Vindmøller ved Lyngdrup, VVM-redegørelse og miljørapport, August ...

More documents

Recommendations

Info

62 4.5 Vurdering af påvirkning af landskabet Vurderingen af påvirkningen af landskabet følger de hovedproblemer, der er skitseret i kapitel 1. Vindmøller ved Lyngdrup er placeret i et slettelandskab med stor skala. Sletten brydes mod nordøst af skovklædte bakker på Jyske Ås, mod vest af de markante skovklædte Hammer Bakker og mod sydøst af den skovklædte bakke ved Aslund. Mellem de to sidstnævnte ligger Langholt på et bakkedrag. Landskabet er præget af åer, enge og moser samt mange levende hegn og i nord afvandingskanaler, som giver sletten en liniær struktur. I det flade landskab markerer høje elementer sig meget. I området drejer det sig om siloer fra en kartoffelmelsfabrik, vindmøller i Try Enge og ved Limfjorden samt Nordjyllandsværkets skorstene og blokke. Lokalt står der tre mindre vindmøller nord og nordvest for projektområdet. Oplevelsen af landskabet Landskabet omkring Lyngdrup har en stor skala, der kan harmonere med meget høje anlæg. De mange hegn i det flade landskab medfører, at udsynet reduceres. De moderne, høje vindmøller rækker langt over landskabets bevoksning og vil være nye tekniske elementer, der står som landemærker, der ses vidt omkring fra høje bakker eller udsigtspunkter. Set fra udsigtspunkter kan vindmøllerne understrege, hvor langt øjet rækker. Vindmøllerne ved Lyngdrup står på sletten, som opleves fra mange vinkler i både nær- og mellemzonen. Ofte har landskabet et teknisk præg af kartoffelmelsfabrikken i nærzonen, højspændingsledninger i alle zoner og Nordjyllandsværket med omgivende anlæg og vindmøller i mellemzonens sydvestlige del. Nærzonen I nærzonens nordlige halvdel opleves vindmøllerne på sletten. Vindmøllerne opleves næsten altid over levende hegn, med rotoren helt fri af hegnene. Den lange lige række står entydigt. Fra nogle standpunkter, hvor man er tæt på bevoksning, kan vindmøllerne give ekstra dybde til oplevelsen. Der er ikke fundet steder, hvor vindmøllerne generer oplevelsen af sletten. Vindmøllerne er markante og dominerende i de nordlige to tredjedele af nærzonen. I den sydlige tredjedel er de mindre markante på grund af flere småskove. I nærzonen opleves overgangen til Hammer Bakker markant. I dele af engområderne nordøst for vindmøllerne vil møllerne overskygge denne oplevelse, hvis de for beskueren står lige foran bakkerne. Flere steder virker overgangen dog mindre markant, fordi nærtstående hegn skjuler den nederste del af bakkerne. Mellemzonen I mellemzonen er vindmøllerne i skalamæssig overensstemmelse med de øvrige landskabselementer. Man oplever stadig det store slettelandskab, og vindmøllerne giver ofte bedre opfattelse af, hvor vid udsigten er. Overgangen til Hammer Bakker er markant i den nordvestlige del af mellemzonen, hvor vindmøllerne ikke influerer på oplevelsen. I den østlige del er oplevelsen mindre markant, idet man er mindst otte km borte. På visualisering nr 13 og 14 øst for Hjallerup og i Try Enge overskygger vindmøllerne Hammer Bakker, mens man på visualisering nr 11 og 14 fra Rørholt og Gettrup Bro ikke oplever bakkerne bag bevoksning og bebyggelse. Det er vurderet, at vindmøllerne generelt harmonerer med slettelandskabet. Oplevelsen af overgangen specielt til de markante Hammer Bakker kan blive overdøvet i de nordøstlige og østlige retninger. Fra nogle vinkler forstærkes landskabets tekniske præg. Det gælder specielt fra nord i bakkerne og fra Hammer Bakker mod sydvest. Fjernzonen I fjernzonen vil vindmøllerne