Diagnose af sprog fra det offentlige - Nordisk Sprogkoordination

nordisksprogkoordination.org

Diagnose af sprog fra det offentlige - Nordisk Sprogkoordination

Klarsprogsforskningen i Danmark

Anne Kjærgaard, Dansk Sprognævn


Definition af forskning

”systematisk, videnskabelig undersøgelse af noget med det formål at erhverve

ny viden eller løse et konkret problem”

(Den Danske Ordbog, www.sproget.dk)


Kontinuum – forskning og formidling

Formidling

Forskning


Link til praksisnære eksempler på

skriveguider og sprogpolitikker

http://dsn.dk/sprogviden/sprogprojekter/linksamling-1

Overskrift: ”Eksempler på skriveguider og sprogpolitikker”


Klarsprog på dansk?


etableret term for ”klarsprog


bestræbelse på at få offentlige myndigheder

til at skrive anderledes (= skrive ”godt”,

”forståeligt”, ”klart”, ”imødekommende”…)


Lidt dansk klarsprogshistorie

Fra slut-60’erne: Offentlige institutioner har

produceret skriveguider der skal gøre sproget i

tekster fra det offentlige til borgeren mere

”modtagervenligt” (= lettere at forstå for

tekstmodtageren).


Baggrund

Praksisorienteret fokus på:

• Hvordan skal tekster fra det offentlige udformes?

• Videreformidling af retningslinjer for godt sprog

og gode tekster til skrivende medarbejdere i

organisationer.

Ikke meget forskning!


4 fokuspunkter i forskningen

• Tekster

• Afsender

• Modtager

• Kritik af ”klarsprogstraditionen”


Analytiske fokuspunkter over tid –

omtrentligt starttidspunkt, med forbehold!

1962 1971

Von Eyben,

Juridisk Grundbog

Tekstfokus

Hansen,

Ping og Pampersprog

Afsenderfokus

1984

Møller og Eriksen,

Svære ord – og lette

Modtagerfokus

1985

Løj og Wille,

Kan vi undvære

passiv?

Kritik


Overlap mellem fokuspunkter!

Modtager

Tekster Afsender

Kritik af ”klarsprogstraditionen”


Primært fokuspunkt: tekster

Metode:

• Tekstanalyse

• Oftest kvalitativ

• Ekspertanalyser

Forudsætninger:

• Tekstlingvistik, pragmatik

• Antagelser om hvad der gør tekster svære at forstå (lange ord, lange

sætninger, uhensigtsmæssig strukturering af indhold)


Primært fokuspunkt: tekster (eksempel)

Peter Harms Larsen: Skriv sundere – en kritisk brugsbog for sygeplejersker (1987:

101)

”Samtale med læge: kan aftales med plejepersonalet og kan foregå i enerum

efter eget ønske; for pårørende dog kun hvis patienten ønsker det

PHL: ”Det er klart at man med sådan en tekst lægger snakken med en læge op i så

alvorligt et plan at det bestemt ikke er noget patienten ligefrem skal føle sig

velkommen til.”

”Mange mennesker vil alene ved ordet ”samtale” få en fornemmelse af at det

da vist er noget frygteligt højtideligt noget.”

Modtager

Afsender

Analytisk

udgangspunkt


Primært fokuspunkt: tekster

Diagnose af sprog fra det offentlige:

• Meget kunne være bedre

Behandling

• Relevante faggrupper skal lære at skrive anderledes


Primært fokuspunkt: afsender

Metode:

• Etnografisk inspireret (”erfaringer fra felten”), refleksion over erfaringer

• Tekstanalyse (fokus på afsenderforudsætninger)

Forudsætninger:

• Habermas (Leif Becker Jensen)

• Organisationsteori (Anne Kjærgaard)

• Diskursanalyse (Karsten Pedersen)


Primært fokuspunkt: afsender (eksempel)

Et eller andet illustrativt eksempel på en organisationanalyse….??? Becker Jensen?

