(www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepa - Illustreret ...

illvid.dk

(www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepa - Illustreret ...

Kære bruger

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website

(www.illvid.dk) og ikke videregives til tredjepart.

Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos.

Mvh

Redaktionen


KeyStone/Getty ImAGeS/All oVer,

r. BenAlI & J. BlAIr/corBIS/ScAnpIx

Pionererne • Teknologien • 150 ÅRS OLIEEVENTYR • rigdommene • kaTasTroferne

STORT

TEma

Olie

– Fra Første til sidste dråbe

Af Ib Salomon. Illustrationer: Henning Dalhoff

69


1858

PeTrolia,

Canada ArcHIVe

1859 Titusville Pennsylvania

1860? Baku, aserbajdsjan

Olieeventyret startede næsten samtidigt flere steder. Men den

første dokumenterede olieboring var i Petrolia, Canada i 1858.

den første olie

1858 For 150 år siden blev verdens gang ændret

ved et uheld. en canadisk forretningsmand ramte

olie ved et tilfælde, og hans kilde blev startskuddet

til en ny verden, opfostret på jordens sorte guld.

Hans navn var James miller Williams (foto), og han

købte noget jord, hvor olie sivede langsomt ud

af overfladen. Han ville opsamle den for at sælge

den som lampeolie – i stedet for olie fra hvaler,

der blev sjældnere og sjældnere. men en dag, hvor

han egentlig bare borede efter vand til arbejderne

ved oliesøerne, boblede råolien med et op af den

15 meter dybe boring mellem valnøddetræerne.

Det blev indledningen til oliens æra, der sendte

verden hovedkulds ind i industrialiseringen, på vej

mod en højteknologisk fremtid. Siden denne første

boring har menneskeheden kæmpet for at finde

og udnytte den dyrebare væske til sidste dråbe.

J

ames Miller Williams var egentlig vognmager.

Han havde købt et lille stykke jord i nærheden

af Ontario i Canada, fordi jorden var lidt speciel.

Flere steder boblede en tyktflydende olie op, som

James Miller Williams håbede at kunne sælge.

I første omgang var han dog mere interesseret i

at skaffe sig rent drikkevand, så i 1858 besluttede

han at bore efter vand. 15 meter nede ramte boret

noget. Men det var ikke vand, der strømmede op fra

undergrunden. Det var olie.

Den lidt tilfældige oliekilde blev starten på

Canada Oil Company og på den moderne olie industri.

Året efter trådte amerikanerne ind i den nye æra, da

enspænderen Edwin Drake besluttede at bore efter

olie. Folk betragtede hans planer som sindssyge, men

ikke desto mindre havde han heldet med sig. Nær

byen Titusville i det vestlige Pennsylvania stødte

hans borehold på olie i 21 meters dybde. På ingen tid

blev byen forvandlet til en heksekedel af aktivitet.

S, fattige landejendomme blev købt for formuer,

og allerede 15 neder efter oliefundet strømmede

olien op fra 75 boringer i området. Meget passende

skiftede en af nabobyerne navn til Oil City.

I starten leverede de mange boringer alt for

meget olie. Efterspørgslen var stærkt begrænset,

så inden længe kostede tønderne til olien mere end

selve olien. Tønderne var den tids emballage, og de

var svære at opdrive, så i olieindustriens barndom

tte olien fyldes i brugte whiskytønder.

Lyset fra den nye olie var som dagslys

Midt i 1800-tallet fandt kemikerne ud af, at olien

bestod af kulstof og brint, og at olien lod sig skille i

en række fraktioner, hvis man destillerede den – det

vil sige, at man først fordampede og siden fortættede

den. En af fraktionerne fik navnet petroleum. Petroleum

viste sig at være uhyre velegnet i lamper. Når

den brændte, afgav den et klart lys, som var langt

bedre end lyset fra vokslys eller andre af den tids

lyskilder. Petroleum var også langt billigere end den

tidens teknik skovl og klud

Før man fandt ud af at raffinere olie

til brug i lamper, blev der udvundet

beskedne mængder olie fra åbne

kilder. olien blev skovlet op eller

vredet ud af tøjstykker, som man

gennemvædede i oliepytterne.

prInceton unIVerSIty preSS


Tårne bankede hul i jorden

Amerikaneren edwin Drake bragte i 1859 uSA ind

i oliealderen, da han begyndte at bore efter olie.

Det viste sig meget hurtigt at være en

endda rigtig god idé. Selv om folk troede,

at han havde mere end én skrue løs,

gik han i gang i skovene i pennsylvania.

til Drakes held virkede hans temmelig

primitive boretårn ganske udmærket.

edwin Drake vidste, at boret skulle kunne

fare op og ned, så han fandt på at bygge et

tårn med fire ben og beklæde det med træ.

Inde i tårnet blev et jernrør banket ned i jorden

igen og igen, så det langsomt borede sig dybere

og dybere ned. Det var hårdt slid, for røret skulle

hæves manuelt. men snart begyndte dampmaskiner at overtage

det meget hårde arbejde. Ideen med boretårnet spredte sig,

og skove af dem stod snart i flere egne af uSA.

Så omkring år 1900 slog en europæisk idé an: I stedet for bare

at hamre boret ned i jorden, begyndte man at lade boret rotere og

på den de gnave sig ned i undergrunden. I takt med at den nye

industri langsomt blev større, vigtigere og ikke mindst rigere, blev

boretårnene af træ efterhånden udskiftet med tårne af stål. takket

være borekroner med diamanter kunne man snart bore gennem

selv den hårdeste klippe, så ingen olie kunne undslippe.