blive oplevet fra udsigtspunkter og højhuse i Aalborg, hvor de vil stå bag ved - og blive overdøvet af - de mange tekniske anlæg omkring Nordjyllandsværket. Desuden vil man opleve dem de steder i slettelandskabet, hvor der er frit udsyn. Det vil primært være syd for Brønderslev og nordøst for Ulsted. På grund af afstanden vil de oftest være utydelige, eller helt forsvinde i dis. Oplevelsen fra nærmeste byer Uggerhalne Uggerhalne er nærmeste by. Byen ligger lige vest for motorvejen, der er et dominerende element mellem byen og projektområdet. Vindmøllerne er vist på visualisering nr 2 fra byens østlige udkant, hvor man er nærmest på vindmøllerne. Møllerne er herfra markante, men bliver overskygget af højspændingsledninger. Det er vurderet, at der ikke vil blive en væsentlig visuel påvirkning af oplevelsen af landskabet fra Uggerhalne, idet de uforstyrrede landskabsudsigter ligger i retningen nordvest og ikke i retning mod vindmøllerne. Grindsted Grindsted ligger fire km fra vindmølleområdet. Der er visualiseret fra byens sydøstlige udkant på visualisering nr 3. Vindmøllerne er herfra markante og overdøver vindmøllerne i Try Enge, som kan ses over hegnene bag de nye vindmøller ved Lyngdrup. Det kan eventuelt virke forstyrrende, når vingerne roterer, at de to grupper står lige bag hinanden. Vindmøllerne i Try står dog syv km længere væk end den nærmeste mølle i Lyngdrup, så man vil oftest ikke se vingerne. Det er vurderet, at udsigten fra Grindsted mod øst er ændret, de nye vindmøller vil stå markante, men harmoniske i landskabet. Der vil således ikke være en væsentlig forringelse af udsigten mod øst. Hjallerup De sydlige dele af Hjallerup består af villakvarterer. Villaerne ligger bag høj, tæt bevoksning, så der er visualiseret fra et nyt villakvarter, der ligger vest for byen og højere end engene. Se visualisering nr 4. Udsigten mod syd er i dag præget af tekniske elementer med højspændingsledninger, skorstene og kartoffelmelsfabrikken. Vindmøllerne vil forstærke det tekniske præg, så udsigten bliver domineret af tekniske anlæg, men en randbeplantning vil med tiden skærme for udsigten..
Langholt Langholt ligger på Bjerget, en mindre bakke sydvest for projektområdet, fire km borte. Byen er relativt lukket mod nord, blandt andet på grund af et skovområde nordvest for byen ved Hedegårde. Der er ikke fundet visualiseringspunkter fra selve byen, der ligger på den sydvendte bakke. Derfor er der visualiseret fra kirkegården, der ligger på bakkens kant med udsigt til landskabet mod nord. Bevoksning på kirkegården medfører, at kun en vindmølle er synlig på billedet. Derimod er der god udsigt til kartoffelmelsfabrikken, der ligger halvt så langt borte som projektområdet. Det er vurderet, at der ikke er nogen væsentlig visuel påvirkning af landskabsoplevelsen fra Langholt. Oplevelsen fra motorvejen Vindmøllerne er visualiseret fra motorvejsafkørslen ved Lyngdrup samt fra rastepladsen ved Hjallerup på visualisering nr 1 og 6. Begge steder ser man vindmøllerne bag bevoksning, og slettelandskabet bliver ikke oplevet. Når man kører på motorvejen mellem de to punkter, vil man se ind til vindmølleparken. Vindmøllerne vil stå med en afstand på minimum 800 m til motorvejen. Trafikanterne i både nord- og sydgående retning vil på strækningen opleve vindmøllerne ude til siden. De vil Foto 4.3 Gerå. Landskabet ved Lyngdrup er præget af åer, enge og moser samt mange levende hegn. næppe få en oplevelse af at køre ind i vindmøllerne, hvilket kunne forårsage farlige undvigemanøvrer. Vindmøllerne vil fra vejen blive oplevet