læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

fonsboel.dk

læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

6

sker. Menneskene virker utrolig overfladiske - kun interesserede i motorbåde,

knallerter, sprut og skæg og ballade. Den ungdom, som skal bære landet, når det

skal finde sin identitet, er en flok tyggegummiædende, cowboytøjklædte, poppede

ofre for den kapitalisme, som holder Grønland kunstigt i live, fordi landet udgør

et marked for biler, motorer, farvefjernsyn etc., etc. Den åndelige ballast, som

skal gøre de materielle goder til ramme om og ikke indhold i tilværelsen ("er ikke

livet mere end maden?"), er tilsyneladende borte. Menneskene svæver frit i luften

- som kastebolde, der styres af forskellige, tilfældige vinde. Grønlænderne savner

rod ... De har ikke den kulturarv, som vi (stadig?) nyder godt af. De er revet ud af

deres sammenhæng, og kan ikke vende tilbage til fangeridyllen. For så vidt har

Lars Chemnitz ret, når han kalder det for romantiske drømme, men på den anden

side står han og hans meningsfæller (den grønlandske overklasse) i fare for at

sælge Grønland helt og aldeles til den tekniske fremgang og dominans og dermed

åndelig og kulturel ørken.

Er det grønlandske folk da fortabt? Nej. Der er stadig en dør på klem, og det er

kirkedøren. Her er den fælles, folkelige kulturbaggrund, som må være grundlaget

for den nye åndelige vækkelse. Tænk på, at kirken er 300 år! Og det er da også i

menighedsfællesskabet, man får det lyseste indtryk af Grønland og de største

forhåbninger til fremtiden. Oplev denne mærkelige på en gang jublende og lovprisende,

flerstemmige salmesang, som dog rummer umiskendelige dybt bedrøvede

undertoner...

Ingen steder som i Grønland kan man se det groteske, latterlige og morderiske i

kapitalismen. Tænk på, at der drøner et hav af biler, knallerter og sågar motorcykler(!)

rundt i disse af naturen særdeles afgrænsede byer. Landet giver et kæmpeunderskud,

så man pumper penge ind i det for at holde det gående som et marked

for alle disse latterlige forbrugsgoder... det er i hvert fald ikke for menneskenes

skyld, man holder landet kørende.

Og så alligevel dukker den ukuelige grønlandske mentalitet op som en hån mod

alt det, jeg har siddet og skrevet. De sidder her ved siden af og spiller kort - ikke

for at vinde, men for at have det skægt sammen. De ejer jo ikke vores konkurrencementalitet,

forstår ikke vores opsparingsmentalitet.

Jeg ved ikke - måske er der alligevel et lille håb for os...

More magazines by this user
Similar magazines