Etablering af biogasanlæg på Djursland - Djurs Bioenergi

djursbioenergi.dk

Etablering af biogasanlæg på Djursland - Djurs Bioenergi

Biogasfællesanlæg

Djursland

- etablering af to biogasfællesanlæg ved henholdsvis Grenå og Mørke


foto: carsten wolff hansen

Indhold

Side 3

Side 4

Side 7

Side 8

Side 10

Side 12

Side 15

Biogasanlæg Djursland, v/gårdejer Cay Wulff Sørensen

Biogas er nøglen, v/udviklingskonsulent Carsten Wolff Hansen

Biogasprojektets økonomi, v/statsautoriseret revisor Jens Aarøe

Bedre kvælstofudnyttelse, v/planteavlskonsulent Kristian Furdal Nielsen

Energiafgrøder bliver til biogas, v/biolog Peter Jacob Jørgensen

Sådan kommer det til at fungere, v/biolog Peter Jacob Jørgensen PlanEnergi

Mere end blot biogas, v/konsulent Svend Brandstrup

Djursland Biogasselskab Amba

Formand Cay Wulff Søresen

Kristiansmindevej 1

8500 Grenaa.

Tlf.: 86 32 69 44

Mobil: 40 43 91 47

Næstformand Kristian Thorsen

Svenstrupvej 8

8581 Nimtofte

Tlf.: 86 39 86 00

Lars Kaysen

Ruggårdsvej 16

8400 Ebeltoft

Tlf.: 86 33 64 50

2 Djursland Biogasselskab Amba

Claus Jørgensen

Ringvej 6

Øster Alling

8963 Auning

Tlf.: 86 49 20 60

Jørgen Blach

Ballevej 30

8570 Trustrup

Tlf.: 86 33 47 85

Jens Hjort Jensen

Lyngbyvej 113

8570 Trustrup

Tlf.: 86 33 92 82

Fra generalforsamlingen den

27. januar 2005 i Djursland

Biogasselskab Amba.

Ansvarshavende redaktør:

Carsten Wolff Hansen

Grønt Netværk

Markedsplads 6

8961 Allingåbro

Tlf.: 86 48 04 81

cwh@landboforening.dk

Sekretariat:

Svend Brandstrup Hansen

Brandstrup Consult

Kattegatvej 3

8500 Grenaa

Tlf.: 86 30 17 55

sbrandstrup@stofanet.dk

Hjemmeside:

www.djursbioenergi.dk

Rådgiver:

PlanEnergi, tlf.: 96 82 04 00

www.planenergi.dk

Layout:

BioPress, tlf. 86 17 34 07

Forsidefoto:

Torben Skøtt/BioPress

Tryk:

CS Grafisk, marts 2005


foto: torben skøtt/biopress

Biogasanlæg Djursland

Der ligger et gennemarbejdetbeslutningsgrundlag

bag bestyrelsens

opfordring til landmændene

om at tilslutte

sig biogasprojektet.

Af Cay Wulff Sørensen

På generalforsamlingen den

27. januar 2005 blev bestyrelsens

forslag om projektering og

igangsætning af biogasprojektet

vedtaget med stort flertal.

Der ligger et meget grundigt og

gennemarbejdet beslutningsgrundlag

bag bestyrelsens anbefaling.

Så tak for opbakningen

- som vi vil forsøge at leve

op til.

For at give den enkelte andelshaver

bedst mulig grundlag

for at træffe sin beslutning om

deltagelse, har bestyrelsen udarbejdet

dette hæfte. Vi ønsker,

at hver enkelt landmand

denne måde får et godt og fyldestgørende

grundlag for sin

beslutning. Bestyrelsens udgangspunkt

har været, at der

med baggrund i de forudgående

undersøgelser, forhåndstilsagn

og tilbud fra diverse leverandører,

skulle kunne sandsynliggøres

et økonomisk

bæredygtigt grundlag. Det mener

vi nu er opfyldt, og vi har fået

gennemregnet det meget

omfattende materiale af flere

rådgivere. Der bliver ikke tale

om et “guldrandet” papir der

kan handles, men om en aftale,

som det er bestyrelsens holdning

bør følge den enkelte

gård.

Biogasprojektet er en væsentlig

fremtidssikring af de tilsluttede

landbrugs muligheder

for bevarelse og udvidelse af

husdyrproduktionen, fordi der

ved behandling af husdyrgødningen

i biogasanlæggene, og

ved anvendelsen af den afgassede

biomasse løses væsentlige

miljøudfordringer ved vores

produktion. At der samtidig

produceres en naturgødning,

som er bedre for afgrøderne

end ubehandlet husdyrgødning,

og som lugter væsentlig

mindre ved udbringning, “må vi

jo tage med”.

600 kr./dyreenhed

Som selskabets startkapital

skal der indbetales 600 kr. pr

dyreenhed (DE). Den maksimale

garanti kan dog ikke overstige

250.000 kr. pr. andelshaver.

Det er et beløb som ikke

bør forskrække en moderne

virksomhedslandmand og kan

vel sammenlignes med at købe

et par hektar jord!

For behandlingen af husdyrgødningen

skal betales 5 kr. pr.

m 3

. For husdyrgødning, som

ønskes videreformidlet til anden

aftager, betales 15 kr. pr. m 3

.

Planteavlere som ønsker at anvende

afgasset biomasse skal

ligeledes betale 5 kr. pr. m 3

leveret

i markkanten eller i en

tank. Biogasselskabet står for

al transport og vil etablere de

nødvendige opbevaringstanke

hos interesserede planteavlere.

Disse omkostninger bør heller

ikke være afskrækkende set i

lyset af at den afgassede biomasse

har en merværdi i marken

7-15 kr. pr. m 3

.

Alle landmænd, som har bidraget

økonomisk til projektet,

kan tilmelde sig med de gødningsmængder,

der er indgået i

beregningerne. Ønskes større

mængder med, vil bestyrelsen

undersøge om det er muligt at

imødekomme sådanne ønsker.

Ligeledes vil bestyrelsen behandle

ansøgninger fra nye andelshavere

ud fra anlæggenes

“Som selskabets startkapital skal der indbetales

600 kr. pr dyreenhed (DE). Den maksimale

garanti kan dog ikke overstige 250.000 kr. pr. andelshaver.

Det er et beløb som ikke bør forskrække en moderne

virksomhedslandmand og kan vel sammenlignes

med at købe et par hektar jord!

kapacitet og de økonomiske

muligheder.

I indledende forhandlinger

med Århus Amt er givet håndslag

, at arealer som nu bruges

til udbringning af husdyrgødning,

fortsat skal kunne

bruges som udspredningsareal.

Amtet har udtrykt forståelse

for de miljømæssige fordele

ved anvendelse af afgasset

biomasse.

Ethanolproduktion

Placering af det ene af biogasanlæggene

ved Fornæs, tæt

ved Grenaa Havn, åbner

sigt mulighed for etablering af

en bioethanolproduktion baseret

halm og afgasset biomasse

med en helt nyudviklet

teknologi. Bestyrelsen har holdt

et sonderende møde med

Danmarks Tekniske Universitet

om disse ideer. Der skal i givet

fald bruges 300.000 tons halm

årligt, og bestyrelsen vil arbejde

at der sikres en konkurrencedygtig

pris til landmændene

denne meget store mængde

halm.

På vegne af bestyrelsen vil jeg

udtrykke håb om, at dette hæfte

giver et tilstrækkeligt grundlag for

beslutningen den enkelte bedrift.

