Frederiksdal vil lave verdens bedste kirsebærvin - Gartneribladene

LÆS OM: POMETETS ÆBLENØGLE • NY LUGEROBOT 

NR. 4. APRIL 2010 

Årets Erhvervsfrugtavler: 

Frederiksdal vil lave 

verdens bedste kirsebærvin

150 

Seminis Løg 

Nye gode sorter til det Danske marked. 

Sunnito 

Mere info ring till: 

Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458 

Tidlig: BARITO F1, 

kan lagres til nytår. Storfalden. 

Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0772 

Middeltidlig: PREMITO F1, 

kan lagres til marts. Få halsløg. 

Hoved sæson: SUNNITO F1, 

fint rundt løg, som kan lkagres til april. 

Sen: BENNITO F1, Rundt storfaldent løg, 

som kan lagres til maj-juni. 

eller 

Danske sætteløg – kontakt Geert Lodberg 

Monsanto Holland BV. 

www.seminis.com 

© MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010 

INDHOLD 

FRUGT OG BÆR 

152 Kend dit ukrudt i jordbærmarken 

155 Forskningsplan for økologiske bær 

156 De gamle solbærsorter er stadig gode 

158 Frederiksdal forvandler bær til vin 

161 Calcium giver fastere sødkirsebær 

163 Søjle æbletræer er under udvikling 

165 Zari - et nyt sommeræble 

166 Bedre økonomi i økologi end i IP 

168 Pometets æblenøgle 

GRØNSAGER 

170 Tidlige sorter af aflange rødbeder 

172 Ukrudtsmidler til løg og gulerødder 

174 Sort rodråd i gulerødder 

177 BioVak - det hollandske alternativ 

179 Præsentation af Garford lugerobot 

180 Forretningsudvikling i Gasa Nord Grønt 

BÅDE OG... 

182 ’Sidste skud i bøssen’ 

185 Uddrag fra branchens årsmøde 

186 Udsigt til stor pesticidafgift 

188 Hædersdiplom til magasinet Sæson 

189 Dansk samarbejde med Jamie Oliver 

190 Know Your farmer - Know Your food 

190 Viden om råvarer - skorzonerrod 

191 Vejret i februar 

191 Tilskudsmuligheder i 2010 - GUDP 

LÆS OM: POMETETS ÆBLENØGLE • NY LUGEROBOT 

NR. 4. APRIL 2010 

Årets Erhvervsfrugtavler: 

Frederiksdal vil lave 

verdens bedste kirsebærvin 

9. ÅRGANG 

APRUL 2010 

NR. 4 

Godsejer Harald Krabbe, 

Frederiksdal, har 100 balloner 

med kirsebærvin, der står lyst 

og bliver til en kuriositet. De 

øvrige 35.000 liter kirsebærvin 

står i ståltanke. Harald Krabbe 

blev i marts hædret som Årets 

Erhvervsfrugtavler. 

Læs artikel side 158. 

Foto: Annemarie Bisgaard.

166 

Økologisk produktion 

af æbler kan være en 

bedre forretning end 

produktion af IPæbler. 

Det viser et 

projekt i ISAFRUITprogrammet. 

170 

Interessen for rødbeder 

er steget meget, så 

derfor er der i 2009 

afprøvet aflange rødbedesorter 

til tidlig 

og til efterårshøst. 

174 

Svampen sort rodråd 

i gulerødder kan give 

anledning til store 

kvalitetsproblemer. 

I et projekt er der sat 

fokus på svampesygdommen. 

185 

»Gartnerierhvervet 

kan ikke konkurrere 

på statstilskud. I skal 

fokusere på vækst og 

viden«, sagde den nye 

fødevareminister, 

Henrik Høegh, på 

erhvervets årsmøde. 

Frugt & Grønt 

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og 

grønsagsavlere. 

Udgiver: GartneriRådgivningen, der er en del af 

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, 

www.gartneriraadgivningen.dk. 

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker 

ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget 

for Frugt & Grønt. 

Redaktion: Ansvarshavende redaktør: 

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, 

tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00, 

amb@landscentret.dk. 

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, 

Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 87 40 54 48, 

fax +45 87 40 50 87, sfn@landscentret.dk. 

Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen. 

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. 

Telefon +45 87 40 66 03, Telefax +45 66 17 17 15. 

Mail: mon@landscentret.dk. 

Frist for indlevering af annoncer er 

den 10. i måneden før udgivelse. 

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, 

tlf. 87 40 66 32 

Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Udland: 695 kr. + porto (280 kr.). 

Unge under udd.: 345 kr. + porto (180 kr.) + moms. 

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk 

Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. 

Bladet er afleveret til postvæsenet den 29/3/10. 

ISSN 1601-6114 

LEDER 

Gloende globalisering 

Vi ser det overalt. Varer, viden og arbejdskraft, 

der suser frem og tilbage over landegrænser. 

Globaliseringen hamrer og banker 

derud af, drevet af køb og salg på kryds af 

tværs. 

I vores branche står vi om nogen midt i globaliseringens tidsalder. 

Arbejdskraften flytter sig, og vi ser efterhånden, at størstedelen af 

vore produkter bliver dyrket af østeuropæere – også på dansk jord. 

Vi ser også globaliseringen i form af en heftig konkurrence på prisen 

mellem danske og udenlandske produkter indenfor de fleste 

varegrupper. 

Det bliver sagt igen og igen: Vi skal overleve på viden og innovation. 

Viden skal være med til at skabe merværdi, der kan sikre en 

fornuftig økonomi. Vi skal ikke leve af masseproducerede bulkvarer. 

Vi skal lave den specielle vare, der er bedre og dyrere. 

Og viden er blevet mere og mere grænseløs. Vi kender det fra 

forskningens verden, hvor specialister konkurrerer på små fagområder 

over hele verden. Nu tales der engelsk på flere danske universiteter. 

Det giver mening, fordi meget faglitteratur på de små 

specialområder jo er på engelsk, men det giver også mening, fordi 

en stadig større andel af de studerende kommer fra udlandet. Ikke 

mindst på det jordbrugsfaglige område. Men også landbrugsskolerne 

oplever et stigende marked for udenlandske studerende, der 

i mange tilfælde er i praktik på danske gartnerier. 

Det er ikke mange år siden, at den danske rådgivning var opdelt i 

områder, hvor vi hver især passede vores egen lille butik. Vi gik ikke 

på strandhugst i de andres regioner. Sådan er det heldigvis ikke 

mere. Vi har en faglig rådgivning, der er landsdækkende, og vores 

mål er at være en stærk international aktør på gartneriområdet.Vi 

er nødt til at dække et større område end Danmark, hvis vi skal bevare 

spidskompetencerne indenfor vort fag. 

Det handler om at sikre den nyeste viden for danske producenter, 

hvis vi skal have en chance på den globale arena. Vi har allerede et 

meget tæt samarbejde på flere områder, men vi vil gerne i tættere 

dialog med endnu flere – og det skal være de vigtigste aktører i 

Europa. Derfor arbejder vi i øjeblikket med at få lavet en partnerskabsmodel 

med det største uafhængige rådgivningsselskab i Holland, 

der på mange områder minder om GartneriRådgivningen. 

Sammen kan vi udvikle rådgivningen, så den også om fem år kan 

matche de behov, erhvervet står overfor på den internationale scene. 

Jan Jensen Hass 

Gartnerichef, GartneriRådgivningen 

151

JORDBÆR 

Kend dit ukrudt 

i jordbærmarken 

Med Stomp, Boxer, Herbasan 

og Goltix godkendt til 

ukrudtsbekæmpelse i nyetablerede 

jordbær har du 

gode muligheder for at 

målrette bekæmpelsen 

specifikt mod ukrudtsarterne 

i den enkelte mark. 

Men du skal også passe på 

ikke at skade jordbærplanterne. 

TEKST OG FOTO: PETER HARTVIG 

FORSKNINGSCENTER FLAKKEBJERG 

PETER.HARTVIG@AGRSCI.DK 

For blot få år siden var der kun ét ukrudtsmiddel 

(Herbasan) godkendt til jordbær, 

men i dag er vi i en sjælden god situation 

med mange midler off-label eller regelret 

godkendt til anvendelsen, tabel 1. 

Stomp, Boxer, Herbasan og Goltix må alle 

anvendes om foråret i de nyetablerede 

jordbær, og det er derfor oplagt hovedsagelig 

at anvende netop det eller de midler, 

der er bedst til ukrudtsbestanden i den aktuelle 

mark. Kerb er også godkendt, men 

kun til efterårsbrug. Kendskab til ukrudtet 

på kimbladsstadiet og til herbicidernes 

stærke og svage sider er en forudsætning 

for succes med den strategi. Tabel 2 viser 

midlernes forventede effekt overfor et udsnit 

af ukrudtsarter, men du kan søge 

Figur 1. Den optimale virkning af Stomp, 

Boxer eller Goltix fås på helt nyfremspiret 

ukrudt på fugtig jord. Herved fås både en direkte 

bladeffekt og en spirehæmmende 

jordvirkning. En forudsætning for jordvirkningen 

er, at midlerne sprøjtes ud på fugtig 

jord, og allerbedst hvis fugtigheden varer 

flere dage. Totalt set er jordvirkningen vigtigst 

ved denne første sprøjtning, og derfor 

bør man sprøjte første gang disse forhold 

indfinder sig i ugen efter plantning. Vent ikke 

på, at ukrudtet spirer frem. Er det tørt, 

bør man vente på nedbør eller overveje at 

vande inden sprøjtning – i givet fald skal det 

være med kanon, så overfladen bliver godt 

gennemfugtet. Kan man ikke vande, skal der 

sprøjtes, inden ukrudtet udvikler løvblade. 

RETTIDIGT - I nyplantede jordbær skal der sprøjtes senest, når ukrudtet begynder at udvikle 

løvblade. 

yderligere oplysninger, for eksempel på 

www.middeldatabasen.dk eller på Planteværn 

Online. Her kan du også finde hjælp 

til artsbestemmelse af ukrudtet. 

Efter plantning, april-maj 

Stomp må kun bruges én gang per 

vækstsæson, så i de fleste tilfælde vil man 

i de nyetablerede jordbær få mest ud af 

Stomp ved at anvende det som jordmiddel 

efter plantning. For at øge effekt og artsspekter 

anbefales det at blande Stomp 

med Boxer. Der er varslet en doseringsned- 

Optimal fugtige forhold: 

Jævnlig regn dagene omkring 

sprøjtning, der bør udføres 8-10 

dage efter plantning. På sprøjtedagen 

skal der være tørt. 

Tørre forhold: 

Hvis ikke der kan vandes med 

kanon, skal der sprøjtes, 

inden ukrudtet får løvblade. 

Kommer der regn i dagene efter 

plantning, bør der ikke ventes på, 

at ukrudtet spirer frem, men 

sprøjtes kort efter på fugtig 

jordoverflade. 

sættelse af Stomp, men indtil den nye 

godkendelse foreligger, vil to-tre liter 

Stomp plus to liter Boxer være vores anbefaling 

på god jord, mens du kan reducere 

doseringen på lettere jord med 30-50 

procent. På god jord kan du erstatte Boxer 

med en halv liter Goltix per hektar, hvis 

der er mange kamille fremme, eller andre 

af de arter, som Goltix er stærk overfor. 

Efter første sprøjtning, maj-juni 

Selv efter en veludført Stomp-Boxer eller 

Stomp-Goltix sprøjtning vil der spire nyt 

Bestemmelse af tidspunkt for første sprøjtning i nyetablerede jordbær 

Plantning 1 uge 2 uger 3 uger 

senere. senere. senere. 

Ukrudt Ukrudt Ukrudt 

fremspiring kimblade 2 løvblade 

SPRØJTNING 

SPRØJTNING 

SPRØJTNING 

152 FRUGT & GRØNT APRIL 2010

Tabel 1 

Oversigt over godkendte herbicider til nyetablerede jordbær. 

ukrudt frem, og du bør derfor tilse marken 

jævnligt. Som hovedregel skal du regne 

med at sprøjte yderligere to gange med 

10-14 dages mellemrum. Senest når det 

nyfremspirede ukrudt begynder at udvikle 

løvblade, skal du sprøjte første gang med 

Herbasan, Goltix eller en tankblanding 

med Boxer. Valg af midler afhænger af aktuel 

ukrudtsbestand, mens fastlæggelse af 

dosering afhænger af ukrudtets størrelse. 

Hidtil har mange for eksempel anvendt to 

gange to liter Herbasan per hektar, men 

ofte vil der være arter, du ikke kan bekæmpe, 

og derfor er en stærkere blanding 

med to gange Herbasan plus Boxer (én-to 

plus to liter) blevet ret udbredt. Et nyt alternativ 

kan være Herbasan-Goltix, som er 

kendt fra bederoerne, eller Boxer-Goltix. 

Disse blandinger er kun meget lidt afprøvet, 

og vi anbefaler derfor at starte forsigtigt. 

Det kan for eksempel være 0,8 liter 

Herbasan plus 0,4 liter Goltix per hektar 

eller 1,8 Boxer plus 0,4 liter Goltix. 

Efter splitsprøjtninger, juni-juli 

Er der efter de to splitsprøjtninger fortsat 

ukrudt, kan du overveje en tredje bladsprøjtning. 

Det er især aktuelt, hvis du har 

været meget forsigtig med doserne ved de 

første sprøjtninger. En tredje bladsprøjtning 

forudsætter dog, at jordbærplanterne 

fortsat er i god vækst, og ikke alt for mærket 

af de forrige sprøjtninger. Alternativt 

kan der sættes ind med mekanisk bekæmpelse, 

så jordbærplanterne får fred en periode. 

Start forsigtigt 

De mange mulige herbicidkombinationer 

og tankblandinger, som vi nu har mulighed 

for, er forsøgsmæssigt kun afprøvet i 

begrænset omfang. Derfor anbefaler vi at 

starte forsigtigt, eventuelt på et mindre 

areal, første gang du anvender et middel eller 

en tankblanding, du ikke har prøvet før. 

De få forsøg, der laves til for eksempel offlabel 

dokumentation, er heller ingen garanti 

for, at skader ikke kan opstå. Et godt 

eksempel er Herbasan-Boxer, der efter forsøg 

og to års anvendelse i praksis pludselig 

gav ret markante skader i 2009. Det er og- 

så værd at bemærke, at i Norge er man 

meget forsigtig med at anbefale Goltix til 

små jordbærplanter, og især på let jord. 

Dosering og vejret 

Årsagen til herbicidskader i jordbær skyldes 

ofte flere forhold, men opmærksomhed 

omkring vejrforhold og dosering kan 

være med til at reducere risikoen. Hvis 

ukrudtssprøjtningerne altid foretages på 

småt ukrudt, det vil sige så vidt muligt på 

JORDBÆR 

Herbicid Dosering Behandlingsfrist Bemærkninger 

Stomp 2,5-5,0 liter per hektar 10 uger Kun én gang per sæson. Off-label 

Goltix SC 700, Maximalt 2 behandlinger med 0,5-1,0 liter per behandling Kun om foråret i Off-label 

Goliath, 

ND Metamitron 

etableringsåret 

Boxer 2-4 behandlinger med 2,0-2,5 liter per hektar i perioden 

fra 2-3 uger efter plantning i foråret og til medio oktober 

8 måneder Off-label 

Betanal, Herbasan 2 x 2,0 liter per hektar eller 1 x 3,0 liter per hektar 35 dage 

Kerb 400 SC 1,0 liter per hektar 1 gang per år i perioden Maksimalt 2,5 hektar per dag 

1. okt. til 31. dec. per sprøjtefører. Off-label 

Tabel 2 

Eksempel på effektivitet af Herbasan, Boxer, Stomp 

og Goltix overfor udvalgte ukrudtsarter. 

Herbasan Boxer Stomp Goltix 

Agerstedmoder + – / + 

’Mælder’ + / / + 

Burresnerre – + – – 

Snerlepileurt / – – – 

Liden nælde – – + / 

Sort natskygge / + + + 

Fuglegræs / + + + 

Enårig rapgræs – + / / 

Agersennep + – – + 

Alm. Brandbæger – / – + 

Hejrenæb + / / – 

Vortemælk – + + – 

– Svag / Moderat + Stærk 

kimbladsstadiet, kan du klare dig med forholdsvis 

lave doser, og du reducerer risikoen 

for skader på jordbærplanterne. I maj er 

der ofte store forskelle på dag- og nattemperatur, 

og under de forhold skal du være 

ekstra påpasselig med ukrudtssprøjtning. 

Især brugen af Herbasan er kritisk, når nattemperaturen 

er lav, da aktivstoffet ikke 

inaktiveres lige så hurtigt i jordbærplanterne. 

Dermed optager planterne en større 

del og kan følgende dag give skader.l 

FOR SENT - Når ukrudtet er blevet så stort, hjælper ingen sprøjtning. Eneste løsning her er 

håndlugning. 

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 153

TELDOR 

beskytter dine 

bær og sikrer et højt 

udbytte og høj 

kvalitet. 

Giver bedre 

kvalitet med 

bær der holder 

længere 

Et godt råd: Anvend Teldor som 

sidste sprøjtning, så får 

bærrene en bedre holdbarhed 

– til glæde for dig og 

dine kunder! 

Har du spørgsmål til vores produkter 

til specialafgrøder så send en e-mail til: 

kirsten.friis@bayercropscience.com 

Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt. Læs altid etiketten før brug. Medlem af Dansk Planteværn. 2010.

Mere opmærksomhed til økologiske bær 

TEKST: HANNE LINDHARD, 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION 

HANS BACH-LAURITSEN, LANDBRUG & FØDEVARER 

HANNE.LINDHARD@AGRSCI.DK 

Med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug 

er der udarbejdet en forskningsplan 

for økologiske bær. Planen er udarbejdet 

som et samarbejde og et fælles ønske fra 

hele bærbranchen med repræsentanter fra 

både økologiske og konventionelle bæravlere, 

pakkerier, grossister, forarbejdningsvirksomheder 

og afsætningsleddet. Branchen 

ønsker at sætte mere fokus på den 

økologiske bærbranche og dens udfordringer. 

Mere fokus på økologi 

Formålet med planen er at øge opmærksomheden 

på økologiske bær. Det gøres 

gennem fokusering på de mest relevante 

forskningsområder set fra hele branchens 

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD 

GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

AMB@LANDSCENTRET.DK 

synspunkt. Det vil sige at finde de områder, 

hvor der mangler viden for at kunne producere 

og afsætte større mængder af økologiske 

kvalitetsbær i Danmark. Diversiteten 

og kvaliteten af de solgte produkter 

ønskes forøget og dermed også branchens 

størrelse og mængden af bær produceret 

med rentabel økonomi for producenten. 

Hovedområder 

Forskningsplanen indeholder nedenstående 

hovedforskningsområder, som der sættes 

fokus på i eksisterende og fremtidige 

ansøgninger: 

1. Sorter og forædling. 

2. Produktudvikling. 

3. Optimere produktionen med hensyn til 

vand- og gødningstilførsel, ukrudtskontrol. 

Desuden skal produktionerne forberedes 

til klimaændringer samt virkning 

af disse tiltag på bærrenes indre 

kvalitet. 

DIVERSE 

4. Vækstmedier i beskyttet produktion 

(jordbær). 

5. Naturlig regulering af skadedyr. 

6. Mindske angreb af svampesygdomme. 

7. Bevaring af råvarens kvalitet, både ydre 

og indre under høst, transport og lagring. 

Passioneret kirsebæravler og -vinproducent 

Kreativ, innovativ og passioneret. Det var 

nogle af de ord, der blev hæftet på modtageren 

af prisen som Årets Erhvervsfrugtavler 

2010 ved uddelingen på Brancheudvalgets 

årsmøde den 3. marts. Prisen gik til 

godsejer og frugtavler Harald Krabbe i 

Harpelunde på Lolland, fordi han har bragt 

kirsebærvinen tilbage til dansk kultur. 

FAKTA 

Tidligere ’Årets 

Erhvervsfrugtavlere’ 

Prisen som Årets Erhvervsfrugtavler 

er indstiftet i 2001 af brdr. Axel og 

Peder Åge Hansens og Plantageejer 

Svend Kristensens Mindelegater. 

Sidste år gik prisen til frugtavler 

Søren Hvenegaard Lassen. Tidligere 

år er prisen gået til Jes Henrik Jensen 

(2008), Flemming Jørgensen (2007), 

Ejvin Strårup og Mogens Christensen 

(2006), Claus Meyer (2005), Laurits 

Balle (2004), Finn Sloth Larsen 

(2003), Vagn Nielsen (2002) og Erik 

Ullemose (2001). 

Går egne veje 

I sin begrundelse for valget som Årets Erhvervsfrugtavler 

sagde bestyrelsesmedlem, 

Jan Jager: 

- Du ser muligheder i stedet for begrænsninger. 

Man kan godt sige, at du går dine 

egne veje og i stedet for at rydde arealer 

med kirsebær, planter du nye træer på 

tidspunkter, hvor andre ikke tør. Du har også 

kastet dig ud i store investeringer i teknologi, 

og du har tilegnet dig en masse viden 

om produktion af kirsebærvin, sagde 

Jan Jager og påpegede, at Harald Krabbe 

på fornemste vis er i gang med at udvikle 

erhvervet og dets produkter. Gevinsten er 

en større andel af værdistigningen fra jord 

til bord. 

44 hektar kirsebær 

Godset Frederiksdal på Lollands vestligste 

spids er rammen om Harald Krabbes daglige 

virke. Harald Krabbe overtog godset i 

2000 og har siden 2006 brugt en stor del 

af sin energi og hele sit hjerte på dyrkning 

af kirsebær og fremstilling af ’verdens bedste 

kirsebærvin’. Godset har i alt 44 hektar 

med surkirsebær, hvoraf halvdelen er 

plantet i 2008. 

Sammen med kok og journalist 

Harald Krabbe var glad for og stolt over 

prisen, men ville i al beskedenhed ikke have 

hele æren selv: 

- Vi er tre om produktionen af kirsebærvin. 

De to andre er kokken Jan Friis-Mikkelsen 

FOKUS PÅ BÆR - Forbrugerne skal blive mere 

opmærksomme på, hvordan bær produceres 

samt deres spisekvalitet og sundhed. 

Processen hjælpes på vej af en ny forskningsplan. 

og journalisten Morten Brink Iwersen. Det 

var helt tilfældigt, at vi kom i gang, sagde 

en smilende Harald Krabbe, da han takkede 

for prisen. - Jeg blev nærmest forført af 

de to drenge, der vidste en hel masse om 

vin. Nu er det faktisk rigtig sjovt, selv om 

vi har lang vej igen. Derfor er det dejligt 

med dette skulderklap. Det giver mod til 

de næste skridt. 

ÅRETS FRUGTAVLER - Godsejer Harald Krabbe 

fik prisen som Årets Erhvervsfrugtavler 

ved Brancheudvalgets årsmøde. Med æren 

følger en buket blomster og 5.000 kroner. 

Læs også artiklen om vinproduktion på 

Frederiksdal side 158. 


SOLBÆR 

Tabel 1 

42 sorter af solbær. Sortsnavn, sortsoprindelse, planteår, dato for fuld blomst og høst i 2008, 

udbytte i 2008 og 2009 samt vurdering af bærdrys og høstbarhed i 2009. 