Hvordan han bruger Habermas, mig selv?


Primært fokuspunkt: afsender

Diagnose af sprog fra det offentlige:

• Meget kunne være bedre

Behandling

• Der skal organisatoriske forandringer til (= forandringer i

afsenderinstitutionen)


Primært fokuspunkt: Modtager

Metode:

• Receptionsanalyser (kvantitative, kvalitative)

• Fokus på

• Forståelse af fakta (”faktauddragelse”)

• Holdninger til afsenderinstitutionen

Forudsætninger:

Problematisk antagelse ved ekspertanalyser af tekster:

det [er] ikke (…) nødvendigt at undersøge forståelsen hos andre, men blot at

analysere sin egen forståelse tilstrækkeligt indgående – en dristig antagelse i

betragtning af at kommunikationsforskere er et aldeles urepræsentativt udsnit

af befolkningen” (Hermann og Larsen, 1973: 371)


Primært fokuspunkt: modtager (eksempel)

• Kvantitativt •Enkeltord


Primært fokuspunkt: modtager (eksempel)

Undersøgelse af pjecen ”Service til folk med tale-, høre- eller

synsvanskelighede”

”(…) the project is designed as a qualitative reception analysis

and is based on roughly ten hours of interviews with eight

members of the pamphlets target gruoup (…)”

(Pedersen 2004: 215)

• Holdningsdimension

• Forståelse af fakta


Primært fokuspunkt: modtager

Diagnose af sprog fra det offentlige:

• Meget kunne være bedre

Behandling

• Brug ”klarsprog” (Sørensen 1994)

Yderligere spørgsmål

• Læser borgerne de tekster det offentlige skriver? (Pedersen 2004: 225)


Primært fokuspunkt: Kritik

Metode:

• Tekst- og sproganalyse, analyse af klarsprogstraditionen, analyse af

retningslinjer for klarsprog….

Forudsætninger:

• Hvordan kan vi vide at de traditionelle anvisninger for godt sprog og gode

tekster holder?


Primært fokuspunkt: kritik (eksempel)

Wille (2001) stiller to spørgsmål:

• Er de tekster der skrives af fagfolk der prøver at følge håndbøgernes og

kursernes opskrifter, faktisk mere forståelige for modtagerne end dem der

skrives af andre?

• Har de problemer som modtagerne oplever med teksterne, overhovedet at

gøre med typiske kancellitræk eller upersonlig fremstilling, eller er det andre

forhold i teksterne der bør tiltrække sig vores opmærksomhed?


Primært fokuspunkt: kritik af traditionen

Diagnose af sprog fra det offentlige:

• Det kan meget vil være at det ikke står så godt til. Men hvad er kuren?

Behandling

• Klarsprogsanvisningerne bør efterprøves kritisk – virker de efter hensigten?


Hvilke klarsprogsproblemstillinger er

relevante?

Alt muligt!!!

(Nyere) projekter hos Dansk Sprognævn om klarsprog

• Receptionsanalyser af forskellige versioner af et brev fra SKAT (Annes

postdoc)

• Hvad er de tekstlige effekter af klarsprogstiltag? Hvilken rolle spiller den

organisatoriske kontekst for klarsprogstiltag? (Annes ph.d.)

• Forholdet mellem skabelontekst og fritekst – hvad gør skabeloner for

formuleringen af fritekst? (Annes sideløbende projekt)

• Sprogvalg i EU (under planlægning)


Hvor meget tid kan du/din institution evt.

afsætte til det videre arbejde?

• 1 uge til at skrive ansøgninger

• Videre arbejde må finansieres af eksterne midler


Litteraturliste – primært fokus på tekster

Bergenholtz, Henning og Jan Engberg (1995): Tendenser inden for nyere fagsprogsforskning i Danmark. I:

Hermes nr. 15. S. 179-206.