God læselyst!

Cay Wulff Sørensen er gårdejer

og formand for Djursland Biogasselskab

A.m.b.a.

Djursland Biogasselskab Amba 3


Biogasanlæggene kan være

med til at sikre en omfordeling

af næringsstoffer i lokalområdet

til gavn for både miljøet og

landbruget. Planteavlevere, der

ønsker at modtage gødningen

fra biogasanlæggene skal betale

5 kr. pr. m 3

og selv stå for

udbringningen. Det er en god

forretning, da værdien af den

afgassede biomasse i rene

næringsstoffer er over 50 kr.

pr. m 3

. Biogasanlæggene vil

etablere det nødvendige antal

lagertanke hos planteavlsbedrifter

med aftaler om at aftage afgasset

biomasse.

Biogas er nøglen

Både for landbruget og

det øvrige samfund er

der mange positive

aspekter i at etablere

biogasanlæg. Anlæggene

producerer CO 2 -

neutral energi, de forbedrer

miljøet i landområderne

og de giver

en bedre udnyttelse af

næringsstofferne.

foto: torben skøtt/biopress

4 Djursland Biogasselskab Amba

Af Carsten Wolff Hansen

Både Djursland og i Kronjylland

arbejder bestyrelser

valgt af landmændene med

biogasplaner. I begge områder

ser det nu ud til, at der er gode

muligheder for at planerne kan

realiseres. Det er der mange

positive aspekter i set både

med landbrugets og det øvrige

samfunds øjne. På Djursland

forventes etableret to anlæg

og i Kronjylland et. Under forudsætning

af nøje styring og

optimering er driftsøkonomien i

anlæggene rentabel.

I et biogasanlæg omdanner

bakterier det organiske stof i

gylle, afgrøder og affald til gas,

som via en motor laves til elektricitet

og varme. Energien sælges

til elnettet og ca. halvdelen

af varmen bruges i biogasprocessen,

mens resten sælges

som fjernvarme.

Energi og miljø

Forarbejdningen af de forskellige

biomasser er gavnlig for miljøet

flere områder. Set i et landbrugsmæssigt

perspektiv er

den primære fordel, at kvælstofindholdet

i gødningen, fra

alle typer af husdyrbrug, bliver

mere tilgængeligt for planterne,

foto: torben skøtt/biopress

når det senere skal bruges

markerne.

Når husdyrgødning, energiafgrøder,

slam fra rensningsanlæg,

restprodukter fra spritfremstilling

og slagteriaffald

blandes, produceres der samtidig

en naturgødning, som er

bedre afbalanceret efter planternes

behov for forskellige

næringsstoffer end rågylle og

fast staldgødning er. Det betyder,

at risikoen for tab af næringsstoffer

til drikkevandet og

vandmiljøet nedsættes betydeligt,

samtidig med at der nyttiggøres

affald og spares resur-

Regeringen har sikret en afregningspris

el de første 10 år

60 øre pr. kWh. Herefter falder

prisen til 40 øre pr. kWh de

næste 10 år.

ser. Det er godt for landbrugets

økonomi og for næringsstofhusholdningen

i samfundet.

Den naturlige og vedvarende

energiproduktion medvirker

til besparelser de fossile

brændstoffer og bidrager til reduktion

af CO 2 udledningen til

gavn for klimaet.

Regeringen har sikret en afregningspris

el de første 10

år 60 øre pr. kWh. Herefter

falder prisen til 40 øre pr. kWh

de næste 10 år.

Et moderne biogasanlæg er

bygget så det lugter mindre

end f.eks et rensningsanlæg

eller en gård med husdyrproduktion.

Afhentning af biomasse

Landmændene, som har deltaget

i finansieringen af forundersøgelse

og projekteringsfase,

er sikret deltagelse. Det betyder,

at de får afhentet al deres

husdyrgødning og får den

mængde afgasset biomasse

tilbage, som de skal og må

bruge markerne. Omkostningerne

ved denne transport

dækkes af biogasselskabet.

På den enkelte bedrift skal

der være mulighed for afhentning

af 32 m 3

frisk omrørt gylle

fra en lukket forbeholder pr.


foto: torben skøtt/biopress

gang. I forbindelse med hver

afhentning medbringes afgasset

biomasse til en lagertank.

Det er vigtigt, at denne lagertank

har en effektiv overdækning,

så der ikke tabes kvælstof

ved fordampning.

Der skal betales 5 kr. for behandling

af hver m 3

husdyrgødning,

men der er en betydelig

merværdi ved brug af afgasset

biomasse marken i forhold

til brug af rågylle.

Flere næringstoffer

For alle husdyrbrugstyper -

undtagen fjerkræbrug - fås flere

næringsstoffer retur pr. m 3

biomasse,

end der leveres. Alligevel

er det vanskeligt at give et

præcist bud , hvor stor merværdi

der er for den enkelte

landmand. På al landbrugsjord,

som tidligere har været gødet

med husdyrgødning, vil gødningstildelingen

blive bedre afbalanceret

efter planternes behov,

hvilket har udbyttemæssig

betydning både ved overforsyning

og underforsyning af forskellige

næringsstoffer.

Erfaringsmæssigt vil behovsbestemt

tildeling af fosfor f.eks.

kunne nedsætte problemer

med manganmangel. Gødningen

vil få et lidt højere indhold

af svovl, som mange landmænd

nu må tilføre i handelsgødning

for at undgå underforsyning.

Som følge af anvendelse af

store mængder spøl fra spritfremstilling

tilføres gødningen

betydelige mængder kalium,

foto: torben skøtt/biopress

Når gyllen er afgasset nedsættes

risikoen for fordampning af

kvælstof ved udbringning

markerne, hvilket er positivt i

forhold til vandmiljøet, heder,

overdrev og andre følsomme

områder.

som i dag også må købes ind

som handelsgødning mange

bedrifter. Den gennemsnitlige

merværdi er af flere eksperter

sat til mellem 7 og 15 kr. pr.

m 3

biomasse. Landmænd som

ønsker, at biogasanlægget skal

afsætte overskydende gylle til

andre landmænd, skal desuden

betale 15 kr. pr. m 3

for

dette, hvilket primært skal

“Det er skønnet, at

biogasprojekterne

vil reducere lugtgenerne

ved udbringning af husdyrgødning

med ca. 50 %.

Reduktionen kan blive

endnu større, hvis flere

husdyrbrugere blev tilmeldt.

dække ekstra lager- og transportomkostninger.

Når afgasset biomasse fra et

biogasanlæg bringes ud

markerne er gødningen tyndere

og lugter væsentligt mindre og i

kortere tid end rågylle. Det er

skønnet, at biogasprojekterne

vil reducere lugtgenerne ved

udbringning af husdyrgødning

med ca. 50 %. Reduktionen

kan blive endnu større, hvis

flere husdyrbrugere blev tilmeldt.

Når gødningen er mere

tyndtflydende, nedsættes risikoen

for fordampning af kvælstof

ved udbringning markerne,

hvilket er positivt i forhold

til vandmiljøet, heder,

overdrev og andre følsomme

områder.

Deklareret gødning

På grund af input at næringsstofresurser

fra rensningsanlæg

og industrivirksomheder kan

der tilbydes en veldeklareret

naturgødning med et afstemt

indhold af fosfor og kalium til

planteavlsbedrifter, som hidtil

helt eller delvist har været afhængig

af indkøbt handelsgødning.