Sortsnavn Oprin- Planteår Fuld Høst Bærstørrelse 1 

Udbytte 1 

Udbytte 1 

Drys 2 

Høst- Bemærkdelse 

blomst dato gram per ton per ton per barhed 3 

ninger 

dato 100 styk hektar hektar 

Planteafstand 

0,9 x 3,5 meter 

2009 2009 2008 2008 2009 2009 2009 2009 

Ben Lomond Skotland 2000 1. maj 10. aug 78 b 8,8 a 16,3 a 5 6 

1704/124 England 2000 30. apr 3. aug 54 d 4,5 cd 11,3 bc 5 5 

1706/215 England 2000 2. maj 3. aug 64 c 7,5 a 10,0 c 3 4 Skivesvamp 

1706/91 England 2000 2. maj 3. aug 66 c 7,0 ab 7,7 cd 3 7 Lange klaser, 

skivesvamp 

Ben Tron Skotland 2000 1. maj 28. jul 84 b 9,0 a 14,7 ab 5 5 

Haakon Norge 2000 2. maj 27. jul 68 c 7,5 a 6,6 cd 5 7 

Kristin Norge 2000 30. apr 29. jul 62 cd 4,1 d 7,0 cd 5 7 

Ometa Schweiz 2000 1. maj 28. jul 54 d 4,7 bcd 8,2 cd 5 5 

Storklas Norge 2000 1. maj 29. jul 85 b 6,8 abc 8,2 cd 5 7 

Titania Sverige 2000 30. apr 21. jul 96 a 8,7 a 3,7 d 5 7 

Ben Lomond Skotland 2001 1. maj 10. aug 72 bc 8,0 d 17,5 ab 5 6 

Almiai Litauen 2001 2. maj 28. jul 112 a 13,7 a 18,8 ab 5 5 

Ben Alder Skotland 2001 2. maj 14. aug 55 d 10,4 bc 18,5 ab 5 6 Skivesvamp 

Ben Avon Skotland 2001 9. maj 30. jul 72 bc 11,0 b 19,5 a 5 5 

Ben Dorian Skotland 2001 2. maj 3. aug 53 d 2,2 cd 16,0 b 5 5 Skivesvamp 

Ben Gairn Skotland 2001 28. apr 21. jul 77 bc 7,6 d 5,0 e 5 3 

Ben Hope Skotland 2001 2. maj 14. aug 78 bc 11,1 b 17,1 ab 5 5 

Ben Nare Skotland 2001 29. apr 23. jul 103 a 7,2 d 12,9 c 5 7 

Cacanska Serbien 2001 27. apr 28. jul 65 cd 3,0 e 2,9 e 5 7 Meldug, 

skivesvamp 

Gagatai Litauen 2001 29. apr 24. jul 85 b 9,2 bcd 12,4 cd 5 7 

Joniniai Litauen 2001 29. apr 24. jul 103 a 7,4 d 10,7 cd 5 7 

Laimiai Litauen 2001 27. apr 24. jul 73 bc 3,2 e 5,3 e 5 7 

Vakariai Litauen 2001 1. maj 6. aug 57 d 8,1 d 9,6 d 5 5 Septoria 

Ben Lomond Skotland 2002 1. maj 10. aug 71 e 9,3 bc 18,2 a 5 6 

17/B/1 Polen 2002 1. maj 29. jul 67 e 6,9 cde 9,8 d 5 5 

Gofert Polen 2002 29. apr 21. jul 70 e 10,3 ab 4,9 e 5 5 

Ores Polen 2002 2. maj 29. jul 67 e 8,4 bcd 13,0 bcd 5 5 

PC 17 Polen 2002 30. apr 3. aug 87 bc 12,4 a 16,8 ab 5 7 

PC 425 Polen 2002 5. maj 30. jul 119 a 8,5 bcd 12,8 cd 5 5 

Ruben Polen 2002 2. maj 29. jul 85 cd 6,5 de 14,8 abc 5 5 

Titania Sverige 2002 30. apr 21. jul 93 b 7,8 bcd 5,4 e 7 7 

Titania, forædler Sverige 2002 30. apr 21. jul 78 d 5,0 e 2,2 e 7 7 

Ben Lomond Skotland 2003 1. maj 10. aug 72 ab 9,0 a 16,5 a 5 6 

N16 Norge 2003 4. maj 30. jul 78 a 4,8 cd 7,6 c 5 5 

Narve Viking Norge 2003 5. maj 30. jul 66 b 7,0 b 12,1 b 3 3 

Tiben Polen 2003 29. apr 30. jul 79 a 9,3 a 11,7 b 5 5 

Tisel Polen 2003 29. apr 21. jul 64 b 9,7 a 4,1 e 5 7 Høstet lidt 

for tidligt 

Varde Viking Norge 2003 28. apr 30. jul 72 ab 6,5 bc 4,9 de 5 7 

Victor Viking 

Planteafstand 

0,5 x 3,5 meter 

Norge 2003 30. apr 29. jul 74 ab 4,2 d 6,7 cd 5 5 Meldug 

Ben Lomond Skotland 2004 1. maj 3. aug 77 b 7,5 a 20,4 a 5 4 

8944-13 Skotland 2004 29. apr 23. jul 51 de 3,3 b 14,7 bc 5 7 

8944-4 Skotland 2004 1. maj 23. jul 45 e 3,1 b 9,0 d 5 7 

Baldwin Skotland 2004 2. maj 14. aug 60 cd 5,1 ab 17,4 ab 5 5 Skivesvamp 

Ben Connan Skotland 2004 30. apr 3. aug 93 a 7,8 ab 19,2 ab 5 4 

Ben Tirran 

Noir de 

Skotland 2004 3. maj 3. aug 65 c 7,5 a 15,3 bc 5 5 

Bourgoune Frankrig 2004 3. maj 28. jul 51 de 5,8 ab 11,9 cd 5 7 

1. Tal efterfulgt af det samme bogstav i kolonner for samme planteår er ikke signifikant forskellige for P≤0.05. 

2. Drys: 3 = intet, 5 = lidt, 7 = meget. 3. Høstbarhed: 3 = svær, 5 = medium, 7 = let 


De gamle solbærsorter 

er stadig gode 

Undersøgelser af 42 solbærsorter 

viser, at nyere 

sorter fra Skotland, Litauen 

og Polen giver høje udbytter, 

men at de alligevel har 

svært ved at konkurrere 

med gamle kendinge som 

Ben Lomond, Ben Alder og 

Ben Connan. 

TEKST: HANNE LINDHARD PEDERSEN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPROUKTION, ÅRSLEV 

HANNE.LINDHARD@AGRSCI.DK 

Det er et ønske at finde nye sorter af solbær 

til industriel produktion. Sorterne 

skal kunne høstes mekanisk, og de skal give 

et højt udbytte. I Skotland og Polen er 

der store forædlingsprogrammer for solbær, 

i Norge og Sverige mindre programmer. 

I Årslev har vi afprøvet en lang række 

sorter og indsamlet resultater i 2008 

og 2009. 

Forsøget 

42 solbærsorter blev plantet i konventionelt 

sortsforsøg over en periode på fem år. 

Ben Lomond er brugt som målesort og 

plantet hvert år. Planteafstanden er på 3,5 

gange 0,9 meter svarende til 3.174 buske 

per hektar. Dog er plantingen fra 2004 

ændret til 3,5 gange 0,5 meter svarende 

til 5.714 buske per hektar for at matche 

planteafstanden i praksis. 

Buskene er plantet i parceller af seks 

buske og gentaget minimum tre gange. 

Der er sået svagtvoksende græs i kørebanen. 

Arealet i rækkerne holdes rent med herbicider, 

og buskenes sprøjtes og gødes efter 

standard praksis. 

Ben Hope, Ben Avon, Almiai og PC 17 

Udbytterne i de to år er meget forskellige. 

I 2008 var de lidt lavere end almindeligt og 

2009 højere. For alle sorterne var udbyttet 

i 2009 63 procent højere end i 2008. De 

sorter, som havde et højt udbytte i begge 

år, var Ben Lomond, Ben Alder, Ben Tron, 

Ben Connan, Ben Avon, Ben Hope, Baldwin, 

Almiai og den polske nummer sort PC 17. 

Af de nyere skotske sorter ligger Ben Hope, 

der er modstandsdygtig mod knopgalmider, 

og Ben Avon med høje udbytter. 

Ben Gairn, der er resistent mod ribbesvind, 

skuffer derimod med lave udbytter, og 

desuden er bærrene svære at ryste af, tabel 

1 side 156. 

Almiai fra Litauen og PC 17 er sorter, vi må 

holde nøje øje med i fremtiden. PC 17 er 

kasseret i afprøvningen i Polen, fordi den 

ikke var noget specielt for dem. Baldwin er 

en ældre britisk sort, som er meget modtagelig 

for meldug og skivesvamp og er 

udgået af produktion. 

Ellers må vi konstatere, at det er svært for 

de nye sorter at komme på højde med de 

gode, klassiske sorter Ben Lomond og Ben 

Alder. Disse to sorter har sammen med 

Ben Tron og Ben Connan deres berettigelse 

på listen over sorter, som anbefales til 

plantning i Danmark, tabel 1. 

SOLBÆR 

NYE SORTER – Seniorforsker Hanne Lindhard i Årslev står for en undersøgelse af 42 solbærsorter. 

Forsøgene fortsætter de næste fire år, hvor sortimentet udvides, og resultaterne 

udbygges med analyser af bærkvaliteten. 

Tisel og Titania skuffer 

De nye spændende polske sorter Ruben, 

Ores, Gorfert og de lidt ældre Tiben og Tisel 

kommer ikke udbyttemæssigt på højde 

med Ben Lomond. Specielt Tisel og Gofert 

skuffer i 2009. 

Titania er taget ud af det anbefalede sortiment. 

Den skuffer i de fleste år og specielt 

i 2009, hvor der var et kraftigt bærdrys. 

Vi har fået sortsmateriale igen direkte 

fra forædleren for at se, om ændringen 

i udbytteniveauet eventuelt skyldes forkert 

opformeringsmateriale. Men planterne 

direkte fra forædleren havde lavere eller 

et lige så lavt udbytte, tabel 1. 

Forsøg fortsætter 

Sortsforsøgene fortsætter i hvert fald i de 

næste fire år. Vi vil udvide sortimentet, og 

vi vil også analysere bærrenes indre kvalitet. 

l 


ÅRETS FRUGTAVLER 

Frederiksdal forvandler 

billige kirsebær til dyr vin 

For godsejer Harald Krabbe 

har det været en stor oplevelse 

at gå ind i vinproduktion 

og omdanne sine egne 

surkirsebær til ’verdens 

bedste kirsebærvin’. 

Harald Krabbe blev i marts 

hædret som Årets Erhvervsfrugtavler. 




- Siden jeg var 14 år, har det ligget fast, at 

jeg skulle være tredje generation på Frederiksdal. 

Landmandsuddannelsen var derfor 

vejen frem, men det stod ikke skrevet i 

kortene, at jeg skulle dyrke surkirsebær og 

slet ikke fremstille vin. 

Sådan fortæller godsejer og frugtavler Harald 

Krabbe i Harpelunde på Vestlolland en 

kold marts-dag, mens vi kører rundt i firehjulstrækkeren 

og ser på kirsebærplantagen. 

- Da jeg som 30-årig overtog Frederiksdal 

med 420 hektar agerjord, 22 hektar surkirsebær 

og 150 køer i en ny og topmoderne 

stald for ti år siden, tænkte jeg ikke på kirsebærrene 

som noget specielt. Dem havde 

min far plantet i 1994, og de fulgte bare 

med, siger Harald Krabbe, der også er uddannet 

agrarøkonom. 

Coaching - en øjenåbner 

- I virkeligheden vidste jeg ikke rigtigt, 

hvad jeg ville med Frederiksdal andet end 

at køre videre i min fars fodspor. Køerne 

skulle passes, men stalden interesserede 

mig ikke rigtigt. Der var ikke økonomi i 

mælk. Hvorfor producere gratis til forbrugerne? 

Det var ikke til at holde ud, husker 

Harald Krabbe, der dengang ikke kunne se 

lyset og derfor brugte lang tid på at søge 

ind i sig selv. 

- Jeg tog nogle timer i coaching. De var 

godt givet ud. Her fandt jeg ud af, hvad der 

er vigtigst i mit liv: Kærlighed og god økonomi 

er nøglen til godt velvære, men jeg 

opdagede også, at jeg rigtig godt kan lide 

at arbejde sammen med andre mennesker, 

fortæller Harald Krabbe. 

HARALD KRABBE – Sammen med to andre ildsjæle er godsejer Harald Krabbe i gang med at 

forvandle en lille del af sine surkirsebær til fire forskellige slags kirsebærvin af ypperlig kvalitet. 

Resultatet var, at køerne blev sat ud i 

2005, da mælkekvoten var på sit højeste, 

et gårdråd blev dannet, og Harald Krabbe 

gik ind i et samarbejde med to andre godser 

om landbrugsselskabet Agrifos, der til 

sammen dyrker 1.200 hektar. 

- I dag kan jeg se, at jeg gjorde det rigtige. 

Tingene bliver bedre og mere gennemtænkt 

ved at drage flere med ind i beslutningsprocessen. 

Begyndelsen 

En forårsdag i 2006 mødte Harald Krabbe 

helt tilfældigt DR-journalisten og vinentusiasten 

Morten Brink Iwersen. 

- Jeg klagede min nød over de lave priser 

på kirsebær. ’Jamen, vi skal da bare lave 

kirsebærvin’, lød reaktionen fra Morten. 

Han kunne se potentialet, da vi stod ude i 

plantagen. Den melding gjorde mig så begejstret, 

at jeg uden betænkning svarede 

’Ja, det er i orden, lad os gøre det!’, fortæller 

Harald Krabbe, mens tankerne suser tilbage 

til dengang. 

Ideerne blev hurtigt til virkelighed. Allerede 

samme år blev seks ton kirsebær presset 

og sat til gæring på et lånt vineri. Samtidig 

kom kokken Jan Friis-Mikkelsen fra 

restaurant Tinggården i Nordsjælland med 

som tredjemand. 

- Den første tid var jeg vist lidt skeptisk, 

men Morten og Jans vedholdenhed trak 

mig videre. Morten Brink Iwersen skriver 

artikler om vin, og han har boet og arbej- 


RANCIO - Frederiksdals kirsebærvin sælges i 

halve liters flasker med lakforsegling. Her 

den kraftfulde Rancio fra høsten 2006, der 

har været i glasballoner. Pris 230 kroner. 

EGETRÆSFADE – En snes egetræsfade med 

kirsebærvin fra 2006 og 2008. 

det i Sydframkrig, hvor man fremstiller 

dessertvinen Banyuls. Her lagrer producenterne 

vinen i glasballoner udendørs, så 

den får lys og udsættes for døgnets og årstidernes 

skiftende temperaturer. Både 

Morten og Jan så muligheden for at brugde 

den enestående kirsebærsmag til at lave 

en dansk dessertvin, der kan tage kampen 

op med den bedste portvin, fortæller 

Harald Krabbe. 

FKI - partnerselskab 

Vintrioen dannede selskabet ’Friis, Krabbe 

og Iwersen P/S’ 1 , hvor Harald Krabbe ejer 

70 procent. 

Han sælger kirsebærrene til selskabet, der i 

2009 investerede et par millioner kroner i 

et vineri bestående af knuser, sorterebord, 

presser og tanke. Det hele står i den ’gamle’ 

kostald, hvor der er plads til udvidelse, 

hvis det går godt. Investeringen blev støttet 

af LAG Lolland med 400.000 kroner. 

- Det er en stor investering, og derfor er 

det også vigtigt, at vi nu skaber likviditet. 

Det er grunden til, at vi sælger en årgangsvin, 

selv om vi hellere vil lagre vinen, så 

den bliver endnu bedre, fortæller Harald 

Krabbe og erkender, at trioen selv skal i 

gang med at skabe et behov hos forbrugerne. 

- Vi er dog fulde af fortrøstning efter en 

tourné rundt i Europa. Både i Frankrig og 

Tyskland mødte vi kæmpe begejstring, når 

restauratørerne smagte vores vin. I Danmark 

har vi en aftale med udvalgte Super- 

Best butikker om markedsføring. Nethandel 

og firmagaver er også inde i overvejelserne. 

Fire slags kirsebærvin 

Frederiksdal laver fire forskellige slags kirsebærvin, 

der alle har meget tyngde og 

mest minder om hedvin: 

>>> 


PROCESSEN - Efter høst bliver bærrene 

håndsorteret, mast og sat til gæring i en kasse 

med låg. Efter fire-fem dage presses massen, 

og saften pumpes op i en ståltank til videregæring. 

Frederiksdal har 35.000 liter 

vin til gæring fra 2009-høsten, nok til 

70.000 flasker. Tankene rummer kirsebær 

fra forskellige høstdatoer fra 28. juni til 8. 

oktober. 

1. Et partnerselskab er et kommanditselskab, hvor 

kommanditisterne har indskudt en bestemt kapital, 

som er fordelt på aktier. Et andet navn for denne 

selskabsform er kommanditaktieselskab. 



Husets vintage flaskes direkte fra ståltanken. 

Den er gæret op til 12 procent på sig 

selv, og herefter bliver den justeret med 

sukker og alkohol op til 16 procent. 

Reserve er den næste i rækken. Den ligger 

12 måneder på egetræsfade. Her tilsættes 

ikke sukker og alkohol. 

Solera blandes af flere årgange, der tilsammen 

skal ligge i op til 11 år på egetræsfade. 

Det er den dyreste. 

Endelig er der Rancio, der lagrer i åbne 

glasballoner, som står under åben himmel 

i mindst et år. 

- Rancio er en slags kopi af Banyuls model 

fra Frankrig. Det lange ophold i solen tæmmer 

den snerpede syrlighed i bærrene, og 

vi opnår en behagelig afrunding af frugten 

og en bedre balance mellem sukker og syre, 

forklarer Harald Krabbe. 

- Kirsebærvinen er så god, ’verdens bedste’, 

at den kan hamle op med chokoladekager 

og -desserter, der normalt afliver andre 

vine. Og så har vi en drøm om at lave 

en juleflaske til familien Danmarks ris a la 

mande, siger Harald Krabbe med et smil 

om munden. 

Stor værdiforøgelse 

Indtil videre har de tre vinentusiaster solgt 

cirka 2.000 flasker til restauranter. Vintage 

koster 130 kroner per flaske, Reserve koster 

200-230 kroner. Solera er endnu ikke 

prisfastsat. 

Det er kun fem procent af Frederiksdals 

Tabel 1 

kirsebær, der forædles til vin. Resten sælges 

til saft, men Harald Krabbe håber, den 

andel vil stige. 

- Værdien af vinen fra de fem procent bær 

er lige så stor som værdien af de 95 procent 

kirsebær, der sælges til saft. Er det ikke 

slående, spørger han. 

- Danske surkirsebær afregnes til alt for lave 

priser, selv om dansk saft er af meget 

høj kvalitet. Industrien bruger bare saften 

til at forbedre dårlig saft med. Det er beskæmmende, 

fastslår den lollandske frugtavler, 

der har været med i den gruppe af 

heldige avlere, der fik en fordelagtig kontraktpris 

på minimum tre kroner per kilo i 

perioden 1999-2009. 

- Værdiforøgelsen af surkirsebærrene til 

verdens bedste vin er motivationen for at 

arbejde med det. Vinen skal sammen med 

landbruget bidrage til en fremtidig udvikling 

for Frederiksdal, så godset kan vedligeholdes 

og glæderne deles med offentligheden, 

for eksempel ved musikarrangementer, 

lyder det håbefuldt fra Harald 

Krabbe. 

Hvad med prisen som Årets Erhvervsfrugtavler? 

- Det er bestemt et dejligt skulderklap fra 

erhvervet. Måske kan den også bidrage til, 

at andre får øjnene op for, at forædling 

kan mangedoble en råvares værdi. Læg 

skepsis på hylden og bare spring ud i det, 

lyder rådet fra den lollandske frugtavler og 

vinbonde.l 

Udbytte på Frederiksdals 22 hektar med surkirsebær 

i perioden 2004-2009. Træerne er plantet i 1993-1994. 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Antal høstede træer 9.455 9.528 9.288 9.156 - 9.000 

Samlet udbytte i ton 262 199 292 413 6 313 

Brix 19,0 22,0 20,7 18,5 - 24,1 

Pris per kilo før brixregulering 3,00 5,25 3,00 3,00 - 3,00 

Udbytte per hektar i ton 12,5 9,5 13,9 19,6 - 14,9 

Udbytte per træ i kilo 27,7 20,9 31,5 45,1 - 34,8 

Antal liter vin - - 3.000 - 1.200 35.000 

FAKTA 

Forsøg i plantagen 

De fleste avlere af surkirsebær stiler 

efter maksimale udbytter. Det ser 

Harald Krabbe stort på, når surkirsebærrene 

skal bruges til vin. 

- Her er det smagen og kun smagen, 

der tæller.Vi har lavet forsøg med at 

skære ned på kvælstofmængden til 

0, 45 og 95 kilo kvælstof per hektar 

og sammenlignet det med normen 

på 145 kilo kvælstof. Blindsmagninger 

viste, at de bær, der er produceret 

uden gødning, smager kraftigst. 

Da træerne ikke kan klare sig helt 

uden gødning, går vi nu den gyldne 

middelvej og giver plantagen gylle 

svarende til 60 kilo kvælstof per 

hektar, forklarer Harald Krabbe og 

tilføjer, at de også har reduceret 

plantebeskyttelsen, så træerne til 

vinproduktion kun sprøjtes en enkelt 

gang mod Monilia. 

Harald Krabbe plantede 22 nye 

hektar surkirsebær på stor afstand i 

2008. Det er Stevnsbær fordelt på 

tre nye kloner: Vester Skovgård, Poul 

Ejvin og Jens Holme, som skal bidrage 

med god smag til de kommende 

års vin. 

Et særligt areal på tre hektar, Skrædderbanken, 

med skøn udsigt over 

Langelandsbæltet er under tilplantning 

med forskellige gamle kirsebærsorter. 

Figner og abrikoser er også 

plantet her for at understrege de 

varme klimaforhold. Skrædderbanken 

skal fortælle historien om kirsebær 

og kirsebærvin på Frederiksdal. 

Frederiksdal har i alt 47 hektar surkirsebær. 

UDEN GØDNING – Blindsmagninger 

på Frederiksdal viste, at kirsebærrene 

på de træer, der fik mindst gødning, 

smagte bedst. 


Calcium kan måske give 

fastere sødkirsebær 

Kirsebær, som dyrkes under 

regntag eller i tunnel, 

vil normalt have en 

ringere fasthed end kirsebær 

dyrket uden overdækning. 

Da et af de mest 

markante krav fra markedet 

netop er kravet om fast frugt, 

er det nødvendigt at gøre 

noget for at tackle denne 

udfordring. 

Selv under regntag er der risiko for, at en del bær revner. Det er 

især i yderrækkerne, men også af og til, når der er kastevinde 

sammen med regnen. 

Projekt med gødevand og bladgødning 

For at finde ud af om calcium tilført i en kombination af gødevand 

og bladgødskning kan give mindre revnedannelse og større 

fasthed, gennemfører vi et projekt over en toårig periode. 

I 2009 fandt vi interessante resultater, som tyder på, at calcium 

spiller en stor rolle i forbindelse med frugternes fasthed. Der var 

signifikant fastere frugt i behandlede bær af sorten Regina. Samtidig 

var der et højere sukkerindhold i bær fra træer behandlet 

med calcium end i bær fra ubehandlede træer. 

Fra udlandet forlyder det, at calciumgødning forårsager mindre 

frugtstørrelse, men det kunne vi ikke påvise i projektet, idet både 

ubehandlede og behandlede bær havde en gennemsnitlig frugtstørrelse 

på 31 millimeter. 

Desværre kunne vi ikke arbejde på revneindex i 2009, da stormvejr 

forårsagede, at taget i pletter fløj af, og dermed var der ulige 

revnedannelse i forsøgsparcellen. 

Projektet forsætter uforandret i 2010 med forhåbning om at få 

bekræftet de positive resultater. 

LENE BAARTS 

Projektet er gennemført med tilskud fra GAU. 

RATIONELT – Et rationelt instrument måler fasthed og størrelse og 

sender data direkte til en computer. Der lægges 25 bær op på karrusellen 

ad gangen. I projektet blev der registreret data på 1.000 

bær i alt. Foto: Lene Baarts. 

SR Pack A/S · Sandvadvej 30 · DK-8765 Klovborg 

Tel. +45 75 76 15 22 · www.srpack.dk 

SØDKIRSEBÆR 

SUNDERE ARBEJDSMILJØ | ØGET GENNEMLØB | BEDRE ØKONOMI 

Ny, fleksibel kassefylder matcher 

med sikkerhed også pakkebehovet 

i dit pakkeri 

Modulopbygning sikrer er 

maksimal rentabilitet 

Til pakning i både plastt- 

t- 

og papkasser 

Komplette pakkelinjer til automatisk kassefyldning, kassestabling 

og -nedstabling, intern transport og robotpalletering 

- online service - 

PACK 

SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til 

fødevareindustrien. I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner 

som nøglefærdige pakke- og transportsystemer til gartnerier i hele Europa. 

SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg. 


BESTIL FÆLDER TIL 

Viklere · Æblehveps · Pærehveps · Blommehveps · Kirsebærfluer 

Som grundlag for plantagens bekæmpelsesbehov overfor 

viklerangreb er feromonfælder et godt arbejdsredskab. 

