Venner” – Den med tekstningen på dansk og spansk - PURE

pure.au.dk

Venner” – Den med tekstningen på dansk og spansk - PURE

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................ 1

2. Præsentation af empirisk materiale ......................................... 9

2.1 Tv-serien ”Venner” .................................................................... 9

2.1.1 Vennerne .................................................................. 9

2.1.1.1 Chandler Muriel Bing ............................. 9

2.1.1.2 Joey Francis Tribbiani ......................... 10

2.1.1.3 Monica Geller-Bing .............................. 10

2.1.1.4 Phoebe Buffay ...................................... 11

2.1.1.5 Rachel Green ........................................ 12

2.1.1.6 Ross Geller ........................................... 12

2.2 Metode for transkribering ..................................................... 13

3. Billedmedieoversættelse .............................................................. 17

3.1 Tekstning .................................................................................... 18

3.1.1 Kondensering ......................................................... 20

3.1.2 Sladreeffekt ............................................................ 23

3.1.3 Tale- og skriftsprog ............................................... 24

3.1.4 Andre faktorer ...................................................... 25

3.2 Gottliebs tekstningsstrategier ........................................... 27

4. Kritik af paradigme ........................................................................... 30


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

4.1 Segmenteringsproblem ......................................................... 30

4.2 Klassifikationsproblem .......................................................... 35

4.3 Fornyelse af Gottliebs typologi ........................................... 39

4.3.1 Eksplicitering ......................................................... 45

4.3.2 Parafrase ................................................................ 46

4.3.3 Transponering ........................................................ 48

4.3.4 Identitet ................................................................... 49

4.3.5 Transskribering ...................................................... 50

4.3.6 Konformering ......................................................... 51

4.3.7 Kondensering ......................................................... 52

4.3.8 Decimering ............................................................. 53

4.3.9 Annullering ............................................................. 53

4.3.10 Lakune .................................................................. 54

4.3.11 Tilpasning ............................................................. 55

5. Case studie ........................................................................................... 57

5.1 Metode ........................................................................................ 57

5.2 Analyse ....................................................................................... 57

5.2.1 Kvalitativ og kvantitativ analyse ........................... 58

5.2.2 Identitet ................................................................... 61

5.2.3 Decimering ............................................................. 65

5.2.3.1 Informationstabet opvejes .................. 66

5.2.3.2 Forståelse og kohærens ...................... 67

5.2.3.3 Tidsproblemer ...................................... 67

5.2.3.4 Beskæring af tydelige ord ................... 68


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

5.2.4 Annullering ............................................................. 69

5.2.5 Parafrase ................................................................ 71

5.3 Diskussion af ”Parafrase” .................................................... 75

5.3.1 Eksplicitering ......................................................... 76

5.3.2 Transponering ........................................................ 77

5.3.3 Transskribering ...................................................... 78

5.3.4 Kondensering ......................................................... 79

5.3.5 Decimering ............................................................. 79

5.3.6 Lakune .................................................................... 80

5.3.7 Tilpasning ............................................................. 81

6. Sammenfatning .............................................................................. 83

7. Konklusion ........................................................................................ 87

8. Resumen ............................................................................................ 90

9. Bibliografi .......................................................................................... 93

Bilag

Omfang: 128.228 tegn (58,3 normalsider)


1.Indledning

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

I min tid som studerende Aarhus School of Business (ASB) har jeg stiftet bekendtskab

med flere forskellige typer af oversættelse, som f.eks. økonomisk, juridisk og teknisk

oversættelse samt litterær oversættelse. Senest er jeg kandidatstudiet blevet

præsenteret for typen billedmedieoversættelse 1 , som jeg finder yderst interessant. På

baggrund af interesse for genren samt et ønske om at udvide min personlige såvel som

faglige horisont, ønsker jeg i denne opgave at undersøge billedmedieoversættelse

nærmere.

Billedmedieoversættelse kan defineres som:

”the translation of transient polysemiotic texts presented on screen to mass

audiences.”

- 1 -

(Gottlieb i Schjoldager, 2008:206).

Billedmedieoversættelse omfatter flg. typer af polysemiotiske tekster:

1) Biograffilm

2) Tv-udsendelser

3) Materiale som DVD, computerspil osv., der vises TV- eller computerskærm

4) Online audiovisuelt materiale computerskærm

(Gottlieb i Schjoldager, 2008:206).

1 Jeg har valgt termen Billedmedieoversættelse efter Henrik Gottlieb (Gottlieb i Schjoldager, 2008:205).


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Billedmedieoversættelse er altså ikke kun interlingval oversættelse 2 , oversættelse mellem

forskellige sprog, men omfatter således også intralingval oversættelse, dvs. Tekstning for

hørehæmmede og intersemiotisk oversættelse, dvs. Synstolkning.

I denne opgave arbejdes der dog udelukkende med den traditionelle interlingvale

oversættelse 3 , idet undersøgelsen består af en komparativ analyse af henholdsvis den

danske og spanske tekstning af 1. afsnit fra 6. sæson af tv-serien ”Venner” DVD 4 .

Tekstning er den form for interlingval oversættelse under billedmedieoversættelse, som vi

danskere er vant til, da Danmark populært sagt er et tekstningsland. Spanien er derimod

et dubbingland (Luyken, 1991:29), hvilket kunne betyde, at det ville være mest

hensigtsmæssigt at sammenligne den danske tekstning med den spanske dubbing, idet

målgruppen således ville kunne forventes at være den samme. Men da formålet med

denne opgave er at sammenligne de anvendte tekstningsstrategier de to sprog, vil

dubbing, uanset sit omfang i spansk billedmedieoversættelse og målgrupperelevans, ikke

blive inddraget i opgaven.

I begyndelsen af det 20. århundrede 5 fik det trykte ord to alvorlige konkurrenter: radio og

film. Filmen kunne med sin tavse visuelle form række tværs over alle uddannelses- og

landegrænser, hvilket betød at den hurtigt blev udbredt og forsynet med de såkaldte

”subtitles”, som efter tonefilmens fremkomst blev omdøbt til ”intertitles” 6 .

2

”Dubbing”, ”Tekstning” og ”Voice-over” er de tre dominerende typer inden for denne type (Gottlieb i Schjoldager,

2008:206).

3

Det vil sige, at der ikke arbejdes med undertyperne ”Dubbing” og ”Voice-over”, men kun undertypen ”Tekstning”.

4

Opgavens empiriske materiale er vedlagt DVD (se bilag 4A+4B).

5

Den følgende gennemgang af tekstningens historie sker med udgangspunkt i Gottlieb (1994:13-27).

6

Der var tale om skilte, som instruktøren kunne indføje mellem filmens scener eller som en gengivelse af, hvad

skuespillerne sagde (Gottlieb, 1994:14).

- 2 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

I slutningen af 1920’erne blev tonefilmen i løbet af få år altdominerende, hvilket medførte

et nyt problem. Man kunne ikke længere nøjes med at udskifte et par udenlandske

”intertitles”, derimod var det nødvendigt at rekonstruere hele dialogen målsproget. Der

blev hurtigt udviklet to metoder til oversættelse af film: tekstning og dubbing. Gennem

tiden har såvel tekstning som dubbing været genstand for megen kritik, da mange følte, at

en oversat film var en ødelagt film.

I de større vestlige sprogområder, Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien, blev dubbing

den mest udbredte form for filmoversættelse (Luyken, 1991:29). Dubbing gav publikum en

fornemmelse af, at filmen slet ikke var oversat, såfremt udarbejdelsen var overbevisende

(Gottlieb, 1994:17). Tekstning vandt derimod frem i de mindre sprogområder, herunder

Danmark (Luyken, 1991:29).

I stumfilmenes tid kendte man allerede til tekster i billedet, de såkaldte ”intertitles”, og det

måske ældste eksempel undertekstning finder man i stumfilmen ”Mireille” fra 1922. Her

er teksterne anbragt nederst i billedet, der således er beskåret, så teksterne vises samtidig

med filmen. Netop denne samtidighed er den afgørende forskel mellem de gamle

mellemtekster og de nye undertekster. Første gang de såkaldte undertekster blev anvendt

i Danmark, var d. 17. august 1929, da ”The singing fool” blev sendt med danske

undertekster, hvorefter fænomenet tekstning, sandsynligvis for første gang, blev genstand

for offentlig debat. I de efterfølgende år vandt tekstningen for alvor terræn internationalt.

Men det var ikke et ønske om at bevare den originale lyd eller en forventning om, at folk

havde godt af at høre fremmede sprog, der dannede grundlag for tekstningens fremgang.

Den vandt derimod frem pga. økonomiske omstændigheder, da denne metode er billigere

end dubbing. At det så senere har vist sig at være et fornuftigt valg, grundet at

skandinavere og hollændere generelt er bedre til at tale og forstå engelsk end folk i

dubbinglande, kan således blot regnes som en bonus.

- 3 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Dansk tv begyndte 2. oktober 1951 med 3 timers udsendelse direkte fra studiet uden

fremmedsproglige indslag. Først fra 1955 blev tekstning en del af tv-mediet, og det

fremmedsproglige stof bestod i første omgang af udenlandske dokumentar- og

underholdningsfilm, der typisk var en halv time lange. Danmarks Radio købte de

udenlandske programmer uden undertekster, og skulle derfor selv udvikle en

tekstningsform. I begyndelsen skrev man kartonkort, derefter gik man over til en

omfattende metode med at overføre teksterne til tekstskilte, der blev affotograferet under

udsendelsen 7 . Denne metode blev dog hurtigt afløst af en nyere teknik, ”Elektronisk

tekstning”, som blev brugt af Danmarks Radio helt frem til 1981. Herefter blev teksterne

overført til en 8” diskette, og først i 1988-89 fik man et fuldautomatisk system, hvor den

enkelte tekster selv stod for indskrivning, redigering og indkodning af teksterne sit eget

tekstningsanlæg.

Jeg ønsker ikke at give en større forklaring af, hvad en teksters arbejde består i rent

teknisk. Dog finder jeg det hensigtsmæssigt kort at skitsere, under hvilke betingelser en

tekster arbejder, idet de kan have stor indflydelse det endelige produkt. Se f.eks. flg.

citat fra en af Danmarks Radios tekstere:

”Vi oversætter ikke. Vi tekster. At tekste fremmedsprog er at fordanske under

hensyntagen til den typografiske begrænsning, seernes læsehastighed,

billedets opbygning, klipningen og taletempoet i den udenlandske original.”

- 4 -

(Kjær i Gottlieb, 1994:43).

Her nævnes op til flere betingelser, som en tekster skal leve op til i sit arbejde, bl.a. den

typografiske begrænsning, der sammen med seernes læsehastighed medfører en

kondensering fra det talte udsagn til det skriftlige udsagn. Derudover kræves som nævnt

7 Metoden bestod i at skiltene blev anbragt tre nodestativer med hvert deres tilhørende kamera, som man så skulle

skifte mellem. Teksteren skulle under udsendelsen dirigere tre assistenter, der med håndkraft skulle vippe de brugte

tekster ned og derved bringe de nye i fokus ved, at teksten under nr. 1 var tekst nr. 4 osv. (Gottlieb, 1994:25).


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

også hensyntagen til det rent tekniske, såsom billedets opbygning, klipningen og

taletempoet i originalen.

Opgavens formål er at undersøge, om der er forskel valg af tekstningsstrategier i

henholdsvis den danske og spanske tekstning af tv-serien ”Venner” DVD. Til dette

formål har jeg valgt at udarbejde en komparativ analyse af uddrag af den danske og den

spanske tekstning af tv-serien. Analysen af hvilke tekstningsstrategier, der er anvendt

henholdsvis dansk og spansk, udarbejdes med udgangspunkt i de tekstningsstrategier,

der er fremsat af Henrik Gottlieb (Gottlieb, 1994:81-91) 8 . Jeg ønsker via analysen at teste

antagelsen om, at den danske tekstning vil være mere kildetekstnær end den spanske

tekstning pga. af danskernes højere engelskniveau sammenlignet med spaniernes 9 .

Denne antagelse baseres , at sladreeffekten 10 vil medføre, at den danske tekster vil

vælge en mere kildetekstnær oversættelse, hvad enten det er bevidst eller ubevidst, for at

imødekomme den forventning, publikum har til oversættelsen pga. deres sproglige

kompetencer. Publikum vil i kraft af disse være i stand til at foretage en sammenligning af

den tekstede version og den originale dialog.

Metoden er deduktiv og har basis i den videnskabsteoretiske retning, falsifikationisme. Ved

den deduktive metode tages der udgangspunkt i en fremsat antagelse, der herefter testes

den udvalgte empiri. Enten bliver antagelsen falsificeret, og så må man udtænke en ny

antagelse, eller også giver eksperimentet de resultater, som antagelsen havde forudsagt. I

så fald regnes teorien som gyldig i det mindste indtil man har udtænkt nye og bedre

metoder at afprøve den (Beck Holm:22-23). Falsifikationismen er således særlig

grund af det videnskabelige arbejdes uafsluttelige karakter (Rønn, 2006:175).

8

Gottliebs typologi over tekstningsstrategier, der består af 10 strategier. Se afsnit 3.2 ”Gottliebs tekstningsstrategier”,

hvor tekstningsstrategierne præsenteres og forklares yderligere.

9

Iflg. undersøgelse foretaget af Europakommisionen i 2005-2006 er danskernes engelsk-niveau langt højrere end

spaniernes (Se bilag 1).

10 Billedmediets polysemiotiske natur udgør en sladreeffekt overfor publikum i forbindelse med tekstning (Se Gottlieb,

1994:123-124).

- 5 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Det empiriske materiale består som nævnt af 1. afsnit af 6. sæson af tv-serien ”Venner”

DVD. Jeg vil foretage transskribering af de nævnte afsnit, herunder afsnittenes originallyd

(engelsk) samt tekstning (dansk og spansk) 11 .

Metoden for analyse af det empiriske materiale vil være en kombination af kvalitativ og

kvantitativ metode, såkaldt ”mixed methods”, og den kvalitative del vil være efter

Brinkmann og Tanggaards 2. perspektiv (Brinkmann, 2010:19). Iflg. dette perspektiv

kendetegner den kvalitative forskning de beskrivende og klassificerende faser i

forskningen (2010:19-20), hvilket i denne opgave kommer til udtryk ved brugen og

analysen af det empiriske materiale, herunder klassificeringen af analysesegmenterne.

Rent praktisk vil den kvalitative analyse i denne opgave bestå i at bestemme, hvilken

tekstningsstrategi, der er anvendt i først den danske tekstning og herefter den spanske

tekstning vha. Gottliebs tekstningsstrategier.

Udover den kvalitative analyse udarbejdet vha. Gottliebs tekstningsstrategier, vil jeg

foretage en kvantitativ analyse. Ved kvantitativ analyse tages der udgangspunkt i ”at alt

bliver gjort måleligt, og at undersøgelsesresultaterne bliver præsenteret numerisk”

(Andersen og Gamdrup i Andersen, 1994:59-60). Det vil sige, resultaterne kan

klassificeres, tælles og måles. Den kvantitative analyse præsenteres i to figurer, og

foretages ved først at dele de anvendte tekstningsstrategier op efter, om der er forskel

anvendt strategi eller ej henholdsvis dansk og spansk. Denne fordeling vises i figur 1.

Derefter foretages der en sammentælling af antallet af hver af de anvendte strategier

hvert af de to sprog for efterfølgende at udregne en procentfordeling af resultatet af den

kvalitative analyse. Denne sammentælling og procentfordeling illustreres i figur 2. Ideen

bag den kvantitative analyse er at gøre det mere overskueligt, hvilke tekstningsstrategier,

der er anvendt de to sprog samt skabe et overblik over anvendelsen af de forskellige

strategier. Resultatet af den kvantitative analyse vil derefter i samspil med de opstillede

parametre være med til ved deduktiv metode at teste, om antagelsen, om at den danske

tekstning vil være mere kildetekstnær end den spanske tekstning, kan falsificeres.

11 Se afsnit 2.2 ”Metode for transskribering” for yderligere forklaring af transskriberingsmetode.

- 6 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Undersøgelsen foretages som nævnt med henblik at kunne vise, om der er forskel

valg af tekstningsstrategier henholdsvis dansk og spansk i det nævnte afsnit af

Venner”, samt for ved deduktiv metode at kunne teste, om antagelsen, om at den danske

tekstning vil være mere kildetekstnær end den spanske tekstning, kan falsificeres. Det

betyder, at undersøgelsen vil kunne sige noget om de valgte afsnit, samt kunne sige noget

om forskellene inden for den valgte genre, sitcom 12 , samt det valgte medie, DVD. Der vil

dog ikke kunne generaliseres til andre genrer, f.eks. dramaer og thrillers, eller andre

medier, f.eks. tv og film. Case studiet vil imidlertid kunne bidrage med et billede af

forskellene inden for tekstning de to sprog, og dermed vise tendensen henholdsvis

dansk og spansk. Med udgangspunkt heri vil man være i stand til at opstille nye hypoteser,

der kan testes, hvilket afspejler falsifikationismens særkende, nemlig det videnskabelige

arbejdes uafsluttelige karakter.

Ved at opfylde opgavens formål ønsker jeg at bidrage til den eksisterende forskning i

billedmedieoversættelse, herunder tekstning og valg af tekstningsstrategier henholdsvis

dansk og spansk. Hensigten er at udvikle den viden, vi har området, og dermed skabe

grobund for yderligere forskning.

Opgaven er indelt i 7 kapitler og fortsætter efter denne indledning med en præsentation af

det empiriske materiale samt metode for transskribering. I kapitel 3 følger en introduktion

til oversættelsestypen, billedmedieoversættelse, med speciel fokus tekstning som

oversættelsesform. Herunder gives en præsentation af Henrik Gottliebs

tekstningsstrategier (Gottlieb, 1994), der vil danne grundlag for analysen af den danske og

spanske tekstning af 1. afsnit af 6. sæson af tv-serien ”Venner” DVD.

12 Sitcom: (fork. Af engelsk situation comedy), programgenre i radio og tv. Korte, ofte ugentlige episoder i

komedieform, bragt i radio fra 1930’erne og i tv fra 1950’erne. Den første tv-sitcom i Danmark var Huset

Christianshavn, der siden er blevet overhalet af nyere sitcoms som Langt fra Las Vegas og Klovn (Gyldendals

Boghandel, 2002:240).

- 7 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Kapitel 4, ”Kritik af paradigme”, omhandler segmenteringsproblem og

klassifikationsproblem samt en fornyelse af Gottliebs typologi over tekstningsstrategier.

Efterfølgende vil et case studie af 1. afsnit fra 6. sæson af tv-serien ”Venner” DVD blive

udarbejdet i kapitel 5. Case studiet vil bestå af transskribering af afsnittets originallyd

(engelsk) samt tekstning (dansk og spansk). Herfra udarbejdes en kvalitativ analyse af

opgavens empiriske materiale vha. den udarbejdede typologi i først den danske tekstning

og herefter den spanske tekstning. På basis af resultaterne af den kvalitative analyse

udarbejdes derefter en kvantitativ analyse.

Analyseresultaterne, såvel kvalitative som kvantitative, vil blive sammenfattet i kapitel 6.

Til slut udarbejdes en konklusion i kapitel 7.

- 8 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

2. Præsentation af empirisk materiale

2.1 Tv-serien ”Venner”

Dette kapitel indeholder en præsentation af tv-serien ”Venner”.

Venner” eller ”Friends”, der er originaltitlen, er en amerikansk sitcom, der består af 238

afsnit fordelt 10 sæsoner. Serien blev vist den amerikanske tv-station NBC fra 1994

til 2004 og i Danmark TV2 og TV2 ZULU.

Venner” handler om de seks venner, Chandler, Joey, Monica, Phoebe, Rachel og Ross,

der bor i New York. Handlingen i tv-serien, der er centreret om de seks venners dagligdag,

venskab, parforhold og job, foregår hovedsagligt i Greenwich Village, hvor vennerne bor.

Scenerne udspilles primært i vennernes lejligheder for det meste Monicas lejlighed og

deres fælles mødested, kaffebaren ”Central Perk” (www.da.wikipedia.org/wiki/Venner).

2.1.1 Vennerne

2.1.1.1 Chandler Muriel Bing spillet af Matthew Perry

Chandler har kendt Ross siden college og er hans bedste ven. Han bor sammen med

Joey i lejligheden overfor Monica.

Chandler er enebarn og hans barndom har været præget af forældrenes skilsmisse. Han

har siden skilsmissen brugt humor som en forsvarsmekanisme. Han er karakteriseret ved

sine ofte komiske og sarkastiske one-liners, som vennerne må lægge øre til.

- 9 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Chandler har ikke meget held i kærlighed, hvilket betyder, at han flere gange ender i et

forhold med den nasale og højlydte Janice. Han indleder dog et forhold til Monica i sæson

4, og det ender med, at de bliver gift og adopterer to børn

(www.wikipedia.org/wiki/Chandler_Bing og Schmidt, 2008:10).

2.1.1.2 Joey Francis Tribbiani spillet af Matt LeBlanc

Joey er af italiensk afstamning og har en stor familie med bl.a. 7 søstre. Han bor sammen

med Chandler i lejligheden overfor Monica.

Joey er en ikke særlig succesrig skuespiller, der for det meste er arbejdsløs, men han får

dog rollen som Dr. Drake Remoret i serien ”Days of our lives” 13 . Han har stor succes med

damerne, og scorereplikken: ”Hey, how you doin’?” er en ren vinder. Joey har aldrig været

i et fast forhold, da han ikke er typen, der binder sig, og igennem hele serien har han et

utal af affærer med mange forskellige piger.

