Teknika 1 - rød - Lunderskov Badminton Klub

i
Spilleren kan:
o holdebaghandsgreb
o holde udgangsgreb
o jonglere med bolden til sig selv 3 gange
Teknika 1 - rød
o udføre en kort baghåndsserv på lavt net (213 højde)
o udføre en lang forhåndsserv (ikke nødvendigvis specielt lang) på lart net (213 højde)
o udføre et netdrop på lavt net (2/3 højde) i både forhand og baghånd på bold kastet fra
modsat side
o udføre løft fra nettet på lavt net (2/3 højde) i både forhand og baghand på bold kastet fra
modsat side
o udføre lang baghandsopsamling på lavt net (213 højde) på bold kastet fra nettet
o udføre løb forlæns, sidelæns og baglæns
o udføre basale benarbejdsøvelser i form af hink på stedet, hop på stedet med spredte og
samlede ben (skiftevis), fremadrettede hop med samlede ben (kænguru) samt spurt på stedet
6

flolde baghåndsgreb
Øvelser Teknika modul 1 - rød
Det er helt bevidst fra vores side, at vi starter med baghandsgrebet og ikke forhandsgrebet. Via
vores egen træning med nybegyndere har det vist sig, at vi sikrer en klarere forståelse af og mere
stabil udførelse af forhandsgrebet eller universalgtebet, som vi efterfølgende kommer til, ved at
starte med baghåndsgrebet og holde fokus på dette fra starten.
Rent logisk burde der ikke være forskel på, om vi bevæger os fra det ene greb til det andet. Vores
erfaringer viser dog, at de små nybegyndere får klart mere styr på den korrekte placering af
tommelfingeren i forhandsgrebet, når de har fået fornernmelsen af dennes korrekte placering i
forhold til baghandsgrebet. Kogt ned til en enkelt sætning, har vi langt færre, som i forhåndsgrebet
forfalder til at dreje ketsjeren over mod "stegepandegreb", end når vi har arbejdet den anden vej og
startet med forhandsgrebet
Baghandsgrebet vil således være det første greb spilleren introduceres for. Grebet bruges til alle
slag i baghanden og således også det i Teknika 1 nævnte korte baghandsserv, hvor vi starter med en
variation afbaghandsgrebet samt i netdrop og løft fra nettet i baghåndssiden samt
baghandsopsamling.
Selve grebet kan beskrives som følger:
- Fra udgangsgrebet føres tommelfingeren mere opad så fingerpuden placeres på den lille 1/8
flade på ketsjerens handtag.
- Da tommelfingeren føres højere op kommer fingerpuden på tommelfingeren og
pegefingeren nu til at være placeret på samme niveau eller højde på handtaget.
- I baghåndsgrebet opstår der, modsat universalgrebet, afstand mellem langemand og
ringfingeren.
- Meget vigtigt at spilleren fra starten lærer, at der specielt i brugen af baghåndsgrebet på
forbanen, skal være megen "luft" i håndfladen. Ketsjeren skal med andre ord ud i fingrene
og ikke ligge inde i handfladen. Dette sikrer en klart bedre føling ved nettet og nok så
væsentligt en langt større mobilitet i forhold til udførelsen af det enkelte slag.
I forhold til træningen af det løse greb, har vi arbejdet med forskellige løsninger til at sikre dette i
gennemførelsen af de følgende slag. Det som giver de bedste resultater, er løsninger hvor spilleren
konkret mærker i håndfladen at grebet er blevet strammet og nu ligger i håndfladen, hvilket vi netop
vil undgå.