Fælden fortæller om bekæmpelse er nødvendig, og 

hvornår en eventuel bekæmpelse skal udføres. 

Feromonfælder 

til æble- og blommeviklere 

Fælderne opsættes i plantagen 

fra midt i maj til først i juni – 

eller når træerne blomstrer. Der 

beregnes 1 fælde per 0,5 hektar. 

• Æblevikler 

(Cydia pomonella) 

Pris pr. kapsel* kr. 36,00 

• Blommevikler 

(Cydia funedrana) 


Feromonfælder 

til frugtskalviklere 

Fælderne opsættes i plantagen 

fra midten af maj måned, eller 

når træerne blomstrer. 

Til æbleplantager på op til 

2 hektar beregnes 2 fælder. 

Derudover beregnes yderligere 

2 fælder for hver 2 hektar. 

Til frugtskalviklere fås kapsler 

til følgende 6 viklerarter: 

• Rød knopvikler 

(Spilonota ocellana) 

• Grå knopvikler 

(Hedya nubiferana) 

• Skarpspidset frugtbladvikler 

(Archips podana) 


• Hækvikler (Archips rosana) 

• Frugtskrælvikler 

(Adoxophyes orana) 

• Chokoladebrun 

frugtbladvikler 

(Pandemis heparana) 


Æblevikler 

Blommevikler 

Rød knopvikler 

Grå knopvikler 

Skarpspidset frugtbladvikler 

Hækvikler 

Frugtskrælvikler 

Chokoladebrun frugtbladvikler 

Fældehuse og limbunde 

Fældehuse pr. stk.* kr. 24,00 

Limbunde pk. m/20 stk.* kr. 197,00 

*) Hertil kommer ekspeditionsgebyr, moms og forsendelse. 

Æble-, pære- og blommehveps 

Hvide limfælder til ophængning 

i plantagen til kontrol af æblehvepsens, 

pærehvepsens og 

blommehvepsens flyvning. 

Fælderne bestilles i sæt bestående 

af en bærepose med fem 

par limplader og brugsvejledning. 

To plader monteres i et kryds, som udgør én fælde. 

Pris pr. bærepose med fem par limplader: 

kr. 130,00 + porto, ekspeditionsgebyr og moms. 

Kirsebærflue 

Gule limplader til ophængning 

i plantager til kontrol af kirsebærfluens 

flyvning. 

Fælderne bestilles i sæt bestående 

af en bærepose med 

15 limplader. 

Brugsvejledning medfølger. 

Pris pr. bærepose med 15 limplader: 

kr. 198,00 + porto, ekspeditionsgebyr og moms. 

Bestilling af alle kapsler senest den 23. april 2010 

Ved bestilling modtaget efter denne dato, 

vil kapslerne blive tillagt kr. 8,00 pr. stk. 

Tlf. 87 40 66 01 · Fax 65 92 69 17 

E-mail: les@landscentret.dk 


Søjle æbletræer er stadig under udvikling 

Æbletræer i søjleform har i mange år 

været et emne, der har optaget frugtavlere. 

Fordelen ved søjlevækst er, at træerne 

vokser mindre, og dermed er der mindre 

beskæringsarbejde – kun to til tre timer 

per hektar. Desuden er der potentiale til et 

større udbytte per hektar i søjletræer, og 

æblernes kvalitet bliver bedre, fordi frugterne 

får mere lys. Ulempen ved søjletræer 

er, at det er en meget stor investering, fordi 

træerne står på under én meters afstand 

i trærækken. 

Det fortalte forsker Peter Braun fra den tyske 

forsøgsstation i Geisenheim på kernefrugtavlernes 

temadag i februar. Der er 

dog lang vej endnu, før erhvervsmæssige 

sorter kan markedsføres. 

PETER BRAUN – Prof. Dr. Peter Braun står for 

forædling af søjletræer på Forsuchsanstalt 

Geisenheim. Peter Braun har tidligere arbejdet 

en årrække på Landbohøjskolen og taler 

derfor dansk. 

GOLDCATS – Sorten Goldcats har form og 

farve som Golden Delicious med et rødt anstrøg. 

Æblerne modner i slutningen af september 

og har en sød-syrlig smag samt god 

holdbarhed. Sortens svaghed er, at der er for 

dårligt er forhold mellem blade og frugter. 

Foto: Geisenheim. 

Nye krydsninger 

De tyske forskere vil i de nærmeste år fokusere 

på at lave nye krydsninger, hvor 

frugtkvaliteten bliver endnu bedre end de 

sorter, man allerede har. Siden 1990 er der 

lavet 10.000-vis af krydsninger. 

- Formålet er at opnå en bedre frugtkvalitet 

men også træer med en kompakt 

vækst og et godt blad/frugt-forhold. Dernæst 

er det vigtigt, at blomsterstilkene har 

en vis længde, så æblerne ikke sidder for 

tæt sammen. Selvudtynding og resistens 

er også parametre, der kigges efter i forædlingsarbejdet, 

sagde Peter Braun. 

De forædlingsserier, man er i gang med på 

Geisenheim, benævnes ’cats’, der står for 

Columnar Apple Tree System. Serien Procats 

er til industri og Proficats er spiseæbler. 

Sorten Starcats er en Elstar-krydsning, 

men den er ikke god nok endnu. Sorten har 

problemer med vekselbæring, uens frugtstørrelse 

og kraftigt trævækst. En anden 

sort er Goldcats, der minder om Golden 

Delicious, men har problemer med for få 

blade i forhold til antallet af frugter. Nummersorten 

A68-173 kan tynde sig selv ud 

og er af en kvalitet som Jonagold og nærmer 

sig dermed et spiseæble. 

- Indtil videre er der plantet cirka 40 hektar 

med forsøgsplantninger med søjle æbletræer 

rundt omkring i Europa. Men der 

mangler formentlig et par generationer 

endnu – det vil sige otte til 16 år – før de 

rigtige sorter er klar til frugtavlerne, konkluderede 

Peter Braun. 

ANNEMARIE BISGAARD 

Sørg for husly til de vilde bestøvere 

Vilde bier har brug for et sted at bo og 

for føde i form af nektar og pollen. Sandbierne 

af Andrea slægten, som er enlige 

bier og frugtspecialister, graver huller i 

jorden, hvori de bygger deres bo. Man 

kan give dem bedre muligheder for at 

opformere sig ved at sørge for at holde 

et stykke jord – gerne sandet – bart, så 

de kan komme til at grave deres gange, 

skriver Tidsskrift for Biavl på baggrund af 

et indlæg af Erik Sjödin fra Knus Natur 

på en svensk konference om bestøvning. 

Enlige murerbier eller frugthavebier af 

Osmia slægten, som er gode bestøvere 

FRUGT & GRØNT APRIL 2010 163 

ÆBLER 

af frugttræer, bor i udhulede gange i 

dødt ved. Dem kan man hjælpe ved at 

udsætte redepladser af for eksempel hule 

bambusrør eller kvasbunker. Redepladserne 

skal helst placeres med indgangen 

vendt mod syd eller sydøst. 

Kilde: Hansted, L. 2010. Tidsskrift for Biavl nr. 1.

Brøste-næring 

 

 

Aminosol 9 

Ammoniumthiosulfat (ATS) 19 

Bittersalt 

KALI – Multi K GG 13-0-38 

KALI m. Magnesium – Multi K Mg 12-0-36 + Mg 

KALI 39 som bladgødning 

Big enough to do the job, small enough to care 

 

 

Nyhed! – kalcium bladgødning uden kvælstof. 

Styrker cellerne og sikrer fortsat god kvalitet under lagring. 

Resistart 6-4-7 

Resistim 0-7-11 

Wuxal Aminocal 

Wuxal CalciumSuspension 

Wuxal Mikroplant 

Kobberoxychlorid 51 

HUSK! Pioner NPK Makro og Mikro til gødevanding 


Zari – et nyt sommeræble 

Zari er en dybrød, stribet æblesort, der 

høstes en uges tid efter Delbarestivale. 

Sorten er fra 1988, hvor den opstod som 

en krydsning mellem Elstar og Delbarestivale 

i det belgiske forædlingsfirma, Better3fruit 

i Rillaar. 

Licensen ligger hos planteskolerne Carolus 

i Nieuwerkerken og René Nicolaï i Alken, 

Belgien. Den kendte, belgiske frugtavler Johan 

Nicolaï i Sint-Truiden var også licenshaver 

indtil starten af plantesæson 

2008/2009. 

Udseende og smag: Zari har en gulgrøn 

grundfarve og hvide synlige lenticeller Den 

dybrøde farve med striber dækker omkring 

75 procent af overfladen. Æblet har en sød 

smag, er sprødt og meget saftigt. Fastheden 

ligger ved plukning i gennemsnit på 

syv kilo per kvadratcentimeter. Brixværdien 

er cirka 14,5. Gennemsnitlig frugtstørrelse 

er 70-80 millimeter. 

Blomstring og bestøvning: Zari blomstrer 

sent. Fuld blomstring er omkring sidst i 

april i Belgien. Som bestøversort anbefales 

Gala, Golden Gem, Golden Hornet eller 

Hillieri. 

Høsttidspunkt: Selv om Zari betyder september 

på tjekkisk, er Zari et sommeræb- 

le, som høstes omkring en uge efter Delbarestivale. 

Frugten kan opbevares under 

ULO-betingelser indtil januar, men i praksis 

bliver sorten kun opbevaret seks til otte 

uger. 

Sygdomme: Zari er modtagelig for meldug 

men er ellers ikke specielt følsom overfor 

sygdomme. 

Dyrkning og vækst: Zari er en produktiv 

sort med velfarvede, koniske frugter. Den 

plantes på grundstammen M9. Træerne 

forgrener sig nemt. På grund af den stærke 

vækst anbefales det at plante træet med 

okulationsstedet minimum 15 centimeter 

Maribelle får begrænset udbredelse 

Den nye, hollandske æblesort Maribelle er 

ikke en klubsort, men sorten får alligevel 

en begrænset udbredelse. Sorten er forædlet 

af Ben de Sonnaville, der også har 

sin egen plantage, og det er bureauet Jabema, 

der har rettighederne til sorten. Jabema 

har ansat Peter Hoekstra, der har erfaring 

med markedsføring af nye æblesorter 

fra sit tidligere arbejde hos Inova-Fruit. 

Det bliver hans opgave at holde kontrol 

med produktionen og salget af træer, så 

markedet ikke bliver overfyldt. 

- Indtil videre er der blot to hollandske 

planteskoler, der producerer Maribelle, og 

det er kun den ene – Van Rijn Wamel – der 

endnu har træer klar til salg, fortæller Ole 

Pedersen, Planteskolen Vester Skovgård. 

Denne sæson er der solgt 50.000 træer, og 

næste sæson er 80.000 træer klar, hvoraf 

de 40 procent er reserveret. 

Mange æbler for få penge 

Hollandske supermarkeder kører igen 

med ekstremt lave priser på æbler, skriver 

Fruitteelt i februar. Priserne gælder 

ikke kun hollandske æbler. Uanset sort 

ZARI. Foto: Kirsten Stentebjerg-Olesen. 

- Budgettet for arbejdet med sorten er ikke 

nær så stort som for klubsorter, men 

foreløbig har træerne nærmest solgt sig 

selv, siger indehaveren af Jabema, Matthieu 

Gremmen, til fagbladet Groenten & 

Fruit. 

Også i Danmark 

Træerne sælges til alle typer af avlere, 

uanset tilhørsforhold til salgsorganisationer. 

Maribelle er indtil videre plantet i 

Holland, Belgien og Tyskland. Planteskolen 

Vester Skovgård leverer 3.000 træer til en 

enkelt dansk avler her i foråret. 

Maribelle er fremkommet ved en krydsning 

mellem Gloster og Meiprinses, der 

igen blev krydset med Elstar.Træerne yder 

et højt udbytte af æbler, der plukkes i begyndelsen 

af oktober og kan lagres til maj. 


og kvalitet kan man finde skarpe tilbud 

på æbler. Det betyder, at prisen på de 

dårligste kvaliteter falder til et ekstremt 

lavt niveau. Elstar ligger hos forskellige 


ÆBLER 

over jorden. Afstand mellem træerne i 

planterækken skal være 1-1,25 meter. 

Toppen af træerne bør ikke klippes tilbage 

efter plantning, men sidegrene på hovedstammen 

kan godt klippes tilbage for at 

undgå bare grenstykker. 

Der forventes, at der bliver tilbudt certificerede 

virus-frie træer fra plantesæson 

2009/2010. I øjeblikket står der 60.000 

Zari-træer i frugtplantager især i Belgien, 

Holland, England og Tyskland. 

KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN 

Kilde: Schaik, Marijke van. Fruitteelt, 23. januar 2009. 

MARIBELLE – En tofarvet, sund og aromatisk 

sort til salg efter jul. Fast, sprød og saftig. 

Foto: Kirsten Stentebjerg-Olesen. 

kæder til 3,75 kroner per kilo. Men også 

Rubens findes på tilbud i butikkerne til 

4,50 kroner per kilo.

ÆBLER 

Bedre økonomi 

i økologi end i IP 

Økologisk produktion af 

æbler kan være en bedre 

forretning end produktion 

af æbler efter principperne 

om integreret produktion. 

Det viser et projekt i det 

europæiske ISAFRUITprogam. 

OVERSAT OG BEARBEJDET AF: 

KIRSTEN 

STENTEBJERG-OLESEN 


KSO@LANDSCENTRET.DK 

Et af projekterne i det europæiske ISA- 

FRUIT-program er en dyrkningsmæssig og 

økonomisk sammenligning mellem plantager 

dyrket efter henholdsvis de økologiske 

principper og reglerne for integreret 

produktion. 

Fire øko-plantager og fire IP-plantager er 

blevet sammenlignet over tre år. Der var 

tale om homogene plantager plantet mellem 

1996 og 2001 med træer af sorten 

Elstar, som ved projektets start ikke var i 

hvert andet årsbæring. Der var mellem 

1.923 og 2.727 træer per hektar. 

I forsøgsperioden blev der registreret 

blomsterintensitet, udbytte, farve, frugt- 

HØJERE PRISER - De økologiske æbler klarer sig godt i sammenligning med IP-æbler ifølge et 

projekt i det europæiske ISAFRUIT-program. Her er fire øko-plantager og fire IP-plantager 

sammenlignet over tre år. Foto: Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning, Gefion. 

størrelse og -kvalitet hos 20 træer i hver 

plantning. Desuden blev ernæringstilstanden 

sammenlignet ved jord- og bladprøver, 

det samme gjorde kulturforanstaltninger 

som plantebeskyttelse, udtynding 

og vandingsbehov. 

Udbytte og frugtstørrelse 

Nogle af registreringerne for 2008 ses i tabel 

1. Det er udbytte, frugtstørrelse, farve 

og blomsterintensitet. I 2008 var udbyttet 

i næsten alle plantager 40 procent mindre 

end året før. I de økologiske plantninger 

Tabel 1 

Udbytte, frugtstørrelse og kvalitet i 2008 

i de økologiske og integrerede bedrifter. 

var udbyttet i 2008 45 procent lavere end 

i IP-plantagerne. 

Kun plantage 4 og 8 havde et henholdsvis 

uændret og et højere udbytte end året før. 

Træerne i alle de øvrige plantninger var 

mere eller mindre kommet i hvert andet 

års bæring. Det ses bedst i plantage 2 og 7, 

der begge havde et udbytte på over 60 ton 

per hektar året før, men i 2008 kun gav 

henholdsvis 24 og 14 ton per hektar. 

Hvad angår kvalitetsparametre som frugtstørrelse 

og frugtfarve viser projektet, hvor 

vigtigt det er at gennemføre de rigtige kul- 

Bedrift Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Blomsterfarve 

frugtstørrelse udbytte intensitet 

procent millimeter ton per hektar 1-9 

IP 1 45 76 37,7 4,5 

IP 2 51 69 23,9 4,5 

IP 3 39 72 35,0 4,8 

IP 4 45 70 50,9 5,1 

Gennemsnit 45 72 36,8 4,7 

Økologi 5 51 72 15,0 4,4 

Økologi 6 61 72 17,8 4,8 

Økologi 7 41 68 13,7 2,7 

Økologi 8 64 66 34,0 5,8 

Gennemsnit 54 69 20,0 4,4 


turforanstaltninger. I plantage 5 havde 

træerne i de to foregående år været hårdt 

angrebet af blodlus, der ikke kan bekæmpes 

i økologiske plantager. Men en målrettet 

sommerbeskæring i 2008 reducerede 

smittetrykket og resulterede alligevel i 

pæn farve på frugten, 

Frugtstørrelsen lå i gennemsnit på de 

ønskværdige 70 millimeter i alle plantager. 

Dog ikke i plantage 7 og 8. I plantage 7 viste 

bladprøver, at træerne led af kalimangel, 

og i plantage 8 blev frugterne små, fordi 

der var foretaget en for dyb jordbearbejdning 

og rodbeskæring flere gange. 

Desuden var håndudtyndingen for svag. 

Indtjening 

I tabel 2 er overskuddet per hektar udregnet 

over de tre år, som forsøget varede. 

Udgifterne til lagring og sortering er inkluderet 

i resultatet. 

Lagringstabet er sat til to procent for IPæblerne, 

og for øko-æblerne er der lavet 

scenarier med henholdsvis fem, 10 og 15 

procent lagringstab. Tabet under lagring er 

væsentlig større hos øko-æblerne, hvor 

der ikke kan behandles med svampesprøjtninger 

mod lagersygdomme. Til gengæld 

er de fleste øko-æbler behandlet med 

varmt vand for at minimere problemet 

med lagersygdomme. 

Der er kalkuleret med to salgstidspunkter. 

En tredjedel er solgt direkte efter høst, og 

to tredjedele er solgt med en prisstigning 

på godt 50 øre per kilo efter lagring. Da 

prisen for øko-æbler er dobbelt så høj som 

for IP-frugt, opnår selv den dårligste økovariant 

med et lagertab på 15 procent en 

højere salgssum (153.212 kroner per hektar) 

end IP-æblerne (130.714 kroner per 

hektar). Salgspriserne er hentet hos ZMP, 

hvor der er taget højde for forskellige 

størrelses- og farvesorteringer samt andel, 

der går til industrifrugt. 

Konklusionen på projektet er, at de økologiske 

æbler klarer sig godt i sammenligning 

med IP-æbler. Selv den dårligste 

økologiske variant med 15 procent lagertab 

giver på tre år et overskud på 78.566 

Rynkeby firedobler sit resultat 

Rynkeby Foods A/S med hovedkontor i 

Ringe står godt rustet til 2010. Sidste år 

var resultatet før skat på 78 mio. kroner 

mod 20 mio. kroner i 2008, skriver Food 

Supply. 

Virksomhedens administrerende direktør 

Jørgen Didriksen påpeger, at årsagen 

til det gode resultat blandt andet skal 

søges i effektiviseringer i form af et leanprojekt 

og udbygningen af produktions- 

kroner per hektar, når der ikke tages højde 

for varmtvandsbehandlingen. IP-æblerne 

opnår på tre år kun et overskud på 

42.252 kroner per hektar. Det højere 

overskud i de økologiske plantager skyldes 

hovedsagelig, at afregningsprisen er 

Tabel 2 

apparatet i forbindelse med overflytning 

af produktion fra Sverige til Danmark. 

Samtidig har Rynkeby Foods oplevet en 

stor fremgang på det svenske marked. En 

positiv udvikling i valutakurser og fornuftige 

råvarepriser har også været med 

til at sikre sidste års gode resultat. 

Direktøren ser dog skyer i horisonten. 

Han forventer, at konkurrencen bliver 

hårdere på både det danske og svenske 


ÆBLER 

cirka dobbelt så høj for øko-æbler i forhold 

til for IP-æbler, og at høstomkostninger 

for øko-æbler er lavere på grund af 

de mindre udbytter. l 

Kilde: Fricke, K. og Görgens, Dr. M. 2009. Ökologischer 

und Integrierter Anbau im Vergleich. Obstbau 10. 

Kalkulation over indtjeningen i løbet af tre år. 

Tallene er gennemsnitstal for hver gruppe, beregnet 

per hektar. Der er forudsat forskellige lagringstab. 

IP Økologi 

Lagringstab i procent 2 5 10 15 

Gns. høstmængde, ton 471 327 327 327 

Gns. pris efter høst, kroner 2,53 5,21 5,21 5,21 

1/3 høstmængde, ton 157 109 109 109 

Salgssum lige efter høst, kroner 39.134 56.633 56.633 56.633 

Lagringstab, ton 9 16 33 49 

Gns. pris efter lagring, kroner 3,05 5,73 5,73 5,73 

2/3 høstmængde, ton 314 218 218 218 

Salgssum efter lagring, kroner 91.780 115.268 105.923 96.579 

Samlet salgssum, kroner 130.914 171.901 162.556 153.212 

Omkostninger, kroner 1 

Direkte omkostninger 6.131 4.762 4.762 4.762 

Variable specialomkostninger 23.265 22.871 22.871 22.871 

Enkeltomkostninger 14.820 12.767 12.767 12.767 

Sortering 15.773 10.937 10.937 10.937 

Lagring 17.521 12.150 12.150 12.150 

Varmt vand 0 8.102 8.102 8.102 

Samlede omkostninger 77.510 71.589 71.589 71.589 

Generelle omkostninger 11.160 11.160 11.160 11.160 

Overskud, kroner 42.244 89.152 79.807 70.463 

Overskud uden varmt vand 97.254 87.909 78.565 

1. Kommentarer til omkostninger: 

- ’Direkte omkostninger’ er til gødning og plantebeskyttelse. 

- ’Variable specialomkostninger’ er til sæsonarbejdskraft og variable maskinomkostninger. Disse omkostninger 

er godt 390 kroner højere per hektar i IP-produktionen, fordi høstomkostningerne her er 

højere på grund af de højere udbytter. 

- ’Enkeltomkostninger’ er faste maskinomkostninger, afskrivninger, forsikringer, afgifter og planter. 

Omkostningerne er lavere for de økologiske bedrifter, da der her kun er gennemført beregning for én 

bedrift. 

- ’Sortering’ er omkostninger for den samlede høstmængde. Øko-æblerne er billigst i sortering på 

grund af de lavere udbytter. Omkostningerne er sat til 33,50 kr. per 100 kilo. 

- ’Lagring’ er omkostninger for to tredjedele af høstmængden. Omkostningerne er sat til 55,80 kroner 

per 100 kilo. 

- ’Varmt vand’ er omkostningerne til varmtvandsbehandling. Er kun beregnet for de økologiske æbler. 

Omkostningerne er sat til 37,20 kroner per 100 kilo. 

- ’Generelle omkostninger’ er omkostninger, der ikke kan tilskrives kulturen. 

marked, og han tror, at stigende råvarepriser 

og en stigning i dollarkursen vil 

påvirke dette års resultat i negativ retning. 

I 2010 sender mostgiganten flere nye 

produkter på hylderne, blandt andet rettet 

mod børnesegmentet og med fokus 

på sundhed. 

Rynkeby Foods A/S er 100 procent ejet 

af Arla Foods a.m.b.a.

ÆBLER 

ÆBLENØGLE - Et opslag i nøglen viser den enkelte sort. Sorten Ringkloster Kammerjunker blev fundet på herregården Ringkloster ved Skanderborg 

Sø omkring år 1800. Om denne sort fortæller nøglen blandt andet, at frugten er middel til stor, rund til konisk og dækket cirka 75 

procent med rød, jævn dækfarve på grøngul bund. Smagen er middel sød, svag syrlig og med nogen aroma. Træet har under usprøjtede forhold 

ikke fået angreb af skurv, kræft, sodplet og røde lus og kun få angreb af meldug. Plukkes i september, spises i oktober-november. 

Pometets æblenøgle 

- en port til mangfoldighed 

Æbler er ikke bare æbler. 

Det kan man forvisse sig 

om ved at surfe rundt i de 

319 sorter, som Pometets 

nye web-baserede æblenøgle 

rummer. 

TEKST OG FOTO: MAREN KORSGAARD 

OG TORBEN TOLDAM-ANDERSEN 

INSTITUT FOR JORDBRUG OG ØKOLOGI, KU 

Med computeren ved hånden kan alle nu 

blive æbleeksperter. Har du et æbletræ i 

haven, du ikke kender navnet på, eller vil 

du gerne vide mere om Kronprins Frederiks 

Taffelæble eller Sukkertop fra Vaalse, så 

klik ind på Pometet æblenøgle på www. 

agri.life.ku.dk/Pometet.aspx. 