BettmAnn/corBIS/ScAnpIx

hvalolie, mange lamper blev fodret med, og snart

gik petroleumslampen sin sejrsgang verden over.

Nu ville alle have lyset, der var “klart som dagslys“,

som det hed i en reklame. Snart skød olieraffinaderier

op overalt. De var s og ineffektive,

for det eneste produkt, der for alvor kunne afsættes,

var lampeolien. Alt andet blev betragtet som spild.

De s raffinaderier brød ofte i brand, og der var

desuden et enormt spild fra olieboringerne. Den gas,

der strømmede op fra mange borehuller, blev bare

sluppet fri, og mange boringer blev opgivet, så snart

olien ikke længere strømmede op ved egen kraft.

Men der var stadig penge i olien. Masser af penge.

I Pennsylvania skød boretårnene op som svampe på

1858 James

miller Williams

rammer ved et

uheld olie, da han

borer efter vand.

1859 edwin Drake

borer efter olie i

pennsylvania og

starter dermed det

amerikanske olieræs.

1860?

mellem 1846 og

1860 begynder

boringerne i Baku

i Aserbajdsjan.

Edwin Drakes boretårn

blev skabelonen for de

tidlige boretårne. De var

primitive – men virkede.

BettmAnn/corBIS/ScAnpIx

en skovbund. Transporten var dog et stort problem.

Olietønderne blev typisk kørt til den nærmeste

station i hestevogne, og jernbanerne tog sig godt

betalt for at fragte olien ind til byen. Snart opstod

ideen om at sende olien gennem lange rør. Ideen

vakte til at begynde med megen morskab. Den forstummede

dog snart, da det viste sig, at olien sagtens

kunne fragtes gennem en pipeline – også selv om de

første rør var af træ. Jernbanefolkene skumlede til

gengæld over den uhørte konkurrence, og de første

pipelines blev gang på gang udsat for sabotage.

Et hotel i byen Titusville, hvor det amerikanske

olieeventyr begyndte, blev verdens første olie marked.

En af den unge olieindustris aktører hed John D.

hulton archive/getty images/all over

1862 Verdens

første pipeline

til olie anlægges

i canada.

71


72

Takket være olien fra

undergrunden faldt det

store behov for at jage

de olieholdige hvaler.

nortH WInD pIcture ArcHIVeS/AlAmy

1870

John D.

rockefeller

stifter Standard

oil company.

Olieræset reddede kaskelothvalerne

mange steder på Jorden siver olie

langsomt op til overfladen af sig

selv. Den naturlige olie er gennem

flere tusinde år blevet brugt til lidt

af hvert. egypterne brugte olie, når

de balsamerede lig, mens mange

folk brugte olien som medicin.

tyktflydende olie blev brugt

til at tætne skibe eller som mørtel

mellem mursten, og i forbindelse

med mekaniseringen i industrien,

blev olie brugt som smøremiddel.

men først da man opdagede, hvor

god olien var i lamper, kom der fart

Rockefeller. Han var forretningsmand til fingerspidserne,

og han indså snart, at hvis der skulle tjenes

rigtig mange penge, tte man sidde på hele produktionskæden

selv. Han begyndte selv at dyrke de egetræer,

der skulle laves tønder af, ligesom han købte egne tankvogne

og skibe og oprettede egne lagre til petroleum.

Som storkunde forhandlede han sig til klækkelige

rabatter hos jernbanerne, og ikke nok med det: Han fik

også en diskret aftale, der sikrede ham afgifter af konkurrenternes

transporter. I 1870 stiftede han Standard

Oil Company, som opkøbte raffinaderier på stribe over

hele USA, og snart sad John

D. Rockefeller tungt på det

tidens teknik Olien hentes

med skove af boretårne

De første boretårne var af træ, og

boreteknikken primitiv. Senere blev

boretårnene opført af stål, og boret,

et roterende stålrør, blev snart

drevet af dampmaskiner. Industrien

udviklede bor med diamantskær,

som lettere kunne bore gennem

klipper. ramte man oliefelter under

tryk, kunne enorme mængder olie

ofte sprøjte op i ugevis, inden det

lykkedes at kontrollere kilden.

corBIS/ScAnpIx

amerikanske oliemarked.

John D. Rockefeller var i

mange år verdens rigeste

mand, men hele hans multinationale

virksomhed fik et

alvorligt knæk, da den amerikanske

højesteret i 1911 pålagde

virksomheden at splitte

i udnyttelsen af råstoffet. I starten

sad hvalfangerne på markedet for

lampeolie. langt op i 1800-tallet

var det nemlig hvalolie, man

hovedsageligt brugte til belysning.

Det brændte ikke klart og lugtede

fælt, men var billigt og let at skaffe.

men det gik hårdt ud over især

kaskelothvalerne, som blev jaget

overalt. Jo sjældnere de blev, des

højere blev prisen. men da meget

få kaskelotter var tilbage, gjorde

olien sit indtogog reddede dem

ske fra udryddelse.

sig op – den var ganske enkelt blevet for domi nerende.

En dominans som Standard Oils konkurrenter

mente var kvælende for branchen.

Inden da valgte de få tilbageværende producenter

da også at gå sammen om et modtræk mod Standard

Oils dominans. De byggede en mere end 170

km lang pipeline til kysten, så de ikke var tvunget til

at bruge jernbanerne. Den lange pipeline fungerede

upåklageligt og var med til at bane vej for de mange

tusinde kilometer rør, der i vore dage krydser hele

bjergkæder eller baner sig vej hen over havbunden.

