals- og mundhulekræft
gennemførte før sommerferien 2008 en spørgeskemaundersøgelse
blandt deres strålebehandlede medlemmer - 77
ud af 120 medlemmer svarede på skemaet, og heraf svarede
99 procent, at de led af mundtørhed i en eller anden grad.

-Vi ved, at denne patientgruppe har omfattende
problemer med manglende spyt, smertende
slimhinder, svampeinfektioner og nedsat
gabeevne for livstid. De har derfor særdeles
svært ved at udføre mundhygiejne som
os andre, så det er urimeligt, at de ikke automatisk
får hjælp til forebyggende tandbehandling,
men skal vente til der er betydelige
tandproblemer. Så er det jo allerede for sent,
siger tandlæge Siri Beier Jensen.
Patienten blev henvist til Siri Beier Jensen, og
hun forklarer, at selv om dette er et meget grelt
eksempel, er der ikke tale om en person, der
totalt har ladet tandbørsten stå. Hun mener, det
kunne være forebygget, hvis der var taget hånd
om patienten fra starten.
-Patienten fortalte mig, at han havde børstet tænder,
men han har tydeligvis ikke været i stand til
at børste grundigt nok, siger hun.
12 måneder tidligere, var dette
et komplet tandsæt, der
netop var gået igennem en
strålebehandling. Da billedet
er taget, er stort set al emaljen
forsvundet fra tænderne,
og patienten har ikke andre
muligheder end at få alle tænder
fjernet og leve af flydende
kost. –Det kan forebygges,
siger Siri Beier Jensen.
Tilskud til tandbehandling
Hvis man har fået betydelige tandproblemer,
kan ens tandlæge ansøge om tilskud til tandbehandling,
der overstiger 1.600 kroner om året.
Det skal dog dokumenteres, at der er betydelige
tandproblemer, og at de skyldes strålebehandlingen,
hvilket kan være svært at bevise,
når det samtidig er svært at børste ordentligt
rent.
Sådan skal tænderne passes
• Tænderne skal tilses af tandlæge eller tandplejer
minimum hver 3. måned, og det skal startes
indenfor en uge efter afsluttet strålebehandling
(stråleskadede mundslimhinder skal
også have særlig fugtpleje samt behandling,
hvis der er svampeinfektion).
• Tænderne skal børstes efter hvert måltid. Hvis
det gør meget ondt i mundslimhinden, kan
man få en specialtandbørste, der er meget lille,
så den kan komme ind i munden. Den er
også ekstremt blød, så det gør mindre ondt på
de sarte slimhinder.
• Daglig brug af tandtråd. Munden skal skylles
ofte med vand.
• Individuelt tilpasset fluorbehandling. Det kan
eksempelvis være fluortyggegummi, højdosis
fluortandpasta eller tandskinner med fluorgelé.
21

Tænder | tæt•på•kræft
Jeg børster tænder konstant
Da Johnny Schøn Pedersen fik strålebehandling for kræft i hals og næse-svælget, havde han et
komplet tandsæt og stor lyst til at passe på sine tænder. Alligevel begyndte hans tænder at knække,
og hans kæbe blev ødelagt af tandbetændelse. I dag har han fået styr på det, men han savner grundig
information og erfaringer fra andre patienter
Af Helle Falborg Foto Tomas Bertelsen
■ -Hvem gider spise stegt flæsk med persillesovs, der er blevet
koldt?
Hænderne gestikulerer ivrigt, og øjnene er intense, når
Johnny Schøn Pedersen fortæller om sin hverdag de sidste 14
år, siden han fik kræft i næse og hals og måtte igennem 35 strålebehandlinger.
Hænderne hjælper godt til, for Johnny Schøn Pedersen er
svær at forstå. Det er en af de senfølger, han lever med, efter et
forløb med ødelagte spytkirtler, ødelagte muskler, tænder, der
har fået huller og er knækket, tandbetændelse, der bredte sig
til kæben, som knækkede og måtte erstattes.
-Det har været et helvede, og det har ikke mindst været et
22
helvede for min hustru at måtte se på uden at kunne hjælpe, siger
Johnny Schøn Pedersen.
Ville lære at spise trods lægernes råd
Der var ikke mange, der troede på, at han skulle komme til at
spise stegt flæsk med persillesovs – eller spise noget overhovedet.
Men Johnny sagde nej til sonde, for han ville lære at spise,
og i dag spiser han blandt andet rugbrød med pålæg til frokost
og almindelig aftensmad. Altid med masser af sødmælk,
så det lettere glider ned. I løbet af dagen supplerer han med
energidrik.
-Det tager tre kvarter til en time at spise. Men jeg VIL spise.
Så jeg fandt frem til den her varmeplade, fortæller han.
Han finder en varmeplade i granit frem. Den varmer han op i

mikrobølgeovnen, og så holder den de varme måltider varme
længe nok, til at han får tygget sig igennem. Det er en af de
små ting, han har fundet frem til, som gør hans hverdag lidt lettere.
-Jeg kan jo ikke ændre den situation, jeg står i, men jeg må få
det bedste ud af det, fortæller han.
