(www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepa - Illustreret ...

illvid.dk

(www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepa - Illustreret ...

1858

PeTrolia,

Canada ArcHIVe

1859 Titusville Pennsylvania

1860? Baku, aserbajdsjan

Olieeventyret startede næsten samtidigt flere steder. Men den

første dokumenterede olieboring var i Petrolia, Canada i 1858.

den første olie

1858 For 150 år siden blev verdens gang ændret

ved et uheld. en canadisk forretningsmand ramte

olie ved et tilfælde, og hans kilde blev startskuddet

til en ny verden, opfostret på jordens sorte guld.

Hans navn var James miller Williams (foto), og han

købte noget jord, hvor olie sivede langsomt ud

af overfladen. Han ville opsamle den for at sælge

den som lampeolie – i stedet for olie fra hvaler,

der blev sjældnere og sjældnere. men en dag, hvor

han egentlig bare borede efter vand til arbejderne

ved oliesøerne, boblede råolien med et op af den

15 meter dybe boring mellem valnøddetræerne.

Det blev indledningen til oliens æra, der sendte

verden hovedkulds ind i industrialiseringen, på vej

mod en højteknologisk fremtid. Siden denne første

boring har menneskeheden kæmpet for at finde

og udnytte den dyrebare væske til sidste dråbe.

J

ames Miller Williams var egentlig vognmager.

Han havde købt et lille stykke jord i nærheden

af Ontario i Canada, fordi jorden var lidt speciel.

Flere steder boblede en tyktflydende olie op, som

James Miller Williams håbede at kunne sælge.

I første omgang var han dog mere interesseret i

at skaffe sig rent drikkevand, så i 1858 besluttede

han at bore efter vand. 15 meter nede ramte boret

noget. Men det var ikke vand, der strømmede op fra

undergrunden. Det var olie.

Den lidt tilfældige oliekilde blev starten på

Canada Oil Company og på den moderne olie industri.

Året efter trådte amerikanerne ind i den nye æra, da

enspænderen Edwin Drake besluttede at bore efter

olie. Folk betragtede hans planer som sindssyge, men

ikke desto mindre havde han heldet med sig. Nær

byen Titusville i det vestlige Pennsylvania stødte

hans borehold på olie i 21 meters dybde. På ingen tid

blev byen forvandlet til en heksekedel af aktivitet.

S, fattige landejendomme blev købt for formuer,

og allerede 15 neder efter oliefundet strømmede

olien op fra 75 boringer i området. Meget passende

skiftede en af nabobyerne navn til Oil City.

I starten leverede de mange boringer alt for

meget olie. Efterspørgslen var stærkt begrænset,

så inden længe kostede tønderne til olien mere end

selve olien. Tønderne var den tids emballage, og de

var svære at opdrive, så i olieindustriens barndom

tte olien fyldes i brugte whiskytønder.

Lyset fra den nye olie var som dagslys

Midt i 1800-tallet fandt kemikerne ud af, at olien

bestod af kulstof og brint, og at olien lod sig skille i

en række fraktioner, hvis man destillerede den – det

vil sige, at man først fordampede og siden fortættede

den. En af fraktionerne fik navnet petroleum. Petroleum

viste sig at være uhyre velegnet i lamper. Når

den brændte, afgav den et klart lys, som var langt

bedre end lyset fra vokslys eller andre af den tids

lyskilder. Petroleum var også langt billigere end den

tidens teknik skovl og klud

Før man fandt ud af at raffinere olie

til brug i lamper, blev der udvundet

beskedne mængder olie fra åbne

kilder. olien blev skovlet op eller

vredet ud af tøjstykker, som man

gennemvædede i oliepytterne.

prInceton unIVerSIty preSS

More magazines by this user
Similar magazines