Vindmøller ved Bregninge på Ærø - VVM-redegørelse og miljørapport

aeroe.emk.dk

Vindmøller ved Bregninge på Ærø - VVM-redegørelse og miljørapport

Vindmøller ved Bregninge Ærø

VVM-redegørelse og miljørapport

Juli 2007


Forord

Ærø – en vedvarende energi-ø

Ærø er et af de områder i Danmark, ja måske i hele

verden, der er længst fremme i omstillingen til vedvarende

energi.

Når man for eksempel i Danmark forventer en 50 %

dækning med vedvarende energi i år 2050, så er Ærø

der allerede i dag. Med dette nye projekt er øen klar til

at tage et af de store skridt hen mod 100 % vedvarende

energi forsyning.

Der er i dag landsplan stor politisk opbakning til

opsætning af nye effektive møller land som erstatning

for ældre møller, der i dag ikke er så effektive.

Det er derfor naturligt, at et af Danmarks bedste vindområder

(Ærø) bliver optimeret med hensyn til energiproduktion

fra vindmøller.

Ærø er projektet folkeligt idet:

• Alle ærøboer kan deltage

Ærø opnår 100 % VE- dækning

el-området

• Det giver et økonomisk løft til et

udkantsområde

Derudover opnår man:

• Et optimalt miljø og optimal vindmæssig

placering

• Et bidrag til afprøvning af Danmarks

fremtidige energiforsyning

• Nedsættelse af CO 2 udledningen

Denne model har meget stor tilslutning i VE-Organisation

Ærø, hvor Ærøs borgmester er formand, og hvor

øens elforsyning, fjernvarmeværker, landbrugsorganisation,

turistorganisation, Ærø Vind 1 og energikontor

er repræsenteret.

Projektet er samtidig en afslutning saneringen af

de gamle møller fra 1980´erne. Da der var flest møller

Ærø, var der 22 stk. med en samlet dækning af ca.

12 % af strømforbruget.

I fremtiden vil der være seks møller, som dækker

over 100 % af øens strømforbrug.

At Ærø fremstår som en grøn ø har stor betydning

for øens turisme. Mange tusinde turister besøger hvert

år verdens største solvarmeanlæg i Marstal.

For at være forkant med Danmarks nye energiplaner

har det været drøftet at lave et fælles demonstrationsprojekt

mellem Ærøs energiforsyningsselskaber og

Ærø Vind 3 I/S.

Dette projekt vil demonstrere, hvordan vi omkostningsfrit

kan benytte den meget omtalte „overskudsstrøm“

(den strøm der er til overs, når vindmøllerne

producerer mere strøm, end der kan aftages).

Der forskes i dag meget i ellagring med batterier,

brint og andre løsninger, men disse er i dag dyre løsninger

og har ofte et stort effekttab.

Ærø er vi klar til at modtage al “overskudsstrøm”

til en forhånd fast aftalt pris i vores fjernvarmeværker.

Her vil vi så bruge den til at lave varme med og

dermed gemme vores sparede brændsler til en anden

gang, når der ikke er overskudsstrøm. Elværket skal kun

levere, når der er overskud, og varmeværkerne har ikke

krav en bestemt mængde strøm til en bestemt tid.

Hvis projektet virker efter hensigten, vil det, selv

med mere end 50 % vindproduceret strøm i Danmark,

kunne implementeres uden store merudgifter i varmeforsyningen.

På den måde spares der olie, gas eller biobrændsel

og dermed nedsættes CO 2 udledningen.

Ærø er vi stolte over at kunne producere over 100

% af øens strømforbrug ved hjælp af vedvarende energi

med det nye projekt. Samtidig er vi godt vej til at kunne

forsyne en stor del af boligmassen med varme, der

også er produceret ved hjælp af vedvarende energi.

Som demonstrationsområde vil Ærø i fremtiden få

stor betydning. Her kan man et begrænset område

se, hvordan man kan lave forskellige vedvarende energiløsninger.

Vi håber, at vi til FN’s klimakonference i

2009 kan være klar med mange spændende løsninger.

Med venlig hilsen

VE-Organisation Ærø og Ærø Vind 3 I/S


Indhold

1 Indledning

1.1 Projektforslag 6

1.2 Hovedproblemer 6

1.3 Rapportens opbygning 7

1.4 Lovgivning og planlægning 7

1.5 Hovedkonklusioner 9

2 Beskrivelse af anlægget

2.1 Anlægget 12

2.2 Aktiviteter i anlægsfasen 13

2.3 Aktiviteter i driftsfasen 14

2.4 Sikkerhedsforhold 14

2.5 Retablering efter endt drift 15

Landskabelige forhold

3.1 Landskabsbeskrivelse 16

3.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold 19

3.3 Visuelle forhold 22

3.4 Valg af visualiseringspunkter 24

Nærzone 26

Mellemzone 48

Fjernzone 54

3.5 Vurdering af virkning af landskabet 56

3.6 Metode for visualisering 57

Miljøkonsekvenser ved naboer

4.1 Visuel virkning 58

4.2 Støjvirkning 64

4.3 Skyggekast 65

4.4 Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer 67

5 Øvrige miljøkonsekvenser

5.1 Luftforurening 68

5.2 Geologi og grundvandsinteresser 68

5.3 Naturbeskyttelse 68

5.4 Ressourcer og affald 72

5.5 Andre miljømæssige forhold 73

5.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser 73

6 Andre forhold

6.1 Arealanvendelse 74

6.2 Forhold til lufttrafik 74

6.3 Radiokæder 74

6.4 Ledningsanlæg 74

6.5 Socioøkonomiske forhold 74

6.6 Manglende viden 74

7 Alternativer

7.1 Nul-alternativet 74

7.2 Placering af møllerne ved Rise Mark 75

7.3 Placering af møllerne ved Leby 75

7.4 Placering af møllerne ved Skjoldnæs Fyr 75

7.5 Placering havet 75

8 Sundhed og overvågning

8.1 Påvirkning af sundheden 76

8.2 Overvågning 77

9 Henvisninger

9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller 78

9.2 Anvendte forkortelser og begreber 78

9.3 Referenceliste 78

9.4 Litteraturliste 79

5


6

1 Indledning

Projektområdet ligger ved Ærøs sydvestvendte kyst,

syd for Bregninge.

Området er valgt som vindmølleområde, da der er

gode vindforhold, og der gennem årene har eksisteret

vindmøller i området. Med de nye møller vil vindmøllerne

Ærø producere en strømmængde, der svarer

til øens elforbrug.

Projektet medfører, at der bliver en enkelt færre mølle

den nordvestlige del af Ærø, og de nye møller vil

stå i et letopfatteligt opstillingsmønster, der følger 720

meter af kystforløbet.

Afstanden til naboboliger bliver større, og møllerne

vil have en betydelig mere rolig fremtræden, da omdrejningshastigheden

vingerne vil være halvdelen

af den nuværende. Til gengæld vil møllerne stå tættere

kysten og blive dobbelt så høje som de eksisterende

vindmøller, så de vil dermed kunne ses større

afstande end de eksisterende.

Kort 1.1 Vindmøllernes placering

Vindmøllernes placering syd for Bregninge Ærø

1.1 Projektforslag

Projektforslaget opstiller tre vindmøller ved kysten syd

for Bregninge. Samtidig bliver der fjernet fire vindmøller

i nærområdet.

De tre nye vindmøller vil stå i en række, der følger

kysten en strækning af 720 m fra nordvest til sydøst.

Vindmøllerne vil have en samlet kapacitet 6 MW og

være 107 m høje til øverste vingespids. Rotordiameteren

vil være 80 m og navhøjden 67 m.

Møllen har dermed en rotordiameter, der er 19 procent

større end navhøjden og holder sig dermed inden

for den æstetiske anbefaling, som regeringens planlægningsudvalg

for vindmøller land har udmeldt i

foråret 2007. Udvalget anbefaler, at rotordiameteren er

mellem 10 og 20 procent større end navhøjden af harmoniske

hensyn.

Alternativer

Der er i VVM-redegørelsen til projektet ved Bregninge

ikke indgående behandlet noget alternativ ud over

0-alternativet, der er en fortsættelse af de eksisterende

forhold, hvor de fire eksisterende vindmøller renoveres,

så de kan fungere i mindst 10 år mere.

I debatfasen har der været fremsendt forslag blandt

andet om placering enten ved Leby Kobbel eller ved de

eksisterende ved Rise Mark. Alle alternativerne er kort

beskrevet i kapitel 7.

1.2 Hovedproblemer

Projektområdet ligger syd for Bregninge og tæt kysten

i et kuperet, ret lukket landskab i småskala. Mod

sydøst ligger et beskyttet naturområde ved Voderup

Klint og ved vindmølleområdet afsluttes øen med lave

klinter mod Østersøen.

Oplevelsen fra Bregninge og Tværby

Vindmøllerne står omkring 800 m fra boligerne i Bregninge

og Tværby. Den visuelle virkning af landsbyerne

skal vurderes.

Mens Ærøs rigt kuperede landskab i udpræget småskala

sammen med de mange levende hegn hurtigt luk-

ker for indsigten til møllerne fra store dele af landskabet

nordvest for møllerne, vil de være mere synlige fra

sydøst. Så oplevelsen fra landsbyerne små to km sydøst

for møllerne, Vindeballe og Voderup, skal ligeledes

vurderes.

Visuel virkning af kulturlandskabet

Inden for nærzonen tre km ligger der to middelalderkirker

i Vester Bregninge og Tranderup. Rapporten

skal vurdere, hvorledes oplevelsen af kirkerne bliver

virket af de nye vindmøller. Endvidere skal rapporten

vurdere, hvorledes udsynet fra kirkerne bliver

virket.

Vindmøllerne står dyrket landbrugsjord, hvor en

offentlig grusvej fører ned til stranden, tæt forbi den

vestligste mølle. Den stenede strand benyttes især af

lystfiskere. Rapporten skal vurdere, hvordan de nye

møller virker strandens rekreative udnyttelse.

Påvirkning af kystlandskabet

Landskabet er i regionplanen udlagt som landskabsområde,

og det medfører, at der skal tages særlige hensyn

til den visuelle virkning. Mølleområdet ligger endvidere

i kystnærhedszonen, hvis formål er at friholde

landets kystområder for bebyggelse og anlæg, som ikke

er afhængig af kystnærhed. Knap to km mod sydøst

ligger området Voderup Klint, der er et spektakulært,

natursmukt område.

Rapporten skal vurdere, hvorledes de nye, høje vindmøller

virker kystlandskabet.

Samtidig bliver det vurderet, hvordan opstillingsmønsteret

bliver oplevet i landskabet.

Visuel samspil med andre vindmøller

Omkring ti km væk står de tre tilsvarende møller ved

Rise Mark. Rapporten skal vurdere, hvorledes de nye

vindmøller bliver oplevet sammen med Rise-møllerne.

Endvidere skal det vurderes, hvor vidt en mindre vindmølle

ved Haven, ni km nordvest for Bregninge-møllerne,

indgår i et visuelt samspil med de nye møller.


Støj og skyggekast ved naboboliger

Vindmøllerne står i nærheden af boligområder i Bregninge

og Tværby, og der er naboboliger i det åbne land inden

for 440 – 640 m. Rapporten skal vurdere, hvordan naboboligerne

i det åbne land og de nærmeste byområder bliver

virket af støj og skyggekast fra vindmøllerne.

Påvirkning af klima og beskyttet natur

Rapporten vil vurdere vindmølleprojektets virkning

af klimaet ved at mindske udledningen af CO 2 og andre

drivhusgasser.

Vindmøllerne bliver rejst ca 100 m fra kysten. Rapporten

skal vurdere, hvor vidt vindmølleprojektet vil

virke kysten og eventuelle naturbeskyttelsesområder

i nærheden af tilkørselsveje og vindmøller.

1. Rapportens opbygning

Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i

syv kapitler:

Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag

samt for hovedproblemer og planlægnings-

Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer

Meter

100

60

0

0

Menneske

Landsbykirke

,0 m mølle, ca 200 kW 52 m mølle, ca 00 kW

mæssige forhold. Endvidere er der en kort fremstilling

af hovedkonklusionerne.

Andet kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere

for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet

med anlægs- og driftsfasen, og med en senere nedtagning

af møllerne.

Tredje kapitel, Landskabelige forhold, beskriver,

analyserer og vurderer landskabet og vindmøllernes

virkning af landskabet. Analysen anvender blandt

andet visualiseringer af møllerne.

Fjerde kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer

konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel

virkning, støj og skyggekast.

Femte kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for

virkning af luft, geologiske forhold i kystklinterne,

grundvand, flora og fauna samt forbrug af ressourcer.

Sjette kapitel, Andre forhold, redegør blandt andet

for arealanvendelse og telesignaler.

Syvende kapitel, Alternativer, redegør for konsekvenserne,

hvis projektet ikke gennemføres, 0-alternativet,

samt for øvrige alternativer foreslået i debatfasen.

Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør

for, hvorledes projektet virker helbredet, og hvorle-

100 m mølle, 80 m rotor & 60 m nav,

2 MW Rise møller

107 m mølle, 80 m rotor & 67 m nav,

2 MW - Bregninge møller

des det sikres, at miljøkrav til møllerne bliver opfyldt

i både anlægs- og driftsfasen.

1. Lovgivning og planlægning

En række love, bekendtgørelser og overordnede planer

kan have indflydelse , hvor det bliver tilladt at opstille

vindmøller. Afsnit 1.4 gennemgår de, der specifikt

berører projektet ved Bregninge, og afsnittet redegør

for, hvordan projektet forholder sig til dem.

Vindmøllecirkulæret

I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet cirkulære

nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse

til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er

kendt som vindmøllecirkulæret. Cirkulæret er ved at

blive revideret som konsekvens af strukturreformen.

Indtil revisionen foreligger, bliver der administreret efter

det eksisterende cirkulære.

Vindmøllecirkulæret lægger amterne at tage omfattende

hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte

vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur,

landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige

interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles

vindmøller arealer, der er specifikt udpegede

til formålet i en regionplan. Området ved Bregninge

er ikke udpeget i Fyns Amt regionplan, og planlægningen

for vindmøllerne kræver derfor en dispensation

fra regionplanen.

Arealernes størrelse skal tilpasses vindmøllernes forventede

maksimale størrelse og antal, og den afstand, der

skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv

udnyttelse af vindenergien. Endvidere er arealudpegningerne

et resultat af en konkret politisk afvejning af de

mangeartede interesser, der knytter sig til områderne.

Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til

kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne.

Blandt andet, at vindmøller ikke må opstilles

nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde.

Totalhøjden de ansøgte vindmøller er 107

m, og det medfører en mindsteafstand 428 meter til

nabobeboelse. Kravet er opfyldt for alle naboer.

7


8

Støjbekendtgørelsen

Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse

nr. 1518 af 14. december 2006. I daglig tale kaldet

Støjbekendtgørelsen.

Det åbne land

Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller

ved naboers udendørs opholdsareal ikke overstige

44 dB(A) ved en vindstyrke 8 m/s og 42 dB(A)

ved en vindstyrke 6 m/s. Beregningen foretages for

udendørs opholdsarealer, der ligger højst 15 m fra boligen

og i det mest støjbelastede punkt arealet.

Støjfølsomme arealer

Støjfølsom arealanvendelse er områder, der i kommuneplanlægningen

er udlagt til boliger, institutioner,

sommerhuse, kolonihaver eller som rekreative områder.

I sådanne områder må der i det mest støjbelastede

punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller

39 dB(A) ved vindhastigheden 8 m/s og 37

dB(A) ved 6 m/s.

Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj,

der er forårsaget af vindstøj i bevoksning ved boliger,

normalt ligge 45 – 50 dB(A) ved vindstyrker 8

m/s, der svarer til jævn til frisk vind.

Generelt

Når man ønsker at opføre vindmøllerne, skal man indsende

en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal

blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger

af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer

af den anmeldte vindmølletype.

På baggrund af støjen i rapporten skal der foreligge

en beregning af støjen ved de nærmeste naboer ved

det ansøgte projekt. For prototyper skal der foreligge

målinger, der kan sandsynliggøre, at møllen vil kunne

overholde støjgrænserne.

Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling

efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre,

at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle

foretages ved vindhastighederne 5,5 – 6,5 m/s og 7,5 –

8,5 m/s ved den mest udsatte nabo.

Naturbeskyttelsesloven

Projektområdet ligger ca 500 m fra et habitatområde

ved Voderup Klint. Der er enkelte mindre områder i

nærheden af møllerne, som er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Redegørelsen skal vurdere projektets indvirkning

disse områder og beskrive eventuelle afværgeforanstaltninger.

Desuden skal redegørelsen undersøge vindmøllernes

betydning for en række smådyr i henhold til Habitatdirektivets

artikel 12, bilag 4. Det drejer sig om småflagermus,

birkemus, odder, markfirben med flere.

Beskyttelseslinier

Vindmøllerne står indenfor strandbeskyttelseslinien

300 m. For at kunne opføre vindmøllerne skal der dispenseres

fra beskyttelseslinen ved Miljøcenter Odense.

De eksisterende vindmøller ved Rise Mark står og

helt tæt kysten, ligesom de eksisterende vindmøller

ved Bregninge står mindre end 300 m fra kysten.

Planloven

I Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering

af visse offentlige og private anlægs virkning

miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning er det

fastsat, at der ved planlægning for vindmøller med en

totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i

en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder

en vurdering af projektets virkning miljøet, en

såkaldt VVM-redegørelse.

VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige

konsekvenser og mulige gener for mennesker,

natur og landskab, og har det dobbelte formål at give offentligheden

mulighed for at vurdere det konkrete projekt

samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag,

før den tager endelig stilling til projektet.

VVM-bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen

passende måde skal vise, beskrive og

vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger

mennesker, fauna og flora, jordbund, vand,

luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv

samt samspillet mellem disse faktorer.

VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering

af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø,

både kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektet,

men også forskellige alternativers konsekvenser, skal

undersøges og beskrives. Herunder et 0-alternativ, som

er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres.

Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes

anvendt med henblik at undgå, nedbringe og om

muligt neutralisere de skadelige virkninger miljøet,

beskrives.

Regionplanen

Vindmølleplanlægningen for vindmøller med en totalhøjde

under 150 m er med strukturreformen overgået til

kommunerne. I planperioden frem til 2009 er Regionplan

2005 landsplandirektiv, og det medfører, at kommunerne

skal planlægge for de områder, der er udlagt

til blandt andet vindmøller i planen. Regionplanens mål

og arealudlæg gælder således frem til 2009.

Der er ikke udlagt område til vindmøller ved Bregninge

i Regionplan 2005 for Fyns Amt. Det skyldes primært,

at amtet mente, at saneringseffekten ved projektet

var for lille. For at opføre det ønskede projekt ved

Bregninge, skal der således dispenseres for regionplanens

bestemmelser. Miljøcenter Odense er den instans,

der her giver dispensationen.

Kyststrækningen fra Tværby Mark til syd for Voderup

Klint ved Olde Mark er i Regionplan 2005 kategoriseret

som særlig landskabelig/geologisk beskyttelsesområde.

Området er udpeget for at beskytte de geologiske

forhold i kystklinterne. Ifølge regionplanens retningslinier

må der indenfor et sådant område kun opføres

ubetydelige anlæg. VVM-redegørelsen skal undersøge,

om - og hvordan - vindmøllerne virker klinterne.

Den visuelle virkning er behandlet i visualisering

1 i kapitel 3. De geologiske forhold er beskrevet

i kapitel 5, andet afsnit.

Endvidere er der i regionplanen udpeget et særligt

biologisk interesseområde i Habitatområdet ved Voderup

Klint samt nordvest for denne. Særlige biologiske

interesseområder er dels områder med store potentielle

muligheder for gennem aktiv indsats at udvikle

sig til betydende og/eller sammenhængende na-


turområder dels økologiske forbindelser i landskabet,

det vil sige områder, der kan eller bør tjene som gode

spredningsveje mellem de vigtigste naturområder for

det vilde dyre- og planteliv i et ellers intensivt udnyttet

landskab.