Ville selv gerne gøre meget ud af mundhygiejne
Da han fik strålebehandling, blev der gjort meget lidt ud af at
gøre opmærksom på, hvor vigtigt det var med god mundhygiejne.
-Det var noget med, at jeg skulle gå til tandlæge hver 3. måned.
Resten har jeg selv måttet finde ud af. For jeg ville gerne
gøre meget ud af mundhygiejnen, fortæller han.
I sin søgen har han fundet frem til f.eks. et specialapparat fra
USA til at skylle tænderne, en tandpasta mod mundtørhed, der
desværre ikke længere sælges i Danmark, en lille sprøjteflaske
med vand, der kan være i lommen og bittesmå børster og tandtråd
på pinde, der kan komme ind i en mund, der kun kan gabe
et par centimeter op.
-Jeg fandt også ud af, at
man kan købe en tandgele
på apoteket, som jeg smører
tandkødet med om aftenen.
Det holder hele natten, så
jeg ikke vågner hele tiden
med knastør mund. Den har
jeg fortalt både tandlæger
og læger på sygehuset om,
Det har været et helvede, men
her bagefter er man nødt til at
grine lidt af nogle af de episoder
der har været, ellers kan
man ikke overleve, siger
Johnny Schøn Pedersen.
og der var ingen af dem, der
kendte til den, fortæller han.
Huller i tænder og
betændelse trods
egen indsats
Før Johnny Schøn Pedersen
skulle have strålebehandling,
blev hans tænder
undersøgt af tandkirurgerne på sygehuset, som det sker for
alle patienter. Da blev der ikke fundet grund til at fjerne tænder.
De var alle bevaringsværdige.
-Jeg gjorde meget ud af at gå til tandlæge og børste tænder,
rense tænder og skylle munden. Men så alligevel kom der problemer
over en årrække, tænderne knækkede og jeg fik betændelse,
der bredte sig til kæbeknoglen, fortæller han.
Ny kæbe med knogle fra hoften
Betændelsen ødelagde kæben i højre side. Den måtte fjernes,
og i dag har han fået den gendannet med knoglemateriale fra
hoften. Det er lykkedes at give ham tandimplantater i den gendannede
kæbe.
-Jeg var meget heldig, at det overhovedet lykkedes at lave
den ny kæbe og sætte implantater i, siger han.
Johnny Schøn Pedersen bruger en elektrisk tandbørste,
for den er lille nok til at komme rundt i
munden, han kun kan åbne et par centimeter.
-Den var for hård at bruge i starten, da gjorde
tandkødet ondt. Men det gør det ikke mere,
nu er tandkødet hærdet.
Gode råd fra Johnny
Schøn Pedersen
• Zendium Saliva Gel, der kan købes på apoteket, som
holder munden fugtig.
• Masser af sødmælk hjælper maden til at komme ned.
• Hakket kød, der er hakket to gange, får en anden
konsistens, der gør det lettere at synke.
• En lille varmeplade i granit (han har fundet sin i Tyskland)
holder den varme mad varm i op til en time.
• En lille flaske med sprøjtepumpe, der kan være i lommen,
er lettere at have med sig end en flaske vand.
I overmunden og i venstre undermund har han fået en bro
over resterne af de gamle, knækkede tænder. I dag har han fire
af sine egne tænder tilbage – plus fortænderne i undermunden.
-Det ser ud som om, jeg har børstet tænder med en håndgranat.
Det bliver sværere og sværere at holde dem rent, for der er
jo stor slitage, siger han.
Børster mange gange om dagen
Han børster tænder morgen og aften og hver gang han har
spist noget meget sødt. Desuden skyller han munden med
saltvand og renser med tandtråd og små børster efter hvert
måltid.
- Hvis jeg er ude blandt andre, kan jeg jo ikke børste hele tiden,
så da har jeg tandtråd med, siger han.
-Jeg tror, jeg kunne være sparet for meget, hvis der havde
været en mentorordning i forbindelse med strålebehandlingen.
Hvis der havde været en, der satte sig ned med mig og fortalte
om tandhygiejne, om mundtørhed, om tandtilskud og så videre.
En, jeg kunne henvende mig til, hvis jeg havde problemer,
som ikke havde økonomiske interesser. Hvis jeg henvender
mig til egen tandlæge eller til kommunen, så er der jo økonomiske
interesser involveret, siger Johnny Schøn Pedersen.
23

Kortnyt
E-julehilsner til fordel for børn og unge
■ I år kan man glæde sine kunder og
samarbejdspartnere med elektroniske
julehilsner. Der er fire motiver at vælge
mellem. Med e-julekort, e-mail bannere
og julewebknapper kan man nemt,
enkelt og billigt komme julen i møde.
■ Verden bliver vendt op og ned for
hele familien, når et barn får kræft. Ud
over at passe på og støtte det syge barn,
skal forældre ofte sørge for søskende,
ligesom bedsteforældre, venner, kolleger,
barnets institution osv. gerne vil holdes
informeret og også hjælpe til, hvor
de kan.
