Download Pdf - Exitudstillingen 2006

exitudstilling.dk

Download Pdf - Exitudstillingen 2006



Kunstnere har altid villet ud

Statement af Helle Behrndt

Interview: Lars Bang Larsen

Helle Behrndt, du er direktø direkt r for Kunstfore ningen

Gl. Strand og har deltaget i dansk kunstliv

i en årrække. Du stod bl.a. for Kniven på

Ho ve det på Tranegå Traneg rden i 1982, som introduce re -

de det vil de maleri i Danmark. På P hvilke måder

me ner du at kunst neres vil kår og mulighe der har

ændret sig i Dan mark si den 1980erne?

Det der falder mig ind er primært at det er blevet

meget internationaliseret eller globaliseret. Før

havde kunstverdenen nogle få centre: New York,

Köln, London. I dag er hele kunsten blevet meget

mere nomadisk – verden er blevet mindre, og det

præger kunstscenen meget. Så kan man spørge,

hvorfor er det blevet sådan? Kunstnere har jo altid

villet ud at rejse. I begyndelsen af 1980erne tog

blandt andet Claus Carstensen og Peter Bonde til

Köln, så snart de var færdige på akademiet, og

Erik A. Frandsen tog til Barcelona. På det tidspunkt

var der ikke noget Billedkunstcenter som

kunne hjælpe dem til billetten, men de tog afsted

alligevel. Så det der har slået igennem er effekterne

af globaliseringen og forbedrede økonomiske

støttemuligheder.

Man kan også sige, at før var der færre kunstnere.

Der var nogle få stjerner som turnerede rundt.

I dag er der flere kunstnere, feltet er blevet meget

større, og det nomadiske har ført med sig at

kunstnerens nationale identitet er blevet sekundær.

Jeg kan huske at kunstnerkollektivet Arme

& Ben midten af 1970erne var inviteret af Jean-

Christophe Ammann til at udstille på kunstmuse-

et i Basel, og det var noget man fulgte ivrigt med

i herhjemme som en særlig dansk manifestation.

Så den internationale orientering har hele tiden

været der, men i dag handler det mere om at man

som dansk kunstner kommer ind i en international

sammenhæng. Så det er jo godt!

Exit-udstillingerne har fundet sted på Gl. Strand

i ti år. Hvis du ser tilbage på rækken af Exit’er,

kan man spore en bestemte udvikling? Og hvordan

ser du Exit-udstillingernes plads i det kulturelle

landskab?

Vi fik i 1997 ideen til at invitere Kunstakademiet

til at lave en udstilling for et større publikum.

Vi in vi terer dem ind og udstillingen skabes på

lige fod med vore andre udstillinger. Jeg opfatter

Exit som en unik udstilling, hvor publikum,

museer, gal lerier og alle andre kan orientere sig

og gå på op da gelse i den nyeste kunst. Man kan

se på udvik lingen siden den første Exit, at det er

blevet en mere professionel udstilling, forstået

på den måde at alle kunstnerne gør sig umage

med deres værker. Exit var ikke så interessant

for dem i starten, mange af dem havde det sådan

„Nåja, hvad pokker, en skoleudstilling til...“.

Men i dag investerer alle kunstnerne over en bred

kam i Exit. Exit har fundet sin plads i det danske

kunstliv, forventningerne er blevet store, og hver

enkelt kunstner satser.



22 23



Kunstuddannelsen mellem lokalt og globalt

Statement af Sanne Kofod Olsen

Interview: Johanne Domke

Du har fagligt spillet en markant rolle på den

danske samtidskunstscene siden 90’erne, og har

været ansat både i det tidligere Center for Dansk

Billedkunst og i Kunststyrelsens Billedkunstcen-

ter. Sidelø Sidel bende har du arbejdet som kunstkritiker

og kurateret blandt andet den Danske Pavillion

på Venedig Bienalen i 2005. I oktober sidste år

har du tiltrådt stillingen som rektor på Det Fynske

Kunstakademi i Odense. Som formidler af dansk

billedkunst, hvilke tanker gør du dig omkring det

glo bale og det lokale i forhold til uddannelsen af

unge kunstnere?

Både det lokale og det globale er væsentlige omdrejningspunkter

for mig. Også i forhold til arbejdet

med en fremtidig kunstuddannelse. I mine

øjne er det yderst vigtigt at vægte det lokale som

udgangs punkt for arbejdet med det globale. En

god og frugtbar lokal situation er et godt udgangspunkt

for at arbejde globalt. Et frugtbart lokalt

kunst miljø er helt afgørende for et godt kunstmiljø

som er i vækst. Uden denne vækst udvikles

kunsten ikke. Samtidig er det vigtigt for det lokale

kunstmiljø at det påvirkes af det globale kunst-

miljø for at undgå andedammens selvtilstrækkelighed.

Selvtilstrækkelighed er den største fare

for det lokale og jeg mener ikke at det lokale kan

have en sund udvikling uden at det påvirkes af

ude frakommende strømninger.

Et sundt lokalt kunstmiljø er derfor det bedste udgangspunkt

for at arbejde globalt. Vi bliver nødt

til at have noget at bidrage med, hvis vi ønsker at

deltage i globale sammenhænge. Jeg mener ikke,

at der i dag er nogen vej uden om at arbejde i globale

sammenhænge. Jeg vil for alt i verden gerne

undgå den provinisialisme, der kan være forbundet

med det lokale, hvis den lokale situation ikke

påvirkes udefra. Situationen bliver selvfølgelig

nød til at være forankret i en hvis selvbevidsthed

og identitetsfølelse, hvis man på rimelig vis skal

kunne forholde sig til andre mennesker og deres

forhold. Dog skal denne selvbevidsthed ikke overskygge

forståelsen for andre og ikke forstås som

den rigtige måde at være på.

Det er for mig et vigtigt element at integrere det

globale i kunstuddannelsen. Jeg synes ikke kunstuddannelser

i Danmark kun skal forholde sig til

en dansk kontekst. Snarere mener jeg, at de lokale

kunstuddannelser skal orientere sig imod kunstuddannelser

og kunstmiljøer andre steder i verden

og på denne måde indgå i en international sammenhæng.

Et dansk kunstliv er for de fleste ikke

tilstrækkeligt. Der bliver flere og flere kunstnere

og man skal som kunstner klare sig på helt andre

præmisser end for bare 20 år siden. Kunstuddannelsen

skal udover at gøre de studerende til gode

kunstnere, også give de studerende færdigheder

til at agere på den internationale/globale kunstscene.

På Det Fynske Kunstakademi arbejder vi helt

kon kret med det globale via en række samarbej der

med udenlandske institutioner. For eksempel har

vi etableret en sommerworkshop for alle 3. årsstuderende,

som denne sommer sendes til Istanbul

i to uger. Her undervises de af tyrkiske kunstnere

sammen med kunststuderende i Istanbul. Hensigten

er at lægge sommerworkshoppen et nyt sted

hvert år. Af økonomiske grunde forbliver det dog

nok i Europa eller de europæiske randområder.


Similar magazines