Vi har brugt to metoder til dette. Den første og klart bedste med de mindste spillere er en løsning,
som Danny fra Vestbjerg har udviklet og præsenteret for os på et trænerkursus. I sin enkelthed har
Danny fået fat i noget velkro med en meget "krads" side eller harde pigge om man vil. Dette er i ca.
|y, tll2 cm længde limet på et stykke cykelslange med lidt større bredde og "trukket" op på
håndtaget, der hvor man IKKE ønsker at spilleren skal have handen placeret. Vi bruger konkret
løsningen til at træne det løse greb. Fra Danny ved vi, han også bruger den til at øve fingtenes
placering på grebet.
17

Når spilleren får en lidtstørre hand og kan opbygge mere luft i handfladen uden at dette går ud over
evnen til at holde fast på ketsjeren ude i fingrene, kan man bruge en noget lettere løsning. til denne
løsning skal man bruge en tegnestift med et "hoved" med ca. I cm højdi. Alle kender sikkert disse
røde, gule, grønne, blå.....stifter, som bruges på opslagstavler. En sådan placeres på handtaget, der
hvor spilleren naturligt vil lægge ketsjerens håndtag i handfladen og stramme grebet til.
Specielt ved øvelsen af netdrop ogløftfra, men også de indledende øvelser i smashopsamling og
det flade spil, bruger vi konsekvent 6n af ovenstående løsning til at sikre det løse greb.
Den enkelte spiller synes i starten det er spændende. Efter kort tid at det (med et nordjysk udtryk) er
"træls". Synes så at det gør ondt, men får forbavsende hurtigt fornemmelsen for brugån af fingrene
ind i sit greb og ikke mindst i grebskiftet.
Ilolde udgangsgreb eller universalgreb
At kunne holde udgangsgreb og vende tilbage til dette er af største vigtighed for begyndere i
badminton. Kan spilleren ikke holde udgangsgreb og variere i forholJtil baghandsgreb bliver det
uendeligt svært at lære spilleren de mere tekniks krævende slag på et senerelidspunkt.
I oplæringen af spileme må I som trænere IKKE gå på kompromis med grebet.
Der findes mange forskellige måder at lære spillere udgangsgreb på. Vi har haft succes med
følgende metode:
Sæt ketsjeren, med hovedet ned mod gulvet, mellem spillerens fødder
Få spilleren til at sige "goddag" til ketsjeren ved at føre spille-hånden ned til handtaget -
foran kroppen
Tiek at tommelfinger hviler på handtagets ene flade side, mens pegefingeren når på tværs af
handtagets anden flade side. Sørg for at spilleren ikke spiller *"4 fo. tytct tranAtag, da det
ofte vil gøre det svært at nå omkring handtaget og ofte vil medføre "stågepandegreb',.
Få spilleren til at pege ketsjeren op mod loftet. Nu skal spileren selv konstat"r. ut fingrene
fra top mod bund af handtaget ligger som følger: pegefinger, tommeltot mellem p"g"fing",
og langemand, til sidst ringfinger og lillefinger, som lukker om håndtaget
Her i starten er det ikke afgørende hvor højt spilleren holder på ketsjeren som udgangspunkt
er det dog en god ide at lære dem at den store "pude" i handfladen s'kal placeres lige o"er
"knoppen" i bunden af ketsjeren, så spilleren kommer til at holde lidt under midten af
handtaget
Sidst men ikke mindst skal der være luft i handfladen, når vi holder udgangsgrebet. Vi
arbejder med at der skal kunne holde en bil i "garagen" mellem tommeitot og pegefinger.