Indenfor særlige biologiske interesseområder kan

der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske

ubetydeligt omfang, og kun såfremt beskyttelses-

og naturforbedringsinteresser ikke herved tilsidesættes,

herunder at spredningsmulighederne for det vilde

plante- og dyreliv ikke forringes.

I VVM-redegørelsens kapitel 5 er der nærmere redegjort

for, hvorledes vindmøllerne vil komme i berøring

med området.

Kommuneplanen

Projektområdet ligger i jordbrugsområde. Dele af området

er i kommuneplanen for den tidligere Ærøskø-

bing Kommune udlagt til vindmøller med landzonelokalplan.

Området ligger 800 m syd for Bregninge og Tværby.

Der er ikke udlagt områder til nye boliger eller anden

støjfølsom arealanvendelse nærmere vindmøllerne.

Før mølleområdet kan blive anvendt til nye store

vindmøller, skal det være udlagt til store vindmøller

i kommuneplanen. Ærø Kommune udarbejder i forsommeren

2007 en temaplan for energi Ærø. Heri

vil vindmøllerne ved Bregninge indgå.

Ud over en lokalplanlægning med bestemmelser for

arealernes anvendelse for vindmøllerne ved Bregninge

skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen. Tillægget

skal suppleres med offentliggørelse af VVMredegørelse

og miljørapport.

Svendborg Kommune er VVM-myndighed for Ærø

Kommune. Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget

vil Svendborg Kommune udarbejde en VVM-

Foto 1.1. Der er ikke visuel konflikt med lystfiskernes brug af den stenede strand neden for vindmøllerne.

tilladelse til vindmøllerne ved Bregninge. Tilladelsen

vil rumme krav om eksempelvis skyggekast, maksimal

totalhøjde, maksimal vingefang, sanering af eksisterende

møller m.m.

Lov om miljøvurdering

Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal i

henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

være vurderet i en miljørapport. For at være

fyldestgørende skal miljørapporten behandle sundhed

og overvågning af miljøkravene foruden de emner, som

VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af.

Dette hæfte udgør både en VVM-redegørelse og

miljørapport.

1.5 Hovedkonklusioner

Oplevelsen fra nærmeste byer

Vindmøllerne vil i Bregninge og Tværby være dominerende

ved de boliger, der har direkte udsigt til vindmøllerne.

Boliger nordsiden af landevejen samt omkring

kirken vil kun se dele af vindmøllerne.

Står man oven for Bregninge i bakkerne mod nord,

er vindmøllerne ligeledes store og dominerende, men

de står med havet som baggrund og stjæler derfor ikke

udsigten til et landskab bag møllerne.

For Vindeballe og Voderup er det vurderet, at der ikke

vil være væsentlige visuelle gener.

Visuel virkning af kulturlandskabet

Der er ingen konflikt med fredede fortidsminder eller

kulturspor, herunder beskyttede diger.

Bregninge Kirke kan i modsætning til Tranderup

Kirke opleves samtidig med vindmøllerne. Det er vurderet,

at der ikke er væsentlige visuelle konflikter.

Søby Volde vil ikke blive virket, da vindmøllerne

ikke vil kunne ses fra anlægget.

Fra udsigtspladsen ved Voderup Klint er der panoramaudsigt.

De nye vindmøller vil fra udsigtspladsen

blive meget markante, hvis man ser langs kysten mod

nordvest, og de vil ændre oplevelsen af klintens pro-

9


10

portioner. Nedenfor udsigtspladsen vil bevoksning og

terræn medføre, at de bliver mindre markante.

Der er ikke visuel konflikt med andre rekreative interesser

eller de ældre hollandske vindmøller.

Visuel virkning af landskabet og kysten

Vindmøllerne ved Bregninge vil stå mod åbent hav

Ærøs sydvestside, modsat det Sydfynske Øhav. Ærø er

rig bakker og levende hegn. Dermed minimeres de

visuelle gener i øhavet såvel som selve Ærø. Placeringen

sydvestkysten ca 100 m fra kysten, medfører

at den spektakulære nordøstkyst med bugter og tanger

friholdes for vindmøllerne.

I nærzonen vil vindmøllerne være dominerende vest

for Vindeballe og bakkerne oven for Bregninge, men

ikke i de nordlige dele af zonen. Vindmøllerne vil dominere

kysten lokalt, men ikke hindre offentlighedens

adgang til stranden.

I mellemzonen medfører det kuperede terræn, at vindmøllerne

kun vil ses fra få steder, og der er ingen væsentlige

visuelle konflikter eller dominans fra vindmøllerne.

I fjernzonen er anlægget så stor afstand, at der ikke

er væsentlige gener, blandt andet grund af dets

relativt lille udbredelse.

Samspil med andre vindmøller og design

Der er ikke fundet konflikter med vindmøllerne ved

Rise Mark, der er de eneste, der kan opleves samtidig

med vindmøllerne ved Bregninge. Der er ikke fundet

noget uheldigt samspil med andre vindmøller, derunder

Haven-møllen.

Der er heller ikke fundet konflikter forårsaget af

vindmøllernes design. Vindmølleparken virker fra alle

vinkler som et samlet enkeltstående anlæg med et letopfatteligt

mønster.

Konsekvenser ved naboer

Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer. Vindmøllerne

vil være mest markante fra nabo i Tværby og

Mølledamsvej samt bebyggelsen i sydsiden af Øster

Bregninge.

Vindmøllerne vil af hensyn til flysikkerheden formentlig

få monteret en lampe med lavintensivt lys

toppen af møllehatten. Det er vurderet, at lyset ikke vil

være væsentligt generende.

Støjvirkning

Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt. Den mest

støjbelastede bolig vil få 43,6 dB(A) ved vindhastigheden

8 m/s. Ærø Kommune kan kræve, at der bliver udført

en støjmåling af vindmøllerne. Den mest støjvirkede

bolig ligger ved lodsejer Mølledamsvej.

Tabel 1.1 Sammenligning af forslagene

Antal møller

Projektforslag

0 -

alternativ

Samlet kapacitet (MW) 6 1

Antal møller som nedtages 0

Rotordiameter (m) 80 26 – 5

Navhøjde (m) 67 2 – 5

Totalhøjde, max (m) 107 5 – 5

Rotoromdrejninger pr. minut, max 19 0 – 0

Samlet produktion over 20 år for

projektforslag og 10 år for 0-alternativ,

MWh

9 .000 1 2 .000

Støj, max dB(A) ved nærmeste naboer ,6 ukendt

Skyggekast ved nabo (indendørs),

max timer og minutter

Sparet udledning til miljøet over 20 år for projektforslag

og 10 år for 0-alternativ, tons

5:28 ukendt

Kuldioxid (CO2) 2 .000 1 15.000

Svovldioxid (SO2) 7 1

Kvælstofoxider (NOx) 2 8 1 27

Slagger og flyveaske 15.572 1 960

Noter:

1 I produktion og sparet udledning for projektforslaget er værdierne

for de eksisterende møller i deres tekniske restlevetid trukket fra i

tallene.

2 NOx dækker over kvælstofoxid og kvælstofdioxid, NO og NO2

Skyggekast

Ingen naboer vil få over ti timers reel skyggekast om

året, hverken indendørs eller udendørs.

Øvrige miljøkonsekvenser

Luftforurening, klima og miljø

Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning

i alt 244.000 tons CO 2, og miljøet for en affaldsproduktion

godt 15.000 tons slagger og flyveaske.

Grundvand

Det vurderes, at risikoen for forurening af jord- eller

grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller

nedtagningsfasen vil være minimal.

Naturbeskyttelse

Foto 1.2 Mølleskygge


Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet

og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed

er tillagt fuglelivet og dyrearter nævnt i habitatdirektivet

grund af det nærtliggende habitatområde

og fuglebeskyttelsesområde. Men projektet forventes

ikke at få negativ indvirkning hverken dyrelivet

eller fuglelivet i det hele taget, hverken for ynglefugle

eller for trækfugle under rast og fouragering eller under

træk til og fra området.

Projektet forventes heller ikke at få negativ indvirkning

beskyttede småsøer og vådområder i nærområdet

eller andre § 3-områder i nærheden eller beskyttede

plante- og dyrearter, som eventuelt kan være

at finde disse biotoper.

Den sydliste vindmølle er placeret tæt et særligt

biologisk interesseområde. Dyre- og planteliv her vurderes

ikke at blive virket af projektet, idet fundamentet

efter anlæg vil blive genetableret som agerjord.

For at sikre fremtidige naturforbedringsprojekter, kan

man dreje møllerækken omkring den midterste mølle, så

ydermøllerne forskydes 5 – 10 m i forhold til kysten.

Manglende viden og andre forhold

Der går i øjeblikket en undersøgelse af vindmøllers

udsendelse af infralyd og lavfrekvent støj.

Miljøstyrelsen har foreløbig konkluderet, at bekendtgørelsen

om støj fra vindmøller er udtømmende støjområdet,

så miljømyndighederne ikke har grund til at

stille supplerende krav om lavfrekvent støj eller infralyd

fra møllerne. Reference /1/

Der er ikke fundet andre forhold, der har væsentlig

betydning.

Alternativer

0-alternativ

Ved 0-alternativet bevares de eksisterende forhold, idet

de nuværende fire vindmøller bliver renoveret og kører

mindst 10 år mere.

Vindmøllernes samlede kapacitet er 1.000 kW. Deres

samlede produktion, hvis de ikke blev renoveret, er

i restlevetiden beregnet til 3.200 MWh.

Hvis de bliver renoveret, er produktionen beregnet

til 24.000 MWh.

Landskabet

De eksisterende vindmøller ved Bregninge opleves næsten

udelukkende i området mellem Vindeballe og Vester

Bregninge og fra kysten til højdedragene med Synneshøj.

Med den relativt store rotationshastighed kan

de godt virke forstyrrende.

Vindmøllen ved Søby virker markant i området syd

for byen.

Den spredte placering af vindmøllerne medfører, at

et relativt stort område er virket af vindmøller.

Luftforurening

0-alternativet sparer miljøet for 15.000 tons CO 2, 3 tons

SO 2 og 27 tons NO x i de 10 år, som vindmøllerne forventes

at kunne fungere efter en renovering.

Geologi og grundvandsinteresser samt naturbeskyttelse

Miljøvirkningerne knyttet til de eksisterende fire

vindmøller bibeholdes. Der er ikke foretaget nærmere

vurderinger af disse møller.

Ressourcer og affald

0-alternativet vil i alt spare miljøet for 960 tons slagger

og flyveaske under antagelse af en yderligere levetid

10 år for de enkelte møller.

Øvrige alternativer

Der er i debatfasen foreslået alternativer ved Rise, Leby,

Skjoldnæs fyr og havet. Ingen af alternativerne er

mulige at gennemføre.

Sundhed

Vindmøller virker menneskers sundhed direkte og indirekte

en række områder. Blandt andet ved reduktion

af emissioner fra kraftværker, ved støjvirkning

og ved skyggekast ved naboboliger. Vindmøllerne ved

Bregninge vil reducere udledninger og dermed positivt

virke sundheden ved at bidrage til en renere luft.

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske

omkostninger ved forskellige energiproduktioner

har også sat en værdi disse omkostninger, som bliver

kaldt eksterne omkostninger. Undersøgelserne vi-

ser, at vindenergien sparer samfundet for store eksterne

omkostninger. For det enkelte menneske kan det betyde

mindre sygdom og bedre miljø, og dermed en rigere

tilværelse.

Støj ødelægger både sind og legeme, og 65 dB(A),

der svarer til et støjniveau mellem almindelig tale og

legende børn, er anset for et kritisk niveau. Beregninger

viser, at ingen naboboliger udsætte for mere støj fra

vindmøllerne end 43,6 dB(A), der svarer til sagte tale,

hvilket er langt under den kritiske værdi.

Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage

eller forværre sygdomme, hvis det falder tidspunkter,

hvor man er til stede. Derfor er det vejledende

fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10

timers skyggekast årligt. Ingen naboer får mere end de

10 timer skyggekast.

Overvågning

Kommunernes miljøtilsyn skal sikre, at kravene i

VVM-tilladelsen overholdes. Kommunen skal udarbejde

en plan for overvågning af om miljøkravene til

vindmøllerne er overholdt. Heri kan være regelmæssige

tilsyn, dog maksimalt en gang årligt. Ud over dette

kan klage fra naboer medføre, at kommunens miljøtilsyn

stiller krav om kontrolmåling af vindmøllerne.

Kommunen kan herefter om fornødent lægge ejeren

at dæmpe støjen eller stoppe møllen, hvis kravene

i VVM-tilladelsen ikke er overholdt.

11


12

2 Beskrivelse af anlægget

2.1 Anlægget

Vindmøllerne

Forslaget opstiller tre vindmøller en lige række fra

nordvest til sydøst langs kysten ved Bregninge. Navhøjden

er 67 m. Afstanden mellem vindmøllerne er 360

m. Det svarer til 4,5 vingediametre.

Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger

og konisk rørtårn. Farven møllerne vil være lys grå.

Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal

maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade.

Generatorstørrelsen vil være 2,0 MW. Den samlede

installerede effekt vil således være 6,0 MW.

Veje, arbejdsarealer og fundamenter

I tilknytning til hver vindmølle bliver der anlagt arbejdsveje

samt arbejds- og vendepladser som vist

kort 2.1. Arbejdsvejene bliver anlagt eksisterende

markveje eller som nye veje, og de vil blive 4,5 m

brede.

Arbejds- og vendepladsernes størrelse bliver permanent

ca 20 gange 20 m, men i anlægsfasen er de ca dobbelt

så store. Arbejdsveje og arbejds- og vendepladser

får en belægningsopbygning af grus eller andet godkendt

vejmateriale.

Efter endt anlægsarbejde vil de midlertidige arbejds-

og vendepladser blive dækket med jord og tilsået som

den øvrige bevoksning i området. Fundamenternes størrelse

er afhængig af vindmøllernes størrelse og de geotekniske

forhold. Fundamenternes størrelse er for denne

møllestørrelse ca 15 gange 15 m med en dybde 2

m. Se figur 2.1.

Nettilslutning

Alle nettilslutninger sker i jordkabler fra 60/10 kV-stationen

syd for Søby. Transformere installeres inde i tårnene.

Der er ingen bygninger og anlæg ud over møllerne.

Produktion

Produktionen fra de nye vindmøller er beregnet for en

107 m høj vindmølle med rotordiameter 80 m og kapa-

Kort 2.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer

Mål 1:10.000

Arbejdsareal

Eksisterende vej anvendes

Eksisterende vej forstærkes

Ny arbejdsvej

Ny vindmølle

Fredet dige

citet 2,0 MW. Produktionen vil være omkring 19.800

MWh årligt. Det svarer til 5.760 husstandes årlige elforbrug

hver 3,43 MWh. Reference /1/

Kort 2.1. Veje fra Øster Bregninge til møllerne. Vejene ligger parallelt med beskyttede diger ved de to østligste møller.

Arbejdsarealer er ca 25 x 35 m og vil blive reduceret til ca 20 x 20 m efter anlægsfasen.


Kort 2.2 Vindressourcer i 70 meters højde

Vindenergi, W/m 2 Vindressourcerne ligger lokalt i

500 -

450 - 500

400 - 450

350 - 400

300 - 350

250 - 300

200 - 250

- 200

den bedste kategori i Danmark.

Størrelsen Ærø medfører, at

vindenergien i 70 m´s højde er lige

så god over størstedelen af øen,

som havet.

Figur 2.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning

Produktonen svarer endvidere til godt halvdelen af

elforbruget Ærø. De nye vindmøller vil således kunne

dække hele øens elforbrug sammen med vindmøllerne

ved Rise Mark.

Møllerne vil i deres tekniske levetid 20 år producere

396.000 MWh.

Ser man i stedet , hvor meget vindmøllerne ved

Bregninge øger elproduktionen, skal man fratrække

produktionen de møller, som bliver nedtaget. Det er

beregnet, at de ældre møller i deres tekniske restlevetid

op til 20 år vil producere cirka 3.200 MWh. Forslaget

ved Bregninge vil således øge elproduktionen i de nye

møllers tekniske levetid 20 år med 392.800 MWh.

2.2 Aktiviteter i anlægsfasen

Opstilling af nye møller

Anlægsfasen forventes at strække sig over 3 – 4 måneder,

før alle aktiviteter er tilendebragt, dvs til vindmøllerne

er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. I anlægsfasen

vil trafik- og støjbelastningen for området være som

for en mellemstor byggeplads.

Vindmøllefundamenter, arbejdspladser og veje

Fundamenterne til møllerne bliver etableret omkring

en måned før, vindmøllerne bliver sat i drift. Det er

estimeret, at der til støbning af et enkelt fundament

skal bruges 25 læs beton. Til etablering af de tre fundamenter

skal der derfor køre 75 lastbiler med beton.

Fundament bredde 1 - 15 m

Dybde 2,0 m

Endvidere skal der køre fem større lastbiler med fundamentsdele.

Arbejds- og vendepladser bliver ligeledes anlagt, inden

vindmøllerne bliver rejst. På arbejds- og vendepladser

vil indtil tre kraner kunne operere samtidig. Kranerne

har en arbejdsradius 25 – 35 m. Større vindmølledele

kan blive opbevaret kortvarigt pladserne.

Der bliver anlagt 670 m ny arbejdsvej og forstærket

260 m eksisterende markvej. Det stabile vejmateriale

til veje og arbejdsarealer udgør 2.050 m 3 , som ankommer

275 lastbiler. Dele af vejmaterialet kan være

genanvendt nedknust beton fra de vindmøller, som

nedtages.

Eventuel overskudsjord fra anlægsarbejdet bliver

bragt til depot anvist af kommunen. Bortgravet muldlag

ved anlæg af veje, fundamenter og arbejdsarealer

bliver fordelt de omkringliggende marker.

1

Kort 2. Saneringsmøller

Numrene henviser til numrene i tabel 2.1 side 14

Ny mølleplacering Nuværende mølleplacering

2

1

1


1

Tabel 2.1 Saneringsmøllernes kapacitet

Gruppenummer

Sted Mølleantal Kapacitet

pr mølle kW

Kapacitet

i alt kW

1 Bregninge 2 200 00

2 Bregninge 1 00 00

Søby 1 200 200

Total 1.000

Gruppenumrene henviser til numrene kort 2.3, side 13

Tilslutning til offentlig vej

Tilkørsel til møllerne sker fra Øster Bregninge ad Mølledamsvej,

og videre ad dels Mølledamsvej, dels ny vej

til midterste mølle, dels vejen mod Ørum mod mølle

tre. Mølledamsvej og vejen mod Ørum er begge mindre

kommunale veje.

Nettilslutning

Ærø Elforsyning tilslutter møllerne til elnettet via jordkabel.

Sammen med elledningerne bliver der fremført

telekabel for fjernovervågning og fjernstyring.

Ærø Elforsyning træffer de nødvendige aftaler med

de berørte lodsejere, herunder aftaler om økonomi,

nedgravningsdybde, placering af kabler og tinglysning.

Størstedelen af arbejdet foregår uden for vindmølleområdet.

Da det eksisterende net ikke kan bære yderligere

seks MW skal der fremføres et nyt kabel fra Søby til

vindmøllerne.

Vindmøller

Der vil i alt komme 20 lastvognstog med vindmølledele

til hovedforslaget. To – tre store kraner opererer i

fire – seks dage pr vindmølle ved opsætningen. Efter

opsætning forventes det at tage yderligere to – tre uger

at køre vindmøllen ind i automatisk drift.

Ved transporterne med store anlægsdele, møller og

kraner vil politiet blive orienteret, så politiets krav om

skiltning og andre forholdsregler sikrer, at de store biler

kan passere under hensyntagen til den øvrige trafik

landevejene.