Midt i det kan det være svært at huske
at passe på sig selv, men nu tilbyder Foreningen
Cancerramte Børn forældrene
hjælp til at komme igennem forløbet. Tilbuddet
består af psykologsamtaler, undervisning
og netværksgrupper.
De individuelle samtaler med en psykolog
kan hjælpe med at få erkendt de
nye svære livsvilkår. Nogen vil helst tale
om deres situation, mens andre har behov
for at være alene. Ligegyldig hvad
24
■ Flere end 63 ud af 100 gifte kræftpatienter
overlevede kræften i mindst
fem år. Det samme gjorde sig kun gældende
for lidt over 45 ud af 100 patienter,
der var separerede, da de fik diagnosen.
Det viser en stor amerikansk
undersøgelse. Man har undersøgt, om
der er forskel på, hvorvidt patienterne
var gift, separerede, skilte, enker eller
aldrig havde været gift på det tidspunkt,
hvor de fik diagnosen.
E-julekortet og e-mail banneret kan sendes
ubegrænset, og webknappen er
både til hjemmesiden og intranettet, så
man meget synligt kan vise sin virksomheds
sociale ansvar overfor kunder og
medarbejdere.
Separerede er særligt udsatte, når de får kræft
Hjælp til forældre til børn med kræft
-Jeg mener, at man bør give ulige behandling
på den måzde, at dem, der
har særlige behov for støtte, skal have
særlig hjælp til at møde op til behandlingen,
til at følge rådene om kost og fysisk
aktivitet og andre livsstilsændringer.
For mere og mere tyder på, at vores
livsstil betyder noget for, hvordan vi
klarer sygdom og kræftbehandling, siger
professor, dr.med. Christoffer Johansen
fra Kræftens Bekæmpelse.
gælder det om at finde frem til en balance,
hvor man tror og håber på, at barnet
bliver rask, samtidig med at vurdere
situationen realistisk.
Undervisningen fokuserer på at takle
omvæltningerne i familiens liv. Pludselig
skal man få et puslespil til at gå op, der
Priserne for e-julevarerne er mellem
2.500 kr og 3.000 kr (inkl. moms), og de
kan købes direkte i webshoppen på
www.cancer.dk/ejul.Læs mere på
www.bornungeogkraeft.dk
e-julekort
e-mail bannere og
julewebknapper
ud over familiens medlemmer involverer
eksempelvis hospitalet, socialcentret og
specialinstitutioner. Voksne er også nødt
til at forholde sig til søskendes reaktioner,
venner og bekendte og arbejdspladsen,
der ikke længere bliver særlig meget
tid til. Og hvordan skal parforholdet
holde?
For mange, der bliver berørt af kræft,
er det en lettelse at kunne dele oplevelserne
åbent og ærligt med ligestillede.
Derfor vil familierne blive tilbudt at deltage
i en netværksgruppe med andre
forældre med jævne mellemrum.
Man behøver ikke være medlem af
Foreningen Cancerramte Børn. Interesserede
kan kontakte leder og psykolog
Ane Christensen ac1601@gmail.dk eller
læse mere på www. Cancerbarn.dk

Forskningsnyt
fra udlandet
I slutningen af september satte omkring 15.000 kræftforskere, læger, sygeplejersker og andre
sundhedspersoner hinanden stævne i Berlin til Europas største kræftforskningskonference. I fem
dage blev der holdt et par hundrede oplæg om de nyeste resultater indenfor alle grene af kræftforskningen.
Tæt på Kræft var med på konferencen. Her er et par af de spændende resultater, der
blev præsenteret.
Nyt middel på vej mod modermærkekræft
■ Lidt over halvdelen af alle patienter
med modermærkekræft har en fejl i
genet BRAF. Amerikanske forskere har
haft stor succes med et nyt middel, der
blokerer for den kræftfremkaldende
effekt ved genfejlen.
Midlet kaldes PLX4032. Det er afprøvet
på patienter med spredning, som tidligere
har været igennem andre behandlinger
uden effekt. Modermærkekræft
med spredning er meget at behandle,
men medicinen virkede hurtigt, metastaserne
svandt hos 25 af 27 patienter. Hos
to patienter forsvandt de helt.
■ Det forlænger overlevelsen for patienter
med ikke-småcellet lungekræft, hvis
de får midlet cetuximab i kombination
med kemoterapi. Det viser en ny metaanalyse
af fire studier, hvor cetuximab
blev givet i kombination med forskellige
former for kemoterapi. Cetuximab gavnede
patienterne uanset, hvilken form
for kemobehandling, det blev givet sammen
med.
De patienter, der fik cetuximab, havde
13 procent lavere dødelighed end patienter,
der kun fik kemoterapi. Median-
-Efter et par uger var der en del, der
oplevede store forbedringer i forhold til
de symptomer, de havde af deres metastaser.
Det drejer sig om patienter, der
havde stærke smerter. Andre led af voldsom
åndenød på grund af metastaser i
lungerne. De fik det meget bedre og
behøvede ikke længere deres smertestilende
medicin eller deres iltmasker, siger
Dr. Paul Chapman fra Memorial Sloan
Kettering Cancer Center i New York, der
står bag forsøget.
