BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
BYENS PLAN - Dansk Center for Byhistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
vil studere hygiejnebevægelsens agitation <strong>for</strong> derved mere nøjagtig at kunne give en<br />
udtømmende beskrivelse af, hvilken rolle disse ingeniører, læger, præster, embedsmænd og<br />
politikere m.fl., spillede <strong>for</strong> de byplanmæssige <strong>for</strong>andringer i Frederik den Syvendes tid.<br />
Traditionelt har fremstillinger om den moderne byplanhistorie i Danmark været domineret<br />
af arkitekter og startet ved oprettelsen af Lands<strong>for</strong>eningen Bedre Byggeskik og <strong>Dansk</strong><br />
Byplanlaboratorium i tiden omkring 1. verdenskrig. 1 Senere har andre sat starten på den<br />
”rigtige” moderne byplanhistorie til 1800-tallets sidste årtier, nu med ingeniørerne som den<br />
dominerende faggruppe. 2 Disse fremstillinger har traditionelt set nedprioriteret<br />
byplanmæssige initiativer i midten af 1800-tallet, selvom de første konkrete eksempler på<br />
moderne byplanlægning, som ikke var ud<strong>for</strong>met efter direktiver fra den enevældige<br />
kongemagt, men på baggrund af en offentlig debat, faktisk fandt sted fra 1840’erne til<br />
1860’erne. Det er mit <strong>for</strong>mål med denne fremstilling at gøre opmærksom på dette faktum,<br />
samt endvidere at påpege, at ikke én faggruppe var dominerende i byplanlægningen i 1800tallets<br />
midte, men at det snarere var en alliance af faggrupper, alle med interesse <strong>for</strong> at<br />
<strong>for</strong>bedre den offentlige hygiejne, som stod bag periodens planlægningsinitiativer.<br />
Jeg vil metodisk set gå nye veje og fokusere på studiet af diskurser i stedet <strong>for</strong> blot at<br />
rekonstruere empirien. Med inspiration fra Foucaults diskursanalyse vil jeg lægge<br />
hovedvægten af fremstillingen på studiet af den offentlige diskurs om byplanlægning,<br />
hygiejne og sanitære re<strong>for</strong>mer. Hensigten med at implementere denne metode i specialet er en<br />
<strong>for</strong>modning om, at den vil være opklarende i <strong>for</strong>hold til det egentlige <strong>for</strong>mål, som søger at<br />
finde svar på, hvilke aktører der introducerede den hygiejniske diskurs og satte den på<br />
dagsordenen, og hvordan de mobiliserede denne til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> egne politiske synspunkter.<br />
1.2. Hygiejnebevægelsen<br />
Jeg opfatter en bevægelse som en mere eller mindre <strong>for</strong>mel gruppering af mennesker, der<br />
er løst tilknyttede til hinanden i kraft af at en tilslutning til en idé, eller hvad man kan kalde<br />
”kampen <strong>for</strong> den samme sag”. Bevægelsens medlemmer er ikke først og fremmest knyttet<br />
sammen i fysisk <strong>for</strong>stand, og de færdes ikke nødvendigvis de samme steder på de samme<br />
1 Kristensen, Jeppe Norskov: Købstadens metamorfose. Industrialiseringens følger <strong>for</strong> den århusianske<br />
byudvikling. Upubliceret speciale fra Historisk Institut, Århus Universitet 2002. s. 4: Af eksempler nævner<br />
Kristensen: Bistrup, Knud: Ebenezers disciple. København 1971 & Bisgaard, Holger (red.) Om planlægning.<br />
København 1981.<br />
2 Knudsen, Tim: Storbyen støbes. København mellem kaos og byplan 1840-1917. København 1988.<br />
4
Change language