VVM-redegoerelse og miljoerapport for en ... - Kommuneplan

alleroed.odeum.com

VVM-redegoerelse og miljoerapport for en ... - Kommuneplan

Visualisering

I forhold til naboboligerne er der - som vist på de foregående

sider - visualiseret fra fem naboboliger i det åbne

land. Det er fra nabobolig nr. 2, 6, 9, 15 og 22. Boligerne

ligger henholdsvis nordøst, sydvest, og nord-nordvest

for møllen. Desuden giver visualisering 5, 7 og 20

i kapitel 4 også et indtryk af naboforholdene.

Konklusion på visuel påvirkning

Nabobolig 2 og 6 er de naboboliger, hvor beboerne fra

opholdsarealer i haven, mest markant vil opleve vindmøllen,

da vindmøllen vil betyde, at der fra disse steder

vil være en væsentlig forandring af udsigten. Nabobolig

15 er tættest på vindmøllen og vil med den halvåbne have

få udsigt til møllen, som vil virke stor.

Fra naboboligerne 16 og 17 vil den nye mølle også blive

oplevet markant fra dele af boligen og dele af haven,

på grund af boligernes orientering og havernes orientering

og åbne karakter. Fra naboboligerne 3, 24 og 9 vil

den nye mølle til en vis grad blive oplevet markant på

grund af boligernes og havernes orientering eller nærhed

til møllen. Oplevelsen af møllen fra haven ved nabobolig

9 vil være mere tydelig i vinterhalvåret.

5.2 Støjpåvirkning

De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er nærmere

behandlet i afsnit 1.4. Reglerne i Støjbekendtgørelsen

Foto 5.3 Lyngevej ved nabobolig 23 og 22, der er skjult på

billedet, med området mod erhvervsområdet og

vindmøllen til venstre.

betyder, at vindmøllen ved Widex ikke må støje mere

end 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis

42 dB(A) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal

ved nabobeboelse i det åbne land.

I boligområdet i Vassingerød landsby, der er støjfølsom

arealanvendelse, må møllen ikke støje mere end

39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis

37 dB(A) ved 6 m/s.

Miljøstyrelsen har i en afgørelse i en klagesag efter

miljøbeskyttelsesloven fra 2004 taget stilling til områder,

der faktisk anvendes til boligformål i landzone.

Styrelsen nåede i afgørelsen frem til, at seks boliger,

der lå i landzone på en side langs en vej som parcelhuse,

måtte betragtes som et område til åben og lav

bolig bebyggelse, og dermed støjfølsom anvendelse efter

Støjvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr.

5/1984, uanset, at området lå i landzone.

Da naboboligerne ligger i spredte små klynger, med

højst fem boliger i en samling, vurderer vi, at ingen af

de 24 naboboliger i det åbne land, falder ind under miljøstyrelsens

afgørelse fra 2004.

En ændring af støjen på 3 dB(A) betyder målemæssigt

en halvering eller fordobling af støjniveauet, mens

det menneskelige øre oplever en ændring på 8 – 10

dB(A) som en halvering eller fordobling.

Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til

vindmøllen, af de klimatiske forhold, som vindens retning

og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed,

samt af de vindmølletekniske forhold. De vind-

Foto 5.4 Nabobeboelse 24 fotograferet mod nordvest fra

grundens hjørne ved Svanevej

mølletekniske forhold er fastlagt for hver mølletype,

blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø.

Støjen fra de store vindmøller stammer primært fra

vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan give

støj, og fra kølesystemet, især køleblæsere, på nogle

modeller. Den aktuelle mølle ved Widex vil sandsynligvis

ikke få en køleblæser.

Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøllen

fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være.

Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt „rentone”,

det vil sige en tydelig hørbar tone, vil den normalt være

meget generende.

Hvis der måles rentoner fra en vindmølle, vil der i

støjberegningen blive tillagt yderligere 5 dB(A) for den

pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle

må der ikke være rentoner, der oftest vil være

mekanisk støj fra gear og lejer. Tonerne kan eventuelt

opstå, når møllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det

være en fejl i møllen, som ejeren skal udbedre.

En voksende bekymring i befolkningen for, at de

store vindmøller udstråler væsentligt mere lavfrekvent

støj end de møller, der allerede er opstillet, var med til

at få igangsat et projekt, der blandt andet skulle afklare,

om støjen fra moderne vindmøller har et væsentligt

indhold af lave frekvenser og infralyd. Projektet

gennemføres i samarbejde mellem Risø DTU, DONG

Energy, Aalborg Universitet og DELTA, med DELTA

som projektleder. Det er finansieret af Energistyrelsen

under EFP06-programmet, og supplerende støtte er givet

fra Vestas Wind Systems A/S, Siemens Wind Power

A/S, DONG Energy, Vattenfall AB Vindkraft og E.ON

Vind Sverige AB. Desuden har Vindmølleindustrien og

Miljøstyrelsen deltaget i følgegruppen bag projektet.

Den 28. maj 2008 afholdt DELTA en workshop, hvor

projektets hidtidige resultater og konklusioner blev

fremlagt og debatteret. Projektet gennemførte målinger

på prototyper af store vindmøller, vindmøller over

2000 kW, på Høvsøre Prøvestation. Projektet har blandt

andet afklaret, at:

# Store vindmøller udstråler ikke hørbar infralyd. Niveauerne

er langt under høretærsklen.

# Den lavfrekvente aerodynamiske støj er ikke me-

113

More magazines by this user
Similar magazines