Speciale - PURE - Aarhus Universitet

pure.au.dk

Speciale - PURE - Aarhus Universitet

SPECIALE (CLM) DORTHE DJERNÆS

Verber og sætningsstruktur

i spansk og dansk sprogbrug

En analyse af verbers frekvens og informationskodning

samt anvendelsen af deverbaliserede former

og implikationerne heraf for sætningsstrukturen

"Teori uden empirisk forskning er tom, empirisk forskning uden teori udøves i blinde" Pierre Bourdieu (1988).

August 2011

Sted: E-KOM ved Aarhus Universitet

Vejleder: Anne Lise Laursen


Indhold

1) INDLEDNING ........................................................................................................................... 3

1.1) SPECIALETS BEGRUNDELSE ..................................................................................................... 3

1.2) PROBLEMFORMULERING, MÅL OG FORMÅL .............................................................................. 4

1.3) UNDERSØGELSEN: AFGRÆNSNING OG FOKUS ........................................................................... 5

1.3.1) Fokus på verber .............................................................................................................. 5

1.3.2) Definitioner .................................................................................................................... 6

1.3.3) Svage punkter ................................................................................................................. 6

1.4) METODE: DEDUKTIV TEST AF TEORI VHJA. EMPIRISK ANALYSE ................................................. 6

1.4.1) Analysen ......................................................................................................................... 7

1.4.2) Evaluering ...................................................................................................................... 7

1.5) DISKUSSION I FORHOLD TIL TEORIGRUNDLAGET ...................................................................... 8

1.6) SPECIALETS STRUKTUR ........................................................................................................... 8

2) UDGANGSPUNKT OG INSPIRATION ................................................................................... 9

3) UNDERSØGELSENS TEORETISKE BASIS ........................................................................ 10

3.1) LEKSIKALSK TYPOLOGI, NOMINALSTIL OVER FOR VERBALSTIL ............................................... 11

3.2) LEKSIKALISERINGSMØNSTRE ................................................................................................ 12

3.2.1) Informationskodning og leksikalisering ......................................................................... 13

3.2.2) Informationskodning af verber ...................................................................................... 13

3.2.3) Leksikalsk aspekt ........................................................................................................... 14

3.3) ROMANSK OG GERMANSK SÆTNINGSSTRUKTUR ..................................................................... 22

3.3.1) Implicit sætningsunderordning med deverbaliserede verbalformer................................. 22

3.3.2) Hypotakse og paratakse ................................................................................................ 24

4) UNDERSØGELSENS METODE ............................................................................................ 25

4.1) VARIABLE ............................................................................................................................ 25

4.1.1) Registrering og dokumentation af formaliteter............................................................... 25

4.1.2) Registrering og dokumentation af kvantitative tendenser ............................................... 26

4.1.3) Registrering og dokumentation af kvalitative tendenser ................................................. 26

4.2) INDSAMLING AF EMPIRI ......................................................................................................... 26

4.2.1) Optælling ..................................................................................................................... 27

4.2.2) Registrering .................................................................................................................. 29

4.2.3) Datanormering og bearbejdning ................................................................................. 29

4.3) EVALUERING ........................................................................................................................ 30

4.3.1) Evaluering ved forholdstal ............................................................................................ 30

4.3.2) Hvornår er en tendens af betydning? ............................................................................. 31

4.3.3) Fordeling mellem ordklasserne: verber og substantiver .................................................. 31

4.3.4) Sætningshierarkisk evaluering ....................................................................................... 32

4.3.5) Evaluering med hensyn til leksikalsk aspekt .................................................................... 32

4.4) ANALYSEMATERIALET.......................................................................................................... 32

4.4.1) Kriterier for valg af emneområder ................................................................................. 33

4.4.2) Kriterier for valg af de enkelte tekster ............................................................................ 34

5) UNDERSØGELSENS RESULTATER ................................................................................... 35

5.1) RESULTATERNE AF ANALYSEN .............................................................................................. 35

5.1.1) Forskelle i fordeling mellem ordklasserne: verber og substantiver .................................. 36

5.1.2) Sætningshierarkiske forskelle ......................................................................................... 39

5.1.3) Forskelle i verbers leksikalske aspekt ............................................................................. 40

5.2) BESVARELSE AF PROBLEMFORMULERINGENS DELSPØRGSMÅL ............................................... 41

6) UNDERSØGELSENS KONKLUSION ................................................................................... 43

7) BIBLIOGRAFI ........................................................................................................................ 46

Oversigt over korpus, med links ............................................................................................... 47

8) BILAG ....................................................................................................................................... 49

BILAG I DEFINITIONER ............................................................................................................... 50

BILAG II OVERSIGTER FILNAVNGIVNING OG SPECIFIKKE VARIABELKODER ................................. 51

BILAG III DATA- OG REGNEARK: INDSAMLEDE DATA OG BEREGNINGER ........................................ 52

BILAG IV KORPUS, INKLUSIVE KODEDE FILER.............................................................................. 58

BILAG V MATEMATIKKEN I REGNEARKET ................................................................................... 59

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 2 af 64


1) Indledning

Dette speciale er et bidrag til arbejdet med udformning af strategier for oversættelse og

fremmedsprogstekstproduktion i forbindelse med sprogkombinationen spansk-dansk. Et

par indledende citater fra teksten får hermed lov at slå tonen an:

'Sprogtypologi er et redskab til systematisk at gruppere og beskrive sprog i henhold til nogle speci-

fikke lingvistiske særtræk' (citat fra kap. 3).

'I henhold til grammatisk tradition betragtes verbalet, det finitte verbum, som sætningens centrum'

(citat fra afsnit 3.1).

'Med informationstyngde menes hovedvægten af den information, som sætningens udsagn formidler'

(citat fra afsnit 3.1).

'At fylde eller hælde noget i et glas vil i praksis være det samme, men set i lyset af en sprogtypolo-

gisk klassificering af sprog som endocentriske eller exocentriske vil fylde kontra hælde repræsentere

den resultatorienterede information over for den procesorienterede' (citat fra afsnit 3.2.3.2).

1.1) Specialets begrundelse

I forbindelse med produktion af tekst på fremmedsprog, herunder oversættelser, skal der

tages højde for, at der på to forskellige sprog sandsynligvis vil blive sagt noget om de

samme ting, som ved en ord-til-ord-oversættelse ikke umiddelbart ser ud til at være helt

det samme – selvom situationen tilsyneladende var den samme. Et godt kendskab til den

kultur, teksten rettes imod, er i den forbindelse en absolut nødvendig del af lingvistens

værktøjskasse, når teksten skal tilpasses målgruppen. Derudover er det også af betyd-

ning at kende til de rent sproglige forskelle på, hvordan de samme ting typisk udtrykkes

på to forskellige sprog. Tager vi konkret fat i sprogkombinationen spansk–dansk, står

oversætteren ofte over for at skulle ændre ordklasser for at sikre en umarkeret sprogbrug

på målsproget. En umarkeret sprogbrug er en måde at formulere tingene på, så modtage-

ren modtager budskabet uden at studse over selve måden, det bliver sagt på – uden at

tænke 'Hvad mener han dog?' eller 'Hvor kommer hun egentlig fra?' Der ER forskellige

måder at udtrykke sig på for de nævnte to sprogs vedkommende. Spansk hører til de

romanske sprog, og her udtrykker man sig typisk ved hjælp af flere og mere specifikke

substantiver end danskere gør. Dansk hører til de germanske sprog, som til gengæld ty-

pisk har kodet en del mere specifik information ind i verberne. Desuden bruger man på

romanske sprog forholdsvis flere substantiver og forholdsvis færre verber, end man gør

på de germanske. Det er studerende i årevis blevet undervist i. Baggrunden herfor er

erfarne lingvisters fingerspidsfornemmelse – og så det arbejde, som Iørn Korzen, IKK ved

CBS, og flere andre har udført omkring en sprogtypologisk beskrivelse af forskellene i

udtryksform mellem romanske sprog og germanske 1 . Korzen m.fl.'s arbejde er grundigt

og omfattende, men ikke understøttet af et stort empirisk materiale. Der var derfor god

grund til at tage tråden op inden for sprogkombinationen spansk–dansk og få lavet en

undersøgelse for at afgøre, om de omtalte antagelser kan bekræftes.

1 Iørn Korzen og Lita Lundquist: Sprogtypologi og oversættelse, 3. foreløbige udgave, efteråret 2005

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 3 af 64


1.2) Problemformulering, mål og formål

Dette speciale skal bekræfte og dokumentere eksistensen af visse typiske forskelle, der

kan påvises at forekomme i spansk og dansk udtryksform. Det er forskelle, som kan til-

skrives de sprogtypologiske særpræg, der karakteriserer de to sprog. Arbejdet tager ud-

gangspunkt i Korzen og Lundquists teori (herefter blot kaldet Korzens teori) om, at der –

ved sammenligning imellem romanske sprog (herunder spansk) og germanske (herunder

dansk) – kan beskrives visse sprogtypologisk betingede forskelle i forbindelse med infor-

mationskodningen af verber og substantiver, hvilket har konsekvenser for sætningens

udformning og sætningernes indbyrdes hierarki.

Med henblik på at teste den nævnte hypotese på empirisk materiale spørges der med

følgende problemformulering:

Kan der – på baggrund af Iørn Korzens beskrivelser af leksikalsk informations-

kodning og udtryksform inden for exocentriske sprog og inden for endocentriske

sprog 2 – påvises tendenser til systematiske sprogtypologiske forskelle i spanske og

danske sætningsstrukturer med hensyn til anvendelsen af verber og afledninger

heraf, således at det får konsekvenser for tekststrukturen?

Der stilles følgende delspørgsmål:

1. Kan det påvises, at der anvendes forholdsvis færre verber, særlig færre finitte

verber, og forholdsvis flere substantiver og substantiverede sætningsled i

spanske tekster end i danske?

2. Kan det påvises, at spanske tekster i sammenligning med danske er præget af

en mere hierarkisk sætningsstruktur?

3. Kan det påvises, at der er forskel på informationskodningen i forbindelse med

de typisk anvendte spanske og danske verber?

4. Hvis ja: Kan der peges på en sammenhæng imellem forskellen på spanske og

danske verbers leksikaliseringsmønstre og forskellen på sætningsstruktur og

sætningshierarki i spansk og dansk sprogbrug 3 ?

For at besvare disse spørgsmål har jeg udarbejdet en kontrastiv undersøgelse af dansk og

spansk sprogbrug i form af en analyse af en række autentiske spanske og danske tekster,

der er udvalgt inden for visse emneområder og kommunikationssituationer. Under arbej-

det med analysematerialet er hyppigheden af forekomsten af en række tekstparametre,

som anvendes til at beskrive de ovenfor nævnte sprogtypologisk betingede forskelle, regi-

2 'Endocentrisk' og 'exocentrisk' vedrører informationstyngden i sætningen, se afsnit 3.1 og 3.2

3 Leksikaliseringsforskelle uddybes i afsnit 3.2 og sætningshierarkiske forskelle i afsnit 3.3

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 4 af 64


streret og sammenlignet for at kunne påvise og dokumentere systematiske tendenser

eller mangel på samme.

En afklaring af, om der forekommer sprogtypologisk baserede forskelle imellem dansk og

spansk udtryksform, vil kunne blive til støtte for udarbejdelsen og anvendelsen af over-

sættelsesstrategier og i det hele taget til støtte i forbindelse med udarbejdelsen af strate-

gier for fremmedsprogstekstproduktion inden for kombinationen spansk–dansk.

1.3) Undersøgelsen: afgrænsning og fokus

Sprog tales som bekendt i mange forskellige sammenhænge og af mange forskellige slags

mennesker på alle niveauer. Desuden udvikles og fornys ethvert sprog i løbet af relativt

korte perioder. Med det in mente er det vanskeligt at udpege, hvilke udsnit af sprogbru-

gen der kan siges at være repræsentative for et sprog. Mit valg har været at koncentrere

mig om tekster fra kommunikationssituationer inden for offentlig information og kommu-

nikation af forskellig art. Det er altså ikke tekster af privat eller personlig karakter eller

kreative tekster som reklametekster, da de ofte benytter sig af sproglige træk, der netop

får budskabet igennem ved at skille sig ud ved hjælp af alternativ sprogbrug. Desuden

har det været en selvstændig opgave at sammenfatte et begrebsapparat omkring fæno-

menet leksikalsk aspekt. De forskellige forfattere på området deler stoffet ind efter hver

deres system og bruger betegnelserne på forskellige måder. Her har udfordringen været

at redigere stoffet, så det giver mening i forhold til specialets emne. En anden ting er, at

jeg for at bevare fokus har tilstræbt at begrænse antallet af variable til et absolut nød-

vendigt minimum.

I specialet arbejder jeg med sammenhængen mellem anvendelsen af verber og sætnings-

strukturen. Ved sætningsstruktur forstås i denne forbindelse strukturen i den enkelte

sætning, beskrevet ved de ordklasser og elementer, der medgår til at få sætningen til at

fungere og udtrykke sit budskab, og der forstås den indbyrdes struktur, hierarkisk set,

mellem sætningerne i teksten. Kompletivsætninger har deres rolle og funktion på både

dansk og spansk, men dette er et område for sig, som ikke umiddelbart er relevant for

den vinkel på verbet og dets anvendelse, som er anlagt i dette speciale. Kompletiv-

sætninger er derfor ikke et emne i denne undersøgelse.

1.3.1) Fokus på verber

Oversætteren eller den, der skal producere tekst på et fremmedsprog, står ofte med det

interessante paradigmatiske valg imellem ordklasserne verber og substantiver eller sub-

stantiverede elementer 4 . Dette valg sammen med graden af substantivering og nominali-

sering bliver direkte bestemmende for sætningens opbygning 5 , og en eventuel anvendelse

af infinitte verbalkonstruktioner med infinitiv, perfektum eller gerundium vil helt konkret

4 ’Tilvejebringelse’ er en substantivisk form af ’at tilvejebringe’; ’den gule’ er en substantivisk størrelse,

mens ’gul’ i sig selv ikke kan optræde som selvstændigt subjekt eller objekt.