Det sidste gør det væsentligt nemmere at skifte greb efterfølgende. Undgå aJ ui kalder',hotdog-greb",
hvor håndtaget ligger som en pølse dybt inde i brødet i form afen fast lukket
hånd
18

Jonglere til sig selv 3 gange
Her i starten spiller vi en del opad. Det skal sikre 3 ting:
a) såvel baghandsgreb som udgangsgrebet er lettere at fastholde med spil opad end over et net,
hvor det hurtigt udvikler sig til, hvern som kan tage flest, og hvor der "skubbes" til bolden i
stedet for at slå
b) vigtigt at vi lærer dern at rotere i underarmen og ikke i grebet, når de vil bruge
baghandssiden, henholdsvis forhandssiden af ketsj eren
c) den enkelte spiller vil få langl flere boldberøringer og dermed bedre følelse med og kontrol
over ketsjer og bold
Der findes et utal af muligheder for at lave små spil, hvor spilleren skal spille bolden op i luften til
sig selv. Vigtlgt er det her at udfordre spillerne med nye øvelser og ikke lade sig overtale til at spille
kamp efter 5 minutter. Her er nogle af de øvelser vi har brugt:
Spil bolden op i luften for dig selv - brug kun forhånd
Spil bolden op i luften for dig selv - brug kun baghand
Brug skiftevis forhånd og baghand
Brug skiftevis 2 lave og t høj bold
Spil bolden op i luften for dig selv, mens du prøver at komme ned at sidde og op at stå uden
at miste bolden (samme med blot atrøre gulvet, ligge ned o.s.v.)
Spil bolden op i luften, mens du prøver at ffi ketsjeren rundt om maven (samme blot mellem
benene, skifter ketsjer med en makker)
Spil bolden op i luften og rilm den hver anden gang med ketsjeren hver anden gang med
foden, et boldrør i den modsatte hånd m.v.
Udføre en kort baghåndsserv på lavt net (2/3 højde)
Vel vidende at vi allerede har introduceret det korrekte baghåndsgreb for spillerne, har mange svært
ved at håndtere dette korrekt, når de skal udføre den korte baghåndsserv. Det optimale er naturligvis
at de også bruger det korrekte baghåndsgreb i den korte baghåndsserv. Igen kommer vores konkrete
erfaringer med netop begl.nderbørnene ind. Vi har således valgt at lade begynder børnene udføre
den korte baghåndsserv med et i udgangspunktet "forkert" greb. Vore erfaringer er dog, at spillerne
forholdsvis nemt kan flyttes fra dette greb, hvor de holder højt - typisk oveni mærket på ketsjeren,
som på næsten alle ketsjere er placeret parallelt med strengene.
Lær børnene fra starten at stå langt fremme med servelinien, når de skal øve over net. Lær dem også
at holde bolden foran strengene med kortet ind mod strengene, da det giver et renere og mere fladt
slag.
Gennemfør slaget med ketsjerhovedet pegende skrot ned mod gulvet og hele hovedet under barnets
nederste ribben. Lav et kort tilbage- og fremsving, da der ikke skal megen kraft til at lave serven.
I stedet for blot at serve på banen kan følgende øvelser laves:
19

hula-hop serv - bind en hula-hopring fast i f.eks. en basketballkurv, placer barnet i passende
afstand og lad barnet skyde til måls efter ringer. Der kan nemt placeres flere børn på linie og
serve samtidig
servegolf - placer en række hulahopringe eller cirkler med snore, som skal udgøre en
golfbane med hullerne 1 til f.eks. 8. Lad spillerne øve den korte baghandsserv fra hul til hul
sæt en spand op på modsatte side af nettet, hvor serven skal lande. Lad spilleren serve efter
målet. Kan el't. udvides med en snor på netstolpen, hvor bolden skal serves over nettet og
under snoren.
Udføre en Iang forhåndsserv (ikke nødvendigvis specielt lang) på lavt net (213 højde)
Den lange singleserv er typisk et svært slag at udføre for en nybegynder i badminton.
Vi har erfaret at den langt typiske fejl er, at spilleren forsøger at få ketsjeren ud til bolden før denne
slippes. Bolden når således aldrig ned i en højde, hvor ketsjerhovedet naturligt vil komme forbi når
ketsjeren bevæger sig ned forbi benet på serveren.
vi har opnået god succes med "slip-og-slå" metodikken hos begyndere:
Slip og slå metodikken går kort ud på at få spilleren, inde i sit hoved, at sige slip-og-slå. Fra
spilleren siger slip passer det med et - og - før ketsjeren skal føres igennem i et - slå.
