Speciale - PURE

pure.au.dk

Speciale - PURE

”Irriterende er det at faa, ufyldestgørende Tekster ind paa selve Filmsbilledet, samtidig med at

Personerne siger Ordene paa engelsk”

(fra Gottlieb 1994: 22)

Herefter gik det slag i slag indtil 1933, hvor tekstningen af film slog igennem på internationalt plan.

Lande som Frankrig, Ungarn og Sverige var de første til at producere film med undertekster i større

omfang, ikke fordi man foretrak tekstning frem for dubbing og voice-over, men fordi det var den

billigste løsning på daværende tidspunkt. Processen med at eftersynkronisere film var simpelthen

for omstændighed og dyr i forhold til tekstning især i et lille land som Danmark (Gottlieb 1994: 22).

De første undertekster man benyttede sig af til spillefilm var optiske. Underteksterne blev

indkopieret fra en separat tekstfilm, men metoden skulle visse sig at være problematisk, idet

underteksterne var noget nær umulige at læse på en lys baggrund.

Derfor gik man i 1932 over til at stemple teksterne ind i filmen med kliché, og i 1938 begyndte man

at benytte kemisk ætsning. Frankrig lancerede i 1988 laserbrænding, som gav letlæselige og

konturerede undertekster, hvilket udkonkurrerede den kemiske metode (Gottlieb 1994: 23).

Laserteknikken anvendes stadig den dag i dag, hvor biografteksterne først skrives og redigeres via

tekstningssoftware på pc, hvorefter de bliver brændt ind på de enkelte film.

Dog benytter filmfestivaler både i Danmark og i udlandet elektroniske displays placeret under

lærredet. På den måde ”forstyrrer” underteksterne ikke selve filmbilledet, og de kan således også

skiftes ud alt afhængigt af, hvor i verden man befinder sig (Gottlieb 1994: 23).

3.1.2 Tv-tekstning

Kort tid efter den tekstede films gennembrud fulgte tv-mediet efter. BBC sendte i 1938 den tyske

film ”Der Student von Prag” med undertekster. Det var dog ikke tv-tekster, som vi kender dem i

dag, men biograftekster der fysisk fulgte med filmen over på tv (Gottlieb 1994: 23).

I 1951 kunne man for første gang for alvor se tv i Danmark, men det var kun 3 timer om ugen og

udelukkende med danske programmer og indslag. Først i 1954 dukkede der fremmedsproget stof op

på skærmen, og dermed var tv-tekstning i Danmark en realitet.

I første omgang forhindrede filmbranchen DR i at vise spillefilm, fordi man frygtede at folk, der

havde muligheden for at se spillefilm i tv, i stedet for i biografen, ville foretrække det. I den sidste

ende måtte de danske biografejere dog give fortabt og i 1956 begyndte DR at opkøbe udenlandske

film (Gottlieb 1994: 24).

Fra 1955-58 brugte DRs freelancetekstere kartonkort, som mindede om stumfilmens papskilte, til at

overføre underteksterne til tekstfilm, hvorfra man indfotograferede teksterne over på skærmen.

Denne teknik blev erstattet af tekstskilte, der blev affotograferet under selve udsendelsen. Skiltene

Side 12 af 84

More magazines by this user
Similar magazines