Disse modtagere af gødningen

fra biogasanlæggene

skal betale 5 kr. pr. m 3

og selv

stå for udbringningen. Det er

en god forretning, da værdien

af den afgassede biomasse i

rene næringsstoffer er over 50

kr. pr. m 3

. Biogasanlæggene vil

etablere det nødvendige antal

lagertanke hos planteavlsbedrifter

med aftaler om at aftage

afgasset biomasse.

“Som følge af anvendelse

af store

mængder spøl fra spritfremstilling

tilføres gødningen

betydelige mængder

kalium, som i dag også

må købes ind som

handelsgødning mange

bedrifter. Den gennemsnitlige

merværdi er af

flere eksperter sat til mellem

7 og 15 kr. pr. m 3 biomasse.

I biogasprojektet bliver al

biomasse opvarmet til 70 grader

inden det indgår i biogasprocessen.

Herved slås sygdomskim

og ukrudtsfrø ihjel.

De praktiske erfaringer viser, at

det med tiden medfører en højere

sundhedstilstand hos både

svin og kreaturer og et mindre

behov for ukrudtsmidler i markbruget.

På lang sigt vil det indirekte

medføre en højere grad

af fødevaresikkerhed for forbrugerne.

Energiafgrøder

Biogasprojekterne åbner også

mulighed for produktion af

energiafgrøder som et helt nyt

forretningsområde for landmændene.

Fremover bliver

landbruget i endnu højere grad

energiproducenter, end de er i

dag i form af halm til fjernevarme.

Energiafgrøderne skal økonomisk

kunne konkurrere med

afgrøder til foder, hvilket sikres

ved en afregningspris ca.

45 øre pr. kg tørstof. Energiaf-

For alle husdyrbrugstyper -

undtagen fjerkræbrug - fås flere

næringsstoffer retur pr. m 3

biomasse

end der leveres. På al

landbrugsjord, som tidligere har

været gødet med husdyrgødning,

vil gødningstildelingen blive

bedre afbalanceret efter

planternes behov, hvilket har

udbyttemæssig betydning både

ved overforsyning og underforsyning

af forskellige næringsstoffer.

Djursland Biogasselskab Amba 5


Landmænd kan også få aftaler

om at få afhentet separeret gylle.

Med en mobil enhed separeres

gården. Den tynde

del bliver i lagertanken, mens

den tykke del tages med til biogasanlægget.

På den måde

kan der opnås lempelser af de

lovmæssige krav til hvor meget

jord, der skal ejes i forhold til

husdyrproduktionen.

6 Djursland Biogasselskab Amba

grøder kan være alle typer afgrøder,

som kunne bruges til

kvægfoder, som f.eks. helsædsensilage,

majsensilage og

græsafgrøder. Disse afgrøder

vil kunne dyrkes med et lavt

forbrug af sprøjtemidler og

gødning, da afgrødekvaliteten

har mindre betydning, end når

der dyrkes foder til husdyr, og

vil især planteavlsbrug give

nye sædskiftemæssige muligheder.

Der vil utvivlsomt de

kommende år ske en udvikling

af dyrkningskoncepter og nye

afgrøder, som er tilpasset til

Biogassens betydning for miljøet og samfundet

foto: techras miljø

• Mindsket emission af kultveilte, lattergas og metan

– svarende til en reduktion i alt ca. 47.200 t CO 2 -

ækvivalenter pr. år, ca. 94 kg CO 2 -ækv. pr. ton biomasse,

eller ca. 0,2 % af Danmarks Kyoto-forpligtigelse

Mindskede lugtgener ved gylleudbringning

– skøn: en halvering Djursland

Mindsket N-tab: potentielt i alt ca. 250 ton pr. år

– svarende til ca. 17 kg pr. tilmeldt ha, eller ca. 3 kg pr.

ha landbrugsjord Djursland

Bedre udnyttelse af P og K

– mindre tab og mindre import

Mulighed for omfordeling af næringsstoffer

– mindre belastning af miljøfølsomme arealer

Nedbrydning af miljøfremmede stoffer i slam og husdyrgødning

Miljøvenlig biomasseproduktion følsomme og andre

arealer

– mindre vind- og vanderosion, bedre forhold for vildtet

og mindre pesticidforbrug

Øget beskæftigelse

– ca. 140 mandår i anlægsfasen og ca. 10 fuldtidsbeskæftigede

i driftsfasen plus merbeskæftigelse i landbruget.

denne nye afsætningsmulighed

for markafgrøder.

Perspektiver

Det er planen senere at udbygge

projekterne med rørtransport

af gylle for at nedsætte omkostningerne

og miljøbelastningen

ved transport. I så fald bliver

det også muligt at udbringe gylle,

som tappes direkte fra rørledningen

og pumpes via fladslanger

ud til en udlæggervogn.

Afstanden fra rørledningen til

marken kan være flere kilometer.

Landmænd kan også få aftaler

om at få afhentet separeret

gylle. Med en mobil enhed separeresgården.Dentynde

del bliver i lagertanken, mens

den tykke del tages med til biogasanlægget.

På den måde kan

der opnås lempelser af de lovmæssige

krav til hvor meget

jord, der skal ejes i forhold til

husdyrproduktionen. Tørstofdelen

fra separationen vil øge biogasproduktionen

i forhold til

brug af almindelig gylle. Lignende

lempelser kan opnås, hvis

man får “sin” gylle separeret

anlægget. På et senere tidspunkt

kan højteknologisk separation

kobles , hvis det findes

økonomisk interessant.

For landbruget betyder disse

mange samfunds- og miljømæssige

fordele og muligheder,

at det forventes, at husdyrbruget

sikres fortsat eksistens

og muligheder for udvidelser.

Udover de allerede nævnte mil-

jøfordele kan et biogasanlæg

medvirke til flytning af næringsstoffer

fra områder med høj

husdyrintensitet til områder

med få eller ingen husdyr, og til

områder uden drikkevandsinteresser

og til områder som betragtes

som mere robuste i forhold

til intensiv landbrugsdrift.

Håndteringen af slam fra

rensningsanlæg vil også via

biogasprojekterne løses væsentligt

mere miljøvenligt end

det sker nu, hvor der hvert 3. år

udbringes slammængder, der

dækker afgrødernes fosforbehov

i tre år. Det vil være bedre

for miljøet hvert år at tilføre det

som planterne bortfører. Biogasanlæggene

bliver opført så

mælkeproducenter og økologer

ikke får gødning retur med indhold

af slam.

De to biogasprojekter har

også beskæftigelsesmæssige

perspektiver. Efter etableringsfasen

skal der bruges personale

til drift og organisering af

transport, i alt ca. 5 personer

pr. biogasanlæg.

Underleverandører opnår

betydelig ekspertise og vil

sandsynligvis kunne sælge og

eksportere viden og udstyr til

andre projekter både inden- og

udenlands. Flere firmaer i lokalområdet

har allerede betydelig

erfaringer området.

Carsten Wolff Hansen er ansat

i Grønt Netværk, Djurslandsog

Kronjyllands Udviklingsråd.


Biogasprojektets økonomi

Budgettet for Djursland

Biogasselskab Amba er

baseret et realistisk

grundlag. Den væsentligste

forudsætning er

elprisen, som er fastlagt

i lov om elforsyning for

en 20-årig periode.

Af Jens Aarøe

Ved udarbejdelse af flerårige

budgetter til brug for investeringer

i nye projekter er det nødvendigt

at opstille forudsætninger

grundlag af gældende

lovgivning og den udarbejdelsestidspunktet

kendte teknologi

og skønnede markedsforhold.

