Frederiksdal vil lave verdens bedste kirsebærvin - Gartneribladene

gartneribladene.dk

Frederiksdal vil lave verdens bedste kirsebærvin - Gartneribladene

LÆS OM: POMETETS ÆBLENØGLE • NY LUGEROBOT

NR. 4. APRIL 2010

Årets Erhvervsfrugtavler:

Frederiksdal vil lave

verdens bedste kirsebærvin


150

Seminis Løg

Nye gode sorter til det Danske marked.

Sunnito

Mere info ring till:

Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458

Tidlig: BARITO F1,

kan lagres til nytår. Storfalden.

Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0772

Middeltidlig: PREMITO F1,

kan lagres til marts. Få halsløg.

Hoved sæson: SUNNITO F1,

fint rundt løg, som kan lkagres til april.

Sen: BENNITO F1, Rundt storfaldent løg,

som kan lagres til maj-juni.

eller

Danske sætteløg – kontakt Geert Lodberg

Monsanto Holland BV.

www.seminis.com

© MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010

INDHOLD

FRUGT OG BÆR

152 Kend dit ukrudt i jordbærmarken

155 Forskningsplan for økologiske bær

156 De gamle solbærsorter er stadig gode

158 Frederiksdal forvandler bær til vin

161 Calcium giver fastere sødkirsebær

163 Søjle æbletræer er under udvikling

165 Zari - et nyt sommeræble

166 Bedre økonomi i økologi end i IP

168 Pometets æblenøgle

GRØNSAGER

170 Tidlige sorter af aflange rødbeder

172 Ukrudtsmidler til løg og gulerødder

174 Sort rodråd i gulerødder

177 BioVak - det hollandske alternativ

179 Præsentation af Garford lugerobot

180 Forretningsudvikling i Gasa Nord Grønt

BÅDE OG...

182 ’Sidste skud i bøssen’

185 Uddrag fra branchens årsmøde

186 Udsigt til stor pesticidafgift

188 Hædersdiplom til magasinet Sæson

189 Dansk samarbejde med Jamie Oliver

190 Know Your farmer - Know Your food

190 Viden om råvarer - skorzonerrod

191 Vejret i februar

191 Tilskudsmuligheder i 2010 - GUDP

LÆS OM: POMETETS ÆBLENØGLE • NY LUGEROBOT

NR. 4. APRIL 2010

Årets Erhvervsfrugtavler:

Frederiksdal vil lave

verdens bedste kirsebærvin

9. ÅRGANG

APRUL 2010

NR. 4

Godsejer Harald Krabbe,

Frederiksdal, har 100 balloner

med kirsebærvin, der står lyst

og bliver til en kuriositet. De

øvrige 35.000 liter kirsebærvin

står i ståltanke. Harald Krabbe

blev i marts hædret som Årets

Erhvervsfrugtavler.

Læs artikel side 158.

Foto: Annemarie Bisgaard.


166

Økologisk produktion

af æbler kan være en

bedre forretning end

produktion af IPæbler.

Det viser et

projekt i ISAFRUITprogrammet.

170

Interessen for rødbeder

er steget meget, så

derfor er der i 2009

afprøvet aflange rødbedesorter

til tidlig

og til efterårshøst.

174

Svampen sort rodråd

i gulerødder kan give

anledning til store

kvalitetsproblemer.

I et projekt er der sat

fokus på svampesygdommen.

185

»Gartnerierhvervet

kan ikke konkurrere

på statstilskud. I skal

fokusere på vækst og

viden«, sagde den nye

fødevareminister,

Henrik Høegh, på

erhvervets årsmøde.

Frugt & Grønt

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og

grønsagsavlere.

Udgiver: GartneriRådgivningen, der er en del af

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N,

www.gartneriraadgivningen.dk.

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker

ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget

for Frugt & Grønt.

Redaktion: Ansvarshavende redaktør:

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast,

tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00,

amb@landscentret.dk.

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen,

Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 87 40 54 48,

fax +45 87 40 50 87, sfn@landscentret.dk.

Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen.

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV.

Telefon +45 87 40 66 03, Telefax +45 66 17 17 15.

Mail: mon@landscentret.dk.

Frist for indlevering af annoncer er

den 10. i måneden før udgivelse.

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen,

tlf. 87 40 66 32

Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) + moms.

Udland: 695 kr. + porto (280 kr.).

Unge under udd.: 345 kr. + porto (180 kr.) + moms.

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.

Bladet er afleveret til postvæsenet den 29/3/10.

ISSN 1601-6114

LEDER

Gloende globalisering

Vi ser det overalt. Varer, viden og arbejdskraft,

der suser frem og tilbage over landegrænser.

Globaliseringen hamrer og banker

derud af, drevet af køb og salg på kryds af

tværs.

I vores branche står vi om nogen midt i globaliseringens tidsalder.

Arbejdskraften flytter sig, og vi ser efterhånden, at størstedelen af

vore produkter bliver dyrket af østeuropæere – også på dansk jord.

Vi ser også globaliseringen i form af en heftig konkurrence på prisen

mellem danske og udenlandske produkter indenfor de fleste

varegrupper.

Det bliver sagt igen og igen: Vi skal overleve på viden og innovation.

Viden skal være med til at skabe merværdi, der kan sikre en

fornuftig økonomi. Vi skal ikke leve af masseproducerede bulkvarer.

Vi skal lave den specielle vare, der er bedre og dyrere.

Og viden er blevet mere og mere grænseløs. Vi kender det fra

forskningens verden, hvor specialister konkurrerer på små fagområder

over hele verden. Nu tales der engelsk på flere danske universiteter.

Det giver mening, fordi meget faglitteratur på de små

specialområder jo er på engelsk, men det giver også mening, fordi

en stadig større andel af de studerende kommer fra udlandet. Ikke

mindst på det jordbrugsfaglige område. Men også landbrugsskolerne

oplever et stigende marked for udenlandske studerende, der

i mange tilfælde er i praktik på danske gartnerier.

Det er ikke mange år siden, at den danske rådgivning var opdelt i

områder, hvor vi hver især passede vores egen lille butik. Vi gik ikke

på strandhugst i de andres regioner. Sådan er det heldigvis ikke

mere. Vi har en faglig rådgivning, der er landsdækkende, og vores

mål er at være en stærk international aktør på gartneriområdet.Vi

er nødt til at dække et større område end Danmark, hvis vi skal bevare

spidskompetencerne indenfor vort fag.

Det handler om at sikre den nyeste viden for danske producenter,

hvis vi skal have en chance på den globale arena. Vi har allerede et

meget tæt samarbejde på flere områder, men vi vil gerne i tættere

dialog med endnu flere – og det skal være de vigtigste aktører i

Europa. Derfor arbejder vi i øjeblikket med at få lavet en partnerskabsmodel

med det største uafhængige rådgivningsselskab i Holland,

der på mange områder minder om GartneriRådgivningen.

Sammen kan vi udvikle rådgivningen, så den også om fem år kan

matche de behov, erhvervet står overfor på den internationale scene.

Jan Jensen Hass

Gartnerichef, GartneriRådgivningen

151


JORDBÆR

Kend dit ukrudt

i jordbærmarken

Med Stomp, Boxer, Herbasan

og Goltix godkendt til

ukrudtsbekæmpelse i nyetablerede

jordbær har du

gode muligheder for at

målrette bekæmpelsen

specifikt mod ukrudtsarterne

i den enkelte mark.

Men du skal også passe på

ikke at skade jordbærplanterne.

TEKST OG FOTO: PETER HARTVIG

FORSKNINGSCENTER FLAKKEBJERG

PETER.HARTVIG@AGRSCI.DK

For blot få år siden var der kun ét ukrudtsmiddel

(Herbasan) godkendt til jordbær,

men i dag er vi i en sjælden god situation

med mange midler off-label eller regelret

godkendt til anvendelsen, tabel 1.

Stomp, Boxer, Herbasan og Goltix må alle

anvendes om foråret i de nyetablerede

jordbær, og det er derfor oplagt hovedsagelig

at anvende netop det eller de midler,

der er bedst til ukrudtsbestanden i den aktuelle

mark. Kerb er også godkendt, men

kun til efterårsbrug. Kendskab til ukrudtet

på kimbladsstadiet og til herbicidernes

stærke og svage sider er en forudsætning

for succes med den strategi. Tabel 2 viser

midlernes forventede effekt overfor et udsnit

af ukrudtsarter, men du kan søge

Figur 1. Den optimale virkning af Stomp,

Boxer eller Goltix fås på helt nyfremspiret

ukrudt på fugtig jord. Herved fås både en direkte

bladeffekt og en spirehæmmende

jordvirkning. En forudsætning for jordvirkningen

er, at midlerne sprøjtes ud på fugtig

jord, og allerbedst hvis fugtigheden varer

flere dage. Totalt set er jordvirkningen vigtigst

ved denne første sprøjtning, og derfor

bør man sprøjte første gang disse forhold

indfinder sig i ugen efter plantning. Vent ikke

på, at ukrudtet spirer frem. Er det tørt,

bør man vente på nedbør eller overveje at

vande inden sprøjtning – i givet fald skal det

være med kanon, så overfladen bliver godt

gennemfugtet. Kan man ikke vande, skal der

sprøjtes, inden ukrudtet udvikler løvblade.

RETTIDIGT - I nyplantede jordbær skal der sprøjtes senest, når ukrudtet begynder at udvikle

løvblade.

yderligere oplysninger, for eksempel på

www.middeldatabasen.dk eller på Planteværn

Online. Her kan du også finde hjælp

til artsbestemmelse af ukrudtet.

Efter plantning, april-maj

Stomp må kun bruges én gang per

vækstsæson, så i de fleste tilfælde vil man

i de nyetablerede jordbær få mest ud af

Stomp ved at anvende det som jordmiddel

efter plantning. For at øge effekt og artsspekter

anbefales det at blande Stomp

med Boxer. Der er varslet en doseringsned-

Optimal fugtige forhold:

Jævnlig regn dagene omkring

sprøjtning, der bør udføres 8-10

dage efter plantning. På sprøjtedagen

skal der være tørt.

Tørre forhold:

Hvis ikke der kan vandes med

kanon, skal der sprøjtes,

inden ukrudtet får løvblade.

Kommer der regn i dagene efter

plantning, bør der ikke ventes på,

at ukrudtet spirer frem, men

sprøjtes kort efter på fugtig

jordoverflade.

sættelse af Stomp, men indtil den nye

godkendelse foreligger, vil to-tre liter

Stomp plus to liter Boxer være vores anbefaling

på god jord, mens du kan reducere

doseringen på lettere jord med 30-50

procent. På god jord kan du erstatte Boxer

med en halv liter Goltix per hektar, hvis

der er mange kamille fremme, eller andre

af de arter, som Goltix er stærk overfor.

Efter første sprøjtning, maj-juni

Selv efter en veludført Stomp-Boxer eller

Stomp-Goltix sprøjtning vil der spire nyt

Bestemmelse af tidspunkt for første sprøjtning i nyetablerede jordbær

Plantning 1 uge 2 uger 3 uger

senere. senere. senere.

Ukrudt Ukrudt Ukrudt

fremspiring kimblade 2 løvblade

SPRØJTNING

SPRØJTNING

SPRØJTNING

152 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


Tabel 1

Oversigt over godkendte herbicider til nyetablerede jordbær.

ukrudt frem, og du bør derfor tilse marken

jævnligt. Som hovedregel skal du regne

med at sprøjte yderligere to gange med

10-14 dages mellemrum. Senest når det

nyfremspirede ukrudt begynder at udvikle

løvblade, skal du sprøjte første gang med

Herbasan, Goltix eller en tankblanding

med Boxer. Valg af midler afhænger af aktuel

ukrudtsbestand, mens fastlæggelse af

dosering afhænger af ukrudtets størrelse.

Hidtil har mange for eksempel anvendt to

gange to liter Herbasan per hektar, men

ofte vil der være arter, du ikke kan bekæmpe,

og derfor er en stærkere blanding

med to gange Herbasan plus Boxer (én-to

plus to liter) blevet ret udbredt. Et nyt alternativ

kan være Herbasan-Goltix, som er

kendt fra bederoerne, eller Boxer-Goltix.

Disse blandinger er kun meget lidt afprøvet,

og vi anbefaler derfor at starte forsigtigt.

Det kan for eksempel være 0,8 liter

Herbasan plus 0,4 liter Goltix per hektar

eller 1,8 Boxer plus 0,4 liter Goltix.

Efter splitsprøjtninger, juni-juli

Er der efter de to splitsprøjtninger fortsat

ukrudt, kan du overveje en tredje bladsprøjtning.

Det er især aktuelt, hvis du har

været meget forsigtig med doserne ved de

første sprøjtninger. En tredje bladsprøjtning

forudsætter dog, at jordbærplanterne

fortsat er i god vækst, og ikke alt for mærket

af de forrige sprøjtninger. Alternativt

kan der sættes ind med mekanisk bekæmpelse,

så jordbærplanterne får fred en periode.

Start forsigtigt

De mange mulige herbicidkombinationer

og tankblandinger, som vi nu har mulighed

for, er forsøgsmæssigt kun afprøvet i

begrænset omfang. Derfor anbefaler vi at

starte forsigtigt, eventuelt på et mindre

areal, første gang du anvender et middel eller

en tankblanding, du ikke har prøvet før.

De få forsøg, der laves til for eksempel offlabel

dokumentation, er heller ingen garanti

for, at skader ikke kan opstå. Et godt

eksempel er Herbasan-Boxer, der efter forsøg

og to års anvendelse i praksis pludselig

gav ret markante skader i 2009. Det er og-

så værd at bemærke, at i Norge er man

meget forsigtig med at anbefale Goltix til

små jordbærplanter, og især på let jord.

Dosering og vejret

Årsagen til herbicidskader i jordbær skyldes

ofte flere forhold, men opmærksomhed

omkring vejrforhold og dosering kan

være med til at reducere risikoen. Hvis

ukrudtssprøjtningerne altid foretages på

småt ukrudt, det vil sige så vidt muligt på

JORDBÆR

Herbicid Dosering Behandlingsfrist Bemærkninger

Stomp 2,5-5,0 liter per hektar 10 uger Kun én gang per sæson. Off-label

Goltix SC 700, Maximalt 2 behandlinger med 0,5-1,0 liter per behandling Kun om foråret i Off-label

Goliath,

ND Metamitron

etableringsåret

Boxer 2-4 behandlinger med 2,0-2,5 liter per hektar i perioden

fra 2-3 uger efter plantning i foråret og til medio oktober

8 måneder Off-label

Betanal, Herbasan 2 x 2,0 liter per hektar eller 1 x 3,0 liter per hektar 35 dage

Kerb 400 SC 1,0 liter per hektar 1 gang per år i perioden Maksimalt 2,5 hektar per dag

1. okt. til 31. dec. per sprøjtefører. Off-label

Tabel 2

Eksempel på effektivitet af Herbasan, Boxer, Stomp

og Goltix overfor udvalgte ukrudtsarter.

Herbasan Boxer Stomp Goltix

Agerstedmoder + – / +

’Mælder’ + / / +

Burresnerre – + – –

Snerlepileurt / – – –

Liden nælde – – + /

Sort natskygge / + + +

Fuglegræs / + + +

Enårig rapgræs – + / /

Agersennep + – – +

Alm. Brandbæger – / – +

Hejrenæb + / / –

Vortemælk – + + –

– Svag / Moderat + Stærk

kimbladsstadiet, kan du klare dig med forholdsvis

lave doser, og du reducerer risikoen

for skader på jordbærplanterne. I maj er

der ofte store forskelle på dag- og nattemperatur,

og under de forhold skal du være

ekstra påpasselig med ukrudtssprøjtning.

Især brugen af Herbasan er kritisk, når nattemperaturen

er lav, da aktivstoffet ikke

inaktiveres lige så hurtigt i jordbærplanterne.

Dermed optager planterne en større

del og kan følgende dag give skader.l

FOR SENT - Når ukrudtet er blevet så stort, hjælper ingen sprøjtning. Eneste løsning her er

håndlugning.

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 153


TELDOR

beskytter dine

bær og sikrer et højt

udbytte og høj

kvalitet.

Giver bedre

kvalitet med

bær der holder

længere

Et godt råd: Anvend Teldor som

sidste sprøjtning, så får

bærrene en bedre holdbarhed

– til glæde for dig og

dine kunder!

Har du spørgsmål til vores produkter

til specialafgrøder så send en e-mail til:

kirsten.friis@bayercropscience.com

Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt. Læs altid etiketten før brug. Medlem af Dansk Planteværn. 2010.


Mere opmærksomhed til økologiske bær

TEKST: HANNE LINDHARD,

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION

HANS BACH-LAURITSEN, LANDBRUG & FØDEVARER

HANNE.LINDHARD@AGRSCI.DK

Med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug

er der udarbejdet en forskningsplan

for økologiske bær. Planen er udarbejdet

som et samarbejde og et fælles ønske fra

hele bærbranchen med repræsentanter fra

både økologiske og konventionelle bæravlere,

pakkerier, grossister, forarbejdningsvirksomheder

og afsætningsleddet. Branchen

ønsker at sætte mere fokus på den

økologiske bærbranche og dens udfordringer.

Mere fokus på økologi

Formålet med planen er at øge opmærksomheden

på økologiske bær. Det gøres

gennem fokusering på de mest relevante

forskningsområder set fra hele branchens

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

AMB@LANDSCENTRET.DK

synspunkt. Det vil sige at finde de områder,

hvor der mangler viden for at kunne producere

og afsætte større mængder af økologiske

kvalitetsbær i Danmark. Diversiteten

og kvaliteten af de solgte produkter

ønskes forøget og dermed også branchens

størrelse og mængden af bær produceret

med rentabel økonomi for producenten.

Hovedområder

Forskningsplanen indeholder nedenstående

hovedforskningsområder, som der sættes

fokus på i eksisterende og fremtidige

ansøgninger:

1. Sorter og forædling.

2. Produktudvikling.

3. Optimere produktionen med hensyn til

vand- og gødningstilførsel, ukrudtskontrol.

Desuden skal produktionerne forberedes

til klimaændringer samt virkning

af disse tiltag på bærrenes indre

kvalitet.

DIVERSE

4. Vækstmedier i beskyttet produktion

(jordbær).

5. Naturlig regulering af skadedyr.

6. Mindske angreb af svampesygdomme.

7. Bevaring af råvarens kvalitet, både ydre

og indre under høst, transport og lagring.

Passioneret kirsebæravler og -vinproducent

Kreativ, innovativ og passioneret. Det var

nogle af de ord, der blev hæftet på modtageren

af prisen som Årets Erhvervsfrugtavler

2010 ved uddelingen på Brancheudvalgets

årsmøde den 3. marts. Prisen gik til

godsejer og frugtavler Harald Krabbe i

Harpelunde på Lolland, fordi han har bragt

kirsebærvinen tilbage til dansk kultur.

FAKTA

Tidligere ’Årets

Erhvervsfrugtavlere’

Prisen som Årets Erhvervsfrugtavler

er indstiftet i 2001 af brdr. Axel og

Peder Åge Hansens og Plantageejer

Svend Kristensens Mindelegater.

Sidste år gik prisen til frugtavler

Søren Hvenegaard Lassen. Tidligere

år er prisen gået til Jes Henrik Jensen

(2008), Flemming Jørgensen (2007),

Ejvin Strårup og Mogens Christensen

(2006), Claus Meyer (2005), Laurits

Balle (2004), Finn Sloth Larsen

(2003), Vagn Nielsen (2002) og Erik

Ullemose (2001).

Går egne veje

I sin begrundelse for valget som Årets Erhvervsfrugtavler

sagde bestyrelsesmedlem,

Jan Jager:

- Du ser muligheder i stedet for begrænsninger.

Man kan godt sige, at du går dine

egne veje og i stedet for at rydde arealer

med kirsebær, planter du nye træer på

tidspunkter, hvor andre ikke tør. Du har også

kastet dig ud i store investeringer i teknologi,

og du har tilegnet dig en masse viden

om produktion af kirsebærvin, sagde

Jan Jager og påpegede, at Harald Krabbe

på fornemste vis er i gang med at udvikle

erhvervet og dets produkter. Gevinsten er

en større andel af værdistigningen fra jord

til bord.

44 hektar kirsebær

Godset Frederiksdal på Lollands vestligste

spids er rammen om Harald Krabbes daglige

virke. Harald Krabbe overtog godset i

2000 og har siden 2006 brugt en stor del

af sin energi og hele sit hjerte på dyrkning

af kirsebær og fremstilling af ’verdens bedste

kirsebærvin’. Godset har i alt 44 hektar

med surkirsebær, hvoraf halvdelen er

plantet i 2008.

Sammen med kok og journalist

Harald Krabbe var glad for og stolt over

prisen, men ville i al beskedenhed ikke have

hele æren selv:

- Vi er tre om produktionen af kirsebærvin.

De to andre er kokken Jan Friis-Mikkelsen

FOKUS PÅ BÆR - Forbrugerne skal blive mere

opmærksomme på, hvordan bær produceres

samt deres spisekvalitet og sundhed.

Processen hjælpes på vej af en ny forskningsplan.

og journalisten Morten Brink Iwersen. Det

var helt tilfældigt, at vi kom i gang, sagde

en smilende Harald Krabbe, da han takkede

for prisen. - Jeg blev nærmest forført af

de to drenge, der vidste en hel masse om

vin. Nu er det faktisk rigtig sjovt, selv om

vi har lang vej igen. Derfor er det dejligt

med dette skulderklap. Det giver mod til

de næste skridt.

ÅRETS FRUGTAVLER - Godsejer Harald Krabbe

fik prisen som Årets Erhvervsfrugtavler

ved Brancheudvalgets årsmøde. Med æren

følger en buket blomster og 5.000 kroner.

Læs også artiklen om vinproduktion på

Frederiksdal side 158.

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 155


SOLBÆR

Tabel 1

42 sorter af solbær. Sortsnavn, sortsoprindelse, planteår, dato for fuld blomst og høst i 2008,

udbytte i 2008 og 2009 samt vurdering af bærdrys og høstbarhed i 2009.