Sanering af eksisterende møller

Der bliver bortsaneret fire ældre vindmøller. Alle møller

vil senest blive nedtaget ved realiseringen af projektet.

De fire møllers placering fremgår af kort 2.3 side 13

og tabel 2.1. Totalt bliver der nedtaget 1 MW. Ud af de

fire møller, er de tre 200 kW Denconmøller, der er opstillet

omkring nytår 1988. En af de tre Denconmøller

står ved Søby og de to øvrige ved Bregninge. Den fjerde

mølle er en Nordtankmølle 400 kW, der står ved

stranden ved Mølledamsvej i Bregninge. Den er opstillet

i oktober 1990.

Denconmøllerne har en navhøjde 31,5 m og en rotordiameter

25,5 m. Nordtankmøllen har både rotordiameter

og navhøjde 35 m. Vingerne de to mølletyper

har en rotationshastighed 30 – 40 omdrejninger

pr minut.

De ældre møller, som saneres ved projektet, vil i

restlevetiden, til de er 20 år gamle, kunne producere ca

3.200 MWh, hvis der i årene er gennemsnitlige vindforhold.

Restlevetiden er anslået til to år for Denconmøllerne

og 4 år for Nordtankmøllen. Beregningen er

foretaget basis af Energistyrelsens stamdataregister

for vindmøller.

Nedtagning af ældre møller

Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne

afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fjernelse

af alle anlæg i et omfang, der svarer til de krav,

som lokalplan og deklaration fastsætter. Demonteringen

af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes

ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko.

Vindmøller med en effekt 225 kW eller større vil

ofte blive nedtaget med henblik salg til genopstilling

andetsteds. Møller, der ikke skal genopstilles, bliver

ofte demonteret, så hovedkomponenterne kan blive

genanvendt som reservedele.

Fundamenter bliver normalt fjernet ved knusning,

hvorved der forekommer mindre rystelser. Hvis fundamentet

bliver sprængt, bliver der lagt en sprængmåtte

over for at forhindre, at skærverne bliver spredt over

området. Med en afstand til nærmeste naboer mini-

mum 428 m vurderes rystelserne ikke at være kritiske.

Betonen bliver knust og armering separeret. Beton og

armering bortskaffes til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne.

Veje og vendepladser bliver opgravet og materialet

genanvendt. Nedgravede kabler og øvrige installationer

bliver afkoblet fra netforbindelser og henligger spændingsløse

eller bliver opgravet og bortskaffet hos godkendt

modtager med genbrug for øje.

Et pløjelag minimum 0,3 m i samme beskaffenhed

og bonitet som det omgivende jordlag afslutter retableringen

af områderne, der efter et par års drift fremstår

som oprindeligt.

Demonteringen skønnes at vare to – tre uger og vil

blive udført før, de nye møller bliver idriftsat.

2. Aktiviteter i driftsfasen

Driftsansvar

Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret

for driften og sikkerheden anlægget, herunder

støjmålinger. Støjmålingerne foretages kun, hvis

miljømyndigheden kræver det.

Driftsaktiviteter

Driftsaktiviteter drejer sig typisk om serviceeftersyn

vindmøllerne. Justering af vindmøllerne vil kunne

forekomme i mindre omfang. Anslået regnes der med

to serviceeftersyn pr vindmølle om året. Ud over dette

må der forventes et meget begrænset antal ekstraordinære

servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt

foregår via fjernovervågningssystemer.

2. Sikkerhedsforhold

Havari

Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede

og godkendte vindmølletyper. I Danmark er

det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold

til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning,

inden de opstilles.


Foto 2.1 Ældre mølle under nedtagning.

Møllehuset, nacellen, bliver hejst ned.

Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse

med gældende krav til sikkerhedssystemer,

mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og

elektrisk sikkerhed.

Isnedfald

Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig

vingerne, når møllerne står stille. Overisning forekommer

hyppigst i kystområder, hvor lun fugtig luft

fra havet afkøles over land.

Rystefølere i vingerne bevirker, at isbelastede vinger

ikke vil rotere, med mindre alle vinger er ens overisede.

Isen vil ryste af ved start, og falde lodret ned. Den

vil således ikke blive slynget ud fra møllerne og give

risici for boliger eller forbipasserende. Alle møller er

placeret mindst 500 m fra nærmeste naboer, men den

vestligste mølle står tæt offentlig vej, hvor der vil

kunne falde is ned.

Med den givne afstand til Mølledamsvej for den vestligste

mølle kan der være risiko for isnedfald.

Afværgeforanstaltning

For at hindre personskader ved eventuel isnedfald kan

der opsættes advarselstavle for trafikanter den sydvestligste

del af Mølledamsvej.

Trafik

I driftsfasen vil tilkørslen ad landevejene ikke give nogen

væsentlig miljøbelastning, da der vil være en meget

begrænset trafik med en mindre varevogn. Ved eventuel

udskiftning af større dele vil sikkerheden for trafikken

blive varetaget som i anlægsfasen.

2.5 Retablering efter endt drift

Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen afviklingstidspunktet

forpligtiget til at fjerne alle anlæg

i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan og

deklaration fastsætter.

Der forskes i at opnå 100 % genanvendelse af vindmøllerne.

Det er i dag muligt at genanvende ca 80 %.

Det er nu teknisk muligt at genanvende glasfiberdele

fra vindmøllerne; men en egentlig udnyttelse er end-

nu ikke sat i værk. Det forventes at ske inden for vindmøllernes

tekniske levetid 20 år.

Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn

vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved

fjernelsen vil der blive anvendt samme typer kraner,

køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse

med opstillingen.

Veje, vendepladser, fundamenter, nedgravede kabler

og øvrige installationer vil blive behandlet samme

måde som ved nedtagning af de ældre møller. Med en

afstand til nærmeste naboer minimum 500 m vurderes

rystelserne ved sprængning af fundamenterne ikke

at være kritiske.

Demonteringen skønnes at vare to – tre måneder,

og virkningen af miljøet vil have nogenlunde samme

karakter som i anlægsfasen.

15


16

Landskabelige forhold

.1 Landskabsbeskrivelse

Ærø ligger som den sydvestlige afgrænsning af det Sydfynske

Øhav og er omgivet af øer, bortset fra mod sydvest.

Her ligger det tyske fastland godt 25 km borte. De

største øer er Fyn ca 18 km mod nord og Als mod vest

samt Langeland mod øst. Ærø har form som en reje,

Foto 3.1. Fra Synneshøj er der vid udsigt mod den østlige

del af Ærø med bølgede bakker og tanger.

Foto 3.2. Den lange bakkekam set fra møllebakken ved

Ærøskøbing. På bakken ses bebyggelsen ved Tranderup.

med ryggen vendt mod sydvest. Mod sydvest og sydøst

er kysten næsten retlinjet, mens den mod nordøst

er bugtet. Øen er bredest mod sydøst med op til otte

km. Mod nordvest bliver den smallere ad to trin. Ned

til tre km fra Tranderup til Søby og ned til en km

Skjoldnæs.

I nærzonen omkring Bregninge er øen ca tre km bred

og afsluttes mod sydvest af lave klinter, hvorfra terrænet

stiger op til godt 50 m midten af øen. Umiddelbart

sydøst for projektområdet ligger Voderup Klint som en

næsten 30 m høj overdimensioneret trappe. Klinten er

til stadighed under omdannelse, idet leret skrider ud i

regnfulde perioder.

Terrænet er dannet under sidste istid under en glidende

ismasse, der har formet de lave bakker til Dan-

Foto 3.3. Sydøst for projektområdet er landskabet let bølget med mange levende hegn.

Hegnene er typisk stynede piletræer, der med tiden antager knudrede former.

marks flotteste ”drumlins”. Et gennemgående bakkedrag

går fra Dunkær til Søby, der når op til 67 m ved

Synneshøj nord for Bregninge, men de større linjer ligger

omkring 50 m. Parallelt hermed ligger en bakkekam

syd for Ærøskøbing, samt op til 25 – 30 m høje

bakker og klinter langs sydvestkysten. Foruden disse

to bakkekamme er landskabet mange steder præget af

en rigdom af småbakker.

Landskabets skala er lille, specielt de smalle partier,

men hvor havet kan opleves fra øen, tilfører det

en stor skala.

Bevoksning

Bevoksningen er præget af mange gamle og stynede,

levende hegn omkring små markenheder, ofte afgræn


set af diger. Hegnene står tæt og er oftest pilehegn. En

del steder er det dog kræger. Hegnene er mange steder

slidte og har nogle steder udviklet sig til solitærtræer. I

øvrigt er der høje træer omkring gårde, bebyggelser og

vandhuller. Der er ingen større skove, men en del mindre

lunde eller skovpartier, hvoraf mange er ret unge.

I nærzonen omkring Bregninge er der en del hegn og

bevoksning omkring byerne og langs landevejen. Bevoksningen

giver landskabet en lukket karakter.

Bebyggelse

Bebyggelsen er primært koncentreret i de tre hovedbyer

Marstal, Ærøskøbing og Søby samt langs landevejen,

hvor bebyggelsen ligger som et bånd fra Olde til Bregninge

og Tværby. Der er kun få fritliggende gårde, men

flere grupper af mindre gårde og husmandssteder ligger

spredt i landskabet. Ved Ærøskøbing samt bakkekammen

fra Dunkær til Søby markerer gamle hollandske møller

sig ved Dunkær, Bregninge og Vester Mølle. Syd for

Vester Mølle markerer Søbygård sig med et højt voldanlæg

nordvest for gården.

Infrastruktur

Vejene er smalle og slynger sig gennem bakkerne langs

gamle skel, ofte fulgt af hegn. Hovedåren er landevejen

mellem Marstal og Søby med to tilslutninger til

Ærøskøbing. På strækningen fra Olde til Bregninge er

Foto 3.4. Omkring Skovby nordvest for mølleområdet oplever

man det kraftigt bølgede landskab med snoede veje.

hovedvejen fulgt af høje hegn, der regelmæssigt bliver

skåret ned.

Eksisterende vindmøller

Projektområdet har de sidste knap 20 år været domineret

af vindmøller, som alle er beskrevet i kapitel 2. De tre

vindmøller er op til 52,5 m høje til øverste vingespids,

eller knap halvt så høje som de nye møller. Ud over de

tre møller står der en 200 kW vindmølle ved Søby, som

også nedtages ved realisering af de nye møller.

Foto 3.5. To Denconmøller ved Bregninge. Begge er placeret

en bakketop.

Ved Haven står en mindre mølle, som bliver stående.

Endvidere står der tre 2 MW vindmøller ved Rise,

som sammen med de nye vindmøller ved Bregninge

sigt vil være de eneste vindmøller Ærø. Før

årtusindskiftet var der 22 mindre vindmøller Ærø.

Ved opførelsen af de tre vindmøller ved Rise, blev 17

af dem nedtaget.

Blandt de fem tilbageblevne vindmøller markerer møllerne

ved Haven og Søby sig, mens de tre ved Bregninge

kun bliver oplevet tæt hold. Møllen ved Haven bliver

Foto 3.6. Nordtankmøllen ved Bregninge er placeret vestsiden

af grusvejen, tæt et mindre, dybt nedskåret vandløb.

17


18

mindre end 250 kW vindmølle

00 kW vindmølle

2 000 kW (2 MW) vindmølle

Nyt vindmølleområde

Kort .1 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner

Mål 1:100.000


især oplevet fra færgerne til Søby, mens mølle ved Søby

bliver oplevet i nærområdet mellem Søby og Søbyvolde.

.2 Kulturlandskabet og rekreative forhold

Afsnittet bygger reference /1/, samt egne observationer

i foråret 2007.

Videnskabernes Selskabs kort fra 1783 , kort 3.2, viser

Ærøs hovedstruktur med landsbyer og veje. Strukturen

er bevaret op til i dag.

En del stengrave, der er delvist bevarede, vidner om,

at Ærø har været beboet siden oldtiden. Mest faldende

er resterne af langdyssen og jættestuen Lindsbjerg.

Fra 1300-tallet til 1864 har Ærø hørt under hertugdømmerne,

og øen var et populært smuglersted for gods

til Tåsinge, Langeland og Sydfyn.

Ærøs landbrugsstruktur har sit udspring i jordreformerne

fra slutningen af 1700-tallet, hvor øens tre herregårde

blev udstykket i mindre parceller. Øen har bevaret

strukturen med mange små markenheder, der er

indrammet af levende hegn og diger.

Fredede og beskyttede kulturspor

Der er ingen fredede forhistoriske kulturspor i nærområdet.

Bregninge Kirke er omgivet af en kirkeomgivelsesfredning.

Vindmøllerne vil ikke berøre den.

Der er ingen kulturhistoriske spor inden for selve

projektområdet, men flere fund omkring projektområdet

er omtalt i Det Kulturhistoriske Centralregister. De

nærmeste fundsteder er rester af rundhøje fra tragtbægerkultur,

nr 5 og 7 kort 3.3, samt to brandgrave fra

Yngre Bronzealder, nr 12 kort 3.3. Ingen af fundstederne

vil blive berørt af projektet. Reference /2/

På en forespørgsel har Langelands Museum svaret, at

området generelt er „rigt fortidsminder, især nu overpløjede

storstensgrave fra yngre stenalder (090706-5, 7

og 11 i Det Kulturhistoriske Centralregister). To steder

er gjort fund af brandgrave, hvoraf det ene er dateret til

yngre bronzealder, hvilket sandsynligvis også gælder

for det andet (090706-11 og 12). Fund fra bronzealder er

meget sjældent forekommende i området, og desværre

er ingen af de registrerede undersøgt af fagfolk.

På den baggrund skal museet anbefale, at der forud

for anlæg af vindmøller med tilhørende nye adgangsveje

foretages en arkæologisk prøveundersøgelse.“

Reference /3/

Ved kysten ud for projektområdet er der registreret

et skibsvrag fra et orlogsskib fra anden verdenskrig, nr

MA21 kort 3.3.

Beskyttede diger

I nærområdet løber adskillige beskyttede markdiger.

Digerne følger gamle markskel og vejene til området.

Tilkørslen til vindmøllerne fra Øster Bregninge følger

eksisterende vej. (Se kort 2.1 side 12.) I svinget til den

nordvestlige mølle er der to beskyttede diger nord og

vest for vejen. Endvidere er der beskyttede diger parallelt

med de nye veje, som anlægges til de to østligste

møller.

Alle veje vil blive anlagt parallelt med digerne landbrugsjord,

således at der ikke vil blive brud i digerne.

Svingbaner og manøvrearealer til større køretøjer vil

ligeledes foregå tilstødende landbrugsarealer for at

forhindre skader digerne.

Kort .2 Ærø ca år 178

Videnskabernes Selskabs kort viser, hvorledes de to øer kun hænger sammen med en smal tange vest for Marstal.

Reference /2/

19


20

Kort . Registreret og beskyttet kultur i nærområdet

Beskyttet dige

Registreret kulturhistorisk spor

Kirke og kirkebyggelinje Ny vindmølle

Kirkeomgivelsesfredning

Arbejdsvej til vindmølle

Mål 1:25.000

Middelalderkirker

Ærø ligger tre middelalderkirker de lavere dele

af bakkekammens sydvestlige side. Kirkerne ligger i

Store Rise, Tranderup og Bregninge. Inden for nærzonen

til vindmølleområdet ligger Bregninge Kirke godt

en km nord for den vestligste nye mølle, og Tranderup

Kirke knap tre km sydøst for den østligste nye mølle.

Kirkerne i Tranderup og Store Rise opleves ikke sammen

med vindmøllerne.

Bregninge Kirke ligger inde i byen, omgivet af høje

træer, og den bliver derfor ikke oplevet markant fra

det omgivende landskab. Der vil ikke være udsyn til

vindmøllerne fra kirkegården.

En indsigt til kirken, hvor vindmøllerne står foran

kirken, er den mest problematiske vinkel. Det vil kun

kunne opleves fra havet. Fra bakkerne nordøst for kirken

vil man fra Synneshøj kunne se vindmøllerne ved

siden af kirken. Herfra kan man ikke opleve kirken i

sin helhed, men kun spiret og tårnet, der stikker op over

bevoksningen. Se visualisering nr 11.

Kort . Kulturområder Ærø

Vurdering af visuel virkning af kirker

De 107 m høje vindmøller ved Bregninge vil ikke give

gener ved udsynet fra kirkegårdene. Indsynet til kirker

vil ikke blive forstyrret, når man er tæt hold af kirkerne.

Det største visuelle samspil mellem Bregninge

På kort 3.4 i 1:200.000 kan man se de gamle vejrmøller

bakkerne og i Vitsø, samt Søby Volde nord for

Bregninge godt fire km fra projektområdet.


Kirke og vindmøllerne vil man få fra Synneshøj. Herfra

står vindmøllerne ved siden af kirken i god afstand

og det vurderes, at det ikke giver væsentlige gener.

Søby Volde

Søby Volde er anlagt som forsvarsanlæg i bunden af

Vitsø, som man kunne sejle ind i indtil 1600-tallet.

Voldanlægget fungerede indtil 1250 som forsvarsanlæg

og er et af landets mest imponerende voldanlæg.

Voldanlægget er Ærøs mest imponerende kulturlevn

og er flittigt besøgt i turistsæsonen. Nedenfor voldanlægget

ligger Søbygård fra omkring 1580, der er Ærøs

eneste intakte herregård. Gården har gennem en del år

været under renovering og bruges til forskellige kulturarrangementer,

som årlige festspil og udstillinger. Desuden

bliver den lejet ud.

Vindmøllerne ved Bregninge vil ikke kunne ses fra

Søbygård, der ligger lavt. Fra voldanlægget vil terrænet

skjule størstedelen af møllerne. Resten af møllerne står

bag store træer, som vist visualisering nr 16.

Voderup Klint

Voderup klint er et flittigt besøgt turistmål. Klinten byder

store naturoplevelser, hvis man tager sig tid til at

gå en tur gennem området. Her oplever man dels storslået

geologi med den trappelignende klint, dels vandhuller

og sjælden bevoksning i et frodigt samspil mel-

Foto 3.7. Bregninge Kirke set fra sydøst

lem græssende køer.

Fra udsigtspladsen nærmest P-pladsen kan man se de

eksisterende møller, mens de forsvinder bag udspringene

neden for pladsen,når man bevæger sig ned i området.

I den nordligste mindre markante del af klinten

dukker vindmøllerne op igen. Herfra kan man også se

skorstenen ved det nu nedlagte Bregninge Teglværk, der

brugte leret fra klinten til teglstenene. De mest spetakulære

dele af klinten finder man i den sydlige del.

Oplevelsen fra udsigtspladsen er vist visualisering

nr 9.

De gamle møller

Langs bakkekammen står flere velbevarede ældre vejrmøller,

der fremhæver bakkerne. Dels i Dunkær, dels ved

Vester Bregning og dels Vester Mølle nordvest for Søbyvolde.

Dertil kommer en mølle i Vitsø og yderligere står

en mølle ved Ærøskøbing. Møllernes antal er usædvanligt

stort og bevarer historien og understreger, at vindenergien

er blevet udnyttet godt op gennem historien.

Den nærmeste vejrmølle står ved Vester Bregninge.

Det er den dårligst bevarede mølle.

Fritidsinteresser

Foto 3.9. Voderup Klint set mod syd.

Foto 3.10. Parti fra den nordlige del af Voderup Klint.

Foto 3.8. Søby Volde set fra syd. Til venstre ses Vestre Mølle og bag træerne til højre anes Søbygård.

21


22

De rekreative interesser i området er først og fremmest

knyttet til lystfiskeri ved kysten, hvor der er mulighed

for at fange havørreder. Ved kysten vil lyden af bølgerne

overdøve lyden af vindmøllerne, da vinden skaber

begge lyde. Der er ikke badestrand ved møllerne. Kysten

er stenet og indbyder ikke til badning.

