læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

More documents

Recommendations

Info

70 Jakobshavn den 3. april Den 27.3. kl. 10,50 fik vi en søn. Fødslen gik hurtigt – i forhold til Jenses fødsel. Kirsten fik veer kl. 5 om morgenen – kl. 7 gik hun i varmt bad – kl. 8 tog vi på sygehuset efter at have tilkaldt Lisbeth som babysitter, og kl. 10,50 kom den store dreng ud. Det gjorde ondt, og Kirsten måtte sys sammen bagefter, men bortset fra det, var alt i orden – ja, lige bortset fra, at navlestrengen sprang, men det betød vist ikke noget. Jeg optog det på video. Han er en dejlig dreng – stille og rolig og han sutter gevaldigt på mors dejlige bryster.
4. Del: Julianehåb 1993 - 96 Efter to år i Jakobshavn flyttede vi til Danmark, hvor jeg blev præst i Føns- Ørslev-Udby-Husby sogne på Nordvestfyn, men det er en helt anden historie. Efter 7 år her rejste vi tilbage til Grønland – nærmere betegnet Julianehåb eller Qaqortoq, hvor jeg havde fået stilling som præst for den danske menighed. Jeg havde fået tre års orlov, så jeg kunne vende tilbage til Fyn, hvis jeg ønskede det. I Qaqortoq begyndte jeg igen at føre dagbog… Julianehåb den 1. november Skyerne hænger lavt ned over byen. En enlig isskosse har lagt sig midt ude i fjorden, hvor en enkelt jolle er på vej hjem. Det har regnet støt de sidste par dage. Det grå tørvejr har været lyspunkter. Der er ikke mange mennesker på gader og stier. Man holder sig inden døre for ikke at blive påvirket af det deprimerende vejr. Man går ellers meget her i byen, som jo ikke er større end tobak for en skilling i dette enorme landskab med dets ældgamle slidte fjelde. Byen er en ny foreteelse, som stædigt påstår at have ret til at være her, selv om den ikke har spurgt om lov. Somme tider gør naturen da også, hvad den kan for at jage byen og dens mennesker væk med storme og laviner og kulde, men så er det, som om den forbarmer sig eller fortryder, og pludselig viser den sig fra sin mest yndefulde og indtagende side - og byens mennesker kommer forbavsede og forsigtigt forskræmte ud af deres huse og misser mod solen, inden ansigtet krøller sammen i glæde, og man råber glæden over til de andre: ila, ila sila alianaak!! Der skal så lidt medgang til for at glemme modgangen - eller er det omvendt? Byen har ligget her et par hundrede år, men går man bare lidt ud i fjeldet, skal man ikke regne i århundreder men i årtusinder, for sådan har landet ligget med sine fjelde, sine fjorde og søer, og derude føler man sig meget lille. Måske fornemmer du her ude naturens store pulsslag - havet, der hæver og sænker sig i takt med ebbe og flod som et mægtigt åndedræt - vel egentlig det samme pulsslag, som banker i dine egne årer - det samme åndedræt, som bevæger dit eget bryst. Hvis man er religiøs, kommer man tæt på sin skaber - den skaber, som har sat det hele i gang, og måske kan du fornemme det samme pulsslag - livets rytme - i folkets gudstjeneste, hvor den langsomme salmesang afspejler den natur, folket lever i og af. Jeg tænker somme tider på, hvad den danske salmetone afspejler - måske trafikkens hurtige rytme, hvor vi ikke har tid til at dvæle på tonerne men må se at blive færdige - næsten inden salmen er begyndt. Ægte nok - for sådan er trafikken på motorvejen - som rockmusikkens rappende rytme, der lyder så vred og utålmodig i forhold til naturen heroppe. Også i forhold til byens trafik, hvor selv det at cykle virker fortravlet i forhold til alle de, som går så langsomt og på en måde værdigt og rigtigt - som salmesangen, hvor man finder hinanden, lytter sig frem til en harmoni og sukker velbehageligt, når salmen er færdig - eller rettere - langsomt er tonet ud. Ah, det gjorde godt med sådan en salme! Man synger en salme med sådan en indre vemodig glæde, som gør godt - næsten seanceagtigt ude af tid og rum - til gensidig vederkvægelse langt mere end opbyggelse. Og det er måske noget af det, der griber os ved disse folk - at man ikke 71