Sortsnavn Oprin- Planteår Fuld Høst Bærstørrelse 1

Udbytte 1

Udbytte 1

Drys 2

Høst- Bemærkdelse

blomst dato gram per ton per ton per barhed 3

ninger

dato 100 styk hektar hektar

Planteafstand

0,9 x 3,5 meter

2009 2009 2008 2008 2009 2009 2009 2009

Ben Lomond Skotland 2000 1. maj 10. aug 78 b 8,8 a 16,3 a 5 6

1704/124 England 2000 30. apr 3. aug 54 d 4,5 cd 11,3 bc 5 5

1706/215 England 2000 2. maj 3. aug 64 c 7,5 a 10,0 c 3 4 Skivesvamp

1706/91 England 2000 2. maj 3. aug 66 c 7,0 ab 7,7 cd 3 7 Lange klaser,

skivesvamp

Ben Tron Skotland 2000 1. maj 28. jul 84 b 9,0 a 14,7 ab 5 5

Haakon Norge 2000 2. maj 27. jul 68 c 7,5 a 6,6 cd 5 7

Kristin Norge 2000 30. apr 29. jul 62 cd 4,1 d 7,0 cd 5 7

Ometa Schweiz 2000 1. maj 28. jul 54 d 4,7 bcd 8,2 cd 5 5

Storklas Norge 2000 1. maj 29. jul 85 b 6,8 abc 8,2 cd 5 7

Titania Sverige 2000 30. apr 21. jul 96 a 8,7 a 3,7 d 5 7

Ben Lomond Skotland 2001 1. maj 10. aug 72 bc 8,0 d 17,5 ab 5 6

Almiai Litauen 2001 2. maj 28. jul 112 a 13,7 a 18,8 ab 5 5

Ben Alder Skotland 2001 2. maj 14. aug 55 d 10,4 bc 18,5 ab 5 6 Skivesvamp

Ben Avon Skotland 2001 9. maj 30. jul 72 bc 11,0 b 19,5 a 5 5

Ben Dorian Skotland 2001 2. maj 3. aug 53 d 2,2 cd 16,0 b 5 5 Skivesvamp

Ben Gairn Skotland 2001 28. apr 21. jul 77 bc 7,6 d 5,0 e 5 3

Ben Hope Skotland 2001 2. maj 14. aug 78 bc 11,1 b 17,1 ab 5 5

Ben Nare Skotland 2001 29. apr 23. jul 103 a 7,2 d 12,9 c 5 7

Cacanska Serbien 2001 27. apr 28. jul 65 cd 3,0 e 2,9 e 5 7 Meldug,

skivesvamp

Gagatai Litauen 2001 29. apr 24. jul 85 b 9,2 bcd 12,4 cd 5 7

Joniniai Litauen 2001 29. apr 24. jul 103 a 7,4 d 10,7 cd 5 7

Laimiai Litauen 2001 27. apr 24. jul 73 bc 3,2 e 5,3 e 5 7

Vakariai Litauen 2001 1. maj 6. aug 57 d 8,1 d 9,6 d 5 5 Septoria

Ben Lomond Skotland 2002 1. maj 10. aug 71 e 9,3 bc 18,2 a 5 6

17/B/1 Polen 2002 1. maj 29. jul 67 e 6,9 cde 9,8 d 5 5

Gofert Polen 2002 29. apr 21. jul 70 e 10,3 ab 4,9 e 5 5

Ores Polen 2002 2. maj 29. jul 67 e 8,4 bcd 13,0 bcd 5 5

PC 17 Polen 2002 30. apr 3. aug 87 bc 12,4 a 16,8 ab 5 7

PC 425 Polen 2002 5. maj 30. jul 119 a 8,5 bcd 12,8 cd 5 5

Ruben Polen 2002 2. maj 29. jul 85 cd 6,5 de 14,8 abc 5 5

Titania Sverige 2002 30. apr 21. jul 93 b 7,8 bcd 5,4 e 7 7

Titania, forædler Sverige 2002 30. apr 21. jul 78 d 5,0 e 2,2 e 7 7

Ben Lomond Skotland 2003 1. maj 10. aug 72 ab 9,0 a 16,5 a 5 6

N16 Norge 2003 4. maj 30. jul 78 a 4,8 cd 7,6 c 5 5

Narve Viking Norge 2003 5. maj 30. jul 66 b 7,0 b 12,1 b 3 3

Tiben Polen 2003 29. apr 30. jul 79 a 9,3 a 11,7 b 5 5

Tisel Polen 2003 29. apr 21. jul 64 b 9,7 a 4,1 e 5 7 Høstet lidt

for tidligt

Varde Viking Norge 2003 28. apr 30. jul 72 ab 6,5 bc 4,9 de 5 7

Victor Viking

Planteafstand

0,5 x 3,5 meter

Norge 2003 30. apr 29. jul 74 ab 4,2 d 6,7 cd 5 5 Meldug

Ben Lomond Skotland 2004 1. maj 3. aug 77 b 7,5 a 20,4 a 5 4

8944-13 Skotland 2004 29. apr 23. jul 51 de 3,3 b 14,7 bc 5 7

8944-4 Skotland 2004 1. maj 23. jul 45 e 3,1 b 9,0 d 5 7

Baldwin Skotland 2004 2. maj 14. aug 60 cd 5,1 ab 17,4 ab 5 5 Skivesvamp

Ben Connan Skotland 2004 30. apr 3. aug 93 a 7,8 ab 19,2 ab 5 4

Ben Tirran

Noir de

Skotland 2004 3. maj 3. aug 65 c 7,5 a 15,3 bc 5 5

Bourgoune Frankrig 2004 3. maj 28. jul 51 de 5,8 ab 11,9 cd 5 7

1. Tal efterfulgt af det samme bogstav i kolonner for samme planteår er ikke signifikant forskellige for P≤0.05.

2. Drys: 3 = intet, 5 = lidt, 7 = meget. 3. Høstbarhed: 3 = svær, 5 = medium, 7 = let

156 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


De gamle solbærsorter

er stadig gode

Undersøgelser af 42 solbærsorter

viser, at nyere

sorter fra Skotland, Litauen

og Polen giver høje udbytter,

men at de alligevel har

svært ved at konkurrere

med gamle kendinge som

Ben Lomond, Ben Alder og

Ben Connan.

TEKST: HANNE LINDHARD PEDERSEN

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPROUKTION, ÅRSLEV

HANNE.LINDHARD@AGRSCI.DK

Det er et ønske at finde nye sorter af solbær

til industriel produktion. Sorterne

skal kunne høstes mekanisk, og de skal give

et højt udbytte. I Skotland og Polen er

der store forædlingsprogrammer for solbær,

i Norge og Sverige mindre programmer.

I Årslev har vi afprøvet en lang række

sorter og indsamlet resultater i 2008

og 2009.

Forsøget

42 solbærsorter blev plantet i konventionelt

sortsforsøg over en periode på fem år.

Ben Lomond er brugt som målesort og

plantet hvert år. Planteafstanden er på 3,5

gange 0,9 meter svarende til 3.174 buske

per hektar. Dog er plantingen fra 2004

ændret til 3,5 gange 0,5 meter svarende

til 5.714 buske per hektar for at matche

planteafstanden i praksis.

Buskene er plantet i parceller af seks

buske og gentaget minimum tre gange.

Der er sået svagtvoksende græs i kørebanen.

Arealet i rækkerne holdes rent med herbicider,

og buskenes sprøjtes og gødes efter

standard praksis.

Ben Hope, Ben Avon, Almiai og PC 17

Udbytterne i de to år er meget forskellige.

I 2008 var de lidt lavere end almindeligt og

2009 højere. For alle sorterne var udbyttet

i 2009 63 procent højere end i 2008. De

sorter, som havde et højt udbytte i begge

år, var Ben Lomond, Ben Alder, Ben Tron,

Ben Connan, Ben Avon, Ben Hope, Baldwin,

Almiai og den polske nummer sort PC 17.

Af de nyere skotske sorter ligger Ben Hope,

der er modstandsdygtig mod knopgalmider,

og Ben Avon med høje udbytter.

Ben Gairn, der er resistent mod ribbesvind,

skuffer derimod med lave udbytter, og

desuden er bærrene svære at ryste af, tabel

1 side 156.

Almiai fra Litauen og PC 17 er sorter, vi må

holde nøje øje med i fremtiden. PC 17 er

kasseret i afprøvningen i Polen, fordi den

ikke var noget specielt for dem. Baldwin er

en ældre britisk sort, som er meget modtagelig

for meldug og skivesvamp og er

udgået af produktion.

Ellers må vi konstatere, at det er svært for

de nye sorter at komme på højde med de

gode, klassiske sorter Ben Lomond og Ben

Alder. Disse to sorter har sammen med

Ben Tron og Ben Connan deres berettigelse

på listen over sorter, som anbefales til

plantning i Danmark, tabel 1.

SOLBÆR

NYE SORTER – Seniorforsker Hanne Lindhard i Årslev står for en undersøgelse af 42 solbærsorter.

Forsøgene fortsætter de næste fire år, hvor sortimentet udvides, og resultaterne

udbygges med analyser af bærkvaliteten.

Tisel og Titania skuffer

De nye spændende polske sorter Ruben,

Ores, Gorfert og de lidt ældre Tiben og Tisel

kommer ikke udbyttemæssigt på højde

med Ben Lomond. Specielt Tisel og Gofert

skuffer i 2009.

Titania er taget ud af det anbefalede sortiment.

Den skuffer i de fleste år og specielt

i 2009, hvor der var et kraftigt bærdrys.

Vi har fået sortsmateriale igen direkte

fra forædleren for at se, om ændringen

i udbytteniveauet eventuelt skyldes forkert

opformeringsmateriale. Men planterne

direkte fra forædleren havde lavere eller

et lige så lavt udbytte, tabel 1.

Forsøg fortsætter

Sortsforsøgene fortsætter i hvert fald i de

næste fire år. Vi vil udvide sortimentet, og

vi vil også analysere bærrenes indre kvalitet.

l

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 157


ÅRETS FRUGTAVLER

Frederiksdal forvandler

billige kirsebær til dyr vin

For godsejer Harald Krabbe

har det været en stor oplevelse

at gå ind i vinproduktion

og omdanne sine egne

surkirsebær til ’verdens

bedste kirsebærvin’.

Harald Krabbe blev i marts

hædret som Årets Erhvervsfrugtavler.

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

AMB@LANDSCENTRET.DK

- Siden jeg var 14 år, har det ligget fast, at

jeg skulle være tredje generation på Frederiksdal.

Landmandsuddannelsen var derfor

vejen frem, men det stod ikke skrevet i

kortene, at jeg skulle dyrke surkirsebær og

slet ikke fremstille vin.

Sådan fortæller godsejer og frugtavler Harald

Krabbe i Harpelunde på Vestlolland en

kold marts-dag, mens vi kører rundt i firehjulstrækkeren

og ser på kirsebærplantagen.

- Da jeg som 30-årig overtog Frederiksdal

med 420 hektar agerjord, 22 hektar surkirsebær

og 150 køer i en ny og topmoderne

stald for ti år siden, tænkte jeg ikke på kirsebærrene

som noget specielt. Dem havde

min far plantet i 1994, og de fulgte bare

med, siger Harald Krabbe, der også er uddannet

agrarøkonom.

Coaching - en øjenåbner

- I virkeligheden vidste jeg ikke rigtigt,

hvad jeg ville med Frederiksdal andet end

at køre videre i min fars fodspor. Køerne

skulle passes, men stalden interesserede

mig ikke rigtigt. Der var ikke økonomi i

mælk. Hvorfor producere gratis til forbrugerne?

Det var ikke til at holde ud, husker

Harald Krabbe, der dengang ikke kunne se

lyset og derfor brugte lang tid på at søge

ind i sig selv.

- Jeg tog nogle timer i coaching. De var

godt givet ud. Her fandt jeg ud af, hvad der

er vigtigst i mit liv: Kærlighed og god økonomi

er nøglen til godt velvære, men jeg

opdagede også, at jeg rigtig godt kan lide

at arbejde sammen med andre mennesker,

fortæller Harald Krabbe.

HARALD KRABBE – Sammen med to andre ildsjæle er godsejer Harald Krabbe i gang med at

forvandle en lille del af sine surkirsebær til fire forskellige slags kirsebærvin af ypperlig kvalitet.

Resultatet var, at køerne blev sat ud i

2005, da mælkekvoten var på sit højeste,

et gårdråd blev dannet, og Harald Krabbe

gik ind i et samarbejde med to andre godser

om landbrugsselskabet Agrifos, der til

sammen dyrker 1.200 hektar.

- I dag kan jeg se, at jeg gjorde det rigtige.

Tingene bliver bedre og mere gennemtænkt

ved at drage flere med ind i beslutningsprocessen.

Begyndelsen

En forårsdag i 2006 mødte Harald Krabbe

helt tilfældigt DR-journalisten og vinentusiasten

Morten Brink Iwersen.

- Jeg klagede min nød over de lave priser

på kirsebær. ’Jamen, vi skal da bare lave

kirsebærvin’, lød reaktionen fra Morten.

Han kunne se potentialet, da vi stod ude i

plantagen. Den melding gjorde mig så begejstret,

at jeg uden betænkning svarede

’Ja, det er i orden, lad os gøre det!’, fortæller

Harald Krabbe, mens tankerne suser tilbage

til dengang.

Ideerne blev hurtigt til virkelighed. Allerede

samme år blev seks ton kirsebær presset

og sat til gæring på et lånt vineri. Samtidig

kom kokken Jan Friis-Mikkelsen fra

restaurant Tinggården i Nordsjælland med

som tredjemand.

- Den første tid var jeg vist lidt skeptisk,

men Morten og Jans vedholdenhed trak

mig videre. Morten Brink Iwersen skriver

artikler om vin, og han har boet og arbej-

158 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


RANCIO - Frederiksdals kirsebærvin sælges i

halve liters flasker med lakforsegling. Her

den kraftfulde Rancio fra høsten 2006, der

har været i glasballoner. Pris 230 kroner.

EGETRÆSFADE – En snes egetræsfade med

kirsebærvin fra 2006 og 2008.

det i Sydframkrig, hvor man fremstiller

dessertvinen Banyuls. Her lagrer producenterne

vinen i glasballoner udendørs, så

den får lys og udsættes for døgnets og årstidernes

skiftende temperaturer. Både

Morten og Jan så muligheden for at brugde

den enestående kirsebærsmag til at lave

en dansk dessertvin, der kan tage kampen

op med den bedste portvin, fortæller

Harald Krabbe.

FKI - partnerselskab

Vintrioen dannede selskabet ’Friis, Krabbe

og Iwersen P/S’ 1 , hvor Harald Krabbe ejer

70 procent.

Han sælger kirsebærrene til selskabet, der i

2009 investerede et par millioner kroner i

et vineri bestående af knuser, sorterebord,

presser og tanke. Det hele står i den ’gamle’

kostald, hvor der er plads til udvidelse,

hvis det går godt. Investeringen blev støttet

af LAG Lolland med 400.000 kroner.

- Det er en stor investering, og derfor er

det også vigtigt, at vi nu skaber likviditet.

Det er grunden til, at vi sælger en årgangsvin,

selv om vi hellere vil lagre vinen, så

den bliver endnu bedre, fortæller Harald

Krabbe og erkender, at trioen selv skal i

gang med at skabe et behov hos forbrugerne.

- Vi er dog fulde af fortrøstning efter en

tourné rundt i Europa. Både i Frankrig og

Tyskland mødte vi kæmpe begejstring, når

restauratørerne smagte vores vin. I Danmark

har vi en aftale med udvalgte Super-

Best butikker om markedsføring. Nethandel

og firmagaver er også inde i overvejelserne.

Fire slags kirsebærvin

Frederiksdal laver fire forskellige slags kirsebærvin,

der alle har meget tyngde og

mest minder om hedvin:

>>>

ÅRETS FRUGTAVLER

PROCESSEN - Efter høst bliver bærrene

håndsorteret, mast og sat til gæring i en kasse

med låg. Efter fire-fem dage presses massen,

og saften pumpes op i en ståltank til videregæring.

Frederiksdal har 35.000 liter

vin til gæring fra 2009-høsten, nok til

70.000 flasker. Tankene rummer kirsebær

fra forskellige høstdatoer fra 28. juni til 8.

oktober.

1. Et partnerselskab er et kommanditselskab, hvor

kommanditisterne har indskudt en bestemt kapital,

som er fordelt på aktier. Et andet navn for denne

selskabsform er kommanditaktieselskab.

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 159


ÅRETS FRUGTAVLER

Husets vintage flaskes direkte fra ståltanken.

Den er gæret op til 12 procent på sig

selv, og herefter bliver den justeret med

sukker og alkohol op til 16 procent.

Reserve er den næste i rækken. Den ligger

12 måneder på egetræsfade. Her tilsættes

ikke sukker og alkohol.

Solera blandes af flere årgange, der tilsammen

skal ligge i op til 11 år på egetræsfade.

Det er den dyreste.

Endelig er der Rancio, der lagrer i åbne

glasballoner, som står under åben himmel

i mindst et år.

- Rancio er en slags kopi af Banyuls model

fra Frankrig. Det lange ophold i solen tæmmer

den snerpede syrlighed i bærrene, og

vi opnår en behagelig afrunding af frugten

og en bedre balance mellem sukker og syre,

forklarer Harald Krabbe.

- Kirsebærvinen er så god, ’verdens bedste’,

at den kan hamle op med chokoladekager

og -desserter, der normalt afliver andre

vine. Og så har vi en drøm om at lave

en juleflaske til familien Danmarks ris a la

mande, siger Harald Krabbe med et smil

om munden.

Stor værdiforøgelse

Indtil videre har de tre vinentusiaster solgt

cirka 2.000 flasker til restauranter. Vintage

koster 130 kroner per flaske, Reserve koster

200-230 kroner. Solera er endnu ikke

prisfastsat.

Det er kun fem procent af Frederiksdals

Tabel 1

kirsebær, der forædles til vin. Resten sælges

til saft, men Harald Krabbe håber, den

andel vil stige.

- Værdien af vinen fra de fem procent bær

er lige så stor som værdien af de 95 procent

kirsebær, der sælges til saft. Er det ikke

slående, spørger han.

- Danske surkirsebær afregnes til alt for lave

priser, selv om dansk saft er af meget

høj kvalitet. Industrien bruger bare saften

til at forbedre dårlig saft med. Det er beskæmmende,

fastslår den lollandske frugtavler,

der har været med i den gruppe af

heldige avlere, der fik en fordelagtig kontraktpris

på minimum tre kroner per kilo i

perioden 1999-2009.

- Værdiforøgelsen af surkirsebærrene til

verdens bedste vin er motivationen for at

arbejde med det. Vinen skal sammen med

landbruget bidrage til en fremtidig udvikling

for Frederiksdal, så godset kan vedligeholdes

og glæderne deles med offentligheden,

for eksempel ved musikarrangementer,

lyder det håbefuldt fra Harald

Krabbe.

Hvad med prisen som Årets Erhvervsfrugtavler?

- Det er bestemt et dejligt skulderklap fra

erhvervet. Måske kan den også bidrage til,

at andre får øjnene op for, at forædling

kan mangedoble en råvares værdi. Læg

skepsis på hylden og bare spring ud i det,

lyder rådet fra den lollandske frugtavler og

vinbonde.l

Udbytte på Frederiksdals 22 hektar med surkirsebær

i perioden 2004-2009. Træerne er plantet i 1993-1994.

2004 2005 2006 2007 2008 2009

Antal høstede træer 9.455 9.528 9.288 9.156 - 9.000

Samlet udbytte i ton 262 199 292 413 6 313

Brix 19,0 22,0 20,7 18,5 - 24,1

Pris per kilo før brixregulering 3,00 5,25 3,00 3,00 - 3,00

Udbytte per hektar i ton 12,5 9,5 13,9 19,6 - 14,9

Udbytte per træ i kilo 27,7 20,9 31,5 45,1 - 34,8

Antal liter vin - - 3.000 - 1.200 35.000

FAKTA

Forsøg i plantagen

De fleste avlere af surkirsebær stiler

efter maksimale udbytter. Det ser

Harald Krabbe stort på, når surkirsebærrene

skal bruges til vin.

- Her er det smagen og kun smagen,

der tæller.Vi har lavet forsøg med at

skære ned på kvælstofmængden til

0, 45 og 95 kilo kvælstof per hektar

og sammenlignet det med normen

på 145 kilo kvælstof. Blindsmagninger

viste, at de bær, der er produceret

uden gødning, smager kraftigst.

Da træerne ikke kan klare sig helt

uden gødning, går vi nu den gyldne

middelvej og giver plantagen gylle

svarende til 60 kilo kvælstof per

hektar, forklarer Harald Krabbe og

tilføjer, at de også har reduceret

plantebeskyttelsen, så træerne til

vinproduktion kun sprøjtes en enkelt

gang mod Monilia.

Harald Krabbe plantede 22 nye

hektar surkirsebær på stor afstand i

2008. Det er Stevnsbær fordelt på

tre nye kloner: Vester Skovgård, Poul

Ejvin og Jens Holme, som skal bidrage

med god smag til de kommende

års vin.

Et særligt areal på tre hektar, Skrædderbanken,

med skøn udsigt over

Langelandsbæltet er under tilplantning

med forskellige gamle kirsebærsorter.

Figner og abrikoser er også

plantet her for at understrege de

varme klimaforhold. Skrædderbanken

skal fortælle historien om kirsebær

og kirsebærvinFrederiksdal.

Frederiksdal har i alt 47 hektar surkirsebær.

UDEN GØDNING – Blindsmagninger

Frederiksdal viste, at kirsebærrene

på de træer, der fik mindst gødning,

smagte bedst.

160 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


Calcium kan måske give

fastere sødkirsebær

Kirsebær, som dyrkes under

regntag eller i tunnel,

vil normalt have en

ringere fasthed end kirsebær

dyrket uden overdækning.

Da et af de mest

markante krav fra markedet

netop er kravet om fast frugt,

er det nødvendigt at gøre

noget for at tackle denne

udfordring.

Selv under regntag er der risiko for, at en del bær revner. Det er

især i yderrækkerne, men også af og til, når der er kastevinde

sammen med regnen.

Projekt med gødevand og bladgødning

For at finde ud af om calcium tilført i en kombination af gødevand

og bladgødskning kan give mindre revnedannelse og større

fasthed, gennemfører vi et projekt over en toårig periode.

I 2009 fandt vi interessante resultater, som tyder på, at calcium

spiller en stor rolle i forbindelse med frugternes fasthed. Der var

signifikant fastere frugt i behandlede bær af sorten Regina. Samtidig

var der et højere sukkerindhold i bær fra træer behandlet

med calcium end i bær fra ubehandlede træer.

Fra udlandet forlyder det, at calciumgødning forårsager mindre

frugtstørrelse, men det kunne vi ikke påvise i projektet, idet både

ubehandlede og behandlede bær havde en gennemsnitlig frugtstørrelse

på 31 millimeter.

Desværre kunne vi ikke arbejde på revneindex i 2009, da stormvejr

forårsagede, at taget i pletter fløj af, og dermed var der ulige

revnedannelse i forsøgsparcellen.

Projektet forsætter uforandret i 2010 med forhåbning om at få

bekræftet de positive resultater.

LENE BAARTS

Projektet er gennemført med tilskud fra GAU.

RATIONELT – Et rationelt instrument måler fasthed og størrelse og

sender data direkte til en computer. Der lægges 25 bær op på karrusellen

ad gangen. I projektet blev der registreret data på 1.000

bær i alt. Foto: Lene Baarts.

SR Pack A/S · Sandvadvej 30 · DK-8765 Klovborg

Tel. +45 75 76 15 22 · www.srpack.dk

SØDKIRSEBÆR

SUNDERE ARBEJDSMILJØ | ØGET GENNEMLØB | BEDRE ØKONOMI

Ny, fleksibel kassefylder matcher

med sikkerhed også pakkebehovet

i dit pakkeri

Modulopbygning sikrer er

maksimal rentabilitet

Til pakning i både plastt-

t-

og papkasser

Komplette pakkelinjer til automatisk kassefyldning, kassestabling

og -nedstabling, intern transport og robotpalletering

- online service -

PACK

SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til

fødevareindustrien. I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner

som nøglefærdige pakke- og transportsystemer til gartnerier i hele Europa.

SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg.

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 161


BESTIL FÆLDER TIL

Viklere · Æblehveps · Pærehveps · Blommehveps · Kirsebærfluer

Som grundlag for plantagens bekæmpelsesbehov overfor

viklerangreb er feromonfælder et godt arbejdsredskab.