Det er vurderet, at støj fra vindmøllerne ikke vil genere

lystfiskeriet væsentligt.

. Visuelle forhold

Afstandszoner

For at kunne systematisere analysen af vindmøllernes

virkning af landskabet er omgivelserne til projektområdet

inddelt i afstandszoner. Vindmøllernes virkning

vil have forskellig karakter indenfor de enkelte zoner,

men grænserne mellem zonerne vil ikke være så

præcis, som tegnet. Udstrækningen af zonerne er alene

fastsat i forhold til møllernes højde. Men udstrækningen

af vindmølleparken og mængden af vindmøller

vil også have en betydning for, hvor markante møllerne

virker. Det samme har landskabets karakter og vejret.

Der er inddelt i 3 zoner:

1. Nærzonen 0 – 3 km. I store dele af nærzonen er

vindmøllerne dominerende, og man opfatter tydeligt

Foto 3.11 Bregninge Mølle set fra nord

enkeltheder i vindmøllens design. Vindmøllernes størrelse

i forhold til andre elementer i landskabet fremgår

klart. Sigtbarheden har mindre betydning.

2. Mellemzonen 3 – 10 km. I mellemzonen virker

møllerne generelt mindre og ikke dominerende, men

de kan være det fra enkelte punkter.

Møllerne kan spille sammen med andre møller, og

større forskelle i design vil træde frem. Møllernes størrelse

kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem

kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende

for, om møllerne er synlige. Sigtbarheden spiller

en stor rolle.

3. Fjernzonen over 10 km. Her spiller terræn og sigtbarhed

en afgørende rolle. Møllerne vil være synlige

fra højdepunkter og steder, hvor man har et langt frit

syn over vandflader til landskabet med vindmøllerne i

baggrunden. Det gælder for eksempel fra Als. I fjernzonen

oplever man ikke møllernes detaljer, men møllernes

størrelse i forhold til større landskabselementer

træder mere tydeligt frem. Fra fjernzonen kan møllerne

ændre landskabets karakter i et større område. Samspillet

med andre, store vindmøller er tydelig, men samtidig

bliver dominansen væsentlig mindre, da vindmøllerne

oftest fylder en uvæsentlig del af synsvinklen.

Synlighed, skala, samspil og udseende

Synlighed

Synligheden af vindmøllerne ved Bregninge afhænger

først og fremmest af betragterens placering i terrænet

og dernæst af skyggegivere i form af bygninger

og bevoksning.

I nærzonen vil møllerne kunne ses i større eller mindre

grad fra sydvestsiden af bakkedraget. I Bregninge

by vil man ofte se dele af møllen over, eller mellem,

husene. Husene orienteret mod møllerne sydsiden

af landevejen Øster Bregninge og Tværbyvej vil opleve

den øverste del af møllerne bag det bakkedrag, som

de eksisterende vindmøller er placeret . Mod syd, i

Tranderup, vil møllerne ikke ses fra selve byen, men

vil kunne anes mellem træerne fra landevejen, specielt

i vinterperioden. Mod nordvest ved Tværby Mark vil

hegn og gårde oftest skjule møllerne, men de vil duk-

ke op - specielt de nærmeste to km. Omkring Skovby

vil terrænet skjule vindmøllerne.

Langs sydvestkysten vil man kunne opleve vindmøllerne

en gang imellem over bevoksningen, men generelt

er øens terræn og bevoksning med til at gøre synligheden

relativt lille.

I mellemzonen og fjernzonen vil møllerne generelt

blive oplevet fra få højdepunkter bakkekammen,

eller sydvest herfor. Her vil det være den øverste del

eller måske kun en vingespids, som ses over bakker

og bevoksning. Endvidere vil møllerne blive set over

vand fra Als, fra havet mod sydvest og fra øer og tanger

mod nordøst.

På kort 3.5 side 23 er synligheden groft illustreret.

Skala

Landskabets skala, det vil sige størrelsen elementerne,

har stor betydning for indpasning af store enheder

som vindmøller.

Landskabet i nærzonen har generelt en lille skala

med relativt lave bakker og mange hegn og mindre byer.

Landskabet er ret lukket i nærzonen. Ved kysten giver

havet en stor skala, og placeringen helt tæt kysten

giver lidt afstand mellem møllernes store skala og

det øvrige landskab.

Vindmøllerne bryder landskabets skala i nærzonen,

mens de fra mellem- og fjernzonen hænger bedre sammen

med skalaen, idet man herfra ikke kan aflæse, hvor

store vindmøllerne er.

Samspil med andre vindmøller

De nye møller vil blive oplevet sammen med de eksisterende

vindmøller ved Rise Mark fra nogle få udsigtspunkter

samt fra havet og Als mod sydvest. Terræn og

bevoksning medfører, at vindmøllerne ikke opleves bag

hinanden, men at man nogle steder kan se begge grupper,

hvis man drejer hovedet. Det er tilfældet bakken

ved Dunkær Mølle og ved Lindsbjerg. Afstanden

mellem de to grupper ca 9 km medfører Ærø, at

den ene gruppe virker dominerende, mens den anden

næsten ikke kan ses.


Kort .5 Terræn og synlighed

Mål 1:100.000

Område, hvor møllerne er dominerende

Område hvor møllerne kun er synlige

fra højdepunkter

Skov og bevoksning

Meter:

Under havets overflade

0 - 20 m over havets overflade

20 - 40 m over havets overflade

40 - 60 m over havets overflade

60 - 70 m over havets overflade

Søby

Ny mølleplacering

Eksisterende møller, 100 m

Bevoksning

Veje

Bregninge

Bymæssig bebyggelse

Voderup Klint

ÆRØSKØBING

MARSTAL

2


2

I ingen tilfælde vil de give et uheldigt samspil. Samspillet

med andre møller er vist visualisering nr 14,

15 og 18.

Udseende

Vindmøllernes design vil svare til øvrige moderne møller.

En 3-vinget rotor et konisk rørtårn. Møllen vil

have en lys grå farve, der vil reducere synligheden mod

himlen. På møllehuset vil fabrikantens logo være ført.

Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter vil være

1:1,2, hvilket svarer til det anbefalede af planlægningsudvalget

for vindmøller land. Forholdet forventes at

indgå i et revurderet vindmøllecirkulære.

Rotorens hastighed vil ligge ca 13 – 19 omdrejninger

pr minut, afhængig af vindstyrken. Det betyder,

at vindmøllen fremtræder væsentligt roligere end

de eksisterende møller, hvis rotor drejer med 30 – 40

omdrejninger pr minut.

Af hensyn til flysikkerheden skal der måske placeres

en lysafmærkning toppen af møllehuset. Lyset

vil være rødt og lyse konstant med en intensitet

mindst 10 Candela og være synligt 360 grader i vandret

plan. Reference /4/

Lysstyrken svarer til lyset fra en 9 Watt pære.

. Valg af visualiseringspunkter

Der er visualiseret fra steder, hvor folk færdes, hvor de

bor, tilbringer fritiden, og fra udsigtspunkter. Punkterne

ligger i den nærmeste boligbebyggelse, byer, sommerhusområder

og rekreative områder. Endvidere beskriver

visualiseringerne forskellige vinkler, afstande

og mellemgrunde - set over vand eller fra kysten

og selve øen.

Der er flest visualiseringspunkter i nærzonen, hvor

oplevelsen af møllerne vil være mest markant.

Visualiseringspunkterne er vist kort 3.6 og 3.7.

Visualiseringer fra nærmeste naboer vil blive behandlet

i kapitel 4 sammen med andre konsekvenser

for naboer.

Det har yderligere været undersøgt, om man kunne

se møllerne fra Olde Bakke, udsigtspunkt nord for Lille

Rise, Skovby oven for byen, Tranderup i sydlig ud-

Km 1 0 1 5

Kort .6 Visualiseringspunkter i nær- og mellemzone


kant vej til Tranderup Mark, Vitsø diget og Søby,

samt landevejen vest for Marstal. Men det viste sig alle

steder, at terræn og bevoksning skjulte møllerne.

Generelt ligger de nordlige byer lavt omgivet af bakker,

så der fra byerne ikke er udsigt mod vindmøllerne.

Nærzone, 0 – km

1 Stranden ved den vestligste mølle. Stranden er

offentlig, og der foregår en del kystfiskeri.

2 Tværby ved nærmeste bolig i landsbyen.

3 Bregninge ved busstoppested landevejen.

4 Bakkerne bag Bregninge, hvor man ser ned mod

byen.

5 Øster Bregninge i kanten af byen, hvor der er

åbent ned mod kysten og møllerne.

6 Landevejen øst for møllerne. Vejen er generelt

skærmet af høje hegn. Ved beskæring kommer

udsigten mod kysten frem. Foto er taget ved en

åbning i hegnet.

7 I Vindeballe dukker vindmøllerne op, hvor landevejen

drejer mod vest. Vindeballe og Tranderup

har generelt en meget lukket bevoksning, og det

har ikke været muligt at finde et sted, hvor der er

udsigt mod møllerne.

8 Nord for Voderup er der fin udsigt mod vindmøllerne,

som ses over hegnene.

9 Fra Voderup Klint er der en imponerende udsigt,

hvor vindmøllerne vil stå ved siden af klinten,

set fra udsigtspladsen.

10 I det åbne land Tværby Mark vil hegn oftest

skærme udsigten, men en ca 1 km åben

strækning vest for Tværby vil vindmøllerne blive

oplevet mellem gårde og bevoksning.

11 Fra Synneshøj er der flot udsigt i alle retninger.

Mod syd ser man Bregninge med kirken og møllerne

ved kysten bag byen.

Mellemzone, - 10 km

12 Urehoved nordvest for Ærøskøbing. Omkring

Revkrog er der mange fiskerhytter og badestrande.

Området er stærkt præget af rekreative aktiviteter.

Fra Urehoved vil vindmøllerne ses over

nordøen. Terrænnet medfører, at kun den øverste

del vil kunne ses.

13 Dunkær Mølle, hvorfra man også kan se vindmøllerne

ved Rise Mark tydeligt, ca 3 km borte,

mens de nye møller kun vil kunne anes med en

vingespids over træerne. Herfra ses også varmelageret

for solfangerne i Store Rise, og derfor er

stedet interessant i sammenhæng med Ærø som

Vedvarende Energi ø, VE-Ø.

Kort .7 Visualiseringspunkter i fjernzonen

Mål 1:500.000

14 Lindsbjerg, hvorfra vindmøllerne i Rise Mark

er dominerende. Herfra vil de nye vindmøller i

klart vejr kunne anes over bakkerne.

15 Tæt vindmøllerne ved Rise Mark, hvor man

kan få øje de nye møller i baggrunden. Foto

fra kysten ved Dunkær Mark.

16 Søby Volde. Herfra vil bakker og bevoksning

skjule møllerne. Men stedet er interessant rent

kulturhistorisk.

Fjernzone, 10 - 16 km og derover

17 I fjernzonen har man fra fyret Skjoldnæs udsigt

over nordøen og kysten frem til Ærøskøbing

mod nordøst.

18 Uden for fjernzonen Als kan man i klart vejr

se sydvestkysten af Ærø og begge vindmølleparker.

På de følgende sider er visualiseringerne vist. Der

er visualiseret en vindmølle med rotordiameter 80 m

og navhøjde 67 m.

Den bedste betragtningsafstand er 40 cm af hensyn

til sammenligning og perspektiv. Undtaget herfra er foto

1, hvor der er vist et panorama, der bedst betragtes

i 18 cm afstand og foto 18, der er et svagt telefoto, der

bedst betragtes i afstanden 70 cm.

25


26

1Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod øst fra kysten

umiddelbart vest for vindmølleområdet. Afstanden til

nærmeste mølle er ca 140 m. Over kysten aner man langt

ude svagt en vinge fra vindmøllerne ved Rise Mark. Fotoet er et

sammensat panorama, der dækker cirka 90 grader.

Den bedste betragtningsafstand i forhold til perspektivet og sammenligning

af optagelser er 18 cm.

Vingespids, Rise Mark


1Nærzone. Visualisering fra kysten. Afstanden til nærmeste

mølle er ca 100 m.

Vindmøllerne står roligt, og følger kystlinjen. Møllerne

er store og dominerende så tæt hold. Panorama,

der dækker cirka 90 grader.

27


28

2Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd fra

Tværby, syd for Tværbygård. Afstanden til nærmeste eksisterende

vindmølle, der ses bag Tværby 25, nabo B, til højre

i billedet, er ca 725 m. Fra dette punkt optræder de eksisterende

vindmøller ikke som et samlet anlæg.


2Nærzone. Visualisering fra Tværby, syd for Tværbygård.

Afstanden til nærmeste nye mølle er knap 800

m. De nye vindmøller fremtræder som et samlet anlæg.

Møllerne er dominerende, men ødelægger ikke udsigten

ned over markerne til havet.

29


0

3Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod syd fra busstoppested

i Øster Bregninge.

Man kan se to af de eksisterende vindmøller mellem bygninger

og bevoksning. Afstanden til nærmeste vindmølle er omkring

740 m.


3Nærzone. Visualisering fra busstoppested i Øster

Bregninge.

To af de nye vindmøller viser sig over bygninger og

bevoksning. Møllerne virker ikke dominerende. Afstanden

til nærmeste mølle er godt 900 m.

1


2

4Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra

bakkedraget bag Øster Bregninge. Afstanden til nærmeste

mølle er knap 1 km.

De eksisterende møller virker i harmoni med landskabets øvrige

elementer.


4Nærzone. Visualisering fra bakkedraget bag Øster

Bregninge. Afstanden til nærmeste mølle er knap 1,2

km. De store møller harmonerer ikke med skalaen i

de øvrige landskabselementer, men havet opbløder disharmonien.

Møllerne virker som et entydigt, samlet anlæg.


5

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod sydvest fra

landevej ved den østlige grænse af Øster Bregninge. Afstanden

til nærmeste mølle er 875 m. De eksisterende vindmøller

virker fra denne vinkel som et samlet anlæg. Møllernes størrelse

harmonerer med de øvrige landskabselementer.


5Nærzone. Visualisering fra landevej ved den østlige

grænse af Øster Bregninge. Afstand til nærmeste

vindmølle er 885 m.

Den østligste vindmølle ses bag de bladløse træer længst

til venstre i billedet.

Vindmøllerne følger de levende hegn, og opstillingen harmonerer

med strukturen i landskabet.

5


6

6Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra

landevej nord for Vindeballe, hvor en rydning i hegnet, der

følger landevejen, åbner for udsigt til møllerne. Afstand til

nærmeste mølle er 1,5 km. Herfra virker de opstillede vindmøller

som et samlet anlæg, opstillet i en trekant.


6Nærzone. Visualisering fra landevej nord for Vindeballe.

Afstanden til nærmeste vindmølle er 1,3 km.

Møllerne er delvis skjult bag de levende hegn. Der

er skalamæssig harmoni mellem vindmøllerne og de lange

hegn.

7


8

7Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod vest fra landevejen

ved Borgnæs Møllevej i Vindeballe.

Afstanden til eksisterende vindmøller er 2,6 km. Vindmøllerne

skimtes til højre i billedet, bag de bladløse træer. I sommerperioden

med blade træerne vil man ikke opleve møllerne.

Eksisterende vindmøller


7Nærzone. Visualisering fra landevejen ved Borgnæs

Møllevej i Vindeballe.

Afstanden til nærmeste vindmølle er 2,3 km. Vindmøllerne

står delvist bag træerne. I sommerperioden med

blade træerne vil man kun opleve en enkelt mølle.

9


0

8Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest

fra Voderup, nord for byen. Afstanden til nærmeste mølle

er 2,5 km. Det øverste af møllerne er synlige over de levende

hegn. På denne afstand virker møllerne ubetydelige, men vingernes

hurtige rotation kan dog være iøjnefaldende.

Eksisterende vindmøller


8Nærzone. Visualisering fra Voderup, nordøst for byen.

Afstand til nærmeste mølle er 2,1 km. Vindmøllerne

står tydelige over de levende hegn. Deres størrelse

virker harmonisk i forhold til de øvrige landskabselementer

fra dette punkt.

1


2

9Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet mod nordvest fra

udsigtspladsen øverst Voderup Klint. Afstanden til nærmeste

mølle er 2,5 km.

Fra udsigtspladsen kan man opleve klinten 180 o rundt. Mod nordvest

ser man de eksisterende vindmøller ved Bregninge. De to af

møllerne står lige bag hinanden, så det fotografiet ser ud, som

om der kun er to møller i alt i stedet for tre.

Vindmøllernes størrelse underordner sig klinten, så betragteren

uforstyrret af møllerne oplever klintens størrelse og spændende

struktur.


9Nærzone. Visualisering mod nordvest fra udsigtspladsen

øverst Voderup Klint. Afstanden til nærmeste

mølle er 2,1 km.

Vindmøllerne virker meget markante. De overdøver klintens

proportioner og ændrer landskabets skala. Det er spe-

cielt fra dette punkt og i denne retning, at problemet opleves.

Bevæger man sig rundt klinten nedenfor, vil især terrænformerne

bevirke, at møllerne ikke altid ses og de virker

mindre markante.


10

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet ved Tværby

Mark mod sydøst.

Afstanden til nærmeste mølle er 1,9 km. Kun en vingespids

når over bakken i det rigt kuperede landskab.

Eksisterende vindmølle


10

Nærzone. Visualisering fra Tværby Mark. Afstand

til nærmest mølle er 1,9 km. De nye, store

vindmøller stikker højt over bakken, men skjules

mere eller mindre af bevoksningen.

5


6

11

Nærzone. Eksisterende forhold fotograferet fra Synneshøj

mod syd. Afstand til nærmeste vindmølle er 1,7 km.

Beskueren oplever de eksisterende møller i harmoni med

landskabets skala, men uden et entydigt opstillingsmønster. Til højre

står Bregninge Kirke, som opleves uforstyrret af møllerne.


Visualisering fra Synneshøj. Afstand

til nærmeste mølle er 1,9 km. Beskueren ople-

11Nærzone.

ver de nye møller i sammenhæng med de lange

hegn. Der er god afstand til Bregninge Kirke, som stadig

opleves som uforstyrret af møllerne.

7


8

Visualisering fra Urehoved. Aftenstemning

en forårsdag, hvor der ligger dis mod syd. Afstand til

12Mellemzone.

nærmeste vindmølle er 6,0 km. Den øverste trediedel af

møllerne ses over øen. Møllerne er tegnet mørkere og tydeligere,

end de vil blive oplevet i en tilsvarende situation.


Visualisering fra Dunkær mølle mod vest.

Afstand til nærmeste vindmølle er 7,5 km. Til venstre ses

13Mellemzone.

varmelageret for solfangeranlægget i Store Rise, og til

højre for lageret stikker spiret af Store Rise Kirke op over bevoksningen.

De nye vindmøller ses til højre i billedet, hvor de er tegnet

op foran træerne for at markere, hvor de vil stå. Man vil kunne se

vingespidserne over træerne.

Møllerne er vist for at illustrere deres sammenhæng med energianlægget,

hvor det er planen, at overskudsstrøm skal anvendes i

varmelageret.

9


50

Eksisterende forhold. Udsigt fra Lindsbjerg

mod sydvest til vindmøllerne ved Rise Mark, der

14Mellemzone.

herfra er store og dominerende. Deres placering er vist

kortet med rød møllesignatur.


Visualisering fra Lindsbjerg mod

nordvest. Afstand til nærmeste mølle er 9 km.

14Mellemzone.

Fra dette punkt står møllerne en del bag hinanden.

Vindmøllerne er tegnet med hvid streg for at være tydelige.

Kun i klart vejr vil man se møllerne over landskabet.

Placeringen af de nye møller ved Bregninge er vist kortet

med blå møllesignatur.

Store Rise Kirke

51


52

En af de nye møller ved Bregninge

Visualisering fra Dunkær Mark ved kysten.

Afstanden til de nye vindmøller ved Bregninge er

15Mellemzone.