Page 1 and 2:
Brudstykker af et kældermenneskes
Page 3 and 4:
Mig, mig, mig… Jeg fortæller det
Page 5 and 6:
Vi var oppe og se kirkegården med
Page 7 and 8:
2. Del: Fiskenæsset 1981 - 84 I 19
Page 9 and 10:
meget for det, og Jens frøs hjerte
Page 11 and 12:
Fiskenæsset den 8. november Sønda
Page 13 and 14:
Børneparkeringen. På søndag har
Page 15 and 16:
på et nyt sted. Det kom frem i gå
Page 17 and 18:
Ellers er problemet for tiden at l
Page 19 and 20: På tirsdag skal vi have kaffemik o
Page 21 and 22: gæld med, så må vi højst bruge
Page 23 and 24: Jeg spurgte Titken, hvad vi skulle
Page 25 and 26: - også med mig selv - for at få t
Page 27 and 28: ma. Det starter kl. 7 om morgenen,
Page 29 and 30: går helt på tværs af vores mater
Page 31 and 32: Mor har det stadigvæk skidt. Jeg t
Page 33 and 34: sammen med Jens. Jeg har snakket me
Page 35 and 36: Fiskenæsset den 13. september Det
Page 37 and 38: Fiskenæsset den 5. november Hjemme
Page 39 and 40: le Tobias - Tobias og hans far druk
Page 41 and 42: ser tegn på lidt frygtsomhed - det
Page 43 and 44: Forleden dag fik Kirsten svar på d
Page 45 and 46: Ida er stadig påvirket af sin febe
Page 47 and 48: I går ringede Ellen og Arne og for
Page 49 and 50: Fiskenæsset den 15. maj Endnu et p
Page 51 and 52: Fiskenæsset den 9. juni Jens var g
Page 53 and 54: men vi fortsatte vippeturen til Fæ
Page 55 and 56: Så gik jeg hjem og hejste flaget p
Page 57 and 58: Fiskenæsset den 21. september Vi v
Page 59 and 60: Det er mærkeligt. Det er, som om e
Page 61 and 62: Fiskenæsset den 12. marts I fredag
Page 63 and 64: men en livsform i udvikling frem mo
Page 65 and 66: Vi havde besøg af Peter og Naja +
Page 67 and 68: Jakobshavn den 28. december Julen e
Page 69: Jakobshavn den 19. marts Erik, der
Page 73 and 74: Nu går solen ned, og himmel og hav
Page 75 and 76: hjem med nye fortællinger om isen
Page 77 and 78: Hele tiden huserede der en Kristus
Page 79 and 80: Jeg tror, vi tager fejl. Godt nok e
Page 81 and 82: Og kirken drog ud i alverden med si
Page 83 and 84: Men vi kan erkende, at sådan er vi
Page 85 and 86: - glemt deres eget væsen til forde
Page 87 and 88: lig i sin egen butik - også inden
Page 89 and 90: næsset kunne blive voldsomt forskr
Page 91 and 92: tager sig en ny kone eller en ny re
Page 93 and 94: Nu sidder jeg her og skriver og gø
Page 95 and 96: grænset til din krop eller om der
Page 97 and 98: min egen situation. Fordi alting se
Page 99 and 100: Jeg tror, det er længslen, der hol
Page 101 and 102: 1994 Julianehåb den 1. januar Vi f
Page 103 and 104: Heroppe har man somme tider en forn
Page 105 and 106: oplever, modsiger evangeliet - ogs
Page 107 and 108: Kristus - dit eget liv. Og den som
Page 109 and 110: et rablende vanvid hos mor og far.
Page 111 and 112: Julianehåb den 14. januar Det grå
Page 113 and 114: for at gå i kirke. Stress. Nu får
Page 115 and 116: Et godt udtryk for denne filosofi e
Page 117 and 118: Kuugnaat. Stoltheden overfor famili
Page 119 and 120: Tænk at slippe for krampagtigt at
Page 121 and 122:
Jeg har samlet nogle ting fra dagbo
Page 123 and 124:
kendemærke, at han forstod at lytt
Page 125 and 126:
hvor jeg måske har det fra. Jeg l
Page 127 and 128:
ke at opfatte en fornærmelse som e
Page 129 and 130:
Jeg fik læst en god bid af Brødre
Page 131 and 132:
havde levet i Atlantis for årtusin
Page 133 and 134:
Grønnedal den 18. april Jeg gik en