Timingen og rytmen i en serv er mindst ligeså vigtig som det rent tekniske, som vil blive
gennerngået i langt større grad på videomaterialet.
Fn måde at ffi spillerne til at indøve timingen i slaget er at give dem bind for øjnene eller blot bede
dem lukke øjnene og så gennemføre slip-og-slå. Mange vil opleve, at de rammer bolden mere rent
og med en højere bue end med åbne øjne. prøv det - det virker.
I stedet for at blot at tæske server af sted er det i lighed med den korte baghåndsserv en god ide at
lave servekonkurrencer, hvor der skydes til mål eller opstille en golfbane.
Skal der skydes til mål efter en spand eller område på baglinien er det en god ide at stille en
forhindring op, som bolden også skal over. Dette for at sikre det lodrette nedfald på baglinien og
ikke blot en lang flad serv.
Udføre et netdrop på lavt net (2/3 højde) i både forhånd og baghånd på bold kastet fra modsat
side
Selvom vi endnu ikke lægger op til, at der skal spilles om point over nettet vil vi øve spillerne i at få
bolden over nettet også i baghandssiden. Dels giver det spilleren en fornemmelse af hvad
badminton går ud på, det fungerer som en introduktion til teknikken og sidst men ikke mindst giver
det mange bøm et "kick" at de slår bolden over nettet og ikke blot spiller med sig selv ved at slå op
i luften.
Fokusområdeme ved netdrop vil være følgende:
- baghands- og forhandsgreb
20

- frern på spilbenet - højrehandsspiller går frem på højre fod. Modsat for venstrehåndsspillere
- rotation i underarm og IKKE i handtag
- handen over ketsjerhovedet ved gennemførsel af slaget (ketsjerhovedet peger skrot nedad
gennem nettet, så ketsjerhovedet får en naturlig vinkel, hvor bolden vil tippe over nettet)
Stil en oplægger på modsat side af nettet og placer spilleren ca. ved servelinien, så han/hun ikke
kommer for tæt på nettet og naturligt vil skulle tage et skridt for at kunne ramme bolden.
Kast bolde skiftevis til forhånd og baghand, som spilleren skal droppe over nettet. Er der ikke plads
til at alle kan stå på en bane, kan samme øvelse laves ved at kasteren har en spand, kurv eller lign.
stående foran sig, som spilleren skal droppe i. Ovenstående 4 fokuspunkter må dog ikke fraviges.
Udføre løft fra nettet på lavt net Ql3 højde) i både forhånd og baghånd på bold kastet fra
modsat side
F Samme forhold som beskrevet vedr. netdrop. Dog skal der nu lægges vægt på at spilleren slår under
bolden og ffir den højt og langt ned bag kasteren på den modsatte side.
Vend allerede her fra starten spillerne til, at løftet fra f.eks. baghåndssiden starter i baghåndssiden
og ikke midt foran spilleren med en stor cirkel til følge.
Ketsjeren peger skrot ned mod gulvet, roteres lidt indad i tilbagesvinget og føres igennem op mod
bolden i fremsvinset.
Modsat sker der i-fo.fr*a"n en rotation udad i tilbagesvin get førketsjeren i fremsvinget føres op
mod bolden.
I lighed med øvelse af serv og drop, kan man her opstille mål spilleren skal slå efter i løftet.
Uden net kan man ligeledes opstille et mål bag kasteren.
Udføre lang baghåndsopsamling på lavt net (2/3 højde) på bold kastet fra neffet
Umiddelbart vil man måske mene, at en høj, lige baghandsopsamling ikke er det slag, som ligger
lige for at tage med i starten, når man skal have en knægt på 6 år til at starte med at spille
badminton, og han nu har bevæget sig ned i hallen sammen med hans mor eller far.