9 km. I mellemgrunden de eksisterende møller ved Rise

Mark, knap 1 km borte. En af de nye møller kan anes mellem mølle

et og to fra venstre. Placeringen af de eksisterende møller ved Ri-

se Mark er vist med rød møllesignatur kortet, mens de nye møllers

placering ved Bregninge er vist med blå signatur.


Visualisering mod sydøst fra det højeste

punkt af vold-anlægget ved Søby Volde hvor man ser

16Mellemzone.

ned mod Søbygårds hovedbygning. Afstanden til nærmeste

mølle er 4,5 km. Vindmøllerne vil være skjult af den kraftige

bevoksning. Vindmøllerne er tegnet op for at illustrere, hvor de

vil stå. Hvis bevoksningen blev fjernet, ville den øverste del af vindmøllerne

være synlige over bakkerne.

5


5

Visualisering fra fyret Skjoldnæs yderste

punkt. Afstanden til de eksisterende vindmøller ved

17Fjernzone.

Bregninge er godt 11 km.

I forgrunden golfbanen. Vindmøllerne anes i horisonten lidt oven

for, hvor vejen slår et sving mod venstre.

Nye vindmøller ved Bregninge

Eksisterende vindmølle ved Haven


Visualisering fra Als ved sommerhusområdet

den tidligere campingplads syd for Mommark.

18Fjernzone.

Afstanden til de nye møller ved Bregninge er godt 17

km. Både de eksisterende og de nye vindmøller er tegnet op, da

de ikke kan ses fotoet i disen. Møllerne er tegnet meget tydeli-

ge, men de vil i virkeligheden stå langt mindre tydeligt. Afstanden

til de nye vindmøller er 18 km. I klart vejr vil de stå tydeligt ved kysten,

men deres udbredelse vil være lille.

Den bedste betragtningsafstand i forhold til perspektivet er 70

cm.

55


56

.5 Vurdering af virkning af landskabet

Vurderingen af virkningen af landskabet følger de

hovedproblemer, der er skitseret i kapitel 1.

Oplevelsen fra nærmeste byer

Bregninge og Tværby

Oplevelsen fra Bregninge og Tværby er vist visualisering

2 – 5. Visualiseringerne viser, at vindmøllerne

vil være dominerende ved de boliger, der har direkte

udsigt til vindmøllerne. Boliger nordsiden af landevejen

samt omkring kirken vil kun se dele af vindmøllerne.

Står man oven for Bregninge i bakkerne mod nord er

vindmøllerne ligeledes store og dominerende. De står

med havet som baggrund, og det medfører, at vindmøllerne

ikke stjæler udsigten til et landskab bag møllerne.

Vindeballe og Voderup

I Vindeballe er der mange hegn mellem boligerne og

vindmøllerne, hvilket medfører, at der ikke vil være

væsentlige visuelle gener fra vindmøllerne.

Det samme gør sig gældende fra selve Voderup, mens

man ser vindmøllerne over hegnene, når man bevæger

sig nord for Voderup. Det er vurderet, at der ikke vil

være væsentlige visuelle gener fra Voderup.

Visuel virkning af kulturlandskabet

Arkæologi og beskyttede kulturspor

Der er ingen konflikter med arkæologiske interesser

eller fredede fortidsminder. Langelands Museum anbefaler

dog en forudgående gravning, da de vurderer,

der er stor sandsynlighed for at støde nye arkæologiske

fund under gravearbejdet.

Der er en del beskyttede diger omkring tilkørselsvejene,

som der skal tages hensyn til ved anlæg af veje

og transport af vindmølledele. Alle veje vil blive anlagt

parallelt med digerne landbrugsjord, således at

der ikke vil blive brud i digerne eller anden virkning.

Svingbaner og manøvrearealer til større køretøjer vil

ligeledes foregå tilstødende landbrugsarealer for at

forhindre skader digerne.

Middelalderkirker

Der vil ikke være udsyn fra kirkegårdene til vindmøllerne.

Indsyn til kirkerne, hvor møllerne samtidig kan ses,

vil forekomme fra bakkerne bag Bregninge, og specielt

fra Synneshøj. Vindmøllerne vil herfra stå til venstre for

kirken i Bregninge, og det er vurderet, at det ikke vil give

væsentlig visuel konflikt. Se visualisering nr 11.

Søby Volde

Søby Volde er et betydeligt voldanlæg set nationalet

niveau. Fra voldanlægget vil man ikke kunne se vindmøllerne

ved Bregninge.

Voderup Klint

Voderup Klint er både geologisk, naturmæssigt og visuelt

en markant forekomst. Fra klinten er der udsigtspladsen

180 o panoramaudsigt fra sydøst til nordvest.

Mod nordvest vil man se de nye vindmøller ved

Bregninge, der virker meget markante, og ændrer oplevelsen

af klintens proportioner. Bevæger man sig ud

klinten, vil terræn og bevoksning medføre at vindmøllerne

virker mindre markante.

De hollandske møller

På den store gennemgående bakkekam står flere ældre

hollandske møller. Der er ingen visuelle konflikter mellem

de ældre møller og vindmøller ved Bregninge.

Fritidsinteresser

De væsentligste fritidsaktiviteter i nærheden af vindmøllerne

er lystfiskeri fra kysten. Det er vurderet, at

vindmøllerne ikke vil give væsentlige gener for denne

interesse, da støj fra bølgerne vil overdøve støj fra

vindmøllerne.

Visuel virkning af landskabet og kysten

Vindmøllerne ved Bregninge vil stå øens sydvestside,

der vender ud mod åbent hav. Kysten er karakteriseret

ved stenede strande, skrænter eller klinter og dyrket

mark helt ud til kysten. Vejene ligger inde i land. Sydvestsiden

af Ærø har den mindst spetakulære kyst set

inde fra øen, og placering af vindmøller helt ude ved

kysten minimerer de visuelle gener selve øen.

Oplevelsen af kysten fra øen er præget af det lukkede

landskab og det knækkede kystforløb, hvor man ofte

kun ser en mindre del af kysten. I nærzonen vil vindmøllerne

ved Bregninge dominere kysten.

Vindmøllerne vil ikke hindre offentlighedens adgang

til stranden.

Den store afstand mellem Rise Mark-møllerne og

Bregninge-møllerne medfører, at der er store strækninger

af sydvestkysten, hvor man ikke oplever vindmøller.

Kun over havet, i god afstand fra Ærøs kyst, vil man

opleve begge vindmøllegrupper samtidig. Den enkelte

gruppes udbredelse vil være lille, og møllerne vil optage

en uvæsentlig del af synsvinklen.

Nærzonen

Vindmøllerne er dominerende i store dele af nærzonen,

der strækker sig tre km fra vindmøllerne. I nærzonen

oplever man et lukket landskab med landsbyer

langs landevejen og bag dem bakker, der stiger op til

50 m. På bakkernes sydvestside, der vender mod vindmølleområdet,

er der kun enkelte gårde. De tre eksisterende

vindmøller oplever man kun lige omkring selve

Bregninge, fra Synneshøj og Voderup Klint. De nye

vindmøller vil være dominerende fra landskabet vest

for Vindeballe og syd for Bregninge og bakkerne lige

oven for byen, mens de ikke vil være dominerende i

den nordlige del af nærzonen.

Mellemzonen

I mellemzonen, der strækker sig fra tre til ti km fra møllerne,

vil vindmøllerne blive set fra enkelte højdepunkter

og over vandfladerne, specielt fra sydvest.

Kun dele af rotoren vil kunne ses over de øvrige landskabselementer,

og de vil ikke være dominerende.

Fjernzonen

I fjernzonen vil vindmøllerne blive oplevet fra fyret

Skoldnæs, fra Als og fra havfladen. I særligt klart vejr

vil man se dem stå over Ærø, når man befinder sig i det

Sydfynske Øhav. Afstanden til vindmøllerne medfører,

at de ikke optager en væsentlig del af synsvinklen, eller

forstyrrer oplevelsen af øhavet.


Visuelt samspil med andre vindmøller

Vindmøllerne ved Bregninge står ca ni km fra vindmøllerne

ved Rise Mark, der også er placeret helt tæt

kysten. Det er vanskeligt at opleve de to vindmøllegrupper

samtidig, og der er ikke fundet noget uheldigt

visuelt samspil. Begge vindmøllegrupper kan ses

visualiserng nr 1, 14 og 15.

Der er ikke fundet noget uheldigt samspil med andre

vindmøller, derunder Haven-møllen.

Vindmøllernes og vindmølleparkens design.

Vindmøllernes navhøjde vil være 67 m og rotordiameteren

80 m. Det medfører et forhold 1,0 til 1,2. Der er

ikke fundet punkter, hvor forholdet mellem rotor og navhøjde

giver et væsentligt visuelt problem.

Vindmølleparken virker fra alle vinkler som et samlet

enkeltstående anlæg med et letopfatteligt mønster.

Konklusion

Oplevelsen fra nærmeste byer

Vindmølleparken vil være dominerende fra mange af boligerne

sydsiden af landevejen i Bregninge og Tværby.

Fra Vindeballe og Tranderup er der ingen visuelle gener.

Visuel virkning af kulturlandskabet

Der er ingen konflikt med fredede fortidsminder eller

kulturspor. Det er muligt at udføre anlægsarbejdet uden

at føre skader beskyttede diger.

Kun Bregninge Kirke kan opleves samtidig med

vindmøllerne. Det er vurderet, at der ikke er væsentlige

visuelle konflikter.

Søby Volde vil ikke blive virket, da vindmøllerne

ikke vil kunne ses fra anlægget.

Fra udsigtspladsen ved Voderup Klint er der panoramaudsigt.

De nye vindmøller vil fra udsigtspladsen

blive meget markante, hvis man ser langs kysten mod

nordvest, og de vil ændre oplevelsen af klintens proportioner.

Nedenfor udsigtspladsen vil bevoksning og

terræn medføre, at de bliver mindre markante.

Der er ikke visuel konflikt med de ældre hollandske

vindmøller eller med fritidsinteresser.

Visuel virkning af landskabet og kysten

Vindmøllerne ved Bregninge vil stå mod åbent hav

Ærøs sydvestside, modsat det Sydfynske Øhav. Ærø er

rig bakker og levende hegn. Dermed minimeres de

visuelle gener i øhavet såvel som selve Ærø. Placeringen

sydvestkysten ca 100 m fra kysten, medfører

at den spektakulære nordøstkyst med bugter og tanger

friholdes for vindmøllerne.

I nærzonen vil vindmøllerne være dominerende vest

for Vindeballe og bakkerne oven for Bregninge, men

ikke i de nordlige dele af zonen. Vindmøllerne vil dominere

kysten lokalt, men ikke hindre offentlighedens

adgang til stranden.

I mellemzonen medfører det kuperede terræn, at vindmøllerne

kun vil ses fra få steder, og der er ingen væsentlige

visuelle konflikter eller dominans fra vindmøllerne.

I fjernzonen er anlægget så stor afstand, at der ikke

er væsentlige gener, blandt andet grund af dets

relativt lille udbredelse.

Samspil med andre vindmøller og design

Der er ikke fundet konflikter med vindmøllerne ved

Rise Mark, der er de eneste, der kan opleves samtidig

med vindmøllerne ved Bregninge.

Der er heller ikke fundet konflikter forårsaget af

vindmøllernes design. Vindmølleparken virker fra alle

vinkler som et samlet enkeltstående anlæg med et letopfatteligt

mønster.

.6 Metode for visualisering

De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget

med digitalt 24 x 36 mm kamera med optik, der

svarer til 48 mm brændvidde ved analoge optagelser.

For at visualiseringerne skal være sammenlignelige,

er alle foto gengivet i samme forstørrelse, 7,75 gange.

Det giver en ideel betragtningsafstand knap 40 cm.

Den bedste betragtningsafstand er 40 cm af hensyn til

sammenligning og perspektiv. Undtaget herfra er foto

1, hvor der er vist et panorama, der bedst betragtes

i 18 cm afstand og foto 18, der er et svagt telefoto, der

bedst betragtes i afstanden 70 cm i forhold til sammenligning

og perspektiv.

Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater.

Fotografierne er taget i april 2007.

Alle visualiseringer er udført i programmet Wind-

Pro version 2.5, hvor hver enkel visualisering er kontrolleret

ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer

sig især om de eksisterende vindmøller.

Hvor de eksisterende møller er svære at se grund

af vejrforholdene eller afstanden, er de genoptegnet.

Endvidere vil møllerne ofte være gengivet overdrevent

tydelige visualiseringerne sammenlignet med

et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne vurdere

møllernes indvirkning landskabet i de situationer,

hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed.

57


58

Miljøkonsekvenser ved naboer

Kapitel 4 indeholder i afsnit 4.1 en gennemgang af den

visuelle virkning ved naboerne, derunder en visualisering

af forholdene set fra to af naboerne. Afsnit 4.2

gennemgår støjvirkningen, og afsnit 4.3 behandler

skyggekastet hos naboerne. Endelig vurderer kapitlet de

samlede miljøkonsekvenser ved naboerne i afsnit 4.4.

Se tabel 4.1 for en oversigt over de forhold, som kapitel

4 behandler.

.1 Visuel virkning

Afstande til naboer

I vindmøllecirkulæret er det fastlagt, at afstanden mellem

vindmøller og nærmeste naboer skal være minimum

fire gange totalhøjden for møllerne. Det betyder,

at afstanden til naboboliger skal være mindst 428 m ved

Bregninge. Det er opfyldt for alle naboer. Nærmeste nabo

ved hovedforslaget, nabo A, ligger nordøst for møllerne

i afstanden 440 m til nærmeste mølle.

Nogle af naboerne vil eventuelt få andele i vindmøllerne,

men da der et senere tidspunkt kan komme

nye beboer uden andel, er alle naboboliger behandlet

son naboer og ikke ejere i dette kapitel.

Endvidere er det i vindmøllecirkulæret fastlagt, at

naboforhold skal belyses for alle naboer indenfor 500

m fra møllerne. Der er ingen naboer udover nabo A

indenfor denne afstand, men da vi arbejder med møller,

der er 107 m høje, har vi valgt at belyse forholdene

for naboer i afstanden op til 750 m. Endvidere er forholdene

i Bregninge og Tværby belyst visuelt med visualisering

2 – 5 i kapitel 3 og i beregning af støj og

skyggekast.

Indenfor 750 m er der to fritliggende boliger. De nærmeste

boliger i Bregninge ligger 800 m fra møllerne.

De nærmeste naboer

De nærmeste naboer ligger Mølledamsvej og Tværby,

nordøst og nordvest for vindmøllerne. De to nærmeste

naboer er:

Nabo A, Mølledamsvej, 440 m fra midterste mølle.

Boligen ligger i den nordlige del af bygningen og haven

nord for denne. Der er høj bevoksning omkring

haven. Der vil blive udsigt til møllerne fra arealer omkring

bygningen specielt uden for haven.

Fra boligen ved nabo A er der ca 250 m til den nærmeste

eksisterende vindmølle.

Nabo B, Tværby 25, 590 m fra vestligste nye mølle.

Fra øst- og sydsiden af boligen er der udsigt mod vind-

møllerne, ligesom der er i dag til de tre eksisterende

vindmøller. Afstanden til den nærmeste eksisterende

vindmølle er ca 535 m.

Nærmeste boligområder i Bregninge

Fra Øster Bregninge vil en del af boligerne sydsiden

af landevejen få udsigt til vindmøllere. Det samme

gælder boligerne i den vestligste del af Tværby

sydsiden af vejen.

Foto 4.1. Sydlige husrække landevejen set fra Mølledamsvej. Det ses, at mange af boligerne har udsigt mod syd.

Foto 4.2. Bregninge ligger som en husrække begge sider af landevejen. Fra vejen er der indimellem glimt af vindmøllerne,

se visualisering nr 3 i kap. 3. Fra flere haver ved boligerne vejens sydside vil der være udsigt til vindmøllerne.


Lysmarkering

Den visuelle virkning vil blive forstærket, idet vindmøllerne

af hensyn til flysikkerheden sandsynligvis

skal have en lysmarkering med fast rødt lys møllehatten.

Lysstyrken vil være som en 9 Watt glødepære.

Det er ud fra erfaring fra andre vindmøller vurderet,

at lyset ikke vil være generende.

Visualisering

Der er visualiseret fra de to nærmeste naboer til illustration

af den visuelle virkning. Se foto A – B

kortet nedenfor. Endvidere er der i kapitel 3 visualiseret

fra Bregninge visualisering nr 2-5.

Konklusion visuel virkning

Nabo A og B vil få den mest markante udsigt til vindmøllerne.

Nabo A har dog ikke direkte udsigt fra boligen

og haven. En del boliger sydsiden af Øster Bregninge

og Tværby vil få udsigt til vindmøllerne.

Tabel .1 Forhold ved naboboliger

Afstand til nærmeste

nabobolig,

meter

Projektforslag 0-Alternativ

0 250

Nærmeste nabo Nabo A Nabo A

Antal boliger indenfor 750 m 2 Ca 50

Afstand til nærmeste boligområde

Bregninge, meter

Støj, antal boliger, der vil

få over 2 dB(A) ved 8 m/s

Skyggekast udendørs, antal

boliger, der vil få over 10 timer

pr år

Skyggekast indendørs, antal

boliger, der vil få over 10 timer

pr år

800 600

1 kendes ikke

0 0

0 0

Kort 4.1 Oversigt over naboboliger

Mål 1:15.000

2

A

Visualisering med nummer

Nabovisualisering

Ny vindmølle

Eksisterende vindmølle

750 m afstandslinje

59


60

AEksisterende forhold ved nabo A, Mølledamsvej i Bregninge.

Foto er optaget ved nærmeste nabo udearealer sydvest

for boligen. De to nærmeste eksisterende vindmøller

ses til venstre i afstanden 240 og 290 m. Vidvinkelfoto.


AVisualisering fra nabo A, Mølledamsvej i Bregninge.

Visualisering fra nærmeste nabo udearealer

sydvest for boligen. De to vestligste af de tre nye

vindmøller ses billedet. Afstand til nærmeste mølle

visualiseringen er 400 m. Vidvinkelfoto.

61


62

BEksisterende forhold ved nabo B, Tværby 25 i Tværby.

Foto optaget markvej lige syd for haven. Afstanden til

den nærmeste mølle er 520 m.


BVisualisering fra nabo B, Tværby 25 i Tværby.

Afstanden til nærmeste vindmølle er 570 m. Selvom

møllerne er rykket ud større afstand er de

mere markante.

6


6

.2 Støjvirkning

De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere

behandlet i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne

ved Bregninge ikke må støje mere end 44 dB(A)

ved 8 m/s, henholdsvis 42 dB(A) ved 6 m/s, ved naboers

udendørs opholdsareal målt maximalt 15 fra boligen.

Det gælder også boliger i Bregninge, der alle er

enkeltboliger i landzone.

En ændring af støjen 3 dB(A) betyder målemæssigt

en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens

det menneskelige øre oplever en ændring 8 – 10

dB(A) som en halvering eller fordobling.

Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til

vindmøllerne, af de klimatiske forhold, som vindens

retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed,

samt af de vindmølletekniske forhold. De vindmølletekniske

forhold er fastlagt for hver mølletype, blandt

andet grundlag af typegodkendelsen fra Risø.

Støjen fra de store vindmøller stammer primært fra

vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan

give støj.

Det målte eller beregnede støjniveau for vindmøllen

fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være.

Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt „rentone”,

det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være

meget generende.

Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i

støjberegningen blive tillagt yderligere 5 dB(A) for den

gældende vindmølle.

Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger og

af baggrundstøjens niveau. Selv om støjemissionen

fra en vindmølle stiger med stigende vindhastighed, vil

baggrundsstøjen som regel „overdøve” støjen fra vindmøllen,

hvis vindhastigheden er over 8 – 12 m/s.