Tre måder 

Æblenøglen bruges på tre måder: 

- Som nøgle til identifikation af en æblesort. 

- Som et æblekatalog med information 

om og billeder af over 300 æblesorter. 

- Til søgning af en æblesort med bestemte 

egenskaber. 

Hvis du ønsker at finde navnet på et æble, 

skal du svare på nøglens spørgsmål om 

æblets udseende og kvaliteter. Nøglen vil, 

for hvert karaktertræk du klikker på, søge i 

databasens informationer. De sorter, der 

har fælles træk med din beskrivelse, bliver 

løbende udpeget. Sorter, der har flest træk 

til fælles med din beskrivelse, bliver nævnt 

først. Ved at nærlæse beskrivelser og billeder 

af sorterne med de fleste træf, kan 

man bestemme æblet nærmere. 

Find en god og sund sort 

Nøglen kan også bruges omvendt, nemlig 

til at søge en sort med bestemte egenskaber. 

Det er især interessant for dem, der 

skal udvælge sorter til plantning. Nøglen 

kan for eksempel udpege en sort fra ens 

hjemegn, en sort med god smag og lang 

holdbarhed, eller en sort med smuk 

blomst og træform. Måske mangler der en 

bestøversort til de øvrige æbletræer, og så 

kan nøglen finde et udvalg af sorter med 

samme blomstringstid. Sorternes modstandskraft 

overfor sygdomme er blevet 


undersøgt i forbindelse med projektet. 

Dermed kan nøglen bruges til at finde de 

mest robuste sorter til økologisk dyrkning 

i haver eller frugtplantager. 

250 sorter på Gammel Estrup 

Omtrent halvdelen af de undersøgte sorter 

er meget robuste overfor mindst én svampesygdom. 

Se tabel 1. Sorternes robusthed 

er registreret på Dansk Landbrugsmuseum, 

Gammel Estrup, hvor en kopi med 250 af 

de danske æblesorter fra Pometets samling 

dyrkes under usprøjtede, økologiske forhold. 

Der indgår også data fra en stor æblesamling 

i Dresden-Pill-nitz i Sydtyskland, 

hvor mange internationale sorter er vurderet 

under usprøjtede forhold. Registreringerne 

på Gammel Estrup er lavet over fire 

vækstsæsoner men kun på ét træ af hver 

sort. Sorten kan muligvis optræde anderledes, 

udplantet i et større antal. 

Mangfoldighed og begrænsninger 

Mange har gennem de sidste århundreder 

forsøgt at lave et botanisk sikkert nøgleprincip 

til bestemmelse af æblesorter. Alle 

har dog haft det problem, at æblers udseende 

varierer efter træets alder, vækstbetingelser, 

antal æbler på træet og æblets 

belysning i træet. Variationen indenfor udseendet 

på samme sort kan være kolossal 

stor. Pometets æblenøgle kan heller ikke 

med garanti ’genkende’ et æble, men den 

kan indsnævre mulighederne. Vi har vægtet 

nogle karaktertræk tungere end andre, 

da vi betragter dem som mere stabile og 

uafhængige af træets vækstbetingelser. 

Det gælder blandt andet æblets sæson, 

æblets holdbarhed, kernernes farve, stil- 

Tabel 1 

Æblesorter med stor robusthed overfor 

skurv, kræft og meldug. 

Økologisk Landsforening skal aktivt arbejde 

for at udfase brugen af sprøjtemidler 

i dansk øko-frugt. 

Det blev resultatet af en afstemning på 

foreningens generalforsamling i begyndelsen 

af marts. 

Et forslag fra en gruppe frugtavlere, der 

helt vil udfase brugen af bekæmpelsesmidler 

i økologisk frugtavl, opnåede et 

snævert flertal, da spørgsmålet blev sat 

kens længde og detaljer omkring blomsten. 

Brugeren har også mulighed for at vægte 

svarene, så det man er helt sikker på, bliver 

vægtet tungere i nøglens søgning. 

Æblenørd 

Nøglen stiller i alt 37 grupper af spørgsmål 

om æblets ydre og indre karakterer, smag 

og anvendelse samt om blomsten og 

træet. Spørgsmålene kan besvares i helt 

tilfældig rækkefølge og i det omfang, man 

er i stand til. Nogle af karaktererne kræver 

noget øvelse at bedømme. Det bedste resultat 

får du, hvis du kun svarer på det, 

som du er helt sikker på. Det er i sagens 

natur ikke noget, man klarer på fem minutter, 

så nøglen kræver lidt tålmodighed 

af brugeren. Til gengæld kan man opleve 

en æblemangfoldighed, som, de fleste ikke 

aner, eksisterer, og efter nogen tids anvendelse 

kan følelsen af æblenørd melde sig. 

Find sorten på dit æbletræ 

Nøglen kan naturligvis kun hjælpe, hvis 

det ’ukendte’ æble faktisk er med i nøglen. 

Æblenøglen omfatter cirka 250 oprindeligt 

danske æblesorter og cirka 70 internationale 

sorter, som er eller har været almindeligt 

dyrket i Danmark. Æbletræet i 

haven vil man derfor have store chancer 

for at finde navnet på. Flere moderne internationale 

sorter er dog ikke med i nøglen 

endnu. Du kan derfor have svært ved at 

finde navnet på et æble købt i supermarkedet, 

men det burde også stå på kassen. 

Æbletræer, som er spiret frem fra frø, enten 

i haven eller langs veje og stier, kan du 

heller ikke finde navnet på i æblenøglen. Et 

sådant træ er en helt ny æblesort. 

Mindre end 15 Mindre end 15 Mindre end 15 Mindre end 15 

procent angreb af procent angreb af procent angreb af procent angreb af 

æbleskurv på blade æbleskurv på frugt frugtæblekræft æblemeldug 

Antal sorter 153 193 180 133 

Kilde: Pometets æblenøgle. 

Nej til sprøjten i øko-plantager 

til afstemning på generalforsamlingen. 

Det skriver avisen Økologi & Erhverv. 

Med 44 stemmer mod 38 blev det besluttet, 

at Økologisk Landsforening skal 

standse det igangværende arbejde for at 

få godkendt flere økologiske sprøjtemidler 

i Danmark og også arbejde aktivt for 

at udfase brugen af de eksisterende 

sprøjtemidler i de økologiske plantager, 

for eksempel svovl. 

FAKTA 


ÆBLER 

Mange har bidraget 

Æblenøglen er skabt i et samarbejde 

mellem IT-manager Jonas Nordling 

fra NordGens hovedkontor i Alnarp i 

Sverige og Pometets medarbejdere 

på Københavns Universitet: lektor 

Torben Toldam-Andersen og videnskabelig 

assistent Maren Korsgaard. 

Akvarellerne er malet af malerinden 

Frk. Ellen Backe i midten af 1900tallet. 

Nogle af dem illustrerede pomologien 

’Danmarks Frugtsorter’ af 

daværende frugtavlsprofessor Anton 

Pedersen i 1950. Mange af akvarellerne 

har dog ikke tidligere været offentliggjort. 

Stregtegninger er lavet 

af pomolog C. Matthiessen fra trebindsværket 

’Dansk Frugt’ fra henholdsvis 

1913 og 1924. Fotos er taget 

af Steen Holbech-Jensen og Maren 

Korsgaard. Data er indsamlet af 

Pometets medarbejdere på Pometet 

i perioden 1980-2009, og gennem 

de seneste tre et halvt år på Dansk 

Landbrugsmuseum, Gammel Estrup 

og i Bellinghus frugtplantage, Slangerup. 

Arbejdet med æblenøglens 

udvikling er udført med økonomisk 

støtte fra Direktoratet for Fødevare- 

Erhverv i årene 2006-2009. 

319 sorter 

Æblenøglen omfatter nu 319 æblesorter 

illustreret med i alt cirka 2.500 billeder af 

frugter og blomster. Æblenøglen vil løbende 

blive opdateret og udbygget med nye 

sorter og nye observationer på de eksisterende 

sorter, når ny viden foreligger fra 

forskningsprojekterne ved Pometet. Der vil 

blandt andet blive tilført flere data på sorternes 

egenskaber som æblemost og deres 

indhold af sukker, syre og c-vitamin, når 

data fra en igangværende test af cirka 250 

sorter er klar.l 

Spørgsmålet er, hvilken betydning beslutningen 

får i praksis. De sprøjtemidler, 

der udløste debatten, er alle tilladt ifølge 

EU's økologiforordning , og de er også 

indskrevet i de danske økologiregler. 

De økologiske sprøjtemidler er desuden 

skrevet ind i regeringens strategi for 

Grøn Vækst. Det afgørende er – før som 

nu – om firmaerne vil søge en godkendelse 

af midler i Danmark, skriver avisen.

RØDBEDER 

Tidlige sorter 

af aflange rødbeder 

Interessen for rødbeder er 

steget meget, så derfor er 

der i 2009 afprøvet aflange 

rødbedesorter til tidlig høst 

og til efterårshøst. Til tidlig 

høst er sorterne Alto F1, 

Rodina F1 og Taunus F1 

velegnet til konsum. 

TEKST OG FOTO: GITTE K. BJØRN 

INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV 

GITTEK.BJORN@AGRSCI.DK 

Interessen for at dyrke og købe rødbeder 

er steget meget de seneste år. Derfor valgte 

Fagudvalget for Værdiafprøvning at 

bruge en del ressourcer på at afprøve sorter 

af rødbeder i 2009. Vi afprøvede syv 

sorter af aflange rødbeder til tidlig høst og 

de samme syv sorter til efterårshøst. Derudover 

blev der afprøvet 13 runde rødbedesorter. 

I denne artikel omtales alene resultaterne 

fra sortsforsøget med de tidlige sorter af 

aflange rødbeder. Flere af sorterne var 

bedre end den gamle målesort Forono. 

Detaljer om forsøget 

Det tidlige hold af rødbeder blev afprøvet 

på en fin sandblandet lerjord ved Institut 

for Havebrugsproduktion i Årslev. Sorterne, 

der var med, var Forono fra Dæhnfeldt, 

Tommy og 13-502 RZ fra Rijk Zwaan, Rodina 

F1 fra Olssons Frö og sorterne Alto 

F1, Rocket og Taunus F1 fra SeedCom. De 

blev sået den 24. april med en planteafstand 

på fire centimeter og en rækkeafstand 

på 50 centimeter. Efter såning blev 

der dækket med fiberdug. Der blev tildelt 

100 kilo kvælstof, og der blev vandet efter 

behov. Der blev ikke anvendt svampemidler. 

Fiberdugen blev taget af den 15. juni. 

Sorterne blev alle høstet samtidigt på to 

høstdage (3. august og 27. august). Hver 

parcel blev på høstdagene høstet ’fra en 

side af’, svarende til engangshøst. Antal og 

vægt af de fejlfrie rødbeder blev registreret, 

ligesom årsagerne til frasortering blev 

registreret sammen med vægt og antal i 

sorteringer. Derudover blev røddernes 

ÅBENT HUS – Bedømmelse af rødbedesorter ved Åbent Hus-arrangement på Årslev. 

Sort 

13-502 RZ 

Alto F1 

Forono 

Rocket 

Rodina F1 

Taunus F1 

Tommy 

Sort 

13-502 RZ 

Alto F1 

Forono 

Rocket 

Rodina F1 

Taunus F1 

Tommy 

1. høst - 3. august 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Brugbare 

ton/ha 

2. høst - 27. august 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Brugbare 

ton/ha 

Figur 1. Sorter af tidlige aflange rødbeder. Brugbart udbytte. Årslev, 2009. 


længde og bredde målt, samt bredde af 

pæleroden ved afslutningen. 

På Åbent Hus dage bedømte man topskiven, 

rodafslutningen, glathed, indvendig 

farve, tendens til lyse ringe, helhedsindtryk 

i marken og salgsvaren til konsum og til industri. 

I forbindelse med høst blev topstyrken 

bedømt. 

Store udbytter 

Af figur 1 ses det brugbare udbytte ved de 

to høsttider. Gennemsnitsudbyttet steg 

fra 45 ton til 72 ton per hektar fra første 

til anden høst. Sorterne 13-502 RZ og Rodina 

F1 klarede sig bedst efterfulgt af Taunus 

F1, mens Forono havde de laveste udbytter. 

Forsøget blev taget op med hånd, 

hvilket gjorde det muligt at få alle rødderne 

op, men som det fremgår af ’bedømmelser’, 

var der flere af sorterne, som ikke 

stod opret, hvilket vanskeliggør optagelse 

med maskine, men mere om det senere. 

Størrelsessorteringen viste, at andelen under 

40 millimeter faldt fra 24,7 til 11,6 

procent mellem de to høst (data ikke vist). 

Tilsvarende steg andelen i størrelserne 40- 

60 og 60-80 millimeter. Årsagerne til frasortering 

var den samme begge høstdage, 

nemlig rødbeder med gnav og krumme 

rødbeder. Især sorten Tommy fik frasorteret 

mange rødder, fordi de var for krumme, 

henholdsvis 11,1 (første høst) og 12,6 procent 

(anden høst). 

Tommy var længst 

Målingerne (tabel 1) viser, hvor forskellige 

sorterne var. Sorterne 13-502 RZ og Tommy 

havde de tungeste rødder, mens Forono 

og Rocket vejede mindst. Det afspejler 

sig også i udbytterne. Tommy fik registreret 

de længste rødder, og samtidig havde 

den også sammen med Alto F1 de smalleste 

rødder. Det kunne være noget af forklaringen 

på, at Tommy havde så stor tendens 

til at få krumme rødder. 

En bred pælerod ved afslutningen er ikke 

ønskeligt, og målingerne at sorten Rodina 

F1 viste en forholdsvis bred afslutning af 

pæleroden, hvorimod Alto F1 har en meget 

smal rod. I den bedømmelse, der blev 

lavet af rodafslutningen, fik sorterne Alto 

F1 og Taunus F1 de bedste bedømmelser 

for rodafslutning (data ikke vist). 

FAKTA 

Yderligere resultater 

Hvis du vil se flere resultater fra afprøvningen 

af rødbeder, kan du gå 

ind på hjemmesiden www.agrsci.dk 

/ahp/gkb og trykke på linket Rødbede. 

Taunus F1 fik et flot bedømmelse 

Nogle gange, når vi har bedømmelser, er 

forskellene mellem sorterne små, men i 

tilfældet med rødbederne så var der virkelig 

store forskelle på sorterne (tabel 2). 

Generelt skilte sorten Taunus F1 sig ud ved 

at være blandt de sorter, der var mest 

glatte, havde det bedste helhedsindtryk af 

salgsvaren og i marken, samt at være den 

sort der havde den sundeste top og mest 

rette rod. Derudover viste den sig ved høst 

at have en stærk top (tabel 1). I den anden 

ende af skalaen lå Tommy, som ikke fik 

helt så gode karakterer. 

Konklusion 

Rødbedesorterne, der blev afprøvet, viste 

store forskelle. Sorter som Alto F1, Rodina 

Tabel 1 

RØDBEDER 

F1 og Taunus F1, der ikke er ekstremt lange, 

er meget velegnet til konsum, mens 

flere af de lange sorter mere egner sig til 

industri. Meget lange sorter kan give problemer, 

hvis de bliver høstet for sent, for 

så står rødderne ikke opret nok til, at maskinen 

kan løfte dem.l 

Sorter af tidlige aflange rødbeder. Målinger på rødderne 

samt bedømmelse af topstyrke. Årslev, 2009. 

Første høst den 3. august 

Sort Stykvægt Rodbredde Rodlængde Bredde af pælerod Topstyrke 

40-60 mm ved afslutningen 

gram centimeter centimeter millimeter 9 = stærkest 

13-502 RZ 203 4,9 14,6 9,3 9,0 

Alto F1 173 4,3 14,3 8,4 9,0 

Forono 136 4,4 12,3 10,7 9,0 

Rocket 130 4,7 11,0 8,6 7,7 

Rodina F1 181 4,8 12,1 10,6 9,0 

Taunus F1 155 4,5 12,6 8,9 9,0 

Tommy 214 4,4 16,8 9,7 9,0 

Gennemsnit 170 4,6 13,4 9,4 8,8 

Tabel 2 

BLANDT DE BEDSTE - Taunus F1 skilte sig ud 

blandt de bedste sorter, fordi den er glat og 

giver et godt helhedsindtryk både i marken 

og af salgsvaren. Samtidig havde sorten den 

sundeste top og mest rette rod. 

Anden høst den 27. august 

Sort Stykvægt Rodbredde Rodlængde Bredde af pælerod Topstyrke 

40-60 mm ved afslutningen 

gram centimeter centimeter millimeter 9 = stærkest 

13-502 RZ 239 5,2 16,2 7,9 7,0 

Alto F1 180 4,4 15,2 6,1 6,7 

Forono 159 4,8 14,0 10,3 7,3 

Rocket 145 4,9 13,1 10,7 5,0 

Rodina F1 208 5,5 15,0 12,9 7,7 

Taunus F1 174 4,8 13,5 7,1 8,0 

Tommy 258 4,6 18,5 9,7 7,3 

Gennemsnit 195 4,9 15,1 9,2 7,0 

Sorter af tidlige, aflange rødbeder. Bedømmelser (skala 1-9). 

Årslev, 2009. 

Sort 3. august 27. august 

Glathed Helhedsindtryk Helhedsindtryk Topsundhed Oprethed 

af salgsvaren i marken af roden 

9 = glat 9 = bedst 9 = bedst 9 = sund 9 = opret 

13-502 RZ 6,2 5,3 5,0 2,7 3,5 

Alto F1 7,3 7,0 6,7 4,7 4,5 

Forono 6,0 5,0 6,0 5,3 6,0 

Rocket 6,7 5,0 5,3 4,7 6,5 

Rodina F1 5,0 7,0 8,0 6,7 6,0 

Taunus F1 7,0 7,2 7,7 7,0 7,0 

Tommy 4,0 4,0 4,3 1,7 2,0 

Gennemsnit 6,0 5,8 6,1 4,7 5,1 


UKRUDT 

På jagt efter nye ukrudtsmidler 

til løg og gulerødder 

Totril, Stomp og Aflon har 

snart i en halv menneskealder 

været de bærende 

ukrudtsmidler i henholdsvis 

løg og gulerødder, men nu 

nærmer enden sig måske. 

Disse midler er i hvert fald 

ofte nævnt blandt de 

herbicider, der vil forsvinde 

i forbindelse med de såkaldte 

’cut-off’ kriterier. 

Flere steder i Europa 

arbejdes der nu på at finde 

alternativer. 

TEKST OG FOTO: PETER HARTVIG 

INSTITUT FOR PLANTEBESKYTTELSE 

OG SKADEDYR, FLAKKEBJERG 

PETER.HARTVIG@AGRSCI.DK 

Mange fik en slem forskrækkelse i efteråret 

2008, da der blev sat navne på nogle 

af de aktivstoffer, der ventes at forsvinde, 

når den nye EU-forordning for bekæmpelsesmidler 

indføres i løbet af nogle år. Uden 

Stomp og Totril vil især løg- og porreavlen 

blive hårdt ramt, men også Afalons endeligt 

ventes at blive at blive alvorligt for avlen 

af gulerødder og andre skærmplanter, 

selv om midlet ikke har været markedsført 

i Danmark i mere end otte år. 

Det skal understreges, at der endnu er 

nogle udeståender i den nye forordning, 

blandt andet med hensyn til definition af 

hormonforstyrrende effekter, men i de fleste 

medlemslande venter man ikke, at de 

nævnte midler kan godkendes under den 

nye forordning. I Sverige har man allerede 

delvis indført de nye kriterier. I hvert fald 

har man valgt at skæve så meget til de nye 

kriterier, at man har forbudt Stomp og Totril 

allerede fra januar 2011. 

Forsøgsaktiviteter præget 

af nye godkendelseskriterier 

Afalon har været forbudt i Sverige i mange 

år, og derfor har Stomp en fremtrædende 

rolle i ukrudtsbekæmpelsen i både løg og 

gulerødder. Med bortfald af flere vigtige 

ukrudtsmidler på få år er svenskerne me- 

UBEHANDLET – Forsøgsparcel med ubehandlede gulerødder. 

get pressede, og der er et meget akut behov 

for at finde alternativer i begge afgrøder. 

DJF Flakkebjerg indledte i 2009 et 

samarbejde med GRO, der er de svenske 

avleres organisation, således at vi i Flakkebjerg 

leder arbejdet med at finde alternativer 

i begge lande. Svenskerne er dog under 

betydeligt større tidspres, end vi er. 

Der er stor interesse for dette samarbejde 

fra andre lande, og derfor har vi dannet en 

uformel gruppe med kollegaer i Norge, 

Finland og England, som vi udveksler erfaringer 

med. 

Forskellige tidshorisonter 

I de fleste medlemslande regner man med, 

at de nuværende godkendelser får lov til at 

løbe tiden ud. Det vil for Stomps vedkommende 

sige til 31. december 2013 og for 

Totril til 28. februar 2015. Hertil ventes en 

udfasningsperiode på op til 18 måneder.Vi 

arbejder således med forskellige tidshorisonter 

i Sverige og Danmark, og det har 

præget måden, vi har grebet forsøgsopgaverne 

an på. 

I Sverige har vi været nødt til at opstarte 

strategiforsøg med det samme, mens vi i 

CLOMAZONSKADE – Gulerodsplante med symptom på skade af Command efter anvendelse 

på gulerøddernes to-bladstadie. 


Danmark har tid til at være mere grundig, 

og derfor har vi i 2009 indledt med at 

screene en lang række ukrudtsmidler, for 

om de kan bruges i løg eller gulerødder. I 

Danmark og Sverige har vi i alt lavet 14 

ukrudtsforsøg i løg og porrer, samt fem i 

gulerødder i 2009. 

Strategier i løg uden Stomp og Totril 

Der er i 2009 udført fem strategiforsøg i 

løg i Sverige og Danmark. To af forsøgene 

er udført på Öland, mens DJF Flakkebjerg 

har forestået de øvrige forsøg, der er udført 

i Skåne og på Sjælland. Strategierne er 

baseret på Boxer, Basagran SG, Fenix og 

Pyramin, som svenskerne har indtil 2012. 

Overordnet set er det lykkes overraskende 

godt at kontrollere ukrudtet med disse 

midler. Således har tankblandinger af Boxer 

og Basagran eller af Boxer og Fenix 

været effektive overfor mere end 10 forskellige 

ukrudtsarter, der har været i forsøgene. 

Til gengæld har Boxer-Basagran 

tankblandingen været hård ved løgene, og 

til kommende sæson skal doserne af især 

Basagran reduceres. 

Alt i alt har det dog været positivt, at vi allerede 

efter én forsøgssæson har kunnet 

udvikle en nogenlunde brugbar strategi 

uden Stomp og Totril, som der kan arbejdes 

videre på. Spørgsmålet er så, om vi efter 

justeringerne i 2010 kan præsentere de 

svenske avlere for en sikker strategi? Hvis 

vi gør, så vil jeg alligevel være bekymret, 

for to års forsøg er ikke meget til strategiudvikling. 

Vi har derfor opfordret svenskerne 

til at søge dispensation til at bruge 

Stomp og Totril et par år endnu, så vi får 

noget mere tid til forsøgene. 

Ukrudtsbekæmpelse 

i gulerødder uden Stomp 

I Danmark må vi fortsat anvende restlagre 

af Afalon, så vi kan bedre undvære Stomp 

til gulerødder end svenskerne kan, men 

hvis begge produkter forsvinder, så får vi 

også problemer. Endnu har vi ikke lavet så 

mange strategiforsøg som i løg, men hovedvægten 

af arbejdet har ligget på tankblandinger 

med enten Fenix og Command 

eller Boxer og Command efter fremspiring 

af gulerødder. Foreløbig har også disse forsøg 

overrasket positivt. Således har tre 

splitstrategier med disse tankblandinger 

vist sig effektive, ikke mindst overfor sort 

natskygge, der er et stort problem i det 

sydlige Sverige. De fleste vil nok være 

skeptiske overfor brug af Command efter 

fremspiring, men gulerødderne synes at 

komme sig meget hurtigt over skaderne. 

Det springende punkt er, om denne anvendelse 

kan godkendes, og det undersøges i 

øjeblikket, om der eksisterer restanalyser, 

der kan understøtte brugen af Command 

på fremspirede gulerødder. 