Fælden fortæller om bekæmpelse er nødvendig, og

hvornår en eventuel bekæmpelse skal udføres.

Feromonfælder

til æble- og blommeviklere

Fælderne opsættes i plantagen

fra midt i maj til først i juni –

eller når træerne blomstrer. Der

beregnes 1 fælde per 0,5 hektar.

• Æblevikler

(Cydia pomonella)

Pris pr. kapsel* kr. 36,00

• Blommevikler

(Cydia funedrana)

Pris pr. kapsel* kr. 44,00

Feromonfælder

til frugtskalviklere

Fælderne opsættes i plantagen

fra midten af maj måned, eller

når træerne blomstrer.

Til æbleplantager på op til

2 hektar beregnes 2 fælder.

Derudover beregnes yderligere

2 fælder for hver 2 hektar.

Til frugtskalviklere fås kapsler

til følgende 6 viklerarter:

• Rød knopvikler

(Spilonota ocellana)

• Grå knopvikler

(Hedya nubiferana)

• Skarpspidset frugtbladvikler

(Archips podana)

Pris pr. kapsel* kr. 36,00

• Hækvikler (Archips rosana)

• Frugtskrælvikler

(Adoxophyes orana)

• Chokoladebrun

frugtbladvikler

(Pandemis heparana)

Pris pr. kapsel* kr. 44,00

Æblevikler

Blommevikler

Rød knopvikler

Grå knopvikler

Skarpspidset frugtbladvikler

Hækvikler

Frugtskrælvikler

Chokoladebrun frugtbladvikler

Fældehuse og limbunde

Fældehuse pr. stk.* kr. 24,00

Limbunde pk. m/20 stk.* kr. 197,00

*) Hertil kommer ekspeditionsgebyr, moms og forsendelse.

Æble-, pære- og blommehveps

Hvide limfælder til ophængning

i plantagen til kontrol af æblehvepsens,

pærehvepsens og

blommehvepsens flyvning.

Fælderne bestilles i sæt bestående

af en bærepose med fem

par limplader og brugsvejledning.

To plader monteres i et kryds, som udgør én fælde.

Pris pr. bærepose med fem par limplader:

kr. 130,00 + porto, ekspeditionsgebyr og moms.

Kirsebærflue

Gule limplader til ophængning

i plantager til kontrol af kirsebærfluens

flyvning.

Fælderne bestilles i sæt bestående

af en bærepose med

15 limplader.

Brugsvejledning medfølger.

Pris pr. bærepose med 15 limplader:

kr. 198,00 + porto, ekspeditionsgebyr og moms.

Bestilling af alle kapsler senest den 23. april 2010

Ved bestilling modtaget efter denne dato,

vil kapslerne blive tillagt kr. 8,00 pr. stk.

Tlf. 87 40 66 01 · Fax 65 92 69 17

E-mail: les@landscentret.dk

162 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


Søjle æbletræer er stadig under udvikling

Æbletræer i søjleform har i mange år

været et emne, der har optaget frugtavlere.

Fordelen ved søjlevækst er, at træerne

vokser mindre, og dermed er der mindre

beskæringsarbejde – kun to til tre timer

per hektar. Desuden er der potentiale til et

større udbytte per hektar i søjletræer, og

æblernes kvalitet bliver bedre, fordi frugterne

får mere lys. Ulempen ved søjletræer

er, at det er en meget stor investering, fordi

træerne står på under én meters afstand

i trærækken.

Det fortalte forsker Peter Braun fra den tyske

forsøgsstation i Geisenheim på kernefrugtavlernes

temadag i februar. Der er

dog lang vej endnu, før erhvervsmæssige

sorter kan markedsføres.

PETER BRAUN – Prof. Dr. Peter Braun står for

forædling af søjletræer på Forsuchsanstalt

Geisenheim. Peter Braun har tidligere arbejdet

en årrække på Landbohøjskolen og taler

derfor dansk.

GOLDCATS – Sorten Goldcats har form og

farve som Golden Delicious med et rødt anstrøg.

Æblerne modner i slutningen af september

og har en sød-syrlig smag samt god

holdbarhed. Sortens svaghed er, at der er for

dårligt er forhold mellem blade og frugter.

Foto: Geisenheim.

Nye krydsninger

De tyske forskere vil i de nærmeste år fokusere

på at lave nye krydsninger, hvor

frugtkvaliteten bliver endnu bedre end de

sorter, man allerede har. Siden 1990 er der

lavet 10.000-vis af krydsninger.

- Formålet er at opnå en bedre frugtkvalitet

men også træer med en kompakt

vækst og et godt blad/frugt-forhold. Dernæst

er det vigtigt, at blomsterstilkene har

en vis længde, så æblerne ikke sidder for

tæt sammen. Selvudtynding og resistens

er også parametre, der kigges efter i forædlingsarbejdet,

sagde Peter Braun.

De forædlingsserier, man er i gang med på

Geisenheim, benævnes ’cats’, der står for

Columnar Apple Tree System. Serien Procats

er til industri og Proficats er spiseæbler.

Sorten Starcats er en Elstar-krydsning,

men den er ikke god nok endnu. Sorten har

problemer med vekselbæring, uens frugtstørrelse

og kraftigt trævækst. En anden

sort er Goldcats, der minder om Golden

Delicious, men har problemer med for få

blade i forhold til antallet af frugter. Nummersorten

A68-173 kan tynde sig selv ud

og er af en kvalitet som Jonagold og nærmer

sig dermed et spiseæble.

- Indtil videre er der plantet cirka 40 hektar

med forsøgsplantninger med søjle æbletræer

rundt omkring i Europa. Men der

mangler formentlig et par generationer

endnu – det vil sige otte til 16 år – før de

rigtige sorter er klar til frugtavlerne, konkluderede

Peter Braun.

ANNEMARIE BISGAARD

Sørg for husly til de vilde bestøvere

Vilde bier har brug for et sted at bo og

for føde i form af nektar og pollen. Sandbierne

af Andrea slægten, som er enlige

bier og frugtspecialister, graver huller i

jorden, hvori de bygger deres bo. Man

kan give dem bedre muligheder for at

opformere sig ved at sørge for at holde

et stykke jord – gerne sandet – bart, så

de kan komme til at grave deres gange,

skriver Tidsskrift for Biavl på baggrund af

et indlæg af Erik Sjödin fra Knus Natur

på en svensk konference om bestøvning.

Enlige murerbier eller frugthavebier af

Osmia slægten, som er gode bestøvere

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 163

ÆBLER

af frugttræer, bor i udhulede gange i

dødt ved. Dem kan man hjælpe ved at

udsætte redepladser af for eksempel hule

bambusrør eller kvasbunker. Redepladserne

skal helst placeres med indgangen

vendt mod syd eller sydøst.

Kilde: Hansted, L. 2010. Tidsskrift for Biavl nr. 1.


Brøste-næring



Aminosol 9

Ammoniumthiosulfat (ATS) 19

Bittersalt

KALI – Multi K GG 13-0-38

KALI m. Magnesium – Multi K Mg 12-0-36 + Mg

KALI 39 som bladgødning

Big enough to do the job, small enough to care



Nyhed! – kalcium bladgødning uden kvælstof.

Styrker cellerne og sikrer fortsat god kvalitet under lagring.

Resistart 6-4-7

Resistim 0-7-11

Wuxal Aminocal

Wuxal CalciumSuspension

Wuxal Mikroplant

Kobberoxychlorid 51

HUSK! Pioner NPK Makro og Mikro til gødevanding

164 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


Zari – et nyt sommeræble

Zari er en dybrød, stribet æblesort, der

høstes en uges tid efter Delbarestivale.

Sorten er fra 1988, hvor den opstod som

en krydsning mellem Elstar og Delbarestivale

i det belgiske forædlingsfirma, Better3fruit

i Rillaar.

Licensen ligger hos planteskolerne Carolus

i Nieuwerkerken og René Nicolaï i Alken,

Belgien. Den kendte, belgiske frugtavler Johan

Nicolaï i Sint-Truiden var også licenshaver

indtil starten af plantesæson

2008/2009.

Udseende og smag: Zari har en gulgrøn

grundfarve og hvide synlige lenticeller Den

dybrøde farve med striber dækker omkring

75 procent af overfladen. Æblet har en sød

smag, er sprødt og meget saftigt. Fastheden

ligger ved plukning i gennemsnit på

syv kilo per kvadratcentimeter. Brixværdien

er cirka 14,5. Gennemsnitlig frugtstørrelse

er 70-80 millimeter.

Blomstring og bestøvning: Zari blomstrer

sent. Fuld blomstring er omkring sidst i

april i Belgien. Som bestøversort anbefales

Gala, Golden Gem, Golden Hornet eller

Hillieri.

Høsttidspunkt: Selv om Zari betyder september

på tjekkisk, er Zari et sommeræb-

le, som høstes omkring en uge efter Delbarestivale.

Frugten kan opbevares under

ULO-betingelser indtil januar, men i praksis

bliver sorten kun opbevaret seks til otte

uger.

Sygdomme: Zari er modtagelig for meldug

men er ellers ikke specielt følsom overfor

sygdomme.

Dyrkning og vækst: Zari er en produktiv

sort med velfarvede, koniske frugter. Den

plantes på grundstammen M9. Træerne

forgrener sig nemt. På grund af den stærke

vækst anbefales det at plante træet med

okulationsstedet minimum 15 centimeter

Maribelle får begrænset udbredelse

Den nye, hollandske æblesort Maribelle er

ikke en klubsort, men sorten får alligevel

en begrænset udbredelse. Sorten er forædlet

af Ben de Sonnaville, der også har

sin egen plantage, og det er bureauet Jabema,

der har rettighederne til sorten. Jabema

har ansat Peter Hoekstra, der har erfaring

med markedsføring af nye æblesorter

fra sit tidligere arbejde hos Inova-Fruit.

Det bliver hans opgave at holde kontrol

med produktionen og salget af træer, så

markedet ikke bliver overfyldt.

- Indtil videre er der blot to hollandske

planteskoler, der producerer Maribelle, og

det er kun den ene – Van Rijn Wamel – der

endnu har træer klar til salg, fortæller Ole

Pedersen, Planteskolen Vester Skovgård.

Denne sæson er der solgt 50.000 træer, og

næste sæson er 80.000 træer klar, hvoraf

de 40 procent er reserveret.

Mange æbler for få penge

Hollandske supermarkeder kører igen

med ekstremt lave priser på æbler, skriver

Fruitteelt i februar. Priserne gælder

ikke kun hollandske æbler. Uanset sort

ZARI. Foto: Kirsten Stentebjerg-Olesen.

- Budgettet for arbejdet med sorten er ikke

nær så stort som for klubsorter, men

foreløbig har træerne nærmest solgt sig

selv, siger indehaveren af Jabema, Matthieu

Gremmen, til fagbladet Groenten &

Fruit.

Også i Danmark

Træerne sælges til alle typer af avlere,

uanset tilhørsforhold til salgsorganisationer.

Maribelle er indtil videre plantet i

Holland, Belgien og Tyskland. Planteskolen

Vester Skovgård leverer 3.000 træer til en

enkelt dansk avler her i foråret.

Maribelle er fremkommet ved en krydsning

mellem Gloster og Meiprinses, der

igen blev krydset med Elstar.Træerne yder

et højt udbytte af æbler, der plukkes i begyndelsen

af oktober og kan lagres til maj.

ANNEMARIE BISGAARD

og kvalitet kan man finde skarpe tilbud

på æbler. Det betyder, at prisen på de

dårligste kvaliteter falder til et ekstremt

lavt niveau. Elstar ligger hos forskellige

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 165

ÆBLER

over jorden. Afstand mellem træerne i

planterækken skal være 1-1,25 meter.

Toppen af træerne bør ikke klippes tilbage

efter plantning, men sidegrene på hovedstammen

kan godt klippes tilbage for at

undgå bare grenstykker.

Der forventes, at der bliver tilbudt certificerede

virus-frie træer fra plantesæson

2009/2010. I øjeblikket står der 60.000

Zari-træer i frugtplantager især i Belgien,

Holland, England og Tyskland.

KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN

Kilde: Schaik, Marijke van. Fruitteelt, 23. januar 2009.

MARIBELLE – En tofarvet, sund og aromatisk

sort til salg efter jul. Fast, sprød og saftig.

Foto: Kirsten Stentebjerg-Olesen.

kæder til 3,75 kroner per kilo. Men også

Rubens findes på tilbud i butikkerne til

4,50 kroner per kilo.


ÆBLER

Bedre økonomi

i økologi end i IP

Økologisk produktion af

æbler kan være en bedre

forretning end produktion

af æbler efter principperne

om integreret produktion.

Det viser et projekt i det

europæiske ISAFRUITprogam.

OVERSAT OG BEARBEJDET AF:

KIRSTEN

STENTEBJERG-OLESEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

KSO@LANDSCENTRET.DK

Et af projekterne i det europæiske ISA-

FRUIT-program er en dyrkningsmæssig og

økonomisk sammenligning mellem plantager

dyrket efter henholdsvis de økologiske

principper og reglerne for integreret

produktion.

Fire øko-plantager og fire IP-plantager er

blevet sammenlignet over tre år. Der var

tale om homogene plantager plantet mellem

1996 og 2001 med træer af sorten

Elstar, som ved projektets start ikke var i

hvert andet årsbæring. Der var mellem

1.923 og 2.727 træer per hektar.

I forsøgsperioden blev der registreret

blomsterintensitet, udbytte, farve, frugt-

HØJERE PRISER - De økologiske æbler klarer sig godt i sammenligning med IP-æbler ifølge et

projekt i det europæiske ISAFRUIT-program. Her er fire øko-plantager og fire IP-plantager

sammenlignet over tre år. Foto: Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning, Gefion.

størrelse og -kvalitet hos 20 træer i hver

plantning. Desuden blev ernæringstilstanden

sammenlignet ved jord- og bladprøver,

det samme gjorde kulturforanstaltninger

som plantebeskyttelse, udtynding

og vandingsbehov.

Udbytte og frugtstørrelse

Nogle af registreringerne for 2008 ses i tabel

1. Det er udbytte, frugtstørrelse, farve

og blomsterintensitet. I 2008 var udbyttet

i næsten alle plantager 40 procent mindre

end året før. I de økologiske plantninger

Tabel 1

Udbytte, frugtstørrelse og kvalitet i 2008

i de økologiske og integrerede bedrifter.

var udbyttet i 2008 45 procent lavere end

i IP-plantagerne.

Kun plantage 4 og 8 havde et henholdsvis

uændret og et højere udbytte end året før.

Træerne i alle de øvrige plantninger var

mere eller mindre kommet i hvert andet

års bæring. Det ses bedst i plantage 2 og 7,

der begge havde et udbytte på over 60 ton

per hektar året før, men i 2008 kun gav

henholdsvis 24 og 14 ton per hektar.

Hvad angår kvalitetsparametre som frugtstørrelse

og frugtfarve viser projektet, hvor

vigtigt det er at gennemføre de rigtige kul-

Bedrift Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Blomsterfarve

frugtstørrelse udbytte intensitet

procent millimeter ton per hektar 1-9

IP 1 45 76 37,7 4,5

IP 2 51 69 23,9 4,5

IP 3 39 72 35,0 4,8

IP 4 45 70 50,9 5,1

Gennemsnit 45 72 36,8 4,7

Økologi 5 51 72 15,0 4,4

Økologi 6 61 72 17,8 4,8

Økologi 7 41 68 13,7 2,7

Økologi 8 64 66 34,0 5,8

Gennemsnit 54 69 20,0 4,4

166 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


turforanstaltninger. I plantage 5 havde

træerne i de to foregående år været hårdt

angrebet af blodlus, der ikke kan bekæmpes

i økologiske plantager. Men en målrettet

sommerbeskæring i 2008 reducerede

smittetrykket og resulterede alligevel i

pæn farve på frugten,

Frugtstørrelsen lå i gennemsnit på de

ønskværdige 70 millimeter i alle plantager.

Dog ikke i plantage 7 og 8. I plantage 7 viste

bladprøver, at træerne led af kalimangel,

og i plantage 8 blev frugterne små, fordi

der var foretaget en for dyb jordbearbejdning

og rodbeskæring flere gange.

Desuden var håndudtyndingen for svag.

Indtjening

I tabel 2 er overskuddet per hektar udregnet

over de tre år, som forsøget varede.

Udgifterne til lagring og sortering er inkluderet

i resultatet.

Lagringstabet er sat til to procent for IPæblerne,

og for øko-æblerne er der lavet

scenarier med henholdsvis fem, 10 og 15

procent lagringstab. Tabet under lagring er

væsentlig større hos øko-æblerne, hvor

der ikke kan behandles med svampesprøjtninger

mod lagersygdomme. Til gengæld

er de fleste øko-æbler behandlet med

varmt vand for at minimere problemet

med lagersygdomme.

Der er kalkuleret med to salgstidspunkter.

En tredjedel er solgt direkte efter høst, og

to tredjedele er solgt med en prisstigning

på godt 50 øre per kilo efter lagring. Da

prisen for øko-æbler er dobbelt så høj som

for IP-frugt, opnår selv den dårligste økovariant

med et lagertab på 15 procent en

højere salgssum (153.212 kroner per hektar)

end IP-æblerne (130.714 kroner per

hektar). Salgspriserne er hentet hos ZMP,

hvor der er taget højde for forskellige

størrelses- og farvesorteringer samt andel,

der går til industrifrugt.

Konklusionen på projektet er, at de økologiske

æbler klarer sig godt i sammenligning

med IP-æbler. Selv den dårligste

økologiske variant med 15 procent lagertab

giver på tre år et overskud på 78.566

Rynkeby firedobler sit resultat

Rynkeby Foods A/S med hovedkontor i

Ringe står godt rustet til 2010. Sidste år

var resultatet før skat på 78 mio. kroner

mod 20 mio. kroner i 2008, skriver Food

Supply.

Virksomhedens administrerende direktør

Jørgen Didriksen påpeger, at årsagen

til det gode resultat blandt andet skal

søges i effektiviseringer i form af et leanprojekt

og udbygningen af produktions-

kroner per hektar, når der ikke tages højde

for varmtvandsbehandlingen. IP-æblerne

opnår på tre år kun et overskud på

42.252 kroner per hektar. Det højere

overskud i de økologiske plantager skyldes

hovedsagelig, at afregningsprisen er

Tabel 2

apparatet i forbindelse med overflytning

af produktion fra Sverige til Danmark.

Samtidig har Rynkeby Foods oplevet en

stor fremgang på det svenske marked. En

positiv udvikling i valutakurser og fornuftige

råvarepriser har også været med

til at sikre sidste års gode resultat.

Direktøren ser dog skyer i horisonten.

Han forventer, at konkurrencen bliver

hårdere på både det danske og svenske

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 167

ÆBLER

cirka dobbelt så høj for øko-æbler i forhold

til for IP-æbler, og at høstomkostninger

for øko-æbler er lavere på grund af

de mindre udbytter. l

Kilde: Fricke, K. og Görgens, Dr. M. 2009. Ökologischer

und Integrierter Anbau im Vergleich. Obstbau 10.

Kalkulation over indtjeningen i løbet af tre år.

Tallene er gennemsnitstal for hver gruppe, beregnet

per hektar. Der er forudsat forskellige lagringstab.

IP Økologi

Lagringstab i procent 2 5 10 15

Gns. høstmængde, ton 471 327 327 327

Gns. pris efter høst, kroner 2,53 5,21 5,21 5,21

1/3 høstmængde, ton 157 109 109 109

Salgssum lige efter høst, kroner 39.134 56.633 56.633 56.633

Lagringstab, ton 9 16 33 49

Gns. pris efter lagring, kroner 3,05 5,73 5,73 5,73

2/3 høstmængde, ton 314 218 218 218

Salgssum efter lagring, kroner 91.780 115.268 105.923 96.579

Samlet salgssum, kroner 130.914 171.901 162.556 153.212

Omkostninger, kroner 1

Direkte omkostninger 6.131 4.762 4.762 4.762

Variable specialomkostninger 23.265 22.871 22.871 22.871

Enkeltomkostninger 14.820 12.767 12.767 12.767

Sortering 15.773 10.937 10.937 10.937

Lagring 17.521 12.150 12.150 12.150

Varmt vand 0 8.102 8.102 8.102

Samlede omkostninger 77.510 71.589 71.589 71.589

Generelle omkostninger 11.160 11.160 11.160 11.160

Overskud, kroner 42.244 89.152 79.807 70.463

Overskud uden varmt vand 97.254 87.909 78.565

1. Kommentarer til omkostninger:

- ’Direkte omkostninger’ er til gødning og plantebeskyttelse.

- ’Variable specialomkostninger’ er til sæsonarbejdskraft og variable maskinomkostninger. Disse omkostninger

er godt 390 kroner højere per hektar i IP-produktionen, fordi høstomkostningerne her er

højere på grund af de højere udbytter.

- ’Enkeltomkostninger’ er faste maskinomkostninger, afskrivninger, forsikringer, afgifter og planter.

Omkostningerne er lavere for de økologiske bedrifter, da der her kun er gennemført beregning for én

bedrift.

- ’Sortering’ er omkostninger for den samlede høstmængde. Øko-æblerne er billigst i sortering på

grund af de lavere udbytter. Omkostningerne er sat til 33,50 kr. per 100 kilo.

- ’Lagring’ er omkostninger for to tredjedele af høstmængden. Omkostningerne er sat til 55,80 kroner

per 100 kilo.

- ’Varmt vand’ er omkostningerne til varmtvandsbehandling. Er kun beregnet for de økologiske æbler.

Omkostningerne er sat til 37,20 kroner per 100 kilo.

- ’Generelle omkostninger’ er omkostninger, der ikke kan tilskrives kulturen.

marked, og han tror, at stigende råvarepriser

og en stigning i dollarkursen vil

påvirke dette års resultat i negativ retning.

I 2010 sender mostgiganten flere nye

produkter på hylderne, blandt andet rettet

mod børnesegmentet og med fokus

på sundhed.

Rynkeby Foods A/S er 100 procent ejet

af Arla Foods a.m.b.a.


ÆBLER

ÆBLENØGLE - Et opslag i nøglen viser den enkelte sort. Sorten Ringkloster Kammerjunker blev fundet på herregården Ringkloster ved Skanderborg

Sø omkring år 1800. Om denne sort fortæller nøglen blandt andet, at frugten er middel til stor, rund til konisk og dækket cirka 75

procent med rød, jævn dækfarve på grøngul bund. Smagen er middel sød, svag syrlig og med nogen aroma. Træet har under usprøjtede forhold

ikke fået angreb af skurv, kræft, sodplet og røde lus og kun få angreb af meldug. Plukkes i september, spises i oktober-november.

Pometets æblenøgle

- en port til mangfoldighed

Æbler er ikke bare æbler.

Det kan man forvisse sig

om ved at surfe rundt i de

319 sorter, som Pometets

nye web-baserede æblenøgle

rummer.

TEKST OG FOTO: MAREN KORSGAARD

OG TORBEN TOLDAM-ANDERSEN

INSTITUT FOR JORDBRUG OG ØKOLOGI, KU

Med computeren ved hånden kan alle nu

blive æbleeksperter. Har du et æbletræ i

haven, du ikke kender navnet på, eller vil

du gerne vide mere om Kronprins Frederiks

Taffelæble eller Sukkertop fra Vaalse, så

klik ind på Pometet æblenøgle på www.

agri.life.ku.dk/Pometet.aspx.