5 Sætningsstrukturens afhængighed af de enkelte elementers art uddybes i afsnit 3.1

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 5 af 64


indføre en mere hierarkisk struktur i sætningen 6 . Specialets emne er derfor verber og

sætningsstruktur. Sætningernes indbyrdes hierarki afspejles desuden helt eksplicit af,

om konjunktionerne er underordnende eller sideordnende, hvorfor der også er registreret

konjunktioner som en del af undersøgelsen. Derimod har jeg af pladshensyn undladt en

særskilt registrering af fænomenet verbalsubstantiver. Verbalsubstantiver er absolut helt

relevante i sammenhæng med dette speciale, som det også fremgår af afsnit 3.3.1.2,

men eftersom dannelse af ord har ført til en lang række forskellige former, hvor det op-

rindelige verbum tydeligt skinner igennem, men som ikke entydigt har én bestemt form

eller endelse (er 'et arbejde' f.eks. verbalsubstantivet til 'at arbejde'?), så har det vist sig

meget omfattende og ikke videnskabeligt troværdigt inden for denne undersøgelses ram-

mer at skelne, hvilke substantiver der skulle inkluderes i kategorien 'verbalsubstantiver'.

Derfor er der – trods absolut relevans – ikke medtaget en global registrering af variablen

verbalsubstantiver. Verbalsubstantiverne er dog registreret i et begrænset omfang, nem-

lig hvor de forekommer i kombination med en bestemt gruppe verber og repræsenterer

en forskydning af informationstyngde fra det finitte verbum til verbalsubstantivet.

Endelig formulerer jeg en mulig sammenhæng imellem leksikaliseringsmønstre, som kan

siges at definere tendenserne inden for informationskodningen af verber, og sætnings-

struktur, med henblik på at forklare forskellen imellem de typisk anvendte spanske og

danske verber. Beskrivelsen kan ses som et supplement til Korzens beskrivelse.

1.3.2) Definitioner

I specialet er der brugt en del specifikke betegnelser. I bilag I ses en definition af, hvor-

dan termerne anvendes her i specialet. Alle udtryk omtales nærmere i kapitel 3.

1.3.3) Svage punkter

Ord er ikke bare ord, og det kan være vanskeligt systematisk at måle og sammenligne

sprogbrug på forskellige sprog, fordi lige netop sprogbrugen er dynamisk og kreativ og

mangefacetteret. Det er heller ikke helt enkelt at sammenligne forholdsvis enkle ting som

f.eks. antal substantiver på tværs af sprogene. Bare enkelt forhold som at spanske kom-

posita udgør to ord, mens danske udgør ét, gør det vanskeligt umiddelbart at sammenlig-

ne antal substantiver i spanske og danske tekster. For at begrænse opgaven og fastholde

fokus nøjes jeg med at konstatere disse forhold og lægge vægt på analysen af den måde,

verber anvendes på, og hvad dette har af konsekvenser for sætningsstruktur og -hierarki.

1.4) Metode: deduktiv test af teori vhja. empirisk analyse

Induktiv videnskabelig metode går ud på at drage generelle konklusioner på grundlag af

observeret empiri og formulere sammenhænge, der med en vis sikkerhed kan forudsige

udfaldet af en bestemt situation med helt fastlagte parametre. Deduktiv videnskabelig

metode går ud på at undersøge, om en given formuleret teori giver de forventede resulta-

6 De infinitte konstruktioners betydning for sætningshierarkiet uddybes i afsnit3.1

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 6 af 64


ter på et udvalgt empirisk materiale 7 . Får man ikke de forventede resultater, er teorien

ikke holdbar – den er falsificeret 8 og kan ikke bruges til at forudsige udfaldet af bestemte

sammenhænge. Får man derimod de forventede resultater, er teorien bekræftet – den er

gyldig og kan anvendes til at forudsige udfaldet af bestemt definerede sammenhænge.

Empiri er konkrete erfaringer. Empiri er dermed også sproget, som det bruges, hvor det

forekommer. Dette speciales undersøgelse er en empirisk undersøgelse, der ved dedukti-

on skal bekræfte en eksisterende hypotese om sprogbrug. Eftersom sprogbrug ER empiri,

er enhver sproglig manifestation potentielt analysemateriale. Af praktisk art skal det

nævnes, at for at lette undersøgelsen og dens dokumentation er specialets analysemate-

riale begrænset til at omfatte skriftlige tekster, som er tilgængelige i elektronisk form på

internettet.

Specialet omfatter dog også en smule induktiv metode, idet jeg – på baggrund af den

udarbejdede analyse – kommer med et bud på en sammenhæng mellem leksikalsk infor-

mationskodning og de sprogtypologisk beskrevne forskelle mellem spansk og dansk ud-

tryksform.

1.4.1) Analysen

Undersøgelsen omfatter en kvantitativ registrering af bestemte fænomener i spanske og

danske tekster, som er udvalgt inden for parallelle miljøer og kommunikationssituationer

for med rimelighed at kunne sammenlignes. De nævnte fænomener repræsenterer de

sproglige træk, som ifølge Korzen (se specialets kap. 3) anvendes til at beskrive og son-

dre imellem exocentrisk og endocentrisk udtryksform. De registrerede data for de to

sprog er gjort komparable ved beregning af normerede værdier for en given tekststørrel-

se. Selve komparationen består af en division af de to værdier, så der fremkommer et

forholdstal, der er en direkte repræsentation af størrelsesforholdet mellem de to faktorer.

På baggrund af dette størrelsesforhold kan der foretages en vurdering af, hvorvidt der

kan påvises tendenser. Fokus er på middelværdier og ikke på afvigelser, fordi det netop

drejer sig om at fastslå tendenser i sprogbrugen og ikke om, at sprogbrug er en dynamisk

størrelse med en rig variation i udtrykket.

1.4.2) Evaluering

En registrering af formelle tekstparametre som emneområde, sprog samt antal tegn og

ord fungerer som kontrol af og dokumentation for analysematerialets omfang og egnet-

hed. Den egentlige evaluering i forbindelse med analysen omfatter en sammenligning af

forekomsterne i teksterne på de to sprog af finitte verber, verber, infinitte konstruktioner,

substantiver samt konjunktioner, der markerer sætningshierarki. Desuden omfatter eva-

7 Andreas Beck Holm:25-26

8 Carsten Rønn:174, Andreas Beck Holm:48-50

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 7 af 64


lueringen karakteren af det leksikalske aspekt, som i semantisk henseende er knyttet til

det tidsperspektiv, der ligger integreret i verbers udsagn 9 .

1.5) Diskussion i forhold til teorigrundlaget

I sin opdeling af sprog i endocentriske og exocentriske sprog skriver Korzen, at (citat 10 ) at

'der er .. gennemgående og dybe forskelle på de germanske og de romanske sprog, forskelle som

kan koges ned til et par generaliseringer:

− De germanske sprog bruger ret præcise verber, mens deres substantiver i forhold til de

romanske fremtræder underspecificerede og upræcise. Man kan derfor sige, at de præcise

informationer i den germanske sætning findes i sætningens centrum, verbalet, og man kan

derfor kalde disse sprog endocentriske (endo 'inden i' + centrum).

− De romanske sprog derimod betjener sig af abstrakte verber og præcise substantiver. Den

mest præcise information lokaliseres i substantiverne, ikke i sætningens centrum, verbalet,

hvorfor vi kan kalde dem exocentriske sprog (exo 'uden for' + centrum).'

Jeg mener, at dette også kan udnævnes til en diskussion om informationstæthed og om,

hvor informationen i en sætning egentlig ligger, hvilket har fået mig til at udpege en vari-

abel til registrering af informationstæthed i verber (i undersøgelsen er det kommet til at

hedde informationstyngde, og variablen repræsenterer ikke-informationstunge elementer

– iie-verber).

Mine kommentarer i denne forbindelse går desuden på den del af Korzens forklaring, der

går ud på, at spanske verber skulle være mindre præcise end de danske. Jeg ser det så-

ledes, at de spanske verber anskuer verden fra en anden synsvinkel end de danske, men

at de dog repræsenterer en så stor palet af bredde, dybde, variation og nuancering – ja,

semantisk indholdsrigdom – i forhold til danske verber, at det ikke kan siges, at de er

'mindre præcise', snarere tværtimod, hvis ret skal være ret. Hvad der kan ligge i beteg-

nelsen 'præcise', uddybes i specialets kapitel 3. Jeg vil imidlertid give Korzen og Lundquist

ret i, at der ser ud til at være en tendens til, at den typiske spanske og danske sprogbru-

ger anvender verber efter sprog- og kulturspecifikke mønstre 11 .

En anden ting er, at Korzen interessant nok nævner en inddeling af de spanske verber i

serie 1- og serie 2-verber, dvs. teliske og ateliske verber, men derudover ikke kommer

ind på denne inddeling og de konsekvenser, den måtte have. Jeg for mit vedkommende

øjner en bagvedliggende og uformuleret forklaring, som kan kaste lys over de sprogtypo-

logisk betingede forskelle mellem spansk og dansk udtryksform.

1.6) Specialets struktur

Specialet omfatter en teoridel, en praktisk del vedrørende analysen af empirisk materiale

og en konkluderende del. I kapitel 2 findes først en oversigt over de videnskabelige ar-

9 Verbers leksikalske aspekt gennemgås i afsnit 3.2.3

10 Korzen:19, linje 1-9

11 Irène Baron:97-109

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 8 af 64


ejder, som tilsammen udgør undersøgelsens udgangspunkt. Den relevante del af teorien

om sprogtypologiske forskelle mellem spansk og dansk, præsenteres i kapitel 3, hvor der

desuden findes en redegørelse med hensyn til verbernes leksikalske aspekt og en præ-

sentation af mit bud på en alternativ/supplerende forklaring på en sammenhæng mellem

den leksikalske informationskodning og de sprogtypologisk beskrevne forskelle mellem

spansk og dansk udtryksform (specialets induktive element, som er omtalt ovenfor). I

kapitel 4 forklares undersøgelsens metode, og de enkelte variable præsenteres og be-

grundes med baggrund i den fremlagte teori. Desuden findes her en fremlægning af over-

vejelserne i forbindelse med planlægning af korpus og valg af emneområder og de enkel-

te tekster (teksterne kan i deres helhed ses i bilag IV). I kapitel 5 gennemgås undersø-

gelsens resultater, og konklusionen præsenteres i kapitel 6, hvor der også rundes af med

nogle overvejelser omkring arbejdet, emnet og anvendelsesmulighederne. Skulle det væ-

re af interesse, er der i bilag V indsat en beskrivelse af de funktioner, der er anvendt i

regnearket.

2) Udgangspunkt og inspiration

Forskellige lingvisters værker har på hver deres måde været til inspiration og har fungeret

som arbejdsgrundlag i forbindelse med denne undersøgelse.

Nils Erik Enkvist står for en diskussion af definition og anvendelse af begreberne stil og

genre og Saussures dikotomi 'Langue et parole' – sprogsystem og sprogbrug. Stil og gen-

re har været væsentlige overvejelser i forbindelse med udvælgelsen af undersøgelsens

materiale, og spørgsmålet om sprogbrug, som må foregå på sprogsystemets præmisser,

er essentielt for en kontrastiv undersøgelse af udtryksformerne på to forskellige sprog.

Fra 'Gramática Descriptiva de la lengua Española' fra Real Academia Española er anvendt

artikler om leksikalsk aspekt og verbalsubstantiver.

Både Korzen (m.fl.) og Talmy tager udgangspunkt i verbet som sætningskonstituerende

element, og begge sammenligner sprog efter typologiske kriterier. Dog er det, de sam-

menligner, ikke helt det samme. Begge synspunkter har inspireret i forbindelse med dette

speciale og udgør en væsentlig del af arbejdsgrundlaget.

Korzen taler om informationsbalancen mellem substantiver og verber, når

romanske substantiver omtales som mere præcise end de germanske, og

romanske verber omtales som mindre præcise end de germanske 12 , og når der skelnes

imellem verbalorienteret sprogbrug og nominalorienteret sprogbrug.

Talmy taler om informationsfordelingen i det sætningskonstituerende element (verbalet),

idet han skelner imellem 'verb-framed languages' og 'satellite-framed languages'. Heri

ligger en skelnen imellem hvorvidt sætningens udsagn bæres frem af et verbum i sig selv,

12 Korzen:19

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 9 af 64


eller om sætningens udsagn fremkommer som et resultat af en kombination af et verbum

og en satellit-del 13 .

Både Korzen (m.fl.) og Talmy forholder sig til arten af den information, der er indlejret i

verber. Men omfanget af det, de bidrager med, er ikke sammenligneligt, idet Korzen ikke

siger mere om serie 1- og serie 2-verber, end der kan læses på to linjer her nedenunder,

og Talmys arbejde er et omfattende og meget detaljeret materiale, der inddeler udsagn i

semantiske kategorier og definerer typologiske parametre til anvendelse i forbindelse med

sådanne analyser. Begges bidrag har imidlertid været til inspiration i forbindelse med

dette speciale og udgør hver sin del af arbejdsgrundlaget.

Korzen taler i forbindelse med romanske sprog om serie 1- og serie 2-verber, hvor serie

1-verber er de mest frekvente. Serie 1-verber er kendetegnet ved, at de formidler teliske

udsagn, mens serie 2-verber formidler ateliske udsagn 14 .

Talmy taler meget detaljeret om mange forskellige betydningselementer. Ordet aspekt

anvender han i begrænset omfang, nemlig om verbers indre tidsfordeling.

Både Korzen (m.fl.) og Talmy betragter og anvender bevægelsesverber som en prototy-

pe. Dette indebærer en skelnen imellem verber, der har indleksikaliseret information ved-

rørende retning og måde. Synspunktet er en del af arbejdsgrundlaget for dette speciale.

Ovenstående synspunkter og bidrag udgør det materiale, som dette speciale er blevet til

på grundlag af. De forskellige elementer er dels anvendt som videnskabelig basis og dels

som inspiration til formulering af en mulig sammenhæng mellem forskellen i de mest

frekvente danske og spanske verbers leksikaliseringsmønstre og forskellen i sætnings-

struktur.

3) Undersøgelsens teoretiske basis

Med en reference til Saussure defineres lingvistikkens materiale, sproget, som bestående

af dikotomien sprogsystem og sprogbrug. Sprogsystemet er de definerede bestanddele i

form af sprogets leksikon og de tilhørende grammatiske og syntaktiske regler. Sprogbru-

gen er den måde, som de enkelte sprogbrugere udtrykker sig på inden for de af sprogsy-

stemet tilladte rammer. Stilistik er den lingvistiske disciplin, der behandler det individuelle

sproglige udtryk i forhold til en fælles opfattelse af en norm 15 . En forfatter kan f.eks. have

sin helt egen sproglige stil. Det er også ved hjælp af stilistiske særpræg og markører, at

genrer defineres og beskrives, sammenlign f.eks. det sproglige udtryk i en politivedtægt,

en lægejournal, en munter vise og en teateranmeldelse.

