læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

180
Jo, jeg vil da gerne hjælpe mennesker i nød, men jeg vil ikke gøre det til livets
mening! Fandme nej!
Gud, giver du mig ikke lov til at være glad for mig selv, lidt? I stedet for altid at
gå rundt med dårlig samvittighed, fordi jeg ikke er god nok ved de andre? Hvad?
Fordi jeg ikke »er noget« for andre? Eller var det bare det, du kom for at sige: at
vi skulle »være noget« for hinanden? Det tror jeg ikke. Hvad nyt og hvad glædeligt
skulle der være i det. Det er jo blevet sagt så mange gange før. Jeg tror, du
kom for at gøre os gladere for os selv - jeg tror, du kom med en god samvittighed
til alle os, der i sandhedens navn tør indrømme, at næsten ikke interesserer os ret
meget. Gjorde du ikke, Gud?
Yes, my boy!!!
Tak, du gamle! Det er forløsende at skrive dagbog.
Paamiut den 5. maj
Havde besøg af Torbjørn og Anne Mette i går aftes til rensdyrkoteletter og kaffe.
Det var meget hyggeligt, men Anne Mette snakker meget og hører dårligt.
Nåmen ellers. Fik endelig installeret Windows 3.11 i Abels computer. Så nu står
det i hvert fald på dansk. Gud ved om det hjælper. En gammel fisker med store
menneskelige kvalifikationer, men herregud - hans fingre kan ikke nå omkring
musen, så han må bruge begge hænder, og det er jo bare ikke... Han siger meget,
og det jeg forstår er godt, men der er meget - meget - jeg ikke forstår! Her til aften
var der på biskoppelig opfordring mindegudstjeneste for befrielsen, men der
kom kun 12, så befrielsen har vel ikke krænget de store følelser ud her i byen.
Abels kone Vitta er syg. Parkinsons. Ser også træt og grå ud.
Vores nye computer er ikke kommet endnu. De siger ellers, de har sendt den med
luftpost allerede den 19. april, så den kommer vel.
Troels og Ida er i praktik. Troels i Narsarsuaq, hvor han har kedet sig en del -
bortset fra da han fik lov til at køre truck en hel dag. Ida er på Great Greenland,
hvor hun netop i dag er begyndt at sy sine egne sælskindstøfler. Det er vist noget
lala med den praktik...
Vi sluttede konfirmandtimerne af med at se Brødrene Løvehjerte, men de var ikke
vildt begejstrede og ville vist hellere have haft rigtig undervisning. Vi slutter
af i kirken i morgen formiddag.
Paamiut den 8. maj
I Danmark er det vår, men også her er solen omsider brudt igennem det grå skydække.
De 14 dage er gået, og det er længe at være hjemmefra! Men konfirmationen
gik godt. Jeg tror kunderne var tilfredse. Jeg prædikede over en selvvalgt
tekst fra Johannesevangeliet kap 7 - alternativt evangelium var den samaritanske
kvinde, og læsningen var fra Esajas - alt sammen handlede om det levende vand.
Alt sammen udmærket men selvfølgelig intet respons, hvad der også er i orden.
De så glade ud.
Bagefter var der kaffemik de tre steder, hvilket også var hyggeligt, og så kunne
jeg slappe af resten af dagen. Men en halv time før festen blev jeg inviteret ind på
hotellets festsal til konfirmation, men jeg orkede det ikke - eller rettere jeg turde
ikke af hensyn til mit gamle traume - det vækkede virkelig noget i mig - det med
at blive inviteret i sidste øjeblik. Det kan jeg ikke klare. Jeg ser straks mig selv
ankomme til alles undren og hører det hviskende: Hvem har inviteret ham? Jeg
tror det går tilbage til engang, der var møde i præstegården i Gårslev - jeg var vel
en 14 år - og så blev jeg nærmest kaldt ind til kaffen, hvilket jeg ikke havde lyst
til. Mor pressede på, hvilket gjorde mig desperat, så jeg sagde, at jeg ikke ville,