Lykkejægerne strømmede til texas

I slutningen af 1800-tallet var oliemarkedet meget

ustabilt. I perioder var der så stor overflod af olie, at

man mange steder bare lod den strømme ud over

marker eller ud i floder. Men industrialiseringen var

godt i gang, så efterspørgslen på bl.a. smøremidler

til maskiner var stigende.

Amerikanerne regnede længe med, at der kun

var olie i Pennsylvania, men efterhånden blev der

bettmann/corbis/scanpix

HennInG DAlHoFF

1878 Verdens første olietanker,

Zoroaster, bygges i Sverige. Den

transporteres til Det Kaspiske Hav.


muSeum oF HIStory AnD

InDuStry/corBIS/ScAnpIx

BettmAnn/corBIS/ScAnpIx

1908 Der bliver

for første gang

gjort et større

oliefund i mellemøsten.

Det sker

i det nuværende

Iran ved masjed

Soleyman-kilderne.

1907 Den første

drive-in-tankstation

åbner i St. louis, uSA.

1901 oliefeltet

Spindletop opdages

i texas. Feltet yder

meget hurtigt 100.000

tønder olie om dagen.

1896

De første spæde skridt

tages ud i vandet af

oliemænd i californien,

Aserbajdsjan og

Den mexicanske Golf.

1892 Det første

tankskib med olie sejler

gennem Suezkanalen.

Inden da tillod kanalen

ikke skibe med olie

i lasten at passere.

Baku i Aserbajdsjan blev

skueplads for et voldsomt

og løbsk olieeventyr.

hulton archive/getty images/ all over

topIcAl preSS AGency/Getty ImAGeS/All oVer

1911 Winston

churchill tager

beslutningen, at

royal navy skal

sejle på olie frem

for kul. resten

af verden følger

hurtigt efter.

Alle kender Alfred nobel, svenskeren, der

opfandt nye sprængstoffer og indstiftede

nobelpriserne. men også hans to brødre,

robert og ludvig, var foretagsomme.

under en rejse til Det Kaspiske Hav

for at købe træ var robert nobel vidne til

det nye og vilde olieboom i området.

enorme formuer blev skabt, olien flød

bogstaveligt talt i gaderne, og røgen fra

de primitive raffinaderier hang over byen.

robert nobel så hurtigt, at området

rummede store muligheder for den rette

mand. Han købte et stykke jord ved Baku.

Der var masser af olie i jorden, og da han

var kemiker af uddannelse, satte han sig

for at udvikle en bedre raffineringsteknik.

Det lykkedes, og i 1875 stod et moderne

raffinaderi færdigt. Det leverede olie af

lige så høj kvalitet som den importerede,

amerikanske petroleum.

ludvig nobel rejste ogtil Baku, og

i 1876 stiftede de to brødre olieselskabet

Branobel. roberts humørsvingninger

1911 Amerikas

højesteret kræver, at

Standard oil splittes

op i flere mindre

selskaber. Det sker for

at bryde selskabets

enorme dominans

på oliemarkedet.

brødrene Nobel skabte

olieeventyr i aserbajdsjan

1913 Henry

Ford starter sin

samlebånds-

produktion af

biler. Syv år efter

er der 8,5 mio.

biler i uSA.

blev dog for meget for de ansatte og

ludvig, der overtog hele driften af deres

olieselskab. Den overdragelse viste sig

hurtigt at være en god idé.

ludvig satte sig for at løse transportproblemerne

i branchen. Han anlagde

hurtigt en pipeline fra sit oliefelt og ind

til byen, og kort tid efter byggede han

verdens første olietanker, Zoroaster, der

var forløberen for nutidens supertankere.

Dynamittens fader, Alfred Nobel, havde

to brødre, Robert og Ludvig, der begge

spillede en vigtig rolle i olieræset.

tHe noBel FounDAtIon

73


1914 Salget af benzin

overstiger for første gang

salget af petroleum til lamper. opdaget olie i undergrunden flere og flere steder

i USA. I Texas var der bid. Endda i voldsom grad.

Under en boring i 1901 begyndte mudder at boble

op fra et borehul. Få sekunder senere blev seks tons

borerør skudt i vejret, op fra hullet. Med et brag blev

mpI/Getty ImAGeS/All oVer

1922 olieindustrien udvikler

“juletræet“, et system af ventiler, som

kan hindre udslip fra olieboringer.

1926 Seismologiske undersøgelser

af undergrunden bliver taget i brug

i den eskalerende jagt på olie.

1930 Verdens dybeste

olieboring åbner. Den er

2900 meter dyb. rekorden

slås dog gang på gang.

1938 Store oliefund

i Kuwait og Saudi-Arabien.

m. DunnInG/Getty ImAGeS

1914-18

1. verdenskrig, den

første “motoriserede“

krig. olie spiller en

afgørende rolle.

tidens teknik Olien

bliver pumpet op

opfindere lancerer den ene

pumpe efter den anden.

De har to forl: De skal øge

trykket i feltet og pumpe olien

op til overfladen. pumpen med

kælenavnet “det nikkende

æsel“ sejrer til sidst.

1943 olie er krigens vigtigste råstof. De allierede

bomber oliefelterne ved ploesti i rumænien. togtet er

et af 2. verdenskrigs mest risikable. oliemangel tvinger

til sidst tyskland til at fremstille syntetisk olie.

m. GArAnGer/corBIS/ScAnpIx

t. GrAHAm/AlAmy

1945 neft

Dashlari i Det

Kaspiske Hav

bygges af

Sovjetunionen.

Det ender som

en hel by på

vandet.