Medicinen skal nu afprøves i fase to og
tre studier, som går i gang i slutningen af
PLX4032: PET SCANNINGER DAG 1 OG 15 DAGE EFTER
Kombinationsbehandling hjælper lungekræftpatienter
levetiden var 10,3 måneder mod 9,4 måneder
i kemoterapigruppen, og både etårs
og to-års overlevelsen var bedre.
-Metaanalysen bekræfter, at cetuximab
har effekt på alle parametre. Vi har for
første gang en behandling, der er i stand
til at øge overlevelsen uanset undergruppe
af ikke-småcellet lungekræft og
form for kemoterapi, siger professor
Jean-Louis Pujol fra l’Université de Montpellier.
Derudover var der 48 procent større
chance for, at kemobehandlingen over-
2009 og starten af 2010. I allerbedste fald
vurderer han, at medicinen tidligst kan
blive godkendt i slutningen af 2011.
Sjovt for første gang
-Det er først i år, vi har fået detaljeret
kendskab til modermærkekræftpatienternes
gentype. Det er første gang, vi rent
faktisk har haft det sjovt med at forske i
behandling af modermærkekræft. Første
gang, vi har forventet, at behandlingen
ville virke på patienterne, siger Paul
Chapman.
PEt-scanninger af f patienter med spredning d i af f modermærkekræft. d k k f Bill Billederne d er taget hhenholdsvis h ld i ffør og 15 ddage efter, f patienterne i
begyndte behandlingen med PLX4032. På en PET-scanning vil visse organer så som hjerne og hjerte altid træde tydeligt frem.
Men også kræft træder frem, og det er tydeligt at se, at der er sket et væsentligt svind af kræften på de 15 dage.
hovedet virkede på patienterne i cetuximab-gruppen.
-Mindre end 30 procent af patienter
med udbredt ikke-småcellet lungekræft
reagerer på kemobehandlingen. Så selv
om cetuximab øger chancen med 48 procent,
er det stadig kun cirka 45 procent af
patienterne, der reagerer på behandlingen.
Det viser, at ikke-småcellet lungekræft
er en sygdom, der er meget modstandsdygtig
overfor behandling, siger
professor Jean-Louis Pujol.
25

Portræt | tæt•på•kræft
Kvinden og skalpellen
Overlæge og doktor i modermærkekræft, landets
første kvindelige plastikkirurg og verdensmester
i fægtning. 97-årige Grete Olsen har i
den grad haft styr på både kniv og fleuret
Af Rebecca Vang Foto Tomas Bertelsen
■ 'Ser De, i bund og grund handler det jo blot om at bruge
hovedet og hænderne korrekt.'
Svaret falder prompte og med en vis portion undren.
97-årige Grete Olsen har talt i snart to timer og er overbevist
om, at det, hun har brugt sit liv på, ikke er voldsomt opsigtsvækkende.
Men det er det.
For Grete Olsen er verdens første kvindelige plastikkirurg og
var i mange år Danmarks førende af slagsen. Hun er tidligere
overlæge på Finseninstituttet, Radiumstationen i København og
har en doktorgrad i modermærkekræft. Som den første herhjemme
fjernede hun ondartede modermærker på en måde, så
dødeligheden af den frygtede sygdom faldt med 40 procent.
Derudover har hun været dansk mester, nordisk mester og tredobbelt
verdensmester i fægtning. Og været med til de olympiske
lege i 1932, 1936 og 1948.
Grete Olsen er meget mere end en levende historiebog, der
ned til mindste detalje kan berette om det, der var engang. Hun
er et livsstykke uden sidestykke med klare holdninger, og giver
gerne de yngre lægegenerationer og den nuværende kræftbehandling
en syngende lussing og et par formanende ord med
Den tidligere verdensmester
i fægtning har stadig
sin fleuret stående i et hjørne
af stuen. Håndelaget har
hun ikke mistet, selv om
fægtningen for længst er
lagt på hylden.
Grete Olsen var lige
stærk i forsvar og angreb,
men stoppede definitivt
fægtekarrieren, da der
blev indført elektrisk
bedømmelse. 'Så blev
fægtning reduceret fra
kunst til teknik, og det
ville jeg ikke være med
til,' siger hun.
på vejen. Dem vender vi tilbage til.
Interessen er vakt
Hofbagermesterens datter fra Nyhavn tog som nyuddannet
læge i 1939 til det krigshærgede Finland og vinterkrigen. I
Tavastehus blev en skole bygget om til lazaret, og unge frøken
Olsen fik ansvaret for 30 hårdt sårede soldater. Her så hun sin
første plastikoperation og mødte Sveriges første plastikkirurg.
En interesse var vakt.
-En patient gjorde særligt indtryk på mig. Han var blevet
skudt i hovedet, så hjernen stak frem. Jeg troede ikke, jeg
kunne redde ham og overvejede længe, hvad jeg skulle gøre.
Men pludselig en dag trak hjernen sig på forunderlig vis tilbage,
og jeg kunne lukke hans sår. Han overlevede, fortæller Grete
Olsen, mens den ellers så rolige stemme knækker.