Men det er et super-slag at få hurtigt med ind i indlæringen. Dels er slaget let at udføre for børnene,
dels ffir vi her for alvor trænet baghandsgreb og underarmsrotation. Nok så væsentligt er det, at
spilleren meget hurtigt får sin første succesoplevelse, da han kan slå bolden forholdsvis langt og
allerede på modul 2kan variere den lange lige baghåndsopsamling med en kort krydsopsamling ffa
baghandssiden. Spilleren træner således nogle grundlæggende vigtige egenskaber og udfører
samtidig nogle "fede" slag.
Oplæggeren placerer sig på knæ, på samme side som spilleren, og med ryggen mod nettet - tæt på
nettet.
21

Spilleren placerer sig i baghåndssiden på banen med fronten mod oplægger og net. Fødderne peger,
stort set parallelle, direkte frem mod nettet (skal et ben være lidt foran det andet, skal dette "*."
spilbenet: det højre for højrehandsspilleren og modsat for den venstrehåndede).
Spilleren står i bredstående og med let bøjede knæ, så der sikres en god balance.
Grebet er det "sædvanlige" løse baghandsgreb, som vi gerne vil starte alle baghåndsslagene på
forbanen med.
Spillerens arme holdes foran kroppen, så spilarm, ketsjer og den modsatte arm danner noget der
minder om en cirkel foran kroppen. Da begge albuer ttu "r føtt foran kroppen, har spilleå masser
af luft under begge alme og således optimal "n m" for bevægelse foran kroppen til gennemførelse
af slaget.
Selve slaget vil vi gerne have slået såvel fremad og opad og gerne langt tilbage på banen på den
modsatte side af nettet. Om bolden lander i det lige felt eller L"u-g", rig orr"i mod det ulige felt på
modsatte side er på nuværende tidspunkt ikke af den store betydning.
I gennemførelsen af slagetkaster oplæggeren bolden med et overhandskast fra sin placering på knæ
foran spilleren (bolden skal kastes så den kommer mod spilleren og ikke, som vi tit ser i haller fra
siden af spilleren, da bolden jo netop kommer foran spilliren med korken forrest når vi bevæger os
over i den spillignende situation). Afstanden mellem oplægger og spiller skal være ca.2 meter.
Bolden kastes, for en højrehåndsspiller, mod dennes venstre lår, så tolden i træfuunktet befinder sig
mellem spillerens venstre hofte og venstre knæ.
Spilleren gennemfører slaget ved i tilbagesvinget at rotere ketsjeren indad så den peger skråt ned
mod gulvet mellem venstre ben og venstre arm.
I fremsvinget løfter spilleren højre albue en anelse. Samtidig startes en hurtig rotation udad og
kroppen rettes let op. Det er i denne forbindelse vigtigt at spilleren fra startei lærer, at det er
ketsjeren som, i sin bevægelse under og frern mod bolden, tkul møde bolden og ikke omvendt.
Træfounktet ligger således et stykke foran kroppen. I geruremsvinget føres rotJionen videre udad
og ketsjeren ender med en vinkel skråt op mod loftet i hallen.
Som ved stort set alle disse indledende kan øvelserne gøres mere interessante ved at lade spilleren
skyde til måls efter genstande på banen. Dette kan i denne forbindelse være hula-hop ringe, cirkler
på banen lavet ved hjælp af tov eller for de mere øvede en spand. Lav konkunencer med point.
Udføre løb forlæns, sidelæns og baglæns
For at blive dygtig til at spille badminton skal såvel teknik (arm), taktik (hoved), bevægelse (ben),
det Susiologiske og meltale være på plads. Her i Teknika fokuserer vi næsten udelukkåde på den
tekniske del. Dermed ikke sagt, at de andre områder er mindre vigtige, Vi har dog valgt at dele
tingene op og fokusere på teknisk indlæring i Teknika. Så må *d.. "ll"r vi på et senere tidspunkt
fokusere på de øwige forhold.