Tre måder

Æblenøglen bruges på tre måder:

- Som nøgle til identifikation af en æblesort.

- Som et æblekatalog med information

om og billeder af over 300 æblesorter.

- Til søgning af en æblesort med bestemte

egenskaber.

Hvis du ønsker at finde navnet på et æble,

skal du svare på nøglens spørgsmål om

æblets udseende og kvaliteter. Nøglen vil,

for hvert karaktertræk du klikker på, søge i

databasens informationer. De sorter, der

har fælles træk med din beskrivelse, bliver

løbende udpeget. Sorter, der har flest træk

til fælles med din beskrivelse, bliver nævnt

først. Ved at nærlæse beskrivelser og billeder

af sorterne med de fleste træf, kan

man bestemme æblet nærmere.

Find en god og sund sort

Nøglen kan også bruges omvendt, nemlig

til at søge en sort med bestemte egenskaber.

Det er især interessant for dem, der

skal udvælge sorter til plantning. Nøglen

kan for eksempel udpege en sort fra ens

hjemegn, en sort med god smag og lang

holdbarhed, eller en sort med smuk

blomst og træform. Måske mangler der en

bestøversort til de øvrige æbletræer, og så

kan nøglen finde et udvalg af sorter med

samme blomstringstid. Sorternes modstandskraft

overfor sygdomme er blevet

168 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


undersøgt i forbindelse med projektet.

Dermed kan nøglen bruges til at finde de

mest robuste sorter til økologisk dyrkning

i haver eller frugtplantager.

250 sorter på Gammel Estrup

Omtrent halvdelen af de undersøgte sorter

er meget robuste overfor mindst én svampesygdom.

Se tabel 1. Sorternes robusthed

er registreret på Dansk Landbrugsmuseum,

Gammel Estrup, hvor en kopi med 250 af

de danske æblesorter fra Pometets samling

dyrkes under usprøjtede, økologiske forhold.

Der indgår også data fra en stor æblesamling

i Dresden-Pill-nitz i Sydtyskland,

hvor mange internationale sorter er vurderet

under usprøjtede forhold. Registreringerne

på Gammel Estrup er lavet over fire

vækstsæsoner men kun på ét træ af hver

sort. Sorten kan muligvis optræde anderledes,

udplantet i et større antal.

Mangfoldighed og begrænsninger

Mange har gennem de sidste århundreder

forsøgt at lave et botanisk sikkert nøgleprincip

til bestemmelse af æblesorter. Alle

har dog haft det problem, at æblers udseende

varierer efter træets alder, vækstbetingelser,

antal æbler på træet og æblets

belysning i træet. Variationen indenfor udseendet

på samme sort kan være kolossal

stor. Pometets æblenøgle kan heller ikke

med garanti ’genkende’ et æble, men den

kan indsnævre mulighederne. Vi har vægtet

nogle karaktertræk tungere end andre,

da vi betragter dem som mere stabile og

uafhængige af træets vækstbetingelser.

Det gælder blandt andet æblets sæson,

æblets holdbarhed, kernernes farve, stil-

Tabel 1

Æblesorter med stor robusthed overfor

skurv, kræft og meldug.

Økologisk Landsforening skal aktivt arbejde

for at udfase brugen af sprøjtemidler

i dansk øko-frugt.

Det blev resultatet af en afstemning på

foreningens generalforsamling i begyndelsen

af marts.

Et forslag fra en gruppe frugtavlere, der

helt vil udfase brugen af bekæmpelsesmidler

i økologisk frugtavl, opnåede et

snævert flertal, da spørgsmålet blev sat

kens længde og detaljer omkring blomsten.

Brugeren har også mulighed for at vægte

svarene, så det man er helt sikker på, bliver

vægtet tungere i nøglens søgning.

Æblenørd

Nøglen stiller i alt 37 grupper af spørgsmål

om æblets ydre og indre karakterer, smag

og anvendelse samt om blomsten og

træet. Spørgsmålene kan besvares i helt

tilfældig rækkefølge og i det omfang, man

er i stand til. Nogle af karaktererne kræver

noget øvelse at bedømme. Det bedste resultat

får du, hvis du kun svarer på det,

som du er helt sikker på. Det er i sagens

natur ikke noget, man klarer på fem minutter,

så nøglen kræver lidt tålmodighed

af brugeren. Til gengæld kan man opleve

en æblemangfoldighed, som, de fleste ikke

aner, eksisterer, og efter nogen tids anvendelse

kan følelsen af æblenørd melde sig.

Find sorten på dit æbletræ

Nøglen kan naturligvis kun hjælpe, hvis

det ’ukendte’ æble faktisk er med i nøglen.

Æblenøglen omfatter cirka 250 oprindeligt

danske æblesorter og cirka 70 internationale

sorter, som er eller har været almindeligt

dyrket i Danmark. Æbletræet i

haven vil man derfor have store chancer

for at finde navnet på. Flere moderne internationale

sorter er dog ikke med i nøglen

endnu. Du kan derfor have svært ved at

finde navnet på et æble købt i supermarkedet,

men det burde også stå på kassen.

Æbletræer, som er spiret frem fra frø, enten

i haven eller langs veje og stier, kan du

heller ikke finde navnet på i æblenøglen. Et

sådant træ er en helt ny æblesort.

Mindre end 15 Mindre end 15 Mindre end 15 Mindre end 15

procent angreb af procent angreb af procent angreb af procent angreb af

æbleskurv på blade æbleskurv på frugt frugtæblekræft æblemeldug

Antal sorter 153 193 180 133

Kilde: Pometets æblenøgle.

Nej til sprøjten i øko-plantager

til afstemning på generalforsamlingen.

Det skriver avisen Økologi & Erhverv.

Med 44 stemmer mod 38 blev det besluttet,

at Økologisk Landsforening skal

standse det igangværende arbejde for at

få godkendt flere økologiske sprøjtemidler

i Danmark og også arbejde aktivt for

at udfase brugen af de eksisterende

sprøjtemidler i de økologiske plantager,

for eksempel svovl.

FAKTA

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 169

ÆBLER

Mange har bidraget

Æblenøglen er skabt i et samarbejde

mellem IT-manager Jonas Nordling

fra NordGens hovedkontor i Alnarp i

Sverige og Pometets medarbejdere

på Københavns Universitet: lektor

Torben Toldam-Andersen og videnskabelig

assistent Maren Korsgaard.

Akvarellerne er malet af malerinden

Frk. Ellen Backe i midten af 1900tallet.

Nogle af dem illustrerede pomologien

’Danmarks Frugtsorter’ af

daværende frugtavlsprofessor Anton

Pedersen i 1950. Mange af akvarellerne

har dog ikke tidligere været offentliggjort.

Stregtegninger er lavet

af pomolog C. Matthiessen fra trebindsværket

’Dansk Frugt’ fra henholdsvis

1913 og 1924. Fotos er taget

af Steen Holbech-Jensen og Maren

Korsgaard. Data er indsamlet af

Pometets medarbejdere på Pometet

i perioden 1980-2009, og gennem

de seneste tre et halvt år på Dansk

Landbrugsmuseum, Gammel Estrup

og i Bellinghus frugtplantage, Slangerup.

Arbejdet med æblenøglens

udvikling er udført med økonomisk

støtte fra Direktoratet for Fødevare-

Erhverv i årene 2006-2009.

319 sorter

Æblenøglen omfatter nu 319 æblesorter

illustreret med i alt cirka 2.500 billeder af

frugter og blomster. Æblenøglen vil løbende

blive opdateret og udbygget med nye

sorter og nye observationer på de eksisterende

sorter, når ny viden foreligger fra

forskningsprojekterne ved Pometet. Der vil

blandt andet blive tilført flere data på sorternes

egenskaber som æblemost og deres

indhold af sukker, syre og c-vitamin, når

data fra en igangværende test af cirka 250

sorter er klar.l

Spørgsmålet er, hvilken betydning beslutningen

får i praksis. De sprøjtemidler,

der udløste debatten, er alle tilladt ifølge

EU's økologiforordning , og de er også

indskrevet i de danske økologiregler.

De økologiske sprøjtemidler er desuden

skrevet ind i regeringens strategi for

Grøn Vækst. Det afgørende er – før som

nu – om firmaerne vil søge en godkendelse

af midler i Danmark, skriver avisen.


RØDBEDER

Tidlige sorter

af aflange rødbeder

Interessen for rødbeder er

steget meget, så derfor er

der i 2009 afprøvet aflange

rødbedesorter til tidlig høst

og til efterårshøst. Til tidlig

høst er sorterne Alto F1,

Rodina F1 og Taunus F1

velegnet til konsum.

TEKST OG FOTO: GITTE K. BJØRN

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV

GITTEK.BJORN@AGRSCI.DK

Interessen for at dyrke og købe rødbeder

er steget meget de seneste år. Derfor valgte

Fagudvalget for Værdiafprøvning at

bruge en del ressourcer på at afprøve sorter

af rødbeder i 2009. Vi afprøvede syv

sorter af aflange rødbeder til tidlig høst og

de samme syv sorter til efterårshøst. Derudover

blev der afprøvet 13 runde rødbedesorter.

I denne artikel omtales alene resultaterne

fra sortsforsøget med de tidlige sorter af

aflange rødbeder. Flere af sorterne var

bedre end den gamle målesort Forono.

Detaljer om forsøget

Det tidlige hold af rødbeder blev afprøvet

på en fin sandblandet lerjord ved Institut

for Havebrugsproduktion i Årslev. Sorterne,

der var med, var Forono fra Dæhnfeldt,

Tommy og 13-502 RZ fra Rijk Zwaan, Rodina

F1 fra Olssons Frö og sorterne Alto

F1, Rocket og Taunus F1 fra SeedCom. De

blev sået den 24. april med en planteafstand

på fire centimeter og en rækkeafstand

på 50 centimeter. Efter såning blev

der dækket med fiberdug. Der blev tildelt

100 kilo kvælstof, og der blev vandet efter

behov. Der blev ikke anvendt svampemidler.

Fiberdugen blev taget af den 15. juni.

Sorterne blev alle høstet samtidigt på to

høstdage (3. august og 27. august). Hver

parcel blev på høstdagene høstet ’fra en

side af’, svarende til engangshøst. Antal og

vægt af de fejlfrie rødbeder blev registreret,

ligesom årsagerne til frasortering blev

registreret sammen med vægt og antal i

sorteringer. Derudover blev røddernes

ÅBENT HUS – Bedømmelse af rødbedesorter ved Åbent Hus-arrangement på Årslev.

Sort

13-502 RZ

Alto F1

Forono

Rocket

Rodina F1

Taunus F1

Tommy

Sort

13-502 RZ

Alto F1

Forono

Rocket

Rodina F1

Taunus F1

Tommy

1. høst - 3. august

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Brugbare

ton/ha

2. høst - 27. august

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Brugbare

ton/ha

Figur 1. Sorter af tidlige aflange rødbeder. Brugbart udbytte. Årslev, 2009.

170 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


længde og bredde målt, samt bredde af

pæleroden ved afslutningen.

På Åbent Hus dage bedømte man topskiven,

rodafslutningen, glathed, indvendig

farve, tendens til lyse ringe, helhedsindtryk

i marken og salgsvaren til konsum og til industri.

I forbindelse med høst blev topstyrken

bedømt.

Store udbytter

Af figur 1 ses det brugbare udbytte ved de

to høsttider. Gennemsnitsudbyttet steg

fra 45 ton til 72 ton per hektar fra første

til anden høst. Sorterne 13-502 RZ og Rodina

F1 klarede sig bedst efterfulgt af Taunus

F1, mens Forono havde de laveste udbytter.

Forsøget blev taget op med hånd,

hvilket gjorde det muligt at få alle rødderne

op, men som det fremgår af ’bedømmelser’,

var der flere af sorterne, som ikke

stod opret, hvilket vanskeliggør optagelse

med maskine, men mere om det senere.

Størrelsessorteringen viste, at andelen under

40 millimeter faldt fra 24,7 til 11,6

procent mellem de to høst (data ikke vist).

Tilsvarende steg andelen i størrelserne 40-

60 og 60-80 millimeter. Årsagerne til frasortering

var den samme begge høstdage,

nemlig rødbeder med gnav og krumme

rødbeder. Især sorten Tommy fik frasorteret

mange rødder, fordi de var for krumme,

henholdsvis 11,1 (første høst) og 12,6 procent

(anden høst).

Tommy var længst

Målingerne (tabel 1) viser, hvor forskellige

sorterne var. Sorterne 13-502 RZ og Tommy

havde de tungeste rødder, mens Forono

og Rocket vejede mindst. Det afspejler

sig også i udbytterne. Tommy fik registreret

de længste rødder, og samtidig havde

den også sammen med Alto F1 de smalleste

rødder. Det kunne være noget af forklaringen

på, at Tommy havde så stor tendens

til at få krumme rødder.

En bred pælerod ved afslutningen er ikke

ønskeligt, og målingerne at sorten Rodina

F1 viste en forholdsvis bred afslutning af

pæleroden, hvorimod Alto F1 har en meget

smal rod. I den bedømmelse, der blev

lavet af rodafslutningen, fik sorterne Alto

F1 og Taunus F1 de bedste bedømmelser

for rodafslutning (data ikke vist).

FAKTA

Yderligere resultater

Hvis du vil se flere resultater fra afprøvningen

af rødbeder, kan du gå

ind på hjemmesiden www.agrsci.dk

/ahp/gkb og trykke på linket Rødbede.

Taunus F1 fik et flot bedømmelse

Nogle gange, når vi har bedømmelser, er

forskellene mellem sorterne små, men i

tilfældet med rødbederne så var der virkelig

store forskelle på sorterne (tabel 2).

Generelt skilte sorten Taunus F1 sig ud ved

at være blandt de sorter, der var mest

glatte, havde det bedste helhedsindtryk af

salgsvaren og i marken, samt at være den

sort der havde den sundeste top og mest

rette rod. Derudover viste den sig ved høst

at have en stærk top (tabel 1). I den anden

ende af skalaen lå Tommy, som ikke fik

helt så gode karakterer.

Konklusion

Rødbedesorterne, der blev afprøvet, viste

store forskelle. Sorter som Alto F1, Rodina

Tabel 1

RØDBEDER

F1 og Taunus F1, der ikke er ekstremt lange,

er meget velegnet til konsum, mens

flere af de lange sorter mere egner sig til

industri. Meget lange sorter kan give problemer,

hvis de bliver høstet for sent, for

så står rødderne ikke opret nok til, at maskinen

kan løfte dem.l

Sorter af tidlige aflange rødbeder. Målinger på rødderne

samt bedømmelse af topstyrke. Årslev, 2009.

Første høst den 3. august

Sort Stykvægt Rodbredde Rodlængde Bredde af pælerod Topstyrke

40-60 mm ved afslutningen

gram centimeter centimeter millimeter 9 = stærkest

13-502 RZ 203 4,9 14,6 9,3 9,0

Alto F1 173 4,3 14,3 8,4 9,0

Forono 136 4,4 12,3 10,7 9,0

Rocket 130 4,7 11,0 8,6 7,7

Rodina F1 181 4,8 12,1 10,6 9,0

Taunus F1 155 4,5 12,6 8,9 9,0

Tommy 214 4,4 16,8 9,7 9,0

Gennemsnit 170 4,6 13,4 9,4 8,8

Tabel 2

BLANDT DE BEDSTE - Taunus F1 skilte sig ud

blandt de bedste sorter, fordi den er glat og

giver et godt helhedsindtryk både i marken

og af salgsvaren. Samtidig havde sorten den

sundeste top og mest rette rod.

Anden høst den 27. august

Sort Stykvægt Rodbredde Rodlængde Bredde af pælerod Topstyrke

40-60 mm ved afslutningen

gram centimeter centimeter millimeter 9 = stærkest

13-502 RZ 239 5,2 16,2 7,9 7,0

Alto F1 180 4,4 15,2 6,1 6,7

Forono 159 4,8 14,0 10,3 7,3

Rocket 145 4,9 13,1 10,7 5,0

Rodina F1 208 5,5 15,0 12,9 7,7

Taunus F1 174 4,8 13,5 7,1 8,0

Tommy 258 4,6 18,5 9,7 7,3

Gennemsnit 195 4,9 15,1 9,2 7,0

Sorter af tidlige, aflange rødbeder. Bedømmelser (skala 1-9).

Årslev, 2009.

Sort 3. august 27. august

Glathed Helhedsindtryk Helhedsindtryk Topsundhed Oprethed

af salgsvaren i marken af roden

9 = glat 9 = bedst 9 = bedst 9 = sund 9 = opret

13-502 RZ 6,2 5,3 5,0 2,7 3,5

Alto F1 7,3 7,0 6,7 4,7 4,5

Forono 6,0 5,0 6,0 5,3 6,0

Rocket 6,7 5,0 5,3 4,7 6,5

Rodina F1 5,0 7,0 8,0 6,7 6,0

Taunus F1 7,0 7,2 7,7 7,0 7,0

Tommy 4,0 4,0 4,3 1,7 2,0

Gennemsnit 6,0 5,8 6,1 4,7 5,1

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 171


UKRUDT

På jagt efter nye ukrudtsmidler

til løg og gulerødder

Totril, Stomp og Aflon har

snart i en halv menneskealder

været de bærende

ukrudtsmidler i henholdsvis

løg og gulerødder, men nu

nærmer enden sig måske.

Disse midler er i hvert fald

ofte nævnt blandt de

herbicider, der vil forsvinde

i forbindelse med de såkaldte

’cut-off’ kriterier.

Flere steder i Europa

arbejdes der nu på at finde

alternativer.

TEKST OG FOTO: PETER HARTVIG

INSTITUT FOR PLANTEBESKYTTELSE

OG SKADEDYR, FLAKKEBJERG

PETER.HARTVIG@AGRSCI.DK

Mange fik en slem forskrækkelse i efteråret

2008, da der blev sat navne på nogle

af de aktivstoffer, der ventes at forsvinde,

når den nye EU-forordning for bekæmpelsesmidler

indføres i løbet af nogle år. Uden

Stomp og Totril vil især løg- og porreavlen

blive hårdt ramt, men også Afalons endeligt

ventes at blive at blive alvorligt for avlen

af gulerødder og andre skærmplanter,

selv om midlet ikke har været markedsført

i Danmark i mere end otte år.

Det skal understreges, at der endnu er

nogle udeståender i den nye forordning,

blandt andet med hensyn til definition af

hormonforstyrrende effekter, men i de fleste

medlemslande venter man ikke, at de

nævnte midler kan godkendes under den

nye forordning. I Sverige har man allerede

delvis indført de nye kriterier. I hvert fald

har man valgt at skæve så meget til de nye

kriterier, at man har forbudt Stomp og Totril

allerede fra januar 2011.

Forsøgsaktiviteter præget

af nye godkendelseskriterier

Afalon har været forbudt i Sverige i mange

år, og derfor har Stomp en fremtrædende

rolle i ukrudtsbekæmpelsen i både løg og

gulerødder. Med bortfald af flere vigtige

ukrudtsmidler på få år er svenskerne me-

UBEHANDLET – Forsøgsparcel med ubehandlede gulerødder.

get pressede, og der er et meget akut behov

for at finde alternativer i begge afgrøder.

DJF Flakkebjerg indledte i 2009 et

samarbejde med GRO, der er de svenske

avleres organisation, således at vi i Flakkebjerg

leder arbejdet med at finde alternativer

i begge lande. Svenskerne er dog under

betydeligt større tidspres, end vi er.

Der er stor interesse for dette samarbejde

fra andre lande, og derfor har vi dannet en

uformel gruppe med kollegaer i Norge,

Finland og England, som vi udveksler erfaringer

med.

Forskellige tidshorisonter

I de fleste medlemslande regner man med,

at de nuværende godkendelser får lov til at

løbe tiden ud. Det vil for Stomps vedkommende

sige til 31. december 2013 og for

Totril til 28. februar 2015. Hertil ventes en

udfasningsperiode på op til 18 måneder.Vi

arbejder således med forskellige tidshorisonter

i Sverige og Danmark, og det har

præget måden, vi har grebet forsøgsopgaverne

an på.

I Sverige har vi været nødt til at opstarte

strategiforsøg med det samme, mens vi i

CLOMAZONSKADE – Gulerodsplante med symptom på skade af Command efter anvendelse

på gulerøddernes to-bladstadie.

172 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


Danmark har tid til at være mere grundig,

og derfor har vi i 2009 indledt med at

screene en lang række ukrudtsmidler, for

om de kan bruges i løg eller gulerødder. I

Danmark og Sverige har vi i alt lavet 14

ukrudtsforsøg i løg og porrer, samt fem i

gulerødder i 2009.

Strategier i løg uden Stomp og Totril

Der er i 2009 udført fem strategiforsøg i

løg i Sverige og Danmark. To af forsøgene

er udført på Öland, mens DJF Flakkebjerg

har forestået de øvrige forsøg, der er udført

i Skåne og på Sjælland. Strategierne er

baseret på Boxer, Basagran SG, Fenix og

Pyramin, som svenskerne har indtil 2012.

Overordnet set er det lykkes overraskende

godt at kontrollere ukrudtet med disse

midler. Således har tankblandinger af Boxer

og Basagran eller af Boxer og Fenix

været effektive overfor mere end 10 forskellige

ukrudtsarter, der har været i forsøgene.

Til gengæld har Boxer-Basagran

tankblandingen været hård ved løgene, og

til kommende sæson skal doserne af især

Basagran reduceres.

Alt i alt har det dog været positivt, at vi allerede

efter én forsøgssæson har kunnet

udvikle en nogenlunde brugbar strategi

uden Stomp og Totril, som der kan arbejdes

videre på. Spørgsmålet er så, om vi efter

justeringerne i 2010 kan præsentere de

svenske avlere for en sikker strategi? Hvis

vi gør, så vil jeg alligevel være bekymret,

for to års forsøg er ikke meget til strategiudvikling.

Vi har derfor opfordret svenskerne

til at søge dispensation til at bruge

Stomp og Totril et par år endnu, så vi får

noget mere tid til forsøgene.

Ukrudtsbekæmpelse

i gulerødder uden Stomp

I Danmark må vi fortsat anvende restlagre

af Afalon, så vi kan bedre undvære Stomp

til gulerødder end svenskerne kan, men

hvis begge produkter forsvinder, så får vi

også problemer. Endnu har vi ikke lavet så

mange strategiforsøg som i løg, men hovedvægten

af arbejdet har ligget på tankblandinger

med enten Fenix og Command

eller Boxer og Command efter fremspiring

af gulerødder. Foreløbig har også disse forsøg

overrasket positivt. Således har tre

splitstrategier med disse tankblandinger

vist sig effektive, ikke mindst overfor sort

natskygge, der er et stort problem i det

sydlige Sverige. De fleste vil nok være

skeptiske overfor brug af Command efter

fremspiring, men gulerødderne synes at

komme sig meget hurtigt over skaderne.

Det springende punkt er, om denne anvendelse

kan godkendes, og det undersøges i

øjeblikket, om der eksisterer restanalyser,

der kan understøtte brugen af Command

på fremspirede gulerødder.