Den stædige og temperamentsfulde læge nærede et brændende
ønske om at indføre plastikkirurgien i Danmark, men det
kunne der ikke blive tale om. Plastikkirurgi var på det tidspunkt
et fremmed- og fyord i den danske lægeverden, og ordet skulle
især ikke komme fra en ung kvinde. Så frøken Olsen måtte vare
sin mund og tænke i alternativer.
Svaret fandt hun på Karolinska Sjukhuset i Stockholm. Her
arbejdede hun i et halvt år sammen med plastikkirurgen Ragnell,
der var så begejstret for hende, at han satte sig for at
hjælpe hende til at møde plastikkirurgiens fader, sir Harold
Gillies i England.
-Gillies udførte mirakler efter svære forbrændinger og andre
alvorlige krigslæsioner. Manden var et geni: dynamisk, uortodoks,
tålmodig men også udmarvende og hård. Det var dyrebare
lærepenge, siger den 97-årige, mens de lange, slanke
27
>

Den tidligere overlæge har selv bygget sit hus i Holte, hvor hun stadig bor. Hun giftede sig aldrig, men brugte
fritiden på rejser til eksotiske egne - blandt andre sammen med globetrotteren Jørgen Bitsch.
hænder med langsomme bevægelser viser, hvordan skalpellen
skulle håndteres. Roligt og sikkert. Uden at ryste. En egenskab,
som Grete Olsen også brugte i sin karriere som fægter.
Forstokkede læger
Efter tre lærerige år i England vendte Grete Olsen snuden mod
det danske. Nu måtte drømmen briste eller bære: Plastikkirurgien
skulle indføres i hjemlandet, der var lysår bag England.
-Det var forfærdelige tilstande i Danmark. Folk, der fik fjernet
kræft i for eksempel ansigtet, gik rundt med store huller efter
operationen og turde ikke vise sig. Dem måtte jeg hjælpe, fortæller
hun.
Men på Rigshospitalet blev Grete Olsen ifølge hende selv
mødt af en flok forstokkede overlæger, som havde svært ved at
forlige sig med tanken om en kvindelig plastikkirurg.
-Jeg mødte en mandschauvinistisk, tyskinspireret tankegang,
der ikke havde øjnene åbne for noget nyt. Tænk sig, jeg gjorde
noget, som ingen anden dansker kunne. Og så blev jeg ikke engang
brugt. Det var skammeligt, siger Grete Olsen, der måtte
tage til takke med mindre opgaver - og lavere løn end studenterne.
Efter 11 måneders kamp mod overlægerne rejste hun dybt
deprimeret tilbage til den engelske respekt for faget. Men give
op kunne hun aldrig finde på, og efter tre måneder i England
var Grete Olsen igen ovenpå.
Dødeligheden faldt med 40 procent
Første sejr over overlægevældet kom via et privathospital i
Bruxelles. En belgisk overlæge havde hørt om hende, og Grete
Olsen rejste et par gange om året ned til ham. Her opererede
hun patienter på samlebånd, og det åbnede døren til det danske
marked.
28
Med hjælp fra den belgiske røntgenlæge blev hun ansat på
Finseninstituttet og Radiumstationen i København, der i dag
huser Kræftens Bekæmpelse. Her havde man indset, at de store
indgreb, som man ofte var nødt til at foretage for at fjerne
kræft radikalt, krævede plastikkirurgisk ekspertise.
I 1947 opererede hun som den første herhjemme et ondartet
modermærke ved at fjerne et stort stykke hud og derefter
transplantere i stedet for at skære dybt ned i vævet. Behandlingen
og opmærksomheden på tidlig diagnosticering betød, at
dødeligheden af den frygtede sygdom faldt med 40 procent.
-Finseninstituttet var på det tidspunkt et verdenskendt hospital,
hvor patienterne blev taget alvorligt. Vi så hver patient hver
dag, og vi havde tid til vores arbejde. Vi opgav aldrig en patient,
fordi vores vagt stoppede, siger Grete Olsen og fortsætter.
-Helt anderledes er det i dag, hvor arbejdsforholdene er
elendige, ventetiderne er lange, og alt er et spørgsmål om
penge. Vi kan ikke være det bekendt over for kræftpatienterne.
I 1959 blev Grete Olsen udnævnt til overlæge, og udnævnelsen
benyttede hun til at indrette Danmarks første plastikkirurgiske
afdeling på Finseninstituttet. Samtidig kastede hun sig over
en doktordisputas om ondartede modermærker.
-Det har altid undret mig, hvordan sådan en lille sort plet på
huden kan dræbe mennesker. Jeg måtte finde bedre behandlingsmetoder.
I 1980 – efter næsten 40 års plastikkirugisk tjeneste - trak
Grete Olsen sig tilbage. I dag får hun stadig takkebreve fra pårørende,
og indtil for få år siden fulgte hun livligt med i kirurgien.
Nu ligger skalpellen til pynt i hendes hjem i Holte og vidner
om en tid, hvor Danmarks første plastikkirurg måtte kæmpe for
at føre kniven.

’Et øjeblik’ – støttesang til fordel for kræftsagen
■ Tør du gi’ af det, du har – af det du
fik? Tænk hvis tiden gik i stå et øjeblik.'