Joey er ikke den skarpeste kniv i skuffen, men han er kærlig og altid parat til at hjælpe

vennerne. Han elsker mad, sport og damer (www.da.wikipedia.org/wiki/Joey_Tribbiani og

Schmidt, 2008:10).

2.1.1.3 Monica Geller-Bing spillet af Courtney Cox Arquette

Monica er Ross’ lillesøster. Hun bor i lejligheden overfor Chandler og Joey.

Monica og Rachel er barndomsveninder.

13 Serien kaldes ”Hortonsagaen” dansk.

- 10 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Monica har rengøringsvanvid og går meget op i, at tingene er, som de skal være, hvilket

skyldes hendes mors evige kritik. Hun er desuden ekstremt konkurrencemindet. Monica

har dog også en moderlig og omsorgsfuld side, som gør hende til et naturligt centrum i

serien.

Som barn og i teenageårene var hun meget overvægtig, men i serien har hun tabt de

overflødige kilo. Monica har et par kærester, inden hun finder sammen med Chandler, bl.a.

den noget ældre, Richard, som hun kender gennem sine forældre. Hun ender dog med at

gifte sig med Chandler, og de adopterer to børn sammen

(www.da.wikipedia.org/wiki/Monica_Geller og Schmidt, 2008:8).

2.1.1.4 Phoebe Buffay spillet af Lisa Kudrow

Phoebe er seriens lidt småtossede pige med en meget broget fortid. Hendes far, Frank

Buffay, forlod familien, da Phoebe og hendes tvillingesøster, Ursula, blev født. Pigerne

vokser op hos Franks kone, Lily, som Phoebe tror er hendes biologiske mor. Hun begår

selvmord, da pigerne er teenagere, og Phoebe bor herefter sammen med sin bedstemor,

indtil bedstemoren dør. Bedstemoren efterlader hende en klassisk New York ”yellow cab”,

som dukker op i forskellige sammenhænge i serien. Phoebe møder dog endelig sin

biologiske mor i sæson 10.

Phoebe har ikke meget familie, og hendes forhold til sin tvillingesøster er ret anstrengt, så

de snakker ikke rigtig sammen. Hun har også en halvbror, Frank Jr., som gifter sig med en

noget ældre dame. Phoebe hjælper parret ved at blive rugemor for deres trillinger.

Phoebe arbejder som massør. Hun er af natur naiv og uskyldig, hvilket ofte kommer til

udtryk i glæde over de mindste ting. Desuden tror hun det lidt alternative, og sjæl, aura,

sind og reinkarnation har betydning for hende.

- 11 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

I løbet af næsten hele serien har Phoebe mange forhold til fyre, men ender dog til sidst

med at gifte sig med Mike, som hun dog først møder i sæson 9

(www.wikipedia.org/wiki/Phoebe_Buffay og Schmidt, 2008:9).

2.1.1.5 Rachel Green spillet af Jennifer Aniston

Rachel er barndomsveninde med Monica. Hun har to søstre, Amy og Jill. Rachel er den af

de tre piger, der har mest jordforbindelse, men det viser sig dog først, efter hun flytter til

New York og bliver økonomisk uafhængig af sine forældre.

Rachel er en rigtig rigmandsdatter, som i starten af serien aldrig har prøvet at skulle klare

sig selv hun har f.eks. aldrig haft et job. Det lykkes dog Rachel at få job i modebranchen.

Er der noget, hun forstår, så er det mode, og det ender med, at hun får et godt job hos

Ralph Lauren.

Rachel har igennem hele serien et on-off forhold til Monicas bror, Ross. I sæson 6 drikker

de sig fulde og bliver gift i Las Vegas. Rachel vil skilles, men Ross ønsker, at de skal

forblive gift både fordi han ikke vil skilles for 3. gang og måske også lidt, fordi han stadig

er vild med Rachel. Rachel bliver gravid i sæson 8 efter et one-night stand med Ross, og

de beslutter, at beholde barnet, en pige ved navn Emma. Herefter fortsætter deres on-off

forhold, inden de endeligt finder sammen i seriens sidste sæson

(www.wikipedia.org/wiki/Rachel_Green og Schmidt, 2008:9)

2.1.1.6 Ross Geller spillet af David Schwimmer

Ross er Monicas ældre bror. Han er bedste venner med Chandler, som han har kendt

siden college.

- 12 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Ross er den ”nørdede” type. Han er palæontolog og arbejder New York University. Han

elsker at fortælle om sit job, selvom der sjældent er nogen, der gider lytte. Ross vil gerne

være den voksne af vennerne han har et fast seriøst job, han bliver gift (flere gange), og

han stifter familie. Han får en søn, Ben, med sin første kone og en datter, Emma, med

Rachel. Desuden har han en irriterende vane med at rette andre og tendens til at udtale

ord meget korrekt.

Ross forhold til Monica er kærligt, tæt og fyldt med konkurrencelyst. Han elsker at drille

Monica og tager al opmærksomheden fra deres forældre.

Ross bliver gift og skilt 3 gange i serien. Hans første kone, Carol, springer ud som lesbisk,

anden gang bliver han skilt kort efter brylluppet med Emily, da han ved en fejl sagde

Rachels navn i kirken.Tredje skilsmisse sker efter at Ross og Rachel er blevet gift i Las

Vegas, mens de var fulde. Ross og Rachel ender dog med at finde sammen i sidste

sæson (www.wikipedia.org/wiki/Ross_Geller og Schmidt, 2008:9-10).

2.2 Metode for transskribering

Transskriberingen er foretaget i flg. rækkefølge:

1) Transskribering af originaldialog ved at lytte til dialogen

2) Transskribering af de danske undertekster ved at læse dem

3) Transskribering af de spanske undertekster ved at læse dem

Transskriberingsskemaet (bilag 2) er opstillet i 5 kolonner. I kolonnen længst til venstre er

hver enkelt analysesegment angivet ved nummer, i alt 360 segmenter. Jeg har valgt at

nummerere segmenterne, for at gøre det lettere at sætte de i opgaven anvendte

eksempler ind i korrekt kontekst, såfremt dette skulle være nødvendigt. Derudover er der i

- 13 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

første kolonne også angivet en tidskode ved begyndelsen af hver enkelt scene. Denne

kode har gjort det lettere at hoppe frem og tilbage mellem scenerne under analysen. Den

anden kolonne indeholder originaldialogen, der er transskriberet ved aflytning, og de to

efterfølgende kolonner indeholder henholdsvis de danske og spanske undertekster, som

er transskriberet ved læsning af undertekster. Den sidste kolonne har jeg valgt at

benævne, ”Strategi”, og denne angiver hvilken strategi, der er anvendt henholdsvis

dansk (DK) og spansk (ES) i tekstningen gennem analyse vha. Gottliebs tilpassede

typologi over tekstningsstrategier.

Hele transskriberingen er gengivet så hvert segmentnummer består af ét analysesegment.

Det betyder, at en fuld replik fra én og samme person kan være delt op i flere

analysesegmenter, således at én og samme replik dækker over flere segmentnumre. Det

vil sige, at f.eks. segment 11 (”OH MY GOD”) og segment 12 (”IS EVERYBODY GETTING

MARRIED?”) begge indgår i én og samme replik fra Chandler, men klassificeres med

henholdsvis transponering og eksplicitering dansk.

Da jeg i opgaven arbejder med to målsprog, har jeg fundet det ekstremt vigtigt, at

analysesegmenterne deles op med udgangspunkt i originaldialogen, for at der til analysen

vil være en fælles referenceramme, der kan danne sammenligningsgrundlag for de to

sprog 14 (se også kapitlet ”Kritik af paradigme” for yderligere diskussion heraf).

Mine analysesegmenter deles således op ud fra originaldialogen, så et analysesegment

består af:

14 Originaldialogen er det eneste, jeg kan være sikker ikke ændrer sig, når man skifter mellem den tekstede danske

og tekstede spanske version, og derfor må segmenteringen foretages baggrund heraf. Ellers ville der ikke være et

grundlag for sammenligning.

- 14 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

1) En hel sætning 15 (afsluttes med punktum eller spørgsmålstegn)

2) En uafsluttet sætning 16 (afsluttes med tre prikker)

3) Et udråb 17 (afsluttes med udråbstegn)

4) En del af en hel sætning, der dog udgør et analysesegment 18 (afsluttes med

komma)

For de tre versioner gælder følgende retningslinier:

1) Originaldialog:

- Emfase er gengivet/anført med fed

- Råb og høj stemmeføring er gengivet med STORE bogstaver

- Andre ændringer i stemmeføring er angivet med kursiv (se replik 4 i bilag 2)

- Pauser gengives med tre prikker (… ), og er kun gengivet, hvor der er tale om

tøven (se segment 47) 19

Derudover er originaldialogen gengivet med talesprogskarakter såfremt dette

kommer til udtryk i dialogen. Det vil sige, at f.eks. ”want to” gengives med ”wanna”

og ”it is” bliver til ”it‟s”.

Endvidere gælder det for transskriberingen, at der kun er transskriberet dialog samt

skilte, der iflg. Gottlieb kan være avisoverskrifter, bogtitler, vejskilte, emballage med

varenavn, dørskilte, plakater, breve og telegrammer (Gottlieb, 1994:78). Det vil

sige, at al skrift, der indgår i den originale optagelse vil være transskriberet (se

15 Ved en hel sætning skal forstås, at når jeg efter vurdering af originaldialogens udtryk anser en sætning for afsluttet,

markeres dette i transskriberingen med et punktum eller et spørgsmålstegn. Se afsnit 2.2 om transskribering for

yderligere forklaring.

16 Ved en uafsluttet sætning skal forstås, at når jeg efter vurdering af originaldialogens udtryk anser en sætning for

uafsluttet, markeres dette i transskriberingen med tre prikker.

17 Ved et udråb skal forstås, at når jeg efter vurdering af originaldialogens udtryk anser en sætning for værende et

udråb, markeres dette i transskriberingen med et udråbstegn.

18 Ved en del af en hel sætning, der dog udgør et analysesegment, skal forstås, at hvis jeg vurderer, at sætningen skal

deles op med komma for at analysen vha. den udarbejdede typologi bliver så korrekt som mulig i forhold til, hvordan

jeg forstår anvendelsen heraf, gøres dette i originaldialogen.

19 Jeg finder det ikke relevant i forhold til opgavens formål at angive pauser, hvis der f.eks. er tale om pause mellem to

sætninger der klassificeres sammen.

- 15 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

f.eks. segment 41), og at skrift, der er lagt ind efter optagelsen som f.eks. titel

episoden samt navne producenter osv. ikke er med i transskriberingen.

2) + 3) Danske og spanske undertekster:

- ”-” angivet i boksene under den danske og spanske tekstning viser, at

originaldialogen ikke er tekstet det gældende sprog. Disse klassificeres

som ”Annullering” i kolonnen længst til højre.

For både de danske og spanske undertekster gælder det, at der ikke er foretaget

nogen form for tilpasning, dvs. at de er gengivet nøjagtigt som anført skærmen,

hvad angår stavning, tegnsætning osv. Dog gælder det, at transskriberingen er

tilpasset originaldialogen, således at hver boks indeholder den del af en replik, der

svarer til den, der er angivet i boksen med originaldialogen jf. forklaringen ovenfor

vedrørende segmentnummer. Dette betyder, at der i transskriberingen af

tekstningen ikke tages hensyn til tekniske faktorer som f.eks. klipning.

- 16 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

3. Billedmedieoversættelse

Dette kapitel indeholder en introduktion til den polysemiotiske tekstgenre,

billedmedieoversættelse, med særligt fokus tekstning som oversættelsesform.

Herunder præsenteres en række af de faktorer, der kan virke tekstningen. Kapitlet

afsluttes med en præsentation af Henriks Gottliebs tekstningsstrategier, der danner

grundlag for analysen i case studiet af ”Venner”.

De fleste opfatter oversættelse som interlingval oversættelse (Schjoldager, 2008:19), altså

oversættelse fra et sprog til et andet indenfor samme tegnsystem 20 . Oversættelse indenfor

samme tegnsystem kaldes intrasemiotisk oversættelse, hvorimod der er tale om

intersemiotisk oversættelse ved oversættelse mellem to tegnsystemer (Schjoldager,

2008:40). Iflg. Gottlieb skal intersemiotisk oversættelse forståes som en ændring fra f.eks.

en verbal tekst til en non-verbal tekst (Schjoldager, 2008:40). Det vil sige, at der ikke er

tale om en sådan ændring, når vi ser den ændring, der sker fra engelsk originaldialog til

dansk og spansk tekstning ved f.eks. tekstning af tv-serien ”Venner”. Det betyder, at der

ved oversættelse af ”Venner” til både dansk og spansk tekstning er tale om interlingval

oversættelse, den klassiske type, samt intrasemiotisk oversættelse, eftersom der ikke sker

en ændring af kanal fra verbal til non-verbal.

Derudover er billedmedieoversættelse iflg. Gottlieb:

- Flygtig

- Polysemiotisk (kommunikation via mere end én kanal samtidigt)

- Kommunikation en skærm

- Ved hjælp af massemedier

- 17 -

(Gottlieb i Schjoldager, 2008:206)

20 Verbalt sprog og tegnesprog er eksempler forskellige tegnsystemer (Schjoldager, 2008: 40).


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Billedmedieoversættelse omfatter som nævnt i indledningen flg. typer af polysemiotiske

tekster: biograffilm, tv-udsendelser, materiale som DVD, computerspil osv., der vises

TV- eller computerskærm og online audiovisuelt materiale computerskærm (Gottlieb i

Schjoldager, 2008:206).

3.1 Tekstning

Tekstning har været den foretrukne type af billedmedieoversættelse i de europæiske lande

med mindre end 25 millioner indbyggere siden tonefilmens fremkomst sidst i 1920’erne,

hvilket hovedsagligt skyldes, at denne type er langt billigere end dubbing (Gottlieb i

Schjoldager, 2008:208).

I det følgende afsnit defineres tekstning, og der gives et indblik i tekstningen som

oversættelsesform, herunder præsenteres en række forhold, som kan have indflydelse

denne type oversættelse.

Tekstning kan defineres som:

og

”Diamesic translation in polysemiotic media (including films, TV and DVD) in

the form of one or more lines of written text presented on the screen in sync

with the original dialogue.”

- 18 -

(Gottlieb i Schjoldager, 2008:208)

”Tv-tekstning er en forkortet, skriftlig gengivelse af et vist indhold, udsagt

mundtligt, og det skal forstås af en vis målgruppe”

(Hasselbalch i Gottlieb, 1994:43).


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Ovenstående definitioner beskriver tydeligt, hvad tekstning er, nemlig at tekstning er

omformning af et sprogligt budskab fra mundtlig til skriftlig form med det formål at formidle

et budskab fra et sprog til et andet (Gottlieb, 1994:43). I samme ombæring fortæller

ovenstående også, hvilke faktorer man som tekster skal have i tankerne ved denne

oversættelsesform. Det kan f.eks. være ændringen mellem tale- og skriftsprog, hvilket kan

medføre kondensering pga. tids- og pladsbegrænsninger. Netop disse faktorer har været

skyld i, at der den dag i dag stadig hersker stor uenighed om, om tekstning kan kaldes

oversættelse eller ej (Gottlieb i Schjoldager, 2008:209-210).

Ændringen mellem talesprog og skriftsprog skal ses som en nødvendighed i forbindelse

med tekstning, da der jo ellers ikke kan være tale om tekstning. Derimod kan

kondenseringen betragtes som en fakultativ faktor, som i og for sig ikke udgør en

nødvendighed for tekstning. Dette er såfremt den betragtes som noget dynamisk, altså

som en proces. Derimod kan kondensering betegnes som et karakteristisk træk (ligesom

ændringen mellem tale- og skriftsprog), hvis man opfatter den som en stilstand, dvs. noget

der er. Netop denne opfattelse er efterhånden blevet den gængse opfattelse inden for

tekstning. Dette skyldes, at kondensering har haft så stor virkning tekstning, at den

generelle opfattelse af tekstning er, at kondensering er blevet en nødvendighed eller en

tvangstanke, som Gottlieb (1994:67) kalder det. Han siger dog: ”Teksteren skal efter min

mening ikke spille Vorherre.” , da det bør være seeren, der sorterer i informationen og ikke

teksteren. Kondensering kan nemlig også have en fordrejende effekt opfattelsen af de

personer, der udtrykker sig via dialogen, idet beskrivende detaljer kan blive udeladt

gennem kondensering. Dvs. at kondensering er acceptabel så længe, den drejer sig om

talesprogstræk og ikke sprogets karakter iflg. Gottlieb (1994:68), hvilket også ses i de

eksempler Gottlieb giver i sin typologi under strategien, ”Kondensering”. I bund og grund

forekommer det også mest korrekt at opfatte kondensering som en proces, hvor teksteren

tager et valg, men for at kunne beskrive tekstningen og de faktorer, der har indflydelse

her, vil kondenseringen dog i det følgende blive betragtet som et karakteristisk træk.

Dette gøres baggrund af opfattelsen af kondenseringen som en stilstand samt det

faktum, at det åbenbart ikke lader sig gøre, at betragte den som fakultativ iflg. den

generelle opfattelse samt teksternes egen opfattelse af tekstning:

- 19 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

”Tv-tekstning er en forkortet, skriftlig gengivelse af et vist indhold, udsagt

mundtligt, og det skal forstås af en vis målgruppe”

- 20 -

(Hasselbalch i Gottlieb, 1994:43).

”Tekstning er lig med komprimering. Det er kun sjældent, at der i en film

tales så langsomt, at man kan få revl og krat med i oversættelsen.

Komprimeringen er ikke automatisk identisk med telegramsprog. Den bør

foretages sådan, at alle de vigtige elementer i originalen bevares i teksten.”

(Lindberg:19).

Herunder følger en gennemgang af de to nævnte karakteristiske træk, kondensering og

tale- og skriftsprog.

3.1.1 Kondensering

Tekstere, teoretikere og fortalere for dubbing er enige om én ting, nemlig at tekstning er

karakteriseret ved sproglig kondensering. Kondenseringen som begrænsende faktor er

som nævnt gået hen og blevet en vanesag for mange tekstere, hvilket vil sige, at der i

ethvert henseende foretages kondensering (Gottlieb, 1994:67-68). Heraf lyder kritikken fra

publikum:

”De kommentarer der er til TV-teksterne tyder nemlig , at seerne snarere

anlægger en kvantitativ vurdering af dem end en kvalitativ. Seerne synes

således snarere, at der oversættes for lidt og betragter dette som en fejl, end

de synes, der er fejl i de TV-tekster, de læser.”

(Nessbye-Hansen i Gottlieb, 1994:69)


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Måske bør tekstere derfor i højere grad betragte kondenseringen som noget fakultativt for

herefter at vurdere hver enkelt dialog med henblik kondensering frem for blot at

foretage en sådan af ren vane. Derved kunne tekstningen måske også i højere grad leve

op til publikums kvantitative vurdering.

Endvidere har programtype, skriftsprogets ’forstørrende’ effekt samt idiolekt og sprogtone,

dvs. sprogets karakter, hos den tekstede person ligeledes indflydelse publikums

opfattelse. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at gengive disse i underteksten, og

selvom det vil koste et par enheder ekstra. Dog skal teksteren passe ikke at parodiere

den talende person, idet skriftsproget som nævnt har en forstærkende virkning (Gottlieb,

1994:69).

Nogle genrer kræver desuden større kondensering end andre, da den sproglige

udtryksform som nævnt ovenfor har forskellig betydning for hver enkelt genre:

1) Sproget i centrum: Sprogets udtryksside har størst betydning i genrer som satire,

comedies og sangprogrammer, hvor fænomener som ordspil, allusioner 21 , rim og

sproglig rytme er en del af programmets eksistensberettigelse.

2) Mennesket er i centrum: Den sproglige form har en afgørende betydning i

beskrivelsen af den talendes personlighed i portrætudsendelser, tv-teater, spillefilm

og shows.

3) Begivenheden er i centrum: Sprogets indhold har størst betydning i nyheder,

dokumentarprogrammer og sport.

- 21 -

(Gottlieb, 1994:70)

21 Henvisning til et litterært værk, en anden kunstform, en historisk hændelse eller en kendt person (Gyldendals

Boghandel, 2002: 41).


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Ovenstående kategorisering er rangordnet efter den sproglige udtryksforms betydning. Det

betyder, at kondenseringen i genregruppe nr. 1 bør foretages mindst muligt, i genregruppe

nr. 2 kan der tillades lidt mere, og endelig kan genregruppe nr. 3 bære det største omfang

af kondensering af de 3 typer.

I dette tilfælde, hvor der arbejdes med tv-serien ”Venner, befinder vi os i den første

kategori, da der er tale om en comedy. Men selvom ”Venner” kategoriseres som comedy,

bør det kunne forventes, at fænomenet ”mennesket i centrum” vil have større indflydelse

tekstningen af serien, end der gives iflg. opdelingen ovenfor. Dette skyldes til dels, at

personerne i ”Venner” har så karakteristiske personligheder, at det har stor indflydelse

dialogen, og at deres personligheder således udtrykkes via dialogen. Endvidere kan

Venner” betragtes som én lang spillefilm netop pga. af sine karakteristiske personligheder

samt det faktum, at serien kørte i 10 sæsoner, hvilket Schmidt (2008) også nævner. Derfor

bør ”mennesket i centrum” via sproglig stil og personlighed også afspejles i tekstningen.