RAFT – Raft 800 WG - 0,8 kilo per hektar - på gulerøddernes to-bladstadie. 

Screening af ukrudtsmidler 

i løg og gulerødder 

Sideløbende med strategiforsøgene er der 

udført screeningsforsøg i løg og gulerødder, 

hvor 25 forskellige ukrudtsmidler med 

jord- eller bladvirkning er afprøvet i for- 

UKRUDT 

BOXER PLUS COMMAND – Boxer plus Command CS - 2,0 plus 0,1 liter per hektar - på gulerøddernes 

to-bladstadie. 

VANSKELIGT – Med sin langsomme vækst og 

dårlige konkurrenceevne overfor ukrudt 

hører såede løg til noget af det vanskeligste 

at bekæmpe ukrudt i. 

skellige doser. Endnu er dette arbejde på et 

meget tidligt stadie, men flere midler har 

vist sig at være interessante. Blandt andet 

kan det nævnes, at de fleste bederoeherbicider 

ser ud til at være nogenlunde selektive 

i både løg og gulerødder, men også en 

del andre midler kandiderer til videre afprøvning, 

der fortsættes i 2010. 

Grund til optimisme 

Der udvikles ikke mange nye aktivistoffer 

til ukrudtsbekæmpelse, og slet ikke til små 

afgrøder. Vi skal derfor ikke regne med, at 

der dukker et nyt vidundermiddel op, som 

kan redde hele situationen. Alligevel synes 

jeg, der er grund til optimisme, og jeg tror, 

vi kan finde løsninger blandt allerede eksisterende 

midler. Det første års forsøg er 

overvejende gået godt, og der er en spirende 

interesse for vores arbejde fra flere 

af de agrokemiske firmaer, for uden deres 

hjælp kan vi næppe løfte opgaven. Især tilvejebringelse 

af restanalyser er en vigtig, 

men omkostningstung del af arbejdet, 

som firmaerne forhåbentlig vil bidrage til. 

l 


GULERØDDER 

Sort rodråd i gulerødder 

skal forebygges 

Svampen sort rodråd kan 

give anledning til store 

kvalitetsproblemer i vaskede 

og posede gulerødder. 

Resultaterne fra et projekt 

har vist, at det er vigtigt 

at vælge en sygdomsfri 

mark og at fastholde 

regelmæssig rengøring 

af vaskeanlæg. 

TEKST: MALGORZATA KEPLER 


MGK@LANDSCENTRET.DK 

FOTO: MAGNUS GAMMELGAARD 

Svampen sort rodråd, Thielaviopsis basicola 

- også kaldet vaskerisvampen - forårsager 

problemer, som man først opdager, 

efter at gulerødderne er vasket og pakket i 

plastposer. Problemet viser sig især i juliaugust 

og bliver først synligt, når gulerødderne 

pakket i plastikposer bliver opbevaret 

udenfor kølelager. Først ses en grålig 

belægning på gulerødderne, som hurtigt 

bliver sort og spreder sig i poserne, hvilket 

giver en dårlig oplevelse ude hos forbrugerne. 

I et toårigt projekt har vi søgt at få 

mere viden og indsigt i problematikken 

omkring ’post harvest’-sygdomme i gulerødder 

med særlig fokus på svampen sort 

rodråd 

Fra jord til bord 

I projektet blev hele produktionsprocessen 

af gulerødderne fulgt for at få et bedre indblik 

i problemerne, som kan opstå forskellige 

steder i produktionen. Følgende trin i 

produktionen og emner blev undersøgt: 

• Gulerødder i marken lige fra såning og 

frem til høst og vask blev undersøgt for 

svampen. 

• Vand fra flere vaskerier blev undersøgt 

for tilstedeværelse af svampens klamydosporer. 

• Der blev lavet renlighedstest ved brug af 

gulerodsskiver for at se, om der findes 

svampesporer inde i vaskeriet på transportbånd, 

gulve og ved pakningsanlæg. 

• Gulerodssorter blev vurderet med hensyn 

til resistens mod angreb af svampen. 

DÅRLIG OPLEVELSE – Et syn man som forbruger specielt kan risikere at opleve i juliseptember. 

• Tre forskellige desinfektionsmidler blev 

vurderet med henblik på effektivitet mod 

sort rodråd og andre patogene mikroorganismer 

på gulerødder. 

De to sidstnævnte punkter vil ikke omtalt 

yderligere i artiklen. 

Vigtigste smitte sker i marken 

Resultaterne viser, at svampen sort rodråd 

allerede angriber uvaskede, sårede såvel 

som usårede gulerødder i marken. I marken 

producerer svampens hvilelegemer, de 

såkaldte klamydosporer, et mycelium, som 

Tabel 1 

Vand fra et vaskeri samlet 

og undersøgt i 2008 

for antal sporer af sort 

rodråd (Th. basicola) 

Antal Antal Andre 

sporer i sporer i patogene 

hydrokøler polermaskine svampe 

cfu/ml cfu/ml 

200 0 Rhizoctonia 

0 200 Pythium 

0 0 Fusarium 

0 1663 1 

Nematoder 

0 2700 1 

1. 1.663 og 2.700 cfu/ml er et højt antal sporer, og 

man kan forvente angreb i gulerødderne. 

trænger ind i plantens fine rødder og vokser 

videre i plantens celler i cortex. Under 

fugtige forhold producerer svampen såkaldte 

mikrosporer og klamydosporer, som 

giver mulighed for yderligere infektioner i 

vaskeri eller under opbevaring i containere. 

Det er vigtigt at understrege, at resultaterne 

peger på, at den vigtigste smitte forekommer 

i marken (figur 1). Dyrker man 

gulerødder i jord, som er inficeret med 

svampens hvilelegemer, hjælper det ikke, 

at man desinficerer vaskeanlægget. Under 

vaskeprocessen får svampen optimale forhold 

for produktion og spredning af dens 

sporer, som kan videreinficere gulerødderne. 

På den måde vil vaskeprocessen fremme 

udviklingen af sygdommen. 

Hvis man derimod dyrker gulerødderne i 

markjord, som er fri for svampen, og hvis 

vaskeriet ikke er inficeret med svampesporer, 

er der meget stor sandsynlighed for, at 

man får et godt slutprodukt. 

Resultaterne viser også, at indholdet af 

klamydosporer i vandet fra hydrokøleren 

var lavt i alle vaskerierne (tabel 1). 

En renlighedstest ved hjælp af gulerodsskiver 

kunne ikke konstatere svampesporer 

på transportbånd, gulve og ved pakningsanlæg. 

Metoden viste sig dog at 

være upraktisk og kan ikke bruges til det 

formål. 


KLAMYDOSPORE – Sort rodråd, Thielaviopsis 

basicola, kan overleve i jorden. En test 

kan afsløre tilstedeværelsen. 

Kalium forebygger måske 

Nogle resultater indikerer, at vandstress - 

og især tørke - under væksten kan have 

betydning for den senere kvalitet af gulerødderne 

og for udvikling af sort rodråd 

angreb. Vandstress har negativ indflydelse 

på membran/væv integritet, hvilket kan 

medføre, at gulerødderne nemmere angribes 

af sort rodråd og andre patogener. 

Tilførsel af ekstra kalium kan hjælpe med 

at bevare vævsintegriteten og reducerer 

dermed risici for angreb af patogene 

FAKTA 

Bedre holdbarhed af 

økologiske gulerødder 

Formålet med projektet var at fastslå 

sammenhænge mellem infektion 

og tilstedeværelsen af svampen sort 

rodråd, Thielaviopsis basicola også 

kaldet Chalara elegans, i markjord 

og dårlig kvalitet og holdbarhed af 

gulerødder efter høst og vask. 

Projektet er finansieret med tilskud 

under innovationsloven fra Direktoratet 

for FødevareErhverv. 

Antal klamydosporer 

per gram jord 

45000 

40000 

35000 

30000 

25000 

20000 

15000 

10000 

5000 

0 

Thielaviopsis basicola i forskellige jordprøver 

1 2 3 4 5 

mark 

Figur 1. Den vigtigste smitte forekommer i marken. Søjlerne viser resultaterne 

fra jordprøver udtaget i fem marker på forskellige tidspunkter 

fra januar til slutningen af april. 

svampe. Projektet producerede ikke tilstrækkelige 

datamængder for en positiv 

påvisning af sammenhæng mellem jordens 

kalital (Kt) og svampens infektion, 

men resultaterne fra tre forskellige marker 

antyder, at det kan være interessant at undersøge 

dette aspekt nærmere (figur 2). 

Sort rodråds sporer, og specielt de såkaldte 

klamydosporer, kan overleve i markjord, 

i vaskeri, i planterester, på borde, gulve o. 

lign. Mikrosporer, den anden type af sporer 

som svampen producerer, kan også have 

en stor betydning for udvikling af infektioner. 

Det er p.t. umuligt at konstatere mikrosporer 

i jordprøver ved direkte metoder, 

og de kan nemt overses i vandprøver. 

Sædskifte er en nøgle 

For at undgå sygdommen er det meget 

vigtigt, at man holder et godt sædskifte og 

fravælger værtsplanter i mindst tre år. 

Gødningsstrategi spiller også en meget 

vigtig rolle, hvis man vil holde svampens 

sporer på et lavt niveau. Så er der mindre 

risiko for, at gulerødder eller andre modtagelige 

afgrøder bliver angrebet af svampen. 

Anvendelse af kalk, som forhøjer jordens 

reaktionstal, øger risikoen for angreb 

af sort rodråd, fordi svampen udvikler sig 

bedst ved højt reaktionstal. 

Imødegå problemer 

I projektet blev der anvendt en metode, 

som giver mulighed for direkte undersøgelse 

af markjord for tilstedeværelse af 

svampens klamydosporer. Variationerne i 

metoden er på 10-15 procent, men metoden 

giver producenten en vigtig indikation 

på, om en mark er inficeret med sort rodrådsporer 

eller ej. Metoden giver svar i 

løbet af et par dage, modsat andre metoder 

der er baseret på dyrkning på kunstige 

media. På sand og på muldrig jord kan 

testen give gode indikationer, om svampens 

tilstedeværelse og kan hjælpe med til 

at vurdere risici for senere udvikling af ska- 

GULERØDDER 

der på gulerødder eller på andre modtagelige 

afgrøder. 

Gode råd om forebyggelse 

Det er vores anbefaling, at selv om man 

planlægger at dyrke gulerødder på en 

mark, hvor der i de sidste mange år har 

været dyrket kartofler, er det fornuftigt at 

indsende jordprøver til undersøgelse for 

sort rodråd, før man går i gang med at dyrke 

gulerødder. 

Sådan mindsker du risikoen for at få sort 

rodråd: 

• Konstateres et højt niveau af svampesporer 

i jordprøven, kasseres marken. 

• Udvælg marker med lav risiko: 

• Sædskifter med korn, pastinak, kartofler 

og løg, som ikke er værter. 

Bælgplanter er vært. 

• Veldrænede marker. 

• Marker med lave reaktionstal (Rt), 

idet højt Rt fremmer svampen. 

• Nematodefri marker, idet nematodeangreb 

fremme svampeangreb. 

• Optimale vækstbetingelser: 

• God kaliumforsyning i sæsonen. 

• Sen såning, da tidlig såning fremmer 

svampen. 

• Undgå vandstress.l 


25 

20 

15 

10 

5 

0 

SORT RODRÅD – Typiske symptomer på angreb 

af sort rodråd på gulerødder. 

1 2 3 

mark 

Kt 

angreb før vask 

angreb efter vask 

Figur 2. Jord fra tre forskellige marker inficeret med Thielaviopsis 

basicola havde forskellige kaliumtal (Kt). Gulerødder fra mark 1 og 

2 viste først infektioner efter vask (dvs. efter høst), mens gulerødder 

fra mark 3 ikke blev inficerede (nogle udvalgte vaskerier).

Storkasser 

produceret i Sverige af svensk kvalitetstræ 

Kasserne kan produceres efter de 

mål, som passer i din produktion. 

Kasserne er udelukkende produceret 

af langsomt voksende svensk nordlandstræ 

som er varmebehandlet og 

nedtørret. (HT ISMP-15 certificeret). 

Kasserne leveres som standard med 

træklosser, men kan også leveres med 

plastikklosser og/eller som delvist 

samlet (palle + 4 sider) 

Kvalitetsprodukter fra Sverige til 

meget konkurrencedygtige priser. 

For yderligere information og evt. tilbud kontakt venligst: 

Henning Jensen på tlf. 4014 3117 / egebyfrugt@mail.dk 

 


BioVak – det hollandske 

alternativ til BioFach 

Den hollandske messe Bio- 

Vak satser på at være et internationalt 

samlingspunkt 

for den økologiske sektor 

med mere fokus på de økologiske 

primærproducenter 

i forhold til messens storebror 

BioFach i Tyskland. 

TEKST: 

RICHARD DE VISSER 


RDV@LANDSCENTRET.DK 

Hollandske BioVak, som løb af stablen for 

tredje år i januar 2010, satser på at være 

internationalt samlingspunkt for den økologiske 

sektor. Da den professionelle messeudbyder 

Joop de Looze fra ICEM for flere 

år siden kom hjem fra den store internationale 

økologimesse BioFach i Nürnberg, 

besluttede han sig for at lave en egen 

messe i Holland. Messen skulle dog i meget 

højere grad rette sig mod de økologiske 

primærproducenter. I 2008, som var 

første år, startede det hele ganske beskedent 

op med 2.800 besøgende, men i år 

kan han betragte indsatsen med stolthed 

og stor tilfredshed. 

Udstilling med ambitioner 

BioVak blev i år afholdt den 20. og 21. januar 

i IJsselhallen i Zwolle i den østlige del 

af Holland. Med næsten 300 udstillere og 

13.000 gæster blev BioVak til en professionel 

messe, hvor man fik et indtryk af, at 

hollænderne også er ledende aktører på 

det internationale økologiske marked. 

Messen har da også udviklet sig fra en 

landmandsmesse, hvor udelukkende den 

primære sektor var repræsenteret, og hvor 

fokus lå på produktion, til en bred økologisk 

sektormesse hvor detailhandlen, catering- 

og restaurationsbranchen, rådgivning, 

myndigheder samt forarbejdning har 

fået deres indtræden. Messen blev afholdt 

over to dage og var krydret med faglige 

islæt og debat. Netop kombinationen af 

seks debatarrangementer, 30 workshops, 

produktion og handel gør messen til samlingspunkt 

for den økologiske sektor i Hol- 

DØGNÅBENT – Stalddørsautomat - en 24 timers salgsmedarbejder til gårdsalg. 

land. I dag stadigvæk med et overvejende 

nationalt islæt, men på sigt er ambitionen 

at være et internationalt træfpunkt for 

den økologiske sektor og et hot spot for 

handel med økologiske varer. Hermed 

lægger BioVak sig i skarp konkurrence med 

den meget større BioFach. Enkelte udenlandske 

virksomheder har allerede fundet 

vej derned, heriblandt var danske Kvik-Up 

og Frank Poulsen Engineering repræsenteret 

på messen. 

Tema-torve 

Og hvordan var indtrykket af den hollandske 

fagmesse? Ét af temaerne på BioVak 

var forbindelse, og vel forbindelse mellem 

konventionel og økologisk produktion. Formanden 

for den hollandske brancheorganisation 

Wiersema kunne konstatere en 

voksende interesse for den økologiske produktion, 

og at messen havde tiltrukket en 

hel del interesserede konventionelle gartnere 

og landmænd. 

Generelt kunne der konstateres en optimisme 

både blandt besøgende og standholderne. 

Den brede repræsentation af 

virksomheder på messen mønstrede både 

planteskoler, frøforhandlere, forskningsinstitutioner, 

myndigheder, gødningsleverandører, 

grossister, maskinforhandlere og 

et hav af udbydere af økologiske kvalitetsprodukter. 

300 stande i alt, hvilket er en 

fordobling i forhold til sidste år. Messen er 

delt op i såkaldte tema-torve, for eksempel 

’Klimatorvet’, hvor leverandører af sol- 

MESSE I HOLLAND 

paneler, grøn energi og miljøteknologi viser 

det nyeste frem. ’Forædlingstorvet’ 

kunne byde på mere end 20 frø- og såsædsleverandører 

og småplanteproducenter, 

der havde et helt eller delvis økologisk 

program, og som sigtede både nationalt og 

internationalt. Derudover var forskningssektoren 

også pænt repræsenteret. Olga 

Scholten fra Wageningen Universitet kunne 

berette om institutionens indsats på 

forædlingssiden. Den løgskimmelresistens, 

der findes i enkelte løgsorter, som er i 

handlen nu, bygger blandt andet på universitets 

arbejde. Universitet arbejder også 

med både tripsresistente kål og løg, og 

de vil i en nær fremtid også kunne udbyde 

fusariumresistens i løg. 

Billestøvsuger 

På ’Mekaniseringstorvet’ var et af blikfangene 

en billestøvsuger, som bruges i sit 

hjemland Canada mod coloradobiller. Rob 

van den Broek fra PPO har fundet ud af, at 

den desuden er eminent til at fjerne kålfluer: 

Helt op mod 95 procent af de voksne 

fluer blev fjernet i én arbejdsgang. Også 

aspargesavlere kunne se mulighederne i 

maskinen mod aspargesbillen. Gulerodsfluer, 

som Rob oprindeligt havde tænkt sig 

at bruge den imod, kunne dog ikke bekæmpes 

med støvsugeren. 

I 2011 afholdes messen igen i Zwolle den 

19. og 20. januar, hvor organisationen tilstræber 

yderligere vækst. Læs mere på 

www.biovak.nl.l 


NYHED 

Er dine falske bede, både 

beskidte og faldet sammen? 

Opfrisk dine bede 

samtidig med brænding. 

PATENTERET NYHED 

Planter på plast m. høj 

kapacitet, individuel afstand, 

planter også uden plast. 

Selvkørende med tohjulstræk, 

firehjulstræk eller på 

bælter. Fås også bugseret. 

Småplanter til grønsagsproduktion 

Beekenkamp småplanter af grønsagskulturer i 4 cm. potter 

samt Beematic 315 huls speedlinger til kål, løg m.m. 

De stærkeste rødder for det bedste resultat. 

- vi har alt til grønsagsproduktionen 

Sæsonen 2010 

Se mere på: www.ap-groent.dk 

A.P. Grønt 

Ortomec høstanlæg 

Nu med: bruseanlæg, Airdrop, 

højtryksvask, overbygn., 

stor platform, dobbelt 

sorterebånd, lysanlæg m.m 

Bæltedrevet hydraulisk 

niveau, justerbar akselafstand. 

GERMA 

Vaske- og desinfektionsanlæg 

til alle typer kasser. Vasker 

og desinficerer med høj kapacitet 

- 1-mands betjent. 

Automatisk op- og nedstabler. 

Ring for demo. 

Ferrari plantemaskiner, traktortrukne el. selvkørende. 

Førende indenfor automatisering. Ring for demo. 

Seed Spider såmaskiner. Sår al slags frø, hurtigste 

frøskift, eneforhandling i Skandinavien. 

Nettuno vandingsanlæg, laveste energiforbrug. 

Giampi vandingsbomme, lav pris, høj kvalitet. 

Hyldegården • v/Annette & Per Hardenberg • Kvinderupvej 2 • 3550 Slangerup •Tlf. 48 27 90 19 • Fax 48 27 90 29 • Bil: 40 57 90 19 • E-mail: ph@ap-groent.dk 


TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN 


SFN@LANDSCENTRET.DK 

ÅBENT HUS 

Præsentation af Garford lugerobot 

Godt 1.500 mennesker 

mødte op fredag den 

26. februar til åbent hus 

arrangement i Yding Smedie, 

hvor firmaets nyeste 

forhandling, lugerobotten 

Robocrop InRow fra Garford, 

blev præsenteret. 

Der var trængsel, stor interesse og spørgelyst 

rundt om den grønne tre-rækkede Robocrop 

InRow fra Garford Farm Machinery. 

Og specielt fra økologiske avlere. Yding 

Smedie har fået forhandlingen af maskinen 

og har allerede solgt tre eksemplarer: 

Den udstillede tre-rækkede, en fire-rækket 

og en 15-rækket maskine. 

Traditionelt arrangement 

Selvom der er krise i landbruget, var stemningen 

god blandt de besøgene. 

- Det virker som om frilandgartnere er lidt 

mere optimistiske end de almindelige 

landmænd, vurderer Carl Oluf Madsen, 

som sammen med Leif Jensen havde travl 

hele dagen med at vise de forskellige nyheder 

frem. – Her bliver ikke handlet så 

meget på sådan en dag, men vi plejer at få 

travlt i de efterfølgende dage. 

Traditionen tro blev der serveret grillpølser, 

fadøl og kaffe, og fordi indehaveren 

Jeppe Rasmussen fyldte 40 år på selve 

dagen, blev der også serveret overdådigt 

pyntede kagemænd. 

Robocrop InRow 

Som den står inde i hallen, ser maskinen 

ikke ud af så meget, men kigger man på 

monitoren, hvor en video viser, hvordan 

den fungerer ude i marken, kan man ikke 

lade være med at blive imponeret. 

Carl Oluf Madsen og Leif Jensen, Yding 

Smedie, fik hjælp fra Chris Lunn, Garfords 

eksportsælger, til at fortælle og forklare. 

Lugerobotten er frontmonteret, og udover 

at redskabet renser imellem rækkerne, kan 

det også luge inde i rækken og tæt rundt 

om de enkelte kulturplanter. 

Inde i traktorens førerhus kan traktorføreren 

via en lille monitor overvåge funktionerne. 

Her indtastes grundinformationer 

så som række- og planteafstand, så computeren 

kan korrigere, hvis der mangler 

STOR INTERESSE – Der var trængsel omkring og stor spørgelyst om funktionerne af den 

grønne tre-rækkede Robocrop InRow fra Garford Farm Machinery. Chris Lunn fra det engelske 

firma står ved monitoren og demonstrerer funktionerne. 

planter i rækken. Et kamera, der tager 25 

billeder per sekund, fotograferer hver enkelt 

plante. En computer afgør, hvad der 

er afgrøde, hvorefter den styrer det specialformede 

lugeskær, således at det drejer 

udenom planten i en halvmåneformet 

cirkelbevægelse. Præcisionen angives at 

være en centimeter. Et kamera dækker op 

til to meter. Den maksimale bredde på 

maskinen er p.t. seks meter, som styres af 

tre kameraer. Den kan luge to planter per 

sekund per række, hvilket giver en arbejdshastighed 

på op til 3,6 kilometer i 

timen. Maskinen fås fra to til 15 rækker. 

Prisen for en tre-rækket maskine afhængig 

af udstyr ligger på knapt en halv million 

kroner. 

Andre nyheder 

Blandt andre nyheder, som har interesse 

for frilandsgartnerier, kan nævnes det 

franske firma CM’s maskinprogram. Det 

indeholder blandt andet en maskine til at 

sætte buer op til minitunneler og en plastudlægger, 

der både kan lægge plast ud på 

bede og på minibuerne. På Yding Smedies 

hjemmeside kan man se en video med 

maskinerne i brug. 

Derudover var der også en ny rækkekultivator, 

WeedFix fra det hollandske firma 

Struik. Redskabet er hydraulisk drevet og 

kan monteres både foran og bag på traktoren. 

De tre tænder kan justeres, så de arbejder 

med en radius på mellem 150 og 

330 millimeter. Ved brug af beskyttende 

plader kan man køre meget tæt på afgrøden. 

Kører man uden beskyttelsesplader, 

er det muligt at hyppe jord op omkring 

planterne, hvilket dog kræver to rotorer 

per række. Dybdeindstillingen kan justeres 

præcist ved hjælp af støttehjul. Fås fra én 

til 12 rækker.l 

WEEDFIX – Rækkekultivator fra Struik. Er 

hydraulisk drevet og kan rotere i begge retninger. 

De tre tænder kan justeres, så de arbejder 

med en radius på mellem 150 og 330 

millimeter. 


NYT OM NAVNE 

’Vi gider ikke at snakke mere’ 

Igennem mange år har man 

i Danmark snakket om, 

at hvis man bare kunne 

eksportere grønsager, så 

var alle problemerne løst. 

Nu går Gasa Nord Grønt 

forrest for at finde ud af, 

hvad der kan lade sig gøre, 

og hvad der ikke kan lade 

sig gøre. 