En ny støttesang til fordel for Kræftens
Bekæmpelse har set dagens lys. Sangen
’Et øjeblik’ kan købes hos bl.a. TDC Play
og YouSee Play samt hos Kræftens
Bekæmpelse for 30 kroner.
Bag sangen står Anders Blichfeldt fra
Big Fat Snake, der har lavet musikken, og
skuespilleren Søs Egelind teksten. Det er
også hende, der har instrueret musikvideoen,
der bl.a. kan opleves på
Sundhedspersonale må famle
sig frem, når børn er pårørende
■ Der findes ingen nationale retningslinjer
for, hvordan personalet på sygehusafdelinger
med alvorligt syge og
døende patienter skal håndtere pårørende,
som er børn. En undersøgelse
fra Kræftens Bekæmpelse viser, at det
er der brug for. Undersøgelsen viser
bl.a., at noget af det, der belaster personalet
mest, er deres egne følelser.
Netop fordi der er børn involveret, er
det nemmere at blive berørt. Det for-
Pink Cup
har indsamlet
2,8 millioner
kroner
STJERNER
– for livet
■ Stjerner sætter fokus på børn og unge.
Stjerner symboliserer håb – og leder os
på vej mod vores drømme og fremtid.
Derfor er stjernen blevet et symbol for
Kræftens Bekæmpelses nye kampagne
'Stjerner – for livet'.
Stjernen er en pin med 16 rhinsten.
Den bliver solgt landet over hos forskellige
forhandlere i løbet af november og
www.cancer.dk/etoejeblik
-Teksten handler ikke specifikt om
sygdom, men om, hvad der
sker med én, når man står
midt i en svær krise. At man
skal tro på livet og øjeblikket.
Den er ment som en opfordring
til at sige ja til sine omgivelser
og tage imod, siger
Søs Egelind, der selv er
tidligere kræftpatient.
Medvirkende på san-
stærkes af, at de ikke altid ved, hvordan
de skal forholde sig til de dilemmaer,
der opstår i mødet med familierne.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at
der udarbejdes retningslinjer centralt.
Der bør også være adgang til professionel
supervision på den enkelte afdeling.
Derudover bør alle afdelinger, der møder
disse problemer, have en psykolog
tilknyttet, som familierne kan komme i
kontakt med, hvis de har behov for det.
■ Flere end 6.100 golfglade kvinder har i
år deltaget i Pink Cup – Danmarks største
golfturnering for kvinder – og indsamlet i
alt 2,8 millioner kroner til Kræftens
Bekæmpelses arbejde med brystkræft.
www.pinkcup.dk
december måned.
Man har også mulighed
for at give en
meningsfyldt julegave i
form af et gavekortet 'En n
stjerne – for livet'. Gave-
kortet kan anvendes til fa- familie
og medarbejdere. Og
man kan skrive sin helt per-
gen ’Et øjeblik’ er: Monique, Tobias Trier,
Birthe Kjær, Ellen Hillingsøe, Maria Carmen
Koppel, Pernille Højmark, Bobo Moreno,
re Troels Lyby, Donna
Cardogan, Big Fat
Snake, Jacob Haugaard,
EEtta
Cameron, Søs Ege-
li lind, Michael Carøe, An-
dders
Blichfeldt samt Keld
og
Hilda Heick.
sonlige hilsen i kortet.
Køb stjerne og
gavekortet på
www.cancer.dk/
stjernerforlivet. Du
kan læse læ mere om kampag-
nen på www.bornungeogkraeft.dk
www
Kortnyt
29

www.cancer.dk
Testikelkræft | tæt•på•kræft
Af Mette Tandrup Hansen Foto Tomas Bertelsen
Bliv klogere på din kræftsygdom
■ På cancer.dk kan du læse om symptomer, undersøgelse og
behandling af en lang række kræftsygdomme. Teksterne bliver
skrevet i et tæt samarbejde mellem lægefaglige eksperter inden
for de enkelte diagnoser og kommunikationsfolk.
Kræftbehandlingen bliver til stadighed mere og mere individualiseret.
Og derfor bliver teksterne om sygdommene hurtigt
meget lange og uoverskuelige.
Alene teksten om brystkræft fylder ca. 100 sider. Syv specialister
fra DBCG – Danish Breast Cancer Group – har stillet deres
ekspertise til rådighed. Der ligger et stort arbejde bag at
samle de mange faglige inputs og skrive det om til en samlet
tekst, der gerne skulle være forståelig for alle.
100 siders tekst i små bidder
Teksten om brystkræft er derfor sat op i mindre bidder, som
skal gøre teksten mere overskuelig og læsevenlig.
Patienter og pårørende kan nu lettere springe i teksten og
læse om lige netop det, der optager dem – f.eks. brystbevarende
operation eller opfølgende strålebehandling – uden at
skulle scrolle igennem en masse skærmsider først.
Informationerne om sygdommen er i den nye version hverken
kortere eller mindre grundige, men de er delt op i mindre
bidder, så de er nemmere at finde rundt i.