13 Talmy:221

14 Korzen:24-25

15 Nils Erik Enkvist:25-26.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 10 af 64


Desuden kan sprog i sammenligning med andre sprog være præget af en anden stil i sin

sprogbrug. Sprogtypologi er et redskab til systematisk at gruppere og beskrive sprog i

henhold til nogle specifikke lingvistiske særtræk. Der er f.eks. morfologiske typebeskrivel-

ser, hvor ordenes bøjning manifesterer sig i form af selvstændige artikler (isolerende

sprogtyper), f.eks. 'ein Mann'/'der Mann', eller som diverse bøjningsendelser (agglutine-

rende og flekterende sprogtyper – i de agglutinerende typer udtrykker én endelse én be-

stemt betydningsenhed, hvor endelserne i flekterende sprogtyper repræsenterer en kom-

bination af betydningsenheder). Der er også grammatisk baserede typebeskrivelser, hvor

sprogene f.eks. kategoriseres efter typiske ordstillingsmønstre 16 . Leksikalske typebeskri-

velser vedrører sprogenes leksikon. Dette speciale hviler på en sammenligning af sprog-

brugen mellem de to leksikalske typer: romanske og germanske sprog. Romanske og

germanske sprog benævnes henholdsvis exocentriske og endocentriske sprog af Korzen.

Dette kapitel tager udgangspunkt i værket 'Sprogtypologi og oversættelse' af Iørn Korzen

og Lita Lundquist. Afsnittet om aspekt hviler på fremstillingen heraf i 'La Gramática

descriptiva de la lengua Española', RAE, kap. 46. Desuden anvendes Talmys typologiske

klassificering i de to grupper: 'verb-framed languages' og 'satellite-framed languages'. I

det følgende introduceres begreberne leksikalske typer, nominalstil/verbalstil og informa-

tionskodning, leksikalsk aspekt og nominaliseringsgradens betydning for sætningsstruktu-

ren.

3.1) Leksikalsk typologi, nominalstil over for verbalstil

Inden for sprogsystemer definerer Korzen m.fl. således de to leksikalske typer: endo-

centriske sprog og exocentriske sprog 17 . I henhold til grammatisk tradition betragtes ver-

balet, det finitte verbum, som sætningens centrum og eneste nødvendige element. Heraf

er benævnelserne endocentrisk og exocentrisk afledt, idet de refererer til, hvorvidt sæt-

ningens informationstyngde findes i verbalet eller andetsteds i sætningen 18 , dvs. i de sub-

stantiviske udtryk. Med informationstyngde menes hovedvægten af den information, som

sætningens udsagn formidler. Deverbalisering er, hvor informationstyngden ikke ligger på

et finit verbum, men på en infinit form af et verbum 19 . Den typiske sprogbrug inden for de

endocentriske sprog er – i henhold til Korzen – at lade verberne formidle /bære den præ-

cise information, mens substantiverne fremstår mere underspecificerede og upræcise 20 .

Omvendt er den typiske udtryksform for de exocentriske sprogs vedkommende præget af

mere abstrakte verber, som Korzen og Lundquist skriver det, og mere præcise substanti-

ver, som i høæjere grad end på dansk er specifikke betegnelser for beslægtede genstan-

de. Korzen nævner f.eks., at der på fransk (også romansk) findes en række specifikke

betegnelser for forskellige kander, som vi på dansk slet og ret må kalde 'kande', evt. med

en tilføjelse 'til ..' eller evt. i et kompositum 21 . I autentisk sprogbrug (dvs. produceret af

en afsender på sit modersmål) inden for romanske sprog ses der tendenser til at sprog-

brugen er præget af substantiver, deverbaliserede former af verberne, nominaliseringer

16 Korzen:13-14

17 Korzen:19.

18 I sætningen ’Bilen repareres’ findes informationstyngden i verbalet. I sætningen ’Bilen underkastes

reparation’ findes informationstyngden uden for verbalet, nemlig i verbalsubstantivet ’reparation’.

19 ’I givet fald’ er en deverbaliseret måde at udtrykke ’Hvis dette er tilfældet’.

20 Korzen:19.

21 Korzen:28-29

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 11 af 64


og en mere hierarkisk tekststruktur. Inden for de endocentriske sprog ses derimod typisk

flere finitte verber, og der gøres brug af en udbredt sidestilling af de enkelte sætninger og

ledsætninger.

I Korzens beskrivelse er kommunikation på exocentriske sprog (i modsætning til på endo-

centriske sprog) et spørgsmål om anvendelse af en nominalorienteret udtryksform i mod-

sætning til anvendelse af en mere verbalorienteret udtryksform. I stilistisk henseende

taler man om nominalstil over for verbalstil.

I det følgende vises nogle eksempler til illustration af en af de væsentlige forskelle på

spansk og dansk udtryksform.

Sprog med angivelse af

leksikalsk type

Sætnings

periferi

Sætnings centrum

Sætnings

periferi

Exocentrisk spansk El coche entró en el corral

Exocentrisk spansk El perro entró en el corral

Endocentrisk dansk Bilen kørte/susede/trillede ind i gården

Endocentrisk dansk Hunden gik/løb/sneg sig ind i gården

I ovenstående to spanske eksempler anvendes der på det exocentriske spansk det sam-

me verbum, nemlig entrar, mens der i en dansk sammenhæng kunne anvendes rigtig

mange forskellige verber som køre, gå, løbe, snige sig, kravle, svømme, flyve, trampe. På

dansk er det kravet om overensstemmelse med verbets valens (mulige tilladte subjekter

og objekter), som er bestemmende for, hvilke verber der reelt kan anvendes i en given

situation. De danske verber i ovenstående eksempler indeholder en betydningsreference

til udsagnets måde, som ikke indeholdes i det spanske entrar, der derimod refererer til

resultatet af det udsagn, verbet bærer, nemlig at subjektet efterfølgende vil befinde sig

inde i det, som sagen nu drejer sig om. I den forbindelse beskriver Korzen de danske

verber som bærende en mere præcis information end de spanske. Det kunne imidlertid

også betegnes 'specificerende' information, eftersom der sigtes til, at information om

måde eller f.eks. middel specificerer nogle konkrete forhold eller omstændigheder, hvor et

verbum som entrar kan siges at bære en resultatorienteret information

3.2) Leksikaliseringsmønstre

Informationskodning er indlejring af betydning. Informationskodning af ord kaldes også

leksikalisering. Primær leksikalisering er indlejring af betydning i de mindste betydnings-

enheder, simpleksleksemerne. Informationskodning af ord kan ske ved primær leksikali-

sering, ved derivation i form af afledning fra eksisterende ord og ved komposition, dvs.

ved sammensætning af eksisterende ord eller sammensætning af eksisterende ord og

gængse præfikser/suffikser. Et typisk leksikaliseringsmønster er en tendens til indlejring

af en bestemt type information, som f.eks. måde eller retning/resultat, hvor typen kan

spores i de mest frekvente verber.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 12 af 64


3.2.1) Informationskodning og leksikalisering

I sprogtypologisk sammenhæng er det kendetegnende for de to leksikalske typer, de

exocentriske og de endocentriske sprog, at for de mest frekvente udtryk findes de to ord-

klasser substantiver og verber at repræsentere markant forskellige leksikaliseringsmøn-

stre. Med Korzens ord er 'leksikon opbygget efter forskellige principper' 22 . I exocentriske

sprog bærer ordklassen substantiver generelt en væsentlig mere specificeret information

end substantiver fra endocentriske sprog gør. I exocentriske sprog – skriver Korzen –

formidler ordklassen verber på den anden side en information, der er betydeligt mindre

præcis end den information, som formidles af verber fra endocentriske sprog. Betegnel-

sen præcis information begrunder Korzen med, at jo flere bindinger et verbum lægger på

subjekt/objekt, desto mere præcis er den formidlede information. En uddybning heraf og

en kommentar følger i afsnit 3.2.2.1.

3.2.2) Informationskodning af verber

Inden for det spansk-danske lingvistiske univers tager beskrivelser vedrørende verber

ofte udgangspunkt i bevægelsesverber som prototype for alle verber, eftersom (citat:)

'fænomenet bevægelse mere eller mindre metaforisk indgår i mange andre typer ver-

ber' 23 . I den sammenhæng bærer verber information om bevægelse (handling, tilstands-

ændring m.m.), om figuren, der bevæger sig (subjekt/objekt for handlingen, tilstandsæn-

dringen m.m.), om måden, bevægelsen sker på, og om retningen for bevægelsen.

3.2.2.1) Retning versus måde

I forbindelse med analyse af forskellen imellem de mest anvendte verber fra exocentriske

sprog og de mest anvendte verber fra endocentriske sprog fremhæver Korzen, jf. eksem-

plerne i afsnit 3.1, at verberne fra exocentriske sprog typisk bærer information om ret-

ning og ikke om måde. Skal sætningen også berette om måde, gøres det ved tilføjelse af

endnu et betydningselement, der kan have form af a) et præpositionsled eller b) en ge-

rundiumform af dét, som Korzen kalder et serie 2-verbum, nemlig et atelisk verbum, der

udtrykker måde. 24

EKS.:

a) Cruzó el río en avión

b) Cruzó el río volando

Omvendt gælder det for endocentriske sprog, at verberne typisk bærer information om

måde og ikke om retning, og skal sætningen inkludere information om retning, gøres det

ved tilføjelse af et betydningselement, der kan have form af c) et præpositionsled eller d)

et retningsadverbium.

EKS.:

c) Han fløj over floden

d) Han fløj derover

22 Korzen:18

23 Korzen:22 og Talmy:226

24 Korzen:100-101

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 13 af 64


3.2.2.2) Kommentarer til udtrykket 'præcis information'

Det er min opfattelse, at Korzen i forbindelse med beskrivelsen af exocentriske og endo-

centriske sprog anvender ordet 'præcis' (jf. afsnit 3.1) om information i betydningen præ-

ciserende eller specificerende, fordi netop mådekomponenten i frekvente danske verber

tilfører verbet bindinger /begrænsninger mht. subjekt og evt. objekt. Min kommentar er,

at når ordet 'præcis' anvendes om typisk brugte, danske verber med mådekomponent

indleksikaliseret, og dette samtidig sættes i modsætning til de typisk brugte spanske ver-

ber, vil det indebære, at de spanske verber associeres med en information, der ikke skulle

være præcis, eller som så skulle være upræcis. Og 'upræcise' synes jeg ikke, at vi dan-

skere – med vores betydeligt mindre (og mindre nuancerede) ordforråd – bør kalde de

spanske verber, som har et så varieret og detaljerigt udtryk at kommunikere med. Jeg

mener, at forskellen imellem de mest frekvente spanske og danske verber er et spørgs-

mål om perspektivet i det indleksikaliserede udsagn. Et spørgsmål om hvilken type infor-

mation der så at sige får første prioritet, når der kommunikeres på det aktuelle sprog. For

spansk har i stor udstrækning de samme typer verber som dansk har. Det er i den tradi-

tionelle sprogbrug – den der følger sprogsystemets konventioner, at der viser sig en for-

skel med hensyn til verberne. (Det siges, at der er danske ord uden spansk pendant.

F.eks. er ordet 'bicicletear' ikke registreret som spansk verbum på rae.es, og eksisterer

derfor pr. definition ikke, men der er ingen spanier, der vil være i tvivl om, hvad der me-

nes 25 ). Et eksempel er verberne 'nadar’ og 'volar' 26 , der udtrykker nøjagtig den samme

aktivitet som verberne 'svømme' og 'flyve'. På dansk vil vi 'svømme/flyve over floden',

hvor vi på spansk typisk vil 'cruzar el río a nado/volando' 27 , og 'a nado/volando' er en

fakultativ og sekundær oplysning. I spansk sprogbrug undlades det ofte at informere

modtager omkring måde, mens der helt typisk vil blive informeret om det tilsigtede resul-

tat (som at subjektet/objektet kom over på den anden side af kanalen – eller var på vej

derover). I næste afsnit uddybes denne forskel imellem spansk og dansk udtryksform,

idet den anskues som et spørgsmål om aspekt, som Korzen også nævner, nemlig forskel-

len mellem telisk og atelisk aspekt.

Derudover rummer betegnelsen præcis information ikke i sig selv nogen konkrete angi-

velser, hvorfor denne betegnelse reelt kan siges at have en uklar betydning. I stedet for

præcis information kunne man anvende en betegnelse som f.eks. mådes- eller procesori-

enteret information. Så ville betegnelsen kommunikere nøjagtig, hvad det handler om.

3.2.3) Leksikalsk aspekt

På spørgsmålet, om der kan udpeges semantiske fællestræk for de verber, som går igen i

den typiske spanske og danske sprogbrug, er jeg kommet frem til at pege på, at det kan

handle om perspektivet i verbets semantiske virkefelt. Hermed mener jeg det 'synsfelt,

25 'bicicletear' figurerer ikke som verbum i leksikon på www.rae.es. Alligevel vil en googlesøgning på

[bicicleteando site:es]vise, at ordet bliver brugt som verbum. Det spanske sprogsystem ikke alene

tillader, men lægger op til, at 'bicicleta' kan konverteres til og anvendes som et verbum. Alle spaniere

vil umiddelbart vide, hvad der menes.

26 Korzen:25 kalder denne gruppe verber 'serie 2-verber'. Denne betegnelse dækker ateliske verber

med information om måde indleksikaliseret.

27 Eksemplet er fra Korzen:101

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 14 af 64


som et udsagn udspiller sig inden for' eller 'det felt, hvori der foregår en situation eller en

handling, som en modtager vil få en opfattelse af ved at høre/læse udsagnet'. Det handler

om, hvorvidt taleren/afsender udtrykker sig fra en position helt tæt på situationen (så

tæt, at vedkommende ikke har overblik og kun kan udtrykke sig om en del af det, der

foregår, nemlig selve processen), eller om afsender befinder sig længere væk og har et

vist overblik over situationen og udtrykker sig om situationen som en overskuet helhed.

