Download Pdf - Exitudstillingen 2006

exitudstilling.dk

Download Pdf - Exitudstillingen 2006



Globaliseringen som krav og mulighed

Statement af Judith Schwarzbart

Der påhviler i dag unge kunstnere et stort krav

fra kunstsystemet om at bevæge sig internationalt

og i internationale miljøer, samt at producere

værker, som kan vises og fungere i vidt forskellige

kulturelle og geografiske kontekster. Hvor

det for få generationer siden kun var relativt få

danske kunstnere, der var del af et internationalt

netværk og havde en væsentlig del af deres udstillingspraksis

i udlandet, er det i dag nærmest en

forudsætning for hvad vi opfatter som en egentlig

samtidspraksis. Dette er naturligvis ikke uproblematisk

men på den anden side heller ikke noget,

som vi kan ignorere. Og i en tid, hvor en angstpræget

nationalisme får lande til at lukke sig om

sig selv, er det absolut ikke ubetydeligt.

Den stigende internationalisering er knyttet til globa

liseringen og dermed en udvidelse af det område,

som opfattes som moderne nok til at have

en kunstproduktion og -reception efter europæisk

stan dard. For både kunstnere og kunstteoretikere

be ty der denne udvikling på den ene side en øget

byrde. De skal kunne begå sig på flere sprog,

kun ne analysere og forstå forskellige kulturelle

ko der, samt de historiske, etniske, politiske, religi

øse, ideo logiske horisonter som kunst forstås

ud fra. På den anden side ligger der heri også nye

mu ligheder i forhold til rollen kunst ne re kan have

i samfundet under den øgede globalise ring, hvor

der stadig er en stor kløft mellem de, der kan bevæge

sig internationalt og de, der ik ke kan.

Mulighederne ligger i den måde hvorpå vi er

med til at producere det lokale, i kunstens evne

til at skabe sammenhænge i det heterogene samt

at åb ne og udfordre det hermetiske og homogene.

Kunst neren i dag har mulighed for at skabe en

udveksling mellem det lokale og det globale ud

fra en anden dagsorden end den, der drev kolonialiseringen

og siden den corporative globalisering,

nemlig magt og profit.

Judith Schwarzbart er kunsthistoriker og gæsteprofessor

på Kunstakademiet i Umeå. Hun kuraterer sammen

med Charlotte Bagger Brandt og Solvej Helweg Ovesen

projektet U-Turn, Danmarks første kvadriennale for samtidskunst.

U-Turn åbner i 2008, med et „opvarmningsprogram“

som starter i 2007.



10 11



Begyndelsen

Karin Hindsbo, 2018/19

En billedkunstnerisk revolution er begyndt i Danmark.

Jubel over det, der er nået, og triumf over

den slagne fjende – et dybt reaktionært og forældet

kunstsyn – er imidlertid ikke på sin plads,

men derimod den strengeste selvkritik og den

hårdeste samling af energien for at videreføre det

påbegyndte værk. For det, der er opnået, er ikke

ret meget, og fjenden er ikke endegyldigt slået.

Hvad er der opnået? Centralismen i den danske

kunstverden er blevet fejet bort, den øverste magt

hænger ikke alene på indbildsk sædvane, men er

kommet på demokratiets og ligestillingens hænder.

Men centralismen var ikke den egent lige

fjende, det var kun en facade, det var det kunstneriske

oligarkis udhængsskilt. Det var ikke centralismen

alene, der fik debatten til at flamme op,

som satte hele kunstverdenen i brand og bragte

styret i den danske samtidskunst til afgrundens

rand. Centralismen var som enhver styreform blot

forretningsfører for den herskende klasse. Det

kunst neriske oligarki, Tordenskjolds soldaters

kapitalistiske herredømme – det er forbryderne,

som må gøres ansvarlige for folkemordet på en

demo kratisk kunstverden.

At afskaffe dette herredømme, at virkeliggøre en

anden kunstnerisk orden – dette og intet mindre

er det historiske tema, for den nuværende revolution.

En gigantisk opgave, som ikke kan gøres

færdig i en håndevending gennem et par dekreter

ovenfra, men kun sættes i gang gennem kunstarbejdernes

egen bevidste aktion, som kun kan bringes

lykkeligt gennem stormene og frelst i havn

ved hjælp af en åndelig modenhed og uudtømmelige

idealisme i den danske kunstverden.

Revolutionens mål anviser klart vejen, dens opgaver

angiver metoderne. Hele magten til de arbejdende

masser: til kunstnere og kuratorer, sikring

af revolutionskunstværket mod fjenderne, som

ligger på lur: dette må være retningslinien.

Ethvert skridt, enhver handling som en ny styreform

i den danske kunstverden foretager sig må

som et kompas vise i denne retning:

Etablering og valg af lokale, uafhængige, temporæ

re råd og organer, for at de første kaotiske og

im pulsive handlinger kan blive erstattet af en

bevidst selvforståelsens proces, når det gælder

den billedkunstneriske revolutions mål, opgaver

og veje;

stående samling af kunstarbejdernes repræsentanter

og overdragelse af den egentlige magt fra

et lille eksekutivråd til den bredere basis den nye

struktur;

hurtig indkaldelse af kunstnere og kuratorere til

oprettelsen af et nyt parlament, for at konstituere

kunstarbejderne fra hele Danmark som kompakt

politisk magt og stille dem bag revolutionen som

værn og stødkraft;

omgående organisering af kunstarbejderne; oprettelse

af kunstneriske bevogtningstropper for til

stadighed at kunne forsvare revolutionen, personudskiftning

i de organer, der er overtaget efter

den absolutistiske militæriske kunststat;

øjeblikkelig konfiskation af kunstverdens dynastiske

formuer og besiddelser som første foreløbige

forholdsregler til sikring af forplejning af billedkunstnerne

og kuratorene, for sulten er kontrarevolutionens

farligste forbundsfælle – vi har sultet

længe nok;

øjeblikkelig indkaldelse af en verdenskongres

for kunstarbejdere i Danmark, for klart og tydeligt

at fremhæve revolutionens internationale

karakter, for den danske revolutions fremtid be-

Similar magazines