RAFT – Raft 800 WG - 0,8 kilo per hektar - på gulerøddernes to-bladstadie.

Screening af ukrudtsmidler

i løg og gulerødder

Sideløbende med strategiforsøgene er der

udført screeningsforsøg i løg og gulerødder,

hvor 25 forskellige ukrudtsmidler med

jord- eller bladvirkning er afprøvet i for-

UKRUDT

BOXER PLUS COMMAND – Boxer plus Command CS - 2,0 plus 0,1 liter per hektar - på gulerøddernes

to-bladstadie.

VANSKELIGT – Med sin langsomme vækst og

dårlige konkurrenceevne overfor ukrudt

hører såede løg til noget af det vanskeligste

at bekæmpe ukrudt i.

skellige doser. Endnu er dette arbejde på et

meget tidligt stadie, men flere midler har

vist sig at være interessante. Blandt andet

kan det nævnes, at de fleste bederoeherbicider

ser ud til at være nogenlunde selektive

i både løg og gulerødder, men også en

del andre midler kandiderer til videre afprøvning,

der fortsættes i 2010.

Grund til optimisme

Der udvikles ikke mange nye aktivistoffer

til ukrudtsbekæmpelse, og slet ikke til små

afgrøder. Vi skal derfor ikke regne med, at

der dukker et nyt vidundermiddel op, som

kan redde hele situationen. Alligevel synes

jeg, der er grund til optimisme, og jeg tror,

vi kan finde løsninger blandt allerede eksisterende

midler. Det første års forsøg er

overvejende gået godt, og der er en spirende

interesse for vores arbejde fra flere

af de agrokemiske firmaer, for uden deres

hjælp kan vi næppe løfte opgaven. Især tilvejebringelse

af restanalyser er en vigtig,

men omkostningstung del af arbejdet,

som firmaerne forhåbentlig vil bidrage til.

l

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 173


GULERØDDER

Sort rodråd i gulerødder

skal forebygges

Svampen sort rodråd kan

give anledning til store

kvalitetsproblemer i vaskede

og posede gulerødder.

Resultaterne fra et projekt

har vist, at det er vigtigt

at vælge en sygdomsfri

mark og at fastholde

regelmæssig rengøring

af vaskeanlæg.

TEKST: MALGORZATA KEPLER

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

MGK@LANDSCENTRET.DK

FOTO: MAGNUS GAMMELGAARD

Svampen sort rodråd, Thielaviopsis basicola

- også kaldet vaskerisvampen - forårsager

problemer, som man først opdager,

efter at gulerødderne er vasket og pakket i

plastposer. Problemet viser sig især i juliaugust

og bliver først synligt, når gulerødderne

pakket i plastikposer bliver opbevaret

udenfor kølelager. Først ses en grålig

belægning på gulerødderne, som hurtigt

bliver sort og spreder sig i poserne, hvilket

giver en dårlig oplevelse ude hos forbrugerne.

I et toårigt projekt har vi søgt at få

mere viden og indsigt i problematikken

omkring ’post harvest’-sygdomme i gulerødder

med særlig fokus på svampen sort

rodråd

Fra jord til bord

I projektet blev hele produktionsprocessen

af gulerødderne fulgt for at få et bedre indblik

i problemerne, som kan opstå forskellige

steder i produktionen. Følgende trin i

produktionen og emner blev undersøgt:

• Gulerødder i marken lige fra såning og

frem til høst og vask blev undersøgt for

svampen.

• Vand fra flere vaskerier blev undersøgt

for tilstedeværelse af svampens klamydosporer.

• Der blev lavet renlighedstest ved brug af

gulerodsskiver for at se, om der findes

svampesporer inde i vaskeriet på transportbånd,

gulve og ved pakningsanlæg.

• Gulerodssorter blev vurderet med hensyn

til resistens mod angreb af svampen.

DÅRLIG OPLEVELSE – Et syn man som forbruger specielt kan risikere at opleve i juliseptember.

• Tre forskellige desinfektionsmidler blev

vurderet med henblik på effektivitet mod

sort rodråd og andre patogene mikroorganismer

på gulerødder.

De to sidstnævnte punkter vil ikke omtalt

yderligere i artiklen.

Vigtigste smitte sker i marken

Resultaterne viser, at svampen sort rodråd

allerede angriber uvaskede, sårede såvel

som usårede gulerødder i marken. I marken

producerer svampens hvilelegemer, de

såkaldte klamydosporer, et mycelium, som

Tabel 1

Vand fra et vaskeri samlet

og undersøgt i 2008

for antal sporer af sort

rodråd (Th. basicola)

Antal Antal Andre

sporer i sporer i patogene

hydrokøler polermaskine svampe

cfu/ml cfu/ml

200 0 Rhizoctonia

0 200 Pythium

0 0 Fusarium

0 1663 1

Nematoder

0 2700 1

1. 1.663 og 2.700 cfu/ml er et højt antal sporer, og

man kan forvente angreb i gulerødderne.

trænger ind i plantens fine rødder og vokser

videre i plantens celler i cortex. Under

fugtige forhold producerer svampen såkaldte

mikrosporer og klamydosporer, som

giver mulighed for yderligere infektioner i

vaskeri eller under opbevaring i containere.

Det er vigtigt at understrege, at resultaterne

peger på, at den vigtigste smitte forekommer

i marken (figur 1). Dyrker man

gulerødder i jord, som er inficeret med

svampens hvilelegemer, hjælper det ikke,

at man desinficerer vaskeanlægget. Under

vaskeprocessen får svampen optimale forhold

for produktion og spredning af dens

sporer, som kan videreinficere gulerødderne.

På den måde vil vaskeprocessen fremme

udviklingen af sygdommen.

Hvis man derimod dyrker gulerødderne i

markjord, som er fri for svampen, og hvis

vaskeriet ikke er inficeret med svampesporer,

er der meget stor sandsynlighed for, at

man får et godt slutprodukt.

Resultaterne viser også, at indholdet af

klamydosporer i vandet fra hydrokøleren

var lavt i alle vaskerierne (tabel 1).

En renlighedstest ved hjælp af gulerodsskiver

kunne ikke konstatere svampesporer

på transportbånd, gulve og ved pakningsanlæg.

Metoden viste sig dog at

være upraktisk og kan ikke bruges til det

formål.

174 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


KLAMYDOSPORE – Sort rodråd, Thielaviopsis

basicola, kan overleve i jorden. En test

kan afsløre tilstedeværelsen.

Kalium forebygger måske

Nogle resultater indikerer, at vandstress -

og især tørke - under væksten kan have

betydning for den senere kvalitet af gulerødderne

og for udvikling af sort rodråd

angreb. Vandstress har negativ indflydelse

på membran/væv integritet, hvilket kan

medføre, at gulerødderne nemmere angribes

af sort rodråd og andre patogener.

Tilførsel af ekstra kalium kan hjælpe med

at bevare vævsintegriteten og reducerer

dermed risici for angreb af patogene

FAKTA

Bedre holdbarhed af

økologiske gulerødder

Formålet med projektet var at fastslå

sammenhænge mellem infektion

og tilstedeværelsen af svampen sort

rodråd, Thielaviopsis basicola også

kaldet Chalara elegans, i markjord

og dårlig kvalitet og holdbarhed af

gulerødder efter høst og vask.

Projektet er finansieret med tilskud

under innovationsloven fra Direktoratet

for FødevareErhverv.

Antal klamydosporer

per gram jord

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

0

Thielaviopsis basicola i forskellige jordprøver

1 2 3 4 5

mark

Figur 1. Den vigtigste smitte forekommer i marken. Søjlerne viser resultaterne

fra jordprøver udtaget i fem marker på forskellige tidspunkter

fra januar til slutningen af april.

svampe. Projektet producerede ikke tilstrækkelige

datamængder for en positiv

påvisning af sammenhæng mellem jordens

kalital (Kt) og svampens infektion,

men resultaterne fra tre forskellige marker

antyder, at det kan være interessant at undersøge

dette aspekt nærmere (figur 2).

Sort rodråds sporer, og specielt de såkaldte

klamydosporer, kan overleve i markjord,

i vaskeri, i planterester, på borde, gulve o.

lign. Mikrosporer, den anden type af sporer

som svampen producerer, kan også have

en stor betydning for udvikling af infektioner.

Det er p.t. umuligt at konstatere mikrosporer

i jordprøver ved direkte metoder,

og de kan nemt overses i vandprøver.

Sædskifte er en nøgle

For at undgå sygdommen er det meget

vigtigt, at man holder et godt sædskifte og

fravælger værtsplanter i mindst tre år.

Gødningsstrategi spiller også en meget

vigtig rolle, hvis man vil holde svampens

sporer på et lavt niveau. Så er der mindre

risiko for, at gulerødder eller andre modtagelige

afgrøder bliver angrebet af svampen.

Anvendelse af kalk, som forhøjer jordens

reaktionstal, øger risikoen for angreb

af sort rodråd, fordi svampen udvikler sig

bedst ved højt reaktionstal.

Imødegå problemer

I projektet blev der anvendt en metode,

som giver mulighed for direkte undersøgelse

af markjord for tilstedeværelse af

svampens klamydosporer. Variationerne i

metoden er på 10-15 procent, men metoden

giver producenten en vigtig indikation

på, om en mark er inficeret med sort rodrådsporer

eller ej. Metoden giver svar i

løbet af et par dage, modsat andre metoder

der er baseret på dyrkning på kunstige

media. På sand og på muldrig jord kan

testen give gode indikationer, om svampens

tilstedeværelse og kan hjælpe med til

at vurdere risici for senere udvikling af ska-

GULERØDDER

der på gulerødder eller på andre modtagelige

afgrøder.

Gode råd om forebyggelse

Det er vores anbefaling, at selv om man

planlægger at dyrke gulerødder på en

mark, hvor der i de sidste mange år har

været dyrket kartofler, er det fornuftigt at

indsende jordprøver til undersøgelse for

sort rodråd, før man går i gang med at dyrke

gulerødder.

Sådan mindsker du risikoen for at få sort

rodråd:

• Konstateres et højt niveau af svampesporer

i jordprøven, kasseres marken.

• Udvælg marker med lav risiko:

• Sædskifter med korn, pastinak, kartofler

og løg, som ikke er værter.

Bælgplanter er vært.

• Veldrænede marker.

• Marker med lave reaktionstal (Rt),

idet højt Rt fremmer svampen.

• Nematodefri marker, idet nematodeangreb

fremme svampeangreb.

• Optimale vækstbetingelser:

• God kaliumforsyning i sæsonen.

• Sen såning, da tidlig såning fremmer

svampen.

• Undgå vandstress.l

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 175

25

20

15

10

5

0

SORT RODRÅD – Typiske symptomer på angreb

af sort rodråd på gulerødder.

1 2 3

mark

Kt

angreb før vask

angreb efter vask

Figur 2. Jord fra tre forskellige marker inficeret med Thielaviopsis

basicola havde forskellige kaliumtal (Kt). Gulerødder fra mark 1 og

2 viste først infektioner efter vask (dvs. efter høst), mens gulerødder

fra mark 3 ikke blev inficerede (nogle udvalgte vaskerier).


Storkasser

produceret i Sverige af svensk kvalitetstræ

Kasserne kan produceres efter de

mål, som passer i din produktion.

Kasserne er udelukkende produceret

af langsomt voksende svensk nordlandstræ

som er varmebehandlet og

nedtørret. (HT ISMP-15 certificeret).

Kasserne leveres som standard med

træklosser, men kan også leveres med

plastikklosser og/eller som delvist

samlet (palle + 4 sider)

Kvalitetsprodukter fra Sverige til

meget konkurrencedygtige priser.

For yderligere information og evt. tilbud kontakt venligst:

Henning Jensen på tlf. 4014 3117 / egebyfrugt@mail.dk


176 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


BioVak – det hollandske

alternativ til BioFach

Den hollandske messe Bio-

Vak satser på at være et internationalt

samlingspunkt

for den økologiske sektor

med mere fokus på de økologiske

primærproducenter

i forhold til messens storebror

BioFach i Tyskland.

TEKST:

RICHARD DE VISSER

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

RDV@LANDSCENTRET.DK

Hollandske BioVak, som løb af stablen for

tredje år i januar 2010, satser på at være

internationalt samlingspunkt for den økologiske

sektor. Da den professionelle messeudbyder

Joop de Looze fra ICEM for flere

år siden kom hjem fra den store internationale

økologimesse BioFach i Nürnberg,

besluttede han sig for at lave en egen

messe i Holland. Messen skulle dog i meget

højere grad rette sig mod de økologiske

primærproducenter. I 2008, som var

første år, startede det hele ganske beskedent

op med 2.800 besøgende, men i år

kan han betragte indsatsen med stolthed

og stor tilfredshed.

Udstilling med ambitioner

BioVak blev i år afholdt den 20. og 21. januar

i IJsselhallen i Zwolle i den østlige del

af Holland. Med næsten 300 udstillere og

13.000 gæster blev BioVak til en professionel

messe, hvor man fik et indtryk af, at

hollænderne også er ledende aktører på

det internationale økologiske marked.

Messen har da også udviklet sig fra en

landmandsmesse, hvor udelukkende den

primære sektor var repræsenteret, og hvor

fokus lå på produktion, til en bred økologisk

sektormesse hvor detailhandlen, catering-

og restaurationsbranchen, rådgivning,

myndigheder samt forarbejdning har

fået deres indtræden. Messen blev afholdt

over to dage og var krydret med faglige

islæt og debat. Netop kombinationen af

seks debatarrangementer, 30 workshops,

produktion og handel gør messen til samlingspunkt

for den økologiske sektor i Hol-

DØGNÅBENT – Stalddørsautomat - en 24 timers salgsmedarbejder til gårdsalg.

land. I dag stadigvæk med et overvejende

nationalt islæt, men på sigt er ambitionen

at være et internationalt træfpunkt for

den økologiske sektor og et hot spot for

handel med økologiske varer. Hermed

lægger BioVak sig i skarp konkurrence med

den meget større BioFach. Enkelte udenlandske

virksomheder har allerede fundet

vej derned, heriblandt var danske Kvik-Up

og Frank Poulsen Engineering repræsenteret

på messen.

Tema-torve

Og hvordan var indtrykket af den hollandske

fagmesse? Ét af temaerne på BioVak

var forbindelse, og vel forbindelse mellem

konventionel og økologisk produktion. Formanden

for den hollandske brancheorganisation

Wiersema kunne konstatere en

voksende interesse for den økologiske produktion,

og at messen havde tiltrukket en

hel del interesserede konventionelle gartnere

og landmænd.

Generelt kunne der konstateres en optimisme

både blandt besøgende og standholderne.

Den brede repræsentation af

virksomheder på messen mønstrede både

planteskoler, frøforhandlere, forskningsinstitutioner,

myndigheder, gødningsleverandører,

grossister, maskinforhandlere og

et hav af udbydere af økologiske kvalitetsprodukter.

300 stande i alt, hvilket er en

fordobling i forhold til sidste år. Messen er

delt op i såkaldte tema-torve, for eksempel

’Klimatorvet’, hvor leverandører af sol-

MESSE I HOLLAND

paneler, grøn energi og miljøteknologi viser

det nyeste frem. ’Forædlingstorvet’

kunne byde på mere end 20 frø- og såsædsleverandører

og småplanteproducenter,

der havde et helt eller delvis økologisk

program, og som sigtede både nationalt og

internationalt. Derudover var forskningssektoren

også pænt repræsenteret. Olga

Scholten fra Wageningen Universitet kunne

berette om institutionens indsats på

forædlingssiden. Den løgskimmelresistens,

der findes i enkelte løgsorter, som er i

handlen nu, bygger blandt andet på universitets

arbejde. Universitet arbejder også

med både tripsresistente kål og løg, og

de vil i en nær fremtid også kunne udbyde

fusariumresistens i løg.

Billestøvsuger

På ’Mekaniseringstorvet’ var et af blikfangene

en billestøvsuger, som bruges i sit

hjemland Canada mod coloradobiller. Rob

van den Broek fra PPO har fundet ud af, at

den desuden er eminent til at fjerne kålfluer:

Helt op mod 95 procent af de voksne

fluer blev fjernet i én arbejdsgang. Også

aspargesavlere kunne se mulighederne i

maskinen mod aspargesbillen. Gulerodsfluer,

som Rob oprindeligt havde tænkt sig

at bruge den imod, kunne dog ikke bekæmpes

med støvsugeren.

I 2011 afholdes messen igen i Zwolle den

19. og 20. januar, hvor organisationen tilstræber

yderligere vækst. Læs mere på

www.biovak.nl.l

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 177


NYHED

Er dine falske bede, både

beskidte og faldet sammen?

Opfrisk dine bede

samtidig med brænding.

PATENTERET NYHED

Planter på plast m. høj

kapacitet, individuel afstand,

planter også uden plast.

Selvkørende med tohjulstræk,

firehjulstræk eller på

bælter. Fås også bugseret.

Småplanter til grønsagsproduktion

Beekenkamp småplanter af grønsagskulturer i 4 cm. potter

samt Beematic 315 huls speedlinger til kål, løg m.m.

De stærkeste rødder for det bedste resultat.

- vi har alt til grønsagsproduktionen

Sæsonen 2010

Se mere på: www.ap-groent.dk

A.P. Grønt

Ortomec høstanlæg

Nu med: bruseanlæg, Airdrop,

højtryksvask, overbygn.,

stor platform, dobbelt

sorterebånd, lysanlæg m.m

Bæltedrevet hydraulisk

niveau, justerbar akselafstand.

GERMA

Vaske- og desinfektionsanlæg

til alle typer kasser. Vasker

og desinficerer med høj kapacitet

- 1-mands betjent.

Automatisk op- og nedstabler.

Ring for demo.

Ferrari plantemaskiner, traktortrukne el. selvkørende.

Førende indenfor automatisering. Ring for demo.

Seed Spider såmaskiner. Sår al slags frø, hurtigste

frøskift, eneforhandling i Skandinavien.

Nettuno vandingsanlæg, laveste energiforbrug.

Giampi vandingsbomme, lav pris, høj kvalitet.

Hyldegården • v/Annette & Per Hardenberg • Kvinderupvej 2 • 3550 Slangerup •Tlf. 48 27 90 19 • Fax 48 27 90 29 • Bil: 40 57 90 19 • E-mail: ph@ap-groent.dk

178 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

SFN@LANDSCENTRET.DK

ÅBENT HUS

Præsentation af Garford lugerobot

Godt 1.500 mennesker

mødte op fredag den

26. februar til åbent hus

arrangement i Yding Smedie,

hvor firmaets nyeste

forhandling, lugerobotten

Robocrop InRow fra Garford,

blev præsenteret.

Der var trængsel, stor interesse og spørgelyst

rundt om den grønne tre-rækkede Robocrop

InRow fra Garford Farm Machinery.

Og specielt fra økologiske avlere. Yding

Smedie har fået forhandlingen af maskinen

og har allerede solgt tre eksemplarer:

Den udstillede tre-rækkede, en fire-rækket

og en 15-rækket maskine.

Traditionelt arrangement

Selvom der er krise i landbruget, var stemningen

god blandt de besøgene.

- Det virker som om frilandgartnere er lidt

mere optimistiske end de almindelige

landmænd, vurderer Carl Oluf Madsen,

som sammen med Leif Jensen havde travl

hele dagen med at vise de forskellige nyheder

frem. – Her bliver ikke handlet så

meget på sådan en dag, men vi plejer at få

travlt i de efterfølgende dage.

Traditionen tro blev der serveret grillpølser,

fadøl og kaffe, og fordi indehaveren

Jeppe Rasmussen fyldte 40 år på selve

dagen, blev der også serveret overdådigt

pyntede kagemænd.

Robocrop InRow

Som den står inde i hallen, ser maskinen

ikke ud af så meget, men kigger man på

monitoren, hvor en video viser, hvordan

den fungerer ude i marken, kan man ikke

lade være med at blive imponeret.

Carl Oluf Madsen og Leif Jensen, Yding

Smedie, fik hjælp fra Chris Lunn, Garfords

eksportsælger, til at fortælle og forklare.

Lugerobotten er frontmonteret, og udover

at redskabet renser imellem rækkerne, kan

det også luge inde i rækken og tæt rundt

om de enkelte kulturplanter.

Inde i traktorens førerhus kan traktorføreren

via en lille monitor overvåge funktionerne.

Her indtastes grundinformationer

så som række- og planteafstand, så computeren

kan korrigere, hvis der mangler

STOR INTERESSE – Der var trængsel omkring og stor spørgelyst om funktionerne af den

grønne tre-rækkede Robocrop InRow fra Garford Farm Machinery. Chris Lunn fra det engelske

firma står ved monitoren og demonstrerer funktionerne.

planter i rækken. Et kamera, der tager 25

billeder per sekund, fotograferer hver enkelt

plante. En computer afgør, hvad der

er afgrøde, hvorefter den styrer det specialformede

lugeskær, således at det drejer

udenom planten i en halvmåneformet

cirkelbevægelse. Præcisionen angives at

være en centimeter. Et kamera dækker op

til to meter. Den maksimale bredde på

maskinen er p.t. seks meter, som styres af

tre kameraer. Den kan luge to planter per

sekund per række, hvilket giver en arbejdshastighed

på op til 3,6 kilometer i

timen. Maskinen fås fra to til 15 rækker.

Prisen for en tre-rækket maskine afhængig

af udstyr ligger på knapt en halv million

kroner.

Andre nyheder

Blandt andre nyheder, som har interesse

for frilandsgartnerier, kan nævnes det

franske firma CM’s maskinprogram. Det

indeholder blandt andet en maskine til at

sætte buer op til minitunneler og en plastudlægger,

der både kan lægge plast ud på

bede og på minibuerne. På Yding Smedies

hjemmeside kan man se en video med

maskinerne i brug.

Derudover var der også en ny rækkekultivator,

WeedFix fra det hollandske firma

Struik. Redskabet er hydraulisk drevet og

kan monteres både foran og bag på traktoren.

De tre tænder kan justeres, så de arbejder

med en radius på mellem 150 og

330 millimeter. Ved brug af beskyttende

plader kan man køre meget tæt på afgrøden.

Kører man uden beskyttelsesplader,

er det muligt at hyppe jord op omkring

planterne, hvilket dog kræver to rotorer

per række. Dybdeindstillingen kan justeres

præcist ved hjælp af støttehjul. Fås fra én

til 12 rækker.l

WEEDFIX – Rækkekultivator fra Struik. Er

hydraulisk drevet og kan rotere i begge retninger.

De tre tænder kan justeres, så de arbejder

med en radius på mellem 150 og 330

millimeter.

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 179


NYT OM NAVNE

’Vi gider ikke at snakke mere’

Igennem mange år har man

i Danmark snakket om,

at hvis man bare kunne

eksportere grønsager, så

var alle problemerne løst.

Nu går Gasa Nord Grønt

forrest for at finde ud af,

hvad der kan lade sig gøre,

og hvad der ikke kan lade

sig gøre.

TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

SFN@LANDSCENTRET.DK

- Vi gider ikke snakke mere, nu vil vi ud at

prøve, fastslår Allan Rømer, administrerende

direktør i Gasa Nord Grønt.

Det, Gasa Nord Grønt vil ud at prøve, er at

øge eksporten af grønsager, og til den opgave

har de headhuntet og ansat Anemette

Hansen, som fra 1. april skal løfte den

opgave.