Ligeledes bør følgende faktorer nævnes i forbindelse med kondensering:

1) Sladreeffekt fra billedsiden kropssproget, gestik og mimik, hos de talende

2) Sladreeffekt fra den non-verbale lydside stemmeføringen hos de talende

3) Sladreeffekt fra dialogen syntaktiske, semantiske og leksikalske størrelser

4) Tale- og klipperytmen i programmet

5) Mediets tekniske begrænsninger den plads, der er til rådighed skærmen

Alle disse begrænsende faktorer skal teksteren have in mente ved udformningen,

placeringen og indkodningen af sine tekster, så modtageren får optimale muligheder for at

læse og forstå budskabet, uden at de øvrige udtrykssider i programmet virkes eller

forstyrres (Gottlieb, 1994:73). Faktor 1-3, sladreeffekterne, har størst indflydelse i

forbindelse med publikums opfattelse af tekstningen, da det jo er dem, der umiddelbart

- 22 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

sladrer om udeladelser eller uoverensstemmelse mellem tekstningen og lyd- og/eller

billedsiden. Og som nævnt anlægger publikum i høj grad en kvantitativ vurdering af

tekstningen, hvilket betyder, at teksteren måske bør ændre opfattelse, så kondenseringen

betragtes fakultativt og ikke som en nødvendighed. Også selvom tekstningen er

begrænset af (faktor 4-5) tale- og klipperytmen i programmet samt de tekniske

begrænsninger, dvs. antal anslag 22 .

3.1.2 Sladreeffekt

Jeg vil med flg. klassiske eksempel illustrere, hvad sladreeffekt er:

Originalversion: Tekstet version:

”Are you alright?” ”Kom du noget til?”

”Yes.” ”Nej.”

- 23 -

(Lindberg:9)

I den engelske version er svaret spørgsmålet: ”Yes.”, hvorimod der i den danske

version svares ”Nej.”. Hvis den danske modtager forstår engelsk eller i det mindste bare

det engelske ”yes”, vil han eller hun undres over, at der i den danske tekst står ”Nej.”.

Lydsiden fra originalversionen har derved en sladreeffekt modtageren. Muligvis når det

ikke, at gå op for modtageren, at spørgsmålet har skiftet vinkel i oversættelsen, hvilket

kunne medføre en negativ kritik af tekstningen. Der kan ligeledes være tale om

sladreeffekt fra billedsiden, såfremt personen nikker samtidig med, at der svares ”Yes.”, og

der i den danske version står ”Nej.”. Dette eksempel viser tydeligt, hvor stor indflydelse

både lyd- og billedside kan have selve tekstningen, og derved kan udgøre en

begrænsende faktor for teksteren. Sladreeffekten fra lydsiden aftager eller forsvinder helt,

22 En tekster har som udgangspunkt kun plads til ca. 35 anslag hver af skærmens to tekstlinier, samtidig med at

hensynet til seernes læsehastighed overholdes (Gottlieb, 1994: 74).


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

hvis modtageren ikke forstår fremmedsproget, hvilket er værd at bemærke i sammenhæng

med denne opgave, hvor jeg ønsker at teste den antagelse, at den danske tekstning vil

være mere kildetekstnær end den spanske tekstning pga. danskernes højrere engelsk-

niveau sammenlignet med spaniernes.

3.1.3 Tale- og skriftsprog

Tekstning er kendetegnet ved et skift mellem to kanaler (fra talesprog til skriftsprog),

hvilket betyder, at der er tale om diasemiotisk transmission (Gottlieb, 1994:60). Dette skift

medfører en diagonal oversættelse fra ”source language speech” til ”target language

writing” (Gottlieb i Schjoldager, 2008:210). Som Gottlieb også udtrykker det, er der tale om

en tilføjelse til det originale værk og ikke en ændring heri eller redigering heraf. Derfor

mener Gottlieb, at tekstning er oversættelse, idet konteksten holdes konstant, dvs. der

ikke ændres i lyd- eller billedside. Der er tale om oversættelse inden for mediet. Det er dog

yderst vigtigt, at tilføjelsen, dvs. tekstningen, harmonerer med den mundtlige original,

hvilket kan være en stor udfordring, da alene forskellene mellem den mundtlige og

skriftlige form af samme kultursprog 23 kan udgøre en forhindring for denne harmoni

(Gottlieb, 1994:53).

Gottlieb nævner flere træk, der adskiller talesproget fra normalt skriftsprog, Disse træk kan

være årsag til, at det bliver vanskeligere at oversætte fra én kanal til en anden.

Talesprog adskiller sig fra skriftsprog flg. måde:

a) Implicit sprog, hvor de talende kender hinanden og den situation, dialogen indgår i.

Det betyder, at ting tages for givet, hvor en skriftlig gengivelse derimod er tvunget til

at udbygge det skelet, samtalen udgør i den samlede kommunikation.

23 Kultursprog er sprog tilhørende forskellige kultursamfund som f.eks. dansk, spansk og engelsk.

- 24 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

b) Grammatik og æstetik opfattes anderledes i talesproget, hvilket betyder, at man har

en anderledes opfattelse af, hvad der er korrekt eller ukorrekt og formelt eller

uformelt.

Endvidere er spontant talesprog karakteriseret ved (1) pauser, selvrettelser og -

afbrydelser, (2) uafsluttede sætninger eller overgang fra en sætningskonstruktion til en

anden, (3) fortalelser, selvmodsigelser og tvetydigheder samt (4) at folk taler i munden

hinanden (Gottlieb, 1994:53).

Endelig er visse reelle eller fiktive personer kendetegnet ved dialekt- eller sociodialekt,

Idiolektale træk (træk, som er unikke for den talende), eks. læspen og utydelig udtale

(Gottlieb 1994:54).

Det betyder altså, at teksteren må foretage et skift mellem det frie talesprog og det mere

fastsatte skriftsprog, hvilket må karakteriseres som en nødvendighed, da modtageren

ellers ville undre sig over den uvante sproglige form. Modtageren vil herefter kun undres,

såfremt selve oversættelsen mellem de to sprog fremstår uheldig (Gottlieb, 1994:53-54).

Hertil skal tilføjes, at oversættelsen jf. publikums kvantitative vurdering 24 også vil fremstå

uheldig, såfremt der oversættes for lidt, altså hvis kondenseringen opfattes overdrevet.

3.1.4 Andre faktorer

I alle oversættelser sker der en tilpasning af budskabet fra SL-kultur til TL-kultur 25 , hvilket

skyldes de såkaldte kulturspecifikke fænomener:

24 Se citat fra Nessbye-Hansen s. 20.

25 Termerne Source Language (SL) og Target Language (TL) blev oprindeligt anvendt i forbindelse med

maskinoversættelse, men Fodor (1976:11) anvender netop disse betegnelser i forbindelse med dubbing som

oversættelsesform. Termerne er efterfølgende blevet anvendt mere udbredt og generelt inden for oversættelse

(Bjørn Jensen, 2006:7).

- 25 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

”According to the Sapir-Whorf hypothesis, language is culture, and those who

„inhabit‟ different languages might be said to inhabit different worlds.”

- 26 -

(Shochat & Stam i Gottlieb, 1994:45)

”A drama or a film deriving from another culture will be in part based on

assumptions and concepts which may not exist in that form outside that

culture, and which cannot be adequately summed up in a four second

subtitle.”

(Mansoufas i Gottlieb, 1994:46)

Det betyder, at der ved oversættelse sker en tilpasning af budskaberne i originalen til en

anden kultur udenfor det sprogområde, hvori originalen er skabt. Altså kan hverken film,

tv-serier eller sprog overføres som en helhed fra én kultur til en anden, da der kan være

tale om kulturspecifikke fænomener for den kultur, sproget indgår i i originalen. Endvidere

siger Gottlieb (1994), at ”et virkeligt ideal” må være:

Og

”… at bibringe den tekstede versions publikum samme oplevelse som den,

programmets oprindelige publikum fik;…”

(Gottlieb, 1994:48).

”Teksten skal fungere i den kommunikationssituation, den indgår i.”

(Gottlieb, 1994:48).


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

En tekster bør således arbejde mod disse to mål med de foregående hensyn til de

kulturspecifikke fænomener i tankerne.

I forbindelse med ”Andre faktorer” findes det hensigtsmæssigt igen at nævne, under hvilke

betingelser en tekster arbejder, idet de kan have stor indflydelse det endelige produkt.

Se f.eks. citatet s. 4 i indledningen fra en af Danmarks Radios tekstere, Jesper Kjær. Han

nævner flere hensyn, en tekster skal tage i sit arbejde, bl.a. den typografiske

begrænsning, der sammen med seernes læsehastighed medfører en kondensering fra det

talte udsagn til det skriftlige udsagn. Derudover kræves som nævnt også hensyntagen til

det rent tekniske som billedets opbygning, klipningen og taletempoet i originalen. Sidst

men ikke mindst arbejder en tekster også ofte under tidspres i form af en deadline, der kan

virke det endelige resultat.

3.2 Gottliebs tekstningsstrategier

Gottliebs typologi, der danner grundlag for opgavens analyse af de valgte

tekstningsstrategier henholdsvis dansk og spansk, vil her blive skitseret. Først følger en

introduktion til Gottliebs tekstningsstrategier, herefter vil hver strategi blive gennemgået

med tilhørende eksempler, og til sidst følger en opsamling afsnittet.

Gottliebs typologi indeholder de forskellige former for transformering af originalen, altså de

mulige relationer både udtryks- og indholdssiden mellem dialog og undertekst, som

teksteren kan udføre. Typologien er en kategorisering, der i bund og grund viser, hvilken

strategi, der er anvendt ved hver bearbejdelse af henholdsvis udtryks- og indholdssiden fra

originalen til tekstningen (Gottlieb, 1994:74). Man kan dog stille spørgsmålstegn ved

termen ’strategi’, da det langtfra altid er bevidst, hvilken strategi teksteren vælger, da der

ofte oversættes pr. intuition. Lig Gottlieb anvendes termen ”strategi” dog i denne opgave i

forbindelse med teksterens valg, da den anvendte relationstype er udtryk for en strategi,

hvad enten denne er bevidst eller ubevidst.

- 27 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Typologi over tekstningens strategier

Relationstype Translatets karakteristika Relation specifik for

1) Eksplicitering:

2) Parafrase:

Udvidet udtryk, dækkende indhold

(fx ved kulturspecifikke

referencer)

Divergerende udtryk, dækkende

indhold

(fx ved ikke-kalkerbare idiomer)

3) Transponering: Uforkortet udtryk, dækkende

4) Identitet:

indhold

(ved langsom tale)

Identisk udtryk, identisk indhold

(ved proprier mv.)

5) Transskribering: Grafisk markeret udtryk,

6) Konformering:

dækkende indhold

(ved dialekt mv.)

Parallelt udtryk, tilpasset indhold

(fx ved sangtekster og metaforisk

sprog)

7) Kondensering: Forkortet udtryk, dækkende

8) Decimering:

9) Annullering:

indhold

(ved normal tale)

Forkortet udtryk, beskåret indhold

(ved hurtig tale, der tillægges

betydning)

Udeladt replik

(ved hurtig tale ’uden’ betydning)

10) Lakune: Parallelt udtryk, divergerende

indhold

(ved uerkendte idiomer, svære

ordspil mv.)

26 Typen er et udtryk for skriftliggørelsen af dialogen.

27 Typen er et udtryk for sladreeffekten fra dialog (+ evt. musik) og billede.

28 Denne type er en konsekvens af seernes læsehastighed.

29 Denne type er en konsekvens af seernes læsehastighed.

30 Denne type er en konsekvens af seernes læsehastighed.

- 28 -

tekstning?

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja 26

Ja 27

Ja 28

Ja 29

Ja 30

Nej


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

- 29 -

(Gottlieb, 1994:75).

Gottlieb opfatter de første syv strategier som korrespondente, hvorimod strategierne 8-10

ikke opfylder korrespondens mellem originalversion og tekstet version 31 . De må betragtes

som nødløsninger (Gottlieb- 1994:76).

Type 8 og 9 er dog ikke udtryk for en forringelse i forhold til originalversionen. Især ved

gengivelse af genuint talesprog i f.eks. interviews kan disse strategier ofte forbedre

teksten, men der opnås som nævnt ikke korrespondens mellem originalversion og tekstet

version. Der opnås ligeledes ikke korrespondens ved type 10.

31 Indholdet er beskåret (8), divergerende (10) eller udeladt (9) (Gottlieb, 1994:75).


4. Kritik af paradigme

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Det forekommer nødvendigt at diskutere opgavens paradigme, da der basis af

undersøgelsens resultater kan stilles spørgsmålstegn ved anvendeligheden af Gottliebs

typologi til kategorisering af dialogen fra et givent tv-program. Ved opgavens begyndelse

kunne tilgangen til arbejdet hermed kategoriseres som ”naiv”, hvad angår

anvendeligheden af Gottliebs tekstningsstrategier, hvorefter det senere har vist sig, at

disse ikke nødvendigvis lever op til de opbyggede forventninger.

Efter at have læst Gottliebs afhandling om tekstningsstrategier (1994) havde jeg indtryk af,

at disse var anvendelige til analyse af enhver form for tv-program med undertekster. På

dette grundlag valgte jeg at anvende disse strategier som paradigme i min opgave. Men

efter selv at have været igennem analyseprocessen, mener jeg, at der kan stilles

spørgsmålstegn ved anvendeligheden af Gottliebs tekstningsstrategier, som de er

beskrevet i hans afhandling. Dette baseres de problemstillinger, jeg har mødt undervejs

i mit analysearbejde. Det forekommer derfor hensigtsmæssigt at foretage en revision af

Gottliebs tekstningsstrategier for at gøre dem anvendelige til analysen af ”Venner”. Man

kunne f.eks. formode, at en udvidelse af antallet af tekstningsstrategier ville kunne

afhjælpe problemet med at afgøre, hvilken strategi, der passer hver enkelt

analysesegment. En anden mulighed kunne være, at opdelingen af analysesegmenterne

skulle foretages en anden måde end den model, Gottlieb har anvendt.

4.1 Segmenteringsproblem

I sin afhandling fra 1994 giver Gottlieb ikke en decideret forklaring , hvordan han har

valgt at foretage sin opdeling af analysesegmenter, derfor må man formode, at de

eksempler Gottlieb giver i sin afhandling, repræsenterer opdelingen (se side 81-91 i

Gottlieb, 1994). Nogle steder er Gottliebs segment en hel sætning (fra punktum til

punktum), mens der andre steder begyndes eller afsluttes med ”…”, hvilket viser, der er

tale om et uddrag. Gottlieb forklarer dog, at han anvender begrebet ”originalsegment”, der

dækker over alt det, der vil kunne omsættes til en undertekst i en film eller et tv-program.

- 30 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Originalsegmenterne kan iflg. Gottlieb være flg. størrelser:

1) Korte replikker/korte sekvenser af længere replikker 32

2) Sanglinjer

3) Skilte 33

4) Billedtekster 34

- 31 -

(Gottlieb, 1994:78).

Denne kategorisering må imidlertid betegnes som utilstrækkelig, særligt i forhold til

betegnelsen ”korte sekvenser af længere replikker (1).

- Er der f.eks. tale om et uddrag af en længere replik, der indeholder én strategi,

hvorefter resten af replikken kan indeholde en anden strategi, således at én og

samme replik kan være registreret med to strategier?

- Eller betyder det, at det uddrag, vi ser i eksemplet, blot viser, hvilken strategi, der er

tale om for hele replikken, men at Gottlieb for overskuelighedens skyld blot har valgt

at vise den del, der fortæller, hvilken strategi, der er anvendt?

Disse spørgsmål finder jeg ikke besvaret klart i Gottliebs afhandling, og grund af den

ikke-stringente opdelingsmetode finder jeg det vanskeligt at gennemskue præcist, hvordan

man overskuelig vis kan anvende Gottliebs tekstningsstrategier til analyse af f.eks. tv-

serien ”Venner”. Man kunne dog foranlediges til at tro, at Gottlieb i kraft af sin tidligere

profession som tekster, tænker som en tekster, hvilket betyder, at det Gottlieb mener med

originalsegment, er den tekst, der vises skærmen i hvert klip. Dette mener jeg og

32

Begrebet ”replik” dækker over følgende: Dialog, (indre) monolog, speakerkommentar, udtalelser fra

interviewpersoner etc, altså enhver lydligt udtrykt verbalytring, der ville kunne opfattes ikke nødvendigvis forstås

af den oprindelige målgruppe (Gottlieb, 1994:78).

33

Eksempler skilte er: avisoverskriter, bogtitler, vejskilte, emballage med varenavne, dørskilte, plakater, breve og

telegrammer (Gottlieb, 1994:78).

34

Skrift i billedet, der er lagt ind efter optagelsen: titelangivelser og navne interviewpersoner samt tabeller og

anden grafik (Gottlieb, 1994:78).


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

understøttes af opbygningen af de eksempler, der er i afhandlingen. På denne baggrund

udleder jeg, at en replik kan indeholde mere end én strategi, idet Gottlieb altså har

klassificeret hvert originalsegment efter sin typologi, hvad enten der er tale om en afsluttet

eller uafsluttet sætning. Det vil sige, at det er den første af de to ovenstående situationer

(spørgsmål), jeg mener, danner grundlaget for Gottliebs anvendelse af egen typologi over

tekstningsstrategier.

På baggrund af ovenstående problemstilling må jeg erkende, at jeg er stødt langt flere

forhindringer end forventet. Helt konkret har segmenteringsproblemerne vist sig

følgende måde:

I første omgang havde jeg valgt at dele analysematerialet op med udgangspunkt i den

originale dialog, således at ét analysesegment bestod af en fuld replik fra én og samme

person. Dette valg var baseret at gøre transskriberingen samt analysen så overskuelig

som mulig, idet transskriberings- og analyseskemaet indeholder mange komponenter, og

det derfor kan være svært at gennemskue sammenhængen 35 . Det betød, at hvis Chandler

sagde noget efterfulgt af en pause og derefter fortsatte med at sige noget, ville det udgøre

ét analysesegment. Men så stødte jeg allerede i segment 1 det problem, at et segment

kunne indeholde mere end én strategi (annullering og transponering, se segment 1 i bilag

2). På baggrund heraf valgte jeg, at segmentet skulle deles op i mindre segmenter, så

hvert segment kun ville indeholde én strategi, idet det ville blive lettere at overskue

fordelingen af strategier for både læser og jeg.

Herefter blev analysematerialet delt op i langt flere segmenter, da de oprindelige

segmenter som nævnt kunne indeholde mere end én strategi. Men der opstod et andet

problem, nemlig at antallet af annulleringer viste sig at være usandsynligt højt

sammenlignet med Gottliebs case study af filmen ”Frankenstein Junior” (Gottlieb, 1994:77-

35 Det skal nævnes, at ethvert valg, der er foretaget i forhold til transskribering, opdeling af segmenter osv., naturligvis

er taget med henblik at gøre segmenteringen samt analysen så overskuelig som mulig.

- 32 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

94). Det skal dog nævnes, at Gottliebs case study naturligvis ikke fungerer som rettesnor

for analyse vha. tekstningsstrategierne, som Gottlieb også selv udtrykker det:

”Nu skal man ikke ud fra en stikprøveagtig analyse som denne drage

forhastede konklusioner om et så broget felt som tv-oversættelse.”

- 33 -

(Gottlieb, 1994:80).

Dog mener jeg, at Gottliebs undersøgelse giver et fingerpeg om tendensen inden for

billedmedieoversættelse.

Det blev herefter klart for mig, at der i mange af de segmenter, jeg havde registreret som

annullering, var tale om talesprogstræk som: ”Okay,… ”, ”Well,… ”, ”… guys… ”, ”OH”,

”Argh” og ”… you know…”, hvilket jeg ved nærmere studie af Gottliebs eksempler kunne

se, han ikke tog med i sin analyse 36 . Det betyder, at talesprogstrækkene i originaldialogen

ikke tillægges analyseværdi i forbindelse med analyse af tekstningsstrategier ifølge

Gottlieb, hvilket medførte, at jeg endnu engang valgte at lave opdelingen af mine

analysesegmenter om. Dette ville forhåbentlig betyde, at anvendeligheden af Gottliebs

tekstningsstrategier ville blive øget, og at jeg dermed fik lettere ved at klassificere

segmenterne, idet både strategien ”kondensering” og strategien ”Annullering” f.eks ikke

ville være relevante i forbindelse med segmenter, hvor det var talesprogstræk, der var

udeladt.

Jeg delte der dialogen op, så talesprogstrækkene ikke alene ville udgøre et

analysesegment, medmindre replikken ikke bestod af andet (se f.eks. segment 38 40).

Denne opdeling ville som forklaret ikke kun have indflydelse antallet af annulleringer,

36 Eksempel (400) under ”Type 7: Kondensering”: ”Well now, look here, if it wasn’t you and it wasn’t you… “ (Gottlieb,

1994:87).


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

men og antallet af kondenseringer, da jeg også havde registreret udeladte

talesprogstræk som kondensering.

Gottlieb har afgrænset sine analysesegmenter baggrund af den tekst, der vises

skærmen i hvert klip 37 . Men da jeg i opgaven arbejder med to målsprog, blev jeg ydermere

opmærksom , at det var ekstremt vigtigt, at analysesegmenterne fortsat blev delt op

med udgangspunkt i originaldialogen, for at der til analysen ville være en fælles

referenceramme, der kunne danne sammenligningsgrundlag for de to sprog 38 . Der vil

det være muligt at afgøre, om der er forskel valg af tekstningsstrategier, hvilket er et af

undersøgelsens formål.