store og markante. De kan blive oplevet som en påmindelse om, at den vedvarende energi skal erstatte de fossile brændstoffer. Visuel påvirkning af kulturlandskabet Middelalderkirker På kanten af nærzonen ligger Horsens Kirke i Langholt på byens nordlige kant. Kirken opleves markant i landskabet et par km mod nord. Vindmøllerne vil ikke påvirke oplevelsen af kirken, da man vil have vindmøllerne bag sig, når man oplever kirken markant. Fra syd er kirken mindre markant. Den kan dog opleves fra landevejen nord for Stae, som vist på visualisering nr 12. Herfra er der ikke konflikt med vindmøllerne, idet de står en del til højre for kirken. Udsynet fra kirkegården bliver ikke væsentligt generet, som vist på visualisering nr 5. Det er vurderet, at der ikke er væsentlige konflikter med oplevelsen af Horsens Kirke eller med udsynet fra kirken. Langholt Hovedgård Langholt Hovedgård ligger omgivet af høj bevoksning og markerer sig ikke i landskabet. Omgivelserne er udlagt til naturområde for at bevare landskabet med store markenheder, diger og løvskov. Vindmøllerne påvirker ikke beskyttelsen af naturområdet. Hammer Bakker Hammer Bakker er det mest udnyttede rekreative område i kommunen. Fra et mindre område ved Tvillingehøje kan man se ud over landskabet mod nordøst. Vindmøllerne vil markere grænsen mellem naturområdet og produktionslandskabet, ligesom kartoffelmelsfabrikken gør det i dag. Vindmøllerne vil ikke hindre den rekreative udnyttelse af det store naturområde i Hammer Bakker, men udsigten fra Tvillingehøje vil være ændret. 63
Page 1 and 2:
Vindmøller ved Lyngdrup VVM-redeg
Page 3 and 4:
Indhold 1 Indledning 1.1 Projektfor
Page 5 and 6:
Påvirkning af klima og beskyttet n
Page 7 and 8:
undersøges og beskrives. Herunder
Page 9 and 10:
Kulturlandskabet Der er ikke fundet
Page 11 and 12: Skyggekast Skyggekast er genevirkni
Page 13 and 14: Kort 3.2 Vindressourcerne Vindenerg
Page 15 and 16: perne 3 - 7 omkring Limfjorden, øs
Page 18 and 19: 18 4 Landskabelige forhold 4.1 Land
Page 20 and 21: 20 Kort 4.2 Eksisterende forhold, v
Page 22 and 23: 22 bag bevoksning samt de mange eks
Page 24 and 25: 24 1Nærzone. Eksisterende forhold
Page 28 and 29: 28 4 stk 80 m høje møller i Try E
Page 36 and 37: 36 80 m høje vindmøller i Try Eng
Page 40 and 41: 40 9Mellemzone. Eksisterende forhol
Page 42 and 43: 42 10 Mellemzone. Eksisterende forh
Page 46 and 47: 46 Horsens Kirke Eksisterende forho
Page 48 and 49: 48 170 m høj skorsten på Nordjyll
Page 50 and 51: 50 Eksisterende forhold ved Try Eng
Page 52 and 53: 52 „Visualisering“ og samtidig
Page 54 and 55: 54 Eksisterende forhold set mod nor
Page 58 and 59: 58 Eksisterende forhold ved motorve
Page 60 and 61: 60 Eksisterende forhold set mod nor
Page 64: 64 Visuelt samspil med andre vindm
Page 67 and 68: Kort 5.1 Oversigt over naboboliger
Page 69 and 70: AVisualisering ved nabo 1. Visualis
Page 71 and 72: BVisualisering ved nabo 3. Visualis
Page 73 and 74: Kort 5.3 Støjkurver ved projektfor
Page 75 and 76: Kort 5.4 Skyggelinjer Ny vindmølle
Page 77 and 78: klokkeslet klokkeslet klokkeslet m
Page 79 and 80: Foto 6.2 Omgivelserne set mod vest
Page 81 and 82: pil og vil givetvis i løbet af en
Page 83 and 84: størrelse, er lille, og den giver
Page 85 and 86: og uundværligt, idet reduktionen k
Page 87 and 88: 7.6 Socioøkonomiske forhold Det vu
Page 89 and 90: Støjniveauet på maksimalt 44 dB(A
Page 91 and 92: Kapitel 3, Beskrivelse af anlægget
show all

Vindmøller ved Lyngdrup, VVM-redegørelse og miljørapport, August ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?