Download Pdf - Exitudstillingen 2006

exitudstilling.dk

Download Pdf - Exitudstillingen 2006

inære modsætninger, visse discipliner har skabt,

for jeg arbejder ikke med disse termer eller kategorier.

Så for mig er alle de projekter, jeg laver,

dokumenter af et givet øjeblik, de er dokumenter

af et nutidigt øjeblik på en eller anden måde.

Kunst er for mig skabelsen af lag af dokumenter

ind imellem mange andre lag, der er blevet skabt.

Jeg mener, det er blevet virkelig vigtigt i det hér

land, og i Europa er jeg sikker på, at blive bevidst

om den kamp, der sker lige nu, hvor man fra alle

mulige sider, i dette øjeblik, prøver at gøre krav

på at være dé d n historiske stemme, de stemmer,

der prøver at skrive fortiden som „Historien“. De

stemmer, der skaber viden, den kollektive erindring

og derfor de fremtidige identiteter.

Men disse spørgsmål har været tilbagevendende

i mine værker. Projektet ’Information Upon Request‘

(1999-2000) er en iagttagelse over kønnets

status. Jeg er født i de tidlige 70’ere, så jeg

voksede op med feminismen, som allerede da var

en institution. Da jeg så blev 30, spurgte jeg mig

selv: Hvem er jeg? Hvad betyder begrebet „kvinde“

for mig, eller for mine samtidige? Projektet

’Cambio de Lugar‘ (2000, et samarbejde med

Sharon Hayes) tager fat på feminismens status,

hvis man ser på den i forskellige lande; i ’Interim‘

er spørgsmålet: Hvilken status har en indvandrer

i New York City i 2002? Eller ’Parallax‘: Hvilken

status har statsborgerskabet i USA under Bushadministrationen,

invasionen i Irak og alle de lovlige

og ulovlige forandringer, der finder sted?

’Spiral Lands‘ drejer sig meget om vor egen nutid,

hvor der er den hér holdning i Bush-administrationens

sprog; selv om der ikke tales om en „manifest

skæbne“, bliver vi bedt om at gøre sådan

og sådan „som nation“. Yderligere bliver retten til

land hævdet både hér og i Mellemøsten. Moralværdier

bliver proklameret, selv om ingen nogensinde

har levet efter dem; igen ser vi, at kapitalistiske

interesser er drivkraften. Irakkrigen har en

retorik, som var den USA’s tro, men det er retorik.

For mig er det da interessant at gå tilbage og

se på udvidelsen vestover og de folkemord, som

hørte sammen med den under påskud af at være

„civilisationens“ mål (medens man bar sig højst

uciviliseret ad), alt imens man dæmoniserede en

anden kultur, en anden religion, og systematisk

prøvede at udrydde den. Jeg vil ikke parallelisere

disse to begivenheder, men de forholder sig be-

44

stemt til hinanden som strategier, der er meget

dominerende i vore såkaldt vestlige kulturer. Retten

til land og det formodede moralske overtag er

endnu en gang blevet sat i spil …

Jeg formoder, din arbejdstitel har noget at gø g re

med at se historiske mønstre som spiralbevægelægelæ ser …

Ja, man kan sige (som Marx gjorde), at historien

gentager sig. Jeg mener, det er meget vigtigt ikke

blot at sammenligne nutiden med fortiden og lære

heraf, men også lære, set fra nutiden, om fortiden,

og hvordan den bliver nedskrevet. Man lærer i

begge retninger. Jeg har hørt, at Dinehindianerne

ikke opfatter nutiden som adskilt fra fortiden, at

alle fortidens begivenheder finder deres repræsentation

i nutiden. ’Spiralen‘ kan ses som en repræsentation

af verden i bevægelse, i tid og rum,

hvor linjer ligger ved siden af hinanden uden at

høre hinanden, men sådan at de ikke desto mindre

former hinanden. Jeg har hørt et andet sted,

at man er nødt til at adskille fortiden fra nutiden

for at få et perspektiv på historien. Nu jeg siger

det, minder det mig om min oplevelse, da jeg var

i Chaco Canyon og stod på et udsigtspunkt, hvor

land og landskab, i min oplevelse, syntes at være

hinandens iboende modsætninger og ikke desto

mindre uadskillelige.