- Vi gider ikke snakke mere, nu vil vi ud at 

prøve, fastslår Allan Rømer, administrerende 

direktør i Gasa Nord Grønt. 

Det, Gasa Nord Grønt vil ud at prøve, er at 

øge eksporten af grønsager, og til den opgave 

har de headhuntet og ansat Anemette 

Hansen, som fra 1. april skal løfte den 

opgave. 

Strategisk beslutning 

Gasa Nord Grønt har gennem flere år haft 

øjnene rettet mod eksportmarkedet, men 

det har indtil videre været sporadisk og ad 

hoc. Nu er der taget en strategisk beslutning 

om, at de vil være meget mere internationale 

i deres tilgang til udlandet. Derfor 

var de også repræsenteret med en 

stand på årets Fruit Logistica messe. Trods 

ydmyge rammer var der stor interesse for 

de udstillede produkter og ikke mindst for 

de økologiske, som sælges under brandet 

’Organic4You’. 

- Et eller andet sted hænger det sammen 

med at forbedre vores producenters bundlinje, 

men også at gøre os attraktive på det 

internationale marked og derved åbne op 

for merproduktion. For der er plads til merproduktion 

i Danmark, understreger Allan 

Rømer. 

- Derfor har vi kigget efter en person, der 

kunne bibringe Gasa Nord Grønt denne 

profil. Og det har vi fundet i Anemette 

Hansen, som, vi mener, kan bibringe med 

de kompetencer, så Gasa Nord Grønt kan 

tage et kvantespring ind i internationaliseringen. 

Anemette Hansen kommer fra en stilling 

som gruppeleder og fødevarerådgiver i 

Den Danske Ambassade i Berlin og har efter 

at have boet i Tyskland i 13 år en betydelig 

indsigt og erfaring med det tyske 

marked og kultur. 

- Jeg blev meget glad, da Allan Rømer ringede 

mig op, fortæller Anemette Hansen. 

INTRODUKTION – Administrerende direktør Allan Rømer introducerer nyansatte forretningsudvikler 

Anemette Hansen for Gasa Nord Grønts producenter og produkter. 

– Den mulighed at få lov til at grave sig 

ned i en produkttype, gør det til en intens 

og utrolig spændende opgave. 

Drejebog 

Anemette Hansen skal nu i gang med at 

undersøge markedet og i løbet af et års tid 

have udarbejdet en drejebog, som viser, 

hvor mulighederne - og umulighederne - 

ligger. Opgaven bliver blandt andet at skabe 

kontakter til detailkæder, grossister, 

specialister indenfor økologi og undersøge 

muligheder for partnerskab og måske endog 

ejerskab. Der er ingen forventninger 

om, at man skal ned og konkurrere på 

bulkvarer, men se på mulighederne indenfor 

værditilvækst og konceptudvikling. 

- Der er 80 millioner mennesker i Tyskland, 

så der er et marked dernede, understreger 

Anemette Hansen. – Så nu skal jeg ned og 

analysere markedet for at finde ud af, 

hvordan vi kan differentiere produkterne 

til det tyske marked. 

Alt skal kortlægges: Hvad vil forbrugerne, 

hvordan ser markedet ud, prissætning, 

segmentering, økologi, potentielle kunder 

indenfor de enkelte segmenter mv. En 

nødvendighed for at finde ud af, hvordan 

man kan matche markedet. 

Anemettes fordel udover at kende den tyske 

kultur er, at hun ikke kommer som sælger, 

men skal ud til potentielle kunder for 

at få en dialog om produkter og ikke 

mindst koncepter. Derfor bliver hendes 

første opgaver at få arbejdstøjet på i form 

af en kedeldragt og så ud for at besøge Gasa 

Nord Grønts producenter. 

- Det er vigtigt, at jeg har et røntgenblik 

over, hvad vores producenter kan, og hvilke 

muligheder der er indenfor emballager 

mv., konstaterer Anemette Hansen. - Jeg 

glæder mig rigtig meget til at komme i 

gang og specielt til at lære avlerne og deres 

produkter at kende. Det er meget vigtigt 

for mig at komme ud og snakke med 

dem.l 

FAKTA 

Gasa Nord Grønt I/S 

Vigtigste afgrøder: Rodfrugter, 

agurker og diverse typer salater. 

Antal medlemmer: 80 

Antal ansatte: 22 

Omsætning 2009: 720 mio. kroner 

Overskud: 5,8 mio. kroner 


Yding Grønt 

modtager erhvervspris 

Hver anden salatbakke, der bliver solgt i Danmark, kommer fra 

firmaet Yding Grønt. For den præstation har firmaet fået Nordeas 

Erhvervspris 2010. 

Prisen, der er en af de største erhvervspriser i Horsens, blev uddelt 

ved et arrangement i Forum Horsens, og Yding Grønts direktør 

Søren Flink Madsen kalder det en stor anerkendelse. 

- Det betyder jo, at der bliver holdt øje med os, selv om vi har 

hjemme helt ude i det ene hjørne af kommunen. Og vel også, at 

vi får et skulderklap, fordi vi gør det godt herude, siger han til 

Horsens Folkeblad. 

Med "herude" mener han firmaets placering med udsigt til markerne 

omkring Yding, hvorfra især import af grønt fra Sydeuropa 

har givet medvind 

Priskomiteen anerkender, at Yding Grønt har sat gang i et forbrugerkoncept 

i samarbejde med gastronomer og forbrugergrupper, 

der hele tiden sætter fokus på blandt andet opskrifter 

og smagssammensætninger. 

Yding Grønt er startet som en familievirksomhed, som nu drives 

af 2. generation. 

Mindeord 

Marius Nielsen, Olden Maskinfabrik ApS, Ulsted 

Det var med stor sorg, vi modtog beskeden om, at Marius 

Nielsen ikke er blandt os mere. Han har nu fået fred for sin 

sydom. 

Mange i dansk gartneri har haft stor glæde af Marius’ viden 

og opfindsomhed. Det gælder for eksempel skærevognen 

til blomkål med et bånd til otte rækker. Senere 

kom en stor høstvogn til hvidkål med gondoler indrettet 

til storkasser, en grubber med slag fra kraftoverføringen 

og med op til otte tænder, en porrerenser, en dampmaskine 

til friland og en selvkørende salathøstmaskine til drivhus. 

Den sidste maskine, Marius var mester for, var en 

fuldautomatisk hvidkålsrenser, der blev hædret som en af 

de 50 globalt mest interessante nyudviklinger i 2003. 

Efter at have udviklet en maskine til at knække nødder, 

etablerede han selv sin egen lille nøddeplantage. 

Gennem årene er det blevet til mange forskellige hjælpemidler, 

hvoraf mange også blev solgt på eksportmarkedet. 

For Marius var en aftale en aftale, en mand var en mand. 

Han var slidsom, nøjsom og grundig, altid god for en sludder 

og et godt råd. Han besad en kolossal stor viden og 

kunne på sin lune måde forklare tingene, så andre nemt 

fik gavn af det. 

Vore tanker går til familien. 

Æret være Marius’ minde. 

Birgit og Kaj Lambertsen, Ved Groten 78, 5610 Assens 

DIVERSE 

Økologiske gourmet-frø 

fra Agersø 

Der er for alvor kommet fokus på sundheden i Danmark, og derfor 

har flere frøtyper fået en tydeligere plads i madlavningen. 

Frøene indeholder mange essentielle fedtsyrer, har et højt proteinindhold, 

og så er de rige på æteriske olier og aromastoffer. 

Nu skal et nyt innovationsprojekt med Meyers Madhus, Gartneriet 

Elmegaard Andersen samt AgroTech undersøge muligheden 

for at udvikle et helt unikt frøprodukt, som skal baseres på frø 

fra vildtvoksende planter fra Agersø. 

Omkranset af Storebælts kolde vand og med flere solskinstimer 

end resten af landet, har Agersø et ganske særligt klima. Samtidig 

er både jordbunden og floraen på øen noget for sig selv, 

blandt andet vokser gamle lægeurter vildt på øen. 

Målet er at udvikle helt nyt frøtyper på Agersø, som ikke findes 

tilsvarende noget andet sted i verden. Disse gourmetfrø vil kunne 

anvendes på helt nye måder i fødevarer og gastronomien i 

for eksempel desserter, til grønsager og kosttilskud. Udover at 

skabe et økologisk højkvalitetsprodukt vil projektet også vise 

muligheden for at udnytte yderkantsområder som base for produkter, 

hvor kvaliteten hænger uløseligt sammen med produktionsstedet, 

skriver AgroTech. 

Danmarks hurtigste 

rodfrugtskræller 

Findus har i løbet af marts afholdt Danmarksmesterskab i rodfrugtskrælning 

i ni forskellige butikscentre fordelt rundt om i 

hele landet. 

Hver dag præmieres heat-vinderen med et gavekort på 1.000 

kroner til Kvickly, mens der med titlen ’Danmarks hurtigste rodfrugtskræller’ 

følger yderligere et gavekort på 5.000 kroner til 

Kvickly. Titlen går til den heatvinder, der har skrællet flest rodfrugter 

i form af kartofler og rodfrugter. Derudover er der 

præmier til alle deltagere og aktiviteter for børnene med særlige 

præmier. 

Bruun’s galleri i Århus var første stop på Findus Cup 2010-turen, 

hvor 24 århusianere tog imod udfordringen. Her vandt Reza Rastegari 

med 3,46 kilo på to minutter, knapt så meget som den 

regerende Danmarksmester, der sidste år klarede lige godt fire 

kilo rodfrugter. 

Ernæringseksperten Morten Skærvad, kendt fra ’De fantastiske 

fem’, var overdommer i konkurrencen. Derudover viste han, 

hvordan man nemt kan lave lækre og sunde grønsagsretter. 

Årets første kartofler 

Steen Henriksen fra Bjæverskov kunne den 1. marts høste de 

første 10 kilo nye danske kartofler af sorten Solist. Produktionen 

er sket i et af hans drivhuse. Den glade køber var ’Restauranten 

Gamle Familiehave’ på Frederiksberg, der via Grøntgrossisten 

ApS måtte give en pris på 800 kroner per kilo plus moms. FRA BRUNN’S GALLERI - Foto: Findus Danmark A/S. 


GENERALFORSAMLING - GASA ODENSE 

’Sidste skud i bøssen’ 

Mogens Christensen, formand 

for Gasa Odense 

Frugt-Grønt A.m.b.a., måtte 

konstatere, at virksomheden 

for andet år i træk 

kom ud med et underskud, 

som i 2009 var på minus 

12,3 mio. kroner, hvilket 

gav anledning til mange 

spørgsmål og kommentarer 

fra medlemmerne. 




- 2009 var et turbulent år for Gasa Odense 

Frugt-Grønt med er resultat på minus 

12,3 mio. kroner, hvilket er meget utilfredsstillende, 

konstaterede Mogens Christensen 

foran godt 50 fremmødte medlemmer 

til Gasa Odense Frugt-Grønts generalforsamling 

den 2. marts. 

Det er andet år i træk, at Gasa Odense 

kommer ud med et underskud, og bestyrelsens 

beretning og regnskabet blev mødt 

af en byge af spørgsmål, kritik og kommentarer 

fra en håndfuld oprigtigt bekymrede 

medlemmer. 

Generalforsamlingsteam 

Som noget nyt var det ikke kun formanden 

Mogens Christensen, som fremlagde bestyrelsens 

beretning. Både direktør Jesper 

FAKTA 

Nøgletal 

Omsætningen i Gasa Odense Frugt- 

Grønt A.m.b.a. var i 2009 12 procent 

lavere end året før, nemlig 333,7 

mio. kroner. Nettoresultatet blev på 

minus 12,3 mio. kroner. Afskrivningerne 

var på 4,5 mio. kroner. Egenkapitalen, 

der er bundet i bygningerne, 

er faldet med årets underskud til 

64,6 mio. kroner. 

Antallet af medlemmer er faldet fra 

104 til 88 per 31. december 2009, 

hvilket primært skyldes ophør med 

produktionen. 

FORMANDEN – Mogens Christensen forklarede 

underskuddet i Gasa Odense Frugt- 

Grønt med blandt andet manglende overblik 

og en kalkulationsfejl i forbindelse med 

overgang mellem brutto- til nettoafregning. 

Fratrædelsesordning til opsagt direktør var 

også en stor post i 2009. 

Bech Sørensen og udviklingschef Lars Sylvester 

Larsen fremlagde dele af beretningen 

vedrørende henholdsvis organisation 

og forretningstilpasning samt udfordringer 

og udviklingsområder. 

Mogens Christensen kunne konstatere, at 

finanskrisen ikke alene har påvirket hele 

branchen, men også forbrugerne, som p.t. 

ikke har tiltro til fremtiden og derfor forbruger 

mindre. Priserne har været under 

stærkt pres fra Europa, så importen af varer 

har presset afsætningen utrolig meget. 

Kæderne importerer ved siden af de danske 

produkter, og de lever ikke altid op til 

målene om at aftage danske produkter 

som aftalt. 

- Præferencen for danske varer er svundet, 

fastslog Mogens Christensen. – Det betyder, 

at vi skal fokusere anderledes end tidligere, 

nemlig på nærhed og udvikling. 

Det tager tid at vende 

Det viste sig hurtigt i løbet af foråret 

2009, at budgettet ikke kunne holde. Per 1. 

maj blev der lagt et nyt budget, blandt andet 

fordi salget af frugt og bær blev lagt 

over i Danske Frugtavlere A/S. Samtidig 

blev der lagt en ny strategi med en ny direktør, 

Jesper Bech Sørensen. 

Der blev straks sat fokus på to områder: 

Omkostningsreduktioner, som ikke alene 

kunne redde budgettet, og udvikling for at 

gøre Gasa Odense mere attraktive overfor 

kunderne. Derfor blev Lars Sylvester Larsen 

ansat som udviklingschef per 1. august 

2009. 

- Det er ikke noget, der sker over en nat. 

Det tager tid at vende, forklarede Mogens 

Christensen. 

Omsætningen blev 333,7 mio. kroner, hvilket 

er et fald på 12 procent i forhold til 

året før. Faldet har ramt både danske grønsager 

(et fald på 9,6 procent), importvarer 

(et fald på 15,8 procent) og frugt (et fald 

på 16,8 procent). 

Mogens Christensen gav en lang række 

forklaringer på underskuddet, hvoraf enkelte 

må tilskrives dårlig og manglede ledelse 

samt overblik, blandt andet en kalkulationsfejl 

i forbindelse med overgang 

mellem brutto- til nettoafregning. Opsigelse 

af ansatte herunder fratrædelsesordning 

til opsagt direktør er også en stor 

post. 

Fokus på kvalitet i alle led 

Direktør Jesper Bech Sørensen gennemgik 

en række af de fokusområder, som allerede 

er sat i værk for at vende udviklingen. 

Organisationen er blevet trimmet, og per 

1. januar er der 23 færre ansatte i forhold 

til året før. Nøgleord ved gennemgangen 

DIREKTØREN – ’Vi skal rykke sammen, tro 

på fremtidens muligheder, være service- og 

kundeorienteret samt have 100 procent fokus 

på kvalitet i alle led’, sagde Jesper Bech 

Sørensen på Gasas generalforsamling. 


var ’ny kultur’ og ’kvalitetsløft’ i alle led. 

Der skal for eksempel løbende ske en nøgletalsopfølgning, 

og så skal organisationen 

være tættere på kunderne - og avlerne. 

- Gasa Odense Frugt-Grønt er en fantastisk 

forretning og organisation, og vi har 

et sortiment, som ingen andre grossister 

eller afsætningsorganisationer er i stand 

til at tilbyde. Derfor har vi et forspring, 

konstaterede Jesper Bech Sørensen. - Vi 

har en fælles udfordring:Vi skal rykke sammen, 

tro på fremtidens muligheder, være 

service- og kundeorienteret samt have 

100 procent fokus på kvalitet i alle led. 

Salatsamarbejde med udlandet 

Udviklingschef Lars Sylvester Larsen gennemgik 

udfordringer og gav eksempler på, 

hvordan de skal imødegås. 

- Vi skal udbygge vores medlemssortiment, 

skabe en klar øko-profil, tiltrække 

nye medlemmer, skabe alliancer og finde 

nye samarbejdspartnere, redegjorde Lars 

Sylvester. 

Til sæsonen sker der en betydelig udvidelse 

af sortimentet både i form af helt nye 

produkter og en udvidelse af eksisterende 

produktion, hvilket sker fra både gamle 

medlemmer samt fra nye og prøvemedlemmer. 

Da virksomheden ikke er stærk på salatområdet, 

har ledelsen besluttet at indgå i 

et samarbejde med en tysk og en italiensk 

salatproducent for at kunne levere et bredere 

sortiment hele året. 

- Vi vil ikke stå og kigge på, at tysk salat 

vælter ind over grænsen, så kan vi lige så 

godt selv gå ind i det og være styrende, 

forklarede Lars Sylvester. 

Udviklingsområder 

Et udviklingsområde er Gasa Plus med et 

sortiment af klargjorte og spiseklare produkter 

med helt nye produktsammensætninger. 

Et andet er Gasa Gården, som er nicheprodukter 

produceret i begrænsede mængder 

UDVIKLINGSCHEFEN – ’Vi vil ikke stå og kigge 

på, at tysk salat vælter ind over grænsen, 

så kan vi lige så godt selv gå ind i det og være 

styrende’, sagde Lars Sylvester Larsen. 

med respekt for håndværket og detaljerne 

til kantiner og restauranter. 

Et tredje er Gasa Direct med et nyt og forbedret 

importsortiment, som er udviklet i 

et tæt samarbejde med Rijk Zwaan og udvalgte 

producenter overalt i Europa. 

Til sidst nævnte Lars Sylvester Larsen et 

snackkoncept, som er lavet i samarbejde 

med Danfrugt, et koncept der er enorm 

forhåndsinteresse for, og som Gasa Odense 

forventer sig meget af. 

- Vi køber varerne ind, Danfrugt forarbejder 

og pakker dem, og vi sælger dem, forklarer 

Lars Sylvester. 

Det er lykkedes at optimere pakningen, 

hvilket gør det muligt at holde en pris på en 

fjerdedel af, hvad andre kan tilbyde på markedet. 

Konceptet lanceres i uge 18 og er 

overvejende baseret på danske produkter. 

Mange kommentarer 

Bestyrelsen forventer med baggrund i alle 

de aktiviteter, der er sat i gang, at omsæt- 

GENERALFORSAMLING - GASA ODENSE 

ningen i 2010 vil stige til 396 mio. kroner, 

og at overskuddet bliver på to mio. kroner. 

Beretning og regnskab fik mange kommentarer 

og spørgsmål på vejen. 

- Jeg er virkelig betænkelig, sagde Ib 

Jensen. – Har I slet ikke talt om fusion eller 

afsætningsclearing med andre? Hvis vi 

vil gøre det her alene, så er det ved at være 

sidste skud i bøssen. Jeg er meget, meget 

nervøs. 

- Det er ikke bare slemt, det er katastrofalt, 

erklærede Arne Andersen. – Spørgsmål er, 

om dette er visionært nok til, at andre tror 

på det, for eksempel banken. Jeg har altid 

fastholdt, at jeg sætter dagsordenen. Nu 

er det banken, der sætter dagsordenen. 

Det er yderst betænkeligt. 

Trods de mange indlæg og kommentarer 

blev både beretning, regnskab og budget 

taget til efterretning, men under ’larmende’ 

stilhed: Der blev ikke klappet! l 

FAKTA 

Bestyrelsen 

Kent Bredskov og Erik Eriksen var 

på valg. Erik Eriksen valgte ikke at 

lade sig genopstille til en ny 

treårig periode efter at have 

været med i bestyrelsen i 20 år. 

Kent Bredskov blev genvalgt, og 

Brian Knudsen blev valgt ind som 

nyt medlem i bestyrelsen. 

Christian Hodal, Botjek, der i 

2009 blev valgt ind som eksternt 

medlem, modtog genvalg. 

Til sidst kunne Gasa Odense fejre 

en 50 års jubilar. Det var Peter 

Jensen, der overtog sin fars gård 

og blev medlem i 1959. Han fik 

nummer 361, det samme som 

hans far fik i 1936. Virksomheden 

er i dag overdraget til Peters søn. 

BESTYRELSEN – Fra venstre sidder Peder Ilum, Peter Skov Johansen, Niels Ege Nielsen, Christian Hodal og Erik Eriksen. Udenfor billedet sidder 

Kent Bredskov. 


VANDINGSANLÆG 

Dansk Vandings Teknik har siden 1980 produceret 

og importeret vandingsudstyr til frugt og bæravlere. 

Med vort omfattende program af drypvandingsudstyr, 

sprinklere, automatik, gødningsblandere og filtre, er 

vi altid i stand til at tage hensyn til de mange individuelle 

krav der er til vandingsanlæg. 

Vi påtager os projektering af nye anlæg, uanset om 

det skal være en totalløsning fra starten eller et projekt 

til gradvis udbygning. 

Vi kan leverer vandingsanlægget færdigmonteret 

eller de nødvendige materialer, specialværktøj og 

rådgivning til selvmontering. 

Med vores store lager af specialkomponenter til vandingsanlæg 

og med vores værkstedsfaciliteter, er vi i 

stand til at løse de fleste opgaver med kort varsel. 

Vi står til rådighed med vejledning og service, uanset 

om det gælder etablering af nye anlæg eller udvidelse 

og reparation af eksisterende anlæg. 

DANSK VANDINGS TEKNIK 

Kastholmvej 3, Osted 

DK 4000 Roskilde 

Telefon45 46 49 77 63 

Telefax 45 46 49 77 64 

www.dvt-dk.dk – e-mail: dvt@adr.dk 

1-RÆKKE SPRØJTE MED LUFTPOSE 

Standard specifikationer: 

Polyethylen tank: 1000 - 1500 - 2000 liter 

120 liters rentvandstank - 

15 liters tank til vask af hænder / handsker. 

Mekanisk omrøre. Tankspuler, emballagespuler, 

kemikaliespuler i fyldesi. 

Væskestandsmåler på forside og side af tank. 

Galvaniseret underramme, 

rør / fittings i rustfristål og messing 

Pumpe: 4 stemplet membranpumpe 

104 ltr/min. 50 bar. 

Sprøjten har eget hydrauliksystem. 

Luftposen på hydraulisk udskydelig mast, 

posen kan klappes op. 

Luftpose har 1 hydraulisk drevet aksial blæser. 

Luftpose fra: 2,50 / 3,15 / 3,5 meter. 

Eksempel: 14 triplex antidryp 

dyser pr. luftpose ved højde 3,15 m. 

2 magnetventiler og elektrisk trykregulering. 

Betjeningsboks til alle hydrauliske og elektriske funktioner. 

Baglys. Kørehastighed, anbefalet max 8 km/t. 

Dæk: 31 - 13,5 x 15 - Cardanaksel: Dobbelt vidvinkel. 

Mod merpris: LH 1200 sprøjtemonitor 

2 magnetventiler ekstra til lukning af 2 eller 4 øverste dyser 

Luftpose til træhøjde 3,50 / 4.0 meter + 16 triplex antidryp dyser 

HS MASKINIMPORT 

Skovvænget 4, 3100 Hornbæk 

Tlf. 48 28 10 88, Fax 48 28 02 29 

E-mail: hsmaskinimport@mail.dk 

www.youtube.com/vanwamelbv 

Eneimportør af PERFECT slåmaskiner, grenknusere, grenriver 

og MUNCKHOF tågesprøjter, kassefylder, æbleplukkemaskiner 



GARTNERIRÅDIVNINGEN 


BRANCHENS ÅRSMØDE 

Vækst og viden er vejen frem 

Regeringen tror ikke på, at gartnerierhvervet 

kan konkurrere på statstilskud. I skal fokusere 

på vækst og viden, sagde den nye fødevareminister 

på dansk gartneris årsmøde. 

Den 3. marts var der ’Grøn Dag’ for danske gartnerne, grønsagsog 

frugtavlere. Knapt et par hundrede mødte op på Hotel Nyborg 

Strand til en række årsmøder og generalforsamlinger, blandt andet 

for at lytte til beretningen i Brancheudvalget for Frugt og 

Grønt. 

- Trods krisen kan vi se tilbage på et år med masser af faglige og 

spændende aktiviteter. Der har været gode overskrifter i pressen 

om færre pesticidrester, der er gang i mange aktuelle forsøg, og 

ikke mindst har vi en dynamisk og internationalt orienteret 

rådgivning, sagde formanden for Brancheudvalget, Søren Olesen i 

sin beretning. 