Til brug herfor har Ingeniørfirmaet

PlanEnergi udarbejdet

tekniske og økonomiske

beregninger som sammen med

de af bestyrelsen indsamlede

oplysninger har dannet grundlag

for opstilling af forudsætningerne

for det flerårige budget.

Vi vil i det efterfølgende kommentere

nogle af de opstillede

forudsætninger.

Den væsentligste forudsætning

er elprisen, som er fastlagt

i lov om elforsyning til 60 øre

pr. kWh i en periode 10 år. I

de følgende 10 år udgør prisen

40 øre pr. kWh. I budgettet arbejdes

der med en prisudvikling

/inflation 3 % p.a. Vi har

forudsat at de 40 øre pr. kWh,

vil blive forhøjet så de i købe-

kraft i 2016 vil svare til 40 øre i

2006 priser.

I budgettet er det forudsat at

de landbrug, der er andelshavere

i biogasselskabet, betaler

5 kr. pr. tons gylle og dybstrøelse,

der afleveres til afgasning.

Dereribudgettetregnet

med indkøb af bioafgrøder for

en pris af 45 øre pr. kg. tørstof

svarende til ca. 135 kr. pr. tons

leveret materiale. Dette åbner for

alternative vekselafgrøder, når

markplanen skal udarbejdes.

Der skal transporteres store

mængder gylle, hvorfor transportudgifterne

er væsentlige for

økonomien. Der er i budgettet

arbejdet med en pris 20 kr.

pr. tons gylle som dækker udgiften

til at hente gyllen og bringe

den afgassede gylle tilbage.

Der er tale om betydelige investeringer,

der i hele tusinde

kroner fordeler sig således:

Bygninger 25.600

Plansilo 2.320

Motorer 32.400

Procesanlæg m.v. 94.894

Diverse 3.000

Byggerenter 3.164

Investeringen forventes finansieret

ved etablering af en egenkapital

12.000.000 kr. og

ved optagelse af et lån i KommuneKredit

118.500.000

kr. til 4,3 % i rente p.a. med afvikling

over 20 år samt et banklån

30.878.000 kr. til 6 % i

rente p.a. med afvikling over 10

år. Et indestående i banken forventes

forrentet med 3 % p.a.

Budgettet omfatter 15 år. Vi

har i tabel 1 valgt at vise enkelte

udvalgte tal fra budgettet i

hele tusinder.

Vi har følgende bemærkninger

til budgettet:

Som helhed er det vort indtryk,

at budgettet er baseret

et realistisk grundlag. Dog skal

det anføres, at opfyldelsen af

budgettet i væsentlig omfang

er afhængig af, at elprisen - i år

11 efter igangsætningen (2016)

jf. lov om elforsyning 40 øre

pr. kWh - løbende bliver fremskrevet

med udviklingen i inflationen

skønnet til 3 % p.a.,

svarende til at elprisen udgør

53,8 øre pr. kWh i 2016 priser.

Hvis elprisen kun udgør 40 øre

Resultatopgørelse 2006 2010 2015 2016 2019

Omsætning 45.696 46.617 50.167 46.674 51.003

Resultat før afskrivninger 18.643 16.169 14.869 10.317 1.274

Resultat før renter 9.164 6.689 5.389 838 1.795

Resultat før skat 2.304 1.709 3.075 -914 1.135

Balance

Anlægsaktiver 151.899 113.981 66.585 57.105 28.667

Omsætningsaktiver 6.002 23.669 43.498 46.094 56.958

Langfristet gæld 143.178 115.155 71.537 65.660 46.470

Egenkapital 14.304 22.123 38.194 37.280 38.872

foto: carsten wolff hansen

Direktør Frank Rosager fra Xergi

(tv) og bestyrelsesformand for

Djursland Biogasselskab

A.m.b.a., Cay Wulff Sørensen,

indgår betinget aftale om opførelsen

af de to biogasanlæg.

i 2016, vil resultatet for år 2016

blive forringet med 8,4mio kr.

Elprisen er politisk fastsat,

hvorfor det vil være op til politikerne

at sørge for, at elprisen

længere sigt vil muliggøre

en rentabel drift af biogasanlæg

og dermed bidrage til reduktionen

af CO2 udledningen.

Afslutningsvis skal vi anføre,

at budgettet relaterer sig til

fremtiden, og som følge heraf

kan virkes i både positiv og

negativ retning af uforudsete

begivenheder og hændelser,

hvorfor vi ikke med sikkerhed

kan udtale os om, hvor tæt de

realiserede tal vil ligge budgettet.

Jens Aarøe er statsaut. revisor

hos Knud Robæk's Eftf. Statsautoriseret

Revisionsselskab.

Tabel 1. Enkelte udvalgte tal fra

budgettet i hele tusinder. Opfyldelsen

af budgettet er afhængig

af, at elprisen - i år 2016 jf.

lov om elforsyning 40 øre pr.

kWh - løbende bliver fremskrevet

med udviklingen i inflationen

skønnet til 3 % p.a., svarende til

at elprisen udgør 53,8 øre pr.

kWh i 2016 priser. Hvis elprisen

kun udgør 40 øre i 2016, vil resultatet

for år 2016 blive forringet

med 8,4 mio kr.

Djursland Biogasselskab Amba 7


Teoretisk set er der risiko for

større ammoniakfordampning

fra afgasset biomasse, men erfaringerne

viser, at fordampningen

ofte er lavere, da biomassen

hurtigere trænger ned i jorden.

Bedre kvælstofudnyttelse

Planterne kan lettere

optage kvælstof fra gylle,

der har været behandlet

i et biogasanlæg

end i rå gylle. Derved

reduceres udvaskningen

af kvælstof og

landmanden sparer

penge køb af handelsgødning.

foto: torben skøtt/biopress

8 Djursland Biogasselskab Amba

Af Kristian Furdal Nielsen

En væsentlig fordel ved at afgasse

husdyrgødning er, at

kvælstoffet i gødningen opnår

en øget plantetilgængelighed. I

selve afgasningsprocessen frigives

organisk bundet N og er

derefter ammoniumform.

Andelen af det totale kvælstofindhold,

der er ammoniumform,

varierer mellem de forskellige

husdyrgødningstyper.

Typiske værdier er: svinegylle

70-75 %, kvæggylle 55-60 %

og dybstrøelse 20-35 %. Ved

afgasset biomasse er ammoniumandelen

oppe 75-85

%, uanset hvad der er fyldt i

biogasanlægget.

Ammonium er umiddelbart

tilgængeligt for planterne i modsætning

til organisk bundet

kvælstof, da det ikke skal omsættes

af jordens mikroorganismer

først. Derfor kan førsteårsvirkningen

af husdyrgødning

som tommelfingerregel sættes

til indholdet af ammoniumkvælstof.

Ved at afgasse f.eks. dybstrøelse

øges udnyttelsen af

kvælstoffet derfor fra ca. 30 %

til 80 %. Selvfølgelig reduceres

eftervirkningen de efterfølgende

år, men en del af det kvælstof,

der ikke udnyttes første år, vil

blive tabt ved udvaskning. Afgasning

af dybstrøelse er derfor

en effektiv måde til at reducere

udvaskning fra landbrugsjord.

Ved de andre typer husdyrgødning

er der også en gevinst

at hente, men den er selvfølgelig

mindre end ved dybstrøelse.