GoSS ImAGeS/AlAmy

1951 Ghawaroliefeltet

i Saudi-

Arabien tages i

brug. Feltet er det

største i verden.

toppen skudt af boretårnet, hvorefter et springvand

af olie stod i vejret. Man havde anslået, at oliekilden

nok ville give 50 tønder olie om dagen, men ud

sprøjtede hele 75.000 tønder i døgnet.

Spindletop blev kilden døbt, og nyheden fik

grundpriserne i området til at eksplodere. Lykkejægere

hastede til, og kort tid senere boede der

16.000 mennesker i området – de fleste i telte. Snart

var den improviserede by hjemsted for både værtshuse,

bordeller og en ekstrem kriminalitet. 2-3 mord

på en enkelt nat var ikke usædvanligt.

neder senere leverede 214 kilder i området

olie. Kilderne lå overalt, en af dem endda på en

kirke gård, og over dem stod en skov af boretårne.

Boreteknikken blev hele tiden forfinet, så man

kunne bore dybere, og da borekronerne fra 1919

blev forsynet med diamanter, kunne de nye roterende

bor gnave sig ned gennem selv de hårdeste

klipper. Ville olien ikke selv strømme op, blev en

boring udstyret med en pumpe, der dels kunne øge

trykket nede i feltet, dels trække olien op.

Men i begyndelsen af 1900-tallet var olieindustrien

igen i krise. Olien var nu så rigelig, at prisen

røg helt i bund, og en ny opfindelse truede med at

få markedet til helt at kollapse: Elektriciteten var i

fuld gang med at gøre sit indtog, og de nye glødelamper

leverede endnu bedre lys end petroleumslamperne.

Det nye lys kunne tændes på en knap og

var ikke brandfarligt ligesom olielamperne.

Allerede i 1902 var der 18 millioner glødepærer,

alene i USA, og snart var det kun på landet, at

petroleumslamperne gav lys i de s stuer. Men en

anden ny opfindelse skulle snart få drejet mundvigene

opad igen på verdens oliebaroner.

Hesteløse vogne gjorde olien populær

Til den skrantende olieindustris held begyndte der

at dukke “hesteløse vogne“ op på vejene. En bil var

endnu et sjældent syn, og folk råbte tit “køb dog en

hest” efter de få bilister, når de kom skrumlende i

deres spinkle køretøjer. Men bilen vandt som bekendt

over hestene i det lange løb, og forbrændingsmotoren

viste sig at være velegnet til at drive de

1960 De olieproducerende

lande, danner

organisationen

opec, der får sit

eget flag.

ullstein bild


Olie/gas til raffinering

7. Olievandet tappes

fra “juletræet”og

sendes til raffinering.

Alt efter boringens

ydeevne kan æslet

hive mellem 5 og 40

liter olievand op

for hvert boreslag.

Pumpestav

Metalhylster

Beton

1967 canada

begynder for

alvor at bruge

oliesand til

fremstilling

af råolie.

Borehul

1. En motor driver

æslets “ben”. Det er en

modvægt, der i cirkler

får æslets hoved til at

bevæge sig op og ned.

2. Borestangen sidder

på æslets hoved, der

pumper op og ned.

3. Borestangen går

igennem “juletræet”, der

er et ventilsystem, hvor

olie og gas tappes fra.

4. Boringen er foret med

cement og metal. I den er

der “boremudder”, en tyk

væske, der forhindrer olien

i at komme for hurtigt op

og dermed sørger for, at

oliekilden ikke løber løbsk.

6. Et stempel

fungerer ligesom

en cykelpumpe.

Det skaber et

undertryk der via

ventiler, får olie og

gas til at løbe op

igennem borerøret.

Olie og gas

trænger

gennem

åbninger

1968 oliefund i

det nordlige Alaska.

Feltet bliver et af

uSA’s vigtigste. Der

anlægges pipeline

på tværs af Alaska.

De nikkende pumper står ofte i rækkevis og vrister

de sidste dråber fra gamle, næsten tørre oliefelter.

det nikkende æsel

trækker olien op

Den har masser af kælenavne: græshoppen, den

tørstige fugl og det nikkende æsel er blot nogle af

dem. Alle navnene dækker over den samme ikoniske,

nikkende pumpe, alle kender fra Hollywoodfilm.

Den blev opfundet i 1925 til at pumpe olie op

fra borehuller, hvor trykket var for lavt til, at olien

selv strømmede op. Den slags borehuller er der

mange af. Alene i uSA drejer det sig om ca. 650.000.

De første pumper blev drevet af dampmaskiner,

men i dag er langt de fleste elektriske. nogle pumper

får dog energi fra den gas, der tit siver op fra boringen.

I det nikkende æsel omsættes motorens rotation

til en lodret pumpebevægelse. Den tunge

kontravægt, der kaldes æselhovedet,

giver med sin vægt ekstra kraft til

Olien

pumpes op

Beton

Ventilhoved

5. Olie og gas

blandet med vand

trænger igennem

mange åbninger i

bunden af borerøret.

Perforeringer

pumpeslagene, og for hvert eneste

pumpeslag hentes der typisk

5-40 liter olieblandet vand op.

Det lyder ikke af meget, men

de nikkende æsler leverer en

betydelig del af verdens olie.

Den samling ventiler, som

det nikkende æsel pumper

igennem, kaldes “juletræet”.