På den baggrund valgte jeg at dele mine analysesegmenter op ud fra originaldialogen, så

et analysesegment består af:

1) En hel sætning 39 (afsluttes med punktum eller spørgsmålstegn)

2) En uafsluttet sætning 40 (afsluttes med tre prikker)

3) Et udråb 41 (afsluttes med udråbstegn)

4) En del af en hel sætning, der dog udgør et analysesegment 42 (afsluttes med

komma)

37 Han omtaler dette som ”orignalsegment”.

38 Originaldialogen er det eneste, jeg kan være sikker , ikke ændrer sig, når man skifter mellem den tekstede danske

og tekstede spanske version, og derfor må segmenteringen foretages baggrund heraf. Ellers ville der ikke være et

grundlag for sammenligning.

39 Ved en hel sætning skal forstås, at når jeg efter vurdering af originaldialogens udtryk anser en sætning for afsluttet,

markeres dette i transskriberingen med et punktum eller et spørgsmålstegn. Se afsnit 2.2 om transskribering for

yderligere forklaring.

40 Ved en uafsluttet sætning skal forstås, at når jeg efter vurdering af originaldialogens udtryk anser en sætning for

uafsluttet, markeres dette i transskriberingen med tre prikker.

41 Ved et udråb skal forstås, at når jeg efter vurdering af originaldialogens udtryk anser en sætning for værende et

udråb, markeres dette i transskriberingen med et udråbstegn.

42 Ved en del af en hel sætning, der dog udgør et analysesegment, skal forstås, at hvis jeg vurderer, at sætningen skal

deles op med komma for at analysen vha. den udarbejdede typologi bliver så korrekt som mulig i forhold til, hvordan

jeg forstår anvendelsen heraf, gøres dette i originaldialogen.

- 34 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

I bund og grund ligger problemet hos Gottlieb ikke i selve segmenteringen, da den i og for

sig fungerer fint i hans case study. Derimod skyldes problemet, at han ikke klargør,

hvordan segmenteringen er foretaget, udover i form af den utilstrækkelige forklaring

ovenfor, hvilket medfører et problem i forhold til forståelsen af Gottliebs anvendelse af

strategier. Imidlertid ville opdelingen vha. ”originalsegmenter” ikke fungere i denne opgave,

da der arbejdes med to målsprog. På baggrund heraf finder jeg min opdeling af

analysesegmenter hensigtsmæssig i den forstand, at der netop tages hensyn til det

faktum, at der arbejdes med to målsprog. Derfor er det nødvendigt at finde en fælles

referenceramme herfor, nemlig originaldialogen. Derudover vælger jeg lig Gottlieb, at en

replik kan indeholde mere end én strategi, idet en del af en hel sætning kan udgøre et

analysesegment.

4.2 Klassifikationsproblem

I forrige afsnit, ”Segmenteringsproblem”, argumenteres der for, at det grund af den

ikke-stringente opdelingsmetode findes vanskeligt at gennemskue præcist, hvordan man

overskuelig vis kan anvende Gottliebs tekstningsstrategier til analyse af f.eks. tv-serien

Venner”. Det omtalte segmenteringsproblem producerer dernæst et

klassifikationsproblem.

Klassifikationsproblemet skyldes dog ikke udelukkende segmenteringsproblemet, men

også uoverensstemmelse mellem enkelte strategier og tilhørende eksempler, hvilket

medfører, at strategierne ikke er operationelle. Disse strategier vil blive gennemgået

umiddelbart efter dette afsnit. Dernæst følger en fornyelse af Gottliebs strategier, der har til

hensigt at gøre strategierne mere operationelle i henhold til nærværende opgave. Til dette

formål inddrages Anne Schjoldagers taksonomi over mikrostrategier (Schjoldager,

2008:92). Denne taksonomi er imidlertid ikke udviklet specifikt til billedmedieoversættelse

ligesom Gottliebs typologi, dog vurderes det, at der ved at inddrage elementer herfra, kan

foretages en udvidelse og konkretisering af strategierne, således at de bliver mere

operationelle.

- 35 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Klassifikationsproblemet i forbindelse med Gottliebs strategier har vist sig følgende

måde:

For det første har særligt strategien ”Parafrase” voldt store problemer ved klassificeringen

af analysesegmenter. Dette skyldes, at der kan opstå megen tvivl om den ændring, der

skal være i målteksten, for at der er tale om ”Parafrase” ifølge Gottliebs definition.

Gottlieb siger flg. om parafrase:

”Parafrase: Divergerende udtryk, dækkende indhold

(fx ved ikke-kalkerbare idiomer)”

- 36 -

(Gottlieb, 1994:75).

”Parafrase: Her nødvendiggør ønsket om uændret funktion en stærkt ændret

form.”

(Gottlieb, 1994:82).

Gottlieb mener, at strategien ”Parafrase” anvendes ved ikke-kalkerbare idiomer, men i

hans eksempler findes der ikke bevis dette. Det vil sige, at der i Gottliebs eksempler

(Gottlieb, 1994:82-84) ikke forekommer et eksempel indeholdende et ikke-kalkerbart

idiom 43 jf. den generelle opfattelse af betydningen af idiom, hvilket også må forventes at

være den, Gottlieb anvender, da der ikke gives yderligere forklaring her.

43 Idiom: fast billedligt udtryk bestående af to eller flere ord, der tilsammen udtrykker en mening, som ikke direkte kan

udledes af de enkelte ord, fx at stille træskoene 'at dø' (www.denstoredanske.dk, søgeord: idiom).


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Derudover er der ved ”Parafrase” tale om en stærkt ændret form i målteksten, hvilket

heller ikke understøttes af alle de eksempler, Gottlieb giver i sin afhandling. En stærkt

ændret form skulle ifølge Gottliebs eksempler f.eks. være:

Eksempel 1:

”I‟ll sing it.” (180) ”Jeg skal nok synge den!”

Eksempel 2:

- 37 -

(Gottlieb, 1994:82).

”This can‟t hurt you… See?” (698) ”Der sker ikke noget… Se!”

(Gottlieb, 1994:84).

Jeg er dog ikke af samme opfattelse som Gottlieb, idet jeg langtfra mener, at tilføjelsen af

moderatoren, ”nok”, i første eksempel er tilstrækkelig ændring til, at der er tale om en

stærkt ændret form i målteksten. Endvidere forekommer det også vanskeligt at

gennemskue, hvorfor der er tale om en stærk ændret form i eksempel 2 ovenfor, hvor

udeladelsen af det engelske pronomen, ”you”, tilsyneladende er årsagen til, at eksemplet

klassificeres som ”Parafrase”. I stedet mener jeg, at disse to eksempler burde klassificeres

som ”Transponering”, da tilføjelsen af ”nok” i første eksempel ifølge Gottlieb betegnes

som: ”en af de mange uundværlige danske moderatorer”. Af gode grunde er det ikke

muligt at høre, hvordan den engelske original udtrykkes, men baggrund af Gottliebs

forklaring om, at der er tale om en uundværlig moderator, vurderes det at ”I‟ll” udtrykkes

med emfase. Det medfører en implicit betydning af ”nok”, der således er uundværlig for at

opnå en korrekt idiomatisk oversættelse, og derfor kan der næppe være tale om ”en stærk

ændret form”. I det andet eksempel siger Gottlieb, at der er tale om en god idiomatisk

gengivelse, og at et ”dig” dansk ville være overflødigt, hvilket igen understøtter

klassificeringen som ”Transponering”, også selvom der er tale om et forkortet udtryk.


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Således vurderes det, at problemet omkring klassificeringen hos Gottlieb bunder i en

uoverensstemmelse mellem definitionen strategien og de tilhørende eksempler. Som

nævnt opstår der især tvivl omkring: ”ved ikke-kalkerbare idiomer”, som slet ikke

eksemplificeres samt betegnelsen: ”en stærk ændret form”, der ligeledes er vanskelig at

redegøre for pga. den førnævnte uoverensstemmelse mellem definitionen og enkelte

eksempler. Endvidere er der ved ”en stærk ændret form” tale om flere forskellige aspekter,

hvilket også skaber tvivl. Disse aspekter kunne være: ”bagvendt formulering” (eksempel

078), ændring af ordklasse (eksempel 136, 137, 138), moderatorer (eksempel 180),

sladreeffekt fra billedsiden (eksempel 212), udtryk i originalen (eksempel 485), udeladelse

af pronomen (eksempel 698) (Gottlieb, 1994:82-84). På baggrund heraf kan kategorien

”Parafrase” komme til at fungere som en ”skraldespand” i forbindelse med klassificeringen

af analysesegmenter. Dette sker som følge af, at de andre strategier, som er mere

præcise i deres definition, med undtagelse af ”Lakune”, ikke kan anvendes og således

smider man analysesegmentet i ”skraldespanden”. Man vil nemlig stort set altid kunne

argumentere for dette valg pga. de mange forskellige aspekter, der kan klassificeres med

”Parafrase”.

For det andet har det også vist sig problematisk at anvende strategien ”Lakune” pga. en

ukonkret definition heraf. Gottlieb siger om ”Lakune”:

”Lakune: Parallelt udtryk, divergerende indhold

”Type 10: Lakune

(ved uerkendte idiomer, svære ordspil mv.)

… god vits eller et sjovt ordspil.”

- 38 -

(Gottlieb, 1994:75)

(Gottlieb, 1994:91)


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Hvad Gottlieb mener med ”uerkendt idiom” bliver ikke defineret nærmere, hvilket gør det

yderst vanskeligt at forholde sig til den betegnelse. Med udgangspunkt i den generelle

opfattelse af et idiom som beskrevet ovenfor samt definitionen af ordet, ”erkendelse”,

ifølge Gyldendals store encyklopædi, der lyder:

”erkendelse, I daglig sprogbrug betyder det at kende noget, at man kan

identificere det, skelne det fra andre emner eller ting og genkende det, hvis

det optræder mere end én gang.”

(www.denstoredanske.dk, søgeord: erkendelse).

vurderes det, at ”uerkendte idiomer” må referere til et idiom, som endnu ikke opfattes som

idiom, da vi ikke kan identificere det, skelne det fra andre emner eller genkende det. Vi kan

altså ikke bruge det i daglig tale. Men hvis det ikke er noget, vi kan identificere, skelne fra

andre emner eller kan genkende, hvordan kan man så vide, hvornår der er tale om et

”uerkendt idiom”? Det gives der ikke svar i Gottliebs afhandling, hverken gennem

forklaring eller vha. et specifikt eksempel, hvilket blot gør fænomenet endnu mere uklart og

ikke-definerbart. Det vil dermed sige, at alle de eksempler Gottlieb giver strategien

”Lakune” enten indeholder ordspil eller vitser (se Gottlieb, 1994:91).

For det tredje har det været nødvendigt at foretage en konkretisering af strategien

”Annullering”, da den med sin oprindelige definition ikke var operationel i forhold til det

empiriske materiale (se yderligere forklaring heraf i næste afsnit ”Fornyelse af Gottliebs

typologi”).

4.3 Fornyelse af Gottliebs typologi

På grund af ukonkrete definitioner af flere af Gottliebs strategier samt uoverensstemmelse

mellem definitionerne af strategierne og de tilhørende eksempler, har det vist sig at være

vanskeligt at anvende hans typologi i denne opgave. For at gøre strategierne mere

- 39 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

operationelle har det været nødvendigt at udvide antallet af strategier og konkretisere

definitionerne af enkelte strategier gennem eliminering af nogle af Gottliebs forklaringer

samt inddragelse af Anne Schjoldagers taksonomi over mikrostrategier (Schjoldager,

2008:92) (Se bilag 3).

Jeg vil starte med at konkretisere de to strategier hos Gottlieb, hvor definitionerne var

upræcise i forhold til de givne eksempler. Det drejer sig om strategierne, ”Parafrase” og

”Lakune”. Derefter følger en konkretisering af strategien ”Annullering”.

Anne Schjoldager siger om sin strategi, ”Paraphrase”:

”Paraphrase: translates rather freely.”

- 40 -

(Schjoldager, 2008:92).

”When paraphrasing, translators render source-text meaning rather freely.”

(Schjoldager, 2008:102).

Denne definition kan sin vis godt forenes med Gottliebs definition (Gottlieb, 1994:75 +

82) jf. nedenstående opstilling.

Gottlieb:

Schjoldager:

”Dækkende indhold” ”Divergerende udtryk”

”Uændret funktion” ”Stærkt ændret form”


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

”source-text meaning” ”rather freely”

Der, hvor problemet opstår i forhold til Gottliebs definition, er som nævnt, omkring nogle af

hans eksempler, der ikke lever op til hans egen definition af strategien. Dette skyldes som

sagt, at jeg ikke finder, de ændringer, der sker i de to tidligere nævnte eksempler (se s.

38), tilstrækkelige til at kunne tale om ”en stærk ændret form”. På denne baggrund

forekommer det relevant at inddrage Anne Schjoldagers taksonomi over mikrostrategier

for at gøre ”Parafrase”strategien mere operationel.

Både Gottliebs og Schjoldagers definitioner strategien ”Parafrase” er temmelig brede,

Gottliebs er endog en smule mere snæver end Schjoldagers. Det er måske i virkeligheden

det, der er problemet med Gottliebs definition - at den er for snæver og dermed skaber

uoverensstemmelse i forhold til enkelte af de eksempler, han giver i sin afhandling. Derfor

vælger jeg at se bort fra de to nævnte eksempler i forbindelse med ”Parafrase” (se s. 38),

som i stedet klassificeres som ”Transponering”. Samtidig findes det hensigtsmæssigt at

supplere Gottliebs strategi med Anne Schjoldagers strategi ”Paraphrase”, der godt nok er

bredere, men det vurderes at med fokus at opnå gengivelsen af ”meaning” 44 gennem

en oversættelse, der er ”rather freely” 45 , undgår man problemet omkring ”en stærk ændret

form”.

I forhold til ”Lakune” var problemet, at Gottlieb brugte betegnelsen ”uerkendt idiom”, som

vurderedes til at være et idiom, som endnu ikke opfattes som idiom, da vi ikke kan

identificere det, skelne det fra andre emner eller genkende det. Det betyder, at det ikke

kan lokaliseres, hvorfor det findes hensigtsmæssigt at se bort fra denne betegnelse i

definitionen af lakune. Derimod bør ”Lakune” anvendes, når teksteren vurderer, at

modtageren ikke vil kunne forstå en direkte gengivelse af udgangsteksten, som f.eks. ved

vitser og ordspil, hvilket også er det Gottlieb giver eksempler .

44 Vil herefter blive betegnet ”mening”.

45 Vil herefter blive betegnet ”temmelig fri”.

- 41 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Til sidst vurderes det hensigtsmæssigt at ændre definitionen Gottliebs strategi

”Annullering”, der lyder:

”Udeladt replik. Ved hurtig tale ‟uden‟ betydning.”

- 42 -

(Gottlieb, 1994:75).

Dette skyldes, at der er flere segmenter med betydning fra originaldialogen, der ikke

tekstes hverken dansk eller spansk. Med udgangspunkt i Gottliebs typologi kan disse

segmenter ikke klassificeres, hvorfor det findes hensigtsmæssigt at gøre definitionen af

”Annullering” bredere. Dette gøres ved at se bort fra sidste del af Gottliebs definition,

således at den nye definition strategien ”Annullering” blot lyder:

”Udeladt replik.”

Dog vil ikke-tekstede segmenter, der udelukkende indeholder talesprogstræk, som f.eks.

segment 38, ikke blive klassificeret som ”annullering”, idet disse som nævnt ikke tillægges

værdi i forbindelse med klassificering.

38 R:

Mmmm.

Ooohh.

Ooohh.

A a aarrghh.

AAARRGGHH.

R:

-

Disse segmenter vil blot være transskriberet for at skabe kohærens.

R:

-

DK:

ES:


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Udover ovenstående konkretiseringer af strategier, har det også været nødvendigt at

udvide antallet af strategier for at gøre typologien mere operationel i forhold til analysen af

Venner”. Det drejer sig om tilføjelsen af 1 ny strategi.

Tilføjelse nr. 1: ”Tilpasning” (strategi 11).

Jeg er i det empiriske materiale stødt analysesegmenter, hvor der i målteksten søges

at skabe den samme effekt som i originalen. Jeg har dog ikke fundet en passende strategi

i Gottliebs typologi til denne type oversættelse, hvorfor jeg har valgt at inddrage Anne

Schjoldagers strategi ”Adaptation”, der defineres således:

”Adaptation: Recreates the effect, entirely or partially.”

- 43 -

(Schjoldager, 2008:92).

Med udgangspunkt i denne definition af strategien, der dog iflg. Anne Schjoldager

anvendes et mere overordnet niveau, vil jeg tilføje strategien ”Tilpasning” til Gottliebs

typologi. Denne strategi tænkes anvendt i f.eks.:

7 M:

Wow.

M:

Vildt!

M:

¡Pero bueno!

(Eks. fra bilag 2).

DK: Tilpasning

ES: Tilpasning

Her drejer det sig ikke om at gengive indholdet i originalen, men derimod om at skabe

samme effekt målsproget.


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Før typologien fremstår i sin endelige form, har det ligeledes været hensigtsmæssigt at

eliminere nogle af de beskrivelser, Gottlieb anvender i sin typologi. Den typologi, der finder

anvendelse i nærværende opgave til klassificeringen af ”Venner”, ser således ud

(ændringer og tilføjelser er markeret med fed):

Typologi over tekstningens strategier

Relationstype Translatets karakteristika Relation specifik for

1) Eksplicitering:

2) Parafrase:

Udvidet udtryk eller tilføjelse.

Dækkende indhold

(fx ved kulturspecifikke

referencer)

Fokus gengivelse af mening

gennem en temmelig fri

oversættelse 46

3) Transponering: Uforkortet udtryk, dækkende

4) Identitet:

5) Transskribering:

6) Konformering:

indhold.

(ved langsom tale)

Der oversættes ’lige over’

Et element føres direkte over i

målteksten

Udtryk for skriftliggørelsen af

dialogen. Den hørlige

originaldialog tvinger teksteren

til ortografisk kreatvitet. Grafisk

markeret udtryk.

Parallelt udtryk, tilpasset indhold

(fx ved sangtekster). Udtryk for

sladreeffekten fra dialog (+

musik) og billede

- 44 -

tekstning?

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja 47

Ja 48

7) Kondensering: Formen strammes, indholdet Ja 49

46

Frit efter Anne Schjoldagers definition strategien ”Paraphrase” (Schjoldager, 2008:92).

47

Typen er et udtryk for skriftliggørelsen af dialogen.

48

Typen er et udtryk for sladreeffekten fra dialog (+ evt. musik) og billede.

49

Denne type er en konsekvens af seernes læsehastighed.


8) Decimering:

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

bevares

Beskåret indhold

(ved hurtig tale, der tillægges

betydning)

- 45 -

Ja 50

9) Annullering: Udeladt replik Ja 51

10) Lakune: Parallelt udtryk, divergerende

11) Tilpasning:

indhold

(f.eks. ved vitser og svære

ordspil)

Søger at skabe samme effekt

målsprog

For klarheds skyld og for at der ikke skal opstå tvivl om, hvordan jeg har anvendt den

reviderede udgave af Gottliebs tekstningsstrategier, finder jeg det hensigtsmæssigt at

forklare, hvordan jeg tolker hver af disse baggrund af Gottliebs anvendelse heraf i sit

case study af ”Frankenstein Junior” samt baggrund af de foretagede ændringer. Dette

gøres vha. eksempler fra denne opgaves empiriske materiale, der vil blive præsenteret

under hver af strategierne i det følgende. Segmentnummeret er i overensstemmelse med

retningslinierne for transskribering angivet i kolonnen længst til venstre, skulle det være

nødvendigt at indsætte segmentet i korrekt kontekst (se bilag 2).

4.3.1 Eksplicitering

Ved ”Eksplicitering” skal forstås, at der er tale om et udvidet udtryk eller en tilføjelse i

tekstningen, hvilket bryder med forestillingen om, at tekstning er karakteriseret ved

kondensering. Samtidig skal indholdet være dækkende.

I det følgende eksempel består ekspliciteringen af tilføjelsen af ”lille” i den danske

tekstning. Teksteren har tilsyneladende følt, at der blot er tale om en lille meningsforskel

og har derfor tilføjet dette i teksten.

50 Denne type er en konsekvens af seernes læsehastighed.

51 Denne type er en konsekvens af seernes læsehastighed.

Nej

Nej


259 RO:

This is a difference of

opinion.

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

RO:

Det er en lille

meningsforskel.

I det andet eksempel drejer det sig om den spanske tekstning.

103 P:

Well, you don’t.

P:

Det gør du heller ikke.

- 46 -

RO:

Esto es una diferencia

de opinión.

P:

No le quieres.

DK: Eksplicitering

ES: Transponering

DK: Transponering

ES: Eksplicitering

Her ekspliciteres det, at der er tale om at elske, hvilket gøres med ændringen til ”quieres” i

stedet for den direkte oversættelse med ”hacer” ”No lo haces.”. Det kunne tænkes, at

idet at ”don‟t” udtrykkes med emfase i originalen, hvilket har betydet, at den danske

tekstning er klassificeret som ”Transponering”, medfører eksplicitering i den spanske

tekstning. Men da verbalet ændres fra ”hacer” til ”querer” kan der ikke være tale om

”Transponering” i den spanske.

Det vil sige, at der ved eksplicitering både kan være tale om tilføjelse af et element samt

ændring af element, således at noget ekspliciteres.

4.3.2 Parafrase

Ved strategien ”Parafrase” er der fokus gengivelse af mening gennem en temmelig fri

oversættelse. Den overordnede ændring fra Gottliebs originale definition til den

nuværende er foretaget med henblik at undgå problemet omkring ”en stærk ændret

form”.

I det følgende eksempel er der anvendt ”Parafrase” begge målsprog.