Strategisk beslutning

Gasa Nord Grønt har gennem flere år haft

øjnene rettet mod eksportmarkedet, men

det har indtil videre været sporadisk og ad

hoc. Nu er der taget en strategisk beslutning

om, at de vil være meget mere internationale

i deres tilgang til udlandet. Derfor

var de også repræsenteret med en

stand på årets Fruit Logistica messe. Trods

ydmyge rammer var der stor interesse for

de udstillede produkter og ikke mindst for

de økologiske, som sælges under brandet

’Organic4You’.

- Et eller andet sted hænger det sammen

med at forbedre vores producenters bundlinje,

men også at gøre os attraktive på det

internationale marked og derved åbne op

for merproduktion. For der er plads til merproduktion

i Danmark, understreger Allan

Rømer.

- Derfor har vi kigget efter en person, der

kunne bibringe Gasa Nord Grønt denne

profil. Og det har vi fundet i Anemette

Hansen, som, vi mener, kan bibringe med

de kompetencer, så Gasa Nord Grønt kan

tage et kvantespring ind i internationaliseringen.

Anemette Hansen kommer fra en stilling

som gruppeleder og fødevarerådgiver i

Den Danske Ambassade i Berlin og har efter

at have boet i Tyskland i 13 år en betydelig

indsigt og erfaring med det tyske

marked og kultur.

- Jeg blev meget glad, da Allan Rømer ringede

mig op, fortæller Anemette Hansen.

INTRODUKTION – Administrerende direktør Allan Rømer introducerer nyansatte forretningsudvikler

Anemette Hansen for Gasa Nord Grønts producenter og produkter.

– Den mulighed at få lov til at grave sig

ned i en produkttype, gør det til en intens

og utrolig spændende opgave.

Drejebog

Anemette Hansen skal nu i gang med at

undersøge markedet og i løbet af et års tid

have udarbejdet en drejebog, som viser,

hvor mulighederne - og umulighederne -

ligger. Opgaven bliver blandt andet at skabe

kontakter til detailkæder, grossister,

specialister indenfor økologi og undersøge

muligheder for partnerskab og måske endog

ejerskab. Der er ingen forventninger

om, at man skal ned og konkurrere på

bulkvarer, men se på mulighederne indenfor

værditilvækst og konceptudvikling.

- Der er 80 millioner mennesker i Tyskland,

så der er et marked dernede, understreger

Anemette Hansen. – Så nu skal jeg ned og

analysere markedet for at finde ud af,

hvordan vi kan differentiere produkterne

til det tyske marked.

Alt skal kortlægges: Hvad vil forbrugerne,

hvordan ser markedet ud, prissætning,

segmentering, økologi, potentielle kunder

indenfor de enkelte segmenter mv. En

nødvendighed for at finde ud af, hvordan

man kan matche markedet.

Anemettes fordel udover at kende den tyske

kultur er, at hun ikke kommer som sælger,

men skal ud til potentielle kunder for

at få en dialog om produkter og ikke

mindst koncepter. Derfor bliver hendes

første opgaver at få arbejdstøjet på i form

af en kedeldragt og så ud for at besøge Gasa

Nord Grønts producenter.

- Det er vigtigt, at jeg har et røntgenblik

over, hvad vores producenter kan, og hvilke

muligheder der er indenfor emballager

mv., konstaterer Anemette Hansen. - Jeg

glæder mig rigtig meget til at komme i

gang og specielt til at lære avlerne og deres

produkter at kende. Det er meget vigtigt

for mig at komme ud og snakke med

dem.l

FAKTA

Gasa Nord Grønt I/S

Vigtigste afgrøder: Rodfrugter,

agurker og diverse typer salater.

Antal medlemmer: 80

Antal ansatte: 22

Omsætning 2009: 720 mio. kroner

Overskud: 5,8 mio. kroner

180 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


Yding Grønt

modtager erhvervspris

Hver anden salatbakke, der bliver solgt i Danmark, kommer fra

firmaet Yding Grønt. For den præstation har firmaet fået Nordeas

Erhvervspris 2010.

Prisen, der er en af de største erhvervspriser i Horsens, blev uddelt

ved et arrangement i Forum Horsens, og Yding Grønts direktør

Søren Flink Madsen kalder det en stor anerkendelse.

- Det betyder jo, at der bliver holdt øje med os, selv om vi har

hjemme helt ude i det ene hjørne af kommunen. Og vel også, at

vi får et skulderklap, fordi vi gør det godt herude, siger han til

Horsens Folkeblad.

Med "herude" mener han firmaets placering med udsigt til markerne

omkring Yding, hvorfra især import af grønt fra Sydeuropa

har givet medvind

Priskomiteen anerkender, at Yding Grønt har sat gang i et forbrugerkoncept

i samarbejde med gastronomer og forbrugergrupper,

der hele tiden sætter fokus på blandt andet opskrifter

og smagssammensætninger.

Yding Grønt er startet som en familievirksomhed, som nu drives

af 2. generation.

Mindeord

Marius Nielsen, Olden Maskinfabrik ApS, Ulsted

Det var med stor sorg, vi modtog beskeden om, at Marius

Nielsen ikke er blandt os mere. Han har nu fået fred for sin

sydom.

Mange i dansk gartneri har haft stor glæde af Marius’ viden

og opfindsomhed. Det gælder for eksempel skærevognen

til blomkål med et bånd til otte rækker. Senere

kom en stor høstvogn til hvidkål med gondoler indrettet

til storkasser, en grubber med slag fra kraftoverføringen

og med op til otte tænder, en porrerenser, en dampmaskine

til friland og en selvkørende salathøstmaskine til drivhus.

Den sidste maskine, Marius var mester for, var en

fuldautomatisk hvidkålsrenser, der blev hædret som en af

de 50 globalt mest interessante nyudviklinger i 2003.

Efter at have udviklet en maskine til at knække nødder,

etablerede han selv sin egen lille nøddeplantage.

Gennem årene er det blevet til mange forskellige hjælpemidler,

hvoraf mange også blev solgt på eksportmarkedet.

For Marius var en aftale en aftale, en mand var en mand.

Han var slidsom, nøjsom og grundig, altid god for en sludder

og et godt råd. Han besad en kolossal stor viden og

kunne på sin lune måde forklare tingene, så andre nemt

fik gavn af det.

Vore tanker går til familien.

Æret være Marius’ minde.

Birgit og Kaj Lambertsen, Ved Groten 78, 5610 Assens

DIVERSE

Økologiske gourmet-frø

fra Agersø

Der er for alvor kommet fokus på sundheden i Danmark, og derfor

har flere frøtyper fået en tydeligere plads i madlavningen.

Frøene indeholder mange essentielle fedtsyrer, har et højt proteinindhold,

og så er de rige på æteriske olier og aromastoffer.

Nu skal et nyt innovationsprojekt med Meyers Madhus, Gartneriet

Elmegaard Andersen samt AgroTech undersøge muligheden

for at udvikle et helt unikt frøprodukt, som skal baseres på frø

fra vildtvoksende planter fra Agersø.

Omkranset af Storebælts kolde vand og med flere solskinstimer

end resten af landet, har Agersø et ganske særligt klima. Samtidig

er både jordbunden og floraen på øen noget for sig selv,

blandt andet vokser gamle lægeurter vildt på øen.

Målet er at udvikle helt nyt frøtyper på Agersø, som ikke findes

tilsvarende noget andet sted i verden. Disse gourmetfrø vil kunne

anvendes på helt nye måder i fødevarer og gastronomien i

for eksempel desserter, til grønsager og kosttilskud. Udover at

skabe et økologisk højkvalitetsprodukt vil projektet også vise

muligheden for at udnytte yderkantsområder som base for produkter,

hvor kvaliteten hænger uløseligt sammen med produktionsstedet,

skriver AgroTech.

Danmarks hurtigste

rodfrugtskræller

Findus har i løbet af marts afholdt Danmarksmesterskab i rodfrugtskrælning

i ni forskellige butikscentre fordelt rundt om i

hele landet.

Hver dag præmieres heat-vinderen med et gavekort på 1.000

kroner til Kvickly, mens der med titlen ’Danmarks hurtigste rodfrugtskræller’

følger yderligere et gavekort på 5.000 kroner til

Kvickly. Titlen går til den heatvinder, der har skrællet flest rodfrugter

i form af kartofler og rodfrugter. Derudover er der

præmier til alle deltagere og aktiviteter for børnene med særlige

præmier.

Bruun’s galleri i Århus var første stop på Findus Cup 2010-turen,

hvor 24 århusianere tog imod udfordringen. Her vandt Reza Rastegari

med 3,46 kilo på to minutter, knapt så meget som den

regerende Danmarksmester, der sidste år klarede lige godt fire

kilo rodfrugter.

Ernæringseksperten Morten Skærvad, kendt fra ’De fantastiske

fem’, var overdommer i konkurrencen. Derudover viste han,

hvordan man nemt kan lave lækre og sunde grønsagsretter.

Årets første kartofler

Steen Henriksen fra Bjæverskov kunne den 1. marts høste de

første 10 kilo nye danske kartofler af sorten Solist. Produktionen

er sket i et af hans drivhuse. Den glade køber var ’Restauranten

Gamle Familiehave’ på Frederiksberg, der via Grøntgrossisten

ApS måtte give en pris på 800 kroner per kilo plus moms. FRA BRUNN’S GALLERI - Foto: Findus Danmark A/S.

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 181


GENERALFORSAMLING - GASA ODENSE

’Sidste skud i bøssen’

Mogens Christensen, formand

for Gasa Odense

Frugt-Grønt A.m.b.a., måtte

konstatere, at virksomheden

for andet år i træk

kom ud med et underskud,

som i 2009 var på minus

12,3 mio. kroner, hvilket

gav anledning til mange

spørgsmål og kommentarer

fra medlemmerne.

TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

SFN@LANDSCENTRET.DK

- 2009 var et turbulent år for Gasa Odense

Frugt-Grønt med er resultat på minus

12,3 mio. kroner, hvilket er meget utilfredsstillende,

konstaterede Mogens Christensen

foran godt 50 fremmødte medlemmer

til Gasa Odense Frugt-Grønts generalforsamling

den 2. marts.

Det er andet år i træk, at Gasa Odense

kommer ud med et underskud, og bestyrelsens

beretning og regnskabet blev mødt

af en byge af spørgsmål, kritik og kommentarer

fra en håndfuld oprigtigt bekymrede

medlemmer.

Generalforsamlingsteam

Som noget nyt var det ikke kun formanden

Mogens Christensen, som fremlagde bestyrelsens

beretning. Både direktør Jesper

FAKTA

Nøgletal

Omsætningen i Gasa Odense Frugt-

Grønt A.m.b.a. var i 2009 12 procent

lavere end året før, nemlig 333,7

mio. kroner. Nettoresultatet blev på

minus 12,3 mio. kroner. Afskrivningerne

var på 4,5 mio. kroner. Egenkapitalen,

der er bundet i bygningerne,

er faldet med årets underskud til

64,6 mio. kroner.

Antallet af medlemmer er faldet fra

104 til 88 per 31. december 2009,

hvilket primært skyldes ophør med

produktionen.

FORMANDEN – Mogens Christensen forklarede

underskuddet i Gasa Odense Frugt-

Grønt med blandt andet manglende overblik

og en kalkulationsfejl i forbindelse med

overgang mellem brutto- til nettoafregning.

Fratrædelsesordning til opsagt direktør var

også en stor post i 2009.

Bech Sørensen og udviklingschef Lars Sylvester

Larsen fremlagde dele af beretningen

vedrørende henholdsvis organisation

og forretningstilpasning samt udfordringer

og udviklingsområder.

Mogens Christensen kunne konstatere, at

finanskrisen ikke alene har påvirket hele

branchen, men også forbrugerne, som p.t.

ikke har tiltro til fremtiden og derfor forbruger

mindre. Priserne har været under

stærkt pres fra Europa, så importen af varer

har presset afsætningen utrolig meget.

Kæderne importerer ved siden af de danske

produkter, og de lever ikke altid op til

målene om at aftage danske produkter

som aftalt.

- Præferencen for danske varer er svundet,

fastslog Mogens Christensen. – Det betyder,

at vi skal fokusere anderledes end tidligere,

nemlig på nærhed og udvikling.

Det tager tid at vende

Det viste sig hurtigt i løbet af foråret

2009, at budgettet ikke kunne holde. Per 1.

maj blev der lagt et nyt budget, blandt andet

fordi salget af frugt og bær blev lagt

over i Danske Frugtavlere A/S. Samtidig

blev der lagt en ny strategi med en ny direktør,

Jesper Bech Sørensen.

Der blev straks sat fokus på to områder:

Omkostningsreduktioner, som ikke alene

kunne redde budgettet, og udvikling for at

gøre Gasa Odense mere attraktive overfor

kunderne. Derfor blev Lars Sylvester Larsen

ansat som udviklingschef per 1. august

2009.

- Det er ikke noget, der sker over en nat.

Det tager tid at vende, forklarede Mogens

Christensen.

Omsætningen blev 333,7 mio. kroner, hvilket

er et fald på 12 procent i forhold til

året før. Faldet har ramt både danske grønsager

(et fald på 9,6 procent), importvarer

(et fald på 15,8 procent) og frugt (et fald

på 16,8 procent).

Mogens Christensen gav en lang række

forklaringer på underskuddet, hvoraf enkelte

må tilskrives dårlig og manglede ledelse

samt overblik, blandt andet en kalkulationsfejl

i forbindelse med overgang

mellem brutto- til nettoafregning. Opsigelse

af ansatte herunder fratrædelsesordning

til opsagt direktør er også en stor

post.

Fokus på kvalitet i alle led

Direktør Jesper Bech Sørensen gennemgik

en række af de fokusområder, som allerede

er sat i værk for at vende udviklingen.

Organisationen er blevet trimmet, og per

1. januar er der 23 færre ansatte i forhold

til året før. Nøgleord ved gennemgangen

DIREKTØREN – ’Vi skal rykke sammen, tro

på fremtidens muligheder, være service- og

kundeorienteret samt have 100 procent fokus

på kvalitet i alle led’, sagde Jesper Bech

Sørensen på Gasas generalforsamling.

182 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


var ’ny kultur’ og ’kvalitetsløft’ i alle led.

Der skal for eksempel løbende ske en nøgletalsopfølgning,

og så skal organisationen

være tættere på kunderne - og avlerne.

- Gasa Odense Frugt-Grønt er en fantastisk

forretning og organisation, og vi har

et sortiment, som ingen andre grossister

eller afsætningsorganisationer er i stand

til at tilbyde. Derfor har vi et forspring,

konstaterede Jesper Bech Sørensen. - Vi

har en fælles udfordring:Vi skal rykke sammen,

tro på fremtidens muligheder, være

service- og kundeorienteret samt have

100 procent fokus på kvalitet i alle led.

Salatsamarbejde med udlandet

Udviklingschef Lars Sylvester Larsen gennemgik

udfordringer og gav eksempler på,

hvordan de skal imødegås.

- Vi skal udbygge vores medlemssortiment,

skabe en klar øko-profil, tiltrække

nye medlemmer, skabe alliancer og finde

nye samarbejdspartnere, redegjorde Lars

Sylvester.

Til sæsonen sker der en betydelig udvidelse

af sortimentet både i form af helt nye

produkter og en udvidelse af eksisterende

produktion, hvilket sker fra både gamle

medlemmer samt fra nye og prøvemedlemmer.

Da virksomheden ikke er stærk på salatområdet,

har ledelsen besluttet at indgå i

et samarbejde med en tysk og en italiensk

salatproducent for at kunne levere et bredere

sortiment hele året.

- Vi vil ikke stå og kigge på, at tysk salat

vælter ind over grænsen, så kan vi lige så

godt selv gå ind i det og være styrende,

forklarede Lars Sylvester.

Udviklingsområder

Et udviklingsområde er Gasa Plus med et

sortiment af klargjorte og spiseklare produkter

med helt nye produktsammensætninger.

Et andet er Gasa Gården, som er nicheprodukter

produceret i begrænsede mængder

UDVIKLINGSCHEFEN – ’Vi vil ikke stå og kigge

på, at tysk salat vælter ind over grænsen,

så kan vi lige så godt selv gå ind i det og være

styrende’, sagde Lars Sylvester Larsen.

med respekt for håndværket og detaljerne

til kantiner og restauranter.

Et tredje er Gasa Direct med et nyt og forbedret

importsortiment, som er udviklet i

et tæt samarbejde med Rijk Zwaan og udvalgte

producenter overalt i Europa.

Til sidst nævnte Lars Sylvester Larsen et

snackkoncept, som er lavet i samarbejde

med Danfrugt, et koncept der er enorm

forhåndsinteresse for, og som Gasa Odense

forventer sig meget af.

- Vi køber varerne ind, Danfrugt forarbejder

og pakker dem, og vi sælger dem, forklarer

Lars Sylvester.

Det er lykkedes at optimere pakningen,

hvilket gør det muligt at holde en pris på en

fjerdedel af, hvad andre kan tilbyde på markedet.

Konceptet lanceres i uge 18 og er

overvejende baseret på danske produkter.

Mange kommentarer

Bestyrelsen forventer med baggrund i alle

de aktiviteter, der er sat i gang, at omsæt-

GENERALFORSAMLING - GASA ODENSE

ningen i 2010 vil stige til 396 mio. kroner,

og at overskuddet bliver på to mio. kroner.

Beretning og regnskab fik mange kommentarer

og spørgsmål på vejen.

- Jeg er virkelig betænkelig, sagde Ib

Jensen. – Har I slet ikke talt om fusion eller

afsætningsclearing med andre? Hvis vi

vil gøre det her alene, så er det ved at være

sidste skud i bøssen. Jeg er meget, meget

nervøs.

- Det er ikke bare slemt, det er katastrofalt,

erklærede Arne Andersen. – Spørgsmål er,

om dette er visionært nok til, at andre tror

på det, for eksempel banken. Jeg har altid

fastholdt, at jeg sætter dagsordenen. Nu

er det banken, der sætter dagsordenen.

Det er yderst betænkeligt.

Trods de mange indlæg og kommentarer

blev både beretning, regnskab og budget

taget til efterretning, men under ’larmende’

stilhed: Der blev ikke klappet! l

FAKTA

Bestyrelsen

Kent Bredskov og Erik Eriksen var

på valg. Erik Eriksen valgte ikke at

lade sig genopstille til en ny

treårig periode efter at have

været med i bestyrelsen i 20 år.

Kent Bredskov blev genvalgt, og

Brian Knudsen blev valgt ind som

nyt medlem i bestyrelsen.

Christian Hodal, Botjek, der i

2009 blev valgt ind som eksternt

medlem, modtog genvalg.

Til sidst kunne Gasa Odense fejre

en 50 års jubilar. Det var Peter

Jensen, der overtog sin fars gård

og blev medlem i 1959. Han fik

nummer 361, det samme som

hans far fik i 1936. Virksomheden

er i dag overdraget til Peters søn.

BESTYRELSEN – Fra venstre sidder Peder Ilum, Peter Skov Johansen, Niels Ege Nielsen, Christian Hodal og Erik Eriksen. Udenfor billedet sidder

Kent Bredskov.

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 183


VANDINGSANLÆG

Dansk Vandings Teknik har siden 1980 produceret

og importeret vandingsudstyr til frugt og bæravlere.

Med vort omfattende program af drypvandingsudstyr,

sprinklere, automatik, gødningsblandere og filtre, er

vi altid i stand til at tage hensyn til de mange individuelle

krav der er til vandingsanlæg.

Vi påtager os projektering af nye anlæg, uanset om

det skal være en totalløsning fra starten eller et projekt

til gradvis udbygning.

Vi kan leverer vandingsanlægget færdigmonteret

eller de nødvendige materialer, specialværktøj og

rådgivning til selvmontering.

Med vores store lager af specialkomponenter til vandingsanlæg

og med vores værkstedsfaciliteter, er vi i

stand til at løse de fleste opgaver med kort varsel.

Vi står til rådighed med vejledning og service, uanset

om det gælder etablering af nye anlæg eller udvidelse

og reparation af eksisterende anlæg.

DANSK VANDINGS TEKNIK

Kastholmvej 3, Osted

DK 4000 Roskilde

Telefon45 46 49 77 63

Telefax 45 46 49 77 64

www.dvt-dk.dk – e-mail: dvt@adr.dk

1-RÆKKE SPRØJTE MED LUFTPOSE

Standard specifikationer:

Polyethylen tank: 1000 - 1500 - 2000 liter

120 liters rentvandstank -

15 liters tank til vask af hænder / handsker.

Mekanisk omrøre. Tankspuler, emballagespuler,

kemikaliespuler i fyldesi.

Væskestandsmåler på forside og side af tank.

Galvaniseret underramme,

rør / fittings i rustfristål og messing

Pumpe: 4 stemplet membranpumpe

104 ltr/min. 50 bar.

Sprøjten har eget hydrauliksystem.

Luftposen på hydraulisk udskydelig mast,

posen kan klappes op.

Luftpose har 1 hydraulisk drevet aksial blæser.

Luftpose fra: 2,50 / 3,15 / 3,5 meter.

Eksempel: 14 triplex antidryp

dyser pr. luftpose ved højde 3,15 m.

2 magnetventiler og elektrisk trykregulering.

Betjeningsboks til alle hydrauliske og elektriske funktioner.

Baglys. Kørehastighed, anbefalet max 8 km/t.

Dæk: 31 - 13,5 x 15 - Cardanaksel: Dobbelt vidvinkel.

Mod merpris: LH 1200 sprøjtemonitor

2 magnetventiler ekstra til lukning af 2 eller 4 øverste dyser

Luftpose til træhøjde 3,50 / 4.0 meter + 16 triplex antidryp dyser

HS MASKINIMPORT

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk

Tlf. 48 28 10 88, Fax 48 28 02 29

E-mail: hsmaskinimport@mail.dk

www.youtube.com/vanwamelbv

Eneimportør af PERFECT slåmaskiner, grenknusere, grenriver

og MUNCKHOF tågesprøjter, kassefylder, æbleplukkemaskiner

184 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD

GARTNERIRÅDIVNINGEN

AMB@LANDSCENTRET.DK

BRANCHENS ÅRSMØDE

Vækst og viden er vejen frem

Regeringen tror ikke på, at gartnerierhvervet

kan konkurrere på statstilskud. I skal fokusere

på vækst og viden, sagde den nye fødevareminister

på dansk gartneris årsmøde.

Den 3. marts var der ’Grøn Dag’ for danske gartnerne, grønsagsog

frugtavlere. Knapt et par hundrede mødte op på Hotel Nyborg

Strand til en række årsmøder og generalforsamlinger, blandt andet

for at lytte til beretningen i Brancheudvalget for Frugt og

Grønt.

- Trods krisen kan vi se tilbage på et år med masser af faglige og

spændende aktiviteter. Der har været gode overskrifter i pressen

om færre pesticidrester, der er gang i mange aktuelle forsøg, og

ikke mindst har vi en dynamisk og internationalt orienteret

rådgivning, sagde formanden for Brancheudvalget, Søren Olesen i

sin beretning.

- Men når vi prøver at se fremad, må jeg indrømme, at det på kort

sigt kan være svært at se op over bakketoppen. Kæderne sætter

fokus på pris, pris og atter pris. Som producenter skal vi matche

et marked, hvor der er rigeligt udbud af alle varer, sagde Søren

Olesen og opfordrede avlerne til at stå sammen over for de få udbydere.

