læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

264
dag for os alle sammen!
Vi købte i juli måned en tredjedel af "Rødfisken", Viksund, 22 fod med dieselmotor. Den
sejler ikke så hurtigt, men er en god, solid og rummelig båd. Andelen var på 25.000 kr., så
det var overkommeligt, men til gengæld råder vi jo så kun over den hver tredje week-end
samt nogle hverdage, og det passer ikke altid sammen med, at vejret er godt. Men nogle
dejlige ture blev det alligevel til. Nu går vi til navigation på aftenskole og skal også have
certifikat til VHF-radio. En af de sidste week-ends, båden var i vandet her i efteråret kom
Erik og Troels hjem i en sand jagtrus med 23 lomvier - dagen før havde også Jens været
med ude og skyde sine første lomvier, og det havde de det egentlig helt godt med, og vi har
lidt vinterforråd i fryseren.
Jens er meget glad for G.U. (den gymnasiale uddannelse, samme faglige krav som i Danmark
i de enkelte fag, men f.eks. kan man ikke få tysk eller fransk, men skal derimod have
grønlandsk, hvad der jo er rimeligt nok. Ellers foregår al undervisning på dansk). Det med
tysk kan måske blive et problem. Han tænker på at blive svagstrømsingeniør. Han er sammen
med en kammerat medlem af en radioamatørklub, hvor alle de andre er voksne. Så er
han med i et gymnasieband, hvor han spiller keyboard, som ellers har stået næsten urørt, siden
vi flyttede fra Danmark. De har en rigtig god musiklærer, så de er allerede nået langt.
Ydermere er han blevet meget engageret i håndbold. Holdet blev grønlandsmestre sidste år,
så er der noget at leve op til, og de træner efter alle kunstens regler.
Troels har det som en fisk i vandet. Han har masser af kammerater og elsker friluftslivet.
Han spiller fodbold og har i den forbindelse været på turnering både i Narssaq og Nanortalik.
Han er frisk dreng endnu, fuld af humor, mens Ida er kommet i pubertetsalderen med
alt, hvad deraf følger. Hun udvikler sig til at blive en spændende og flot pige, og hun er ikke
bange for at sige sin mening. Som deres klasselærer sagde ved sidste forældremøde: man
skal ikke tage fejl af hende, hun er meget respekteret af klassekammeraterne, og hvis nogen
skejer ud, kan et par lynende øjne fra Ida hurtigt sætte dem på plads, inkl. Troels. De starter
antageligt på G.U. om 2 år og må så gå l.g om i Danmark, hvis vi flytter tilbage i 97.
Jakob går ligesom de andre i dansktalende klasse, men han er sidste årgang. Klasserne under
får integreret dansk/grønlandsk undervisning. Det er spændende, hvordan det går med
det, om niveauet kan holdes, om børnene bliver dobbeltsprogede (eller halvtsprogede),
o.s.v. Jakob glæder sig over, at der er kommet sne igen, så han kan kælke og stå på ski, men
ellers er det computerspil, der er den helt store interesse - og en videofilm går man da heller
ikke af vejen for. Og KNR (Grønlands TV) er så flinke at sende en amerikansk film hver aften.
Det kan så være lidt svært at holde øjnene åbne i skolen dagen efter, men til gengæld
får man da lært noget engelsk om aftenen. Det bruger han i frikvartererne sammen med Niko,
hvis mor er irer og far tysk læge, og de fryder sig over at kunne snakke løs uden at de
andre kan forstå dem. Jakob morer sig over den irske accent, som han kan gengive ganske
nøjagtigt. Han er udstyret med et kolossalt sprogtalent.
Bamse har travlt med at forskønne Julianehåb som far til adskillige kuld hvalpe, så nu går
der en hel del små "Bamser" rundt i byen og er bare så kære.
Erik har mere tid til rådighed her end i Danmark og kan dyrke den del af sit arbejde, han
holder mest af, nemlig at skrive. Det er også hans hobby, så powerbooken er sjældent ledig.
Han har sammen med sin kollega, Jakobine udgivet en bog på grønlandsk til brug for undervisning
af 4. klasses elever i kristendom (dåbsoplæring). Deres næste projekt er en bibelhistorie
for børn. Desuden er han i gang med en roman.
Jeg selv har travlt på arbejde og brager også meget af min fritid på fysioterapi. Det har været
nødvendigt for at komme ajour med somatisk fysioterapi samt genopfriske alt det, jeg
havde glemt, men nu er jeg ved at have mere check på det, og det er jo rart. Jeg har en vældig
sød og dygtig medhjælper, Anja (den tredje i løbet af et år). Hun er 25 år gammel og har
arbejdet sammen med tre tidligere fysioterapeuter, så hun kan meget. Hun var i Danmark,
da vi kom og uddannede sig til kosmetolog i Odense. Hun ville gerne have fysioterapeutuddannelsen,
men skal have højere karakterer i matematik og fysik, for at komme ind. Nu
har hun fået tilbudt en læreplads som materialist i Nuuk til juli, så det kan være at hun vælger
det i stedet for, og det er så også en naturlig forlængelse af kosmetologuddannelsen. Jeg
er eneste fysioterapeut i hele Sydgrønland, og når jeg er på tjenesterejse til Nanortalik eller
Narssaq eller en af bygderne klarer Anja opgaverne hjemme (på sygehuset altså!!)
Så vidt 1994. Til næste år regner vi med at tage på sommerferie i Danmark fra midt i juni til
sidst i juli. Vi glæder os allerede til at gense landet og ikke mindst alle jer, som vi ikke har