De øvrige sygdomstekster på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside
vil i løbet af det kommende års tid blive skrevet om på
samme overskuelige måde.
-Målet er, at enhver patient skal kunne sætte sig ned i fred og
ro derhjemme og få et klart overblik over sin egen sygdom og
behandling. Det betyder, at patienten bedre kan stille de rigtige
spørgsmål til lægen, og dermed også bedre selv kan tage ansvar
for sin behandling, siger Niels Ebbe Hansen, lægefaglig
redaktør på cancer.dk. www.cancer.dk/brystkraeft
Information om kost målrettet kræftpatienter
■ Ny side på cancer.dk behandler emnet kost i alle faser af
kræftforløbet. Her kan man finde gode råd og opskrifter -
blandt andet til, hvordan man ved hjælpe af kosten kan afhjælpe
nogle af de bivirkninger, der ofte følger med kræftbehandling.
Spis varieret - køb forskellige grøntsager. Undgå rå grøntsager
og frugt med skræl, men tilbered dem, hvis du har diarré på
grund af kræftbehandlingen. Brug krydderier og ingredienser
30
Samarbejde mellem DBCG og
Kræftens Bekæmpelse
Teksten om brystkræft er et resultat af et banebrydende
samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og de danske
brystkræftlæger i DBCG. Teksten er nemlig også brystkræftlægernes
egen autoriserede oplysning om brystkræft
til patienter og pårørende. DBCG vil i samarbejde med
Kræftens Bekæmpelse sørge for, at siden altid er opdateret
med den seneste viden.
på den rigtige måde til at gøre maden lækker, selv om behandlingen
har givet smagsforandringer.
Sådan lyder nogle af de helt konkrete råd, der er at finde på
den nye side om kost til kræftpatienter på cancer.dk.
Får mange henvendelser om kost
-Kost er noget af det, vi får rigtig mange henvendelser om fra
patienter og pårørende. Mange vil gerne styrke kroppen og
spise bedst muligt under behandlingen, hvor det netop kan
være svært på grund af bivirkninger. Efter behandlingen tænker
mange på, om kosten kan hjælpe med at forebygge tilbagefald.
Vi synes, der har manglet videnskabelig underbygget information
om kost, som er let at gå til med konkrete gode råd og
opskrifter, siger bromatolog og ph.d., Christine Paludan-Müller
fra Kræftens Bekæmpelses patientstøtteafdeling.
Kostsiden vil løbende blive udbygget med den nyeste information,
og hvis man f.eks. har nogle gode råd eller opskrifter,
der kan inspirere andre kan man sende dem til:
sendopskrift@cancer.dk
Læs mere på www.cancer.dk/kost

Kræftrådgivninger
Region Hovedstaden
Kræftrådgivningen
Møllestræde 6
Baghuset
3400 Hillerød
Tlf. 48 22 02 82
E-mail hillerod@cancer.dk
Sundhedscenter for Kræftramte
Rådgivningsenheden
Ryesgade 27
2200 København N
Tlf. 35 27 18 00
E-mail koebenhavn@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Bornholms Hospital
Ullasvej 8
3700 Rønne
Tlf. 56 90 91 98
Kræftrådgivningen
Nørgaardsvej 10
2800 Lyngby
Tlf. 45 93 51 51
Fax. 45 93 28 44
E-mail lyngby@cancer.dk
Region Sjælland
Kræftrådgivningen
Hasselvænget 5
4300 Holbæk
Tlf. 59 44 12 22
E-mail holbaek@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Dania 5, 1.
4700 Næstved
Tlf. 55 74 04 00
Fax. 55 77 22 84
E-mail naestved@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Jernbanegade 16
4000 Roskilde
Tlf. 46 30 46 60
Fax. 46 30 46 61
E-mail roskilde@cancer.dk
www.cancer.dk/ raadgivning
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
tlf. 3525 7500
www.cancer.dk
Giro: 302-6922
Tryk: Datagraf
Oplag: 140.000
ISNN: 1602-9127
Redaktion
Kurt Damsgaard,
kommunikationschef DJ
(ansvarshavende)
tlf. 3525 7205,
ktd@cancer.dk
Jytte Dreier
tlf. 3525 7204
jdr@cancer.dk
Billedredaktør
Fotograf Tomas Bertelsen
Kræftrådgivningen
FrivilligCenter Lolland
Sdr. Boulevard 84, stuen
4930 Maribo
Tlf. 55 74 04 00
Åben torsdage efter aftale
Kræftrådgivningen
Torvet 11,1.
4600 Køge
Tlf. 56 63 82 29
Åben hver torsdag kl. 16-19
Kræftrådgivningen
Værkerne
Frederiksvej 27
4180 Sorø
Tlf. 55 74 04 00
E-mail naestved@cancer.dk
Hver onsdag kl. 13.30 - 17.30
Tidsbestilling nødvendig.
Region Nordjylland
Kræftrådgivningen
Vesterå 5
9000 Aalborg
Tlf. 98 10 92 11
Fax. 98 10 92 33
E-mail aalborg@cancer.dk
Kræftrådgivning i
Sundhedscentret
Banegårdspladsen, 5, 2. sal
9800 Hjørring
Tlf. 98 10 92 11
Tidsbestilling nødvendig.