Eyben, W.E. von (1962): Juridisk grundbog. Affattelse af love domme, forvaltningsakter og kontrakter.

København: Juristforbundets Forlag.

Jensen, Leif Becker (2001): Den sproglige dåseåbner – om at formidle faglig viden forståeligt. Frederiksberg:

Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur.

Karker, Allan (1982): ”Ti år efter eller Lovsprogets forandring”. I: Festskrift til Professor, dr. jur. W.E. von

Eyben. København: Juristforbundets Forlag. S. 191-207.

Khan, E. J. J. (2010). Afkomplicering af juridisk sprog. Upubliceret speciale afleveret ved Institut for

Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi, CBS. Hentet 11.1.2011 fra

http://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/1016/eiliyah_julie_jacobsen_khan.pdf?sequence=1

Larsen, Peter Harms (1987): Skriv sundere – en kritisk brugsbog for sygeplejersker. København: Teknisk

Forlag.

Larsen, Aase Voldgaard (2008): Faglighed og forståelighed i kontrakter. En undersøgelse af sproglige forskelle i

tyske lejekontrakter rettet mod henholdsvis fagmand og lægmand. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet.

Lassen, Inger (2003): Accessibility and Acceptability in Technical Manuals. A survey of style and grammatical

metaphor. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company.Hansen, Erik (1971): Ping- og

pampersprog. København: Hans Reitzels Forlag.

Normann Jørgensen, Jens (1984): ”Er selskabet pligtig uopholdelig at meddele sikrede nedennævnte eller skal

vi fortælle Dem det straks?”. I: Mål & Mæle, 10(1). S. 24-29.

Wille, Niels Erik (1985): ”Analyse af statslige pjecer om ernæring”. I: Jørgen Højmark Jensen m.fl. (red.):

Værsgo og spise. En bog om vilkår og mulighed for ernæringsoplysning i Danmark. København: Statens

Levnedsmiddelinstitut. S. 44-63.


Litteraturliste – primært fokus på afsender

Jensen, Leif Becker (2007): “Klarsprog – kommunikationsteknik eller holdningsændring?” I: Pia Jarvad og Ida

Elisabeth Mørch (red.): Klart sprog er godt sprog. Rapport fra en nordisk konference om klarsprog.

Gilleleje 15.-17. november 2006. Dansk Sprognævns skrifter 38. S. 11-23.

Jensen, Leif Becker (1998) [1990]: Kancellistil eller Anders And-sprog? – en undersøgelse af

forvaltningssproget og dets institutionelle betingelser. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Jørgensen, Jacob og Stine Windfeld (2003): Kommunikationspolitikker – fra hyldesucces til styringsdokument.

Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Kirchmeier-Andersen, Sabine (2007): ”Når hurraråbene har lagt sig. Hvordan understøtter man

klarsprogsarbejdet i hverdagen?”. I: Pia Jarvad og Ida Elisabeth Mørch (red.): Klart sprog er godt sprog.

Rapport fra en nordisk konference om klarsprog. Gilleleje 15. – 17. november 2006. Dansk Sprognævns

skrifter 38. S. 113-128.

Kjærgaard, Anne (2010): Sådan skriver vi – eller gør vi? – En undersøgelse af de tekstlige effekter af to

sprogpolitiske projekter i Danmarks Domstole og Københavns Kommune og af årsagerne til projekternes

gennemslagskraft. Ph.d.-afhandling, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns

Universitet.

Kjøller, Klaus (1997): Image – Effektive råd til virksomheden om sprog og kommunikation. København:

Akademisk Forlag.

Pedersen, Karsten (2006): ”Organistens spagat – offentlig kommunikation ved en skillevej”. I: Karsten

Pedersen, Birgitte Ravn Olesen og Roy Langer (red.): Offentlig kommunikation i spagat. København:

Handelshøjskolens Forlag. S. 121-129.