Man kunne f.eks. i forbindelse med de danske verber, som formidler måde eller middel

(såsom løbe, svømme, flyve, svejse, sømme, hamre), sige, at afsender betydningsmæs-

sigt befinder sig så tæt på begivenheden, at det kun er selve processen, der ses/ opfattes

/registreres /refereres og intet andet. For på dansk at udtrykke en situation eller noget,

der foregår, som en afgrænset helhed, må verbet oftest kombineres med yderligere be-

tydningselementer som f.eks. præpositioner, adverbier eller særlige direkte objekter.

Talmy 28 omtaler dette som et spørgsmål om klassificering af sprogene som sprog med

enten verbumsbåret udsagnsformidling ('verb-framed languages') eller satellitbåret ud-

sagnsformidling ('satellite-framed languages'), hvilket er en angivelse af, hvor informatio-

nen om sætningens centrale, fuldbyrdede (jf. afsnit 3.2.3.2 om afgrænset og uafgrænset

leksikalsk aspekt) udsagn typisk er indlejret. Om informationen ligger i det finitte verbum

alene eller tilvejebringes ved hjælp af en satellit, som verbet optræder i kombination

med. Bemærk i de følgende eksempler, som er taget ud af helt almindelig daglig dansk

sprogbrug, hvordan det sammensatte udtryks betydning er afhængig af tilføjelsen af et

betydningselement i form af en satellit:

Verbum Satellit

slå

op, ned

ud (rude, tage modet fra)

fra, an, af

græs, skår, revner, kolbøtter

til Søren, en rekord

sig

Verbum Satellit

skære

op, ned, fri

ud, fra, af, for

over

havre, tænder

sig

Derimod vil det typisk anvendte finitte spanske verbum i sig selv formidle mere informati-

on om situationen som en fuldbyrdet/afgrænset helhed og vil i øvrigt desuden - alene i

kraft af sit krav om morfologisk kongruens - referere til sit subjekt, f.eks. 'salió' 29 . I den

kognitive proces optræder det typiske spanske verbum, semantisk set, således med et

mere overordnet synsfelt – eller med en større distance, så der opnås overblik over begi-

venheden som en afgrænset punkthændelse. Man kunne sige, at alene i kraft af det span-

ske verbum opnår man overblik over subjekt og situation, mens det danske verbum går

så tæt på processen, at overblikket forsvinder, og verbet i sig selv ikke fortæller den hi-

storie, som dens sætning som en helhed skal berette om. I sig selv refererer det typiske

spanske verbum mere den 'hele' historie, end det typiske danske verbum gør, dette sid-

ste må udtrykke den fulde betydning ved hjælp af tilføjelsen af betydningsbærende par-

tikler/satellitter. Det er disse overvejelser, der ligger bag mit forslag til udpegelse af en

sammenhæng imellem forskelle i leksikaliseringsmønstre og sætningsstrukturer som en

supplerende forklaringsmodel i forbindelse med de sprogtypologiske forskelle imellem

28 Talmy:220-221

29 Særlig det spanske verbum har en så stærk subjektsreference – sammenlignet med andre romanske

sprog, at det kan repræsentere et implicit subjekt.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 15 af 64


dansk og spansk. Forskellene kunne forklares ved, at de mest frekvente verber på de to

sprog er bærere af et forskelligt leksikalsk aspekt, nemlig afgrænset og uafgrænset

aspekt for henholdsvis spansk og dansk, og at denne forskel konkret har konsekvenser

for sætningsstrukturen, idet et uafgrænset leksikalsk aspekt er udtryk for manglende (=

ingen) distance til udsagnet, og verbet derfor nødvendigvis må optræde i kombination

med satellitter for at formidle en afgrænset historie, som kan indgå som en del af en

tekstsammenhæng. Ovenstående eksempler med 'slå' og 'skære' illustrerer dette karakte-

ristiske træk ved dansk sprogbrug. På spansk udtrykker man sig derimod med distance

og overblik, hvilket aflæses af en mere udbredt anvendelse af verber med et perfektivt

(telisk) leksikalsk aspekt. Korzen karakteriserer de spanske verber som bærere af en

mere overordnet information.

3.2.3.1) Udsagns indre tid m.m.

Verber repræsenterer udsagn. Udsagn kan være af helt forskellig karakter som tilskriv-

ning af egenskaber, tilstande eller andre eksistentielle forhold (manden er svagt begavet,

barnet er sygt, Peter har mørkt hår) og som reference til hændelser eller tilstandsændrin-

ger (Peter rødmer/vokser) og aktivitets-/aktionsbeskrivelser (døren smækker i/Peter luk-

ker døren). Udsagn udspiller sig inden for en tidsramme, der er angivet af taleren, og

som tidsfæster udsagnet i forhold til andre udsagn og evt. i forhold til konkrete absolutte

tidspunkter uden for sætningen.

Eksempler til illustration

’Hun ville have sagt det, når de var kommet hjem.

Her er 'ville have sagt det' en tidsangivelse i forhold til 'når de var kommet hjem'

Her er 'når de var kommet hjem' en tidsangivelse i forhold til en kendt kontekst

Tidsangivelsen internt i sætningen, men uden for verbet, formidles med fleksionen i tem-

pus. Zoomes der ind på det enkelte udsagn, ses det, at udsagnet desuden kan siges at

have en 'indre' tid. Denne indre tid er knyttet til, hvordan udsagnet i sig selv forløber, om

det er af statisk (eksistentiel karakter/uforanderligt i tiden) [at være, forefindes] eller af

dynamisk karakter (refererer til elementer af bevægelse eller ændring)[at lukke, vokse],

om det forløber mod en indre grænse for at fuldbyrdes (er af afgrænset eller uafgrænset

karakter)[at tænde, lyse], om det i sig har en karakter af begyndelse, progression eller

afslutning (fase)[at iværksætte, modne, ophøre], om det er et udsagn om en punkthæn-

delse eller noget, der gentager sig – for at nævne nogle eksempler. Udsagnet kan også

formidle information om grad af intensitet eller samtidighed med andre hændelser 30 . Des-

uden kan den indkodede information handle om måde eller middel og dermed implicit

angive de respektive valensbindinger. I litteraturen beskrives aspekt-information ofte ved

hjælp af ordpar i form af modsatte eller forskellige kategorier:

30 Talmy:221 – action correlation

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 16 af 64


3.2.3.2) Eksempler på udsagns leksikalske aspekt

Det leksikalske aspekt kan angive

indre tid, der udspilles i verbet som i:

noget dynamisk/statisk blive/være, gå/stå

noget afgrænset/uafgrænset ankomme/rejse, toppe/stige, lægge/ligge

Aspektet kan referere til et resultat

et resultat, der vil være frembragt,

når udsagnet har udspundet sig.

Det opnåede resultat vil leksikalsk

være ret enslydende med verbet.

Aspektet kan referere til en retning

en retning, subjektet er bevæget i,

når udsagnet har udspillet sig

fylde

stige

falde

stramme

slukke

entrar

aterrizar

fijar

bajar, subir

Aspektet kan angive måde eller middel

måde

middel

Aspektet kan antyde relationer

objektet vil være fuld af ..

der vil være sket en stigning i ..

der vil have været et fald i ..

der vil være sket en stramning af ..

lyset vil være slukket

subjektet vil være bevæget ind i ..

luftfartøjet vil være landet

objektet vil være gjort fast

ride, svømme, skrige, støbe, koge

cykle, skrue, hamre

rolle (perspektiv) købe, sælge, comprar, vender

fase ingressiv

fase progressiv

fase terminativ

vågne, fødes, begynde, nacer, empezar

ældes, envejecer

afslutte, dø, visne, terminar, morir

samtidighed istemme, entonar

og aspektet kan angive karakter

engangshændelse/gentagen forekomst eksplodere/tromme

noget transformerende/ikke-

transformerende

blegne/skinne

noget reversibelt/irreversibelt smelte/dø

intensitet liste, buldre

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 17 af 64


Disse kategorier repræsenterer forskellige mulige etiketter, der kan knyttes til verbers

semantiske indhold. Kategorierne udelukker på ingen måde hinanden, men skal forstås

som supplerende beskrivelse, hvor det kan være anvendeligt. Fødes og dø er f.eks. begge

verber med et perfektivt leksikalsk aspekt, fordi de begge skal nå en indre grænse, for at

deres udsagn bliver sandt, men den fase, de to udsagn formidler, er forskellig. At fylde

eller hælde noget i et glas vil i praksis ofte være det samme, men set i lyset af en sprog-

typologisk klassificering af sprog som endocentriske eller exocentriske vil fylde kontra

hælde repræsentere den resultatorienterede information over for den procesorienterede.

Den afspejling af 'indre tid' og/eller måde/middel eller resultat/retning, der er en integre-

ret og iboende del af den betydning, som udsagn repræsenterer, benævnes her 31 leksi-

kalsk aspekt. Verbers (udsagns) indre tid er et leksikalsk-semantisk fænomen i modsæt-

ning til tempus, som er et fleksivt-temporalt fænomen.

Temporalt/fleksivt aspekt

Leksikalsk aspekt

information om et udsagns tid i forhold til andre sætningselementer

og en evt. tidsforankring uden for sætningen

information om et udsagns indre tidsforløb, evt. fordeling, fase,

intensitet, måde/middel (herunder valens) eller resultat/retning

Leksikalsk aspekt kaldes traditionelt Aktionsart eller aktionsmåde. Her foretrækkes be-

nævnelsen leksikalsk aspekt, fordi den rummer alle mulige dimensioner og ikke kun refe-

rerer til mådekomponenten. I resten af dette arbejde tales udelukkende om leksikalsk

aspekt og ikke om temporalt/fleksivt aspekt. I det følgende beskrives dynamisk og statisk

aspekt samt afgrænset og uafgrænset (perfektivt og imperfektivt) aspekt.

Dynamisk/statisk aspekt: At et udsagn formidler et dynamisk aspekt vil sige, at udsagnet

refererer til noget, der indebærer elementer af ændring eller bevægelse, f.eks. rødme,

vokse, malke, danse, hoppe, sige, i modsætning til udsagn med et statisk aspekt, der

fremstiller mere eksistentielle sammenhænge, som f.eks. 'at være' (i forbindelse med

kvalificerende substantiver eller adjektiver, f.eks. 'er en mand med pli', 'var lille fra føds-

len', 'har været gravid tre gange') og 'at have' (i forbindelse med eksistentielt kvalifice-

rende substantiver som f.eks. 'består af moduler', 'havde otte ben' og i forbindelse med

tilskrivning af ejendom 'have et gammelt hus'), 'findes', 'eksistere', 'forekomme' (i betyd-

ningen 'findes'). Sammenlignes udsagnet 'hun var oversætter' med 'hun arbejdede som

oversætter', er det første en eksistentiel (statisk) beskrivelse, mens det andet udsagn

reflekterer en association til forløbet af personens dagligdag og daglige aktiviteter, altså

et dynamisk aspekt præget af aktivitet og bevægelse. Verberne 'blive' og 'få' kan være

interessante, idet de formidler et dynamisk aspekt i form af en overgang fra en tilstand til

en anden, som så kan være af statisk karakter (f.eks. blive voksen, få tænder).

31 og i overensstemmelse med RAE: La Grámatica Descriptiva de la Lengua Española

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 18 af 64


Afgrænset/uafgrænset aspekt: Allerede Aristoteles henledte i niende bind af sit værk 'Me-

tafysik' opmærksomheden på, at udsagn grundlæggende set fordeler sig i to hovedkate-

gorier: afgrænsede og uafgrænsede udsagn eller, om man vil, perfektive og imperfektive

udsagn. Verber med et perfektivt leksikalsk aspekt indeholder et udsagn, som indebærer

et mål, der nås som en realiserende og fuldbyrdende grænse. Eksempler er 'ankomme',

'affyre', 'vågne'. Udsagnet er realiseret, når det er sket og ikke før. Udsagnet giver me-

ning i kraft af, at hændelsen/handlingen realiseres /når sit mål. I forbindelse med f.eks.

udsagnet 'at ankomme' kan det siges, at man ankommer, når det sker. Man kan være

lige ved at ankomme (så er der tale om tidspunktet lige før ankomsten), men hvis man

bliver forhindret i at ankomme, så det ikke sker, så giver det ikke mening at tale om at

ankomme. Man kan heller ikke ankomme – og så blive ved med at ankomme lidt længe-

re. For perfektive verber gælder det, at når den indre grænse er nået, er udsagnet både

fuldbyrdet (realiseret/giver mening) og afsluttet. Anderledes er det med imperfektive

verber som rejse, arbejde, sove. Man kan rejse/arbejde/sove lidt eller længe, og det giver

lige god mening at tale om, at man derefter igen rejser/arbejder/sover. Udsagnet inde-

holder ikke en indre afslutning, som er uforenelig med en fortsat realisering.

Når verber skal kategoriseres som havende enten perfektivt eller imperfektivt aspekt, kan

pauseprøven anvendes: I en tænkt situation lader man et subjekt udføre eller underkaste

betydningen af det verbum, der skal testes. Hvis subjektet så holder en lille pause, og det

vil kunne give mening at tale om, at subjektet efter pausen fortsætter med det, som ver-

bet handler om, så er verbet imperfektivt. Med perfektive verber kan det ikke give fornuf-

tig mening at fortsætte efter en lille pause. Kan man f.eks. modtage et brev, holde en

pause og så modtage det videre? Nej, man vil kunne modtage et andet brev, men selve

modtagelsen er afsluttet i det øjeblik, den sker, og den kan ikke forlænges. Modtage er et

verbum med perfektivt leksikalsk aspekt. Kan man downloade materiale, holde en pause

og så efter pausen downloade videre? Ja det kan man, det giver mening. Downloade er et

verbum med imperfektivt leksikalsk aspekt.

Når der i forbindelse med denne undersøgelse fokuseres på verbers aspekt, menes der

det finitte verbum eller – i tilfælde af spanske infinitte konstruktioner – det verbum, som

udgør kernen i konstruktionen.

3.2.3.3) Verber uden informationstyngde

Udsagns leksikalske aspekt kan som ovenfor omtalt formidle information af meget for-

skellig art om indre tid, måde eller middel, resultat eller retning, intensitet, fase osv. Nog-

le verber bærer ikke nogen særlig information i sig selv, men fungerer som brobygger til

andre sætningsemner, som så leverer budskabet. Gode eksempler er verberne 'være' og

'have'/'ser', 'tener' og 'haber' ('hay'). De siger ikke rigtig noget selv – andet end at de

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 19 af 64


formidler, at subjektet (eller situationen som i tilfældet med 'hay’) bliver beskrevet ved

det eller de led, som er knyttet til udsagnet. Netop disse verber bruges ofte til beskrivelse

af eksistentielle forhold (kalven havde to hoveder, hun har krøller, han er snu), og beteg-

nes med etiketten 'statisk leksikalsk aspekt'.