- Men når vi prøver at se fremad, må jeg indrømme, at det på kort 

sigt kan være svært at se op over bakketoppen. Kæderne sætter 

fokus på pris, pris og atter pris. Som producenter skal vi matche 

et marked, hvor der er rigeligt udbud af alle varer, sagde Søren 

Olesen og opfordrede avlerne til at stå sammen over for de få udbydere. 

Flere af de godt 40 deltagere fandt det ærgerligt, at erhvervet ikke 

er mere synligt, og at vi skal gribe i egen barm og selv gøre noget 

ved det. 

- Deltag med stande på de store dyrskuer, hvor der er rigtig mange 

forbrugere, skriv artikler til lokalaviserne, fortæl de gode historier 

til indkøberne og forsøg at nå medierne, der har en enorm 

berøringsflade, for eksempel de mange tv-kokke, lød det blandt 

andet af debatindlæggene. 

Lige rammevilkår ønskes 

I forlængelse af årsmødet i Brancheudvalget afviklede Dansk 

Gartneri sit årsmøde. Formandskabet talte her om udfordringerne 

for danske gartnere. 

- I forhold til vore konkurrenter i Holland vokser skævvridningen, 

og vores rammevilkår forværres. De hollandske gartnerier kan betydeligt 

lettere opnå statslige støtteordninger. Derfor er det også 

de hollandske producenter, der har nydt godt af den kraftigt stigende 

vækst i forbruget af potteplanter de seneste mange år, 

mens den danske produktion har stået stille, sagde formanden, 

væksthusgartner Kaj Jørgensen, i sin beretning. 

Frugtavler og frilandsgartner Mogens Christensen, der er næstformand 

i Dansk Gartneri, talte i sin del af beretningen om pesticidafgiften, 

der er under omlægning. 

- En omlægning ser ud til at ramme frilandsgartnerier og frugtavlere 

hårdt, og tilbageførsel af jordskatterne vil underkompensere 

specialafgrøderne. Man kan spørge sig selv, om det er en god ide 

at risikere udflagning af produktionen og dermed øge importen af 

udenlandske produkter med et større indhold af pesticidrester 

ved at indføre unikke, danske pesticidafgifter, sagde Mogens Christensen 

henvendt til den ’ni dage gamle’ landbrugs- og fødevareminister 

Henrik Høegh. 

NY MINISTER – ’Landbrug og gartneri er centrale erhverv for denne 

regering. Der skal være plads til en stor og rentabel produktion. Missionen 

er ikke let, men min dør er altid åben for forslag og gode ideer’, 

sagde Danmarks nye fødevareminister, Henrik Høegh på Dansk 

Gartneris årsmøde. 

Vækst og viden 

Fødevareminister Henrik Høegh understregede flere gange i sit 

indlæg betydningen af, at der fortsat er en stærk dansk gartneriproduktion. 

- Men jeg kan lige så godt sige det rent ud: Regeringen tror ikke 

på, at vi kan konkurrere på statstilskud. Vi vil fokusere på vækst 

og viden. Det er den økonomiske afvejning, vi kommer til at tage, 

men vi er meget opmærksomme på, at jeres erhverv er en grundpille 

i samfundet, sagde Henrik Høegh og roste gartnerierhvervet 

for at være meget innovativt. 

- I Fødevareministeriet er vi meget optaget af at gøre det nemmere 

at drive virksomhed. Derfor er vi meget lydhøre overfor tiltag, 

der - populært sagt - kan spare jer for noget bøvl. Tiltag, der 

ikke koster staten penge. I er omfattet af en række krav, og derfor 

er det vigtigt, at I hele tiden forsøger at løfte jeres produktion og 

jeres produkter ud af lavprissegmentet. Skal sektoren klare sig, 

bliver det med det, I er gode til, nemlig evnen til omstilling og evnen 

til at tænke nyt.l 

FORMANDEN – Søren Olesen, Eggeslevmagle (t.v.), opfordrede i 

Brancheudvalgets beretning producenterne til at stå sammen på en 

fælles platform og dermed matche de store kæder bedre. Her er 

Søren Olesen i samtale med sin forgænger Peter Petersen, Nordborg. 


DIVERSE 

Udsigt til stor pesticidafgift 




Regeringen er i gang med forhandlinger 

om pesticidafgiften, der som en del af 

Grøn Vækst-aftalen skal beskytte mennesker, 

dyr og natur mod overdrevent brug af 

plantebeskyttelsesmidler. 

- Der er lagt op til, at pesticidafgiften forhøjes 

og omlægges i forhold til midlernes 

farlighed. Det vil sige, at jo mere miljøskadeligt 

et stof er, jo højere bliver afgiften. 

Niveauet for afgifterne er ikke lagt fast 

endnu, sagde konsulent Torben Lippert på 

årsmødet i Brancheudvalget for Frugt og 

Grønt i begyndelsen af marts og tilføjede, 

at der er tale om en national ordning med 

et merprovenu, der vil ligge under et par 

hundrede mio. kroner. 

For gartnerierhvervet nævner oplægget 

specifikt, at miljø- og sundhedsbelastningen 

fra pesticidanvendelsen i gartneri og 

frugtavl skal nedsættes mest muligt. Derfor 

frygtes det, at kartofler, grønsager og 

frugt vil tegne sig for omkring halvdelen af 

provenuet. 

Lille tilbageførsel 

- Frugt- og grønterhvervet rammes således 

hårdt. Selv om det er meningen, at 

provenuet vil blive ført tilbage til erhvervet 

i form af en sænkning af jordskatterne, 

skal vi ikke forvente at få mere end 75 kroner 

tilbage per hektar, sagde Torben Lippert 

og påpegede, at afgiften kan være 

med til at eksportere et miljøproblem. 

– Det står i dyb kontrast til en af målsætningerne 

med Grøn Vækst, der netop 

Kraftigt fald i omsætningen 

af plantebeskyttelsesmidler 

skal hindre udflagning af specialafgrøder. 

Når de nye grønne afgifter på planteværnsmidler 

indføres, skal behandlingshyppigheden 

erstattes af en vurdering af belastningsomfang. 

- Det vil i praksis sige, at man ser på hele 

det dyrkede areal og ikke kun det konventionelt 

dyrkede. Økologiske og ekstensivt 

dyrkede arealer vil således indgå positivt, 

lød det fra Torben Lippert. 

Det var oprindelig meningen, at pesticidafgiften 

skulle træde i kraft januar 2010, 

men det skete ikke, da EU ikke ville acceptere 

de planlagte tilbageførelser af midlerne. 

Udskydes til efteråret 

Midt i marts meddelte regeringen, at flere 

grønne lovforslag under Grøn Vækst bliver 

først fremsat i Folketinget til efteråret. Det 

drejer sig blandt andet om ovennævnte 

forslag om omlægningen af pesticidafgiften. 

Forsinkelserne mødes med stærk utilfredshed 

fra flere sider, både fra Dansk Folkeparti 

og fra oppositionen. 

Miljøminister Karen Ellemann (V) forklarer 

forsinkelsen med, at lovforslagene er teknisk 

vanskelige og kræver koordinering på 

tværs af ministerierne. 

- Det er teknikaliteter, der gør, at vi må udskyde 

det.Alle de grønne elementer vil blive 

indført, det er vi enige om. Det grønne 

og væksten er to sider af samme sag, siger 

miljøministeren ifølge LandbrugsAvisen. 

Ud over pesticidafgiften udskydes også forslaget 

om etableringen af 50.000 hektar 

sprøjtefrie randzoner, lovpakken fra Miljøministeriet, 

der blandt andet handler om 

etablering af ådale, naturforbedringer af 

Kemikaliebranchen oplevede et historisk fald i omsætningen af 

plantebeskyttelsesmidler i 2009 i forhold til 2008. Det gælder både 

for mængder og værdi, idet mængden af aktivstoffer i de solgte 

produkter faldt med 28 procent. Det skriver Dansk Planteværn, der 

repræsenterer planteværnsindustrien i Danmark, i sin årsberetning. 

Herbiciderne står for det største enkelte fald på 31,6 procent, primært 

på grund af fald i salget af Glyphosat-midler. Fungiciderne 

står for det næststørste fald på 25,8 procent. Faldet i salg af herbicider 

og fungicider modsvarer sandsynligvis en mindre anvendelse, 

men ikke nødvendigvis proportionalt, da der kan have været midler 

på lager, såvel i grovvareleddet som hos landmændene. 

Udviklingen i forbruget af plantebeskyttelsesmidler i Danmark følger 

den udvikling, der også ses i de øvrige europæiske lande, skriver 

Dansk Planteværn. 

DANSK AFGIFTSORDNING - Der er udsigt 

til, at grønsager, frugt og kartofler rammes 

hårdt af et forslag om nye, nationale pesticidafgifter, 

sagde konsulent Torben Lippert, 

Dansk Gartneri, på årsmødet. Forslaget er 

netop udskudt og fremsættes først i Folketinget 

til efteråret. 

vandløb, pesticidfrie zoner om vandboringer 

og om kommunernes muligheder for at 

placere store landbrug og biogas-anlæg. 

GLS-A kommer tættere 

på landbruget 

Gartneri -, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 

forlader Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger 

(SALA) den 1. april 2011. GLS-A vil derefter 

selv varetage alle arbejdsopgaver vedrørende lønog 

ansættelsesforhold og politisk lobbyvirksomhed. 

Vi håber at kunne intensivere vort samarbejde med 

Landbrug & Fødevarer samt med landbrugets øvrige 

organisationer og især gennem vort bofællesskab hos 

Videncentret for Landbrug i Skejby, skriver GLS-A i en 

pressemeddelelse. 

GLS-A udgør i dag 50 procent af SALA. De resterende 

medlemmer er Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 

med 30 procent af SALA og de sidste 20 procent udgøres 

af DLG og Dansk Maskinhandlerforening. 


OLSSONS FRØ 

2010 

Grønsager, 

blomsterfrø, 

fiberdug, plast, planter 

og meget andet 

B E S T I L V O R T N Y E K A T A L O G 2 0 1 0 

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg 

Tel 75 26 77 22 • Fax 75 26 77 77 • oelgaard@lite.dk 

Planteskolen Vester Skovgård 

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske 

i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. 

Forår 2010 - på lager til omgående levering 

Et udpluk af vores sortiment 

Æbler, 2-års, KnipAA M-9: Ahrista, Bellida, Gloster, Rød Gråsten, Sunrise 

Pærer, 2-års, kvæde C: Clara Frijs spindel og klassisk, Conference. 

Sødkirsebær, Colt + Gisela* 5 + 6: Black Star, Kordia, Korvic Early, Lala 

Star, Nabigos, Oktavia, Sam Nordanvik, Skeena, Summerset, Sweetheart, 

Van, Vanda, Viola. 

Blommer, nyheder store blå blommer, 1-års, St.jul-A.: President, Tophit. 

Hindbær: Autumn Bliss, Glen Ample, Octavia, Polka, Tulameen, Veten. 

INDUSTRIFRUGT 

Solbær, 2- + 1-års planter og stiklinger: Ben Alder, Ben Lomond, Ben 

Hope, Ben Tirran, Intercontiental, Narve Viking, Titania. 

Surkirsebær: Tiki, 1-års, Colt, Stevnsbær kl.on VA 1 og VA 2. 

Indhent uforbindende tilbud 

Annette og Ole 

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen 

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04 

Mail: mail@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk 


DIVERSE 

Flere økologiske varer 

i discountbutikkerne 

Dagligvarehandelen er presset af faldende omsætning, 

og derfor er der kamp om kunderne. Det får discountkæderne 

til at blive mere økologiske, skriver dagbladet 

Børsen. Generelt har dagligvarehandlen de senere år oplevet 

et boom i salget af økologiske varer, som er vokset 

fra to mia. kroner i 2003 til knap fem mia. kroner i 2009. 

Den hurtigtvoksende discountkæde Rema 1000 har lanceret 

sloganet ’discount med holdning’ og fokuserer 

benhårdt på at udvikle det økologiske salg. Salget af økologiske 

varer voksede sidste år med over 20 procent i 

den norskejede kæde oven på en endnu større vækst på 

80 procent i 2008. 

Hos landets største discountkæde Netto udviklede det 

økologiske salg i 2009 sig udmærket målt i solgte enheder, 

men omsætningen blev ramt af prisfald på økologisk 

mælk. Kæden fortsætter med at fokusere på økologi. 

Hos Coop-ejede Fakta er der også vækst på området, 

men salget af økologiske varer har det seneste år holdt 

sig stabilt på omkring fem procent af kædens totale omsætning. 

Faktas direktør forventer dog et øget salg af 

økologi fremover, i takt med at kæden udvider sortimentet. 

Også tyske Lidl satser kraftigt på en grøn profil. 

De ni sundeste supermarkeder 

Mere end 10.000 forbrugere deltog i februar afstemningen om, 

hvilken lokal dagligvarebutik, der gør en særlig indsats for at 

gøre det nemt at vælge sundt. Et dommerpanel udvalgte ni vinderbutikker, 

som den 3. marts fik et diplom overrakt af fødevareminister 

Henrik Høegh. Det er resultatet af den landsdækkende 

kampagne for det fælles nordiske ernæringsmærke Nøglehullet, 

der pt. sidder på mere end 400 varer af brød, pålæg og 

færdigretter. 

- Det er foran hylderne eller køledisken, vi som forbrugere hver 

dag skal foretage valget mellem det sunde og mindre sunde. 

Med det nye nøglehul på varerne bliver det nemmere at træffe 

et sundere valg i hverdagen, sagde fødevareminister Henrik 

Høegh ved overrækkelsen. 

De ni butikker vandt på grund af deres indsats for at øge synligheden 

af de sundere varer og på personalets kendskab til sundere 

alternativer. 

FAKTA 

De vandt 

• Hovedstadsområdet: SuperBest, Bagsværd. 

• Nord-, Midt- og Vestsjælland: SuperBrugsen, Tølløse. 

• Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn: SuperBrugsen, 

Nr. Alslev. 

• Nordjylland: Rema 1000, Frederikshavn. 

• Midtjylland – vest: Kvickly, Holstebro. 

• Midtjylland – øst: Føtex Food, Århus. 

• Sønderjylland: Rema 1000, Kolding. 

• Fyn: Kvickly, Svendborg. 

• Bornholm: Kvickly, Nexø. 

sæs n 

GRATIS N R . 1 / A P R I L & M A J / 2 0 1 0 

Nyd forårets 

friske og sprøde 

grøntsager 

Masser af tips, ideer 

og inspiration 

Grønne drys 

Sanselige salater 

Vær kreativ og rundhåndet Tag med Claus Meyer i 

med krydderurter som giver salatværkstedet og få hans 

maden farve, friskhed og smag. bedste salattips. 

Favoritter som hitter 

Sådan gør du børnenes livretter 

lækrere med mere grønt. 

Prøv Sæsons lasagne. 

Miraklet i marken 

Nu stikker de første asparges 

hovederne op. 

Se hvordan de høstes. 

NYT PÅ VEJ - Glæd dig til forårets 

første nummer af Sæson. Det ligger i butikkerne fra uge 15. 

Hædersdiplom til magasinet 

Sæson 

Det kendte magasin ’Sæson’ – livsstilsmagasinet, der skriver om 

frugt og grønt – fik den 26. marts tildelt et hædersdiplom af Det 

Danske Gastronomiske Akademi. Diplomet blev givet til en stolt 

redaktør og marketingskoordinator, Pernille Bech, GAU, der står 

bag udgivelsen af ’Sæson’. 

I begrundelsen for hæderen lyder det blandt andet: Magasinet 

er med sin størrelse (A3) og sine enormt indbydende og appetitlige 

fotos af frugt og grønt ikke til at komme uden om. Man 

få en enorm lyst til at åbne og læse – for ikke at tale om at kaste 

sig over alle de lækre råvarer, der netop er i sæson. Sådan en 

opmærksomhed har frugt og grønt ikke fået før. … Magasinet 

slår samtidig et slag for en sundere spisekultur, og at man skal 

spise for smagens skyld. 

Sæson udgives af Gartneribrugets Afsætningsudvalg. 

Frugtbrændevin og cider 

Ti andre personer fik ved samme lejlighed også tildelt hædersdiplomer. 

Det gjaldt blandt andre Karsten Kjær Michaelsen, 

Skårup, fra firmaet Aqua Vitae Sydfyn, der fik diplom for udvikling 

af dansk frugtbrændevinskultur. Karsten Kjær producerer en 

lang række frugtbrændevine på lokale, sydfynske frugtsorter. 

Kai Winther fra Kernegaarden på Fejø fik også et diplom for produktet 

Fejø Cider, der er anerkendt for kvalitet og originalitet. 

Kai Winther er blandt de vigtigste initiativtagere til dansk ciderproduktion, 

og hans egen plantage er tilplantet med cidersorter 

fra Normandiet. 

Det Danske Gastronomiske Akademi har eksisteret siden 1964 

og er en forening af personer, som arbejder for at fremme madog 

måltidskulturen i Danmark uafhængig af kommercielle interesser. 

Lektor Jan Kragh Jakobsen fra RUC er præsident for akademiet. 


GASA Group samarbejder 

med Jamie Oliver 

Et trængt marked for potteplanter afføder behov for nytænkning i såvel produktudvikling 

som afsætningskanaler. Det er baggrunden for et nyt initiativ fra 

GASA Group, der tager afsæt i en af tidens fremherskende trends - grow-yourown. 

En dansk pendant kunne være dyrk-det-selv. 

- Der er ingen tvivl om, at interessen for sunde fødevarer, nærhed, bæredygtighed 

og gør-det-selv produkter er voksende blandt de europæiske forbrugere. Der 

er helt klart tale om et marked i vækst. Samtidig skal de gode historier om produkter 

med nyudviklede egenskaber eller miljøvenlige produktionsmetoder ud 

over rampen. Og det har Jamie Oliver evner til. Han laver mad med både holdning 

og passion ud fra devisen ’keep it simple’, så vi glæder os virkeligt til samarbejdet, 

siger Jes Grandt Nielsen, der er marketing- og projektmanager i GASA 

Group. 

Nemt og bekvemt 

I første omgang omfatter sortimentet peber, chili, tomater, krydderurter og et 

grow-your-own krydderurtekoncept med potte, økologisk jord og frø. Produktionen 

sker i tæt samarbejde med udvalgte leverandører. 

Aftalen med Jamie Oliver er global, så på sigt giver det et enormt potentiale for 

at udvikle og udvide produktserien, der fik stor bevågenhed på årets IPM messe 

i Tyskland. 

Arbejdet med at konstruere aftalen med Jamie Oliver har taget lang tid, for der 

er mange forhold, der skal tages højde for. Ikke mindst fordi Jamie Oliver lægger 

vægt på, at de produkter, der forbindes med hans navn, er forenelige med hans 

værdier: ’keep it simple’ og ’affordable for everyone’. Altså nemt og bekvemt 

samt god kvalitet til en rimelig pris. 

Jamie Oliver er jo ikke en hr. hvem som helst men en verdensstjerne – et brand 

– der er kendt fra TV serier, der vises i 130 lande kloden rundt og fra sine kogebøger, 

der er oversat til 40 sprog og til dato har solgt 24 millioner eksemplarer. 

- CHARMERENDE 

JAMIE OLIVER – Den 

engelske kok, der ligner 

en rockstjerne, 

taler som en gadedreng 

og laver mad 

som en engel. Han 

har skrevet en lang 

række kogebøger og 

lavet mange madprogrammer, 

blandt 

andet ’Det bar’ mad’, 

der gør det sjovt og 

nemt at lave mad 

uden fine fornemmelser. 

LOTTE BJARKE 

AFSÆTNING 

Nethandel 

øger salget af 

frugt og grønt 

Som den første supermarkedskæde 

herhjemme har SuperBest siden november 

haft en nethandel med landsdækkende 

udbringning af dagligvarer. 

Og nye tal viser, at der i snit sælges 50 

procent mere frugt og grønt på nettet 

end i butikken. Også de økologiske varer 

sælger bedre på nettet, skriver dagbladet 

Politiken. 

Kædens forklaring er, at kunderne er 

mere velovervejede på nettet, end når 

de står i butikken. Lignende tendens er 

fundet i Sverige, hvor kæderne sælger 

25 procent mindre slik, når kunderne 

køber ind på nettet. 

Velovervejet bag skærmen 

Den sunde tendens på nettet kan forklares 

med, at forbrugerne går mere 

målrettet til værks foran skærmen end 

bag indkøbsvognen. 

- På nettet tager man i højere grad stilling 

til, hvilke varer man skal have. 

Det betyder mere planlagte indkøb og 

færre usunde impulskøb. Uden skrigende 

unger får du noget andet ned i indkøbsvognen, 

siger Flemming Birch, der 

er analytiker og chefkonsulent i videnshuset 

Retail Institute Scandinavia. 

Konkurrenterne 

Ifølge analytikere har de færre impulskøb 

været blandt årsagerne til, at de 

danske supermarkedsgiganter indtil nu 

har holdt sig fra netsalg og udbringning. 

- De store koncerner har fungeret udmærket 

ved, at folk kommer ud med 

30-40 procent mere, end de regnede 

med, da de gik ind, siger Jon Lund, der er 

e-handelsanalytiker, til avisen. 

Men SuperBests satsning kan få de store 

kæder til at rykke på nettet. Det betyder 

noget for konkurrenternes strategi. 

Indtil nu har SuperBest holdt tallene 

for netbutikkens udvikling tæt ind til 

kroppen. Men til Politiken oplyser kæden, 

at antallet af kunder stiger med 

15-20 procent hver uge, og i marts vil 

kæden runde de 10.000 første udbringninger. 

Kædens langsigtede plan er at 

nå en omsætning på 200 millioner kroner 

inden 2012. 

SuperBest tager 49 kroner for at bringe 

dagligvarerne ud - uanset bopæl og 

indkøbets størrelse. Til gengæld kan 

netshoppere ikke få de samme slagtilbud 

som mellem de rigtige butikshylder. 



DIVERSE 

Know Your farmer – Know Your food 

Skorzonerrod 

Skorzonerrod er lig med god konsistens, 

flot form og masser af anvendelser. 

Det giver fedtede fingre og jord under 

neglene, når menuen står på skorzoner. 

Du kan tage handsker på og gå i gang 

med den vidunderlige følelse, det er at 

skrælle det helt jordede og mørke af til 

den hvide og fine skorzonerrod kommer 

frem. Det er alt arbejdet værd. Undervejs 

har du en skål med rigeligt vand og et 

skævt citronsaft stående, så roden kan 

plumpes ned i vandet, så snart den er 

skrællet. Skorzonerroden bliver lynhurtigt 

brunfarvet, hvis du glemmer det. Du 

kan lige så godt skrælle rigeligt, når du er 

i gang. De skal nok blive spist. 

Imponerende let og nyt 

Skyl rødderne godt. Find ud af, hvilken 

form du vil skære dem ud i - tænk lidt 

over, hvad der passer til retten. 8-10 

centimeter lange udskæringer med skrå 

ender er flot og ligner ikke andre rodfrugter, 

og så passer det godt i gryderetter, 

wok og braisering. De fleste gæster 

bliver imponerede over den meget simple 

servering, det er at varme en god 

stor pande op med smør og olivenolie, 

kaste de udskårne skorzonerrødderne i 

med den væde, der hænger ved, vende 

det hele godt og grundig rundt, eventuelt 

med lidt hvidløg og en krydderurt. 

Tilsæt lidt væde i form af vin, vand, 

most, saft - hvad der lige passer til resten 

af menuen. Lægge låg på og lade 

rødderne stå og simre i 10-15 minutter 

alt efter, om roden skal være med bid el- 

Antallet af de såkaldte bondemarkeder, 

også kaldet Farmers Market, er på vej opad 

i USA. Alene i 2009 steg antallet med 

13 procent, så nu er der over 5.000 af 

slagsen i staterne. Groft regnet besøger 

godt tre millioner kunder markederne 

hvert år, og 60.000 landmænd leverer produkterne. 

Tendensen falder godt i tråd 

med interessen for lokaldyrket, økologien 

og sundhedsdebatten, skriver Dansk Handelsblad. 