Forlet med ventilerne er

primært at hindre udslip af gas

og olie, men juletræet bruges

ogtil at lede olien hen til en

pipeline eller til at injicere vand

eller gas ned i ældre og næsten tørre

boringer for at holde trykket oppe.

tidens teknik Boret kan dreje om hjørner

De første mange år var olieboringer lodrette, men nye

borekroner gør det muligt at styre boringen, så man kan

bore i hvilken som helst retning, herunder også vandret.

ofte sidder en geolog ved siden af operatøren og rådgiver

om, hvor der skal bores. teknikken betyder, at der oftest

kan hentes langt mere olie op fra feltet.

Spl/FocI


åolie kan være sur,

sød, brun og grøn

De fleste forestiller sig råolie som en sort,

tyktflydende væske. men i virkeligheden er råolie

oftest en brunlig, tyndtflydende væske, og i

enkelte tilfælde har råolien endda et grønligt skær.

olie består af 83-87 procent kulstof, 10-14 procent

brint samt s mængder svovl og har en

energitæthed, der er dobbelt så høj som kul.

råolie opdeles i tre forskellige kategorier, der

bestemmer, hvor i verden den kommer fra, hvor tyk

den er, og hvor meget svovl den indeholder.

råolie kaldes let, hvis

den har en lav tæthed,

mens tyk og tæt olie

kaldes tung råolie.

Inddelingen i vægtfylde

kaldes ApI-tyngden. let

olie er mest værd, fordi

den giver mest benzin

efter raffineringen.

De fleste tror, at

olie er en tyk sort

væske, men sådan

er det ikke altid.

r. BenAlI/corBIS/ScAnpIx

olien inddeles og

i sød og sur. Hvis den

indeholder forholdsvis

lidt svovl kaldes den sød,

mens olie med en større

koncentration af svovl

kaldes sur. Sød olie er dyrere end sur, fordi den lave

mængde svovl gør olien langt bedre for miljøet.

oliens hjemstavn er vigtig, fordi prisen påvirkes

af afstanden fra oliekilden til raffinaderiet.

nogle af de mere almindelige betegnelser for, hvor

olien kommer fra, kan være WtI for nordamerika, Brent

Blend for nordsøen og Afrika, tapis fra malaysia, minas

fra Indonesien eller Dubai-oman for mellemøsten.

Inddelingerne fungerer som en slags økonomisk

lestok for de forskellige oliestandarder, når de

handles på de store oliebørser rundt om i verden.

nye køretøjer, som der allerede i 1912 var 902.000

af alene i USA. Forbrændingsmotoren brugte benzin,

et biprodukt af lampeolieproduktionen. Allerede

i 1914 oversteg salget af benzin salget af lampeolie.

Et helt nyt marked var skabt.

I løbet af få år voksede benzinmarkedet frem. I

første omgang i USA, men efterhånden også i resten

af verden. Indtil da havde benzin været et lige gyldigt

spildprodukt – et produkt, som var så værdiløst, at

det som regel bare blev lukket ud i nærmeste grøft

eller flod. Samtidig blev flere og flere maskiner omstillet,

så de kunne køre på olie frem for kul. Inden

længe begyndte det nye brændstof at vinde indpas

i skibsfarten på bekostning af kul. Tiden var med

OLIEN RaffINERES I fIRE TRIN

3. I tårnet udnytter man det

faktum, at oliens bestanddele har

forskellige kogepunkter. I bunden

ender asfalt og paraffin, der ikke

er flydende ret lang tid, efter det

forlader ovnen, mens gasser der

koger og fordamper allerede ved

minusgrader, tappes fra toppen

af fraktioneringstårnet.

2. Råoliedampen sendes

til et fraktioneringstårn,

der er varmt i bunden og

langsomt bliver koldere,

jo længere man kommer

mod toppen.

Ovn

Fordampet råolie

1. Råolien bliver varmet op

til 400 grader, hvor den snart

kommer i kog og fordamper.

30 °C

Koldeste del af tårnet

150 °C

300 °C

370 °C

Destillationsbakker

400 °C

Varmeste del af tårnet

olien, og markedet blev hurtigt globalt. Ud over de

store amerikanske felter var der fundet enorme

mængder af olie i Aserbajdsjan ved Det Kaspiske Hav.

Felterne lå tæt omkring hovedstaden Baku, og op

mod 200 raffinaderier arbejdede i døgndrift i byen. En

forstad blev kendt som den sorte by, fordi skyer af

sort, oliestinkende røg tit indhyllede byen. Mange

gange løb en boring løbsk, så olien sprøjtede ud over

om givelserne, hvorfra den møjsommeligt tte suges

op. Fra en enkelt boring sprøjtede en tre meter tyk

oliestråle 12 meter i vejret i hele to år.

Den dag i dag er Det Kaspiske Hav, verdens største

indsø, stærkt forurenet af olie, og omkring de store

oliefelter er jordoverf laden svinet til i en grad,


4. Det er kogepunktet, der bestemmer, hvor i tårnet en fraktion fortættes

og bliver til væske. Resultatet er opløsningsmidler og kemikalier til industrien,

benzin, diesel, fyringsolie, lette smøreolier, asfalt og tung fuelolie.

KeyStone/ Getty ImAGeS/All oVer

1973-74 Den første af flere store

oliekriser. Krisen begynder, da opec

beslutter at sænke produktionen.

Gasser til flaskegas

Opløsningsmidler og

industrikemikalier

Lette brændstoffer

Mellemtunge brændstoffer

Tunge brændstoffer

Kemikalier

Lette smøreolier

Tunge brændselsolier

Tykke smøreolier og voks

1975 Storbritannien henter

for første gang olie i nordsøen.