Desværre har ammonium

den kedelige egenskab, at det

kan fordampe som ammoniak

og derfor mistes. Risikoen for

et større tab ved ammoniakfordampning

er derfor teoretisk

større for afgasset biomasse,

men erfaringer og forsøg viser,

at biomassen i kraft af, at den

er mere tyndtflydende, trækker

hurtigere ned i jorden og fordampningen

derfor ofte er lavere.

“To ting er dog helt

sikre. Alle vil have

mulighed for at give mere

plantetilgængeligt kvælstof

pr. ha. og i gennemsnit

vil kvælstofudvaskningen

blive reduceret.

Lovgivningen

Det lovgivningsmæssige krav til

kvælstofudnyttelsen i afgasset

biomasse fastsættes ud fra udnyttelseskravene

til de biomasser,

der tilføres anlægget. Hvis

et biogasanlæg modtager:

1000 kg med udnyttelseskrav

75 % (svinegylle)

1000 kg med udnyttelseskrav

70 % (kvæggylle)

1000 kg med udnyttelseskrav

45 % (dybstrøelse/

spildevandslam/energiafgrøder),

– så får den afgassede gylle et

udnyttelseskrav 63 %. I dette

projekt Djursland er udnyttelseskravet,

baggrund af

de tilmeldte mængder og typer

af biomasse, beregnet til ca.

65 %. Derfor vil en landmand,

der levere 1.000 kg kvælstof til

biogasanlægget som svinegylle

og får 1.000 kg kvælstof tilbage

som afgasset biomasse lovligt

kunne købe 1000 × 0,75 -

1000 × 0,65 = 100 kg kvælstof

ekstra i handelsgødning.

Da der lang sigt i de fleste

husdyrbrug gødes underoptimalt

med kvælstof, vil denne

øgede kvælstoftilførsel øge udbyttet.

Den ekstra kvælstofmængde

går altså direkte til et

højere udbytte og er derfor ikke

i fare for at blive udvasket.


Eksempler

Hvad afgasning har af betydning

for den enkelte leverandør

skal beregnes for den enkelte

ejendom. I nedenstående figurer

er vist to eksempler

hvordan afgasning virker

kvælstofhusholdningen for henholdsvis

en mælkeproducent

og en svineproducent. Beregningerne

er foretaget oplysninger

fra PlanEnergis beregninger

de tilmeldte biomasser.

Det fremgår af eksemplerne,

at svineproducenten kan give

sin mark 23 kg plantetilgængeligt

kvælstof mere pr. ha. Og

det kan gøres med en øgning i

totalkvælstof kun 13 kg.

Han er dog nødt til at købe 8

kg kvælstof ekstra i handelsgødning.

Mælkeproducenten kan i

eksemplet give sin mark 18 kg

plantetilgængeligt kvælstof

mere pr. ha. Og det kan gøres

med en øgning i totalkvælstof

kun 17 kg. Samtidigt sparer

han 19 kg kvælstof i handelsgødning.

Der vil selvfølgelig være en

stor variation i kvælstofindhold

mellem de forskellige leverandørers

husdyrgødning, og derfor

kræver det en individuel beregning

for at man kan sige,

hvordan det vil virke den en-

foto: torben skøtt/biopress

Mælkeproducenten – et eksempel

kelte leverandør. To ting er dog

helt sikre. Alle vil have mulighed

for at give mere plantetilgængeligt

kvælstof pr. ha. og i gennemsnit

vil kvælstofudvaskningen

blive reduceret.

Den økonomiske gevinst

ved den bedre kvælstofhusholdning,

der opnås ved afgasning,

er svær at sætte tal .

Den landmand, der skal købe

mindre handelsgødning ind,

har selvfølgelig en direkte besparelse.

Alle dem, der hidtil

har gødet deres marker under

det økonomisk optimale niveau

Kvægdybstrøelse

Afgasset

gylle

N-indhold 5,85 kg/ton 6,00 kg/ton

Total N 88 kg/ha 90 kg/ha

Kan udnyttes 35 kg/ha 72 kg/ha

Skal udnyttes 39 kg/ha 59 kg/ha

N i handelsgødning 141 kg/ha 122 kg/ha

Plantetilgængeligt kvælstof 176 kg/ha 194 kg/ha

Forudsætninger:

1 t kvægdybstrøelse leveret, 1 t afgasset gylle retur

kvælstofkvote 180 kg pr. ha

der gives 15 tons gylle/dybstrøelse pr. ha

gyllen udlagt med slæbeslanger

dybstrøelsen kan udnyttes med 40 % – skal udnyttes med 45 %

den afgassede gylle kan udnyttes med 80 %

– skal udnyttes med 65 %

med kvælstof, vil opnå et større

udbytte og dermed dækningsbidrag

fra marken. Hvor meget

dækningsbidraget vil blive forbedret

vil afhænge af mange

faktorer såsom jordtype, sædskifte,

vejret i vækstsæsonen

og mange andre ting. Derfor

kræver det, som ovenfor

nævnt, en individuel beregning/vurdering

for den enkelte

leverandør.

Kristian Furdal Nielsen er planteavlskonsulent

i Djursland

Landboforening.

Svineproducenten – et eksempel

Ved at bruge afgasset biomasse

kan svineproducenten typisk

tilføre 23 kg plantetilgængeligt

kvælstof mere pr. ha. For mælkeproducenten

vil der normalt

være tale om 18 kg mere pr. ha.

Svinegylle Afgasset

gylle

N-indhold 5,75 kg/ton 6,00 kg/ton

Total N 115 kg/ha 120 kg/ha

Kan udnyttes 81 kg/ha 96 kg/ha

Skal udnyttes 86 kg/ha 78 kg/ha

N i handelsgødning 64 kg/ha 72 kg/ha

Plantetilgængeligt kvælstof 145 kg/ha 168 kg/ha

Forudsætninger:

1 ton svinegylle leveret, 1 ton afgasset gylle retur

kvælstofkvote 150 kg pr. ha

der gives 20 tons gylle pr. ha

gyllen udlagt med slæbeslanger

Svinegyllen kan udnyttes med 70 % – skal udnyttes med 75 %

Den afgassede gylle kan udnyttes med 80 %

– skal udnyttes med 65 %

Djursland Biogasselskab Amba 9


I Tyskland er der en betydelig

interesse for at bruge energiafgrøder

i biogasanlæg. Flere

landmænd har ligefrem droppet

produktionen af husdyr og lever

i stedet af at producere biogas

basis af energiafgrøder. Billedet

er fra et tysk biogasanlæg,

hvor den lokale maskinstation

læsser snittet havre af til

biogasanlægget.

Energiafgrøder bliver til biogas

Biogasanlæg er kun

rentable, hvis der tilføres

andre former for

biomasse end gylle.

Eksisterende anlæg tilsætter

primært organisk

industriaffald, mens nye

anlæg i højere grad satser

energiafgrøder.

Af Peter Jacob Jørgensen

Udrådning af gylle og gødning

alene giver ikke nok biogas til at

gøre et biogasanlæg rentabelt,

og man er derfor nødt til at tilsætte

andre organiske produkter.

Eksisterende biogasfællesanlæg

anvender organisk industriaffald,

f.eks. mavetarmaffald

fra slagterier. Det giver et pænt

højt gasudbytte, og sikrer at

næringsstofferne recirkuleres til

agerjorden. Men denne udnyttelse

har efterhånden nået et

omfang, så al organisk affald af

en rimelig kvalitet anvendes, og

for nye biogasanlæg er det i

dag ikke muligt at finde tilstrækkelige

mængder affald til

at give en god økonomi.

foto: kristian furdal nielsen

10 Djursland Biogasselskab Amba

Som alternativ kan man imidlertid

anvende energiafgrøder.

Ganske vist giver energiafgrøderne

ikke helt så høje gasudbytter

som de bedste affaldsprodukter,

og man får heller ikke

penge for at modtage dem,

tværtimod. Dyrkning af energiafgrøder

koster penge, og producenten

skal derfor betales

for produktet. Men produktionen

af energiafgrøder er en

ressource landmanden fuldstændig

selv har kontrol over:

Han/biogasanlægget kan dyrke

og tilføre lige præcis den mængde,

der er behov for og betale

en pris, der giver en rimelig god

økonomi for både anlæg og

den private bedrift.

Energiafgrøder - anvendt

som ensilage - har et forholdsvis

højt tørstofindhold. Ved at

anvende denne biomasse kan

det gennemsnitlige tørstofindhold

i den udrådnede biomasse

derfor hæves til et optimalt

niveau og reaktorkapaciteten

udnyttes bedst muligt, og det

er ikke ligegyldigt for økonomien,

om man får 1 eller 2 m 3

biogas i udbytte pr. m 3

reaktortank

pr. dag!

Mange muligheder

I princippet kan alle afgrøder

anvendes, blot skal de høstes i

grøn, letnedbrydelig tilstand så

en ensilering er mulig. En tommelfingerregel

er, at jo bedre

afgrøden er som kvægfoder, jo

bedre er den også til biogasproduktion.

Nogle eksempler

er: græs (evt. kløver-), helsæd,

majs eller diverse blandinger.

“En tommelfingerregel

er, at jo bedre

afgrøden er som kvægfoder,

jo bedre er den også

til biogasproduktion.

Nogle eksempler er: græs

(evt. kløver-), helsæd,

majs eller diverse blandinger.

Der kan være tale om at dyrke

afgrøderne fire forskellige

arealtyper, hvilket spiller en rolle

for valget af afgrøde, og energiafgrøder

kan dyrkes fuldstændig

som normale afgrøder, blot

stilles der ikke så strenge krav

til renheden, så svampe- og

ukrudtssprøjtning kan der i

mange tilfælde spares .

som efterafgrøde lovpligtige

6%-arealer

som non-food udtagne

brakarealer

som non-food i konkurrence

med f.eks. non-food raps

almindelige sædskiftearealer

i konkurrence med

traditionelle afgrøder

Som efterafgrøde kan der f.eks.

være tale om at foretage en afpudsning

af græs sået som

udlæg. Eller man kan gå målrettet

efter at producere så meget

biomasse som muligt. Prøv

f.eks. gul sennep, olieræddike

eller fodermarvkål sået efter

høst. Alle tre har potentiale til

en pæn produktion og tømmer

fuldstændig jorden for overskydende

næringsstoffer. Kravet

om dyrkning af efterafgrøder

6%-arealer skyldes jo et ønske

om at mindske udvaskningen

af kvælstof. Dyrkning af energiafgrøder

som efterafgrøder kan

derfor måske være med til at

mindske genen ved dette krav,

idet man fremover vil kunne tjene

lidt penge produktionen.

Udtagne brakarealer er ofte

ikke den bedste jord ejen


dommen og ligger måske som

ukurante trekanter hist og her.

Genoptagning af produktion

sådanne arealer er måske derfor

ikke altid relevant. Alligevel

vil der ofte kunne hentes en

smule biomasse fra sådanne

hjørner uden den helt store indsats.

F.eks. kan nogle arealer

tilsås med vedvarende græs

og et slet eller to hentes, når

forholdene er til det. I den forbindelse

er det måske ikke

uvæsentligt, at arealet ved en

sådan non-food produktion må

tilføres gylle.

Tilskud

På non-food arealer vil energiafgrøderne

skulle konkurrere

direkte med andre non-food afgrøder.

På almindelige sædskiftearealer

skal energiafgrøderne

konkurrere med traditionelle

afgrøder. I begge tilfælde

gives der dog et særligt energiafgrødetilskud

fra EU 45

Euro pr. ha.

For at opnå støtte skal der

dog indgås en produktionsog

leveringskontrakt mellem

producent og aftager. På sådanne

arealer sætter kun fantasien

grænser for, hvad der

kan produceres og hvordan.

De eneste kriterier er en stor

biomasseproduktion. Det vil

sige masser af tørstof og en

rimelig omsættelighed. Hvad

med f.eks. vinterraps høstet

som helsæd om foråret, efterfulgt

af vårsæd med græsudlæg

høstet som helsæd

om sommeren og med en afpudsning

af græsset om efteråret?

En sådan produktion vil

skønsmæssigt snildt kunne

komme op 10 - 15 tons

tørstof pr. ha.

Nårmanplanlæggeratgå

i gang med dykning af energiafgrøder,

skal man være opmærksom

, at der findes en

lang række støttemuligheder

for at kombinere produktionen

med MVJ-ordninger SFLarealer.

Tal med planteavlskonsulenten

om disse ofte

særdeles fordelagtige muligheder.

foto: torben skøtt/biopress

foto: kristian furdal nielsen

Hvorfor energiafgrøder?

Der er mange gode grunde til

at gå i gang med at producere

energiafgrøder.

Dyrkning af energiafgrøder

er en ny produktionsmulighed

for landbruget og for din bedrift,

og da afgrøderne kan være andre

end de traditionelle, kan du

sprede risikoen ved den samlede

planteavl. Er du medejer af

biogasanlægget er det naturligvis

også i din interesse, at biogasanlægget

får så god en

økonomi som muligt.

Som udgangspunkt er der i

biogasprojektet regnet med en

afregningspris 45 øre pr. kg

tørstof, som du får ved levering

af afgrøden ved porten. Med

denne pris vil dyrkning af energiafgrøder

i mange tilfælde

kunne konkurrere med traditionelle

afgrøder. Men prisen har

du som medejer af anlægget

selv indflydelse fremover.

Bliver økonomien anlægget

god, og det forventer vi naturligvis,

vil det være muligt at

hæve afregningsprisen for le-

Anlæg til dosering og indfødning

af energiafgrøder biogasanlægget

Grøngas ved

Hjørring. Her har landmanden

primært valgt at bruge majs

som supplement til gylle og

gødning.

verede energiafgrøder længere

sigt.

Med et traditionelt korn/raps

sædskifte tæres jordens

indhold af organisk stof. Mest

naturligvis hvis også halmen

fjernes. Derved mindskes bl.a.

indholdet af mikroorganismer

og regnorme og jordens evne

til at holde vandet, og dyrkningssikkerheden

og udbytteniveauet

reduceres med tiden.

Det eneste der kan modvirke

denne tendens er dyrkning af

flerårige græsafgrøder, som ud

over en stor overjordisk produktion,

som du høster, samtidig

opbygger et betydeligt indhold

af organisk stof i jorden. Af

den grund har en græsmarksafgrøde

også en særdeles god

forfrugtsværdi. I den sammenhæng

er det måske også værd

at nævne, at indarbejdning af

en græsmarksafgrøde i sædskiftet

desuden kan anvendes

til at «rense» arealet for besværligt

rodukrudt, som ellers

ofte kræver massiv anvendelse

af sprøjtemidler. Kan du godt

bruge lidt mere «gratis» kvælstof

i sædskiftet, kan det være

fordelagtigt at iblande kløver i

udsæden eller f.eks dyrke

lucerne.

Miljømæssige forhold

De miljømæssige effekter af

dyrkning af energiafgrøder afhænger

til en vis grad af, hvilke

afgrøder der dyrkes og hvilken

måde. Generelt vil flerårige

afgrøder miljømæssigt være

enårige overlegne, idet disse

fuldstændig hindrer udvaskning

af kvælstof, så længe markerne

ligger urørte. Efter ompløjning

kan der dog være en forøget

udvaskningsrisiko. Det er allerede

nævnt, at flerårige afgrøder

opbygger et stort indhold af

humus og organisk stof i jorden,

hvilket er med til at forbedre

jorden som dyrkningsmedium

og bevare dens frugtbarhed.

Samtidig mindsker

flerårige afgrøder i betydeligt

omfang såvel vind- som vanderosion

arealet, ligesom anvendelse

af pesticider kan

mindskes eller helt undlades.

Endelig er flerårige afgrøder

godt for vildtet. Mht. efterafgrøder

er en væsentlig effekt, at

afgrøderne opsamler overskydende

næringsstoffer og derved

kan mindske udvaskningen

betydeligt.

Peter Jacob Jørgensen er biolog

og ansat hos PlanEnergi.

Biogasanlæg i Bayern, hvor

landmanden har valgt at sætte

køerne ud og i stedet koncentrere

sig om produktion af biogas

basis af majs og græs.

Djursland Biogasselskab Amba 11


Mindre biogasfællesanlæg ved

Thorsø, der dagligt behandler

omkring 250 tons biomasse.

Anlægget, der ejes af landmændene

har været i drift siden

1994.

Sådan kommer det til at fungere

De to biogasanlæg ved

henholdsvis Grenå og

Mørke får hver fire linier,

der principielt fungerer

som selvstændige

biogasanlæg. Tilsammen

skal anlæggene

hvert år kunne behandle

500.000 tons

biomasse.

Princippet i biogasanlægget.

Hvert anlæg får fire linier, der i

princippet fungerer som selvstændige

biogasanlæg.

Modtagesystem

foto: torben skøtt/biopress

Fortanke

12 Djursland Biogasselskab Amba

Af Peter Jacob Jørgensen

Moderne biogasfællesanlæg er

dyre at etablere, og Djursland

Biogasprojekt omfatter oven i

købet to forholdsvis store anlæg.

Grunden til at vi ønsker at

etablere to anlæg en gang

er, at prisen herved kan holdes

nede, og at vi kan opnå en

række fordele, som kan billiggøre

driften af anlæggene.

De to anlæg, der kommer til

at ligge henholdsvis ved Fornæs

Renseanlæg nord for Grenå

og ved Mørke Renseanlæg

lidt nordøst for Mørke, bliver

ens og næsten lige store. Hvert

anlæg får 4 linier, som principielt

fungerer som selvstændige

biogasanlæg, og hvert anlæg

skal dagligt kunne behandle

Forbehandling

Reaktortank

600-700 t biomasse eller i alt

ca. 500.000 tons pr. år.

Af tabellen side 13 ses,

hvilke biomasser der tilføres anlægget,

og det fremgår, at for

at få et rimeligt gennemsnitligt

biogasudbytte er det nødvendigt

at tilføre andre biomasser

end gylle. Det sker her med

dybstrøelse, organisk affald og

ikke mindst energiafgrøder.

Modtagesystem

Gylle oppumpes fra landmandens

fortank med slamsuger og

transporteres med lastbil til anlægget.

Aflæsning foregår i en

læsse-/lossehal for lukkede

porte og under svagt undertryk,

således at lugtstoffer ikke slippes

ud i den omgivende luft.

Dybstrøelse afhentes med con-

Gaslager

Efterlagertank

tainer hos landmanden og aflæsses

ligeledes i læsse-/lossehallen.

På samme måde aflæsses

andre biomasser i hallen.

Fra læsse-/lossehallen tilføres

de forskellige biomasser

hver sin fortank, hvor de kan

blandes med gylle og opbevares

i kortere tid inden tilførsel til

reaktortanken. Fortankene har

et volumen der er tilstrækkeligt

til, dels at sikre at indholdet er

nogenlunde ensartet hele tiden

og dels, at der er biomasse

nok til anlægget til produktion

hen over en lang weekend.

Forbehandling

Fra fortankene pumpes biomasserne

til et opvarmningsmodul,

som er placeret vejeceller.

Herved sikres det, at

Gasmotor/

el-generator

Landmand

El

Varme


landingen er den samme hver

gang. I modulet opvarmes biomassen

til 70 °C i en time. På

den måde hygiejniseres biomassen

og smittekim, parasitter

og ukrudtsfrø slås ihjel. Opvarmningen

er samtidig en forbehandling,

der øger nedbrydeligheden

af biomassen.

Før tilførsel af biomassen til

reaktortanken skal den afkøles

til tankens driftstemperatur. Det

sker i varmevekslere, hvor varm

biomasse, der skal pumpes til

reaktoren anvendes til at forvarme

den biomasse, som skal

pumpes til opvarmningsmodulet.

Reaktortank

Biomassen holdes i reaktortanken

ca. 20 dage ved ca. 52 °C,

termofil drift, og under omrøring.

Dagligt pumpes en del af

reaktorens indhold ud, og nyt

materiale fyldes. Tanken er

fyldt med en lang række bakterier,

som i et kompliceret

samspil lever af at nedbryde

organisk stof – proteiner, fedtstoffer

og kulhydrater – i biomasserne

uden tilstedeværelse

af ilt, og restprodukterne fra

denne nedbrydning er bl.a.

metan og kuldioxid – tilsammen

kaldet biogas.

Under udrådningen nedbrydes

kvælstofholdige proteiner

og derved omdannes organisk

bundet kvælstof til ammonium.

Det er bl.a. denne effekt, der

giver en højere N-nyttevirkning i

marken og en højere værdi af

afgasset gylle end rågylle. Herudover

nedbrydes ildelugtende

stoffer i gyllen, og derfor lugter

afgasset gylle betydeligt mindre

end rågylle.

Efter udrådningen vil ca.

halvdelen af tørstoffet være

omdannet til biogas, og tørstofindholdet

i det afgassede materiale,

der pumpes ud af reaktoren

vil være ca. det halve af

indholdet i den indpumpede

biomasse.

Efterlagertank

Fra reaktortanken pumpes den

udrådnede biomasse til en

overdækket lagertank. Her ud-

foto: torben skøtt/biopress

vikles stadig en smule gas,

som udnyttes sammen med

produktionen fra reaktortanken.

Under plastikdugen er etableret

en del af anlæggets gaslager.

Desuden ledes den producerede

gas til efterlagertanken og

tilsættes en smule atmosfærisk

luft. På gylleoverfladen i tanken

vil bakterier herved rense gassen

for svovl, som således tilbageholdes

i gyllen, inden den

tilbageføres til landmanden.

Gasmotor

Fra efterlagertanken ledes den

rensede gas til et ekstra gaslager,

hvorfra den endelig pumpes

til en gasmotor og anvendes

til drift af motoren. Denne

er forbundet med en generator

og en del af energien i biogassen

omsættes dermed til

elektricitet, der sælges til elnettet.

Størsteparten af resten af

energien bliver til varme, der

opsamles ved afkøling af motoren

og røggassen. Denne

varmemængde anvendes dels

til opvarmning af biogasreaktoren

og sælges dels som fjervarme.