14 P:

DON’T YOU GIVE ME ANY

OF YOUR S…

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

P:

Du klapper bare…

- 47 -

P:

¡Oiga, no me venga

ahora con sus… ¡

DK: Parafrase

ES: Parafrase

Det Phoebe mener med sin replik er, at damen i kapellet ikke skal blande sig, hvilket er

forsøgt gengivet såvel dansk som spansk vha. en temmelig fri oversættelse.

I den danske beder hun således damen i kapellet om at ”klappe i”.

Iflg. Gyldendals røde ordbog kan ”no te vengas con rodeos” oversættes med ” kom ikke til

mig med de udflugter”. Heraf udledes det, at Phobe i den spanske tekstning udtrykker, at

damen i kapellet ikke skal komme med regler eller restriktioner. Hvilket er, hvad damen

gør i den forrige replik (segment 13) nemlig, at der ikke må løbes.

Dog kan der ved strategien ”Parafrase” også være tale om, hvad der kan minde om en

direkte oversættelse. I segment 54 finder vi et eksempel her begge målsprog.

54 RO:

Then we didn’t have sex.

RO:

Så har vi ikke dyrket sex.

RO:

Entonces no hubo

sexo.

DK: Parafrase

ES: Parafrase

I originalen anvendes verbalet ”have”, der oversættes til ”dyrket” i den danske og ”hubo” i

den spanske, hvilket betyder, at meningen er gengivet gennem en temmelig fri

oversættelse i begge tilfælde. Der kunne dog have været oversat ’lige over’ både dansk

og spansk:

Dansk: ”Så har vi ikke haft sex.”


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Spansk: ”Entonces no tuvimos sexo.”

I forbindelse med ovenstående eksempel, kunne man spørge sig selv, om eksemplet ikke

burde klassificeres som ”Transponering” jf. kritikken, der rettes mod Gottlieb s. 38.

Imidlertid vurderes det, at den ændring, der sker her, er så omfattende, at der ikke kan

argumenteres for en direkte oversættelse. Særligt i den spanske er ændringen

omfattende, idet det personlige pronomen fuldstændig udelades.

Endnu et eksempel “Parafrase” finder vi i segment 97. Her er meningen i en længere

replik gengivet vha. parafrase.

97 C:

but seeing Ross and Rachel

coming out of that chapel ,

was like a, like a wake-up

that Monica and I are

moving so fast you know

and, ha… how do I tell her

without crushing her?

4.3.3 Transponering

C:

men da jeg så Ross og

Rachel ved kapellet, indså

jeg, at vi er for hurtigt

ude. Hvordan får jeg det

sagt uden at knuse

hendes hjerte?

- 48 -

C:

pero… al ver a Ross y

Rachel salir de esa

capilla… me di cuenta

de que lo nuestro va

demasiado deprisa,

¿entiendes? ¿Cómo se

lo digo sin hacerle

daño?

DK: Parafrase

ES: Parafrase

Strategien ”Transponering” anvendes ved langsom tale og er karakteriseret ved ”uforkortet

udtryk” og ”dækkende indhold”. Man kan sige, at der oversættes ’lige over’. Der tages ikke

hensyn til talesprogstræk som nævnt under afsnittet ”Segmenteringsproblem”. Flg. er

eksempler anvendelsen af ”Transponering”.

8 C:

Oh my god.

C:

Du gode gud!

C:

¡Madre de Dios!

I segment 8 oversættes der ’lige over’ med et tilsvarende udtryk begge målsprog.

DK: Transponering

ES: Transponering


17 M:

What are you guys doing

here?

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

M:

Hvad laver I her?

- 49 -

M:

¿Qué haceis aquí?

DK: Transponering

ES: Transponering

I segment 17 oversættes der ’lige over’, idet der ikke tages hensyn til talesprogstrækket

”guys” i originalen.

84 C:

It’s a buffet, man.

C:

Det er en buffet, mand.

C:

Es un buffet, tío.

I segment 84 oversættes der ’lige over’ rent bogstaveligt det vil sige ord for ord.

180 M:

LAST NIGHT I ROLLED A

HARD EIGHT.

M:

I aftes slog jeg en hård

otter.

M:

Anoche saqué un 8

difícil.

DK: Transponering

ES: Transponering

DK: Transponering

ES: Transponering

I segment 180 oversættes der ’lige over’. Teksteren de to målsprog har dog tolket

forskelligt ”hard” i originalen.

Den danske kan næsten virke for direkte oversat, hvilket medfører, at den virker

uidiomatisk. Umiddelbart ville ”en svær otter” lyde mere idiomatisk.

Derimod forekommer den spanske oversættelse mere idiomatisk, hvilket kunne skyldes

brugen af ”difícil”, der svarer til det danske ”svær”, frem for ”duro” eller ”fuerte”.

4.3.4 Identitet

Ved ”Identitet” føres et element direkte fra originalen over i tekstningen.


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

I segment 81 føres titlerne ”Dr.” og ”Mrs.” direkte over i den danske tekstning.

81 C:

So has anybody talked to

Dr. and Mrs. Geller yet?

C:

Er der nogen, der har talt

med dr. og mrs Geller?

- 50 -

C:

¿Habéis hablado ya

con el Dr. y la Sra.

Geller?

I segment 134 føres termen ”mimosa” direkte over i den danske tekstning.

134 P:

I can’t have a mimosa with

breakfast?

P:

Må jeg ikke få en mimosa

til morgenmaden?

P:

¿No puedo tomarme

un cóctel?

DK: Identitet

ES: Parafrase

DK: Identitet

ES: Decimering

Desuden er ”mimosa” ført over uden at være markeret med f.eks. anførelsestegn eller

kursiv, hvilket indikerer, at teksteren ikke mener, at der er tale om et fremmedord.

4.3.5 Transskribering

”Transskribering” er udtryk for skriftliggørelsen af dialogen. Den hørlige originaldialog

tvinger teksteren til ortografisk kreativitet. Dette ses bl.a. i segment 5 og segment 75.

I segment 5 ændrer Rachel tonefaldet i sin stemme, når hun siger: ”Helloo”, hvilket er

markeret i den danske oversættelse ved at der oversættes til ”Halløj” i stedet for blot

”Goddag”, ligesom der gøres i segment 3, hvor Ross siger: ”Hello,”.

5 R:

Helloo,

R:

Halløj,

R:

Lo mismo digo,

DK: Transskribering

ES: Parafrase


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

I segment 75 tvinger den hørlige originaldialog teksteren til ortografisk kreativitet. Termen

”freinaissance” er ikke et korrekt ord engelsk, hvorfor teksteren har været nødsaget til

at opfinde et tilsvarende ord begge målsprog. Ideen fra originalen er anvendt begge

målsprog. Der tages udgangspunkt i de to engelske ord ”friends” og ”renaisance”. Det

bliver til ”vennæsance” dansk og ”reamistamiento” spansk.

dansk tages der udgangspunkt i flg.:

Friends = Venner

Renaissance = renæssance

spansk tages der udgangspunkt i flg.:

Friends -> friendship = amistad

Renaissance = renacimiento

75 P:

Are you asking me to have

a “freinaissance”?

4.3.6 Konformering

P:

Spørger du mig, om jeg er

frisk en

”vennæsance”?

- 51 -

P:

¿Qué tengamos un

“reamistamiento”?

DK: Transskribering

ES: Transskribering

Ved ”Konformering” er der tale om et ”parallelt udtryk” og ”tilpasset indhold”. Strategien

anvendes f.eks. ved sangtekster og er udtryk for sladreeffekten fra dialog (+ evt. musik) og

billede.


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

I opgavens empiriske materiale findes der dog ikke eksempler denne strategi. De to

gange, hvor sang anvendes som udtryk, er dette ikke tekstet hverken dansk eller

spansk. Det drejer sig om segment 202 og 274. Årsagen til at sangen ikke tekstes, kunne

tænkes at være, at der er tale om sang, der ikke har indflydelse konteksten (dialogen),

og derfor blot skal tolkes som sang uden indholdsmæssig betydning.

4.3.7 Kondensering

Her strammes formen, men indholdet bevares.

Vi finder eksempler ”Kondensering” i segment 18 og 244.

18 J:

Ross and Rachel left us a

message that they were

getting married.

J:

Ross og Rachel lagde

besked om, at de skal

giftes.

- 52 -

J:

Ross y Rachel nos

dijeron que se

casaban.

DK: Kondensering

ES: Kondensering

I både den danske og den spanske tekstning er ”Kondensering” den anvendte strategi, da

indholdet bevares og formen strammes. Dog er det forskellige elementer af

originaldialogen, der er udeladt. I den danske udelades der et pronomen, ”us”. I den

spanske tekstning udelades ”a message”. I begge tilfælde vurderes det dog, at indholdet

er bevaret trods stramningen af formen.

244 P:

And you, are you a RAPIST?

P:

Er du

voldtægtsforbryder?

P:

¿Eres un violador?

DK: Kondensering

DK: Kondensering

I segment 244 er formen strammet ved, at ”And you, … ” er udeladt begge målsprog.

Dog er indholdet bevaret.


4.3.8 Decimering

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Ved ”Decimering” beskæres indholdet, og strategien anvendes ved hurtig tale, der

tillægges betydning. Et eksempel her findes f.eks. i segment 96.

96 C:

I just don’t think that

Monica and I are ready to

get married yet, you know I

love her and everything,

C:

Monica og jeg er ikke

parat endnu. Jeg elsker

hende,

- 53 -

C:

Es que no creo que

estemos preparados.

La quiero,

DK: Decimering

ES: Decimering

Der er her tale om ”Decimering” i både den danske og den spanske tekstning. Indholdet er

beskåret, da ”… to get married yet” og ”… and everything” udelades begge målsprog.

Det kunne umiddelbart virke som om, at sidstnævnte udeladelse ikke bør tillægges

betydning. Ud fra konteksten (at Monica og Chandler har været sammen længe og var tæt

at gifte sig aftenen før) udledes det, at den betydning der kunne ligge heri, kunne være,

at han et tidspunkt i fremtiden ville giftes med Monica.

Segmentet er en del af en lang, relativ hurtig replik fra Chandler.

4.3.9 Annullering

Ved ”Annullering” er der tale om en udeladt replik. Det vil sige, at elementer, der ikke blot

er talesprogstræk, ikke er tekstet målsproget.

Der anvendes f.eks. ”Annullering” i segment nr. 22, hvor Joeys replik hverken tekstes

dansk eller spansk. Dette er et eksempel udeladelse af et element med betydning,

hvilket ikke ville kunne klassificeres vha. Gottliebs oprindelige typologi.


22 J:

WELL, WHAT HAPPENED?

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

J:

-

- 54 -

J:

-

DK: Annullering

ES: Annullering

Men der kan også være tale om mindre indholdsmæssige replikker som ”Hey”, ”Yes” eller

”Ross”.

16 J:

Hey.

20 C:

Yes, mmm.

41 ROSS’ FOREHEAD:

ROSS

J:

-

C:

-

J:

-

C:

-

DK: Annullering

ES: Annullering

DK: Annullering

ES: Annullering

- - DK: Annullering

ES: Annullering

Årsagen, til at ingen af ovenstående segmenter er tekstet, er højst sandsynligt, at

originallyden i de første to tilfælde opvejer informationstabet, også for den spanske

modtager, idet der er tale om relativt letforståelige replikker. I segment 16 er der enddog

tale om en gentagelse af indholdet i segment 15, hvilket letter forståelsen, da samme

indhold netop lige er tekstet. I segment 20 mumler Chandler så meget, at indholdet efter

”Yes, …” ikke er forståeligt, hvilket vanskeliggør tekstning af sidste del af replikken

samtidig med, at indholdet og informationsværdien heraf er begrænset. I forhold til

segment 41 52 ville en tekstning heraf virke omsonst, idet der blot ville være tale om at

indsætte en tekst med samme ortografi, som billedet allerede viser.

4.3.10 Lakune

Strategien ”Lakune” anvendes, når teksteren vurderer, at modtageren ikke vil kunne forstå

en direkte gengivelse af udgangsteksten, som f.eks. ved vitser og ordspil. Der er tale om

et ”parallelt udtryk” og ”divergerende indhold”.

52

Segment 41 er et eksempel et skilt, der indgår i den originale optagelse, og derfor er transskriberet jf. de

beskrevne retningslinier i afsnittet ”Metode for transskribering”.


Dette ses f.eks. i segment 145.

145 J:

An annulment? Ross, I

don’t think surgery is the

answer here.

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

J:

Ophævet? Ross, kolde

omslag er næppe svaret

her.

- 55 -

J:

¿Anulación? Ross, la

cirugía no es la

solución.

DK: Lakune

ES: Transponering

Teksteren har forsøgt at genskabe effekten ved brug af lakune. Dog føler jeg, at det ville

fungere langt bedre med en direkte oversættelse, da den danske seer uden tvivl vil lægge

mærke til ”surgery” i originalen. Dette element er totalt udeladt i den danske, hvilket givet

vis vil få modtageren til at opfatte det som en dårlig oversættelse. Pointen forsøges

gengivet, men effekten bliver ikke den samme ganske vist, gengives det, at Joey

tilsyneladende ikke ved, hvad en ”annulment” er, men det bliver ikke gengivet, at han

tilsyneladende tror, at der er tale om et kirurgisk indgreb. Replikken hænger tæt sammen

med den foregående replik, hvor ”annulment” nævnes første gang, og hvis det skulle

fungere optimalt/som i originalen, skulle ordspillet også indgå i denne replik. Dog vurderes

det, at det er det, teksteren har forsøgt ved at bygge videre termen ”ophævet”, der

således resulterer i termen ”kolde omslag”, som skulle få hævelsen til at forsvinde. Det

danske ordspil skaber bare slet ikke samme effekt, og den danske seer vil givet vis undre

sig over oversættelsen pga. sladreeffekten fra den originale dialog.

4.3.11 Tilpasning

Ved brug af ”Tilpasning” søges der at skabe samme effekt rent stilistisk målsproget

som kildesproget. Denne strategi er tilføjet den oprindelige typologi, da der i opgavens

empiriske materiale forekommer analysesegmenter, hvor der i målteksten søges at skabe

den samme effekt som i originalen. Da der ikke fandtes en passende strategi i Gottliebs

typologi til denne type oversættelse, forekom det hensigtsmæssigt at inddrage Anne

Schjoldagers strategi ”Adaptation”. Denne strategi ses anvendt i f.eks. segment 209.


209 R:

Hey hubbie.

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

R:

Hej, mandse.

- 56 -

R:

Hola, maridito.

DK: Tilpasning

ES: Tilpasning

Her drejer det sig til en vis grad om at gengive indholdet i originalen, men samtidig lægges

der stor vægt at skabe samme effekt målsproget.


5. Case studie

5.1 Metode

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Fremgangsmåden for opgaven er som beskrevet i indledningen empirisk analyse. Med

udgangspunkt i en revideret udgave af Gottliebs typologi over tekstningsstrategier

foretages der i første omgang en kvalitativ analyse, der består i at bestemme, hvilken

strategi, der er anvendt i først den danske tekstning og herefter i den spanske tekstning ud

fra en række fastsatte parametre de omtalte tekstningsstrategier.

På baggrund heraf følger en kvantitativ analyse, der illustreres i to figurer. Den kvantitative

analyse foretages ved først at dele de anvendte tekstningsstrategier op efter, om der er

forskel anvendt strategi eller ej dansk og spansk. Denne fordeling vises i figur 1.

Derefter foretages der en sammentælling af antallet af hver af de anvendte strategier

hvert af de to sprog for efterfølgende at lave en procentfordeling af resultatet af den

kvalitative analyse. Denne sammentælling illustreres i figur 2. Efterfølgende diskuteres

resultaterne.

Resultatet af analysen vil ved deduktiv metode være med til at teste om antagelsen, om at

den danske tekstning vil være mere kildetekstnær end den spanske tekstning, kan

falsificeres.

5.2 Analyse

Resultaterne af både den kvalitative og kvantitative analyse vil blive præsenteret i det

følgende. Den kvalitative del består som nævnt i at bestemme, hvilken tekstningsstrategi

der er anvendt i henholdsvis den danske og den spanske tekstning. I alt består det

- 57 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

empiriske materiale af 360 segmenter, hvoraf 343 53 er klassificeret efter den reviderede

udgave af Gottliebs typologi over tekstningsstrategier, hvilket vil sige, at der er 17

segmenter, der udelukkende består af talesprogstræk, og derfor ikke er klassificeret iflg.

de opstillede retningslinier (se afsnit 4.3, ”Fornyelse af Gottliebs typologi”.). Den

kvantitative del kommer til udtryk ved en numerisk præsentation af resultaterne af den

kvalitative analyse i form af figur 1 og 2.

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om der er forskel valg af

tekstningsstrategier de to målsprog vha. en komparativ analyse. Til dette formål

foretages en kvalitativ analyse, der har til hensigt at bestemme de anvendte

tekstningsstrategier henholdsvis dansk og spansk samt en kvantitativ analyse, hvormed

undersøgelsen gøres overskuelig og derved skaber overblik over anvendelsen af de

forskellige strategier.

Grundet opgavens omfang har det naturligvis ikke været muligt at kommentere alle

forskelle i analysen, hvorfor de overordnede tendenser vil blive præsenteret vha. en række

udvalgte eksempler i det følgende.

5.2.1 Kvalitativ og kvantitativ analyse

Da formålet med opgaven er at undersøge, om der er forskel valg af

tekstningsstrategier henholdsvis dansk og spansk i forbindelse med tekstningen af tv-

serien ”Venner”, forekommer det hensigtsmæssigt, at foretage en fordeling af

segmenterne i flg. to kategorier: ”Segmenter med samme strategi” og ”Segmenter med

forskellig strategi”. Denne optælling kommer til udtryk i figur 1 nedenfor.

53 Segment 317 er dog ikke klassificeret, da det ikke har været muligt at høre, hvad der siges i originalen. Ud fra

tekstningen henholdsvis dansk og spansk, vurderes det dog, at der siges noget med at indvie nøglen. Det kunne

f.eks. være ”christen it”. Men da det ikke er givet, hvad der præcist siges, er segmentet som det eneste ikke

klassificeret.

- 58 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

- 59 -

Antal Procentfordeling

Segmenter med samme strategi 206 60,1%

Segmenter med forskellig

strategi

137 39,9%

Segmenter i alt 343 100%

Figur 1

Fordelingen viser, at i størstedelen af segmenterne (60,1%) er den valgte strategi den

samme både dansk og spansk. Det vil sige, at i langt de fleste tilfælde er der altså

ingen forskel valg af tekstningsstrategi de to sprog, men der findes dog stadig 137

segmenter, hvor den danske og spanske tekster har anvendt forskellige strategier. På

baggrund af opgavens formål findes det relevant at se nærmere de segmenter, hvor

der er forskel anvendt strategi med henblik at teste antagelsen om, at den danske

tekstning vil være mere kildetekstnær end den spanske tekstning. Dette betyder, at der i

den følgende analyse, der begynder med afsnit 5.2.2 ”Identitet”, kun vil indgå segmenter,

hvor strategien i den danske og spanske tekstning adskiller sig fra hinanden.

Til dette formål foretages en yderligere opgørelse af klassificeringen af segmenter, som

ekspliciteres i figur 2 nedenfor.

Med udgangspunkt i denne figur, ser der ikke umiddelbart ud til at være de store forskelle

valg af tekstningsstrategier. I både den danske og spanske tekstning er den foretrukne

strategi ”Transponering” efterfulgt af ”Parafrase”. Herefter er der en smule forskel

rækkefølgen af de resterende strategier, men der er ikke de store udsving i hyppigheden

de to sprog. Én strategi, ”Konformering”, finder dog ikke anvendelse i hverken den

danske eller spanske tekstning.


Strategi

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Antal

segmenter

dansk

- 60 -

Hyppighed

i % af

total:

Dansk

Antal

segmenter

spansk

Hyppighed

i % af

total:

Spansk

Eksplicitering 13 3,8 8 2,3

Parafrase 90 26,2 95 27,7

Transponering 128 37,3 135 39,4

Identitet 7 2,0 0 0

Transskribering 2 0,6 1 0,3

Konformering 0 0 0 0

Kondensering 35 10,2 28 8,2

Decimering 33 9,6 48 14,0

Annullering 31 9,0 25 7,3

Lakune 2 0,6 1 0,3

Tilpasning 2 0,6 2 0,6

I alt

Figur 2

343

100 54

343

100 55

Den eneste strategi, der skiller sig markant ud er ”Identitet”, der udelukkende finder

anvendelse i den danske tekstning, hvorfor der vil blive redegjort for denne strategi i næste

afsnit. Samtidig er hyppigheden af ”Decimering” noget højere spansk end dansk,

hvorfor der også vil blive redegjort herfor efterfølgende. Med udgangspunkt i antagelsen

om, at den danske tekstning vil være mere kildetekstnær end den spanske tekstning,

kunne det ydermere være relevant at se nærmere anvendelsen af ”Annullering” (en

replik udelades) i den danske tekstning, eftersom anvendelsen heraf umiddelbart bryder

med denne antagelse. Til sidst vil der blive redegjort for strategien ”Parafrase”, idet der

ikke er den store forskel anvendelsen heraf de to sprog, og da anvendelsen af

denne strategi dansk også strider mod den førnævnte antagelse, forekommer en

redegørelse relevant.

54 (3,8 + 26,2 + 37,3 + 2,0 + 0,6 + 10,2 + 9,6 + 9,0 + 0,6 + 0,6 = 99,9 ≈ 100)

55 (2,3 + 27,7 + 39,4 + 0,3 + 8,2 + 14,0 + 7,3 + 0,3 + 0,6 = 100,1 ≈ 100).