Kogning sørger for, at intet

af råolien går til spilde

De kæmpestore raffinaderier er det sidste afgørende

led mellem olien fra undergrunden og samfundet. når

raffinaderier udefra ser ud som en jungle af rør og flere

rør, er det, fordi raffineringen – eller fraktioneringen,

som den også kaldes – deler olien op i mange vidt

forskellige produkter. Fraktioneringstårnet virker, fordi

oliens bestanddele har forskellige kogepunkter. Ved at

koge og fordampe råolien og sende den op gennem

et fraktioneringstårn, kan man tappe gasserne i toppen

og de tunge komponenter i bunden af tårnet.

råolie indeholder også ofte spor af metaller, og

under raffineringen havner de stort set alle i den tunge

olie. cirka 5 procent af energien i råolien bruges til at

raffinere olien. til gengæld går intet tabt i moderne

raffinaderier. I olieindustriens barndom gik de mange

fraktioner, der ikke kunne sælges, til spilde. lampeolie

og smøreolie var de eneste typer, der kunne afsættes,

så derfor blev blandt andet benzin ofte bare lukket

direkte ud i den nærmeste grøft eller flod.

Bitumen

Tjære, bitumen, beg og asfalt Efter raffineringen er den mørke olie delt op i en hel

regnbue af produkter, der bruges til mange forl.

d. Cairns/getty images/all over

Spl/FocI

Brændselsolie

Tung smøreolie

Medium smøreolie

Let smøreolie

Diesel

Flybrændstof

Benzin

1979 Den største supertanker, verden har

set, søsættes. Seawise Giant er 458,5 meter

lang og vejer over 250.000 tons.

WWW.SHIpS-InFo.InFo

77


78

1991 Kuwaits mange

oliekilder bliver sat i

brand under Golfkrigen.

1989 tankskibet

exxon Valdez går på

grund, og olie forurener

2000 kilometer fredet

kystlinje i Alaska.

1988 167 mennesker

omkommer ved en

voldsom brand på piper

Alpha-boreplatformen.

1986 Det inter-

nationale oliemarked

bryder sammen, prisen

på en tønde olie falder

fra 30 til 10 dollars.

1993 For første

gang importerer uSA

mere olie, end landet

selv producerer.

p.-A. petterSSon/Getty ImAGeS/All oVer

p. JorDAn/AlAmy

Oliefeltet omkring Baku i

Aserbajdsjan ved Det Kaspiske

Hav er stadig et fuldstændigt

ødelagt og trøstesløst sted.

G. luDWIG/corBIS/ScAnpIx

1995 miljøaktivister fra

Greenpeace aktionerer mod

Shell, som vil sænke Brent Spar,

en udtjent boreplatform.

Oliefeberen giver kloden dybe ar

olieindustriens historie er også historien

om en lang række fejltagelser. områder

med store olieforekomster er blevet brugt

til det yderste. Gang på gang er boringer

løbet løbsk eller tankskibe forlist. lange

kyststrækninger er blevet sølet til i olie,

og titusinder af havfugle har mistet livet,

fordi de blev smurt ind i klistret olie.

Det ske værste olieudslip skete helt

bevidst. Det fandt sted under Golfkrigen

i 1991, hvor irakiske tropper lukkede mere

end 12 millioner tønder olie ud i havet

og satte hundredevis af oliekilder i brand

for at sinke de amerikanske tropper.

et ikonisk udslip var supertankeren

exxon Valdez i 1989 skyld i. Det 300 meter

lange tankskib ramte et klippeskær i prince

William Sound i Alaska, hvorefter 260.000

tønder råolie slap ud i sundet. Hele 2000

kilometer fredet kystlinje og tusinder af

fredede dyr blev ramt af forureningen.

I Den mexicanske Golf løb boringen Ixtoc-1

i 1979 løbsk. 3,3 millioner tønder olie løb

ud i havet over ni neder. op til 1000 km

væk skete der skader på rige økosystemer.

I nogle af de mest olierige områder har

olieræset efterladt trøstesløse landskaber,

der næppe nogen sinde kan komme sig.

omkring Baku i Aserbajdsjan er landskabet

fuldstændigt ødelagt efter den nådesløse

jagt på olie. Det Kaspiske Hav har også lidt

slem skade af den voldsomme udnyttelse,

oliefeberen resulterede i, og i dag er hele

regionen et stort rustent ar.

SIPA PreSS/ScAnPIx


BettmAnn/corBIS/ScAnpIx

n.B. FoBeS/nAtIonAl GeoGrApHIc ImAGe collectIon

n.B. FoBeS/nAtIonAl GeoGrApHIc ImAGe collectIon

1996 Den norske troll-platform

bugseres på plads. med sine 472 meter

er det den største menneskeskabte

struktur, der nogen sinde er flyttet.

I 1979 løb den undersøiske boring

Ixtoc-1 løbsk i Den Mexicanske Golf. Olie

sprøjtede op og brændte i ni neder.

Den alvorligste oliekatastrofe i Europa

var, da tankeren Prestige i 2002 gik midt

over i en storm ved Spaniens nordkyst.

Supertankeren Exxon Valdez ramte

i 1989 et skær ud for Prince William

Sound. 260.000 tønder olie slap ud.

T. RichaRdsen/scanpix

2001 Verdens

største borerig

synker ud for

Brasiliens kyst.

så den næppe nogen sinde kan bruges til noget.

Gamle, rustne boretårne, boblende sumpe af olie og

ramponerede olietanke gør området til noget af det

mest mistrøstige, der findes på vores klode.

