VVM-redegoerelse og miljoerapport for en ... - Kommuneplan

128
8 Sundhed og overvågning
8.1 Påvirkning af sundheden
Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og
indirekte på en række områder. Blandt de umiddelbart
indlysende finder man:
- Reduktion af emissioner fra kraftværker
- Støjpåvirkning
- Skyggekast ved naboboliger
Reduktion af emissioner
Vindmøllen vil reducere udledningen af CO 2 med en
mængde, der svarer til knap en tiendedel promille af
Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Dertil kommer en reduktion
af udledning af bl.a. svovl- og kvælstofoxider
fra kraftværkerne.
Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet,
naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet
fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i
den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker.
Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske
omkostninger ved forskellige energiproduktioner
har også sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte
eksterne omkostninger. Reference /1/
Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel
drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser
og stormskader - og med syreregn, smog, arbejds- og
sundhedsskader.
Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser
sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage
og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin
for astmatikere samt for tidlig død.
EU har i forskningsprojektet ”ExternE – Externalities
of Energy” beregnet de eksterne omkostning ved
elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte
lande.
I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet
produceret på kulkraft beregnet til 30 – 52 øre pr.
kWh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre
pr. kWh. Reference /2/
Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har i 2004 beregnet,
hvor meget det koster, at kraftværkernes luftforurening
påvirker sundheden, og DMU prissætter
sygdomsvirkningen til 2,24 eurocent, eller 17 øre per
kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke
i beregningen. Reference /3/
DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den
del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed,
og som skyldes forurening med SO 2, NO x og partikler.
Reference /4/
Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund
af væsentligt mere præcise atmosfæriske beregninger
og et mere præcist datagrundlag for befolkningens
fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at
prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg
Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget
Vestforbrændingen svinger fra
0,42 eurocent pr. kWh over 3,44 til 6,34 eurocent pr.
kWh over årene 2003 – 05. Højst for Vestforbrændingen
og lavest for Amagerværket.
Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af
tungmetalforureningen og uden CO 2-omkostningen.
Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca. 7 øre pr. kWh
ved en CO 2-kvotepris på 150 kr pr. ton. Reference /5/
Vindenergien kan således spare samfundet for store
udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske
kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og
dermed en lykkeligere tilværelse.
Støjpåvirkning
Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først
og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet,
og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen.
Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt
siger man, at uønsket lyd er støj. Støj har sundhedsskadelige
virkninger på mennesker og kan ved længere tids
påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. Ifølge
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan trafikstøj
medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær,
hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk,
forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle
påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke
børns indlæring og motivation. Reference /6/
En støjpåvirkning på 65 dB(A) er anset for et kritisk
niveau. Reference /7/
Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier for
hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske
anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomheder
målt udendørs varierer over ugen og over døgnet
fra 45 dB(A) til 35 dB(A) i områder med åben og lav boligbebyggelse,
som eksempelvis villakvarterer. Lavest om
natten, da man er mere følsom for lyd, når man skal sove.
Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres
produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme.
For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et mak-
Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier