Etablering af biogasanlæg på Djursland - Djurs Bioenergi
Etablering af biogasanlæg på Djursland - Djurs Bioenergi
Etablering af biogasanlæg på Djursland - Djurs Bioenergi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I Tyskland er der en betydelig<br />
interesse for at bruge energi<strong>af</strong>grøder<br />
i <strong>biogasanlæg</strong>. Flere<br />
landmænd har ligefrem droppet<br />
produktionen <strong>af</strong> husdyr og lever<br />
i stedet <strong>af</strong> at producere biogas<br />
<strong>på</strong> basis <strong>af</strong> energi<strong>af</strong>grøder. Billedet<br />
er fra et tysk <strong>biogasanlæg</strong>,<br />
hvor den lokale maskinstation<br />
læsser snittet havre <strong>af</strong> til<br />
<strong>biogasanlæg</strong>get.<br />
Energi<strong>af</strong>grøder bliver til biogas<br />
Biogasanlæg er kun<br />
rentable, hvis der tilføres<br />
andre former for<br />
biomasse end gylle.<br />
Eksisterende anlæg tilsætter<br />
primært organisk<br />
industri<strong>af</strong>fald, mens nye<br />
anlæg i højere grad satser<br />
<strong>på</strong> energi<strong>af</strong>grøder.<br />
Af Peter Jacob Jørgensen<br />
Udrådning <strong>af</strong> gylle og gødning<br />
alene giver ikke nok biogas til at<br />
gøre et <strong>biogasanlæg</strong> rentabelt,<br />
og man er derfor nødt til at tilsætte<br />
andre organiske produkter.<br />
Eksisterende biogasfællesanlæg<br />
anvender organisk industri<strong>af</strong>fald,<br />
f.eks. mavetarm<strong>af</strong>fald<br />
fra slagterier. Det giver et pænt<br />
højt gasudbytte, og sikrer at<br />
næringsstofferne recirkuleres til<br />
agerjorden. Men denne udnyttelse<br />
har efterhånden nået et<br />
omfang, så al organisk <strong>af</strong>fald <strong>af</strong><br />
en rimelig kvalitet anvendes, og<br />
for nye <strong>biogasanlæg</strong> er det i<br />
dag ikke muligt at finde tilstrækkelige<br />
mængder <strong>af</strong>fald til<br />
at give en god økonomi.<br />
foto: kristian furdal nielsen<br />
10 <strong><strong>Djurs</strong>land</strong> Biogasselskab Amba<br />
Som alternativ kan man imidlertid<br />
anvende energi<strong>af</strong>grøder.<br />
Ganske vist giver energi<strong>af</strong>grøderne<br />
ikke helt så høje gasudbytter<br />
som de bedste <strong>af</strong>faldsprodukter,<br />
og man får heller ikke<br />
penge for at modtage dem,<br />
tværtimod. Dyrkning <strong>af</strong> energi<strong>af</strong>grøder<br />
koster penge, og producenten<br />
skal derfor betales<br />
for produktet. Men produktionen<br />
<strong>af</strong> energi<strong>af</strong>grøder er en<br />
ressource landmanden fuldstændig<br />
selv har kontrol over:<br />
Han/<strong>biogasanlæg</strong>get kan dyrke<br />
og tilføre lige præcis den mængde,<br />
der er behov for og betale<br />
en pris, der giver en rimelig god<br />
økonomi for både anlæg og <strong>på</strong><br />
den private bedrift.<br />
Energi<strong>af</strong>grøder - anvendt<br />
som ensilage - har et forholdsvis<br />
højt tørstofindhold. Ved at<br />
anvende denne biomasse kan<br />
det gennemsnitlige tørstofindhold<br />
i den udrådnede biomasse<br />
derfor hæves til et optimalt<br />
niveau og reaktorkapaciteten<br />
udnyttes bedst muligt, og det<br />
er ikke ligegyldigt for økonomien,<br />
om man får 1 eller 2 m 3<br />
biogas i udbytte pr. m 3<br />
reaktortank<br />
pr. dag!<br />
Mange muligheder<br />
I princippet kan alle <strong>af</strong>grøder<br />
anvendes, blot skal de høstes i<br />
grøn, letnedbrydelig tilstand så<br />
en ensilering er mulig. En tommelfingerregel<br />
er, at jo bedre<br />
<strong>af</strong>grøden er som kvægfoder, jo<br />
bedre er den også til biogasproduktion.<br />
Nogle eksempler<br />
er: græs (evt. kløver-), helsæd,<br />
majs eller diverse blandinger.<br />
“En tommelfingerregel<br />
er, at jo bedre<br />
<strong>af</strong>grøden er som kvægfoder,<br />
jo bedre er den også<br />
til biogasproduktion.<br />
Nogle eksempler er: græs<br />
(evt. kløver-), helsæd,<br />
majs eller diverse blandinger.<br />
Der kan være tale om at dyrke<br />
<strong>af</strong>grøderne <strong>på</strong> fire forskellige<br />
arealtyper, hvilket spiller en rolle<br />
for valget <strong>af</strong> <strong>af</strong>grøde, og energi<strong>af</strong>grøder<br />
kan dyrkes fuldstændig<br />
som normale <strong>af</strong>grøder, blot<br />
stilles der ikke så strenge krav<br />
til renheden, så svampe- og<br />
ukrudtssprøjtning kan der i<br />
mange tilfælde spares <strong>på</strong>.<br />
som efter<strong>af</strong>grøde <strong>på</strong> lovpligtige<br />
6%-arealer<br />
som non-food <strong>på</strong> udtagne<br />
brakarealer<br />
som non-food i konkurrence<br />
med f.eks. non-food raps<br />
<strong>på</strong> almindelige sædskiftearealer<br />
i konkurrence med<br />
traditionelle <strong>af</strong>grøder<br />
Som efter<strong>af</strong>grøde kan der f.eks.<br />
være tale om at foretage en <strong>af</strong>pudsning<br />
<strong>af</strong> græs sået som<br />
udlæg. Eller man kan gå målrettet<br />
efter at producere så meget<br />
biomasse som muligt. Prøv<br />
f.eks. gul sennep, olieræddike<br />
eller fodermarvkål sået efter<br />
høst. Alle tre har potentiale til<br />
en pæn produktion og tømmer<br />
fuldstændig jorden for overskydende<br />
næringsstoffer. Kravet<br />
om dyrkning <strong>af</strong> efter<strong>af</strong>grøder <strong>på</strong><br />
6%-arealer skyldes jo et ønske<br />
om at mindske udvaskningen<br />
<strong>af</strong> kvælstof. Dyrkning <strong>af</strong> energi<strong>af</strong>grøder<br />
som efter<strong>af</strong>grøder kan<br />
derfor måske være med til at<br />
mindske genen ved dette krav,<br />
idet man fremover vil kunne tjene<br />
lidt penge <strong>på</strong> produktionen.<br />
Udtagne brakarealer er ofte<br />
ikke den bedste jord <strong>på</strong> ejen
Change language