Beregningsforudsætninger

Beregningerne er foretaget efter retningslinierne i Støjbekendtgørelsen

og er udført i programmet ‘Wind-PRO

version 2.5’ med rettelser som følge af revisionen af

Støjbekendtgørelsen december 2006. Der er anvendt

følgende forudsætninger:

Kort 4.2 Støjkurver ved projektforslaget ved vindhastigheden 6 m/s

Ny vindmølle

7 dB(A)

2 dB(A)

7 dB(A)

2 dB(A)

Eksisterende vindmølle

Mål 1:15.000

Ved vindhastigheden 8 m/s vil kurverne for 44 og 39 dB(A) næsten være identiske med kurverne for 42 og 37 dB(A) kort

4.2, så derfor er kun kortet for støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s vist.


- Tre vindmøller med navhøjde 67 m, rotordiameter

80 m og totalhøjde 107 m.

- Vindmøllerne har en kildestøj 104,0 dB(A).

Støjmåling og støjdæmpning

Ved anmeldelse af vindmøllerne efter Bekendtgørelse

om støj fra vindmøller kan Ærø Kommune kræve

en støjmåling vindmøllerne for at sikre, at Støjbekendtgørelsens

krav er overholdt. Hvis efterfølgende

støjmålinger viser, at vindmøllerne ikke overholder

gældende lovkrav, skal de støjdæmpes, eller driften

skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at nedsætte

vingernes rotationshastighed ved de vindstyrker, hvor

støjen er kritisk.

Samlet vurdering af støjbidragene

Tabel 4.2 viser den beregnede maksimale støjemission

ved de naboer, der bor nærmere end 750 m fra møllerne.

Alle naboer i det åbne land har under 44 dB(A) støjbidrag

fra vindmøllerne i begge forslag. Nabo A får den

højeste støjbelastning som er 43,6 dB(A).

De nærmeste boliger i Bregninge får op til cirka 38

dB(A) ved 8 m/s, og op til cirka 36 dB(A) ved 6 m/s.

Konklusion støjvirkning

Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt ved alle

naboer.

Tabel .2 Støjvirkning ved naboer

Nabo A Mølledamsvej B Tværby 25 Bregninge

Bekendtgørelse Projektforslag

ved vind 8 m/s

max 44 dB(A)

ved vind 6m/s

max 42 dB(A)

,6 9, ca 8

1,8 7,6 ca 6

. Skyggekast

Generelt

Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes

passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan

opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne

skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde

i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs,

hvor skyggen fejer hen over jorden.

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står

himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller

i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne,

samt af de topografiske forhold og møllernes

rotordiameter.

Lovgivning

Der er ikke indført danske normer for hvor store gener

fra skyggekast, en vindmølle må føre naboerne. Miljøministeriets

„Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse

til opstilling af vindmøller” anbefaler, at

nabobeboelser ikke føres skyggekast i mere end 10

timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen

foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et

lodret vindue vendt mod vindmøllerne.

Edb-program mod gener ved skyggekast

Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje,

kan der installeres et softwareprogram i de vindmøller,

som giver generne. Programmet stopper møllerne i de

mest kritiske perioder. Svendborg Kommune kan i VVMtilladelsen

stille krav om, at programmet installeres. Stop

af vindmøllerne i perioder med generende skyggekast ved

naboer vil give et betydningsløst produktionstab.

Beregningsmetode ved Bregninge

Beregningerne er foretaget indendørs for et lodret vindue

1 gange 1 meter, da det er den beregningsmetode,

der er mest brugt.

Endvidere er der også beregnet for et vandret udendørs

opholdsareal 20 gange 20 m uden for boligen i

retning mod vindmøllen. Metoden er brugt for at vise

det værst tænkelige tilfælde.

Skyggekastet er beregnet i Wind-Pro 2.5 Shadow,

som er baseret følgende forudsætninger:

- Solens højde over horisontlinien skal være mere

end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes

som uproblematisk.

- Afstande mere end to km fra møllerne er ikke

medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem

de afstande.

Foto . Skyggekast

65


66

- Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige

værdier i denne beregning. Sandsynlig værdi kaldes

også reel værdi.

Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal

timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige

det antal timer, solen står bag ved møllens rotor uanset,

om det er overskyet eller vindstille.

Endvidere er vindretningen afgørende for hvor meget

skyggekast, der opstår. Den reelle værdi for skyggekast

er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede

timer i et normalt år i Danmark.

Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde

for rotorvinkel - det vil sige vindretning - antallet af soltimer,

og hvor tit møllevingerne står stille. Danmarks

Meteorologiske Instituts landstal for soltimer er benyttet

som baggrund for beregning af de reelle værdier.

Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt. Også

tidspunktet spiller ind.

Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen

for nogle være uden betydning, mens eftermiddagssolen,

hvor man sidder terrassen, er kritisk for mange.

Derfor beregnes også en kalender, der viser præcist

hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan

indfinde sig.

Af de grafiske kalendere kan man for de mest berørte

ejendomme se, hvornår solen står op og går ned,

hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer,

samt fra hvilken mølle, det kommer.

Da ingen naboer vil få over 10 timer skyggekast årligt,

er der ikke vist grafiske kalendere i VVM-redegørelsen.

Endelig er skyggelinierne beregnet, og der er udtegnet

kort 4.3 med skyggelinier, som viser, hvor mange

timer i reel værdi, der er i forskellige afstande fra møllerne.

Af kortet kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange

skyggetimer den enkelte nabo vil blive udsat for. I

beregningen er der ikke taget hensyn til, om der ligger

bygninger eller tæt høj bevoksning mellem boligen og

møllen, som tager skyggekastet. Skyggekastet kan derfor

i nogle tilfælde være væsentligt lavere, men ændres

forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive,

som beregningen viser.

Kort 4.3 Skyggelinjer indendørs ved hovedforslaget

B

A

A

Ny vindmølle

Nabonummer

50 timer / år

20 timer / år

10 timer / år

5 timer / år

2 timer / år

0 timer / år

Eksisterende vindmølle

Mål 1:15.000


Tabel . Skyggekast ved nærmeste naboer

Nabonummer og adresse

Timer:minutter

Indendørs Udendørs

A Mølledamsvej 5:28 8:21

B Tværby 25 0:00 0:00

Teoretisk skyggekast i timer og minutter om året hos de to nærmeste

naboer uden hensyn til bevoksning og bygninger. Boligerne i Øster

Bregninge indgår ikke i tabellen.

Skyggekast ved projekt ved Bregninge

Der er i tekst, figur og tabel og kort kun omtalt „reel

værdi timerne”, da disse er vurderet som de væsentligste

for naboernes belastning. Beregningsmetoden tager

dog ikke hensyn til, om der er højere bevoksning eller

andet mellem møllen og den belastede nabobeboelse.

Bevoksning og andre høje elementer vil ofte medvirke

til at reducere belastningen.

Tabel 4.3 gengiver de reelle skyggekastværdier i timer

for nabo A og B, som er de nærmeste naboer. Tabeller

med eksakte tal samt figurer kan rekvireres ved

kommunen for hver nabo.

Kun nabo A vil få skyggekast mere end fem timer

om året. De nærmeste naboer i Øster Bregninge vil få

omkring to timers skyggekast om året. Ingen naboer

vil få over 10 timers skyggekast om året.

Konklusion skyggekast

Ingen naboer får over ti timers skyggekast, hverken indendørs

eller udendørs.

. Vurdering af miljøkonsekvenser ved naboer

Afstandskravene er overholdt for samtlige naboer.

Vindmøllerne vil være mest markante fra nabo i

Tværby og Mølledamsvej samt fra sydsiden af Øster

Bregninge.

Vindmøllerne vil af hensyn til flysikkerheden formentlig

få monteret en lampe med lavintensivt lys

toppen af møllehatten ved begge forslag. Lyset vil væ-

re rødt og lyse konstant med en styrke, der svarer til

en 9 Watt pære. Det er vurderet, at lyset ikke vil være

væsentligt generende.

Støjvirkning

Kravene i Støjbekendtgørelsen er overholdt. En bolig

vil få over 42 dB(A). Ærø Kommune kan derfor kræve,

at der bliver udført en støjmåling af vindmøllerne. Den

mest støjvirkede bolig er Mølledamsvej.

Skyggekast

Ingen naboer vil få over ti timers reel skyggekast om

året. Den mest udsatte bolig er nabo A Mølledamsvej.

Samlet vurdering af naboforhold

Samlet set er den mest udsatte bolig nabo A Mølledamsvej,

der samtidig er den lodsejer, hvis jord

vindmøllerne er placeret. Lovgivning og anbefalinger

fra miljøministeriet kan dog overholdes ved boligen

for alle forhold.

67


68

5 Øvrige miljøkonsekvenser

5.1 Luftforurening

Emissioner

Produktion af el vindkraft fortrænger elektricitet produceret

konventionelle kraft- og kraftvarmeværker,

hvor brændslet enten er kul, olie og naturgas og/eller i

mindre grad biomasse og affald. Etablering af en større

vindmøllekapacitet vil dermed medvirke til, at Danmark

kan opfylde sin forpligtigelse i forhold til en reduktion af

emissionen af drivhusgasser, den såkaldte Kyoto-aftale.

85 % af den producerede elektricitet i Danmark i

2006 stammer fra fossile brændsler, og den gennemsnitlige

emission herfra udgjorde 621 g CO 2, 0,12 g SO 2

og 1,14 g NO x pr. produceret kWh. Reference /1/

Anvendes disse værdier, kan projektets positive effekt

emissionen af disse stoffer beregnes.

I projektet opstilles tre nye vindmøller. Men samtidig

nedtages fire ældre. Den emissionsmængde, de

gamle møller kunne have fortrængt i deres restlevetid,

fratrækkes de nye møllers emissionsfortrængning.

Se tabel 5.1.

5.2 Geologi og grundvandsinteresser

Vindmøllerne tænkes placeret en sydvendt kyststrækning

med klinter, hvor jordbunden klassificeres

som „sandblandet lerjord” med almindelige drikkevandsinteresser.

Desuden er området udpeget til særligt

følsomt landbrugsområde, hvor man ønsker at beskytte

overfladevand.

Området er i regionplanen udpeget som geologisk

beskyttelsesområde grund af klinterne. Anlægget

står ca 100 m fra klinterne.

Sårbarhed

Det vurderes, at spild af olie fra møller og køretøjer i

området ikke vil udgøre en væsentlig trussel for recipient

og grundvand, hvis der tages de nedenfor beskrev-

Tabel 5.1 Reduktion af drivhusgasser

Stof

Mindsket emission, ton

pr år 1 20 år

Nye møller Ældre møller Reduceret emission Nye møller Ældre møller Reduceret emission

Kultveilte, CO2 12. 00 100 12.200 2 5.990 1.990 2 .000

Svovldioxid, SO2 2,5 0 2,5 7 0 7

Kvælstofoxider, NOx 2 0,25 22,5 52 8

Mindsket emission som følge af opstilling af tre nye vindmøllerne ved Bregninge og nedtagning af fire ældre møller. Andelen af vedvarende energi

i elforsyningen må antages at stige med årene. Der vil derfor være størst unøjagtighed værdierne efter 20 år.

1 Gennemsnit over 20 år.

ne forholdsregler. Risikoen svarer til den eksisterende

anvendelse af forskellige køretøjer - fortrinsvis landbrugsmaskiner

- i området.

I anlægsfasen er risikoen for udslip af f.eks. diesel eller

hydrauliske olier fra lastbiler og kraner, der anvendes

under anlægsfasen, meget lille. Da sådanne udslip

typisk sker under arbejdet, vil hurtige afværgeforanstaltninger

kunne iværksættes, f.eks. i form af afgravninger

eller oppumpning.

Det er vurderet, at vindmøllerne ikke vil virke

de geologiske forhold ved klinterne, idet de er placeret

i så stor afstand, at anlægsarbejdet ikke vil beskadige

klinten.

I driftsfasen vurderes risikoen for grundvands- og

jordforurening som følge af lækager fra møllernes gear,

smøresystemer, hydrauliksystemer mv at være ubetydelig.

Afhængig af gearkasse-typen rummer de eksisterende

nye mølletyper typisk 280-360 liter olie. Olieudslip

af gearolie fra nyere møller sker meget sjældent. Overskudsfedt

i hovedlejer såvel som overskudshydraulikvæsker,

5 – 10 liter, opsamles i bakker. Skulle uheldet

være ude, vil kun en meget lille del nå jorden, idet hovedparten

afsættes møllens hat og tårn.

Samlet set vurderes der at være minimal risiko for

forurening af jord- eller grundvand som følge af aktiviteter

både i forbindelse med anlægs-, drifts- eller

nedtagningsfasen.

5. Naturbeskyttelse

Beskrivelse af mølleområdet - eksisterende forhold

Landskabet er et bakket morænelandskab, dannet under

istiden, og vindmøllerne placeres intensivt opdyrket

landbrugsjord, der skråner ned mod kysten. Arealet er

p.t opdyrket med enårige afgrøder af såvel vinter- som

vårsæd. Møllerne placeres ca 100 m fra havstokken og

kystskrænten/klinten, der flere steder nyder beskyttelse

som bevaringsværdigt, mindre naturområde. Markerne

dyrkes helt ned til skrænten.

Selve stranden er en stenstrand bestående af større

og mindre sten. Også i det nærmeste kystområde består

bunden af sten bevokset med alger, såkaldt „leopardbund”

blandt lystfiskere.

Internationale beskyttelsesinteresser

Den østligst placerede vindmølle kommer til at stå i en

afstand af ca 500 m fra vestgrænsen for det internationalt

beskyttede habitatområde nr. 111 - sydfynske øhav.

Udpegningsgrundlaget for dette område fremgår af tabel

5.2. I tabellen er angivet, hvorvidt det i denne VVMredegørelse

er relevant at vurdere nærmere eventuelle

virkninger fra vindmølleprojektet.

Habitatområdet er identisk med Fuglebeskyttelsesområde

nr. 71, der igen arealmæssigt er identisk med

Ramsarområde nr. 17, Sydfynske ø-hav, nær kyst-


områderne den sydøstlige del af Ærø. Den korteste

afstand til fuglebeskyttelses- og ramsarområdet er

ca. 2,5 km.

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet

er især en række vade- og svømmefugle. Ramsarområdet

er udpeget grund af sin rige forekomst af især

trækkende og overvintrende andefugle.

På grund af afstanden vurderes det, at projektet ikke

vil få nogen konsekvenser for fuglene i udpegningsgrundlaget,

og eventuelle virkninger vil derfor ikke

blive vurderet nærmere ud over de virkninger, der

eventuelt vil kunne være fuglefaunaen generelt.

Beskyttede naturområder

Af kort 5.1 fremgår det, at der findes en række fredede

og beskyttede områder i nærheden af mølleområdet.

Det grønne felt mod sydøst er habitatområdet. Ved

den vestligste mølle findes et mindre vandløb samt et

Tabel 5.2 Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 111 – Sydfynske ø-hav

* særlig beskyttelse

Relevans for denne VVM-redegørelse: R – relevant, IR – ikke relevant

Arter Biotoper Vegetationstyper

Stor vandsalamander, R Sandbanker, IR En- og flerårig vegetation, IR

Klokkefrø, R Mudder- og sandflader, IR Vegetation af kveller, IR

* Kystlaguner og strandsøer, IR Strandenge, IR

Lavvandede bugte og vige, IR * Meget tør overdrev- og skræntvegetation, IR

Rev, IR Overdrev og krat kalkbund, IR

Klinter, IR Urtevegetation langs vandløb, IR

Forstrand og begyndende klitdannelse, IR Bøgeskov muldbund, IR

Hvide klitter, IR Egeskov kalkrig bund, IR

* Stabile kystklitter, IR

Kalkrige søer og vandhuller, IR

Næringsrige søer, IR

Vandløb med vandplanter, IR

* Kalkrige moser og sumpe, IR

* Kilder og væld, IR

Rigkær, IR

engområde, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens

§ 3. Syd for møllerne findes nogle beskyttede

kystoverdrev, og nord for møllerne ligger nogle små

moser og vandhuller.

De nye møller flyttes ca 50 m længere væk fra det

lille vandløb og engen, men kommer til gengæld samtidig

ca 50 m tættere kysten og de beskyttede overdrev

end den gamle mølle, der nedtages.

Den østligste mølle placeres i kanten af et særligt biologisk

interesseområde udpeget i Regionplan 2005, som

nærmere omtalt side 8 – 9. Området består af § 3-området,

som er et beskyttet kystoverdrev plus en bræmme

og habitatområdet samt mellemliggende arealer.

Fugle i området

Der er ikke i denne sammenhæng foretaget systematiske

optællinger af hverken yngle- eller trækfugle, og

de allernærmeste arealer tæt omkring mølleområdet

er ikke kendt for at indeholde specielle fugleinteresser.

Som nævnt placeres møllerne opdyrket landbrugsjord

med fortrinsvis enårige kornafgrøder, og

det er derfor usandsynligt, at der vil forekomme fugle

i større omfang her. Eventuelle ynglefugle vil være

at finde i markskel, småbevoksninger og § 3-områderne

i nærheden.

De nærmeste fuglelokaliteter, som er optaget

Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsliste er Bregninge,

lokalitet 493407, ca en km mod nord, og Voderup

Klint og Flak, lokalitet 493008 og 493021, ca to km

sydøst for mølleområdet. Reference /2/

For alle tre lokaliteter foreligger kun ganske få observationer

af et meget begrænset antal fugle, og områderne

er i ornitologisk sammenhæng uden større betydning.

Nærmeste afstand til fuglebeskyttelses- og ramsarområdet

nævnt ovenfor er ca 2,5 km. Fuglefaunaen i

dette område vurderes derfor ikke at være af relevans

for nærværende VVM-redegørelse.

Kort 5.1 Beskyttede naturområder

Ny vindmølle

Beskyttet natur (§ )

EF-habitatsområde

Særlig biologisk interesseområde

Naturområder i nærheden af mølleområdet. Kort gengivet

fra www.miljoeportal.dk/arealinformation.

69


70

Andre dyr

Møllerne placeres opdyrket landbrugsjord i omdrift

uden særlig faunainteresser. Jorden behandles jævnligt

maskinelt, gødskes og sprøjtes, og det er derfor usandsynligt,

at der selve mølleplaceringerne skulle findes

specielt beskyttelsesværdige dyrearter, som vil blive

skadet af opførelsen af møllerne.

Dyr i nærområdet vil fortrinsvis findes i skel og

hegn. I habitatområdet kan, foruden stor vandsalamander

og klokkefrø, findes glatsnog, grøn frø, springfrø

og markfirben, og i vandhuller bl.a. omkring Voderup

by og Voderup Klint findes bl.a. klokkefrø. I de mindre

vandhuller nord for mølleområdet findes grøn frø

og springfrø og evt stor vandsalamander. På jord- og

stendiger i nærområdet kan givetvis også findes markfirben.

Reference /3/

Desuden kan der eventuelt forekomme forskellige flagermusarter

(sydflagermus og dværgflagermus). Ifølge

Dansk Pattedyratlas er der registreret sydflagermus og

dværgflagermus Ærø. Reference /4/

Dværgflagermus foretrækker frodig løvskov, så der

er størst sandsynlighed for at sydflagermusen, der er en

af Danmarks almindeligste flagermusarter, kan forekomme

i området.

Flora

Der er ikke kendskab til eventuel forekomst af beskyttelseskrævende

planter i selve mølleområdet, og intet

taler for, at sådanne skulle vokse stedet, der er agerjord

i omdrift. Ved en botanisk registrering i 2000 blev

der enge og overdrev i nærområdet fundet Maj-gøgeurt

og Ægbladet fliglæbe, som er fredede, og andre

sjældne arter som f.eks. Elfensben-padderokke, Strandloppeurt

og Bakkejordbær. Ingen særligt beskyttelseskrævende

arter opført i habitatdirektivets bilag-4 blev

registreret. Reference /5/

Konsekvenser i anlægsfasen

Internationale beskyttelsesområder

Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er først og

fremmest diverse biotoper og vegetationstyper, som

ikke vil blive virket af etableringen af vindmøller-

ne. Nærmeste afstand til området er ca 500 m, men der

findes i øvrigt ikke noget fast afstandskrav til et habitatområde.