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Eksemplerne i analysen er hentet i transskriberingen (se bilag 2) og er nummereret med

segmentnummer i kolonnen længst til venstre. Segmenterne er nummereret fortløbende

og er dermed udtryk for, hvornår segmentet optræder i originalen.

5.2.2 Identitet

Som tidligere nævnt var denne strategi den eneste, der kun fandt anvendelse det ene

af de to målsprog, nemlig dansk, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at redegøre herfor.

Ved ”Identitet” føres et element direkte fra originalen over i tekstningen, hvilket sker 7

gange i den danske tekstning. Se f.eks. flg. eksempler:

4 RO:

Mrs. Ross.

6 R:

Mr. Rachel.

81 C:

So has anybody talked to

Dr. and Mrs. Geller yet?

215 R:

And I will make everyone

call me Mrs Geller.

RO:

mrs Ross!

R:

mr Rachel.

C:

Er der nogen, der har talt

med dr. og mrs Geller?

R:

Og jeg vil tvinge alle til at

kalde mig mrs Geller.

- 61 -

RO:

Sra. de Ross

R:

Sr. de Rachel.

C:

¿Habéis hablado ya

con el Dr. y la Sra.

Geller?

R:

Y obligaré a todo el

mundo a que me

llame Sra. Geller.

DK: Identitet

ES: Transponering

DK: Identitet

ES: Transponering

DK: Identitet

ES: Parafrase

DK: Identitet

ES: Transponering

I de fire ovenstående segmenter er der tale om titler personer, der er ført direkte over i

den danske tekstning. Det kan ikke siges med sikkerhed, hvorfor teksteren har valgt at

anvende ”Identitet” i disse tilfælde, da der blot kunne have været oversat til de danske titler

”Hr.” og ”Fru”. Den engelske titel ”Dr.” har dog ikke en direkte ækvivalent dansk, men

teksteren kunne eventuelt have oversat til: ”Er der nogen, der har talt med , Hr. og Fru

Geller.”. På denne måde refereres der stadig til, at Ross og Rachel blev gift aftenen før,

hvilket må være fokus i replikken, da ”Dr.” og ”Mrs” udtrykkes med emfase. Det kunne dog

tænkes, at teksteren har valgt at beholde de engelske titler, da dansk i forvejen har mange

låneord fra engelsk, hvilket kunne betyde, at teksteren har ment, at de originale titler


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

kunne forstås af den danske modtager. Eller også skyldes overførslen simpelthen, at

teksteren ikke har tænkt over anvendelsen af de engelske titler i kraft af de mange

engelske låneord i det danske sprog.

I eksemplerne herunder finder vi anvendelse af ”Identitet” i begge de danske tekstninger,

mens der i de spanske tekstninger anvendes ”Decimering”, hvilket betyder, at der er tale

om en beskæring af indholdet.

31 P:

Yeah, if you get married in

Vegas you’re only married

in Vegas.

134 P:

I can’t have a mimosa with

breakfast?

P:

Gifter man sig i Vegas, er

man kun gift i Vegas.

P:

Må jeg ikke få en mimosa

til morgenmaden?

- 62 -

P:

Si te casas aquí, sólo

estás casado aquí.

P:

¿No puedo tomarme

un cóctel?

DK: Identitet

ES: Decimering

DK: Identitet

ES: Decimering

I segment 31 er ”Vegas” ført direkte over i den danske tekstning, hvorimod indholdet er

beskåret i den spanske, idet ”Vegas” ændres til ”aquí”. Umiddelbart kunne det forventes,

at de fleste spaniere ved, hvor Las Vegas er, hvilket teksteren dog tvivler , eftersom

han/hun har valgt at beskære indholdet. Det vil sige, at i stedet for at skulle bruge meget

plads en expliciterende oversættelse, har teksteren fundet det mere hensigtsmæssigt

at ændre til noget, der ikke kræver forklaring. Derudover støttes denne oversættelse af, at

Phoebe med sine hænder viser, at hun mener, stedet, hvor personerne befinder sig -

tekstningen støttes således af billedsiden.

I eksempel 31 kunne det tænkes, at sladreeffekten kunne have indflydelse den danske

teksters valg, eftersom den danske modtager vil kunne høre, at der bliver sagt ”Vegas” i

originalen. På baggrund heraf kunne den danske modtager forvente at se ordet ”Vegas” i

tekstningen, hvilket betyder, at teksteren bliver nødsaget til at overføre elementet. Lige

netop her er der dog ikke forbundet de store problemer med en sådan overførsel, da det

må kunne forventes, at den danske modtager ved, hvad ”Vegas” er. At den spanske


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

tekster derimod har valgt en beskæring af indholdet, skyldes jo netop, at han/hun har

vurderet, at en direkte overførsel ville volde problemer for den spanske modtager. Der

kunne dog argumenteres for, at sladreeffekten ville have samme indflydelse den

spanske modtager, som er tilfældet for den danske modtager. Det vurderes imidlertid, at

dette ikke er tilfældet, idet spaniernes lavere engelskniveau betyder, at den spanske

modtager ikke vil opfatte originaldialogen så intenst, at det vil være muligt for denne at

udpege et manglende element.

I segment 134 ovenfor føres ”mimosa” 56 direkte over i den danske tekst, det er ikke

engang markeret i oversættelsen, hvilket indikerer, at teksteren ikke mener, at der er tale

om et fremmedord. Det vurders dog, at ”mimosa” ikke bruges tilstrækkeligt i det danske

sprog til, at enhver burde vide, at der er tale om en drink, hvorfor en oversættelse til ”drink”

ville have været passende. Det kunne eventuelt argumenteres, at billedsiden opvejer

dette, men for det første ser man slet ikke Phoebes glas i øjeblikket, hvor hun siger

replikken. For det andet ser det blot ud til, at Phoebe drikker appelsinjuice, dog af et

champagneglas, såfremt man ikke er bekendt med indholdet i en ”mimosa”. Det betyder,

at for at den danske modtager skulle være i stand til at udlede, at der er tale om en ”drink”,

skal vedkommende notere sig, at Phoebe drikker af et champagneglas, når dette vises

skærmen forud for den omtalte replik samt være vidende om, hvad en ”mimosa” består af

ovenikøbet samtidig med læsning af undertekster. Dette vurderes ikke at være realistisk,

hvorfor billedsiden i denne sammenhæng ikke opvejer informationstabet og dermed den

danske teksters valg. I den spanske er indholdet beskåret. ”… with breakfast?” er udeladt

og ”mimosa” ændres til ”cóctel”. Replikken indgår i en række hurtige replikker, hvilket

kunne være årsagen til udeladelsen samt ændringen til ”cóctel”, så modtageren ikke og

skal bruge tid at forstå denne term.

Derudover anvendes der også ”Identitet” i segment 231, hvor ”snack” er ført direkte over i

den danske tekstning. Imidlertid kan det pga. den tidligere nævnte tendens til engelske

låneord dansk diskuteres, om der er tale om ”Identitet”. Dette skyldes, at ”snack”

56 Mimosa'en (Champagne og appelsinjuice) blev skabt omkring 1925 Hotel Ritz i Paris. Den fik navn efter blomsten

mimose, hvis farve den lignede (http://www.drikkeabc.dk i søgefeltet i højre kolonne skrives der ”mimosa” ).

- 63 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

den ene side føres direkte over i den danske tekstning og den anden side ikke, idet der

er tale om et ord, der formodes fuldt integreret i det danske sprog. Netop derfor virker

overførslen ikke markeret.

231 M:

HE TOOK MY SNACK!

M:

Han tog min snack.

- 64 -

M:

Se comió mi almuerzo.

DK: Identitet

ES: Parafrase

spansk er der anvendt ”Parafrase”. Meningen, der søges gengivet er, at drengen tog

noget af Monicas mad. Det kan dog diskuteres, om den spanske tekstning ikke er lige

lovlig langt fra originalen, da ”almuerzo” giver indtryk af, at der er tale om et helt måltid,

hvorimod der med ”snack” blot refereres til et mindre måltid eller snacks, som f.eks.

småkager (galletas) eller chips.

Strategien ”Identitet” medfører helt naturligt, at målteksten er tæt knyttet til originalen,

eftersom der er tale om direkte overførsel af et element fra originalen til målteksten. På

den baggrund må det udledes, at den danske tekstning er mere kildetekstnær end den

spanske tekstning, hvad angår ovenstående segmenter. Det kan dog diskuteres, om

anvendelsen af ”Identitet” i alle ovenstående segmenter har sin berettigelse.

I de fire første segmenter, hvor der er tale om direkte overførsel af titler personer,

vurderes det, at oversættelsen havde været mere idiomatisk, såfremt teksteren i stedet

havde valgt de foreslåede danske ækvivalenter, altså havde anvendt strategien

”Transponering”. Dette ville endda stadig have bevaret den nære relation til originalen, idet

der ved ”Transponering” er tale om, at der oversættes ’lige over’.

Ligeledes kan der også stilles spørgsmålstegn ved anvendelsen af ”Identitet” i segment

134, da der er tale om overførsel af et element, som vurderes at være ikke-eksisterende

målsproget. Dette medfører ikke nødvendigvis en uidiomatisk oversættelse, men det

skaber et problem for modtageren, der eventuelt ikke er helt med , hvad en ”mimosa” er,


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

hvilket faktisk tages for givet, idet elementet ikke er markeret i tekstningen. På baggrund

heraf vil modtageren skulle bruge unødig tid forståelsen af tekstningen, hvilket kunne

være undgået ved at anvende ”Decimering” som i den spanske.

I segment 31 og 231 vurderes det, at anvendelsen af ”Identitet” er helt legitim, da der ikke

skabes nogen problemer ved at overføre et element direkte til målteksten. Dette betyder,

at det vurderes, at kun 2 ud af de i alt 7 anvendelser af strategien ”Identitet” har fuld

berettigelse. Men selvom strategien ikke findes berettiget i alle nævnte segmenter, er den

ikke desto mindre anvendt, hvilket trods alt markerer en forskel.

5.2.3 Decimering

Den største forskel, hvad angår hyppighed, fandt vi iflg. figur 2 var strategien ”Decimering”,

som anvendes i 4,7% flere tilfælde spansk end dansk. Strategien er anvendt i 25

segmenter, hvor den danske strategi er en anden end ”Decimering”.

Strategien ”Decimering” er kendetegnet ved, at indholdet beskæres. I flere tilfælde opvejes

det informationstab, som beskæringen af indholdet måtte medføre, af

billedmedieoversættelsens polysemiotiske natur, hvilket betyder, at teksteren nyder godt af

de muligheder, der byder sig gennem f.eks. billedsiden. Det polysemiotiske træk medfører

samtidig, at modtageren har mulighed for at sammenligne tekstningen med den originale

dialog, såfremt modtageren er i besiddelse af de rette kundskaber til dette formål. Som

nævnt forventes det, at den danske modtager besidder langt højere engelskkundskaber

end den spanske modtager, hvorfor det antages, at denne i højere grad vil kunne

sammenligne tekstningen med originaldialogen. På baggrund heraf bygges antagelsen

om, at den danske tekstning vil være mere kildetekstnær end den spanske tekstning.

Denne antagelse kunne tænkes at have en negativ indflydelse bl.a. anvendelsen af

strategien ”Decimering”, idet den danske tekster vil være bundet til originaldialogen i

højere grad end den spanske tekster. Derfor kunne det tænkes, at det højere antal af

- 65 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

”Decimering” spansk bunder i større frihed, eftersom hensynet til modtagerens

kundskaber ikke er i fokus samme måde som hos den danske tekster.

Hvis vi ser nærmere de 25 segmenter, tegner der sig følgende billede:

Strategien ”Decimering” er anvendt i 5 segmenter, hvor informationstabet opvejes enten

via billedside eller kontekst (andre replikker), 11 segmenter, hvor informationstabet ikke

har direkte indflydelse forståelse og kohærens, 1 segment, hvor beskæringen af

indholdet kunne skyldes tidsproblemer og 8 segmenter, hvor tydelige ord i originalen er

beskåret i den spanske tekstning. Her følger en gennemgang af de forskellige typer af

”Decimering”.

5.2.3.1 Informationstabet opvejes

Segment 118 og 246 er eksempler segmenter, hvor informationstabet opvejes af

billedside eller kontekst.

118 R:

Nothing, nothing happened

last night

R:

Der skete ikke noget i

aftes.

- 66 -

R:

No pasó nada.

DK: Kondensering

ES: Decimering

Indholdet i den spanske tekstning er beskåret, idet ”… last night” er udeladt. Dog opvejes

det umiddelbare informationstab af konteksten i den forrige replik, hvor ”anoche” indgår.

246 P:

Do you like CAR GAMES?

P:

Kan du lide bil-lege?

P:

¿Te gustan los juegos?

DK: Transponering

ES: Decimering

I segment 246 er indholdet beskåret, da ”CAR GAMES” oversættes til ”juegos” i den

spanske. Dog opvejes det umiddelbare informationstab af billedsiden, eftersom Phoebe,


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Joey og blafferen befinder sig i taxa’en samt af konteksten (den følgende replik), hvor

blafferen specificerer med ”el de las matrículas”.

5.2.3.2 Forståelse og kohærens

I 11 af de 25 segmenter er der tale om segmenter, hvor beskæringen af indholdet ikke har

direkte indflydelse forståelse og kohærens. F.eks. i segment 56, hvor indholdet er

beskåret, idet ”I‟m just glad…” udelades i den spanske tekstning, har dette ikke direkte

indflydelse hverken forståelse eller kohærens. Heraf kunne det eventuelt diskuteres,

om der så er tale om beskæring af indholdet, hvilket jeg dog mener, der er, da Rachel

udtrykker lettelse igennem ”I‟m just glad…”. Dette overføres ikke til den spanske tekstning,

og derfor er indholdet beskåret, dog ikke i en sådan grad, at det har indflydelse

forståelse eller kohærens.

56 R:

I’m just glad we didn’t do

anything stupid.

5.2.3.3 Tidsproblemer

R:

Godt, vi ikke gjorde noget

dumt.

- 67 -

R:

No hicimos tonterías.

DK: Kondensering

ES: Decimering

I forhold til problemet omkring tid i billedmedieoversættelse, må teksteren ofte se sig

bundet heraf, hvilket helt naturligt har indflydelse de strategier, hvor indholdet er

beskåret eller anden måde komprimeret i forhold til originaldialogen. Ved ”Decimering” i

den spanske tekstning ses dette f.eks. i segment 120, hvor ”… our friends…” udelades,

hvilket umiddelbart virker underligt, da der kun er tale om 10 anslag i originalen. Trods

dette vurderes det, at tidsbegrænsningen har været årsag til en beskæring af indholdet,

eftersom der kun er ca. 2½ sekund til rådighed for teksteren og læseren ved denne replik.

En direkte oversættelse til ”No queríamos pedernos la boda de nuestros amigos.” ville

betyde et tillæg 18 anslag i forhold til den oversættelse, teksteren har valgt. Samtidig

skal der også tages hensyn til modtagerens læsehastighed samt det faktum, at den

spanske modtager ikke er vant til undertekster og derfor læser langsommere (Gottlieb,

1994:126).


120 M:

Rach, we weren’t gonna

miss our friends getting

married.

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

M:

Vi ville til vores venners

bryllup.

5.2.3.4 Beskæring af tydelige ord

- 68 -

M:

No queríamos

pedernos esa boda.

DK: Parafrase

ES: Decimering

Under denne type for ”Decimering” finder vi eksempler, hvor beskæringen af indholdet

drejer sig om tydelige ord fra originalen, som kunne forventes at være oversat, eftersom

den hørlige originaldialog skaber en forventning fra modtageren, såfremt denne besidder

de nødvendige sprogkundskaber. I den forbindelse medfører det højere engelskniveau

hos den danske modtager en forventning om, at den danske tekstning vil være mere

kildetekstnær i disse tilfælde, hvilket underbygges af eksempelvis flg. segment:

26 P:

IF YOU COULD RUN IN THE

CHAPEL.

P:

hvis man måtte løbe I

kapellet!

P:

¡si se pudiera correr!

DK: Transponering

ES: Decimering

Indholdet i den spanske er beskåret med udeladelse af ”… THE CHAPEL.”. Dog opvejes

informationstabet af konteksten, da damen i kapellet i segment 13 siger: ”No corran en la

capilla.”, hvorfor det kan virke overflødigt at gentage ”la capilla”. Derved tages der og

hensyn til den spanske modtagers læsehastighed. Det vurderes derfor, at muligheden for

udeladelse af tydelige ord i originaldialogen i den spanske tekstning er større, da

førnævnte sladreeffekt samt modtagerens engelskkundskaber afleder en vis forventning

hos den danske modtager. I disse tilfælde bliver den danske tekster således bundet af

originaldialogen, hvilket medfører en oversættelse, der er mere kildetekstnær.

Desuden finder vi under denne type også tilfælde, hvor der i den danske tekstning er tale

om strategien ”Identitet” det vil sige, at et element fra originaldialogen føres direkte over i

tekstningen. Dette ses f.eks. i segment 31.


31 P:

Yeah, if you get married in

Vegas you’re only married

in Vegas.

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

P:

Gifter man sig i Vegas, er

man kun gift i Vegas.

- 69 -

P:

Si te casas aquí, sólo

estás casado aquí.

DK: Identitet

ES: Decimering

Disse tilfælde medfører en oversættelse til dansk, der er endnu mere kildetekstnær, idet et

element er ført direkte over i målteksten. Derimod er indholdet i den spanske beskåret, da

”Vegas” ændres til ”aquí”. Dette segment er allerede gennemgået under afsnit 5.2.2

”Identitet”, hvor det vurderes, at sladreeffekten spiller en væsentlig rolle for den danske

tekster, hvilket ikke vurderes at være tilfældet for den spanske tekster. Årsagen hertil er, at

den spanske modtagers ringere engelskkundskaber som i eksemplet ovenfor (segment

26) ikke medfører samme forventninger til tekstningen. I segmenter, hvor der er anvendt

”Identitet” i den danske tekstning, fremstår forskellen dog endnu tydeligere.

Anvendelse af strategien ”Decimering” bryder helt naturligt med billedet om en mere

kildetekstnær oversættelse, idet der hermed er tale om, at indholdet er beskåret. Denne

undersøgelse viser dog, at anvendelsen af ”Decimering” er langt højere spansk end

dansk, hvilket giver indtryk af, at den danske tekstning denne baggrund må være mere

kildetekstnær end den spanske. Dette understøttes samtidig af ovenstående eksempler,

hvor de anvendte strategier dansk er: ”Kondensering”, ”Transponering”, ”Parafrase” og

”Identitet”, hvilket betyder, at indholdet i de danske eksempler ikke er beskåret, som det er

tilfældet i de spanske eksempler.

5.2.4 Annullering

Med udgangspunkt i antagelsen om at den danske tekstning vil være mere kildetekstnær

end den spanske tekstning, findes det relevant at se nærmere anvendelsen af

”Annullering” i den danske tekstning. Dette bunder i, at anvendelsen af ”Annullering” i den

danske tekstning bryder med antagelsen om, at denne vil være mere kildetekstnær,

eftersom denne strategi medfører udeladelse af en replik.


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Tidligere argumenteredes der for at det højere engelskniveau, vi finder hos danskerne,

bevirker, at den danske tekstning vil være mere kildetekstnær, eftersom den sprogkyndige

modtager denne baggrund vil være i stand til at sammenligne tekstningen med

originaldialogen. Dog kunne det tænkes, at de sprogkundskaber, danskerne besidder,

også kunne have en anden indflydelse f.eks. udeladelser. Nemlig at den danske tekster

vil kunne foretage flere eller større udeladelser i tekstningen, idet den danske modtager vil

kunne opveje det umiddelbare informationstab gennem originaldialogen. Denne synsvinkel

har ikke været taget i betragtning tidligere, men har imidlertid trængt sig pga. det

billede, der har tegnet sig i forhold til anvendelsen af ”Annullering” dansk. Anvendelsen

af strategien ”Annullering” strider naturligvis mod antagelsen om en dansk oversættelse,

der er mere kildetekstnær.

Ser vi derimod anvendelsen af ”Annullering” fra den spanske teksters synspunkt, kunne

det tænkes, at denne pga. det lavere engelskniveau hos modtageren kunne anvende

strategien den baggrund, at modtageren ikke i samme grad som den danske modtager,

vil være i stand til at lokalisere annulleringerne. Men igen kan de manglende

sprogkundskaber ogmedføre, at modtageren bliver utilfreds, i tilfælde af at der siges

noget i originalen, som ikke forekommer tekstet, for her er den spanske modtager jo i den

situation, at denne ikke ved, om replikken allerede er tekstet eller f.eks. er en gentagelse.

Det findes i sammenhæng med ovenstående hensigtsmæssigt at se nærmere de

segmenter, hvor der anvendes ”Annullering” både dansk og spansk, dog kun de

segmenter, hvor der er forskel mellem de anvendte strategier de to sprog.

I den danske tekstning anvendes ”Annullering” i 11 segmenter, hvor strategien er en

anden spansk. Derimod finder vi, at der kun i 5 segmenter spansk anvendes

”Annullering”, hvor strategien er en anden dansk. Ved sammenligning af de 11 danske

segmenter og de 5 spanske segmenter finder man ikke de store udsving i mængden af

det, der udelades. I begge tilfælde drejer det sig om udeladelser mellem 1 og 5 ord.