Der er imidlertid også verber, der kan betegnes som havende et 'dynamisk leksikalsk

aspekt', som kan karakteriseres som ikke-informationstunge, og som kan fungere som

brobyggere. Det er verber, som har betydninger i retning af udføre (.. en operation), ud-

øve (.. presion), forestå (.. ledelsen af ..), udvirke (.. en tilbagetrækning), foretage (.. en

parkering), lave (.. en undersøgelse), underkaste (nogen en behandling/bilen reparation)

og naturligvis de tilsvarende spanske verber hacer, desempeñar, realizar, efectuar, some-

ter (a alguien o algo a … –por ejemplo– un tratamiento/una reparación). I kombination

med disse verber, der ikke i sig selv formidler konkret specificerende information, kan

verbalsubstantiver ses som det element, der bærer den specifikke information, som ud-

sagnet skal formidle.

Verbalsubstantiver formidler information i form af et billede af den handling, der ligger i

det verbum, substantivet er dannet af. Spørger man f.eks.: 'Hvad er en parkerings-

plads?', så må svaret blive noget i retning af 1) Det er en plads, hvor man parkerer eller

2) Det er en plads til at parkere på. Elementet 'plads' vil uden videre blive gengivet som

et substantiv, mens elementet 'parkering' vil blive forklaret med finitte former af det ver-

bum, som verbalsubstantivet har sin betydning fra. Verbalsubstantiverne er substantiver,

der i meget høj grad afspejler udsagnet i et verbum og – når vi taler kognition – giver

anledning til en mental repræsentation af den betydning, som ligger i netop det verbum,

verbalsubstantivet er afledt af. Derfor kan de i kombination med ikke-informationstunge

verber virke som formidlere af specificerende information, og informationen går i disse

tilfælde uden om det finitte verbum.

Fælles for verber uden informationstyngde er, at de

• IKKE formidler måde eller middel, retning, grad, intensitet eller de andre specifi-

cerende varianter af leksikalsk aspekt. Dog kan fase iagttages – som i 'iværksæt-

te', 'gennemføre', 'afslutte'.

• IKKE kan stå alene. Hvis de står alene i en tekst, så findes der en ekstratekstuel

kontekst, som i udtrykket 'Gør det dog!'. Hvad 'det' er, vil fremgå af sammen-

hængen.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 20 af 64


Verbum Eksempel beskrivelse ved hjælp af

At være

have

være

have

Det er en dreng

jeg har en søn/to arme/en jetjager

Æblet skulle være grønt

Holger har rødt hår

være Det er en forelæsning

Det er en operation

Det er en præsentation

være Det har været i orden at gøre sådan,

uden at der skulle søges om tilladelse

først

gå ud på Arbejdet går ud på at renovere ..

omfatte Vognparken omfatter biler og busser

bestå af Udvalget består af medlemmer fra ..

substantiv,

informationstyngden ligger i substantivet

adjektiv, evt. i kombination med et substantiv,

informationstyngden ligger i det led, der tilføjes

verbalsubstantiv,

informationstyngden ligger i verbalsubstantivet

uddybning, eksplicitering,

informationstyngden ligger i det led, der tilføjes

eksplicitering,

informationstyngden ligger ikke i verbet, men i

andre sætningselementer

gøre At gøre sløv generel 'udvirkelse' + et adjektiv,

informationstyngden ligger i adjektivet

gøre At gøre gavn generel 'udvirkelse' + et verbalsubstantiv,

informationstyngden ligger i verbalsubstantivet

udføre At udføre en reparation generel 'udøvelse' + et verbalsubstantiv,

informationstyngden ligger i verbalsubstantivet

forestå At forestå en oplæring generel 'udøvelse' + et verbalsubstantiv,

informationstyngden ligger i verbalsubstantivet

udøve At udøve en profession generel 'udøvelse' + et verbalsubstantiv,

informationstyngden ligger i verbalsubstantivet

foretage At foretage en undersøgelse generel 'udøvelse' + et verbalsubstantiv,

informationstyngden ligger i verbalsubstantivet

underkaste At underkaste noget en undersøgelse generel 'udøvelse' + et verbalsubstantiv,

informationstyngden ligger i verbalsubstantivet

I forbindelse med disse eksempler er der anvendt en tolerant definition af kategorien ver-

balsubstantiver, således at den omfatter alle substantiver, der i et eller andet omfang er

knyttet til en verbal rod. Således vil 'magt', 'trøst' og 'gavn' for eksempel alle være ver-

balsubstantiver, fordi de giver mening i kraft af verberne 'at magte', 'at trøste' og 'at gav-

ne', mens substantiver som 'hus' og 'sten' opfattes som rene substantiver, fordi verberne

'huse' og 'stene' giver mening i kraft af substantiverne og ikke omvendt. Med denne lem-

pelige fortolkning af begrebet 'verbalsubstantiv' bliver det muligt at illustrere, at gruppen

af verber uden informationstyngde repræsenterer en form for deverbalisering af sætnin-

gen, hvor informationstyngden i en sætnings udsagn hviler på et verbalsubstantiv og ikke

på det finitte verbum.

De ikke-informationstunge verber har den virkning i sætningen, at den detaljerede infor-

mation, som sætningen som et hele skal kommunikere, bæres af andre elementer end

verbalet. Altså med andre ord, at sætningens informationstyngde i forbindelse med disse

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 21 af 64


verber ikke ligger i sætningens centrum, som er det finitte verbum, men på andre sæt-

ningselementer. I henhold til den sprogtypologiske beskrivelse af sprog som enten endo-

centriske eller exocentriske antager jeg, at der må forekomme en større anvendelse af

ikke-informationstunge verber med dynamisk leksikalsk aspekt i det exocentriske sprog

spansk i forhold til i det endocentriske dansk. Analysen omfatter en registrering og sam-

menligning af forekomsten af ikke-informationstunge verber, som optræder i kombination

med et verbalsubstantiv.

3.3) Romansk og germansk sætningsstruktur

Sætningsstrukturer afspejles eksplicit af side- eller underordningsmarkører i form af kon-

junktioner. Derudover er den sprogtypologiske forklaring af forskelle mellem spansk og

dansk, at der i de romanske, exocentriske sprog ses tendensen til at udtrykke sig med

større distance til det finitte verbum ved hjælp af infinitte verbalformer (participium, infi-

nitiv og gerundium) og ved hjælp af verbalsubstantiver, mens der i de germanske, endo-

centriske sprog ses tendensen til at udtrykke sig ved hjælp af forholdsvis flere finitte ver-

ber. Derfor er et hovedpunkt i dette speciales analyse at sammenligne frekvensen af de

finitte verber i tekster på de to sprog

Desuden kan det som ovenfor omtalt i afsnittet om leksikalsk aspekt i endocentrisk

sprogbrug være nødvendigt at tilføje en satellit for at præcisere et udsagn, der bærer et

imperfektivt leksikalsk aspekt, hvilket også indebærer konkrete konsekvenser for sætnin-

gens udformning.

3.3.1) Implicit sætningsunderordning med deverbaliserede verbalfor-

mer

Infinitte konstruktioner er spanske udtryk, der er konstrueret over en infinit form af et

verbum og ikke omfatter et finit verbum, f.eks. 'Acabada la película, … ', og som – når det

samme betydningsindhold skal udtrykkes på dansk, typisk må oversættes med en led-

sætning med et finit verbum, som f.eks. 'Da filmen var færdig, … '. Verbalsubstantiver er

den substantiverede form af et verbum, f.eks. behandling, drøftelse, samtale, vending og

tratamiento, negociación, debate, vuelta. Verbalsubstantivet er et nominaliseret udtryk,

hvor der er lagt afstand til et udsagns proces, og den (processen/handlingen i udsagnet)

behandles som et afgrænset hele – der kan refereres til den som en punktbegivenhed,

sammenlign f.eks. følgende to sætninger: man forhandlede hele næste dag – forhandlin-

gerne varede hele næste dag. Den sprogtypologiske forklaring ihht. Korzen er, at en ud-

bredt brug af verbalsubstantiver er karakteristisk for en nominalorienteret sprogbrug. Ud

fra betragtningen om at det finitte verbum udgør det sætningens centrum, repræsenterer

en anvendelse af infinitte konstruktioner og verbalsubstantiver en større afstand til det

finitte verbum og benævnes deverbalisering.

3.3.1.1) Infinitte konstruktioner

Infinitte konstruktioner er en særlig spansk anvendelse af infinitte verbalformer, som ikke

forekommer på den måde på dansk, men som spansk i udstrakt grad gør brug af til kon-

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 22 af 64


struktion af underordnede betydningsenheder, nemlig udtryk med verbalformerne infini-

tiv, participium og gerundium. På dansk realiseres den samme betydning meget typisk

med ledsætninger af forskellig art. Herunder ses nogle eksempler, der alle er taget fra

Kjær Jensens Basisgrammatik (KJ.).

Infinitive konstruktioner Citatsted

Infinitiv Al salir, … / nada más entrar, ../Sólo verle, … KJ. s. 105

Participium

som attributiv

Participium

absolut/infinit

konstruktion

Comí en un restaurante abierto hace poco

.. un documento firmado hoy ..

Apenas empezado el año, ..

Una vez acabada la tarea, ...

..., dado que guarda tanto la línea

Gerundium Tirando el dinero de esta forma, ponéis la vida cara

Dándose prisa, llegará a tiempo

Dándose prisa, llegó a tiempo

Viviendo él, todo era distinto

KJ. s. 108

KJ. s. 109

KJ. s. 201

Infinitte konstruktioner er underordnet en hovedsætning, for de kan ikke stå alene og kan

ikke fungere alene uden hovedsætning, eftersom konstruktionen ikke omfatter et finit

verbum. Derimod er den danske sætning i eksemplet fra før en fuldgyldig sætning i sig

selv, når bisætningsindlederen ('Da') fjernes, nemlig 'Filmen var færdig'.

3.3.1.2) Verbalsubstantiver

Verbalsubstantiverne er substantiver, der er dannet ud fra et verbum, hvis oprindelige

mening fremgår klart. Verbalsubstantivet er blevet substantiveret – f.eks. ved tilføjelse af

et suffiks som i de følgende eksempler

Suffiks Verbalsubstantiv Suffiks Verbalsubstantiv

-ción aparición -ing parkering

-dad variedad -ning opvarmning

-sión torsión -tion installation

-ento incremento -sion refleksion

-iento aparcamiento -else udbredelse

- encia exigencia -sel kørsel

-do certificado -st Opkomst

Men der er også verbalsubstantiver, som ikke har en identificerbar endelse, f.eks. et ord

som arbejde. I forbindelse med dette speciale og afdækningen af sætningsstrukturer i

sætninger med verbalsubstantiver vil magt, trøst og gavn for eksempel alle være define-

ret som verbalsubstantiver, fordi de giver mening i kraft af verberne at magte, at trøste

og at gavne. Verbalsubstantiver har desuden mange udformninger, f.eks. reparto (acción

y efecto de repartir). Der kunne skelnes mellem substantiver, som er afledt af et verbum

og tilføjet et suffiks som i ovenstående eksempler, og så de substantiver, der i forbindelse

med den oprindelige orddannelse opstod over en verbal rod, som f.eks. ordet magt hvor-

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 23 af 64


om det i Den Danske Ordbog 32 anføres, at det er dannet af et germansk ord med betyd-

ningen kunne /formå (mægte). Når der i dette speciale tales om verbalsubstantiver, me-

nes der den type substantiver, der afspejler udsagnet i det verbum, som substantivet har

sin oprindelse i.

Et verbalsubstantiv er den mest deverbaliserede form, som en verbal rod kan forekomme

i. Anvendelse af et verbalsubstantiv indebærer, at den bevægelse, handling eller ændring,

som ligger i den verbale rods betydning, betragtes og behandles som en afgrænset

punkthændelse og dermed som en substantivisk størrelse. Eksempler er aparición, der er

beskrives således acción y efecto de aparecer 33 , og parkering, der beskrives som det at

parkere 34 .

3.3.2) Hypotakse og paratakse

Sætningsstrukturen er et centralt tema i Korzens beskrivelser af de sprogtypologisek for-

skelle mellem encocentrisek og exocentriske sprog. Det har helt konkrete konsekvenser

for sætningens udformning, om udtryksformen er præget af mange finitte verber, og dis-

se formidler specificerende information, altså at sproget sprogtypologisk set er et endo-

centrisk sprog, eller om det drejer sig om et exocentrisk sprog, hvor informationstyngden

mere overvejende hviler på deverbaliserede former af verbet som infinitte konstruktioner

eller verbalsubstantiver, og udtryksformen hermed kan karakteriseres som præget af

distance (til det finitte verbum) og derverbalisering.

I henhold til Korzens sprogtypologiske forklaring er sætninger og ledsætninger, i den dan-

ske udtryksform, typisk sidestillede. Det afspejles eksplicit gennem anvendelse af side-

ordningskonjunktioner, og desuden kan sidestillingen ofte forekomme som i følgende

eksempel, hvor modtageren på baggrund af sætningernes betydningsmæssige indhold

selv skal afkode sammenhængen mellem sætningerne:

Lone kom ikke på arbejde. Hendes datter var syg 35 .

I den spanske udtryksform finder vi, ligeledes i henhold til Korzens sprogtypologiske for-

klaring, brugen af infinitte konstruktioner, som implicit tvinger disse betydningsenheder

uden verbal ind i afhængighed af overordnede sætninger. En anvendelse af disse infinitte

konstruktioner indebærer, at teksten får en mere hierarkisk opbygning, end hvis den be-

stod af ledsætninger, der var sideordnet, havde hver sit verbal og var knyttet sammen af

f.eks. sideordningskonjunktionerne og og men eller var knyttet sammen ved hjælp af

kontekst og indhold.