Flere af de godt 40 deltagere fandt det ærgerligt, at erhvervet ikke

er mere synligt, og at vi skal gribe i egen barm og selv gøre noget

ved det.

- Deltag med stande på de store dyrskuer, hvor der er rigtig mange

forbrugere, skriv artikler til lokalaviserne, fortæl de gode historier

til indkøberne og forsøg at nå medierne, der har en enorm

berøringsflade, for eksempel de mange tv-kokke, lød det blandt

andet af debatindlæggene.

Lige rammevilkår ønskes

I forlængelse af årsmødet i Brancheudvalget afviklede Dansk

Gartneri sit årsmøde. Formandskabet talte her om udfordringerne

for danske gartnere.

- I forhold til vore konkurrenter i Holland vokser skævvridningen,

og vores rammevilkår forværres. De hollandske gartnerier kan betydeligt

lettere opnå statslige støtteordninger. Derfor er det også

de hollandske producenter, der har nydt godt af den kraftigt stigende

vækst i forbruget af potteplanter de seneste mange år,

mens den danske produktion har stået stille, sagde formanden,

væksthusgartner Kaj Jørgensen, i sin beretning.

Frugtavler og frilandsgartner Mogens Christensen, der er næstformand

i Dansk Gartneri, talte i sin del af beretningen om pesticidafgiften,

der er under omlægning.

- En omlægning ser ud til at ramme frilandsgartnerier og frugtavlere

hårdt, og tilbageførsel af jordskatterne vil underkompensere

specialafgrøderne. Man kan spørge sig selv, om det er en god ide

at risikere udflagning af produktionen og dermed øge importen af

udenlandske produkter med et større indhold af pesticidrester

ved at indføre unikke, danske pesticidafgifter, sagde Mogens Christensen

henvendt til den ’ni dage gamle’ landbrugs- og fødevareminister

Henrik Høegh.

NY MINISTER – ’Landbrug og gartneri er centrale erhverv for denne

regering. Der skal være plads til en stor og rentabel produktion. Missionen

er ikke let, men min dør er altid åben for forslag og gode ideer’,

sagde Danmarks nye fødevareminister, Henrik Høegh på Dansk

Gartneris årsmøde.

Vækst og viden

Fødevareminister Henrik Høegh understregede flere gange i sit

indlæg betydningen af, at der fortsat er en stærk dansk gartneriproduktion.

- Men jeg kan lige så godt sige det rent ud: Regeringen tror ikke

på, at vi kan konkurrere på statstilskud. Vi vil fokusere på vækst

og viden. Det er den økonomiske afvejning, vi kommer til at tage,

men vi er meget opmærksomme på, at jeres erhverv er en grundpille

i samfundet, sagde Henrik Høegh og roste gartnerierhvervet

for at være meget innovativt.

- I Fødevareministeriet er vi meget optaget af at gøre det nemmere

at drive virksomhed. Derfor er vi meget lydhøre overfor tiltag,

der - populært sagt - kan spare jer for noget bøvl. Tiltag, der

ikke koster staten penge. I er omfattet af en række krav, og derfor

er det vigtigt, at I hele tiden forsøger at løfte jeres produktion og

jeres produkter ud af lavprissegmentet. Skal sektoren klare sig,

bliver det med det, I er gode til, nemlig evnen til omstilling og evnen

til at tænke nyt.l

FORMANDEN – Søren Olesen, Eggeslevmagle (t.v.), opfordrede i

Brancheudvalgets beretning producenterne til at stå sammen på en

fælles platform og dermed matche de store kæder bedre. Her er

Søren Olesen i samtale med sin forgænger Peter Petersen, Nordborg.

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 185


DIVERSE

Udsigt til stor pesticidafgift

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

AMB@LANDSCENTRET.DK

Regeringen er i gang med forhandlinger

om pesticidafgiften, der som en del af

Grøn Vækst-aftalen skal beskytte mennesker,

dyr og natur mod overdrevent brug af

plantebeskyttelsesmidler.

- Der er lagt op til, at pesticidafgiften forhøjes

og omlægges i forhold til midlernes

farlighed. Det vil sige, at jo mere miljøskadeligt

et stof er, jo højere bliver afgiften.

Niveauet for afgifterne er ikke lagt fast

endnu, sagde konsulent Torben Lippert på

årsmødet i Brancheudvalget for Frugt og

Grønt i begyndelsen af marts og tilføjede,

at der er tale om en national ordning med

et merprovenu, der vil ligge under et par

hundrede mio. kroner.

For gartnerierhvervet nævner oplægget

specifikt, at miljø- og sundhedsbelastningen

fra pesticidanvendelsen i gartneri og

frugtavl skal nedsættes mest muligt. Derfor

frygtes det, at kartofler, grønsager og

frugt vil tegne sig for omkring halvdelen af

provenuet.

Lille tilbageførsel

- Frugt- og grønterhvervet rammes således

hårdt. Selv om det er meningen, at

provenuet vil blive ført tilbage til erhvervet

i form af en sænkning af jordskatterne,

skal vi ikke forvente at få mere end 75 kroner

tilbage per hektar, sagde Torben Lippert

og påpegede, at afgiften kan være

med til at eksportere et miljøproblem.

– Det står i dyb kontrast til en af målsætningerne

med Grøn Vækst, der netop

Kraftigt fald i omsætningen

af plantebeskyttelsesmidler

skal hindre udflagning af specialafgrøder.

Når de nye grønne afgifter på planteværnsmidler

indføres, skal behandlingshyppigheden

erstattes af en vurdering af belastningsomfang.

- Det vil i praksis sige, at man ser på hele

det dyrkede areal og ikke kun det konventionelt

dyrkede. Økologiske og ekstensivt

dyrkede arealer vil således indgå positivt,

lød det fra Torben Lippert.

Det var oprindelig meningen, at pesticidafgiften

skulle træde i kraft januar 2010,

men det skete ikke, da EU ikke ville acceptere

de planlagte tilbageførelser af midlerne.

Udskydes til efteråret

Midt i marts meddelte regeringen, at flere

grønne lovforslag under Grøn Vækst bliver

først fremsat i Folketinget til efteråret. Det

drejer sig blandt andet om ovennævnte

forslag om omlægningen af pesticidafgiften.

Forsinkelserne mødes med stærk utilfredshed

fra flere sider, både fra Dansk Folkeparti

og fra oppositionen.

Miljøminister Karen Ellemann (V) forklarer

forsinkelsen med, at lovforslagene er teknisk

vanskelige og kræver koordinering på

tværs af ministerierne.

- Det er teknikaliteter, der gør, at vi må udskyde

det.Alle de grønne elementer vil blive

indført, det er vi enige om. Det grønne

og væksten er to sider af samme sag, siger

miljøministeren ifølge LandbrugsAvisen.

Ud over pesticidafgiften udskydes også forslaget

om etableringen af 50.000 hektar

sprøjtefrie randzoner, lovpakken fra Miljøministeriet,

der blandt andet handler om

etablering af ådale, naturforbedringer af

Kemikaliebranchen oplevede et historisk fald i omsætningen af

plantebeskyttelsesmidler i 2009 i forhold til 2008. Det gælder både

for mængder og værdi, idet mængden af aktivstoffer i de solgte

produkter faldt med 28 procent. Det skriver Dansk Planteværn, der

repræsenterer planteværnsindustrien i Danmark, i sin årsberetning.

Herbiciderne står for det største enkelte fald på 31,6 procent, primært

på grund af fald i salget af Glyphosat-midler. Fungiciderne

står for det næststørste fald på 25,8 procent. Faldet i salg af herbicider

og fungicider modsvarer sandsynligvis en mindre anvendelse,

men ikke nødvendigvis proportionalt, da der kan have været midler

på lager, såvel i grovvareleddet som hos landmændene.

Udviklingen i forbruget af plantebeskyttelsesmidler i Danmark følger

den udvikling, der også ses i de øvrige europæiske lande, skriver

Dansk Planteværn.

DANSK AFGIFTSORDNING - Der er udsigt

til, at grønsager, frugt og kartofler rammes

hårdt af et forslag om nye, nationale pesticidafgifter,

sagde konsulent Torben Lippert,

Dansk Gartneri, på årsmødet. Forslaget er

netop udskudt og fremsættes først i Folketinget

til efteråret.

vandløb, pesticidfrie zoner om vandboringer

og om kommunernes muligheder for at

placere store landbrug og biogas-anlæg.

GLS-A kommer tættere

på landbruget

Gartneri -, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

forlader Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

(SALA) den 1. april 2011. GLS-A vil derefter

selv varetage alle arbejdsopgaver vedrørende lønog

ansættelsesforhold og politisk lobbyvirksomhed.

Vi håber at kunne intensivere vort samarbejde med

Landbrug & Fødevarer samt med landbrugets øvrige

organisationer og især gennem vort bofællesskab hos

Videncentret for Landbrug i Skejby, skriver GLS-A i en

pressemeddelelse.

GLS-A udgør i dag 50 procent af SALA. De resterende

medlemmer er Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

med 30 procent af SALA og de sidste 20 procent udgøres

af DLG og Dansk Maskinhandlerforening.

186 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


OLSSONS FRØ

2010

Grønsager,

blomsterfrø,

fiberdug, plast, planter

og meget andet

B E S T I L V O R T N Y E K A T A L O G 2 0 1 0

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg

Tel 75 26 77 22 • Fax 75 26 77 77 • oelgaard@lite.dk

Planteskolen Vester Skovgård

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske

i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl.

Forår 2010 - på lager til omgående levering

Et udpluk af vores sortiment

Æbler, 2-års, KnipAA M-9: Ahrista, Bellida, Gloster, Rød Gråsten, Sunrise

Pærer, 2-års, kvæde C: Clara Frijs spindel og klassisk, Conference.

Sødkirsebær, Colt + Gisela* 5 + 6: Black Star, Kordia, Korvic Early, Lala

Star, Nabigos, Oktavia, Sam Nordanvik, Skeena, Summerset, Sweetheart,

Van, Vanda, Viola.

Blommer, nyheder store blå blommer, 1-års, St.jul-A.: President, Tophit.

Hindbær: Autumn Bliss, Glen Ample, Octavia, Polka, Tulameen, Veten.

INDUSTRIFRUGT

Solbær, 2- + 1-års planter og stiklinger: Ben Alder, Ben Lomond, Ben

Hope, Ben Tirran, Intercontiental, Narve Viking, Titania.

Surkirsebær: Tiki, 1-års, Colt, Stevnsbær kl.on VA 1 og VA 2.

Indhent uforbindende tilbud

Annette og Ole

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 187


DIVERSE

Flere økologiske varer

i discountbutikkerne

Dagligvarehandelen er presset af faldende omsætning,

og derfor er der kamp om kunderne. Det får discountkæderne

til at blive mere økologiske, skriver dagbladet

Børsen. Generelt har dagligvarehandlen de senere år oplevet

et boom i salget af økologiske varer, som er vokset

fra to mia. kroner i 2003 til knap fem mia. kroner i 2009.

Den hurtigtvoksende discountkæde Rema 1000 har lanceret

sloganet ’discount med holdning’ og fokuserer

benhårdt på at udvikle det økologiske salg. Salget af økologiske

varer voksede sidste år med over 20 procent i

den norskejede kæde oven på en endnu større vækst på

80 procent i 2008.

Hos landets største discountkæde Netto udviklede det

økologiske salg i 2009 sig udmærket målt i solgte enheder,

men omsætningen blev ramt af prisfald på økologisk

mælk. Kæden fortsætter med at fokusere på økologi.

Hos Coop-ejede Fakta er der også vækst på området,

men salget af økologiske varer har det seneste år holdt

sig stabilt på omkring fem procent af kædens totale omsætning.

Faktas direktør forventer dog et øget salg af

økologi fremover, i takt med at kæden udvider sortimentet.

Også tyske Lidl satser kraftigt på en grøn profil.

De ni sundeste supermarkeder

Mere end 10.000 forbrugere deltog i februar afstemningen om,

hvilken lokal dagligvarebutik, der gør en særlig indsats for at

gøre det nemt at vælge sundt. Et dommerpanel udvalgte ni vinderbutikker,

som den 3. marts fik et diplom overrakt af fødevareminister

Henrik Høegh. Det er resultatet af den landsdækkende

kampagne for det fælles nordiske ernæringsmærke Nøglehullet,

der pt. sidder på mere end 400 varer af brød, pålæg og

færdigretter.

- Det er foran hylderne eller køledisken, vi som forbrugere hver

dag skal foretage valget mellem det sunde og mindre sunde.

Med det nye nøglehul på varerne bliver det nemmere at træffe

et sundere valg i hverdagen, sagde fødevareminister Henrik

Høegh ved overrækkelsen.

De ni butikker vandt på grund af deres indsats for at øge synligheden

af de sundere varer og på personalets kendskab til sundere

alternativer.

FAKTA

De vandt

• Hovedstadsområdet: SuperBest, Bagsværd.

• Nord-, Midt- og Vestsjælland: SuperBrugsen, Tølløse.

• Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn: SuperBrugsen,

Nr. Alslev.

• Nordjylland: Rema 1000, Frederikshavn.

• Midtjylland – vest: Kvickly, Holstebro.

• Midtjylland – øst: Føtex Food, Århus.

• Sønderjylland: Rema 1000, Kolding.

• Fyn: Kvickly, Svendborg.

• Bornholm: Kvickly, Nexø.

sæs n

GRATIS N R . 1 / A P R I L & M A J / 2 0 1 0

Nyd forårets

friske og sprøde

grøntsager

Masser af tips, ideer

og inspiration

Grønne drys

Sanselige salater

Vær kreativ og rundhåndet Tag med Claus Meyer i

med krydderurter som giver salatværkstedet og få hans

maden farve, friskhed og smag. bedste salattips.

Favoritter som hitter

Sådan gør du børnenes livretter

lækrere med mere grønt.

Prøv Sæsons lasagne.

Miraklet i marken

Nu stikker de første asparges

hovederne op.

Se hvordan de høstes.

NYT PÅ VEJ - Glæd dig til forårets

første nummer af Sæson. Det ligger i butikkerne fra uge 15.

Hædersdiplom til magasinet

Sæson

Det kendte magasin ’Sæson’ – livsstilsmagasinet, der skriver om

frugt og grønt – fik den 26. marts tildelt et hædersdiplom af Det

Danske Gastronomiske Akademi. Diplomet blev givet til en stolt

redaktør og marketingskoordinator, Pernille Bech, GAU, der står

bag udgivelsen af ’Sæson’.

I begrundelsen for hæderen lyder det blandt andet: Magasinet

er med sin størrelse (A3) og sine enormt indbydende og appetitlige

fotos af frugt og grønt ikke til at komme uden om. Man

få en enorm lyst til at åbne og læse – for ikke at tale om at kaste

sig over alle de lækre råvarer, der netop er i sæson. Sådan en

opmærksomhed har frugt og grønt ikke fået før. … Magasinet

slår samtidig et slag for en sundere spisekultur, og at man skal

spise for smagens skyld.

Sæson udgives af Gartneribrugets Afsætningsudvalg.

Frugtbrændevin og cider

Ti andre personer fik ved samme lejlighed også tildelt hædersdiplomer.

Det gjaldt blandt andre Karsten Kjær Michaelsen,

Skårup, fra firmaet Aqua Vitae Sydfyn, der fik diplom for udvikling

af dansk frugtbrændevinskultur. Karsten Kjær producerer en

lang række frugtbrændevine på lokale, sydfynske frugtsorter.

Kai Winther fra Kernegaarden på Fejø fik også et diplom for produktet

Fejø Cider, der er anerkendt for kvalitet og originalitet.

Kai Winther er blandt de vigtigste initiativtagere til dansk ciderproduktion,

og hans egen plantage er tilplantet med cidersorter

fra Normandiet.

Det Danske Gastronomiske Akademi har eksisteret siden 1964

og er en forening af personer, som arbejder for at fremme madog

måltidskulturen i Danmark uafhængig af kommercielle interesser.

Lektor Jan Kragh Jakobsen fra RUC er præsident for akademiet.

188 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


GASA Group samarbejder

med Jamie Oliver

Et trængt marked for potteplanter afføder behov for nytænkning i såvel produktudvikling

som afsætningskanaler. Det er baggrunden for et nyt initiativ fra

GASA Group, der tager afsæt i en af tidens fremherskende trends - grow-yourown.

En dansk pendant kunne være dyrk-det-selv.

- Der er ingen tvivl om, at interessen for sunde fødevarer, nærhed, bæredygtighed

og gør-det-selv produkter er voksende blandt de europæiske forbrugere. Der

er helt klart tale om et marked i vækst. Samtidig skal de gode historier om produkter

med nyudviklede egenskaber eller miljøvenlige produktionsmetoder ud

over rampen. Og det har Jamie Oliver evner til. Han laver mad med både holdning

og passion ud fra devisen ’keep it simple’, så vi glæder os virkeligt til samarbejdet,

siger Jes Grandt Nielsen, der er marketing- og projektmanager i GASA

Group.

Nemt og bekvemt

I første omgang omfatter sortimentet peber, chili, tomater, krydderurter og et

grow-your-own krydderurtekoncept med potte, økologisk jord og frø. Produktionen

sker i tæt samarbejde med udvalgte leverandører.

Aftalen med Jamie Oliver er global, så på sigt giver det et enormt potentiale for

at udvikle og udvide produktserien, der fik stor bevågenhed på årets IPM messe

i Tyskland.

Arbejdet med at konstruere aftalen med Jamie Oliver har taget lang tid, for der

er mange forhold, der skal tages højde for. Ikke mindst fordi Jamie Oliver lægger

vægt på, at de produkter, der forbindes med hans navn, er forenelige med hans

værdier: ’keep it simple’ og ’affordable for everyone’. Altså nemt og bekvemt

samt god kvalitet til en rimelig pris.

Jamie Oliver er jo ikke en hr. hvem som helst men en verdensstjerne – et brand

– der er kendt fra TV serier, der vises i 130 lande kloden rundt og fra sine kogebøger,

der er oversat til 40 sprog og til dato har solgt 24 millioner eksemplarer.

- CHARMERENDE

JAMIE OLIVER – Den

engelske kok, der ligner

en rockstjerne,

taler som en gadedreng

og laver mad

som en engel. Han

har skrevet en lang

række kogebøger og

lavet mange madprogrammer,

blandt

andet ’Det bar’ mad’,

der gør det sjovt og

nemt at lave mad

uden fine fornemmelser.

LOTTE BJARKE

AFSÆTNING

Nethandel

øger salget af

frugt og grønt

Som den første supermarkedskæde

herhjemme har SuperBest siden november

haft en nethandel med landsdækkende

udbringning af dagligvarer.

Og nye tal viser, at der i snit sælges 50

procent mere frugt og grønt på nettet

end i butikken. Også de økologiske varer

sælger bedre på nettet, skriver dagbladet

Politiken.

Kædens forklaring er, at kunderne er

mere velovervejede på nettet, end når

de står i butikken. Lignende tendens er

fundet i Sverige, hvor kæderne sælger

25 procent mindre slik, når kunderne

køber ind på nettet.

Velovervejet bag skærmen

Den sunde tendens på nettet kan forklares

med, at forbrugerne går mere

målrettet til værks foran skærmen end

bag indkøbsvognen.

- På nettet tager man i højere grad stilling

til, hvilke varer man skal have.

Det betyder mere planlagte indkøb og

færre usunde impulskøb. Uden skrigende

unger får du noget andet ned i indkøbsvognen,

siger Flemming Birch, der

er analytiker og chefkonsulent i videnshuset

Retail Institute Scandinavia.

Konkurrenterne

Ifølge analytikere har de færre impulskøb

været blandt årsagerne til, at de

danske supermarkedsgiganter indtil nu

har holdt sig fra netsalg og udbringning.

- De store koncerner har fungeret udmærket

ved, at folk kommer ud med

30-40 procent mere, end de regnede

med, da de gik ind, siger Jon Lund, der er

e-handelsanalytiker, til avisen.

Men SuperBests satsning kan få de store

kæder til at rykke på nettet. Det betyder

noget for konkurrenternes strategi.

Indtil nu har SuperBest holdt tallene

for netbutikkens udvikling tæt ind til

kroppen. Men til Politiken oplyser kæden,

at antallet af kunder stiger med

15-20 procent hver uge, og i marts vil

kæden runde de 10.000 første udbringninger.

Kædens langsigtede plan er at

nå en omsætning på 200 millioner kroner

inden 2012.

SuperBest tager 49 kroner for at bringe

dagligvarerne ud - uanset bopæl og

indkøbets størrelse. Til gengæld kan

netshoppere ikke få de samme slagtilbud

som mellem de rigtige butikshylder.

ANNEMARIE BISGAARD

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 189


DIVERSE

Know Your farmer – Know Your food

Skorzonerrod

Skorzonerrod er lig med god konsistens,

flot form og masser af anvendelser.

Det giver fedtede fingre og jord under

neglene, når menuen står på skorzoner.

Du kan tage handsker på og gå i gang

med den vidunderlige følelse, det er at

skrælle det helt jordede og mørke af til

den hvide og fine skorzonerrod kommer

frem. Det er alt arbejdet værd. Undervejs

har du en skål med rigeligt vand og et

skævt citronsaft stående, så roden kan

plumpes ned i vandet, så snart den er

skrællet. Skorzonerroden bliver lynhurtigt

brunfarvet, hvis du glemmer det. Du

kan lige så godt skrælle rigeligt, når du er

i gang. De skal nok blive spist.

Imponerende let og nyt

Skyl rødderne godt. Find ud af, hvilken

form du vil skære dem ud i - tænk lidt

over, hvad der passer til retten. 8-10

centimeter lange udskæringer med skrå

ender er flot og ligner ikke andre rodfrugter,

og så passer det godt i gryderetter,

wok og braisering. De fleste gæster

bliver imponerede over den meget simple

servering, det er at varme en god

stor pande op med smør og olivenolie,

kaste de udskårne skorzonerrødderne i

med den væde, der hænger ved, vende

det hele godt og grundig rundt, eventuelt

med lidt hvidløg og en krydderurt.

Tilsæt lidt væde i form af vin, vand,

most, saft - hvad der lige passer til resten

af menuen. Lægge låg på og lade

rødderne stå og simre i 10-15 minutter

alt efter, om roden skal være med bid el-

Antallet af de såkaldte bondemarkeder,

også kaldet Farmers Market, er på vej opad

i USA. Alene i 2009 steg antallet med

13 procent, så nu er der over 5.000 af

slagsen i staterne. Groft regnet besøger

godt tre millioner kunder markederne

hvert år, og 60.000 landmænd leverer produkterne.

Tendensen falder godt i tråd

med interessen for lokaldyrket, økologien

og sundhedsdebatten, skriver Dansk Handelsblad.

Bondemarkederne fik sidste år stor opmærksomhed,

da præsidentfruen Michelle

Obama indviede og handlede i et marked

tæt på Det Hvide Hus. Interessen for at få

børn og unge til at spise mere frugt og

grønt indgår i præsidentparrets fælles

kamp mod fedmeepidemien.

Bondemarkederne støttes af landbrugsminister

Tom Vilsack, der i september sidste

år startede kampagnen ’Know Your Farmer,

Know Your Food’. Kampagnen skal

hjælpe amerikanerne til at forstå, hvor deres

mad kommer fra, og hvordan de kan

støtte økonomien i lokal fødevareproduktion.