Den acceptable afstand vurderes konkret i

forhold til udpegningsgrundlaget, dvs, hvad det er, man

gerne vil beskytte. I dette tilfælde omfatter udpegningsgrundlaget

ikke arter eller biotoper, der kunne betinge

en større afstand.

Fuglebeskyttelsesområdet og Ramsarområdet er beliggende

nord for Ærø, og udgør i hovedsagen farvandet

mellem Ærø, Fyn og Tåsinge. Området ligger i så

stor afstand fra møllerne, at etableringen af vindmøl-

Foto 5.1 Stub af stynet pil beskyttet dige.

lerne ikke vurderes at få nogen effekt diverse rastende

vandfugle.

Beskyttede naturområder

En række mindre naturområder er beliggende forholdsvis

tæt mølleområdet. Der skal tages hensyn til områderne

og det særlige biologiske interesseområde under

etableringen af møllerne, således at arealerne ikke

belastes unødigt, f.eks. ved oplag af materiel eller kørsel

med tunge maskiner. Det samme gælder en række

sten- og jorddiger i nærområdet.


Fundamentet cirka 15 gange 15 m til den østligste

mølle vil gå omkring seks meter ind over det særlige

biologiske interesseområde, som dette sted består

af dyrket jord. Dermed placeres selve mølletårnet

kanten af området. Fundamentet støbes i et par meters

dybde og overdækkes efter etablering atter med jord,

hvorefter arealet fortsat vil kunne dyrkes. Det permanente

arbejds- og serviceområde etablers den nordlige

side af møllen, uden for intersseområdet.

Foto 5.2 I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper,

som sandsynligvis indeholder forskellige padder og

krybdyr, samt en række mere eller mindre sjældne planter.

For at undgå berøring af det særlige biologiske interesseområde

kan møllerækken vippes omkring den

midterste vindmølle. Herved vil den østligste mølle

kunne komme 5 – 10 meter længere fra klinten og den

vestligeste mølle tilsvarende tættere klinten.

§ 3-området, strandklint, berøres ikke af etableringen

af fundament.

Der etableres tilkørselsveje til møllerne til brug for

entreprenørmaskiner under etableringen af møllerne og

senere til servicering. Vejene vil fortrinsvis følge eksisterende

markveje, der forstærkes. På mindre strækninger

skal der etableres nye. Vejene vil følge eksisterende

skel og blive anlagt dyrket jord.

Under anlæg af veje og møller skal der tages hensyn

til skel og småbiotoper, så disse ikke lider overlast

i anlægsfasen.

Fugle

I etableringsfasen vil evt ynglende fugle, f.eks sanglærke

og agerhøne, i en ikke nærmere defineret radius

omkring byggefeltet givetvis blive skræmt væk. Det må

dog formodes, at de vender tilbage igen efter færdiggørelsen,

når roen genoprettes lokaliteten.

Andre dyr og flora

Pattedyr, som måtte færdes i nærområdet, må ligeledes

formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen. Når den

er overstået, vil dyrene givetvis returnere i fuldt omfang

efter en kortere tilvænningsperiode.

Der findes ingen beskyttelseskrævende planter, hvor

møllerne opføres. Tages der fornødent hensyn til de beskyttede

småbiotoper under etableringen, vurderes det,

at floraen ikke vil lide overlast i anlægsfasen.

Konsekvenser i driftsfasen

Internationale beskyttelsesområder

Driften af vindmøllerne vil ikke have nogen effekt

de dyrearter, biotoper og vegetationstyper, der udgør

udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

Det vurderes ligeledes, at afstanden til fuglebeskyttelses-

og ramsarområdet er så stor, at møllerne heller

ikke vil have nogen effekt de fugle, der udgør udpegningsgrundlaget

her.

Beskyttede naturområder

Driften af møllerne vurderes ikke at få nogen negativ

effekt de mindre naturområder eller det særlige

biologiske interesseområde, der findes i nærområdet.

Som nævnt vil den østligste mølles fundament under

jordoverfladen gå et stykke ind i det biologiske interesseområde,

hvilket imidlertid ikke vil kunne erkendes

overfladen lidt tid efter retableringen af dyrkningsjorden.

Servicering af møllerne under driften vil ske ad eksisterende

eller nye markveje, der ikke krydser naturområderne.

Beskyttede diger vil ikke blive berørt af projektet, da

ingen veje krydser digerne og alle vende-, manøvre- og

arbejdsarealer kan være landbrugsjord.

Fugle

Som nævnt er fuglefaunaen i området beskeden, og den

største gene for fuglelivet vil givetvis være forstyrrelseseffekten

fra møllerne, idet risikoen for kollisioner

under trækket er minimal. I en lang række undersøgelser

af vindmøllers virkning af fugle er der generelt

ikke blevet registreret væsentlige konflikter mellem

fugle og vindmøller. F.eks. konkluderes det i reference

/6/, der er en opsamling af eksisterende inden- og

udenlandske undersøgelser området, at „risikoen for

dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med vindmøller,

uanset møllens art og størrelse, er lille, og den

giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om effekter

populationsniveau”. Kun i ganske få tilfælde

er der konstateret væsentlige problemer, og da har

det i al væsentligt omfang drejet sig om rovfugle, der

uvist af hvilken årsag er kollideret med vindmøllerne

(USA og Tyskland).

Tilbage står forstyrrelseseffekten. I et tysk litteraturstudie,

der omfatter 127 relevante undersøgelser, konkluderes

det, at den væsentligste effekt af vindmøller

fugle er en forstyrrelseseffekt, der er artspecifik.

Reference /7/

Mange fuglearter bekymrer sig tilsyneladende ikke

væsentligt om møllerne, hverken havet eller

land, mens andre, f.eks. gæs og ænder, i hovedsagen

blot flyver uden om mølleområdet. Desuden vil en del

71


72

arter med årene udvise en tilvænning til møllerne, og

enkelte arter, især spurvefugle, kan sågar profitere af

tilstedeværelsen.

Samtidig med opsætning af tre nye nedtages fire ældre

møller, heraf tre den samme lokalitet. Selvom

de nye møller er større end de gamle, må det antages,

at konsekvenserne for fugle og dyr vil være nogenlunde

uændrede.

Andre dyr

Det må formodes, at der i nærområdet vil findes en række

større pattedyr, såsom rådyr, ræv etc, som næppe vil

blive virket af møllerne under driften. Det er sandsynligt,

at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne

og herefter frit vil færdes i området som hidtil.

Ifølge EU’s Habitatsdirektiv skal det vurderes, hvorvidt

et projekt vil have negativ effekt en særlig række

af truede dyr og planter også uden for et udpeget habitatområde.

Listen omfatter en lang række arter, hvoraf

kun nogle få muligvis kan tænkes, at findes i nærområdet

til det gældende område.

Det drejer sig om stor vandsalamander og klokkefrø,

der begge indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde

111, og er knyttet til små vandhuller og søer, som

i øvrigt ofte er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens

§ 3. Dyrene virkes ikke af mølleprojektet, hvis småbiotoperne

beskyttes under etableringen.

Desuden findes i habitatområdet glatsnog, grøn frø,

springfrø og markfirben. Nogle af disse arter vil givetvis

også kunne findes uden for habitatområdet og ligeledes

tilknyttet mindre vandhuller i området. Heller ikke

disse vurderes at ville blive virket af projektet

Desuden kan spidssnudet frø og strandtudse med nogen

sandsynlighed tænkes at forekomme i nærområdet,

men der findes dog ingen konkrete oplysninger herom.

Opstilling af møllerne vil dog næppe være til ugunst

for padderne. Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er

beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Endelig kan det ikke udelukkes, at forskellige arter

småflagermus og diverse insekter opført habitatdirektivets

liste vil kunne findes i nærområdet, og

da særlig knyttet til hule træer og beskyttede småbiotoper.

Men der findes ingen konkrete oplysninger om

forekomst, som i øvrigt også vurderes som tvivlsom. I

givet fald virkes dyrene i øvrigt næppe væsentligt af

møllerne. Det skyldes blandt andet, at de potentielle arter

af flagermus jager relativt lavt over vegetationen. I

den sammenhæng kan det måske betragtes som en fordel,

at tre små vindmøller med lav rotorhøjde udskiftes

med tre store vindmøller med høj rotorhøjde, idet kollisionsrisikoen

derfor bliver mindre trods af, at rotorarealet

bliver større. Registrerede dødsrater, 0 – 5

flagermus/mølle/år eller 0,4 – 0,1 flagermus/kontrol, i

en række undersøgelser er så små, at effekten ikke vil

få negative konsekvenser populationsniveau. Se Reference

/7/ og /8/ vedrørende flagermus.

Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter

af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende,

rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder

heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel

tilstedeværelse af sådanne arter.

Flora

Der findes ingen småbiotoper i selve projektområdet,

hvor beskyttede eller fredede planter eventuelt ville

kunne findes, da det er intensivt opdyrket agerjord, og

floraen småbiotoperne i nærområdet vil ikke blive

virket af møllerne i driftsfasen.

Klimaforandring

Det er givet, at holder forudsigelserne om klimaforandringer

ved et stadigt stigende CO 2-indhold i atmosfæren

stik, vil dette få særdeles mærkbare konsekvenser

for plante- og dyrelivet generelt.

Tendenser til ændringer ses allerede i Nordsøen i

forhold til diverse fisk og artssammensætningen. Projektet

kan derfor grund af sin CO 2-fortrængning siges

at bidrage til at holde disse klimaændringer i ave,

om end det eksakte bidrag i den store sammenhæng er

beskedent.

Konklusion

Internationale beskyttelsesområder

Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet trods nærheden

til et internationalt habitatområde og lidt længere

afstand til et fuglebeskyttelseområde er uproble-

matisk, og projektet ikke vil få negative konsekvenser

for fugle- og dyrelivet i øvrigt, hverken i anlægs- eller

driftsfasen.

Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede

eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter,

som ville kunne virkes i området, hvor møllerne

præcist placeres.

§ -områder i nærområdet

I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper,

som sandsynligvis indeholder forskellige padder

og krybdyr, samt en række mere eller mindre sjældne

planter. Det er væsentligt for beskyttelsen af disse dyr

og planter, at disse biotoper ikke berøres af projektet.

Det gælder såvel naturtyper omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven

som fredninger, reservater og øvrige

naturinteresser.

Særlige biologiske interesseområder

Ligesom møllerne ikke berører nærliggende §3-områder,

berører de næsten ikke det biologiske interesseområde,

og dyre- og planteliv her vurderes derfor ikke at

blive virket af projektet.

For at sikre fremtidige naturforbedringsprojekter,

kan man dreje møllerækken omkring den midterste

mølle, så ydermøllerne forskydes 5 – 10 m i forhold

til kysten.

Globalt miljø

Den største effekt miljøet, som dog i denne sammenhæng

ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes

at være positiv i form af fortrængning af CO 2 fra

konventionelle kraftværker.

5. Ressourcer og affald

Energi- og ressourceforbrug

Under normal drift producerer en moderne vindmølle

3 – 4 måneder en energimængde, der svarer til den

mængde energi, der er medgået til produktion og opførelse

af møllen. Med en forventet levetid ca 20 år

medfører det, at en mølle i sin levetid vil producere ca


70 gange mere energi, end der er brugt til produktion

af materialer til møllen og opførelsen.

Til produktionen anvendes først og fremmest glasfiber

til vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern,

sand og grus til fundamentet.

Til fundamentet anvendes omkring 450 m 3 armeret

beton.

Affald

Efter opstilling og idriftsættelsen af vindmøllerne vil

alt materiel, som ikke er nødvendigt for møllens drift,

blive fjernet fra byggepladsen.

Alt affald fra byggeprocessen vil ligeledes blive fjernet

og bortskaffet efter gældende regler, og området

omkring møllerne vil blive reetableret.

Eventuel olieaffald i driftsfasen vil blive behandlet

efter kommunens anvisninger.

Fundamenterne fra de sanerede vindmøller vil blive

nedknust og anvendt til anlæg og forstærkning af tilkørsels-

og arbejdsveje til de nye vindmøller.

Ved nedtagning af vindmøllerne efter endt drift forventes

det, at størsteparten af de anvendte materialer

kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til

mindst en meter under terræn, så planteavl eventuelt

vil kunne genoptages.

Under nedtagningen skal der drages omsorg for, at

beskyttede småbiotoper i nærområdet ikke belastes

unødigt.

Foto 5.3 Grantræ i tåge ved vindmølleområdet.

Sparet produktion af slagger og flyveaske

Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret

hovedsagelig basis af fossile brændsler, især

kul, og vil derfor også mindske produktionen af slagger

og aske, som ellers ville have forekommet. På baggrund

af fordelingen af produktionen af elektricitet fra forskellige

brændsler og vedvarende energikilder kan det beregnes,

at produktionen af slagger og flyveaske vil blive

reduceret med cirka 40 g pr. kWh. Reference /1/

Sparet slagger og flyveaske udgør derfor ca 785 t pr

år eller 15.700 tons i møllernes samlede levetid.

5.5 Andre miljømæssige forhold

Rekreative interesser

Ud over anvendelse til planteavl anvendes nærområdet

rekreativt af publikum, idet en kommunal grusvej fører

ned til stranden. Desuden foregår et fiskeri efter havørred

fra stranden. Muligvis anvendes markerne til jagt

af lodsejerne. Projektet vil ikke forringe disse anvendelser.

På stranden vil støj fra vindmøllerne oftest blive

overdøvet af bølgeslag mod stranden.

Vibrationer

Vindmøllerne opstilles et pladefundament. Skulle

nærmere undersøgelser vise, at fundering er nødvendig,

kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle.

Der er dog ingen bygninger i nærområdet, der eventuelt

ville kunne skades af de rystelser, der vil opstå i

den forbindelse.

5.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser

Luftforurening, klima og miljø

Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning

i alt 244.000 tons CO 2, eller godt 12.200 t/

år. Det svarer til knap ½ ‰ af Danmarks Kyoto-forpligtigelse.

Det vil sige, at der skal ca 2000 lignende projekter

til for at klare Danmarks samlede forpligtigelse

i forhold til at reducere emissionen af CO 2. Projek-

tets bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart,

og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning

de klimaændringer med temperatur- og vandstandsstigning,

som er den sandsynlige konsekvens af

en fortsat emission af CO 2 i uændret målestok. Set i

bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt

og uundværligt, idet reduktionen kun kan opnås gennem

mange, mindre bidrag.

Sammenlagt spares miljøet desuden for en affaldsproduktion

knap 15.600 tons slagger og flyveaske,

eller godt 778 t pr. år.

Grundvand

Det vurderes, at risikoen for forurening af jord- eller

grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller

nedtagningsfasen vil være minimal.

Naturbeskyttelse

Der vil ikke være væsentlige konflikter mellem projektet

og områdets flora og fauna. Størst opmærksomhed

er tillagt fuglelivet og dyrearter nævnt i habitatdirektivet

grund af det nærtliggende habitatområde og

fuglebeskyttelsesområde. Men projektet forventes ikke

at få negativ indvirkning hverken dyrelivet i habitatområdet

eller fuglelivet i det hele taget, hverken

for ynglefugle eller for trækfugle under rast og fouragering

eller under træk til og fra området.

Projektet forventes heller ikke at få negativ indvirkning

beskyttede småsøer og vådområder i nærområdet

eller andre § 3-områder i nærheden eller beskyttede

plante- og dyrearter, som eventuelt kan være

at finde disse biotoper.

Den sydliste vindmølle er placeret tæt et særligt

biologisk interesseområde. Dyre- og planteliv her vurderes

ikke at blive virket af projektet, idet fundamentet

efter anlæg vil blive tildækket med jord.

For at sikre fremtidige naturforbedringsprojekter,

kan man dreje møllerækken omkring den midterste

mølle, så ydermøllerne forskydes 5 – 10 m i forhold

til kysten.

Ligeledes forventes ingen negative konsekvenser for

en række smådyr som småflagermus med flere, der er

beskyttet af habitatdirektivet.

7


7

6 Andre forhold

6.1 Arealanvendelse

Vindmøllerne opstilles private landbrugsejendomme,

og arealerne, hvor møllerne opstilles, indgår i

landbrugsdrift.

Omkring hver mølle udtages et areal ca 600 m 2

til fundament og arbejdsareal, hvoraf de 400 m 2 udtages

permanent. Der etableres i alt ca 930 m adgangsveje

med en bredde minimum 4,5 meter til møllerne.

Heraf anlægges 260 m som forstærkning og udvidelse

af eksisterende veje og 670 m som ny vej. Vendeplads

i forbindelse med opførelsen reetableres og tilsås.

I alt udtages permanent omkring 4.200 m 2 jord af

landbrugsdrift.

Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle

anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift.

6.2 Forhold til lufttrafik

Møllerne får en totalhøjde over 100 m. Statens Luftfartsvæsen

skal derfor høres, for at afgøre, om vindmøllerne

skal afmærkes af hensyn til flysikkerheden.

De skal måske afmærkes med et konstant lysende, lavintensivt

rødt lys mindst 10 Candela, der svarer til

styrken i en 9 Watt pære. Lyset skal placeres nacellen,

vindmøllehuset, og være synligt 360 grader i vandret

plan. Reference /1/

Nærmeste flyveplads er Ærø Flyveplads ved Marstal i

afstanden knap 10 km i luftlinie. Møllerne vil ikke genere

ud- og indflyvning til lufthavnen.

6. Radiokæder

Der er ikke kendte radiokædeforbindelser indenfor nærområdet

af vindmølleprojektet, og der er ifølge regionplanen

ikke planlagt nye forbindelser i området.

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVM er

der rettet forespørgsel til TDC, Sonofon, Telia Mobile,

Telmore, Tele2mobil, Hi3G, Broadcom Aps, Dansk Telecom

A/S, A+ Arrownet, Eltra, Netdesign, Broadcast

Service Danmark, TVDanmark/Kanal 2, Telia Stofa

A/S og Telia Net om projektets mulige interferens med

deres respektive signaler.

Ingen af de kontaktede teleselskaber har kommentarer

til projektet.

6. Ledningsanlæg

Energinet.dk er kontaktet vedr. el- og gasledninger. De

er ikke fremkommet med kommentarer.

Omkring 200 m nord for vindmøllerne løber en eksisterende

60 kV luftledning. Vindmøllerne vil ikke berøre

disse ledninger.

Der er ingen naturgashovedledninger eller fordelingslinier

i nærheden.

6.5 Socioøkonomiske forhold

Det vurderes ikke, at de forventede miljøvirkninger

af anlægget vil have negative socioøkonomiske effekter

f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding,

land- og skovbrugsmæssige interesser, jagt eller fiskeri.

Tværtimod vil etableringen af et energisystem, der

dækker hele øens elforbrug fra vindenergien, give Ærø

mulighed for at styrke øko-turismen.

6.6 Manglende viden

Der er rejst usikkerhed omkring vindmøllers udsendelse

af infralyd og lavfrekvent støj.

Infralyd er lyd under 20 Hz, og er ikke hørbart for

mennesker. Hidtidige undersøgelser har ikke vist infralyd

og lavfrekvent støj, som overskrider de eksisterende

støjregler. Reference /2/

Miljøstyrelsen har foreløbigt konkluderet, at bekendtgørelsen

om støj fra vindmøller er udtømmende støjområdet,

så der ikke er lejlighed for miljømyndighederne

til at stille supplerende krav om lavfrekvent støj

eller infralyd fra møllerne. Reference /3/

I Støjbekendtgørelsen er det fastlagt, at lavfrekvent

støj ikke må overstige 20 dB(A) ved nærmeste bolig.

Miljøstyrelsen har indtil nu ikke grund til at tro, at dette

ikke er overholdt ved de nye vindmøller.