- 70 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Derimod er antallet af udeladelser næsten dobbelt så højt dansk som spansk,

hvilket ikke umiddelbart trækker i retning af, at den danske tekstning er mere kildetekstnær

end den spanske. På baggrund heraf kunne det tyde , at de øgede sprogkundskaber

hos den danske modtager får den dobbelte effekt, der er beskrevet ovenfor. Dog kunne

det tyde , at der i den danske tekstning er tendens til, at anvendelsen af ”Annullering”

sker, når det er muligt at opveje for det umiddelbare informationstab gennem

originaldialogen. I 8 ud af de 11 segmenter vurderes det, at dette er tilfældet.

28 P:

What’s the big deal?

168 C:

Sounds great.

328 M:

Oh my god it’s old.

P:

-

C:

-

M:

-

- 71 -

P:

¿Qué más da?

C:

Fenomenal.

M:

¡La tira de vieja!

DK: Annullering

ES: Parafrase

DK: Annullering

ES: Decimering

DK: Annullering

ES: Parafrase

De tre ovenstående segmenter er alle eksempler , at det umiddelbare informationstab

kan opvejes af den danske modtager vha. originaldialogen.

5.2.5 Parafrase

På baggrund af antagelsen om, at den danske tekstning vil være mere kildetekstnær end

den spanske tekstning, kunne det umiddelbart forventes, at hyppigheden af ”Parafrase”

dansk vil være langt lavere end spansk. Iflg. figur 2 ovenfor er dette dog ikke tilfældet

hyppigheden er stort set ens de to sprog. Forventningen om en lavere hyppighed af

”Parafrase” dansk skyldes, at definitionen ”Parafrase” medfører en temmelig fri

oversættelse, hvilket netop ikke imødekommer, at der er tale om en kildetekstnær

oversættelse.


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Forventningen om en lavere hyppighed af anvendelsen af strategien ”Parafrase” i den

danske tekstning skaber afsæt for en redegørelse af de segmenter, hvor der dansk

anvendes ”Parafrase” og en helt anden strategi spansk. Det drejer sig om 37

segmenter ud af de i alt 90 segmenter, hvor den anvendte strategi dansk er

”Parafrase”.

På samme måde, som det i afsnittet ”Decimering” var hensigtsmæssigt at dele op efter

type, findes det i denne sammenhæng hensigtsmæssigt at dele de 37 segmenter op efter,

hvilken strategi, der er anvendt spansk. Dette gøres for at kunne foretage en

sammenligning af anvendelsen af ”Parafrase” dansk og den anvendte strategi

spansk. I de 37 segmenter, hvor der dansk anvendes ”Parafrase”, fordeler anvendelsen

af strategier spansk sig således:

Strategi Antal Procent

Eksplicitering 2 5,4%

Transponering 24 64,9%

Kondensering 3 8,1%

Decimering 6 16,2%

Annullering 2 5,4%

I alt 37 100%

Figur 3

I hele 24 segmenter, hvilket svarer til 64,9%, ud af de 37 er den anvendte strategi

spansk ”Transponering”. I forhold til antagelsen om at den danske tekstning vil være mere

kildetekstnær end den spanske, findes det relevant at sammenligne netop disse

segmenter. Dette skyldes, at ”Transponering” ligger op til en oversættelse, der er mere

kildetekstnær, i kraft af sin definition, der siger: ”Der oversættes ‟lige over‟” i forhold til ”…

en temmelig fri oversættelse.”, hvilket der er tale om ved ”Parafrase”. Det vurderes

således, at den spanske tekstning er mere kildetekstnær end den danske tekstning i 24 ud

- 72 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

af de 37 tilfælde grund af strategiernes definitioner. Et eksempel her findes i segment

29.

29 P:

You know, it’s not like it’s a

real marriage.

P:

Man bliver jo ikke gift for

alvor.

- 73 -

P:

No es un matrimonio

de verdad.

DK: Parafrase

ES: Transponering

Meningen er i den danske forsøgt gengivet vha. en temmelig fri oversættelse, hvorimod

der spansk er oversat ’lige over’. Den direkte danske oversættelse ville lyde: ”Det er jo

ikke et rigtigt ægteskab.”, hvilken der i og for sig ikke skulle være noget til hinder for at

anvende i dette tilfælde. Den danske tekster har dog ikke valgt at benytte ”Transponering”,

hvilket kan virke underligt, da hverken tids- eller pladsproblemer eller andre faktorer spiller

ind her, og den direkte oversættelse forekommer desuden ikke mindre idiomatisk end den

valgte.

Ligeledes giver segment 170 et eksempel , at der anvendes ”Parafrase” dansk, hvor

der anvendes ”Transponering” spansk.

170 C:

New shooter.

C:

Nu rulles der.

C:

Una nueva jugadora.

DK: Parafrase

ES: Transponering

Her vurderes det, at meningen med Chandlers replik er, at nu skal der spilles (rulles med

terningerne), om hvorvidt han og Monica skal gifte sig eller ej, hvilket er oversat til ”Nu

rulles der.”. Dermed er meningen gengivet gennem en temmelig fri oversættelse, men igen

findes der ikke noget til hinder for anvendelsen af ”Transponering”, hvormed den danske

tekster kunne have leveret en mere kildetekstnær oversættelse samt have levet op til de

forventninger, den danske modtager måtte have i kraft af sine engelskkundskaber.


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Dernæst finder vi i de 37 segmenter 6 tilfælde, hvor den anvendte strategi spansk er

”Decimering”, 3 tilfælde, hvor der anvendes ”Kondensering”, 2 tilfælde, hvor der anvendes

”Annullering” og endelig 2 tilfælde, hvor den anvendte strategi er ”Eksplicitering”. De tre

første strategier ligger qua deres definition om beskæring af indhold, stramning af form og

udeladelse af replik ikke op til, at der er tale om en mere kildetekstnær oversættelse end

med ”Parafrase”. På den baggrund vurderes det ikke relevant at kommentere disse

eksempler. Ved den sidstnævnte strategi, ”Eksplicitering”, er der tale om en tilføjelse til

originaldialogen, hvormed en oversættelse, der er kildetekstnær, ikke nødvendigvis er

umulig.

165 C:

Yes, we don’t get married

unless there’s a sign.

C:

Vi gifter os kun, hvis vi får

et tegn.

- 74 -

C:

No nos casaremos sin

otra señal.

DK: Parafrase

ES: Eksplicitering

I segment 165 er meningen gengivet i den danske vha. ”Parafrase” og der er tale om,

hvad Gottlieb benævner ”bagvendt formulering” (Gottlieb, 1994:92). Den direkte danske

oversættelse, ”Vi gifter os ikke, hvis ikke der er et tegn.”, ville blive meget lang samtidig

med, at den dobbelte benægtelse vanskeliggør læsningen. Derfor forekommer den danske

teksters valg af strategien ”Parafrase” i dette tilfælde adækvat.

spansk anvendes der ”Eksplicitering”, hvilket som nævnt ikke nødvendigvis medfører,

at det ikke er muligt at levere en kildetekstnær oversættelse. I segment 165 ekspliciteres

2det, at Monica og Chandler skal have ”otra señal” end det tegn, de fik fra terningerne

aftenen før, om at de skulle gifte sig. Selvom anvendelsen af ”Eksplicitering” ikke

nødvendigvis umuliggør en kildetekstnær oversættelse, vurderes det i dette tilfælde, at

den danske tekstning gennem en temmelig fri oversættelse er mere kildetekstnær end den

spanske. Dette skyldes, at der i den danske ikke tilføjes noget eller ændres udsagnet,

men at den ”bagvendte formulering” derimod blot letter læsningen og dermed forståelsen

for den danske modtager.


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Dette viser, at ”Parafrase”strategien ikke nødvendigvis har en negativ indflydelse , hvor

kildetekstnær oversættelsen kan være og dermed findes antagelsen, om at anvendelse af

denne strategi altid medfører en mindre kildetekstnær oversættelse, ikke bekræftet.

.

5.3 Diskussion af ”Parafrase”

I afsnittet ”Klassifikationsproblem” blev der særligt redegjort for strategien ”Parafrase”, idet

den pga. sin brede definition medførte problemer i forhold til klassificeringen af segmenter.

Ved revision af Gottliebs typologi, blev det dog klart, at det ikke var muligt, at indsnævre

definitionen den blev faktisk gjort bredere ved at inddrage Anne Schjoldagers definition

”Paraphrase” (se afsnit 4.3). Dette skyldtes primært, at det vurderedes at med fokus

at opnå gengivelsen af mening gennem en oversættelse, der er temmelig fri, ville man

undgå problemet omkring ”en stærk ændret form”, der voldte store problemer. Det har

imidlertid vist sig at være tilsvarende problematisk at anvende strategien efter den nye

definition, hvorfor det forekommer relevant at diskutere de problemer, der er opstået i

forbindelse hermed.

Definitionen strategien ”Parafrase” er som nævnt stadig meget bred, hvilket medfører,

at strategien nemt kan komme til at fungere som en ”skraldespand” i forbindelse med

klassificeringen af segmenter. Imidlertid er det heller ikke fundet hensigtsmæssigt at

opdele strategien i flere strategier, da der således groft sagt ville være brug for én strategi

pr. segment, der er klassificeret med ”Parafrase” pga. de mange forskelligheder i

”Parafrase”segmenterne. Flere gange i denne opgave er der også opstået det problem, at

”Parafrase”strategien kunne forveksles med samtlige af de andre strategier undtagen dem,

der rent naturligt er modstridende pga. deres definitioner samt ”Konformering”, der ikke

forekommer i det empiriske materiale. ”Parafrase” kan ikke forveksles med ”Identitet” og

”Annullering” men ellers med resten af strategierne. Definitionen ”Identitet” siger, at ”et

element føres direkte over i målteksten”, hvilket strider mod definitionen ”Parafrase”,

der lyder: ”Fokus gengivelse af mening gennem en temmelig fri oversættelse”. Heller

ikke definitionen ”Annullering” er forenelig med ”Parafrase”, eftersom der ved denne

strategi er tale om en udeladt replik, hvorfor forveksling ikke lader sig gøre.

- 75 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

I det følgende vil der blive redegjort for de resterende strategier, der kan forveksles med

”Parafrase”.

5.3.1 Eksplicitering

Ved ”Eksplicitering” er der tale om, at der tilføjes noget til målteksten, hvis teksteren f.eks.

vurderer, at det er nødvendigt at eksplicitere. Dette ses f.eks. i segment 352, hvor Ross i

originalen siger: ”Don‟t tell Rachel. See you later.”. I den danske tekstning ekspliciteres det

underforståede ”you”, således at eksemplet lyder: ”Du må ikke sige det til Rachel. Vi ses.”.

352 RO:

Don’t tell Rachel, see you

later.

RO:

Du må ikke sige det til

Rachel. Vi ses.

- 76 -

RO:

No se lo digas a

Rachel.

DK: Eksplicitering

ES: Decimering

Denne form for eksplicitering volder ingen problemer i forbindelse med forveksling med

”Parafrase”. Men der findes andre segmenter, hvor ekspliciteringen har gjort det vanskeligt

at vurdere, om segmentet skulle klassificeres under ”Parafrase” eller ”Eksplicitering”. Dette

gælder for flg. segmenter:

25 P:

Well, maybe you wouldn’t

have,

103 P:

Well, you don’t.

P:

Det var ikke sket,

P:

Det gør du heller ikke.

P:

No os lo hubieseis

pedido,

P:

No le quieres.

DK: Parafrase

ES: Eksplicitering

DK: Transponering

ES: Eksplicitering

I begge segmenter er der tale om eksplicitering i form af et ændret verbal. I segment 25

ændres ”have” til ”pedido” i stedet for den direkte oversættelse til ”hecho”, som ville have

fungeret udmærket. ”No os lo hubieseis hecho,”, da man ud fra konteksten (segment 23)

ved, at der er tale om at gå glip af noget. Og i segment 103 ekspliciteres det, at der er tale


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

om at elske, og der oversættes således med ”querer” i stedet for ”hacer”. Den direkte

oversættelse ville lyde: ”No lo haces.”.

Problemet i forhold til forveksling med ”Parafrase” i disse eksempler opstår ved ændringen

af verbalerne. Idet de bliver mere eksplicitte, kan der opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om

”gengivelse af mening gennem en temmelig fri oversættelse” (”Parafrase”) eller ”udvidet

udtryk” (”Eksplicitering”).

5.3.2 Transponering

Umiddelbart kunne man undres over, at der nogen måde kunne ske en forveksling

mellem ”Parafrase” og ”Transponering”, idet deres definitioner ikke ligger op til dette. Ved

”Transponering” er der jo netop tale om, at der oversættes ’lige over’, hvilket ikke

harmonerer med ”en temmelig fri oversættelse” fra definitionen ”Parafrase”. Ikke desto

mindre er dette tilfældet. Dette ses f.eks. i segment 225 og 300.

I segment 225, hvor der er klassificeret med ”Transponering” i den danske tekstning,

kunne der argumenteres for ”Parafrase”, da der ikke er tale om den mest tekstnære

oversættelse, eftersom ”Look just please take a moment… ” bliver til ”brug lige et øjeblik

…”.

225 R:

Look just please take a

moment here and think

about what you’re asking

of me, okay?

R:

men brug lige et øjeblik

at tænke over det,

du beder mig om.

- 77 -

R:

Mira, tómate… un

minuto para pensar…

lo que me estás

pidiendo, ¿de

acuerdo?

DK: Transponering

ES: Transponering

Dog er der ikke den store forskel mellem den valgte oversættelse og den direkte, der ville

lyde: ”tag lige et øjeblik…”, hvorfor det vurderes, at der er tale om ”Transponering”, idet


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

indholdet således er bevaret. Samtidig vurderes det, at teksteren har valgt at oversætte

med ”brug” i stedet for ”tag” for at gøre oversættelsen mere idiomatisk.

Også i segment 300 møder vi i den danske tekstning problemet med forveksling mellem

”Transponering” og ”Parafrase”.

300 M:

I don’t want things to

change, do you?

M:

Jeg vil ikke lave om

noget. Vil du?

- 78 -

M:

No quiero cambiar.

DK: Transponering

ES: Parafrase

Dette skyldes igen hovedsagligt, at der ikke er tale om den mest tekstnære oversættelse,

”… things to change,” oversættes med ”… lave om noget.”. Det vurderes dog, at

indholdet er bevaret, hvorfor der klassificeres med ”Transponering”. Det vurderes således,

at den ændring der sker mellem originaldialog og tekstning er så lille, at der ikke kan være

tale om ”Parafrase”. Dog kommer ”Parafrase” igen til at spille en rolle, idet der kunne

argumenteres for ”gengivelse af mening gennem en temmelig fri oversættelse”.

5.3.3 Transskribering

”Transskribering” er udtryk for skriftliggørelsen af dialogen, hvilket ses i den danske

tekstning i segment 5, hvor denne strategi er anvendt. I den spanske tekstning derimod er

den anvendte strategi ”Parafrase”, idet meningen er gengivet gennem en temmelig fri

oversættelse.

5 R:

Helloo,

R:

Halløj,

R:

Lo mismo digo,

DK: Transskribering

ES: Parafrase

Den spanske tekstning divergerer fra originaldialogen, da der blot kunne have været

oversat med ”Hola” som i den foregående replik. Det kunne dog tænkes, at ændringen

skyldes, at Rachel ændrer sin stemmeføring, når hun siger ”Hello”, og den spanske tekster


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

således har forsøgt sig med ortografisk kreativitet, hvilket i stedet er tolket som ”Parafrase”

i forbindelse med klassificeringen. Denne er således foretaget grundlag af, at der reelt

set ikke er nogen lighed mellem originaldialog og den spanske tekstning.

5.3.4 Kondensering

”Kondensering” medfører, at formen strammes, men at indholdet samtidig bevares. Da

indholdet er bevaret, kan man umiddelbart stille spørgsmålstegn ved en forveksling med

”Parafrase”, men trods dette findes der dog eksempler her i det empiriske materiale som

f.eks. i segment 68.

68 P:

Joey, you borrowed my

cab.

P:

Du lånte den.

- 79 -

P:

Me pediste el taxi.

DK: Kondensering

ES: Transponering

I den danske tekstning er den anvendte strategi ”Kondensering”, ”cab” ændres til ”den”,

hvilket betyder, at formen strammes. Dog er indholdet bevaret gennem konteksten (replik

66). På grund af den brede definition ”Parafrase” kunne der igen argumenteres herfor,

idet ”meningen er gengivet gennem en temmelig fri oversættelse”.

5.3.6 Decimering

Ved ”Decimering” beskæres indholdet. Denne strategi anvendes ved hurtig tale, der

tillægges betydning. Da ”Parafrase” søger at gengive meningen gennem en temmelig fri

oversættelse, kan denne umiddelbart godt forveksles med ”Decimering”, idet en

beskæring af indholdet ikke medfører, at der ikke kan være tale om gengivelse af mening

gennem en temmelig fri oversættelse. Forskellen i de to strategier skal dog findes i

mængden af det, der udelades. Hvis vi ser Gottliebs eksempler, ses det, at der ved

”Parafrase” (se Gottlieb, 1994 s. 82-84) blot er tale om udeladelse af enkelte eller få ord,

hvorimod der ved ”Decimering” (se Gottlieb, 1994 s. 88-89) kan være tale om udeladelse

af længere sekvenser.


70 J:

I don’t wanna drive all the

way back by myself, I get

so lonely.

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

J:

Det er så ensomt at køre

alene.

- 80 -

J:

No quiero conducir

tanto. Me siento muy

solo.

DK: Decimering

ES: Decimering

I segment 70 er der anvendt ”Decimering” i såvel den danske tekstning som den spanske

tekstning, men det vurderes dog, at det kun er den spanske, der kan forveksles med

”Parafrase”. Dette skyldes, at indholdet i den danske tekstning er beskåret så meget, at

der ikke kan være tale om ”Parafrase” jf. ovenstående forklaring. Derimod er den spanske

ikke beskåret i samme grad, og begge sekvenser af originaldialogen er forsøgt gengivet.

At der kan forveksles med ”Parafrase” bunder i, at der ændres i udsagnet, således at Joey

spansk kommer til at sige: ”No quiero conducir tanto.”. I originaldialogen siger han: ”I

don‟t wanna drive all the way back by myself…”, hvilket giver den forskel, at han

spansk siger, at han ikke vil køre så meget, hvorimod han i originalen siger, at han ikke vil

køre hele vejen tilbage alene. Det kunne tænkes, at ændringen skyldes, at såfremt ”by

myself” skulle overføres til den spanske, ville den lyde: ”No quiero conducir todo el camino

a casa solo. Me siento muy solo.”. Dette ville medføre en gentagelse af ”solo”, hvorfor det

vurderes, at teksteren derfor har valgt at udelade ”solo” i den første sætning. Det vil sige,

at forvekslingen kunne ske, såfremt ”solo” ikke tillægges værdi. Det er dog vurderet, at

udeladelsen af ”solo” har så stor betydning for meningen af sætningen, at der ikke kan

klassificeres med ”Parafrase” spansk, men derimod ”Decimering”.

5.3.7 Lakune

”Lakune” anvendes f.eks. ved ordspil, hvilket forekommer to gange i det empiriske

materiale. F.eks. i segment 153.

153 P:

You love divorce so much

you are probably gonna

marry it and then, you

know, then it won’t work

out so you’re gonna

divorce it, divorcing guy.

P:

Du er parat til at gifte dig

med skilsmisse og når det

ikke går, bliver du skilt fra

den, skillepadde.

P:

Te gusta tanto que te

casarás con él y

luego… no funcionará

y te divorciarás del

divorcio.

DK: Lakune

ES: Lakune


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Der anvendes ”Lakune” i både den danske og spanske tekstning, da originaldialogen

indeholder flere ”ikke-oversættelige”elementer. I den danske tekstning har teksteren

bevaret strukturen fra originalen, dog udelades den første del af sætningen, ”You love

divorce so much…”. Ordspillet får imidlertid ikke den samme effekt dansk. Den spanske

tekster har også kopieret strukturen fra originalen, men har udeladt den sidste del af

sætningen, ”divorcing guy”. Dette medfører, at ordspillet virker endnu ringere i den

spanske tekstning, idet tekstningen dermed blot bliver til en beskrivende oversættelse og

slet ikke får inddraget humorelementet.

Forvekslingen med strategien ”Parafrase” kunne opstå begge målsprog, da der kunne

argumenteres for, at meningen er forsøgt ”gengivet gennem en temmelig fri oversættelse”.

Men da originaldialogen indeholder flere ”ikke-oversættelige”elementer, samt at begge

tekstere har valgt at beholde den indholdsmæssige struktur fra originalen, og derved har

forsøgt at gengive de føromtalte elementer, vurderes det, at der ikke kan være tale om en

temmelig fri oversættelse, hvorfor segmentet i begge tilfælde klassificeres som ”Lakune”.

5.3.8 Tilpasning

Den sidste strategi, der kunne forveksles med ”Parafrase”, er den tilføjede strategi,

”Tilpasning”. Ved anvendelse af denne søger teksteren at skabe samme effekt

målsproget. Dette ses f.eks. i segment 209.

209 R:

Hey hubbie.

R:

Hej, mandse.

- 81 -

R:

Hola, maridito.

DK: Tilpasning

ES: Tilpasning

I ovenstående segment søger teksteren at skabe samme effekt i både den danske og

spanske tekstning. Der kunne dog forveksles med ”Parafrase”, da det igen kan

argumenteres, at meningen søges ”gengivet gennem en temmelig fri oversættelse”

begge målsprog, hvilket dog afvises. Det vurderes derimod, at der er fokus effekten af


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

udsagnet, og at Rachel gør lidt grin med den situation, hun befinder sig i sammen med

Ross at de blev gift i Las Vegas og derfor klassificeres segmentet med ”Tilpasning”.

