VVM-redegoerelse og miljoerapport for en ... - Kommuneplan

alleroed.odeum.com

VVM-redegoerelse og miljoerapport for en ... - Kommuneplan

128

8 Sundhed og overvågning

8.1 Påvirkning af sundheden

Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og

indirekte på en række områder. Blandt de umiddelbart

indlysende finder man:

- Reduktion af emissioner fra kraftværker

- Støjpåvirkning

- Skyggekast ved naboboliger

Reduktion af emissioner

Vindmøllen vil reducere udledningen af CO 2 med en

mængde, der svarer til knap en tiendedel promille af

Danmarks Kyoto-forpligtigelse. Dertil kommer en reduktion

af udledning af bl.a. svovl- og kvælstofoxider

fra kraftværkerne.

Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet,

naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet

fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i

den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker.

Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske

omkostninger ved forskellige energiproduktioner

har også sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte

eksterne omkostninger. Reference /1/

Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel

drivhuseffekt - eksempelvis tørke, oversvømmelser

og stormskader - og med syreregn, smog, arbejds- og

sundhedsskader.

Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser

sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage

og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin

for astmatikere samt for tidlig død.

EU har i forskningsprojektet ”ExternE – Externalities

of Energy” beregnet de eksterne omkostning ved

elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte

lande.

I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet

produceret på kulkraft beregnet til 30 – 52 øre pr.

kWh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre

pr. kWh. Reference /2/

Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har i 2004 beregnet,

hvor meget det koster, at kraftværkernes luftforurening

påvirker sundheden, og DMU prissætter

sygdomsvirkningen til 2,24 eurocent, eller 17 øre per

kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke

i beregningen. Reference /3/

DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den

del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed,

og som skyldes forurening med SO 2, NO x og partikler.

Reference /4/

Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund

af væsentligt mere præcise atmosfæriske beregninger

og et mere præcist datagrundlag for befolkningens

fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at

prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg

Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget

Vestforbrændingen svinger fra

0,42 eurocent pr. kWh over 3,44 til 6,34 eurocent pr.

kWh over årene 2003 – 05. Højst for Vestforbrændingen

og lavest for Amagerværket.

Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af

tungmetalforureningen og uden CO 2-omkostningen.

Sidstnævnte sætter Energistyrelsen til ca. 7 øre pr. kWh

ved en CO 2-kvotepris på 150 kr pr. ton. Reference /5/

Vindenergien kan således spare samfundet for store

udgifter til sundhed og miljø. For det enkelte menneske

kan det betyde mindre sygdom og bedre miljø, og

dermed en lykkeligere tilværelse.

Støjpåvirkning

Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først

og fremmest et sus fra vingerne, idet de passerer tårnet,

og luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen.

Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt

siger man, at uønsket lyd er støj. Støj har sundhedsskadelige

virkninger på mennesker og kan ved længere tids

påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. Ifølge

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan trafikstøj

medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær,

hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk,

forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle

påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke

børns indlæring og motivation. Reference /6/

En støjpåvirkning på 65 dB(A) er anset for et kritisk

niveau. Reference /7/

Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier for

hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske

anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomheder

målt udendørs varierer over ugen og over døgnet

fra 45 dB(A) til 35 dB(A) i områder med åben og lav boligbebyggelse,

som eksempelvis villakvarterer. Lavest om

natten, da man er mere følsom for lyd, når man skal sove.

Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres

produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme.

For vindmøller er der derimod ved lov fastsat et mak-

Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier

More magazines by this user
Similar magazines