For at afdække, om der er mere lavfrekvent støj og

infralyd, end man i dag har oplyst, har flere energiselskaber

sammen med vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen

igangsat et forskningsprojekt, som skal være

med til at give grundlaget for at vurdere, om der er

behov for en revision af Støjbekendtgørelsen. Projektet

forventes afsluttet i løbet af 2007.

7 Alternativer

7.1 Nul-alternativet

Projektet

Ved 0-alternativet bliver der ikke opført nye vindmøller.

Af de eksisterende vindmøller vil de tre være 20 år

gamle i 2008 og dermed have brugt deres tekniske levetid.

Den ene af de tre fungerede ikke i foråret 2007.

Det er imidlertid planen at istandsætte vindmøllerne og

drive dem videre i yderligere mindst 10 år, hvis man

ikke kan opføre nye vindmøller.

Hvis de eksisterende fire vindmøller bliver stående,

vil der ved Bregninge stå tre vindmøller, der ikke

fremtræder som en samlet gruppe. To af de tre møller

er ens. Den fjerde af de eksisterende fire vindmøller

står ved Søby og er magen til de to ens ved Bregninge.

Totalhøjden ved Bregninge er henholdsvis 45 og 53 m,

og ved Søby 45 m.

Vindmøllernes samlede kapacitet er 1.000 kW. Deres

samlede produktion i den tekniske restlevetid, indtil de

er 20 år gamle, er i kapitel 2 beregnet til 3.200 MWh.

Vælger man at renovere de eksisterende vindmøller, så de

kan producere endnu mindst 10 år, vil de kunne produ-


cere cirka 24.000 MWh, eller 6 % af, hvad de nye vindmøller

kan producere.

I hovedforslaget er der regnet med, at møllerne står til

deres 21-års fødselsdag.

Landskabet

De eksisterende vindmøller ved Bregninge opleves næsten

udelukkende i området mellem Vindeballe og Vester

Bregninge og fra kysten til højdedragene med Synneshøj.

Med den relativt store rotationshastighed kan

de godt virke forstyrrende. Vindmøllen ved Søby virker

markant i området syd for byen.

Den spredte placering af vindmøllerne medfører, at

et relativt stort område er virket af vindmøller.

Påvirkning af miljøet i øvrigt

Støj og skyggekast

Støjbelastningen fra de eksisterende møller er ikke nærmere

undersøgt. Skyggekastet fra de eksisterende møller

er ligeledes ikke undersøgt, men der vil næppe være

tale om gener fra skyggekast.

Luftforurening

0-alternativet sparer miljøet for 15.000 tons CO 2, 3 tons

SO 2 og 27 tons NO x i de 10 år som vindmøllerne for-

Foto 7.1 Fra Mølledamsvej kan man opleve alle tre eksisterende

vindmøller i det bølgede kystlandskab ved Bregninge .

ventes at kunne fungere efter en renovering. Det svarer

til 6% af de emissioner, som projektforslaget vil

spare miljøet for.

Geologi, grundvandsinteresser og naturbeskyttelse

Miljøvirkningerne knyttet til de eksisterende fire

vindmøller bibeholdes. Der er ikke foretaget nærmere

vurderinger af disse møller.

Ressourcer og affald

0-alternativet vil i alt spare miljøet for 960 tons slagger

og flyveaske under antagelse af en yderligere levetid

10 år for de enkelte møller, hvilket svarer til 6%

af det, som hovedforslaget vil spare.

7.2 Placering af møllerne ved Rise Mark

I offentlighedsfasen har det været foreslået at placere

vindmøllerne ved de eksisterende tre 2 MW vindmøller

ved Rise Mark. Samling af vindmøllerne Ærø

kan landskabeligt være en fordel.

Det er imidlertid således, at området ved Rise Mark

ikke kan bære tre vindmøller yderligere. Møllerækken

kan ikke forlænges i nogen af retningerne, da vindmøllerne

vil komme for tæt naboboliger. Endvidere vil

Foto 7.2 Møllen ved Søby, der bliver taget ned,

hvis projektet ved Bregninge gennemføres.

støjniveauet ved naboerne ved det udvidede anlæg være

større end for det eksisterende, hvorved der vil være

risiko for, at støjreglerne ikke kan overholdes.

7. Placering af møllerne ved Leby

Det er foreslået, at vindmøllerne kan placeres ved Leby.

Denne mulighed blev undersøgt og forkastet i forbindelse

med planlægningen af vindmøllerne ved Rise.

Området ved Leby blev fravalgt af landskabelige

grunde, hvor nærheden til Søby Volde var hovedårsagen.

Fra voldanlægget ville vindmøllerne stå store

og dominerende over bakkerne mod syd. Blandt andre

rejste Skov- og Naturstyrelsen indsigelse mod Leby-projektet.

7. Placering af møllerne ved Skjoldnæs Fyr

Et tredie forslag fra debatfasen er placering ved Skjoldnæs

Fyr. Forslaget er ikke nærmere undersøgt, da vindmøllerne

vil blive placeret i et større sammenhængende

landskabsområde ifølge Regionplan 2005 for Fyns

Amt. Vindmøllerne vil blive meget synlige i det Sydfynske

Øhav og dermed virke store dele af oplevelsen

af øhavet.

7.5 Placering havet

Et fjerde forslag i debatfasen er placering af vindmøllerne

havet. Placering havet forvaltes af Energistyrelsen

for staten. Kommunerne kan ikke placere

vindmøller havet, og havplacering er dermed ikke

et alternativ for en ansøgning om vindmøller landjorden.

Der er for nylig offentliggjort en ny placeringsundersøgelse

for vindmøller havet. I undersøgelsen

vil man af hensyn til synligheden placere vindmøllerne

mindst 20 km fra kysten. Der er ikke udpeget områder

i nærheden af Ærø.

75


76

8 Sundhed og overvågning

8.1 Påvirkning af sundheden

Vindmøller virker menneskers sundhed direkte og

indirekte en række områder. Blandt de umiddelbart

indlysende finder man:

- Reduktion af emissioner fra kraftværker

- Støjvirkning

- Skyggekast ved naboboliger

Reduktion af emissioner

Vindmøllerne i projektet vil reducere udledningen af

CO 2 med en mængde, der svarer til ½ promille af Danmarks

Kyoto-forpligtigelse. Dertil kommer en reduktion

af udledning af bl.a svovl- og kvælstofoxider fra

kraftværkerne. Udledningerne fra kraftværkerne belaster

både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden.

Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for

denne virkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter

el fra kraftværker.

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske

omkostninger ved forskellige energiproduktioner

har også sat en værdi disse omkostninger, de såkaldte

eksterne omkostninger. Reference /1/

Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel

drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser

og stormskader - og med syreregn, smog, arbejds- og

sundhedsskader.

Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser

sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage

og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin

for astmatikere samt for tidlig død.

EU har i forskningsprojektet ”ExternE – Externalities

of Energy”, beregnet de eksterne omkostning ved

elektricitet produceret forskellige måder i de enkelte

lande.

I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet

produceret kulkraft beregnet til 30 - 52 øre pr kWh,

mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr kWh.

Reference /2/

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har beregnet,

hvor meget kraftværkernes luftforurenings virkning

af sundheden koster, og DMU prissætter sygdomsvirkningen

til 2,24 Eurocent, eller 17 øre per kwh. Her indgår

tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen.

Reference /3/

DMU har i sin seneste rapport om emnet fra 2007

set den del af omkostningerne, der vedrører menneskers

sundhed, og som skyldes forurening med SO 2,

NO x og partikler. Reference /4/

Rapporten nuancerer det tidligere billede baggrund

af væsentlig mere præcise atmosfæriske beregninger

og et mere præcist datagrundlag for befolkningens

fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at

prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg

Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget

Vestforbrændingen svinger fra

0,42 eurocent pr kWh over 3,44 til 6,34 eurocent pr

kWh over årene 2003 – 05. Højst for Vestforbrændingen

og lavest for Amagerværket.

Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af

tungmetalforureningen og uden CO 2-omkostningen.

Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca 7 øre pr kWh

ved en CO 2-kvotepris 150 kr pr ton.. Reference /5/

Vindenergien kan således spare samfundet for store

udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske

kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og

dermed en rigere tilværelse.

Støjvirkning

Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først

og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet,

og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen.

Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt

siger man, at uønsket lyd er støj. Støj ødelægger både

sind og legeme, og 65 dB(A) er anset for et kritisk niveau.

Reference /6/

Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier

for hvor meget støj, der må være fra industri og andre

tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj

fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og

over døgnet fra 45 dB(A) til 35 dB(A) i områder med

åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villa-

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier

kvarterer. Lavest om natten, da man er mere følsom

for lyd, når man skal sove.

Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres

produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme.

For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et maksimalt

støjniveau 39 dB(A) i boligområder, og 44

dB(A) ved enkeltboliger i det åbne land.

Der er i kapitel 4 nærmere redegjort for støjreglerne

for vindmøller, og støjniveauet ved naboboligerne i

det åbne land er beregnet. Ingen udsættes for mere end

43,6 dB(A), ifølge beregningerne i kapitel 4.


Støjniveauet maksimalt 44 dB(A) ved naboboliger

betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre

end sagte tale udendørs. Støjen kan dog være generende

for nogle mennesker, der er meget følsomme for

støj. Støjen vil komme som et sus, der gentages ca hvert

andet sekund ved de store møller. Monotonien kan være

en del af problemet ved virkningen, men vil næppe

kunne høres med en vindhastighed over 8 - 12 m/s, der

svarer til frisk til hård vind, grund af baggrundsstøjen

fra bevoksning og bebyggelse.

Foto 8.1 Solnedgang

Skyggekast ved naboer

Skyggekast er genevirkningen fra vindmøllevingernes

passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan

opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne

skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde

i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs,

hvor skyggen fejer hen over jorden.

Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står

himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller

i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne,

samt af de topografiske forhold og møllernes

rotordiameter.

Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage

eller forværre sygdomme, hvis det falder tidspunkter,

hvor man er til stede. Derfor er det vejledende

fastsat, at naboer ikke bør udsættes for mere end 10

timers skyggekast årligt.

For at begrænse skyggekastet, kan man stoppe vindmøllen

i det tidsrum, det foregår.

I kapitel 4 er der redegjort for, hvor meget vindmøllerne

ved Bregninge vil kaste skygger ved naboer fra

de roterende vinger. Ved den nabo, der er mest udsat,

drejer det sig om knap 5½ time om året indendørs.

8.2 Overvågning

I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse om afværgning

af skyggekast. Endvidere kan der være stillet

krav til placeringen i forhold til byggelinier, afstand til

naboer eller andre forhold.

Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene

i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer

medfører, at kommunens miljøtilsyn kan lægge ejeren

af vindmøllen at få foretaget en støjmåling eller

måling af skyggekastet, hvis miljøtilsynet vurderer, at

der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent

lægget ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllen,

hvis kravene i Støjbekendtgørelsen eller VVM-tilladelsen

ikke er overholdt.

Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan

for overvågning af, at mølleejeren overholder miljøkravene.

Heri kan både indgå måling ved idriftsættelse

og målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en

gang årligt.

Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren,

for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer.

Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram,

som registrerer alle fejl, og om fornødent

stopper møllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau

og udseende vil sammen med andre uønskede

miljøvirkninger fra møllen stort set altid være en

konsekvens af tekniske problemer i møllen.

77


78

9 Henvisninger

9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller

Kort 1.1 Vindmøllernes placering 6

Figur 1.1 Vindmøllers størrelse set i relation til andre lokale elementer 7

Tabel 1.1 Sammenligning af forslagene 10

Kort 2.1 Placering af møller, veje og arbejdsarealer 12

Kort 2.2 Vindressourcer i 70 meters højde 13

Figur 2.1 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning 13

Kort 2.3 Saneringsmøller 13

Tabel 2.1 Saneringsmøllernes kapacitet 14

Kort 3.1 Eksisterende forhold, vindmøller og afstandszoner 18

Kort 3.2 Ærø ca år 1783 19

Kort 3.3 Registreret og beskyttet kultur i nærområdet 20

Kort 3.4 Kulturområder Ærø 20

Kort 3.5 Terræn og synlighed 23

Kort 3.6 Visualiseringspunkter i nær- og mellemzone 24

Kort 3.7 Visualiseringspunkter i fjernzonen 25

Tabel 4.1 Forhold ved naboboliger 59

Kort 4.1 Oversigt over naboboliger 59

Kort 4.2 Støjkurver ved projektforslaget ved vindhastigheden 6 m/s 64

Tabel 4.2 Støjvirkning ved naboer 65

Kort 4.3 Skyggelinjer indendørs ved hovedforslaget 66

Tabel 4.3 Skyggekast ved nærmeste naboer 67

Tabel 5.1 Reduktion af drivhusgasser 68

Kort 5.1 Beskyttede naturområder 69

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier 76

9.2 Anvendte forkortelser og begreber

bl.a, blandt andet

ca, cirka

CO 2, kuldioxid, kultveilte

dB og dB(A), decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A'et refererer

til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse

DMU, Danmarks Miljøundersøgelser.

Drumlins, strømlinede bakker, som er landskabsformer dannet ved sålen af den hurtigtflydende

Ungbaltiske Isstrøm, der rykkede frem gennem Østersøen fra sit kildeområde

oppe omkring Stockholm og Ålandsøerne for ca 18.000 - 15.000 år siden.

et al, et alii, latin, og andre. Udtrykket bruges, hvis der er mere end en forfatter til

en videnskabelig bog eller artikel

etc, et cetera, latin, og så videre

EU, Den Europæiske Union, et internationalt politisk og økonomisk samarbejde

mellem 27 europæiske lande

f.eks, for eksempel

g, gram, enhed for masse

GPS, Geografical Position System, amerikansk system til at bestemme geografisk

placering jorden ved hjælp af satelitter

Hz, hertz, bølgefrekvens, svingning per sekund

km, kilometer, 1000 meter, længdemål

kW, kilowatt, 1000 watt

m, meter, længdemål

m/s, meter pr sekund, hastighed

mv, med videre

MW, megawatt, 1000 kilowatt, 1.000.000 watt

MWh, megawatttime, En gennemsnitlig husstands årlige elforbrug er i disse år

3,43 MWh

m 2 , kvadratmeter, flademål

m 3 , kubikmeter, rummål

nr og nr., nummer

NO x, fællesbetegnelse for kvælstofoxid, kvælstofilte, NO, og kvælstofdioxid, NO 2

pr, per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr mølle, Effekt for hver mølle

p.t, pro tempore, latin, for tiden, for øjeblikket

red, redaktion

SO 2, svovldioxid

t, tons

t/år, tons per år

VVM, vurdering af virkning miljøet

0-alternativ, nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold

%, procent, pr hundred

‰, promille, pr tusind

§, paragraf

9.3 Referenceliste

Kapitel 1, Indledning

/1/ Miljøstyrelsen, civilingeniør Jesper Mogensen, e-mail af 24. november 2006

til Tove Kjær Hansen, Dong Energy, med flere.

Kapitel 2, Beskrivelse af anlægget

/1/ Energistyrelsen: Energistatistik 2003.


Kapitel 3, Landskabelige forhold

/1/ Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, 2003.

/2/ Det Kulturhistoriske Centralregister, www.DKConline.dk.

/3/ Langelands Museum. I e-mail af 18. maj 2007 til SJ-Consult.

/4/ Statens Luftfartsvæsen har endnu ikke svaret skriftligt en henvendelse om

sagen.

Kapitel 5, Øvrige miljøforhold

/1/ Naturlig Energi. Februar 2007: Vindmøller og drivhuseffekten. Faktablad M2

/2/ www.DOFbasen.dk

/3/ Personlig kommmentar, Knud Nielsen, Ærø Natur- og Energiskole

/4/ Hans J. Baagøe og Thomas Secher Jensen (red.): Dansk Pattedyratlas. København

2007.

/5/ Personlig kommmentar, Mogens Lind Jørgensen, Svendborg kommune

/6/ DMU (1995): Vindmøllers indvirkning fugle. Status over viden og perspektiver

/7/ H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinning auf

die biologische Vielfalt am Beispile der Vögel und der Fledermäuse – Fakten,

Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum

Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU

/8/ Report of the International Working Groupe on Wind Turbines and Bat Populations.

Kapitel 6, Andre forhold

/1/ Brev fra Statens Luftfartsvæsen, ingeniør Torben I. Lundbeck, 13. september

2005.

/2/ Christian Sejer Pedersen og Henrik Møller: Vurdering af lavfrekvent støj og

infralyd fra decentrale el-producerende anlæg. Afdeling for Akustik. Aalborg

Universitet 2005.

/3/ E-mail fra Miljøstyrelsen, civilingeniør Jesper Mogensen, 24. november 2006

til Tove Kjær Hansen, Dong Energy, med flere.

Kapitel 8, Sundhed og overvågning

/1/ ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European Commission.

Results of ExternE Figures of the National Implementation phase.

www.externe.info

/2/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1,

Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juni 2002

/3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet:

Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser.

Faglig rapport fra DMU, nr. 507. København 2004

/4/ Mikael Skou Andersen m.fl: EVA – a non-linear Eulerian approach for as-

sessment of health-cost externalities of air pollution. Dept. of Policy Analysis,

National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej

14, DK-8410 Rønde. 2007.

www2.dmu.dk/Pub/EVA_artikel.pdf

/5/ Mikael Skou Andersen og Lise Marie Frohn: De eksterne omkostninger ved

energiproduktion. I Månedsmagasinet Naturlig Energi, maj 2007, 29. årgang,

nr 9.

/6/ Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni 2006.

9.4 Litteraturliste

Bekendtgørelse nr 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder.

Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Bekendtgørelse nr 883 af 18. august 2004 af lov om planlægning.

Bekendtgørelse nr 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov omplanlægning.

(Samlebekendtgørelse.)

Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private

anlægs virkning miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. (Støjbekendtgørelsen.)

Cirkulære nr 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling

af vindmøller.

Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, august 2002.

Energistyrelsen: Fremtidens Havmølleplaceringer. København 2007. www.ens.dk.

Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller. www.ens.dk.

EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER 21951. http://www.

externe.info.

Fyns Amt: Regionplan 2005, december 2005.

Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer med

senere ændringer.

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: Notat. 22. juni 2005. Journal nummer SN 2001-

101-1193 / M 4034-0082.

Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering nr 9

fra Miljøstyrelsen. 1997.

Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, 2003.

Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller

land. Februar 2007. www.sns.dk

Vejledning nr 39 af 7. marts 2001 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling

af vindmøller.

Vindmølleindustrien: Vindformation. Nyheder fra Vindmølleindustrien. nr 43, juni 2006.

www.miljoeportal.dk/arealinformation.

Ærø Vindmøllelaug: Vindmøller ved Rise Mark og Leby Kobbel Ærø. VVM, juni

2001.

79


Vindmøller ved Bregninge Ærø

VVM-redegørelse og miljørapport

Juli 2007

Rapport udarbejdet af Svendborg Kommune i samarbejde med SJ-Consult,

PlanEnergi og VE-Organisation Ærø og Ærø Vind I/S.

Redaktion og layout: SJ-Consult

Landskabsvurdering: SJ-Consult

Miljøvurdering: PlanEnergi

Foto og visualisering: SJ-Consult

Beregning af produktion: SJ-Consult

Beregning af støj og skyggekast: Vestas Northern Europe A/S

Kort: © Kort- og Matrikelstyrelsen. Bearbejdning: SJ-Consult

Tryk: MIDTFYNS BOGTRYK APS, 5750 Ringe

Oplag: 00

Forside: Visualisering fra Øster Bregninge

Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport:

Svendborg Kommune

Ramsherred 5

5700 Svendborg

Tlf. 62 2 0 00

Yderligere eksemplarer af hæftet kan rekvireres hos:

Energikontoret

Vestergade 6

5970 Ærøskøbing

Tlf. 62 52 15 7

Similar magazines