Når dette er nævnt skal der her i Teknika også være en del fokus på bevægelse, da den slagtekniske
og bevægelsesmæssige del hænger utrolig tæt sammen i praksis. bvn"..pill"r"n ikke at bringe sig i
22

J
3
position til at udføre slaget teknisk korrekt, er vi stort set lige langt i vores forsøg på at opbygge
spilleren frern mod et højt spillemæssigt niveau via Teknika-systemet'
I en parentes skal det måske her nævnes, at dette specifikt var det område Peter Gade gik ind og gav
os input omkring i vores gennemgang af materialet med ham i foråret 2006.
Allerede på Teknika 1 lægger vi således vægt på at spillerne lærer at løbe forlæns, sidelæns og
baglæns.
Uanset bevægelsesform, skal spillerne lære at afrikle bevægelserne fra forfoden, bruge fodleddet og
søge et lavt tyngdepunkt, således at de får en hurtigere afvikling fra f.eks. spillecentrum ud til et
givent slag, når vi arbejder med mere spillignende forhold.
Der findes trænere som har specialiseret sig i netop disse forhold. Den, uden sammenligning, bedste
vi har mødt på området, er Jan Ramlov fra VBK. Ønsker I som klub eller træner at få kontakt til Jan
kan dette ske gennem os.
Udføre basale benarbejdsøvelser i form af hink på stedet, hop på stedet med spredte og
samlede ben (skiftevis), fremadreffede hop med samlede ben (kænguru) samt spurgt på stedet
Det er vigtigt, at unge spillere hurtigt lærer at bevæge sig rigtigt på badmintonbanen. Derfor har vi
også valgt at lave benarbejdsteknik, som vil stige i sværhedsgrad, eftersom vi bevæger os op på de
senere moduler. På de laveste moduler vil det hovedsageligt være benarbejdsteknik bestående af
quickstepøvelser og simpel benarbejdsteknik ned igennem hallen. Herefter vil benarbejdet blive
mere teknisk, hvor spilleren skal være i stand til at lave retningsbestemt forspændingshop,
tobenshop mv.
Det er vigtigt at spillerne har et lar4 tyngdepunkt, når de spiller badminton. Mange spillere har svært
ved at komme ordentligt ned i benene (ikke mindst piger), hvilket gør at de bevæger sig på stive ben
uden balance. Derfor skal mange af disse quickstepøvelser foregå langt nede i benene, oppe på
tæerne og med bred benstilling.
Øvelsen i dette modul går ud på at lave en quicksteprunde med fire basale bevægelser som spilleren
skal igennem f.eks. 5 gange. Når træneren har gennemgået bevægelserne, så spillerne kender dem,
laves de først langsomt, og ved trænerens signal, laves bevægelsen hurtigt. Træneren begynder
herefter så at lave næste bevægelse langsomt, indtil han laver endnu et signal.
De fire bevægelser er:
1. Spurt på stedet med spredte ben og lavt tyngdepunkt'
2. Hink frem og tilbage på venstre ben og højre ben (skifte ben efter hver runde).
3. Spredte ben, samlede ben, spredte ben...etc. Det er vigtigt, at øvelsen foregår langt nede i
benene, og at der holdes en lille pause, når benene er spredte. Spilleren skal føle, at det er
som at lave et dybt forspændingshop, når benene er spredte. Fødderne skal pege en smule
udad.
4. Der hoppes frem og tilbage med spredte ben og lavt tyngdepunkt (kænguruhop).
23

=4 :t' Mange afbevægelssrne er taget med for at træne afriklingen i fodleddet. Foden er vigtig i
benarbejdet fo1 at lave hurtige fodskifte, når spilleren hrntigt skal ændre retning. Detirågså vigtigt,
når spilleren skal sætte af for eksempelvis at lave et tobensafsæt.
T
24