Ved gennemgang af de strategier, der kan forveksles med ”Parafrase”, bliver det tydeligt,

at strategiens brede definition og dermed funktionen som ”skraldespand” er årsagen til, at

det findes problematisk at foretage klassificering af segmenterne i det empiriske materiale.

Som tidligere nævnt er det dog heller ikke fundet hensigtsmæssigt at opdele strategien i

flere strategier, da man nærmest ville skulle opfinde en ny strategi til hvert segment, der er

klassificeret med ”Parafrase”.

- 82 -


6. Sammenfatning

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

I den foregående analyse finder jeg, at i størstedelen af segmenterne (60,1%) er den

valgte tekstningsstrategi den samme både dansk og spansk, hvilket illustreres i figur 1.

Dog findes der 137 segmenter, hvor der er anvendt forskellig strategi. Disse segmenter

har baggrund af opgavens formål om at undersøge, om der er forskel valg af

tekstningsstrategi dansk og spansk, dannet grundlag for analysen af det empiriske

materiale. Formålet hermed var ved deduktiv metode at teste, om den danske tekstning er

mere kildetekstnær end den spanske tekstning.

Umiddelbart fandt jeg ikke de store forskelle valg af tekstningsstrategier de to sprog

iflg. figur 1, der viste, at ”Transponering” var den foretrukne strategi både dansk og

spansk. Denne strategi efterfulgtes af ”Parafrase”. Herudover var der en smule forskel

rækkefølgen af de resterende strategier, men ikke de store udsving i hyppigheden af de

anvendte strategier de to sprog. Kun strategien ”Konformering” er ikke anvendt

nogen af sprogene, og der blev kun anvendt ”Identitet” i den danske tekstning.

Særligt anvendelsen af ”Identitet” i den danske tekstning var interessant i forbindelse med

den fremsatte antagelse, hvorfor der blev redegjort for denne i analysen, foruden flg. tre

strategier: ”Decimering”, ”Annullering” og ”Parafrase”.

Ved anvendelse af ”Identitet” overføres et element direkte fra kildetekst til måltekst, hvilket

helt naturligt medfører en høj nærhed til kildeteksten, hvorfor den danske tekstning i disse

tilfælde er mere kildetekstnær end den spanske tekstning. Der blev dog stillet

spørgsmålstegn ved berettigelsen af strategien i flere af segmenterne, hvilket dog ikke

vurderedes at have indflydelse undersøgelsen, idet strategien trods alt er blevet

anvendt af de gældende tekstere, hvad enten det var berettiget eller ej, og dermed

markerer en forskel.

- 83 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Strategien ”Identitet” fandt anvendelse 7 gange i den danske tekstning. Det drejede sig

bl.a. om direkte overførsel af titler personer, hvilket kunne skyldes, at de mange

engelske låneord i det danske sprog virker teksteren, således at denne ikke har tænkt

over anvendelsen af de engelske titler i den danske tekstning eller at teksteren pga. af de

mange låneord, har valgt en direkte overførsel, da han/hun har vurderet, at dette ikke ville

skabe et problem for modtageren.

Ydermere fandt jeg eksempler anvendelse af ”Identitet” i den danske tekstning, hvor

der var anvendt ”Decimering” i den spanske tekstning. I disse eksempler kunne det

tænkes, at sladreeffekten har haft indflydelse den danske teksters valg, idet den

danske modtager baggrund af sine sprogkundskaber f.eks. ville forvente at se ”Vegas” i

underteksterne i segment 31. Samtidig blev det vurderet, at sladreeffekten ikke ville have

samme indflydelse den spanske tekstning, eftersom det lavere engelskniveau hos den

spanske modtager medfører, at denne ikke i samme grad ville være i stand til at udpege et

manglende element i tekstningen. Dette kunne ligeledes ses i segment 134, hvor den

danske tekster har valgt at overføre ”mimosa” til den danske tekstning, hvorimod den

spanske tekster har oversat til ”cóctel”. Her kunne det, som det var tilfældet i segment 31,

tænkes, at den danske tekster har følt sig bundet af sladreeffekten, hvilket imidlertid har

resulteret i en mindre god oversættelse, idet der er tale om en term, der ikke er integreret i

det danske sprog. I segment 231, hvor ”snack” føres direkte over i den danske tekstning,

er der derimod tale om en term, der opfattes som fuldt integreret i det danske sprog,

hvilket også har resulteret i en mere vellykket oversættelse.

Strategien ”Decimering” blev anvendt i 4,7% flere tilfælde i den spanske tekstning

sammenlignet med den danske tekstning. Ved anvendelse af ”Decimering” er der tale om

en beskæring af indholdet, hvilket det blev antaget, at den danske modtager qua sine

engelskkundskaber i højere grad ville være i stand til at registrere. På denne baggrund

ville den danske tekster i højere grad være bundet til originaldialogen end den spanske

tekster, hvorfor det højere antal af ”Decimering” spansk vurderedes at bunde i en større

frihed hos den spanske tekster. På grund af den øgede anvendelse af nævnte strategi

- 84 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

spansk blev det vurderet, at den danske tekstning i disse tilfælde var mere kildetekstnær

end den spanske, hvilket også blev understøttet af en række eksempler, hvor der i den

danske tekstning ikke var tale om en beskæring af indhold.

”Annullering” bryder ligesom ”Decimering” med billedet af en kildetekstnær oversættelse,

da anvendelse heraf medfører udeladelse af en replik. Som nævnt ved gennemgang af

”Decimering” medførte sladreeffekten i samspil med det øgede engelskniveau hos den

danske modtager en mere kildetekstnær oversættelse. Imidlertid trængte en anden

betragtning omkring sladreeffekten sig grundet anvendelsen af ”Annullering” i den

danske tekstning. Det kunne også tænkes, at de øgede sprogkundskaber ville medføre, at

den danske tekster kunne foretage større eller flere udeladelser i sin tekstning, da den

danske modtager basis af sine kundskaber ville være i stand til at hente den tabte

information i originaldialogen. Dette bundede i, at antallet af ”Annullering” dansk var

næsten dobbelt så højt som spansk, hvilket ikke umiddelbart pegede i retning af en

mere kildetekstnær oversættelse sammenlignet med den spanske. Dog så det ud til, at der

var tendens til, at anvendelsen af ”Annullering” i den danske tekstning fandt anvendelse,

når det var muligt at opveje for det umiddelbare informationstab vha. originaldialogen.

Til sidst blev der redegjort for anvendelsen af ”Parafrase”. Ved anvendelse heraf er der

”fokus gengivelse af mening gennem en temmelig fri oversættelse”, hvorfor det var

forventet, at hyppigheden af denne dansk ville være lavere end spansk grundet

antagelsen om, at den danske tekstning ville være mere kildetekstnær. Iflg. figur 2 viste

hyppigheden sig dog at være næsten ens de to sprog. Det fandtes derfor relevant at se

nærmere de segmenter, hvor der var anvendt ”Parafrase” dansk og en anden

strategi spansk, hvilket drejede sig om 37 segmenter. I 24 ud af de 37 segmenter,

hvilket svarer til 64,9%, var den anvendte strategi spansk ”Transponering” og

baggrund af definitionerne de to strategier vurderedes det således, at den spanske

tekstning i disse eksempler var mere kildetekstnær end den danske tekstning. I 11 ud af

de resterende 13 segmenter, blev det vurderet, at den spanske tekstning grundet

definitionerne de anvendte strategier ikke var mere kildetekstnær end den danske

- 85 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

tekstning. I de sidste to segmenter, hvor den anvendte strategi spansk var

”Eksplicitering” kunne en kildetekstnær oversættelse grundet strategiens definition ikke

afvises forhånd. Analyse af segment 165 viste dog, at der her var tale om, at

anvendelsen af ”Parafrase” dansk resulterede i en mere kildetekstnær oversættelse,

end det var tilfældet i den spanske tekstning, hvor der blev anvendt ”Eksplicitering”. Dette

skyldes, at der i den danske ikke blev tilføjet noget eller blev ændret udsagnet. På den

baggrund kan det afvises, at anvendelse af ”Parafrase” altid medfører en mindre

kildetekstnær oversættelse.

I afsnittet ”Diskussion af parafrase” blev de problemer, der opstod i forbindelse med

anvendelse af strategien ”Parafrase” til klassificering af analysesegmenter, præsenteret.

Problemerne ved denne strategi skyldtes hovedsagligt, at definitionen strategien er

meget bred, hvilket medfører, at den let kan komme til at fungere som en ”skraldespand” i

forbindelse med klassificeringen. Desuden viste det sig i praksis, at alle de resterende

strategier med undtagelse af ”Konformering”, ”Identitet” og ”Annullering” kunne forveksles

med ”Parafrase” grund af strategiens brede definition. Dog blev det ikke fundet

hensigtsmæssigt at opdele strategien i flere strategier, da dette praktisk talt ville medføre,

at antallet af strategier ville svare til antallet af segmenter, der kunne klassificeres med

”Parafrase”.

- 86 -


7. Konklusion

Formålet med denne opgave har været:

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

1) at undersøge, om der er forskel valg af tekstningsstrategier dansk og spansk

gennem klassificering af tekstningen af 1. afsnit af 6. sæson af ”Venner” DVD.

2) ved deduktiv metode at teste antagelsen om, at den danske tekstning vil være mere

kildetekstnær sammenlignet med den spanske tekstning grund af danskernes

højere engelskniveau.

Til dette formål var det nødvendigt med et teoretisk afsæt. I kapitel 2 blev opgavens

empiriske materiale samt metode for transskribering præsenteret. Kapitel 3 indeholdt en

introduktion af oversættelsestypen, billedmedieoversættelse, med special fokus

tekstning som oversættelsesform. Desuden indeholdt kapitlet en præsentation af Henrik

Gottliebs typologi over tekstningsstrategier (Gottlieb 1994), som efterfølgende var

genstand for kritik i kapitel 4. På baggrund af denne kritik blev der sidst i nævnte kapitel

foretaget en fornyelse af Gottliebs typologi. Herefter fulgte i kapitel 5 et case studie

bestående af transskribering af det empiriske materiales originallyd (engelsk) samt

tekstning (dansk og spansk). På basis heraf blev der i samme kapitel udarbejdet både en

kvalitativ og kvantitativ analyse af det empiriske materiale.

I kapitel 6 blev der foretaget en sammenfatning af analyseresultaterne for at skabe

overblik inden opgavens endelige konklusion i dette kapitel.

Resultaterne af analysen må betegnes ikke entydige, hvilket gør det vanskeligt at opfylde

begge opgavens formål. Figur 1 fortæller os dog klart, at i 39,9% af segmenterne er der

- 87 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

forskel valg af tekstningsstrategi, men betyder det så, at den danske tekstning er mere

kildetekstnær end den spanske?

Min umiddelbare forventning var, at der ville være forskel valg af tekstningsstrategi

dansk og spansk, eftersom jeg gik ud fra, at den danske tekstning ville være mere

kildetekstnær sammenlignet med den spanske grund af danskernes højere

engelskniveau. Det vil sige, at jeg forventede, at den danske tekster i højere grad end den

spanske ville vælge tekstningsstrategier, der umiddelbart per definition var mere

kildetekstnære. Dog har det vist sig ikke at være muligt at afgøre, hvor kildetekstnær en

oversættelse er ved udelukkende at se definitionen af en tekstningsstrategi. Dette

afspejles f.eks. i segment 165, hvor det blev vurderet, at anvendelsen af ”Parafrase”

dansk resulterede i en mere kildetekstnær oversættelse end anvendelsen af

”Eksplicitering” spansk.

Undersøgelsen har derudover også afledt spørgsmålet om, hvor vidt sladreeffekten i

samspil med danskernes højere engelskkundskaber udelukkende vil medføre, at den

danske tekstning er mere kildetekstnær, eller om der er tale om en dobbelteffekt, der

betyder, at den danske modtager baggrund af sine sprogkundskaber også vil være i

stand til at hente tabt information i originaldialogen. Dette ville medføre, at den danske

tekster ville kunne foretage større eller flere udeladelser i tekstningen, hvilket ville kunne

forklare antallet af strategien ”Annullering” i den danske tekstning.

Analysen viser, at en forskel valg af tekstningsstrategi ikke nødvendigvis medfører, at

den ene tekstning, den danske i dette tilfælde, er mere kildetekstnær end den anden. Det

vil sige, at for at kunne afgøre, om den ene tekstning er mere kildetekstnær end den

anden, findes det nødvendigt at anvende andre parametre end de omtalte

tekstningsstrategier og deres definitioner eller at foretage en dybere analyse af de enkelte

segmenter, og ikke blot lade definitionen den valgte strategi fortælle, hvor kildetekstnær

oversættelsen er. Det kunne f.eks. være relevant at se nærmere segmenter

- 88 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

klassificeret med ”Parafrase”, da analysen af denne strategi har givet interessante

resultater i forhold til opgavens antagelse. I den forbindelse kunne det være relevant at

inddrage Saussures teori om ”langue” og ”parole”, da der ikke tages hensyn til dette i

typologiens nuværende form, og da denne teori kunne få indflydelse , hvor

kildetekstnær en oversættelse vurderes at være. Ved ”Parafrase”, der skyldes langue, er

der jo tale om en oversættelse, der er så kildetekstnær som mulig. Derudover kunne det

også være relevant at se nærmere anvendelsen af strategien ”Annullering” dansk,

som grund af en højere hyppighed dansk har afledt spørgsmålet om, hvor vidt der er

tale om, at sladreeffekten får en dobbelteffekt grundet danskernes højere engelskniveau.

Resultaterne af analysen viser således, at det for at kunne opfylde begge opgavens formål

findes nødvendigt at foretage ydereligere undersøgelser. Dog kan det som nævnt ovenfor

vha. den udarbejdede analyse konkluderes, at der i 39,9% af segmenterne i det empiriske

materiale er forskel valg af tekstningsstrategi (formål 1). Men det er ikke fundet muligt

vha. den udarbejdede typologi at teste, om den danske tekstning er mere kildetekstnær

end den spanske (formål 2). Resultaterne af undersøgelsen bidrager imidlertid med ny

viden og bringer os et skridt videre i forskningen. Undersøgelsen har således skabt

grobund for videre forskning indenfor området, idet der for at teste opgavens antagelse må

udtænkes nye og bedre metoder at afprøve denne . Dette afspejler det videnskabelige

arbejdes uafsluttelige karakter.

- 89 -


8. Resumen

Los objetivos de esta tesis han sido:

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

1) investigar si hay una diferencia entre las estrategias de subtitulación en danés y en

español a través de una clasificación de la subtitulación del episodio 1 de la sexta

temporada de la telecomedia “Friends” de DVD.

2) desde una perspectiva falsificacionista, someter a prueba la suposición de que la

subtitulación danesa seguirá más de cerca el diálogo original que la subtitulación

española causado por el nivel más elevado del inglés de los daneses que los

españoles.

Estos objetivos han surgido de una fascinación de la traducción audiovisual, la

subtitulación en particular, y un interés de ampliar mis conocimientos en el área.

Para cumplir los objetivos de la tesis, ha sido necesario tener un punto de partida teórica.

Por tanto, en el capítulo 2 se ha presentado el material empírico de la tesis y el método de

transcripción. El capítulo 3 presenta la traducción audiovisual y pone énfasis a la

subtitulación. Además, este capítulo contiene una introducción a la tipología de las

estrategias de subtitulación de Gottlieb, las cuales han sido objeto de crítica en el capítulo

4. De ahí, se ha realizado una innovación de la tipología al final del capítulo 4.

En el capítulo 5 sigue un estudio de la telecomedia “Friends”, constituyendo de la

transcripción del sonado original (inglés) y de la subtitulación (danés y español), a base de

lo que se ha realizado un análisis cualitativo y cuantitativo a través de la tipología

elaborada en el capítulo 4.

El capítulo 6 contiene una síntesis de los resultados del análisis que constituye la visión

de conjunto antes de la conclusión final en el capítulo 7.

- 90 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Los resultados del análisis no se pueden denominar unívocos. Ha resultado que

segmentos clasificados por estrategias con definiciones no compatibles con la idea de una

traducción de cerca al diálogo original como por ejemplo la estrategia de “Parafrase”

(“Paráfrasis”), no obstante, han sido evaluados de serlo. Además, ha resultado que el

nivel de inglés elevado de los daneses en comparación con el de los españoles junto con

el efecto de delatar podrían tener un rol doble. Esto puede significar que el subtitulador

danés podría realizar más omisiones, además, omisiones más voluminosos.

A causa de los resultados ambiguos, ha mostrado difícil cumplir con ambos objetivos de la

tesis. Sin embargo, el análisis nos mostró que hay una diferencia entre las estrategias de

subtitulación en 39,9% de los segmentos (el primer objetivo), pero no ha sido posible con

la tipología elaborada someter a prueba la suposición de que la subtitulación danesa

seguirá más de cerca el diálogo original que la subtitulación española (el segundo

objetivo).

Esto significa que es necesario realizar un análisis con otros parámetros que las

definiciones de las estrategias o realizar un análisis más a fondo de cada uno de los

segmentos. Por eso, se debe idear métodos nuevos y mejores para someter a prueba la

suposición de que la subtitulación danesa seguirá más de cerca el diálogo original que la

subtitulación española. Podría ser relevante investigar más a fondo el uso de la estrategia

de “Parafrase” ya que el análisis de esta ha resultado interesante respecto a la suposición

de la tesis. En esta relación podría ser relevante hacer un análisis incluyendo la teoría de

Saussure sobre “langue” y “parole” puesto que esta teoría podría influir en la valoración de

cercanía al texto de origen. También, podría ser relevante investigar más a fondo el uso

de “Annullering” (“Omisión”) en la subtitulación danesa, a causa de que su elevada

frecuencia en la subtitulación danesa ha producido la cuestión de que si el efecto de

delatar tiene un efecto doble.

- 91 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

En resumen, los resultados obtenidos contribuyen a los conocimientos en el área de

traducción audiovisual de modo que los resultados pueden formar la base de

investigaciones adicionales. Sin embargo, ha resultado necesario idear métodos nuevos y

mejores para poder someter a prueba la suposición de que la subtitulación danesa

seguirá más de cerca el diálogo original que la subtitulación española causado por el nivel

más elevado del inglés de los daneses que los españoles. Este proceso refleja el carácter

no terminable del trabajo científico.

Omfang: 3.552 tegn excl. blanktegn

- 92 -


Bibliografi

Specialer

Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Bjørn Jensen, Lise. 2006. Dubbing eller tekstning?. Cand.ling.merc speciale,

Handelshøjskolen i Århus.

Groth, Jens. 2009. Daniel Giles Effort Model til simultantolkning - En test af modellens

forklaringsevne af de mest hyppige fejltyper i simultantolkning mellem dansk og spansk.

Cand.ling.merc speciale, Handelshøjskolen i Århus.

Schmidt, Michael Ebbesen. 2008. VENNER Den med tekstningen af humor dengang og

i dag. Cand.ling.merc speciale, Handelshøjskolen i Århus.

Bøger:

Andersen, Heine. 4. udgave 1994. Videnskabsteori og metodelære, bind 1 Introduktion.

Samfundslitteratur, Frederiksberg C.

Andersen, Ib. 2. udgave, 2. oplag 2003. Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion

inden for samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur.

Beck Holm, Andreas. Videnskab i Virkeligheden En grundbog i videnskabsteori.

Foreløbigt manuskript.

Brinkmann, Svend og Lene Tanggaard. 2010. Kvalitative metoder en grundbog. Hans

Reitzels Forlag.

Gottlieb, Henrik. 1994. Tekstning synkron billedmedieoversættelse. DAO (Danske

Afhandlinger om Oversættelse 5). Reproafdelingen, Det humanistiske Fakultet,

Københavns Universitet.

- 93 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Gottlieb, Henrik. 1997. Subtitles, translation & idioms. Reproafdelingen, The Faculty of

Humanities, University of Copenhagen.

Gyldendals Boghandel. 2002. Gyldendals leksikon A-G. Nordisk Forlag A/S, København.

Gyldendals Boghandel. 2002. Gyldendals leksikon P-Å. Nordisk Forlag A/S, København.

Kjær Jensen. 2003. Spansk basisgrammatik. Akademisk Forlag.

Kuhiwczak, Piotr og Karin Littau. 2007. A companion to translation studies. Cromwell

Press Ltd.

Lindberg, Ib: Nogle regler om TV-tekstning. Dansk Video Tekst. Printet 6. maj 2010 fra:

http://www.danskvideotekst.dk/files/kompendium.pdf

Luyken, Georg-Michael. 1991. Overcoming language barriers in television. Dubbing and

subtitling for the European audience. Manchester: The European Institute for the Media.

Munday, Jeremy. 2008. “New directions from the new media” [Capítulo 11]. Fra:

Introducing Translation Studies: Theories and applications. Routledge.

Rønn, Carsten. 1. udgave 1. oplag 2006. Almen videnskabsteori for

professionsuddannelserne. Alinea, København.

- 94 -


Venner” Den med tekstningen dansk og spansk

Schjoldager, Anne. 2008. Understanding translation. Academica.

Hjemmesider:

www.da.wikipedia.org/wiki/Venner

http://www.denstoredanske.dk/ - Gyldendals åbne encyklopædi nettet.

http://www.drikkeabc.dk En form for leksikon over forskellige former for drikke.

http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_243_en.pdf - Special Eurobarometer

243 “Europeans and their languages”, 2006 (Bilag 1).

Andet:

6. sæson af tv-serien ”Venner” DVD med henholdsvis danske og spanske undertekster.

- 95 -

More magazines by this user
Similar magazines