Ramskov, Camilla og Roos Nederveen (2008): En effektmåling af Patent- og Varemærkestyrelsens sprogpolitik

(kandidatspeciale, tilgængeligt på http://dsn.dk/sprogviden/sprogprojekter/linksamling-

1/Effektmaaling%20af%20Patent%20og%20Varemaerkestyrelsens%20sprogpolitik%20-speciale.pdf)


Litteraturliste – primært fokus på modtager

Eriksen, Jens-Martin og Bent Møller (1984): Svære ord – og lette. En undersøgelse af hvordan folk forstår – og

ikke forstår – en række udvalgte ord, som bruges i skrivelser fra det offentlige og andre steder.

København: Statens Informationstjeneste.

Lassen, Inger (2003): Accessibility and Acceptability in Technical Manuals. A survey of style and grammatical

metaphor. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company.Hansen, Erik (1971): Ping- og

pampersprog. København: Hans Reitzels Forlag.

Mirkhani, Maryam m.fl.: Man tænker jo ikke yes, nu sender SKAT mig et brev. En kvalitativ undersøgelse af et

brev fra SKAT. (Studenteropgave, Kommunikation, tilgængelig på

http://dsn.dk/sprogviden/sprogprojekter/linksamling-1/Projekt%20SKAT.pdf)

Pedersen, Karsten (2004): “When authorities communicate – Democracy and Local and Regional Authorities”.

I: Kristina Nikula, Kaisa Alanen og Harry Lönnroth (red.): Text, Bild, Samhälle. Nordiska Språk,

Institutionen för språk- och översättningsvetenskap, Tammerfors universitet. S. 213-226.

Sørensen, Ingrid (1994): ”Borgernes mening om det offentlige sprog”. I: Mål & Mæle, 17(2). S. 15-20.

Sørensen, Randi Skovbjerg (2010): ”Svære ord 2010: Undersøgelsen”. I: kommunikationsmaaling.dk v. Bjerg

Kommunikation. Artiklen er tilgængelig på: http://kommunikationsmaaling.dk/artikel/svaere-ord-2010undersoegelsen/

Sørensen, Randi Skovbjerg (2010): Når afsenderen mener ét, og modtageren forstår noget andet,

betragtninger om hvorfor det er relevant at undersøge ordforståelse på internettet, og hvordan det kan

gribes sprogpsykologisk an, med undersøgelsen "Svære Ord 2010" som eksempel. Speciale, Institut for

Nordiske Studier og Sprogvidenskab.

Thorsen, Hanne, Klaus Witt og John Brodersen (2012): For mange svære ord i skriftlig kommunikation fra

sundhedsvæsenet. I: Ugeskrift for Læger (14). S. 925-930.


Samlet litteraturliste – primært fokus på

kritik af klarsprogstraditionen

Grøn, Hanne (1988): Fagsprogskirugen i arbejde. I: Hermes 1988, nr. 1. S. 245-

250.

Lund, Anker Brink (1977): Statens informationsvirksomhed og dens politiske

funktioner. I: Politica, Bind 9.

Løj, Mogens og Niels Erik Wille (1985): ”Kan vi undvære passiv? eller Kan passiv

virkelig undværes? En undersøgelse af passivformernes grammatik, stilistik og

pragmatik”. NyS, 15. København: Akademisk Forlag. S. 5-52.

Wille, Niels Erik (2001): ”Det gode sprog. Nogle tanker om det forskningsmæssige

grundlag for rådgivning om sproget i faglig formidling”. I: Lars Heltoft og Carol

Henriksen (red.): Den analytiske gejst. Festskrift til Uwe Geist på 60-årsdagen

23. september 2001. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. S. 259-271.

Wismar, Malene (2011): Sprogguide eller sprogforvirring. Artikel tilgængelig på

http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/sprogguide-ellersprogforvirring

med link til kandidatspeciale om skriveguider.

More magazines by this user
Similar magazines