Page 135 and 136:
I nat ringede en mand til mig for a
Page 137 and 138:
Måske lidt ensomme kvinder alle tr
Page 139 and 140:
Der var et vidunderligt brev fra Ha
Page 141 and 142:
Ankom til Nanortalik planmæssigt i
Page 143 and 144:
Her er iøvrigt fjernsyn på værel
Page 145 and 146:
Jeg kom hjem fra Paamiut efter plan
Page 147 and 148:
I dag var der 7 til gudstjeneste ud
Page 149 and 150:
forgårs fik vi en skellaks stor og
Page 151 and 152:
Det har været tåget de sidste par
Page 153 and 154:
mende. Jeg ledte efter Inger Lumhol
Page 155 and 156:
Det er en søndag i oktober. Nu har
Page 157 and 158:
I løbet af ugen har jeg lavet indl
Page 159 and 160:
Jeg har lige været til en dejlig m
Page 161 and 162:
form af en skat fra nordbotiden på
Page 163 and 164:
fik vi lammekølle og ris a la mand
Page 165 and 166:
1995 Julianehåb den 3. januar Det
Page 167 and 168:
Vi var ude og købe skøjter til Id
Page 169 and 170:
estskat fra Nørre Aaby på 3.300 k
Page 171 and 172:
Så har Jens fået sine karakterer,
Page 173 and 174:
såvel som næsten der er fuld af n
Page 175 and 176:
Jeg ved ikke. Er det mig, Kirsten t
Page 177 and 178:
dan noget - et eller andet mystisk.
Page 179 and 180:
Eksempel: Rejse til Narssaq. Afhold
Page 181 and 182:
fordi jeg ikke havde ordentligt tø
Page 183 and 184:
Julianehåb den 22. maj Dejlig guds
Page 185 and 186:
Vi bestilte et adventurespil Myst,
Page 187 and 188:
linger. Jeg gad nok se den konflikt
Page 189 and 190:
Mogens og Ingeborg, hvor også Loui
Page 191 and 192:
Mette og familie var madhold og vi
Page 193 and 194:
ede fødselsdagsbarnet med taler og
Page 195 and 196:
omkostninger. Nu er der igen en reg
Page 197 and 198:
Med hensyn til båden ville det væ
Page 199 and 200:
Julianehåb den 4. september I føl
Page 201 and 202:
le i form som en dialog mellem en l
Page 203 and 204:
Forleden blev vi pludselig bekymred
Page 205 and 206:
at foretage et ægteskabeligt opgø
Page 207 and 208:
i julen! Nu prøver vi at arrangere
Page 209 and 210:
Men det er skrækkeligt dyrt. 700 k
Page 211 and 212:
gen. Det er vindstille og klart vej
Page 213 and 214:
1996 Julianehåb den 11. januar Jeg
Page 215 and 216:
Til gengæld har vi nu taget endeli
Page 217 and 218:
noget. Hende må jeg også skrive t
Page 219 and 220:
Julianehåb den 3. marts Der var to
Page 221 and 222:
I dag har det simpelt hen været so
Page 223 and 224:
gynde på et Rudolf Steiner seminar
Page 225 and 226:
Talte med Lisbet Hansen i telefon i
Page 227 and 228:
Narssaq den 31. maj Jeg sidder og n
Page 229 and 230:
stort set alt. De har intet at mist
Page 231 and 232:
I nat drømte jeg, at Søren smed e
Page 233 and 234:
Der kom en del mennesker i kirke -
Page 235 and 236:
på det i sin salme Far verden, Far
Page 237 and 238:
Nu skal denne computer lukkes ned o
Page 239 and 240:
Noter 1 Tre unge mennesker havde si
Page 241 and 242:
For tiden er her næsten altid gæs
Page 243 and 244:
de sig at spotte ham, som hang så
Page 245 and 246:
sakramenter. Vær med den grønland
Page 247 and 248:
skabet om, at det ikke lykkedes for
Page 249 and 250:
Sjældent har vi vel følt angsten
Page 251 and 252:
ent ud kalder hende en hund, selv d
Page 253 and 254:
sit krav til os om at bære frugter
Page 255 and 256:
over jødernes stolthed. Han kom fo
Page 257 and 258:
indædt kamp mod de udenlandske tra
Page 259 and 260:
det er frihedbud til fanger og unde
Page 261 and 262:
Hvor kærlighedens og sandhedens å
Page 263 and 264:
stol og begyndte at græde. Hun vil
Page 265 and 266:
set så længe. Vores planer om den
Page 267 and 268:
sted. Ikke bare i alle de forskelli
show all

læs min rystende dagbog fra grønland her - Hjem

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?