Mellemøstens olie blev opdaget sent

Omkring år 1900 stammede halvdelen af olien på

verdensmarkedet fra felterne ved Det Kaspiske Hav,

men rundt omkring i verden blev der fundet flere

og f lere felter, og olieselskaberne indledte bitre

kampe om det lukrative råstof, som fik stadig flere

anvendelsesmuligheder. Den kemiske industri fik

efterhånden øje på potentialet i de kæder af kulbrinter,

olien består af. Kulbrinterne viste sig at være

fremragende byggesten til alverdens produkter, og

i dag bruges ca. 10 procent af al olie i den kemiske

industri til bl.a. plast, sæbe og maling.

Under dække af at være arkæologer rejste

geologer fra britiske olieselskaber rundt i landene

omkring Den Persiske Golf og ledte efter olie. For

100 år siden var der gevinst. I høj grad endda. For da

et bor nåede 350 meter ned, sprøjtede en høj søjle af

olie op fra undergrunden, og snart viste det sig, at

Jordens største forekomster af olie befandt sig lige

under ørkenen. I dag regner oliegeologerne med, at

to tredjedele af verdens tilbageværende olie befinder

sig under sandet i Mellemøsten.

Allerede under 1. verdenskrig spillede olien en

vigtig rolle som brændstof, og under 2. verdenskrig

havde olien afgørende strategisk betydning for, hvem

der blev sejrherre. Siden 2. verdenskrig er vores

afhængighed af olie blevet så stor, at olien for alvor

er blevet et politisk våben og en råvare, vi er villige

til at kæmpe for. Ikke alene har olien sat verden i

omdrejninger, den har også gjort os så afhængige, at

alt går i stå uden oliens energi: biler, fly og fabrikker.

Golf krigen i 1990 er endnu et eksempel på, at olie

kan udløse krige og konflikter. Irak invaderede dengang

Kuwait for at erobre landets mange givtige oliekilder,

men efterhånden som irakerne blev trængt

tilbage, satte de over 700 af Kuwaits oliekilder i

brand. Brandene varede i neder.

Olieeventyret fortsætter på dybt vand

De første mange år blev al olie udvundet fra boringer

på land. Tanken om at hente olie op fra havbunden

virkede absurd, men i Californien lagde oliefolk

mærke til, at kilder nær stranden gav mest, så de

begyndte at bore på selve stranden, og i 1896 gik en

lokal entreprenør et skridt videre: Han byggede en

lille platform 90 meter ude i vandet, rejste et bore-

2003 eu beslutter,

at tankskibe i fremtiden

skal have dobbeltskrog.

79


2005 orkanen

Katrina tvinger flere

raffinaderier til at

indstille produktionen.

2008 olie passerer

130 dollars pr. tønde,

en pris, der tidligere

blev kaldt utænkelig.

tårn og fandt en god oliekilde. Andre fulgte snart

hans eksempel, og inden længe strakte broer og

platforme sig 400 meter ud i havet. I 1949 gik

So vjetunionen et skridt videre: Langt ude i Det

Kaspiske Hav anlagde man en hel olieby på pæle

kaldet Neft Dashlari eller Oliesten. Ud over alle de

tekniske anlæg bestod byen af store boligblokke, og

få år senere blev der trukket 14 millioner tønder olie

op om året fra søbunden. I USA blomstrede offshoreindustrien

stadig, og i Den Mexicanske Golf blev den

ene enorme boreplatform efter den anden sendt til

søs for at stikke borerørene i havbunden.

I dag er Den Mexicanske Golf og farvandet ud for

Brasilien de steder i verden, hvor der bores efter olie

på størst dybde. I Den Mexicanske Golf skal der nu

Oliejagten er gået verden rundt

Det store olieræs i det sydlige uSA

er forbi. Det samme gælder ved

Baku i Aserbajdsjan, hvor alle tiders

største olieboom fandt sted. Her

står hele skove af rustne boretårne

tilbage og vidner om, at den vilde

oliefeber engang rasede her.

mod øst har nye områder taget

over. Feberen raser stadig i lande

som Kuwait, Saudi-Arabien, Iran,

Irak og rusland, der producerer

størstedelen af verdens olie. men

også disse felter vil tørre ud, og

borebisserne vil trække videre til

næste store olieeventyr: en fremtid

på dybt vand ud for Brasilien eller

Grønlands kyster – eller ske i

canadas tjæresandsminer.

Antarktis gemmer nok masser

af olie, men er fredet indtil 2048.

2008 Sapphire energy proklamerer, at de

kan producere råolie af alger, der er identisk

med almindelig råolie. 50 millioner dollars

investeres i et alternativ til den sidste olie.

tømte oliedepoter

nuværende oliedepoter

Fremtidens oliedepoter

hentes olie op fra et felt, som befinder sig hele 8000

meter under havbunden. Boreplatformene stod i

begyndelsen på bunden, men med havdybder på

1000 meter eller mere kan det ikke lade sig gøre.

I stedet foregår olieudvindingen nu fra f lydende

platforme eller fra fabrikker på havbunden.

Halvdelen af olien kommer aldrig op

Frem til 1890’erne foregik olieefterforskningen mest

på slump. Man valgte en lovende plads, borede og

håbede. Men efterhånden begyndte olieselskaberne

at ansætte geologer, og opsporing og udvinding af

olie blev en videnskab. Geologerne tegnede kort over

strukturerne i undergrunden og udpegede de steder,

hvor sandsynligheden var størst for at ramme en

“oliefælde”, en tæt struktur, som i millioner af

år havde holdt olien fanget.