Kræftrådgivning i
De Frivilliges Hus
Skolegade 9
7700 Thisted
Tlf. 98 10 92 11
Telefonisk henvendelse
Region Midtjylland
Kræftrådgivningen
Fredensgade 10
7400 Herning
Tlf. 96 26 31 60
E-mail herning@cancer.dk
Kalenderredaktør
Ebba Johnsen
tlf. 3525 7482
ejo@cancer.dk
Produktion
Lisbeth Faarkrog Eg
Grafisk tilrettelæggelse
Esben Bregninge Design
www.ebdesign.dk
Kræftrådgivningen
Banegårdspladsen 2. 1.
8800 Viborg
Tlf. 86 60 19 18
E-mail viborg@cancer.dk
Hejmdal – Kræftpatienternes hus
Peter Sabroes Gade 1
8000 Århus C
Tlf. 86 19 88 11
Fax 86 19 78 79
E-mail aarhus@cancer.dk
Kræftrådgivning i
Sundhedscenter Vest
Kirkegade 3
6880 Tarm
Tlf. 96 26 31 60
E-mail herning@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Kulturhuset
Nygade 22
7500 Holstebro
Tlf. 96 26 31 60
E-mail herning@cancer.dk
Kræftrådgivning i
Sundhedscentret
Sygehusvej 7
8600 Skanderborg
Tlf. 86 19 88 11
Tidsbestilling nødvendig
Region Syddanmark
Kræftrådgivningen
Jyllandsgade 30
6700 Esbjerg
Tlf. 76 11 40 40
Fax. 76 11 40 41
E-mail esbjerg@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Vesterbro 46
5000 Odense C
Tlf. 66 11 32 00
Fax. 66 13 06 18
E-mail odense@cancer.dk
tætpåkræft sendes til
Kræftens Bekæmpelses
medlemmer fire gange
om året
Elektronisk nyhedsbrev
Gratis abonnement på
Kræftens Bekæmpelses
elektroniske nyhedsbrev på
www.cancer.dk/nyhedsbrev
Kræftrådgivningen
Blegbanken 3
7100 Vejle
Tlf. 76 40 85 90
Fax. 76 40 85 91
E-mail vejle@cancer.dk
Alle spørgsmål vedrørende
medlemskab, ændring af navn
og adresse mv. bedes rettet
til Medlemsservice på
telefon 3525 7540
Kræftrådgivningen
Nørreport 4, 1.
6200 Aabenraa
Tlf. 74 62 51 50
Fax. 74 62 51 24
E-mail aabenraa@cancer.dk
Frivilligrådgivningen
Svendborg
Brogade 35 (i gården)
5700 Svendborg
Tlf. 23 98 06 95
Åbent tirsdage kl. 10-12 og
Torsdage kl. 17-19
Frivilligrådgivningen –
Forebyggelsescentret
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Tlf. 62 51 28 90
Åbent onsdag kl. 14-16
Kræftrådgivning i
Sund By Kolding
Klostergade 16
6000 Kolding
Tlf. 79 79 72 80
Åbent mandag 9-13
Tidsbestilling nødvendig.
Landsdækkende
Kræftlinjen
Tlf. 80 30 10 30
Åbningstider:
Mandag-fredag kl. 9-21
Lørdag og søndag kl. 12-17
Lukket på helligdage
RehabiliteringsCenter Dallund
Dallundvej 63
5471 Søndersø
Tlf. 64 89 11 34
Fax. 64 89 15 14
E-mail dallund@dallund.dk
www.dallund.dk
Rådgivning
31

Spred glæde med julekort og gaver fra Kræftens Bekæmpelse
Glædelig Jul
Årets julekort, broche, armbånd og tørklæder
■ Dette er blot et udpluk af de varer, du kan købe hos Kræftens Bekæmpelse. Når du køber, støtter du
samtidig foreningens arbejde med forskning, forebyggelse og støtte til kræftpatienter og pårørende.
Se alle julevarerne på www.cancer.dk/jul
Bemærk venligst at der kan gå syv dage, inden du får dine varer leveret.
Der tages forbehold for udsolgte varer.
På forhånd tak for din støtte.
Ved spørgsmål ring på tlf. 3525 7540
Mads Stage
Julekort og
julemærker
Julekort med nissemotiver:
Seks dobbelte kort
inkl. kuverter 35 kr.
Julemærker med nissemotiver:
Ark med 16
julemærker 25 kr.
Tørklæder
Se de flotte tørklæder r
på www.cancer.dk/jul l
F.eks. dette i uld og sil- l-
ke, som måler 70 x 200 00
cm. 249 kr.
Armbånd
Se forskellige armbånd på
www.cancer.dk/jul
Hjertebroche
Broche i lilla nuancer
kan bruges hele året.
Brochen kommer i en
lilla gaveæske 79 kr.
F.eks. armbåndet i karamelfarvede
tigerøjesten. Armbåndet er håndlavet
og har fire kugler med glimtende
rhinstene på. 139 kr.