Med henblik på enten at bekræfte eller falcificere Korzens antagelser om sprogtypologiske

forskelle mellem spansk og dansk som repræsentanter for henholdsvis exocentriske sprog

32 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=magt

33 DICCIONARIO DE LA LENGUA ESPAÑOLA - Vigésima segunda edición, Real Academia Española

34 Den Danske Ordbog, http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=parkering

35 Eksemplet er fra Korzen: 158.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 24 af 64


og endocentriske omfatter dette speciales analyse en optælling og sammenligning af fo-

rekomsten af finitte verber og anvendelsen af infinitte konstruktioner i tekster på de to

sprog.

4) Undersøgelsens metode

Undersøgelsen består af en kontrastiv analyse af frekvensen på de to sprog af bestemte

ordklasser og udtryksformer, som repræsenterer de sproglige træk, der ifølge Korzen

m.fl. (jf. specialets kap. 3) anvendes til at beskrive og skelne imellem exocentrisk og en-

docentrisk udtryksform. Som analysemateriale er anvendt spanske og danske tekster,

hvor kravet var, at de skulle være udarbejdet af en person, der skrev på sit modersmål.

Analysen omfatter optælling, registrering og sammenligning af frekvensen af de relevante

fænomener – i afsnit 4.1 ses en detaljeret beskrivelse af analysens variable. Teksterne i

materialet skulle være sammenlignelige og derfor have samme emner, samme kontekst,

samme målgruppe og nogenlunde samme kommunikative formål. Med andre ord var for-

udsætningen, at de skulle være udarbejdet til at fungere i parallelle kommunikationssi-

tuationer for at kunne sammenlignes. I afsnit 4.4 gøres der nærmere rede for valg af

emneområder og tekster.

4.1) Variable

De udvalgte variable omfatter antal perioder, substantiver, sætningskonjunktioner og

verber i finitte og infinitte former, som samlet set er de ordklasser, hvor de sprogtypolo-

giske forskelle mellem de to sprog manifesterer sig. En sammenligning på tværs af spro-

gene af frekvensen af disse variable i de danske og spanske tekster giver et billede af de

sprogtypologisk relaterede tendenser. Desuden er der defineret variable som klassificerer

verberne efter karakteren af deres leksikalske aspekt. Med disse kvalitative variable er

der gjort et forsøg på at komme frem til en forklaringsmodel i forbindelse med forskellene

mellem spansk og dansk udtryksform.

4.1.1) Registrering og dokumentation af formaliteter

For det første er der for hver tekst i analysematerialet af formelle årsager registreret em-

neområde, sprog, antal tegn og antal ord. Dette for at sikre og dokumentere, at materia-

let er tilstrækkeligt fyldigt, at det er sammenligneligt, og at de udvalgte emneområder er

repræsenteret i tilstrækkelig grad. Antallet af perioder er registreret for at kunne beregne

og sammenligne antal perioder og gennemsnitligt antal finitte verber pr. periode. Dette

skal bekræfte, at spanske perioder gennemsnitligt er længere end danske perioder. Des-

uden er det noteret, hvis der findes perioder uden verbal, hvor det ikke forekommer i

overskrifter. Dette sidste er medtaget for at have en fuldstændig beskrivelse af samtlige

perioder med hensyn til verbal.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 25 af 64


4.1.2) Registrering og dokumentation af kvantitative tendenser

For det andet er teksten beskrevet på den måde, at det totale antal finitte verber og ver-

ber i øvrigt samt antallet af substantiver og substantiviske udtryk er registreret. Dette for

ved sammenligning at påvise, om der i spanske tekster forekommer forholdsvis færre

verber, herunder færre finitte verber, og forholdsvis flere substantiver og substantiviske

udtryk. Det skal bemærkes, at der under optællingen er kompenseret for de forskelle i

antal, som opstår alene fordi formerne konditionalis, imperfektum konjunktiv og futurum

på spansk udgør ét ord, men på dansk udgør to eller tre ord (de ville kunne skulle (!)

tælles som flere verber, hvis ikke der således blev kompenseret). Der er kompenseret i

de tilfælde, hvor en analyse af den danske tekst viser, at hvis teksten havde været

spansk, så ville der skulle have været anvendt enten konditionalis, imperfektum konjunk-

tiv eller futurum.

For det tredje og med henblik på at belyse, i hvilket omfang tekststrukturen bestemmes

af de sætningshierarkiske variable, er de eksplicitte markører i form af side- og underord-

ningskonjunktioner optalt og registreret sammen med de infinitte konstruktioner, der har

implicit sætningsunderordnende funktion. Det skal bemærkes, at der i forbindelse med

optælling af infinitte konstruktioner er registreret konstruktioner med infinitiv, gerundium

og de udtryk med perfektum participium, som er yderligere bestemt ved et efterfølgende

led, f. eks. 'practicado durante miles de años'. Participier, der optræder adjektivisk, er

ikke registreret i denne forbindelse, som f.eks. i 'Abandonó el equipo roto'.

4.1.3) Registrering og dokumentation af kvalitative tendenser

For det fjerde er der med henblik på vurdering af leksikalsk aspekt registreret frekvens af

verber med imperfektivt aspekt og verber med perfektivt leksikalsk aspekt. Desuden er

antallet af verber med et leksikalsk aspekt uden informationstyngde (jf. afsnit 3.2.3.3)

optalt, men i begrænset omfang på den måde, at der kun er talt ikke-informationstunge

verber, som forekommer i forbindelse med verbalsubstantiver eller udtryk, der er realise-

ret ved hjælp af former af verber. Det er interessant at se i hvor høj grad netop denne

kombination anvendes på de to sprog, fordi et ikke-informationstungt verbum i kombina-

tion med enten et verbalsubstantiv eller et udtryk, som omfatter en eller flere former af

verber, er en målelig, konkret manifestation af specificerende information, som vedrører

verber, men formidles af andre led end det finitte verbum.

Andre særlige ting, der er observeret under gennemgangen af den enkelte tekst, er anført

i dataarkets felt til 'Øvrige iagttagelser' i bilag III-6.

4.2) Indsamling af empiri

De indsamlede eksempler på sprogbrug repræsenterer et uendeligt lille udsnit af det store

billede af den aktuelle gængse sprogbrug i Danmark og Spanien. Analysematerialet er i

sagens natur en meget lille stikprøve. Det til trods kan teksterne, fordi de er autentiske,

give et fingerpeg om berettigelsen af de sprogtypologiske forklaringer, fordi materialet

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 26 af 64


kan tjene til afklaring af, hvorvidt de forskelle, der er sprogtypologisk betinget, kan påvi-

ses i netop disse tekster.

4.2.1) Optælling

Til optælling af hyppigheden, hvormed de enkelte variables forekommer, har jeg anvendt

tekstbehandlingsprogrammet Word. Programmet er ikke avantgarde inden for forsknings-

værktøjer, men det er enkelt og ligetil at anvende i forbindelse med denne undersøgelse

– og i og med, at det er så enkelt, bliver processen gennemskuelig og umiddelbart tro-

værdig.

Det er foregået sådan, at teksterne, der skulle underkastes analyse, blev hentet ind i et

word-dokument og gemt i fire forskellige filer, så alle trin efterfølgende på systematisk vis

kan dokumenteres. Filerne er alle navngivet med tekstens emneområde og specifikke

reference samt med en specifikation i henhold til nedenstående oversigt, som desuden er

gengivet i bilag II:

Fil-nr. med fil-specifikationen anvendes til dokumentation for

1 [antal tegn i teksten] tekstens størrelse i antal tegn

tekstens udformning i ubearbejdet form

2 P antal perioder

antal perioder uden verbal

antal sideordningskonjunktioner

antal underordningskonjunktioner

3 S antal substantiver

antal substantiviske udtryk

4 L-V antal finitte verber

antal verber i alt

antal infinitte konstruktioner

antal verber med imperfektivt leksikalsk aspekt

antal verber med perfektivt leksikalsk aspekt

antal verber uden informationstyngde

For hver af variablene er der defineret en entydig kode (oversigt ses i bilag II) til identifi-

kation af variablen. Hver forekomst af en variabel i en tekst er opmærket ved indsætning

af den specifikke kode efter ordet. Koden er udformet, så den ikke kan forveksles med

noget almindeligt ord. Koderne indskrives med minuskler. Optællingen er sket ved hjælp

af Words 'Søg og Erstat'-funktion på den måde, at når alle koder var indsat, brugtes funk-

tionen 'Søg og Erstat' til at udskifte koderne med de tilsvarende koder skrevet med ma-

juskler. Funktionen returnerer antallet af udskiftede koder, og processen kan kontrolleres

og eftergås 100 %.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 27 af 64


Opmærkning af verber

Med udgangspunkt i et eksempel fra teksten 'Jour2_accused_es' forklares kodningen af

verberne herunder. En oversigt over de variable med tilhørende koder er indeholdt i bi-

lag II.

'..pero su defensa, que ejerce impaspkt-iie vvv-fvfv el letrado sevillano Francisco Baena

Bocanegra, solicitó paspkt vvv-fvfv que la comparecencia se retrasara paspkt vvv-fvfv al tener

impaspkt-iie vvv-infk ya señalado paspkt vvv-infk otro juicio para este mismo día.'

1) 'ejerce' ejerce er kodet og tælles som et finit (fvfv) verbum (vvv) med imperfektivt leksikalsk

aspekt (impaspkt). Desuden er ejerce kodet og tælles som et ikke-informationstungt

verbum (iie), fordi det har en generel betydning af 'udøvelse' og står i kombination

med et verbalsubstantiv, som i dette tilfælde er defensa.

2) 'solicitó' solicitó er kodet og tælles som et finit (fvfv) verbum (vvv) med perfektivt leksikalsk

aspekt (paspkt).

3) 'retrasara' retrasara er kodet og tælles som et finit (fvfv) verbum (vvv) med perfektivt leksikalsk

aspekt (paspkt).

4) 'tener' tener er kodet og tælles som et verbum (vvv) med imperfektivt leksikalsk aspekt

(impaspkt). Desuden er tener mærket og optælles som et ikke-informationstungt ver-

bum (iie), fordi det har en generel betydning af 'udøvelse' og står i kombination med

en infinit verbalkonstruktion, som i dette tilfælde er señalado otro juicio ... (i under-

søgelsen tælles der ikke-informationstunge verber, som forekommer i sammen-

hæng med sætningselementer, der formidler et budskab ved hjælp af verber)

5) 'señalado' señalado er kodet og tælles som et verbum (vvv) med perfektivt leksikalsk aspekt

(paspkt) og tælles desuden som infinit konstruktion (infk)

Et andet eksempel fra samme tekst:

['Para el instructor de la causa, los tres hechos relevantes que han de ser impaspkt vvv-fvfv

objeto de la investigación son impaspkt vvv-fvfv:] si Garzón dictó paspkt vvv-fvfv efectivamente los

autos cuestionados (en los que se autorizaron paspkt vvv-fvfv las escuchas); si cuando lo hizo

impaspkt-iie vvv-fvfv tenía impaspkt vvv-fvfv algún indicio incriminatorio contra los letrados

afectados y si las resoluciones se ejecutaron paspkt-iie vvv-fvfv en la práctica'

6) 'hizo' hizo er kodet og tælles som et finit (fvfv) verbum (vvv) med imperfektivt leksikalsk

aspekt (impaspkt). Derudover er hizo kodet og optælles som et ikke-

informationstungt verbum (iie), fordi det har en generel betydning af 'udøvelse' og

står i kombination med akkusativpartiklen lo, som henviser til dictó efectivamente

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 28 af 64


los autos cuestionados, der er en handling udtrykt ved et verbum.

7) 'ejecutaron' ejecutaron er kodet og tælles som et finit (fvfv) verbum (vvv) med perfektivt leksi-

kalsk aspekt (paspkt). Derudover er ejecutaron er kodet og tælles som et ikke-

informationstungt verbum (iie), fordi det har en generel betydning af 'udøvelse' og

står i kombination med et verbalsubstantiv, som i dette tilfælde er resoluciones

Et eksempel fra teksten 'Hist2_const_da_L-V':

'fæstebønder skulle arbejde impaskt vvv-fvfv op til hundred dage gratis for herreman-

den, og det skete paskt vvv-fvfv at de protesterede paskt vvv-fvfv mod urimelighederne

og truede impaskt vvv-fvfv med at slå paskt vvv-fvfv ham ihjel'

15) 'skete' skete er kodet og tælles som et finit (fvfv) verbum (vvv) med perfektivt leksikalsk

4.2.2) Registrering

aspekt (aspkt). Verbet skete er IKKE kodet og tælles IKKE som et ikke-

informationstungt verbum, selvom ordet godt nok har en generel betydning af 'ud-

øvelse', men det står i kombination med en kompletivsætning og ikke et verbalsub-

stantiv eller noget andet, som udtrykkes udelukkende ved former af verber

Antallet af forekomster, der således er fundet ved hjælp af ovennævnte metode, er regi-

streret i data- og regnearket, som udgør bilag III. På siderne III-1 og III-2 har hver tekst

sin egen række med alle registrerede data, og op side III-6 ses de bemærkninger, der har

været til enkelte af teksterne.

4.2.3) Datanormering og –bearbejdning

For hver tekst er antallet af de fundne forekomster for hver af de relevante variable om-

regnet til et normeret ækvivalent, hvilket vil sige, at antallet af forekomster ved en for-

holdstalsdivision er omregnet til et antal pr. 6000 tegn. Dette svarer til, at man angiver

antal, f.eks. sygdomstilfælde, pr. 100.000 borgere. Hermed er tallene renset for variatio-

ner i tekststørrelser og kan umiddelbart anvendes til sammenligninger mellem teksterne.

De normerede værdier fremgår ligeledes af data- og regnearket i bilag III. Man kunne

argumentere, at norm- og sammenligningsgrundlaget skulle være et bestemt antal ord og

ikke et bestemt antal tegn. Dertil har jeg indtaget den holdning, at længden af ord varie-

rer meget fra tekst til tekst, på det område er der ikke faste standarder, og jeg finder

derfor ikke antallet af ord i en tekst for at være et godt grundlag at måle andre forhold ud

fra. Derimod vælger jeg at betragte tegnet (= den enkelte lyd) som sprogets grundlæg-

gende byggeklods, og det giver mig mulighed for at definere antallet af tegn i en tekst

som et udgangspunkt for optælling af andre størrelser. Denne standard yder den stavetro

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 29 af 64


spanske udtale retfærdighed. Dansk udtale afviger i højere grad fra dansk skriftsprog,

men jeg vil alligevel – i mangel af bedre – fastholde, at det er rimeligt at bruge tegnet

som måleenhed.