Nu er oliebranchen et af de vigtigste arbejdsfelter

for geologer, og metoderne til at opspore felterne

særdeles avancerede. Geologerne er i stand til at

analysere seismiske data i tre dimensioner, og når de

skal opspore nye felter, udfører de uhyre fintfølende

elektromagnetiske linger, der kan afgøre, om et

potentielt reservoir er olie eller bare havvand.

Men selv om oliebranchen er blevet dybt professionel,

den stadig leve med, at man selv i de

bedste oliefelter efterlade mere end halvdelen af

olien. Den er populært sagt ikke til at vriste fri fra

undergrunden. For at pine den sidste olie ud af felterne

har branchen lært sig alverdens krumspring.

Et af de store gennembrud kom, da man blev i stand

til at bore ikke bare lodret, men også vandret. På den

de blev en enkelt boreplatform i stand til at malke

et område på mere end 100 kvadratkilometer.

Meget tidligt begyndte man at pumpe damp eller

vand ned i ældre felter for at øge trykket og dermed

øge indvindingen, og den teknik bruges fortsat.

Verdens kraftigste undervandspumpe skal snart på

arbejde på bunden af Nordsøen, hvor den skal presse

saltvand ned i et oliefelt i håb om at tvinge mere olie

op. Målet er, at 55 procent af olien i Nordsøens felter

skal kunne hentes op i år 2020. Da man for cirka 40

år siden begyndte at udnytte olien i Nordsøen,

lykkedes det til sammenligning kun at høste s

18-20 procent af olien i et givent oliefelt.

Trods de mange anstrengelser er det i mange

oliefelter efterhånden mere vand end olie, der

pumpes op, og flere eksperter mener, at vi er meget

tæt på det tidspunkt, hvor produktionen begynder

at aftage – også selv om der gøres nye fund, og selv

om der pumpes på livet løs fra de gamle felter.

Sapphire energy


tidens teknik Olie

på 3000 meter vand

Det store brasilianske

olieselskab petrobras

lejer halvdelen af alle

de borerigge i verden,

som kan bore på dybt

vand. Selskabet vil

bore efter olie på steder,

hvor havdybden er

3000 meter eller mere.

Det globale, daglige olieforbrug er nu oppe på 87

mil lioner tønder, og efterspørgslen stiger fortsat.

Ikke mindst fordi velstanden stiger i lande som Indien

og Kina, hvor hundrede millioner af mennesker nu

vil leve, som vi gør i Vesten, og derfor anskaffer biler

og andre energikrævende bekvemmeligheder, der

sluger mere og mere af Jordens olie.

Den stigende efterspørgsel kombineret med en

tiltagende økonomisk krise har fået prisen på olie til

at stige til et niveau, der for få år siden blev betragtet

som fuldstændigt utænkeligt for eksperterne.

Samtidig er der kommet langt mere fokus på

bivirkningerne ved brugen af og af brændingen af

olie. Ikke mindst de store udslip af CO2, som påvirker

hele det globale klima, fylder mere og mere.

Måske lakker oliealderen mod enden. Selv fra

Det Internationale Energiagentur (IEA) lyder der nu

nye toner om olien: “Vi skal forlade olien, før den

forlader os,” lyder det fra en talsmand i en nyere

rapport fra organisationen.

Udfordringen er nu at udvikle energikilder, der

har oliens fordele, men ikke dens bivirkninger . Men

det har vist sig at være meget svært at finde en værdig

afløser for den energitætte, fleksible og flydende

energikilde, vi kalder olie, og som har været som en

besættelse for menneskeheden i foreløbig 150 år.

Find mere om emnet på www.illvid.dk

den sidste olie

2008 olie er en fremragende energikilde. Billig, let at få fat i

og transportabel. men den har gjort os så afhængige, at vi nu er

parate til at gå meget langt for at forlænge oliealderen, enten ved

at inddrage nye kilder til olie eller ved at fremstille olien kunstigt.

overalt på jorden leder geologer efter nye oliekilder. Der er

diskussioner på højt plan om, hvorvidt det er tid at søge efter olien

i de fredede områder i Arktis og Antarktis. Samtidig gennemsøges

bunden af de dybe verdenshave med seismiske bølger.

tjæresand og olieskifer kan forlænge oliealderen, for der

er enorme forekomster. men tjæresandet er ikke rigtig olie, og

udvindingen kræver i sig selv meget energi og store indgreb i

naturen. canada har imidlertid enorme områder med tjæresand,

der indeholder op til 20 procent af et forstadium til olie.

Det tjæreagtige materiale i sandet varmes op for at frigive

kulbrinterne, der derefter omdannes til syntetisk råolie. processen

er et forsøg på at fremskynde naturens egen oliefabrik. Det kræver

kolossalt meget vand og energi, og da udvindingen af tjæresand

sker fra åbne miner, efterlades

der store åbne sår i landskabet.

Ikke desto mindre stammer

16 procent af canadas forbrug

af olie allerede nu fra sandet.

Det er muligt, fordi priserne på

konventionel olie er så høje,

at udgifterne til produktionen

alligevel bliver dækket.

udnyttelsen af olieskifer

er endnu beskeden. uSA har

gigantiske forekomster af de

bitumenfyldige stenlag. men

også olieskifer kræver, at de

olieholdige bjergarter varmes

op, så olien frigives.

men når den allersidste

oliekilde er lukket, vil de sidste

dråber af det sorte guld ske

blive vredet ud af skifer i uSA

eller en sandbanke i canada.

Canada udvinder allerede olie

af tjæresand. Men det er en

kostbar olie, der kun er rentabel

på grund af høje oliepriser.

D. lAmont & J. BlAIr/corBIS/ScAnpIx

More magazines by this user
Similar magazines