Bondemarkederne fik sidste år stor opmærksomhed, 

da præsidentfruen Michelle 

Obama indviede og handlede i et marked 

tæt på Det Hvide Hus. Interessen for at få 

børn og unge til at spise mere frugt og 

grønt indgår i præsidentparrets fælles 

kamp mod fedmeepidemien. 

Bondemarkederne støttes af landbrugsminister 

Tom Vilsack, der i september sidste 

år startede kampagnen ’Know Your Farmer, 

Know Your Food’. Kampagnen skal 

hjælpe amerikanerne til at forstå, hvor deres 

mad kommer fra, og hvordan de kan 

støtte økonomien i lokal fødevareproduktion. 

Kampagnen styrker landområderne 

og giver samtidig folk i byerne god fødevarekvalitet, 

der gavner sundheden. 

USA - Bondemarkederne sælger udelukkende 

produkter fra det lokale område. 

Viden om råvarer 

- glæde ved bordet 

I hvert nummer af Frugt & Grønt 

får læserne ideer til anvendelse af 

årstidens frugt og grønt i køkkenet. 

Ideerne kommer fra Frugtformidlingen, 

der arbejder for at inspirere 

alle danskere til at spise 

mere frugt og grønt - fordi det 

smager godt. Læs mere på: 

www.frugtformidlingen.dk 

ler den skal være lettere blød. Væden 

kan koges helt ind, hvis du synes. Smag 

til med salt, peber, citronsaft eller lidt 

eddike og eventuelt en urt. Det er et lunt 

og fantastisk tilbehør, som altid falder i 

god jord, fordi konsistensen er skøn, 

smagen er dejlig, og formen er smuk. 

Noget nyt for de fleste. 


Tilskudsmuligheder 

i 2010 - GUDP 

Et udkast om den nye GUDP 1 -tilskudsordning har været i 

høring, der sluttede den 17. marts. Når høringssvarene er 

behandlet, udarbejdes en endelig udgave af ordningen. 

Af høringsudkastet fremgik, at der kan søges 40 procent i 

tilskud til investeringer, som giver: 

- reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbruget 

i gartnerisektoren og 

- tilbageholdelse af næringsstoffer fra markerne. 

Det forudsættes, at ordningen skal være omkostningseffektiv. 

Det vil sige ’mest miljø for pengene’ i forhold til de enkelte 

indsatsområder. 

Ifølge udkastet skal investeringen være på mindst 300.000 

kroner, dog er grænsen 100.000 kroner for investeringer 

vedrørende reduktion af pesticidanvendelsen og vedrørende 

tilbageholdelse af næringsstoffer fra marken. Det fremgår 

også af udkastet, at der maksimalt kan søges tilskud af 

en investering på tre millioner kroner per CVR-registrerede 

primære jordbrugsbedrift 

Der foreligger ikke nogen dato for ansøgningsfrist endnu. 

Der vil blive informeret om ordningen via www.gartneri 

raadgivningen.dk. Her kan du tilmelde dig en ’tilskudsmail’ 

ved at gå ind på ’Viden på nettet’ og ’Økonomi og tilskud’. 

MONA H. CHRISTENSEN, GARTNERIRÅDGIVNINGEN 

1. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. 

Jordpriser stiger i Holland 

I Holland, der i forvejen har meget høje priser på jord, fortsætter 

jordprisen med at stige. I fjerde kvartal sidste år nåede den gennemsnitlige 

pris på agerjord for første gang op over 300.000 kroner, 

viser officielle tal ifølge boerderij.nl. 

Det er næsten otte procent mere end samme periode i 2008. 

Værdien af græsarealer ligger til sammenligning på knap 260.000 

kroner per hektar, skriver LandbrugsAvisen. 

Coops nye butik hedder ’C’ 

C for Coop, Convenience og Care. 

Supermarkedsgiganten Coop tager kampen op med convenience-markedet 

og åbner en ny butikstype under det ganske 

korte navn ’C’. Første butik åbner på Frederiksberg i 

april, og på langt sigt kan der blive tale om 50-100 butikker 

på landsplan. Forbrugerne kan købe et stort udvalg af sund 

take away mad, økologi og de mest almindelige dagligvarer 

i butikken, der har åbent fra klokken 7 til 22. Coop vil være 

klar med over 100 økologiske varer, over 100 Änglamarkprodukter 

og sunde produkter i form af eksempelvis salatbar, 

smoothies og udskåret frugt. 

Kalender april 2010 

4.-6. maj Inspirationstur til England, 

Avlerforeningen af Danske Spiseløg 

11. september Æblets Dag. 

30. nov.-3. dec. Agromek, Herning. 

Ny økologichef 

på Landscentret 

Cand. Agro. Ole Bloch Engellyst 

tiltræder den 1. maj stillingen 

som økologichef på Dansk 

Landbrugsrådgivning, Landscentret. 

Ole Bloch Engellyst kommer fra 

en stilling som rådgivningsleder 

i GartneriRådgivningen. Han har 

siden 1994 været rådgiver for 

både økologiske og konventionelle 

grønsagsavlere. 

DIVERSE 

Udover at lede den økologiske afdeling på Landscentret skal han 

arbejde tæt sammen med lederne af de lokale økologikontorer 

i Dansk Landbrugsrådgivning med blandt andet det mål at udvikle 

den faglige del af økologien og rådgivningen til de økologiske 

landmænd. Desuden skal han være faglig sparringspartner 

for Landbrug & Fødevarers økologisektion og dennes formand, 

gårdejer Uffe Bie, Ejstrupholm. 

Kold februar 

Gennemsnitstemperaturen i februar var på -2,2°C, hvilket er 

2,2°C under normalen beregnet på perioden 1961-90. Rekorden 

for varmeste februar er fra 1990, hvor der var 5,5°C. Den koldeste 

februar er fra 1947 med -7,1°C, hvilket også er den koldeste 

kalendermåned, der overhovedet er registeret i Danmark. 

Den højeste temperatur i februar 2010 blev målt til 7,2°C den 

26. februar ved Nexø. Den laveste på -16,5°C blev registreret 

den 24. februar ved Ålborg. Bornholm var varmest med -0,6 °C 

i gennemsnit, mens Nordjylland var koldest med -3,1 °C i gennemsnit. 

Antal frostdøgn blev 24 døgn, hvilket er noget over 

normalen på 19 døgn. 

De fleste husker nok februar for det hvide landskab. Der faldt 40 

millimeter nedbør mest i form af sne. Det er to millimeter mere 

end normalt. Rekorden for den vådeste februar er ikke så 

gammel, nemlig fra februar 2002, hvor der faldt 109 millimeter 

i gennemsnit ud over landet. Mest nedbør kom der i februar i år 

på Bornholm med 64 millimeter, mens København og Nordsjælland 

fik mindst med 32 millimeter. 

Februar var en solfattig måned. Solen skinnede kun i 52 timer, 

hvilket er 17 timer mindre end normalt. Den mest solrige februar 

er fra 1932 med 140 soltimer. Bundrekorden lydende på 

12 soltimer er fra februar 1926. I år fik nordjyderne mest sol i 

februar, mens bornholmerne så mindst til solen. 

En kold vinter 

Vintermånederne december, januar og februar blev to grader 

koldere end normalt, nemlig -1,5°C. Dermed adskiller den sig fra 

de sidste mange års vintre, der bortset fra vinteren 2002-2003 

alle har været over 0 grader siden vinteren 1995-1996.Vinteren 

2006-2007 var den varmeste vinter siden de landsdækkende 

målinger startede i 1874. De koldeste registrerede vintre er fra 

1939-1940 og 1962-1963, begge med et gennemsnit på -3,5°C. 

Landstal for februar 2010. Kilde: DMI. 

OLE BLOCH ENGELLYST. 

Middeltemperatur -2,2ºC (normal 0,0ºC) 

Nedbør 40 millimeter (normal 38 mm) 

Sol 52 timer (normal 69 timer) 

Antal frostdøgn 24 døgn (normal 19 døgn) 


SPECIALISTERNE ER KLAR 

TIL AT HJÆLPE DIG 

• Frø - grøntsager og blomster 

• Stikløg 

• Læggekartofler 

• Jordbærplanter 

• Hindbærplanter 

• Brombærplanter 

• Aspargesplanter 

• Blomster - småplanter/stiklinger 

• Lutrasil Fiberdug 

• Plantefolie 

• Kronmuld sphagnum - løs og i sække 

• Hiwer oprullesystem til fiberdug/plast 

• Forskelligt tilbehør 

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@weibullshorto.dk 

Erik Pedersen Tlf. 40 37 02 10 erik.pedersen@weibullshorto.dk 

Karl Dyhre Tlf. 40 75 48 55 karl.dyhre@weibullshorto.dk 

Weibulls Horto A/S 

Lyngbyvej 20 · 2100 København Ø · Tlf. 0046 414 443 700 

MASKINCENTER A/S 

Vores viden og mangeårige erfaring sikre maskiner 

tilpasset netop dit behov. 

Miljøvenlig gødningsspreder 

Til udbringning af granuleret gødning og andre tilsætningsstoffer 

til afgrøder dyrket i bedformation. 

Sikre præcis placering og dosering af granulatet – nedbringer udbringelsen 

af granulat med ca. 20% 

Elektronisk doseringsenhed og sektionsopdelt spredebom sikres optimal 

type og mængde gødning. 

Arbejdsbesparende og formindsker transporten mellem lager og mark. 

* Maskiner specialfremstillet individuelt efter netop dine behov. 

* Salg og service af redskabsbærere, vandingsmaskiner, sprøjter, 

radrenser og meget mere. 

* Opgradering af sprøjter til 2010 lovkrav. 

Ring til udvikler Claus Nielsen på tlf. nr. 30 71 43 02, 

og få en snak om den rigtige løsning for dig. 

MASKINCENTER A/S, 

Søbækvej 2, 8740 Brædstrup, tlf.75751722, www.jolama.dk 

Reducer giftstofferne i din frugtplantage 

Foråret er på vej, og det betyder, at vi bl.a. kan tage fat 

på arbejdet med at renholde for ukrudt i frugtplantagerne. 

Brug en rækkefræser, hvis du vil minimere eller helt 

undlade at anvende giftstoffer mod ukrudt. 

Rækkefræseren er designet 

med 2 kraftige rotorer, der 

effektivt luger ud omkring 

træerne. For at undgå 

skader, er den udstyret 

med en sikkerhedsbøjle, 

som sørger for, at fræseren 

ikke kommer for tæt på træet. 

Du kan vælge at montere rækkefræseren 

foran i traktorens frontlift eller bagpå i trepunktsophænget. 

Alternativt kan du centermontere den. 

Vi har også en god 

kraftig rodskærer… 

Besøg www.elkaer-maskiner.dk 

eller kontakt os for 

flere informationer. 

Sæson 2010 

Elkær Maskiner - Odensevej 82 - 5853 Ørbæk 

Tlf. 65 331 331 - info@elkaer-maskiner.dk 

Fabriksny Jagoda bærhøster. Maskinen er: 

• Velegnet til høst af småbuske 

• Driftsikker og stærk konstruktion 

• Meget manøvredygtig 

• Har stor kapacitet 

• Lave driftsomkostninger 

Fabriksny Former sideklipper. Maskinen har: 

• Gode indstillingsmuligheder 

• Hydraulisk knivbjælke 

• Schumacher knivsystem 

• Hydraulisk grenudkast 

Reservedele lagerføres. 

Henv. Ottestrup Maskinhandel 

v/Charlotte & Søren Hansen · tlf. 40 19 73 50 


Med fokus på høj kvalitet og service producerer 

og forhandler vi såvel standardmaskiner som 

individuelle løsninger til vores kunder. 

Hurtig ekspedition af annoncer 

Ring på 87 40 66 03 

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G 

BLÅBÆR- & JORDBÆRPLANTER 

Kristian 

Knudsen 

H O L K E B J E R G V E J 74 · D K 5 2 5 0 O D E N S E S V 

T L F.: 6 31 3 1 4 4 2 · F A X : 6316 0 011 · M O B I L: 4 0 27 7017 

E - M A I L : k k @ p l a n t p a r t n e r s . d k 

w w w. p l a n t p a r t n e r s . d k · w w w. d e k e m p . n l 

Jordbærplanter 

Certificerede planter af bedste kvalitet. 

Fast leverandør med sikkerhed for 

sundhed og kvalitet. 

Svanemosegaard 

VAGN FREDERIKSEN · 4000 ROSKILDE · MOBIL 40 15 08 86 

JORDBÆRPLANTER 

GOOSSENS 

ApS 

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 

E-mail: admin@bk-pack.dk 

www.bk-pack.dk 

Emballagenet 

Netsække med og uden snøre 

Netsække med banderole 

Netsække i ruller 

Sygarn 

Lukketråd 

Etiketter, mærkninger 

Telefon 97 16 25 22 

hsplastic@mail.dk 

FLEVOPLANT-DANMARK 

Jens Arne Pedersen 

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby 

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99 

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl 

E M B A L L A G E M . M . 

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby 

Kontakt os og 

få et tilbud 

KVALITETSNET 

til ethvert formål....... 

Info och video på 

www.lotico.se 

Proffsverktyg från Pellenc 

Den batteridrivna sekatören Lixion kännetecknas 

av sin fantastiska styrka och uthållighet. Spara på 

hand och arm, undvik förslitningsskador! 

Selion, den nya batteridrivna kedjesågen på stång. 

Används i skogen, frukt- odlingar, kommuner, 

kyrkor etc. Finns i längderna 1.70, 2.0 och 3.0 m. 

Tel. +46 (0)414-242 60 

NYHET! 

Sekatör 

Stångsåg 

EN INVESTERING I RÄTT 

OCH ROBUSTA VERKTYG 

ÅNGRAR DU ALDRIG! 

Treelion! 


FLEVO 

PLANT 

MAGERHOLM APS 

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer 

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44 

www.magerholm.dk 

70 cm 

en ny extrakraftig 

sekatör – finns också på stång. 

90 cm 

Den mest kraftfulla 

beskärningssaxen 

i världen. 

www.lotico.se

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M . 

Maskiner til frugt- og bærplantager, 

frilandsgartnerier, planteskoler, 

land- og skovbrug. 

Bøjdenvejen 52 · Krarup · DK-5750 Ringe 

Tlf. +45 62 27 21 95 · www.tr-maskiner.dk 

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & 

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme 

Modulkøle- & fryserum Ventilations- & 

Aircondition affugtningsanlæg 

EDB køling Klimaanlæg 

Befugtningsanlæg 

DØGNSERVICE 

Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 . www.fkkt.dk 

KOLDT OG GODT! 

Tænker De på vanding af 

grønsager til næste sæson 

Nye boringer samt rensning og aktivering af 

eksisterende boringer. Pumpeinstallationer udføres 

NÆSTVED 

BRØNDBORING APS 

Erantisvej 53 · 4700 Næstved 

Kontor tlf. 55 72 02 34 · Værksted tlf. 55 45 62 33 

www.haygrove.co.uk 

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96 

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk 

DØGNVAGT til faste kunder 

Klima-, køle og fryseanlæg til ethvert formål 

Element-, køle,- og fryserum 

Butikskøleinventar 

Vandkølingsanlæg 

Varmegenvindingsanlæg 55 50 13 06 

Køle- og fryseunit lige klar til el-stik 

www.jensen-koel.dk 

EDB-køling, aircondition, proceskøling 

Ventilationsanlæg 

Montering af mælkekøletanke/landbrug 

Kølerum til grøntsagsavlere 

Varmepumper 

Reparation, salg og service 

Autoriseret el- og kølefirma 

Herluflillevej 23 · DK-4160 Herlufmagle · post@jensen-koel.dk 

Olden Maskinfabrik ApS 

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833 

www.olden-maskinfabrik.dk 

F R A A V L E R T I L A V L E R 

Sælges 

2 stk. Schaumann, selvkørende kirsebærhøstere, 

pris 155.000,- + moms 

Fiat City, 4-WD, 55-76 , pris 45.000,- + moms 

Henvendelse: Jørgen Olsen 

telefon 40 36 30 13 

Peberrodsplanter forårsklar 

1 kr. pr. stk. – god kvalitet, ca. 20.000 stk. 

Sælges samlet / evt. mindre partier. 

Kan også sælge til økologer. 

Prisen er eks. moms. 

Tlf. 66 18 92 30 / 24 82 55 32 

Leif Jørgen Pedersen 

Sælges 

Brugt ASA lift porreoptager PO250 med 

nedlæggerhjul og hydraulisk lift for containere 

Brugt EP1500 Briand porrevasker med 

sorterebord og diverse transportbånd 

Brugt 5-rk. Uggerløse plantemaskine 

Brugt John Deere 6400 4-WD 

med frontlift og frontlæsser 

Et-kornsmaskine Stanhay S870 (5 rk.) 

Ny 10 HK Grundfoss pumper 

Henvendelse på telefon 40 68 62 73 

Grundet driftsomlægning sælges: 

Solbærhøster 

Ældre selvkørende Pattenden bærhøster, 4 hjulstrukket 

med stor kapacitet, meget velfungerende 

og køreklar maskine sælges for højeste antagelige 

bud. 

Plantagetraktor 75 hk 

New Holland TN 75 N årgang 2003, 4 hjuls-trukket 

- kørt 2000 timer, supersteer (meget lille 

venderadius), front lift og pto, alt i udstyr og i 

perfekt stand. 

Pris kr. 150.000 + moms. 

Hans Møller Olsen 

Almegårdsalle 3 · 4573 Højby Sj. 

Tlf. 59305932 - 40265932 


Analyser 

Garta 

Lavsenvænget 1 

5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 

odeafd@garta.dk 

www.garta.dk 

Biologisk bekæmpelse 

EWH BioProduction ApS 

Centervej Syd 4 

4733 Tappernøje 

Telefon 55 96 00 21 

Telefax 55 96 00 31 

bio@bioproduction.dk 

www.bioproduction.dk 

Horticoop Scandinavia A/S 

Anelystparken 45A 

8361 Tilst 

Telefon +45 87 36 99 00 

Telefax +45 87 36 99 09 

info@horticoop.dk 

www.horticoop.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Emballage 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12, 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

ScanStore Packaging A/S 

Nyvang 7 

DK-5500 Middelfart 

Tlf: +45 70 22 14 74 

Fax: + 45 64 41 14 73 

packaging@scanstore.dk 

www.packaging.scanstore.dk 

Gartneriartikler 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

33 68 86 05 


Håndværktøj 

Dansk Skovkontor A/S 

Kalundborgvej 92, 

4180 Sorø 

Telefon 57 83 01 10 

Telefax 57 83 13 10 

post@dansk-skovkontor.dk 

www.dansk-skovkontor.dk 

Klima-, køle- og fryseanlæg 

Jensen Køleteknik 

Herluflillevej 23, Herluflille 

DK-4160 Herlufmagle 

Telefon +45 55 50 13 06 

Telefax +45 55 50 12 20 

post@jensen-koel.dk 

www.jensen-koel.dk 

Klaus Krusaa Køleanlæg A/S 

Håndværkervænget 6, 

Gundsømagle 

4000 Roskilde 

Telefon 46 78 83 75 

Telefax 46 78 82 40 

krusaa-koel@krusaa-koel.dk 

www.krusaa-koel.dk 

Konsulent-rådgivning 

GPL International as 

Grønnegyden 105 

5270 Odense N 

Telefon 66 14 50 70 

Telefax 66 14 50 84 

gpl@gpl.dk 

www.gpl.dk 

GartneriRådgivningen 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense S 

Telefon +45 87 40 66 30 

Telefax +45 65 92 69 17 

gartneriraadgivningen@ 

landscentret.dk 

www.gartneriraadgivningen.dk 

Borregaard BioPlant ApS 

Århus 

Helsingforsgade 27B 

8200 Århus N 

Telefon 86 78 69 88 

Telefax 86 78 69 22 

borregaard@bioplant.dk 

www.bioplant.dk 


København 

Hammerholmen 39 K st. 

2650 Hvidovre 

Telefon 44 44 40 12 

Telefax 44 44 40 19 


Odense 

Telefon 40 34 42 12 

Maskiner til friland 

Norcar DK A/S 

Ellehammer vej 10, 

Postboks 12 

9900 Frederikshavn 

Telefon 96 21 90 20 

Telefax 97 36 61 66 

vaza@vaza.dk 

www.norcar.com 

Elkær Maskiner 

Odensevej 82 

5853 Ørbæk 

Telefon 65 33 13 31 

Telefax 65 98 19 62 

info@elkaer-maskiner.dk 

www.elkaer-maskiner.dk 

HLS Maskiner 

Lillemarksvej 6 A 

5600 Faaborg 

Telefon 24 60 97 28 

Telefax 62 60 25 18 

hlsmaskiner@gmail.com 

www.hlsmaskiner.dk 

Albjerg’s MaskinTec 

Assensvej 286 

5771 Stenstrup 

Telefon 62 26 24 91 

mobil 20 27 84 97 

pha@mail.tele.dk 

www.traktorsalg.dk 

Hardi Skandinavien 

Helgeshøj Allé 38 

2630 Taastrup 

Telefon 43 58 85 00 

Telefax 43 58 85 20 

skandinavien@ 

hardi-international.com 

www.hardi.dk 

Overdækning 

DutchTec ApS 

Gartneriprojekter 

Kontakt Henk van Tuyl 

Nistedvej 12, Stige 

5270 Odense N 

Telefon 66 16 66 89 

Mobil 40 28 44 38 

Telefax 66 16 66 99 

info@dutchtec.dk 

www.dutchtec.dk 

Pakkemaskiner 

ScanStore A/S 

Nyvang 7 

DK-5500 Middelfart 

Telefon +45 64 41 12 12 

Telefax +45 64 41 14 74 

mail@scanstore.dk 

www.scanstore.dk 

www.garta.dk Service-telefontavlen 

– den direkte vej til din virksomhed 

Få 2 - betal for 1! 

Se vores nye hjemmeside: 

www.dutchtec.dk 

PM Pack Service A/S 

Sverigesvej 12 

8700 Horsens 

Telefon 75 60 20 00 

Telefax 75 60 16 60 

mail@pmpack.dk 

www.pmpack.dk 

SR PACK A/S 

Sandvadvej 30 

DK-8765 Klovborg 

Telefon +45 75 76 15 22 

Telefax +45 75 76 15 11 

info@srpack.dk 

www.srpack.dk 

Vandingsanlæg 

Dansk Vandingsteknik 

Kastholmvej, Osted 

4320 Lejre 

Telefon 46 49 77 63 

Telefax 46 49 77 64 

dvt@adr.dk 

www.dvt-dk.dk 

Vandingsmaskiner 

Agrometer a/s 

Fælledvej 10 

7200 Grindsted 

Telefon 76 72 13 00 

Telefax 76 72 13 98 

agrometer@agrometer.dk 

www.agrometer.dk 

Vægte 

CBH Vægte ApS 

Vonsildvej 207 

6000 Kolding 

Telefon 75 56 73 10 

Telefax 75 56 73 10 

info@cbh-vaegte.dk 

www.cbh-vaegte.dk 

Holstebro Vægtservice I/S 

Elkjærvej 114 

7500 Holstebro 

Telefon +45 97 41 04 58 

Telefax +45 97 41 04 26 

post@hova.dk 

www.hova.dk 

Væksthusbelysning 

Garta 


5200 Odense V 

Telefon 33 68 50 50 

Telefax 33 68 86 05 


www.garta.dk 

Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger 

på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen. 

Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også 

tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for at blive 

linket direkte til din virksomheds hjemmeside via www.gartneriraadgivningen.dk, 

som hver måned har over 25.000 besøgende. 

Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. 

Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan du 

kontakte: Morten Nielsen på tlf. 87 40 66 03 eller mail: mon@landscentret.dk 


Må anvendes i bærfrugt indtil 3 dage før høst. 

Bred effekt / Øget produktion 

Større holdbarhed / Forbedret lønsomhed 

Signum er et bredspektret svampemiddel, der er godkendt 

i en lang række afgrøder med effekt overfor adskillelige 

alvorlige kvalitetsforringende svampe. 

Se nærmere om afgrøder og anvendelsestidspunkt 

på hjemmesiden www.agro.basf.dk 

Crop Protection 

Klaus Nielsen 40 71 84 32 

Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 

Sören Pagh + 46 70 5876910 

www.agro.basf.dk 

Læs altid etiketten før brug! 

BASF er medlem af Dansk Planteværn. 

Returadresse: 

Frugt & Grønt 

Hvidkærvej 29 

5250 Odense SV

Frederiksdal vil lave verdens bedste kirsebærvin - Gartneribladene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?