4.3) Evaluering

Tallene sammenlignes ved division. Derved opnås et forholdstal, som er et udtryk for

størrelsesforholdet mellem de to tal. På denne måde sammenlignes de indsamlede data

for hvert sprog. Denne undersøgelses endelige konklusion er baseret på sammenligningen

på tværs af sprogene mellem de registrerede forekomster af de udpegede variable i samt-

lige tekster i analysematerialet, og den er baseret på sammenligninger af relevante stør-

relsesforhold imellem de registrerede variable. De normerede værdier er anvendt til

sammenligninger mellem sprogene af antal forekomster af de forskellige variable (bilag

III-3). Her er det en vigtig forudsætning, at tallene ved normering er gjort komparable.

For de beregninger, der gælder forholdsvis fordeling internt i de enkelte tekster bilag III-

4, er det derimod ikke relevant at normere de fundne værdier. De globale sammenlignin-

ger af størrelsesforholdene mellem de forskellige variable inden for hvert af de to sprog er

sket på basis af normerede værdier.

4.3.1) Evaluering ved forholdstal

En sammenligning ved division udtrykker den relative forskel imellem det pågældende

fænomens hyppighed på de to sprog. En relativ forskel på 0,25 imellem forekomster i

danske og spanske tekster betyder f.eks., at der er fire gange så mange forekomster i

den spanske sprogbrug som i den danske (eller at der kun er fundet en fjerdedel så man-

ge forekomster af netop dette fænomen i den eller de danske tekster). Et 1-tal er ensbe-

tydende med lige mange forekomster. En værdi større end 1 betyder, at der i de danske

tekster er fundet forholdsvis flere af netop dette fænomen. Foretrækker man for forståel-

sens skyld procenttal, kan forholdstallene ganges med en faktor 100.

Selve beregningerne sker i regnearket, der findes i bilag III-3 til III-5. Ud over de ind-

samlede data og de normerede værdier for hver enkelt tekst indeholder regnearket kom-

parationerne.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 30 af 64


4.3.2) Hvornår er en tendens af betydning?

Undersøgelser som denne undersøgelse påviser tendenser. Derfor må der spørges, hvor-

når en tendens kan siges at være sand eller sandsynlig. Hvornår kan man sige, at det vil

være sandsynligt, at andre undersøgelser af samme art vil producere resultater, der min-

der om en bestemt undersøgelses resultater? Til afklaring af det spørgsmål opererer stati-

stikere med begrebet ’signifikans’. Det er et navn for bredden af et (imaginært) bånd, der

– i en given sammenhæng, i forbindelse med en given undersøgelse og i forbindelse med

et analysemateriale af en given art – kan placeres på en måleskala på begge sider af et

produceret måleresultat. Båndet er defineret ved, at tilsvarende undersøgelser foretaget

på andet analysemateriale af samme art vil producere resultater, der ligger så tæt på den

første undersøgelses resultater, at de ligger inden for signifikansbåndet. Tilsvarende un-

dersøgelser vil altså under de samme forudsætninger påvise de samme tendenser. På den

måde siges de påviste tendenser at være sande tendenser og ikke at være forårsaget af

tilfældige forhold 36 .

Næste spørgsmål er så, hvornår en signifikans har relevans. Hermed menes, hvornår en

påvist tendens kan få praktisk betydning for dem, som undersøgelsen er møntet på. Et

eksempel kan illustrere spørgsmålet. Lad os sige, at det viser sig, at der optælles nogen-

lunde lige mange substantiver i de danske og spanske tekster. Forskellen i antal er på et

par procent. Et par procents forskel er så tæt på, at det – når det drejer sig om sprog,

som bruges så dynamisk og varieret – ikke kan siges at være en væsentlig forskel eller

afvigelse. På det medicinske område opereres der med betydeligt mindre signifikansvær-

dier. Størrelsen af signifikansværdier er knyttet til arten af det undersøgte område. For at

kunne hævde, at der i en undersøgelse af forskelle i sprogbrug foreligger en sand ten-

dens, må forskellen mellem de registrerede resultater på de to sprog have en vis størrel-

se.

Denne undersøgelse, som kan kaldes en stikprøveundersøgelse af forskellige tekster, kan

påvise visse størrelsesforhold. Selve de konkrete størrelser af forholdene er ikke interes-

sante, for sprogbrug og tekstproduktion skal ikke søges defineret ved hjælp af helt be-

stemte størrelser og talværdier. Det som har betydning, det er at kende til tendenser

inden for sprogbrugen.

Hvor stor forskel bør der så være på de frekvenser af de variable, der findes i teksterne

på de to sprog, for at det kan siges, at der er en forskel, som ikke er tilfældig, og som er

så systematisk, at den vil kunne vise sig i en anden lignende undersøgelse? I forbindelse

med denne undersøgelse bliver svaret, at forskelle skal være på mindst 10 % for at være

interessante.

4.3.3) Fordeling mellem ordklasserne: verber og substantiver

Antallet af substantiver i de danske tekster er sammenholdt med antallet af substantiver i

de spanske tekster. Sammenligningen er foretaget på basis af de normerede værdier.

36 http://statnoter.biolyt.dk/index.php?pageID=126

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 31 af 64


Ligeledes er antallet af verber og antallet af finitte verber i de danske tekster sammen-

holdt med de tilsvarende forekomster i de spanske tekster. Dette også på basis af de

normerede værdier. Komparationerne ses i bilag III-3.

Derudover er der på basis af de faktiske værdier i bilag III-4 foretaget en beregning af

forholdet imellem antallet af verber og substantiver i de enkelte tekster. En global sam-

menligning på tværs af sprogene er dog foretaget på basis af de normerede værdier

(komparationerne ses i bilag III-5).

4.3.4) Sætningshierarkisk evaluering

Antallet af perioder i de danske tekster er sammenholdt med antallet af perioder i de

spanske tekster. Sammenligningen er foretaget på basis af de normerede værdier. Lige-

ledes er antallet af verbaler i de danske tekster sammenholdt med antallet af verbaler i

de spanske tekster – også på basis af de normerede værdier. Disse komparationer ses i

bilag III-3. Desuden er antallet af verbaler i hver enkelt tekst sammenholdt med antallet

af perioder. Denne sammenligning er foretaget på basis af de faktiske værdier og ses i

bilag III-4. En global sammenligning på tværs af sprogene er dog foretaget på basis af de

normerede værdier (komparationerne ses i bilag III-5).

Antallet i de danske tekster af eksplicitte side- og underordningsmarkører i form af side-

og underordningskonjunktioner er sammenholdt med de tilsvarende antal i de spanske

tekster. Denne sammenligning er foretaget på basis af de normerede værdier. Kompara-

tionerne ses i bilag III-3. Derudover er der på basis af de faktiske værdier foretaget en

beregning af forholdet imellem antallet af sideordningskonjunktioner og antallet af under-

ordningskonjunktioner i de enkelte tekster (komparationerne ses i bilag III-4). En global

sammenligning på tværs af sprogene er dog foretaget på basis af de normerede værdier

(komparationerne ses i bilag III-5).

Endelig er der, på basis af de faktiske værdier, for hver tekst beregnet gennemsnitligt

antal infinitte konstruktioner pr. periode (komparationerne ses i bilag III-4). En global

sammenligning på tværs af sprogene er dog foretaget på basis af de normerede værdier

(komparationerne ses i bilag III-5).

4.3.5) Evaluering med hensyn til leksikalsk aspekt

I bilag III-3 er antallet af verber med imperfektivt leksikalsk aspekt for hver tekst, på

basis af de faktiske værdier, sammenholdt med antallet af verber totalt set. En global

sammenligning på tværs af sprogene er dog foretaget på basis af de normerede værdier

(komparationerne ses i bilag III-5).

4.4) Analysematerialet

Undersøgelsen har haft sigte på at sammenligne moderne og aktuel sprogbrug, hvorfor de

valgte tekster, der udgør undersøgelsens materiale, alle er valgt i nutidige sammenhæn-

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 32 af 64


ge. I udvælgelsen af tekstmaterialet er der lagt vægt på teksternes autenticitet forstået

på den måde, at teksterne skulle være produceret med et reelt kommunikativt formål i en

autentisk kommunikationssituation 37 af en person, der skrev på sit modersmål, havde

fokus på sit budskab og formålet med sin tekst, og som ikke på nogen måde har været

opmærksom på, at teksten kunne blive brugt til en lingvistisk undersøgelse. For så vidt

muligt at opnå et rimeligt sammenligningsgrundlag var det hensigten at vælge teksterne i

en række parallelle spanske og danske kommunikationssituationer. Der er valgt tekster,

der er tiltænkt det offentlige rum, og som er udarbejdet med en bredere skare af modta-

gere for øje, således at teksterne rammer bredt almensprogligt og ikke indeholder formu-

leringer, der er hentet fra snævre faglige områder eller sociale subkulturer. Desuden skul-

le teksterne være af en vis minimumsstørrelse – mindst omkring 6000 tegn, mellem-

rumsanslag fraregnet. Minimumsstørrelsen skulle sikre, at den enkelte tekstforfatter har

haft en vis plads at folde sig ud på, så vedkommende har kunnet skrive sig ’varm’ og har

haft albuerum til at lade sproget flyde frit.

Det viste sig dog vanskeligt at holde strategien – både med hensyn til at finde tekster af

passende længde og særlig at finde tekster, der var egentlig sammenlignelige.

Teksterne er valgt fra forskellige emneområder for at styrke undersøgelsens bredde og for

at forhindre, at en tendens til en bestemt sproglig stil i en bestemt genre slår for meget

igennem, og så har jeg valgt at vurdere det som vigtigt at finde tekster med autentiske

sætningsstrukturer frem for at lægge vægt på at finde tekster, der meget nøje svarer til

hinanden med hensyn til genre og specifikt emne. Det valg kan naturligvis diskuteres.

Med henblik på at undgå tekster med for mange fejl og for meget japperi er emneområ-

derne desuden valgt, så tekstproduktionen er sket på professionelt niveau af journalister

eller andre professionelle tekstforfattere (det viste sig dog ikke så let at sikre en fornuftig

kvalitet af de udvalgte tekster). Endelig skulle materialet samlet have et vist minimums-

omfang for at kunne fungere som dokumentation i en undersøgelse af denne art. Dette

speciales undersøgelse omfatter tekster, der er fundet inden for tre forskellige emneom-

råder. Der er undersøgt 15 forskellige sæt tekster, hvor hvert sæt består af en spansk og

en dansk tekst à ca. 6000 tegn. Tilsammen giver det et materiale på ca. 2 x 90.000 tegn,

hvilket ved 2200 tegn pr. side fraregnet mellemrumsanslag svarer til 40,9 normalsider.

Enkelte af teksterne er større, så det er altså omkring 41 normalsider spansk tekst, der

bliver sammenlignet med omkring 41 normalsider dansk tekst.

4.4.1) Kriterier for valg af emneområder

De tre emneområder omfatter kommunikation, der er affattet på eget modersmål og om-

handler emner, som normalt behandles på modersmålet, så det så vidt muligt er undgået

at få inddraget materiale med en oprindelse i oversatte oplæg. Emnerne er derfor lokale

og nationale forhold, og der er valgt områderne Journalism, Economy og History.

37 Kommunikationssituationen er f.eks. beskrevet af Katrine Dahl og Jenny Anneberg Olesen i artiklen

’Retorik – når teksten vil noget’ s. 61 i ’Tekstens univers – en introduktion til tekstvidenskab’, udgivet

på KLIMs forlag.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 33 af 64


Udvalgte områder

Benævnelse Beskrivelse Bemærkninger

Journalism Journalistiske indlæg Spørgsmål af aktuel interesse

Economy Økonomisk tema Spørgsmål af aktuel interesse

History Historiske beskrivelser Om lokal- og nationalhistoriske forhold

4.4.2) Kriterier for valg af de enkelte tekster

Teksterne er fundet ved søgning på internettet. En google-søgning på bestemte søgeord

har givet en række links, der gjorde det muligt at finde og vælge nogle tekster. Et ek-

sempel på en række søgeord, som har resulteret i et sæt tekster, er 'finansiel krise', fi-

nansieringsklemme, 'banco crisis', 'rescate financiero', 'ministerio de hacienda', regering,

budget.

De enkelte tekster er udvalgt parvis, så de så vidt muligt passer sammen med hensyn til

emne og kommunikationssituation. Det viste sig imidlertid at være vanskeligt og noget

tidkrævende at finde tekster af samme størrelse, der ville kunne siges at være virkeligt

parallelle mht. kommunikationssituation. Derfor er visse af teksterne alligevel stykket

sammen af to eller tre mindre tekster, da jeg foretrak at matche mindre tekster frem for

at gå på kompromis med hensyn til teksternes emne. I kap. 7 findes en liste med links til

de enkelte tekster, og teksterne kan i deres helhed ses i bilag IV – både i bearbejdet, dvs.

kodet, og i ubearbejdet form.

Teksterne blev udvalgt uden at være læst igennem. Den enkelte tekst blev udvalgt ud fra

nogle overordnede betragtninger om emne og størrelse, men med den binding, at når en

tekst var valgt ud og kodningen påbegyndt, måtte teksten ikke fravælges. Så skulle kod-

ningen gennemføres og teksten indgå som en del af undersøgelsen. Hensigten var for det

første, at alt materiale, der var udvalgt, skulle bruges til formålet. Materiale måtte ikke

kunne fravælges, hvis det ikke tilfredsstillede de mål, jeg havde med undersøgelsen. Den

bestemmelse kom i brug, da det viste sig, at teksterne reelt var meget forskellige. I den

forbindelse valgte jeg at indtage den holdning, at selv om teksterne havde vist sig at væ-

re endog meget forskellige, så er tendenser til forskelle, der er sprogtypologisk betinget,

en generel ting, der kunne forventes at slå igennem på næsten alle typer tekster med en

vis mængde af kommunikation (altså ikke ultrakorte beskeder). Om det er hensigtsmæs-

sigt at gennemføre en undersøgelse som denne på et så uensartet korpus kan naturligvis

også diskuteres.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 34 af 64


5) Undersøgelsens resultater

I det følgende gives først en introduktion til data- og regnearket, som i sin helhed ses i

bilag III. Derefter præsenteres de beregninger, der er foretaget med hver variabel, og

resultaterne heraf, og til sidst følger besvarelsen af problemformuleringens delspørgsmål.