Andrea Geyer er fø f dt i Tyskland (1971), hun bor og arbejder

i New York og Freiburg. Hendes værk har været

udstillet internationalt (blandt andet på Witte de With,

Whitney Museum of American Art, Serpentine Gallery,

Manifesta 4). Hun har også været og er fortsat involveret

i forskellige kuratoriske og organisationelle projekter og

samarbejder. Hun er for tiden professor ved Konsthögögö skolan i Malmö. Yderligere oplysninger: www.andreageyer.info





Alle kan starte hvor som helst

Statement af Ruangrupa

Interview: Nanna Debois Buhl

På P baggrund af jeres arbejde i Ruangrupa, jeres

samarbejder, organisering af videofestivaler, residencies

og andre aktiviteter vil jeg gerne spørge

jer, hvordan jeres drø dr mmeinstitution ville se ud,

og om I kort kan beskrive, hvordan en sådan forestilling

er forbundet med den måde, hvorpå I har

dannet Ruangrupa og arbejder i den.

Vi mener virkelig ikke, vi har en drømmeinstitutions-forestilling.

Hvad vi udvikler og udarbejder,

er virkeligt her og nu. Lige fra begyndelsen har vi

taget udgangspunkt i nødvendigheden: Vi ser på

og analysere os frem til, hvad der er nødvendigt

i kunsten og i samfundet. Det ændrer sig hele tiden,

uforudsigeligt og organisk. Det er også på

den måde, vi danner og kører vor organisation og

vore aktiviteter, som også påvirkes meget af det

samfund, vi lever i. Vi ser det mere som en åben

brainstorm-platform, der skaber, stiller spørgsmålstegn

ved og realiserer ideerne – ikke som en

fast formel struktur med en vis lukket funktion. I

et organisk miljø finder vi, at et samarbejde med

en horisontal struktur som sin hovedarbejdsform

er den bedste måde.

Vi kigger altid efter enhver lille fortælling, enhver

person kan fortælle, der specielt har at gøre

med Jakarta som en metropol. Engang sagde man

tredje verden og udviklingsland … i dag har der

udviklet sig en storby … Det er meget stereotypt

eller klichefuldt og meget romantisk for Jakarta

45

på den måde, og det er derfor, alle vore projekter

altid har forbindelse til offentligheden og til byen,

og vi altid laver research på byudviklingen …

Al kunst-infrastruktur er en kopi af den vestlige

kunstverden, men det fungerer selvfølgelig netop

ikke i den indonesiske kontekst: Nogle facetter af

denne efterligning er ubrugelige, medens andre

helt mangler her. Hvad vi har, er en fri legeplads,

en mere uafhængig. Så til en vis grad kan enhver

starte fra et hvilket som helst sted … prøve at

finde en position og en funktion i samfundet.

For os er det vigtigt, at vort arbejde er affødt af

en reel nødvendighed, derefter prøver vi at eksperimentere

for at finde den bedste struktur eller

model for dets virkeliggørelse … Ruangrupa selv

ville ikke være dannet uden en reel nødvendighed,

og det er også på den måde, den kan overleve

… Midt i den utilstrækkelige og ubrugelige infrastruktur,

vi har, prøver vi at bebygge, udvikle og

udfolde de bare pletter, der findes her og der …

og det har alt sammen et element af eksperiment,

fordi vi ikke har en ideal model for, hvordan det

skal være, vi ved blot, den vestlige model ikke

virker …

Ruangrupa er et indonesisk kunstnerinitiativ grundlagt

i 2000 af en gruppe kunstnere bosat i Jakarta. Det er en

non-profit organisation, der fokuserer på at støtte kuns tens

udvikling i den bredere kulturelle kontekst gennem forskning,

studium og dokumentation. Samtidig har kunstnerne

et intensivt samarbejde om udstillinger, artist residencypro

grammer, kunstprojekter og workshops. Yderligere oplysninger:

www.ruangrupa.org


Similar magazines