Energibalance

For processen og anlægget er

energibalancen positiv. Fratrækkes

procesenergiforbruget,

energiforbruget til transport,

som udgør ca. 3 % af produktionen,

og tabet fra motorom-

foto: torben skøtt/biopress

Aflæsningen kommer til at foregå i en læsse-/lossehal for lukkede

porte og under svagt undertryk, således at lugtstoffer ikke slippes ud

i den omgivende luft. Billedet er fra et biogasfællesanlæg i Thorsø.

Anvendte

biomasser

Ton/

pr. år

m 3 biogas

ton

1.000 m 3

biogas/år

Gylle 380.000 21 7.900

Dybstrøelse 15.000 73 1.100

Energiafgrøder 44.000 150 6.600

Organisk affald 67.000 70 4.700

Sum/gennemsnit 506.000 40 20.300

Efterafgasning + 10 % 2.000

Gasproduktion i alt 22.300

Tilførslen af biomasse og forventede gasudbytte fra de to anlæg.

sætningen er energioverskuddet

ca. 60 % af bruttoproduktionen.

Peter Jakob Jørgensen er biolog

og ansat hos PlanEnergi.

Fra reaktortankene pumpes biomassen over i overdækkede lagertanke, hvor den resterende gasproduktion

opsamles under en gummidug.

Djursland Biogasselskab Amba 13


foto: elsam

Mere end blot biogas

Den gruppe af landmænd,

der har etableret

Djursland Biogasselskab

Amba, har taget

det lange sigte i

brug. Der ligger flere

forskellige nye produktions-

og forretningsmuligheder

foran det

fælles selskab, både

for den enkelte andelshaver,

og for selskabet

som helhed.

“Hvis Danish Biocentrum’sprojektet

holder vand, og det

fælles biogasprojekt får

så meget rygvind at det

lykkes, har landmændene

Djursland virkelig en

mulighed for at medvirke

til at tage de skridt der

skal til, for at fastholde og

udbygge et væsentligt erhverv

Djursland.

Forskningen inden for ethanol er nu så langt fremme, at det er

sandsynligt, at en produktion af ethanol kan være konkurrencedygtig

med fossille brændstoffer inden for en periode af 2 - 3 år. Billedet

er fra Fynsværket, hvor Elsam står bag et stort forskningsprojekt

til 100 millioner kroner.

14 Djursland Biogasselskab Amba

Af Svend Brandstrup Hansen

Visse steder i landet er forsforoverskuddet

i husdyrgødningen

så stort, at der er behov for at

fjerne en del heraf. Det kan ske

ved at separere den afgassede

biomasse i en fast og en flydende

fraktion og køre fiberfraktionen,

som indeholder størsteparten

af fosforet, hen hvor der

er bedre brug for næringsstoffet.

En anden mulighed kan

eventuelt være at anvende fiberfraktionen

som biobrændsel

i et kraftvarmeværk. Noget

sådant satser kolleger fra Holstebro

området, hvor overskuddet

er meget stort, at få tilladelse

til uden at skulle betale

affaldsafgift. I den sammenhæng

kan det nævnes, at man

samtidig vil forsøge at genanvende

næringsstofferne - især

P og K - fra asken.

Så slemt står det ikke til

Djursland - endnu. Her kan vi

foreløbig klare os med at omfordele

og sprede næringsstofferne

noget bedre, eventuelt efter

en separation.

Nye handelsvarer?

Det er den fagre nye verden,

der stikker hovedet frem, men i

foto: torben skøtt/biopress

forbindelse med et udredningsarbejde

som PlanEnergi, Dansk

Landbrugs Rådgivning og

Brandstrup Consult laver for

Djurslands Erhvervsråd og

Grønt Netværk, ser vi mulighederne

for at generere yderligere

værdier ud af den afgassede

gylle. Der kigges muligheder

for samarbejder med

virksomheder der producere

færdig plantegødning til havebrug.

Der kigges muligheder

for udtagning af vitaminer fra

gyllen til en slags genbrug, og

endelig ses der muligheder

for produktion af biobrændstof

til biler.

Bioethanolproduktion

På Danmarks Tekniske Universitet,

DTU har man i en del år

forsket i produktion af bioethanol

ud fra halm og gylle som råvarer.

Projektet er nu så langt

fremme, at der er en sandsynlighed

for, at konceptet kan

være konkurrencedygtigt

pris i forhold til traditionelt fossilt

brændstof inden for en periode

af 2 - 3 år.

Projektet er nu efter yderligere

forsøg og forskning, lagt

over i et andet selskab ved

navn Danish Biocentrum. Og

efter endnu et år med udvikling

og afprøvning Fynsværket

(dvs. 2005) søger Danish Biocentrum

samarbejde med et

biogasselskab, halmleverandører

og en havn. De betingelser

opfylder Grenaa anlægget,

foruden at Grenaa-området har

ekspertise området ved de

etablerede virksomheder, BASF

og De Danske Spritfabrikker.

Hvis Danish Biocentrum’s

projektet holder vand, og det

fælles biogasprojekt får så meget

rygvind at det lykkes, har

landmændene Djursland virkelig

en mulighed for at medvirke

til at tage de skridt der skal

til, for at fastholde og udbygge

et væsentligt erhverv Djursland.

Et erhverv der tager et

medansvar, for bevarelse af

miljø og natur ved at producere

morgendagens produkter.

Svend Brandstrup Hansen

er konsulent og indehaver af

Brandstrup Consult.

Landmænd omkring Holstebro har søgt om tilladelse til at afbrænde

den faste fraktionen efter biogasprocessen i et kraftvarmeværk

uden læg af affaldsafgift. Hvis det lykkedes bliver der bedre mulighed

for vedligeholdelse og udbygning af husdyrproduktionen i

området. Billedet er fra Måbjerg-værket, hvor man forsøgsvis afbrænder

den faste fraktion fra et biogasfællesanlæg i Lemvig.


Hvad indebærer det at deltage?

Som medlem af Djursland Biogasselskab Amba skal man:

3

• Eventuelt etablere en ny fortank til afhentning af 32 m gylle pr. læs

Indskyde 600 kr. pr. dyreenhed

Hæftelse for maksimalt 250.000 kr.

3

Betale en behandlingsafgift 5 kr. pr. m eller ton gødning

3

Betale en flytningsafgift 15 kr. pr. m afgasset gylle, der ikke ønskes retur

Som medlem af Djursland Biogasselskab Amba får man:

Medejerskab og ret til at levere gylle/gødning

Bedre fremtidssikring af husdyrproduktionen

Returgødning med en række forbedrede egenskaber:

– deklareret gødning med præcis og lidelig gødningsværdi

– let at omrøre, letflydende og let håndtérbar

– bedre N-udnyttelse

– effektiv merværdi af gødning + 7 til 15 kr. pr. ton

afstemtP:K-forhold(tilkorndyrkning)

– optimal gødskning

– fri for sygdomskim, parasitter og ukrudtsfrø

– bedre sundhedstilstand i besætningen

– mindsket pesticidforbrug

– næsten lugtfri gylleudbringning

Mulighed for inddragning af græsmarksafgrøder i sædskiftet:

– opbygning af humusindhold i jorden, god forfrugtsvirkning

– kvælstoffiksering ved anvendelse af bælgplanter

Mulighed for reduktion af arealkrav ved separation:

– gødskning med op til 168 kg N/ha (1,4 DE pr. ha + 20 %)

More magazines by this user
Similar magazines