Kampagnen styrker landområderne

og giver samtidig folk i byerne god fødevarekvalitet,

der gavner sundheden.

USA - Bondemarkederne sælger udelukkende

produkter fra det lokale område.

Viden om råvarer

- glæde ved bordet

I hvert nummer af Frugt & Grønt

får læserne ideer til anvendelse af

årstidens frugt og grønt i køkkenet.

Ideerne kommer fra Frugtformidlingen,

der arbejder for at inspirere

alle danskere til at spise

mere frugt og grønt - fordi det

smager godt. Læs mere på:

www.frugtformidlingen.dk

ler den skal være lettere blød. Væden

kan koges helt ind, hvis du synes. Smag

til med salt, peber, citronsaft eller lidt

eddike og eventuelt en urt. Det er et lunt

og fantastisk tilbehør, som altid falder i

god jord, fordi konsistensen er skøn,

smagen er dejlig, og formen er smuk.

Noget nyt for de fleste.

190 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


Tilskudsmuligheder

i 2010 - GUDP

Et udkast om den nye GUDP 1 -tilskudsordning har været i

høring, der sluttede den 17. marts. Når høringssvarene er

behandlet, udarbejdes en endelig udgave af ordningen.

Af høringsudkastet fremgik, at der kan søges 40 procent i

tilskud til investeringer, som giver:

- reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget

i gartnerisektoren og

- tilbageholdelse af næringsstoffer fra markerne.

Det forudsættes, at ordningen skal være omkostningseffektiv.

Det vil sige ’mest miljø for pengene’ i forhold til de enkelte

indsatsområder.

Ifølge udkastet skal investeringen være på mindst 300.000

kroner, dog er grænsen 100.000 kroner for investeringer

vedrørende reduktion af pesticidanvendelsen og vedrørende

tilbageholdelse af næringsstoffer fra marken. Det fremgår

også af udkastet, at der maksimalt kan søges tilskud af

en investering på tre millioner kroner per CVR-registrerede

primære jordbrugsbedrift

Der foreligger ikke nogen dato for ansøgningsfrist endnu.

Der vil blive informeret om ordningen via www.gartneri

raadgivningen.dk. Her kan du tilmelde dig en ’tilskudsmail’

ved at gå ind på ’Viden på nettet’ og ’Økonomi og tilskud’.

MONA H. CHRISTENSEN, GARTNERIRÅDGIVNINGEN

1. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.

Jordpriser stiger i Holland

I Holland, der i forvejen har meget høje priser på jord, fortsætter

jordprisen med at stige. I fjerde kvartal sidste år nåede den gennemsnitlige

pris på agerjord for første gang op over 300.000 kroner,

viser officielle tal ifølge boerderij.nl.

Det er næsten otte procent mere end samme periode i 2008.

Værdien af græsarealer ligger til sammenligning på knap 260.000

kroner per hektar, skriver LandbrugsAvisen.

Coops nye butik hedder ’C’

C for Coop, Convenience og Care.

Supermarkedsgiganten Coop tager kampen op med convenience-markedet

og åbner en ny butikstype under det ganske

korte navn ’C’. Første butik åbner på Frederiksberg i

april, og på langt sigt kan der blive tale om 50-100 butikker

på landsplan. Forbrugerne kan købe et stort udvalg af sund

take away mad, økologi og de mest almindelige dagligvarer

i butikken, der har åbent fra klokken 7 til 22. Coop vil være

klar med over 100 økologiske varer, over 100 Änglamarkprodukter

og sunde produkter i form af eksempelvis salatbar,

smoothies og udskåret frugt.

Kalender april 2010

4.-6. maj Inspirationstur til England,

Avlerforeningen af Danske Spiseløg

11. september Æblets Dag.

30. nov.-3. dec. Agromek, Herning.

Ny økologichef

på Landscentret

Cand. Agro. Ole Bloch Engellyst

tiltræder den 1. maj stillingen

som økologichef på Dansk

Landbrugsrådgivning, Landscentret.

Ole Bloch Engellyst kommer fra

en stilling som rådgivningsleder

i GartneriRådgivningen. Han har

siden 1994 været rådgiver for

både økologiske og konventionelle

grønsagsavlere.

DIVERSE

Udover at lede den økologiske afdeling på Landscentret skal han

arbejde tæt sammen med lederne af de lokale økologikontorer

i Dansk Landbrugsrådgivning med blandt andet det mål at udvikle

den faglige del af økologien og rådgivningen til de økologiske

landmænd. Desuden skal han være faglig sparringspartner

for Landbrug & Fødevarers økologisektion og dennes formand,

gårdejer Uffe Bie, Ejstrupholm.

Kold februar

Gennemsnitstemperaturen i februar var på -2,2°C, hvilket er

2,2°C under normalen beregnet på perioden 1961-90. Rekorden

for varmeste februar er fra 1990, hvor der var 5,5°C. Den koldeste

februar er fra 1947 med -7,1°C, hvilket også er den koldeste

kalendermåned, der overhovedet er registeret i Danmark.

Den højeste temperatur i februar 2010 blev målt til 7,2°C den

26. februar ved Nexø. Den laveste på -16,5°C blev registreret

den 24. februar ved Ålborg. Bornholm var varmest med -0,6 °C

i gennemsnit, mens Nordjylland var koldest med -3,1 °C i gennemsnit.

Antal frostdøgn blev 24 døgn, hvilket er noget over

normalen på 19 døgn.

De fleste husker nok februar for det hvide landskab. Der faldt 40

millimeter nedbør mest i form af sne. Det er to millimeter mere

end normalt. Rekorden for den vådeste februar er ikke så

gammel, nemlig fra februar 2002, hvor der faldt 109 millimeter

i gennemsnit ud over landet. Mest nedbør kom der i februar i år

på Bornholm med 64 millimeter, mens København og Nordsjælland

fik mindst med 32 millimeter.

Februar var en solfattig måned. Solen skinnede kun i 52 timer,

hvilket er 17 timer mindre end normalt. Den mest solrige februar

er fra 1932 med 140 soltimer. Bundrekorden lydende på

12 soltimer er fra februar 1926. I år fik nordjyderne mest sol i

februar, mens bornholmerne så mindst til solen.

En kold vinter

Vintermånederne december, januar og februar blev to grader

koldere end normalt, nemlig -1,5°C. Dermed adskiller den sig fra

de sidste mange års vintre, der bortset fra vinteren 2002-2003

alle har været over 0 grader siden vinteren 1995-1996.Vinteren

2006-2007 var den varmeste vinter siden de landsdækkende

målinger startede i 1874. De koldeste registrerede vintre er fra

1939-1940 og 1962-1963, begge med et gennemsnit på -3,5°C.

Landstal for februar 2010. Kilde: DMI.

OLE BLOCH ENGELLYST.

Middeltemperatur -2,2ºC (normal 0,0ºC)

Nedbør 40 millimeter (normal 38 mm)

Sol 52 timer (normal 69 timer)

Antal frostdøgn 24 døgn (normal 19 døgn)

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 191


SPECIALISTERNE ER KLAR

TIL AT HJÆLPE DIG

• Frø - grøntsager og blomster

• Stikløg

• Læggekartofler

• Jordbærplanter

• Hindbærplanter

• Brombærplanter

• Aspargesplanter

• Blomster - småplanter/stiklinger

• Lutrasil Fiberdug

• Plantefolie

• Kronmuld sphagnum - løs og i sække

• Hiwer oprullesystem til fiberdug/plast

• Forskelligt tilbehør

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@weibullshorto.dk

Erik Pedersen Tlf. 40 37 02 10 erik.pedersen@weibullshorto.dk

Karl Dyhre Tlf. 40 75 48 55 karl.dyhre@weibullshorto.dk

Weibulls Horto A/S

Lyngbyvej 20 · 2100 København Ø · Tlf. 0046 414 443 700

MASKINCENTER A/S

Vores viden og mangeårige erfaring sikre maskiner

tilpasset netop dit behov.

Miljøvenlig gødningsspreder

Til udbringning af granuleret gødning og andre tilsætningsstoffer

til afgrøder dyrket i bedformation.

Sikre præcis placering og dosering af granulatet – nedbringer udbringelsen

af granulat med ca. 20%

Elektronisk doseringsenhed og sektionsopdelt spredebom sikres optimal

type og mængde gødning.

Arbejdsbesparende og formindsker transporten mellem lager og mark.

* Maskiner specialfremstillet individuelt efter netop dine behov.

* Salg og service af redskabsbærere, vandingsmaskiner, sprøjter,

radrenser og meget mere.

* Opgradering af sprøjter til 2010 lovkrav.

Ring til udvikler Claus Nielsen på tlf. nr. 30 71 43 02,

og få en snak om den rigtige løsning for dig.

MASKINCENTER A/S,

Søbækvej 2, 8740 Brædstrup, tlf.75751722, www.jolama.dk

Reducer giftstofferne i din frugtplantage

Foråret er på vej, og det betyder, at vi bl.a. kan tage fat

på arbejdet med at renholde for ukrudt i frugtplantagerne.

Brug en rækkefræser, hvis du vil minimere eller helt

undlade at anvende giftstoffer mod ukrudt.

Rækkefræseren er designet

med 2 kraftige rotorer, der

effektivt luger ud omkring

træerne. For at undgå

skader, er den udstyret

med en sikkerhedsbøjle,

som sørger for, at fræseren

ikke kommer for tæt på træet.

Du kan vælge at montere rækkefræseren

foran i traktorens frontlift eller bagpå i trepunktsophænget.

Alternativt kan du centermontere den.

Vi har også en god

kraftig rodskærer…

Besøg www.elkaer-maskiner.dk

eller kontakt os for

flere informationer.

Sæson 2010

Elkær Maskiner - Odensevej 82 - 5853 Ørbæk

Tlf. 65 331 331 - info@elkaer-maskiner.dk

Fabriksny Jagoda bærhøster. Maskinen er:

• Velegnet til høst af småbuske

• Driftsikker og stærk konstruktion

• Meget manøvredygtig

• Har stor kapacitet

• Lave driftsomkostninger

Fabriksny Former sideklipper. Maskinen har:

• Gode indstillingsmuligheder

• Hydraulisk knivbjælke

• Schumacher knivsystem

• Hydraulisk grenudkast

Reservedele lagerføres.

Henv. Ottestrup Maskinhandel

v/Charlotte & Søren Hansen · tlf. 40 19 73 50

192 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


Med fokus på høj kvalitet og service producerer

og forhandler vi såvel standardmaskiner som

individuelle løsninger til vores kunder.

Hurtig ekspedition af annoncer

Ring på 87 40 66 03

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G

BLÅBÆR- & JORDBÆRPLANTER

Kristian

Knudsen

H O L K E B J E R G V E J 74 · D K 5 2 5 0 O D E N S E S V

T L F.: 6 31 3 1 4 4 2 · F A X : 6316 0 011 · M O B I L: 4 0 27 7017

E - M A I L : k k @ p l a n t p a r t n e r s . d k

w w w. p l a n t p a r t n e r s . d k · w w w. d e k e m p . n l

Jordbærplanter

Certificerede planter af bedste kvalitet.

Fast leverandør med sikkerhed for

sundhed og kvalitet.

Svanemosegaard

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86

JORDBÆRPLANTER

GOOSSENS

ApS

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79

E-mail: admin@bk-pack.dk

www.bk-pack.dk

Emballagenet

Netsække med og uden snøre

Netsække med banderole

Netsække i ruller

Sygarn

Lukketråd

Etiketter, mærkninger

Telefon 97 16 25 22

hsplastic@mail.dk

FLEVOPLANT-DANMARK

Jens Arne Pedersen

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl

E M B A L L A G E M . M .

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby

Kontakt os og

få et tilbud

KVALITETSNET

til ethvert formål.......

Info och video på

www.lotico.se

Proffsverktyg från Pellenc

Den batteridrivna sekatören Lixion kännetecknas

av sin fantastiska styrka och uthållighet. Spara på

hand och arm, undvik förslitningsskador!

Selion, den nya batteridrivna kedjesågen på stång.

Används i skogen, frukt- odlingar, kommuner,

kyrkor etc. Finns i längderna 1.70, 2.0 och 3.0 m.

Tel. +46 (0)414-242 60

NYHET!

Sekatör

Stångsåg

EN INVESTERING I RÄTT

OCH ROBUSTA VERKTYG

ÅNGRAR DU ALDRIG!

Treelion!

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 193

FLEVO

PLANT

MAGERHOLM APS

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44

www.magerholm.dk

70 cm

en ny extrakraftig

sekatör – finns också på stång.

90 cm

Den mest kraftfulla

beskärningssaxen

i världen.

www.lotico.se


M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M .

Maskiner til frugt- og bærplantager,

frilandsgartnerier, planteskoler,

land- og skovbrug.

Bøjdenvejen 52 · Krarup · DK-5750 Ringe

Tlf. +45 62 27 21 95 · www.tr-maskiner.dk

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- &

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme

Modulkøle- & fryserum Ventilations- &

Aircondition affugtningsanlæg

EDB køling Klimaanlæg

Befugtningsanlæg

DØGNSERVICE

Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 . www.fkkt.dk

KOLDT OG GODT!

Tænker De på vanding af

grønsager til næste sæson

Nye boringer samt rensning og aktivering af

eksisterende boringer. Pumpeinstallationer udføres

NÆSTVED

BRØNDBORING APS

Erantisvej 53 · 4700 Næstved

Kontor tlf. 55 72 02 34 · Værksted tlf. 55 45 62 33

www.haygrove.co.uk

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk

DØGNVAGT til faste kunder

Klima-, køle og fryseanlæg til ethvert formål

Element-, køle,- og fryserum

Butikskøleinventar

Vandkølingsanlæg

Varmegenvindingsanlæg 55 50 13 06

Køle- og fryseunit lige klar til el-stik

www.jensen-koel.dk

EDB-køling, aircondition, proceskøling

Ventilationsanlæg

Montering af mælkekøletanke/landbrug

Kølerum til grøntsagsavlere

Varmepumper

Reparation, salg og service

Autoriseret el- og kølefirma

Herluflillevej 23 · DK-4160 Herlufmagle · post@jensen-koel.dk

Olden Maskinfabrik ApS

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833

www.olden-maskinfabrik.dk

F R A A V L E R T I L A V L E R

Sælges

2 stk. Schaumann, selvkørende kirsebærhøstere,

pris 155.000,- + moms

Fiat City, 4-WD, 55-76 , pris 45.000,- + moms

Henvendelse: Jørgen Olsen

telefon 40 36 30 13

Peberrodsplanter forårsklar

1 kr. pr. stk. – god kvalitet, ca. 20.000 stk.

Sælges samlet / evt. mindre partier.

Kan også sælge til økologer.

Prisen er eks. moms.

Tlf. 66 18 92 30 / 24 82 55 32

Leif Jørgen Pedersen

Sælges

Brugt ASA lift porreoptager PO250 med

nedlæggerhjul og hydraulisk lift for containere

Brugt EP1500 Briand porrevasker med

sorterebord og diverse transportbånd

Brugt 5-rk. Uggerløse plantemaskine

Brugt John Deere 6400 4-WD

med frontlift og frontlæsser

Et-kornsmaskine Stanhay S870 (5 rk.)

Ny 10 HK Grundfoss pumper

Henvendelse på telefon 40 68 62 73

Grundet driftsomlægning sælges:

Solbærhøster

Ældre selvkørende Pattenden bærhøster, 4 hjulstrukket

med stor kapacitet, meget velfungerende

og køreklar maskine sælges for højeste antagelige

bud.

Plantagetraktor 75 hk

New Holland TN 75 N årgang 2003, 4 hjuls-trukket

- kørt 2000 timer, supersteer (meget lille

venderadius), front lift og pto, alt i udstyr og i

perfekt stand.

Pris kr. 150.000 + moms.

Hans Møller Olsen

Almegårdsalle 3 · 4573 Højby Sj.

Tlf. 59305932 - 40265932

194 FRUGT & GRØNT APRIL 2010


Analyser

Garta

Lavsenvænget 1

5200 Odense V

Telefon 33 68 50 50

Telefax 33 68 86 05

odeafd@garta.dk

www.garta.dk

Biologisk bekæmpelse

EWH BioProduction ApS

Centervej Syd 4

4733 Tappernøje

Telefon 55 96 00 21

Telefax 55 96 00 31

bio@bioproduction.dk

www.bioproduction.dk

Horticoop Scandinavia A/S

Anelystparken 45A

8361 Tilst

Telefon +45 87 36 99 00

Telefax +45 87 36 99 09

info@horticoop.dk

www.horticoop.dk

Garta

Lavsenvænget 1

5200 Odense V

Telefon 33 68 50 50

Telefax 33 68 86 05

odeafd@garta.dk

www.garta.dk

Emballage

PM Pack Service A/S

Sverigesvej 12,

8700 Horsens

Telefon 75 60 20 00

Telefax 75 60 16 60

mail@pmpack.dk

www.pmpack.dk

Garta

Lavsenvænget 1

5200 Odense V

Telefon 33 68 50 50

Telefax 33 68 86 05

odeafd@garta.dk

www.garta.dk

ScanStore Packaging A/S

Nyvang 7

DK-5500 Middelfart

Tlf: +45 70 22 14 74

Fax: + 45 64 41 14 73

packaging@scanstore.dk

www.packaging.scanstore.dk

Gartneriartikler

Garta

Lavsenvænget 1

5200 Odense V

Telefon 33 68 50 50

33 68 86 05

odeafd@garta.dk

Håndværktøj

Dansk Skovkontor A/S

Kalundborgvej 92,

4180 Sorø

Telefon 57 83 01 10

Telefax 57 83 13 10

post@dansk-skovkontor.dk

www.dansk-skovkontor.dk

Klima-, køle- og fryseanlæg

Jensen Køleteknik

Herluflillevej 23, Herluflille

DK-4160 Herlufmagle

Telefon +45 55 50 13 06

Telefax +45 55 50 12 20

post@jensen-koel.dk

www.jensen-koel.dk

Klaus Krusaa Køleanlæg A/S

Håndværkervænget 6,

Gundsømagle

4000 Roskilde

Telefon 46 78 83 75

Telefax 46 78 82 40

krusaa-koel@krusaa-koel.dk

www.krusaa-koel.dk

Konsulent-rådgivning

GPL International as

Grønnegyden 105

5270 Odense N

Telefon 66 14 50 70

Telefax 66 14 50 84

gpl@gpl.dk

www.gpl.dk

GartneriRådgivningen

Hvidkærvej 29

5250 Odense S

Telefon +45 87 40 66 30

Telefax +45 65 92 69 17

gartneriraadgivningen@

landscentret.dk

www.gartneriraadgivningen.dk

Borregaard BioPlant ApS

Århus

Helsingforsgade 27B

8200 Århus N

Telefon 86 78 69 88

Telefax 86 78 69 22

borregaard@bioplant.dk

www.bioplant.dk

Borregaard BioPlant ApS

København

Hammerholmen 39 K st.

2650 Hvidovre

Telefon 44 44 40 12

Telefax 44 44 40 19

Borregaard BioPlant ApS

Odense

Telefon 40 34 42 12

Maskiner til friland

Norcar DK A/S

Ellehammer vej 10,

Postboks 12

9900 Frederikshavn

Telefon 96 21 90 20

Telefax 97 36 61 66

vaza@vaza.dk

www.norcar.com

Elkær Maskiner

Odensevej 82

5853 Ørbæk

Telefon 65 33 13 31

Telefax 65 98 19 62

info@elkaer-maskiner.dk

www.elkaer-maskiner.dk

HLS Maskiner

Lillemarksvej 6 A

5600 Faaborg

Telefon 24 60 97 28

Telefax 62 60 25 18

hlsmaskiner@gmail.com

www.hlsmaskiner.dk

Albjerg’s MaskinTec

Assensvej 286

5771 Stenstrup

Telefon 62 26 24 91

mobil 20 27 84 97

pha@mail.tele.dk

www.traktorsalg.dk

Hardi Skandinavien

Helgeshøj Allé 38

2630 Taastrup

Telefon 43 58 85 00

Telefax 43 58 85 20

skandinavien@

hardi-international.com

www.hardi.dk

Overdækning

DutchTec ApS

Gartneriprojekter

Kontakt Henk van Tuyl

Nistedvej 12, Stige

5270 Odense N

Telefon 66 16 66 89

Mobil 40 28 44 38

Telefax 66 16 66 99

info@dutchtec.dk

www.dutchtec.dk

Pakkemaskiner

ScanStore A/S

Nyvang 7

DK-5500 Middelfart

Telefon +45 64 41 12 12

Telefax +45 64 41 14 74

mail@scanstore.dk

www.scanstore.dk

www.garta.dk Service-telefontavlen

– den direkte vej til din virksomhed

Få 2 - betal for 1!

Se vores nye hjemmeside:

www.dutchtec.dk

PM Pack Service A/S

Sverigesvej 12

8700 Horsens

Telefon 75 60 20 00

Telefax 75 60 16 60

mail@pmpack.dk

www.pmpack.dk

SR PACK A/S

Sandvadvej 30

DK-8765 Klovborg

Telefon +45 75 76 15 22

Telefax +45 75 76 15 11

info@srpack.dk

www.srpack.dk

Vandingsanlæg

Dansk Vandingsteknik

Kastholmvej, Osted

4320 Lejre

Telefon 46 49 77 63

Telefax 46 49 77 64

dvt@adr.dk

www.dvt-dk.dk

Vandingsmaskiner

Agrometer a/s

Fælledvej 10

7200 Grindsted

Telefon 76 72 13 00

Telefax 76 72 13 98

agrometer@agrometer.dk

www.agrometer.dk

Vægte

CBH Vægte ApS

Vonsildvej 207

6000 Kolding

Telefon 75 56 73 10

Telefax 75 56 73 10

info@cbh-vaegte.dk

www.cbh-vaegte.dk

Holstebro Vægtservice I/S

Elkjærvej 114

7500 Holstebro

Telefon +45 97 41 04 58

Telefax +45 97 41 04 26

post@hova.dk

www.hova.dk

Væksthusbelysning

Garta

Lavsenvænget 1

5200 Odense V

Telefon 33 68 50 50

Telefax 33 68 86 05

odeafd@garta.dk

www.garta.dk

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger

på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen.

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også

tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for at blive

linket direkte til din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk,

som hver måned har over 25.000 besøgende.

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år.

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan du

kontakte: Morten Nielsen på tlf. 87 40 66 03 eller mail: mon@landscentret.dk

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 195


Må anvendes i bærfrugt indtil 3 dage før høst.

Bred effekt / Øget produktion

Større holdbarhed / Forbedret lønsomhed

Signum er et bredspektret svampemiddel, der er godkendt

i en lang række afgrøder med effekt overfor adskillelige

alvorlige kvalitetsforringende svampe.

Se nærmere om afgrøder og anvendelsestidspunkt

på hjemmesiden www.agro.basf.dk

Crop Protection

Klaus Nielsen 40 71 84 32

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63

Sören Pagh + 46 70 5876910

www.agro.basf.dk

Læs altid etiketten før brug!

BASF er medlem af Dansk Planteværn.

Returadresse:

Frugt & Grønt

Hvidkærvej 29

5250 Odense SV

More magazines by this user
Similar magazines