5.1) Resultaterne af analysen

Bilag III-1 og -2 viser de forekomster, der er fundet og registreret for alle de variable.

Ved siden af hver forekomst vises den normerede værdi af de registrerede data. Desuden

ses på bilag III-2 en udregning af det gennemsnitlige antal tegn pr. ord for hvert af de to

sprog, og de to gennemsnit er sammenholdt i nederste række.

Bilag III-3 indeholder de normerede værdier af de fundne forekomster af de enkelte vari-

able i hver enkelt tekst. For hver af de variable er summen af værdierne for alle de dan-

ske tekster sammenholdt (sammenlignet) med summen af værdierne fundet i alle de

spanske tekster. Alle sammenligninger er sket ved division, og resultaterne er forholdstal.

Resultaterne af komparationerne imellem alle de fundne forekomster i de danske tekster

og alle de fundne forekomster i de spanske tekster for hver enkelt variabel ses i nederste

række.

Bilag III-4 viser sammenligninger mellem fundne antal forekomster af forskellige variable

i de enkelte tekster. Disse beregninger er foretaget på basis af de faktiske værdier.

Bilag III-5 viser resultaterne af komparationer mellem de samme variable som i bilag III-

4, men komparationerne er for hvert af de to sprog udført mellem summerne af alle fore-

komster af de to betragtede variable i samtlige tekster, og disse summer er beregnet på

basis af de normerede værdier. Resultaterne er som ovenfor nævnt forholdstal og viser

det indbyrdes størrelsesforhold mellem de to værdier, der betragtes. Disse forholdstal fra

hvert af de to sprog, som således tilsammen dækker samtlige tekster i analysematerialet,

er sammenlignet på tværs af sprogene. Da det er en sammenligning af relative størrelser,

viser disse nye forholdstal de forholdsvise forskelle mellem de størrelsesforhold, der er

fundet på de to sprog.

Bilag III-6 indeholder en oversigt over bemærkninger til enkelte af teksterne.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 35 af 64


5.1.1) Forskelle i fordeling mellem ordklasserne: verber og substantiver

I Figur 1 er indsat et uddrag af bilag III-3, som viser resultaterne af sammenligninger

mellem sprogene af de fundne forekomster af variablene. Under figuren præsenteres de

resultater, der vedrører fordelingen mellem ordklasserne verber og substantiver, og som

ses i kolonne 4-7.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 36 af 64

.

.

Figur 1

5.1.1.1) Substantiver: I kolonne 4 ses resultatet af sammenligningen mellem antallene

af de fundne forekomster af substantiver i de danske og spanske tekster. Resultatet:

0,982 betyder, at der i de danske tekster er fundet under 2 % færre substantiver end i de

spanske tekster.

5.1.1.2) Finitte verber: I kolonne 5 ses resultatet af sammenligningen mellem antallene

af de fundne forekomster af finitte verber i de danske og spanske tekster. Resultatet:

1,276 betyder, at der i de danske tekster er fundet over 27 % flere finitte verber end i de

spanske tekster.

5.1.1.3) Verber i alt: I kolonne 6 ses resultatet af sammenligningen mellem antallene af

de fundne forekomster af verber set under ét i de danske og spanske tekster. Resultatet:

1,136 betyder, at der i de danske tekster er fundet over 13 % flere verber end i de span-

ske tekster.


Figur 2

5.1.1.4) Verber set i forhold til antallet af substantiver: I kolonne 5 i Figur 2 ses resulta-

terne af sammenligningen mellem summen af alle verber og summen af alle substantiver

fra samtlige tekster (inden for hvert af de to sprog), baseret på normerede værdier. Re-

sultaterne: henholdsvis 0,586 og 0,507 betyder, at der for de danske teksters vedkom-

mende er fundet lidt mere end halvt så mange verber som substantiver, mens der i de

spanske tekster er fundet godt halvt så mange. Denne komparation vedrører balancen

mellem antallet af verber og substantiver, og det kan hermed konstateres, at der i de

spanske tekster er registreret forholdsvis flere substantiver i forhold til antallet af verber.

I nederste række i Figur 2 ses sammenligningen mellem de to relative størrelser fra hvert

sprog. Resultatet: 1,157 betyder, at forskellen mellem antallet af verber over for antallet

af substantiver i de danske tekster og i de spanske er beregnet til at være mere end

15 %.

5.1.1.5) Infinitte konstruktioner: I kolonne 7 i Figur 1 ses resultatet af sammenligningen

mellem antallet af finitte verber i de danske tekster og antallet af finitte verber i de span-

ske tekster + antallet af infinitte konstruktioner Eftersom infinitte konstruktioner ikke

som sådan forekommer på dansk (ud over at de alligevel er til stede på grund af frem-

medsprogspåvirkningen), ville det ikke give mening at foretage en sammenligning som de

foregående. Men da det giver mening i denne sammenhæng at anerkende den infinitte

konstruktion som en spansk, infinit version af et indhold, der på dansk ville udgøre en

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 37 af 64


ledsætning, kan den infinitte konstruktion her ligestilles med den danske ledsætning i en

beregning af størrelsesforholdet imellem de fundne forekomster af finitte verber i de dan-

ske tekster og antallet af finitte verber i de spanske tekster + antallet af infinitte kon-

struktioner, baseret på normerede værdier. Resultatet: 1,123 betyder, at der i de danske

tekster er fundet over 12 % flere finitte verber, end der i de spanske tekster er fundet

finitte verber og infinitte konstruktioner.

5.1.1.6) Verbaler set i forhold til antallet af perioder: I kolonne 4 i Figur 2 ses resultater-

ne af en sammenholdelse – for hvert af de to sprog – af summen af verbalerne og sum-

men af perioder fra samtlige tekster (inden for sproget), baseret på normerede værdier.

Tallene – 2,20 for de danske tekster og 2,51 for de spanske tekster – viser, at der både i

de danske og de spanske tekster gennemsnitligt er mere end to verbaler pr. periode, og

for de spanske tekster når gennemsnitstallet op på 2½ finit verbum pr. periode. Nederst i

kolonnen ses resultatet af den overordnede sammenligning mellem de to sprog. Resulta-

tet: 0,877 viser, at der er optalt 12 % færre verbaler pr. periode i de danske tekster end i

de spanske.

5.1.1.7) Verbaler set i forhold til antallet af verber i alt: I kolonne 8 i Figur 2 ses resulta-

terne af en sammenligning – for hvert af de to sprog – mellem summen af verbalerne og

summen af verberne fra samtlige tekster (inden for sproget), baseret på normerede vær-

dier. Resultaterne: 0,825 for de danske tekster og 0,734 for de spanske tekster viser, at

de finitte verber for de danske tekster under ét udgør over 82 % af samtlige forekom-

mende verber, mens de i de spanske tekster udgør under 74 %. Nederst i kolonnen ses

resultatet af den overordnede sammenligning mellem de to sprog. Resultatet: 1,123 vi-

ser, at der i de danske tekster er fundet en 12 % større andel af verbaler i forhold til antal

verber i alt.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 38 af 64


5.1.2) Sætningshierarkiske forskelle

I Figur 2 er indsat et uddrag af bilag III-5, som viser en række størrelsesforhold, der er

beregnet mellem de fundne forekomster af flere af de variable inden for hvert af de to

sprog. Under figuren præsenteres de resultater, der vedrører sætningshierarkiet.

Figur 2

5.1.2.1) Perioder: I kolonne 1, Figur 1, ses resultatet af sammenligningen mellem antal-

lene af perioder i de danske og spanske tekster. Resultatet: 1,456 betyder, at der i de

danske tekster er registreret over 45 % flere perioder end i de spanske tekster.

5.1.2.2) Sideordningskonjunktioner: I kolonne 2, Figur 1, ses resultatet af sammenlig-

ningen mellem antallene af de fundne forekomster af sideordningskonjunktioner i de dan-

ske og spanske tekster. Resultatet: 1,069 betyder, at der i de danske tekster er fundet

knap 7 % flere sideordningskonjunktioner end i de spanske tekster.

5.1.2.3) Sideordningskonjunktioner set i forhold til antallet af perioder: I kolonne 1, Figur

2, ses resultatet af sammenligningen – for hvert af de to sprog – mellem summen af

sideordningskonjunktioner og summen af perioder fra samtlige tekster (inden for spro-

get), baseret på normerede værdier. Resultaterne: 0,228 for de danske tekster og 0,311

for de spanske tekster viser, at der i de danske tekster forekommer en sideordningskon-

junktion for hver 4.-5. periode, mens gennemsnitstallet de spanske tekster når op på en

sideordningskonjunktion for næsten hver 3. periode. Resultatet: 0,735 af den overordne-

de sammenligning mellem de to sprog viser, at der for de spanske teksters vedkommen-

de er optalt over 26 % flere sideordningskonjunktioner pr. periode.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 39 af 64


5.1.2.4) Underordningskonjunktioner: I kolonne 2, Figur 1, ses resultatet af sammenlig-

ningen mellem antallene af de fundne forekomster af underordningskonjunktioner i de

danske og spanske tekster. Resultatet: 1,027 betyder, at der i de danske tekster er fun-

det 2,7 % flere underordningskonjunktioner end i de spanske tekster.

5.1.2.5) Underordningskonjunktioner set i forhold til antallet af perioder: I kolonne 2,

Figur 2, ses resultatet af sammenligningen – for hvert af de to sprog – mellem summen

af underordningskonjunktioner og summen af perioder fra samtlige tekster (inden for

sproget), baseret på normerede værdier. Resultaterne: 0,157 for de danske tekster og

0,223 for de spanske tekster viser, at der i de danske tekster forekommer en underord-

ningskonjunktion for hver 7. periode, mens gennemsnitstallet de spanske tekster når op

på en underordningskonjunktion for (lidt over) hver 5. periode. Resultatet: 0,705 af den

overordnede sammenligning mellem de to sprog viser, at der for de spanske teksters

vedkommende er optalt over 29 % flere underordningskonjunktioner pr. periode.

5.1.2.6) Infinitte konstruktioner: I afsnit 5.1.1.5 ses resultatet af sammenligningen mel-

lem antallet af finitte verber i de danske tekster og antallet af finitte verber i de spanske

tekster + antallet af infinitte konstruktioner. De infinitte konstruktioner er et emne, der

både relaterer til deverbalisering og til sætningshierarki, og det skal bemærkes, at denne

kombination ændrer på den forskel på over 27 %, der ellers var beregnet for forskellen

imellem antallene af finitte verber i teksterne på de to sprog. Forskellen svinder med

denne anerkendelse af de infinitte konstruktioners funktion på lige fod med ledsætninger

ind til det niveau, der er fundet for forskellen mellem antallet af verber totalt set i tek-

sterne på de to sprog, nemlig 12 %.

5.1.3) Forskelle i verbers leksikalske aspekt

5.1.3.1) Imperfektivt leksikalsk aspekt: I kolonne 6, Figur, 2 ses resultatet af sammen-

ligningen – for hvert af de to sprog – mellem summen af de fundne forekomster af verber

med imperfektivt leksikalsk aspekt og summen af de registrerede antal af verber fra

samtlige tekster (inden for sproget), baseret på normerede værdier. Resultaterne: 0,502

for de danske tekster og 0,433 for de spanske tekster viser, at verberne med imperfektivt

leksikalsk aspekt i samtlige danske tekster udgør godt 50 % af alle forekommende ver-

ber, mens de i de spanske tekster udgør under 44 %. Nederst i kolonnen ses beregningen

af den overordnede sammenligning mellem de to sprog. Resultatet: 1,160 viser, at der er

registreret 15 % flere verber med imperfektivt leksikalsk aspekt i de danske tekster end i

de spanske.

5.1.3.2) Verber uden informationstyngde: Der er fundet så få ikke-informationstunge

verber i kombination med verbalsubstantiver o.lign, at der ikke kan konkluderes noget på

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 40 af 64


det grundlag. Derfor indgår forekomsterne af denne variabel ikke i nogen sammenlignin-

ger.

5.2) Besvarelse af problemformuleringens delspørgsmål

5.2.1) Spørgsmål 1

Kan det påvises, at der anvendes forholdsvis færre verber, særlig færre finitte ver-

ber, og forholdsvis flere substantiver og substantiverede sætningsled i spanske tek-

ster end i danske?

Svar: Optællingen af verber og verbaler i analysematerialet har vist, at der i de danske

tekster gennemsnitligt forekommer 13 % flere verber totalt set i forhold til, hvad der er

registreret i de spanske tekster, jf. afsnit 5.1.1.2. Desuden er der registreret over 27 %

flere verbaler i de danske tekster, set i forhold til de antal, der er fundet i de spanske

tekster, jf. afsnit 5.1.1.3. Med hensyn til substantiver har det vist sig, at der i absolutte

tal er omtrent lige mange substantiver i teksterne fra de to sprog, jf. afsnit 5.1.1.1. Men

da der i de spanske tekster er registreret forholdsvis færre verber, end der er fundet i de

danske tekster, så er antallet af substantiver i forhold til antallet af verber i de spanske

tekster forholdsvis større end det tilsvarende forhold i de danske tekster, jf. afsnit

5.1.1.4.

De substantiverede udtryk var der så få af, at der ikke kan konkluderes noget på det

grundlag. Derfor indgår forekomsterne af denne variabel heller ikke i nogen sammenlig-

ninger.

5.2.2) Spørgsmål 2

Kan det påvises, at spanske tekster i sammenligning med danske er præget af en

mere hierarkisk sætningsstruktur?

Svar: Undersøgelsen har vist, at perioderne i de spanske tekster er længere end i de dan-

ske, jf. afsnit 5.1.2.1. Dette forhold passer overordnet sammen med, at det er inden for

perioden, at sætningshierarkiet manifesterer sig. Derfor kan det siges helt generelt, at

når den gennemsnitlige periode er længere, så giver det helt generelt et større spillerum

for ledsætningerne.

Analysen viste, at der i teksterne på de to sprog i faktiske tal er omtrent lige mange fore-

komster af både sideordningskonjunktioner og underordningskonjunktioner.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 41 af 64


Desuden er det i analysen påvist, at der – når finitte verber og infinitte konstruktioner

anses for at repræsentere ledsætninger, jf. afsnit 5.1.1.5 og 5.1.2.6 – i de danske tekster

forekommer 13 % flere finitte verber, hvilket her skal sidestilles med ledsætninger. Det er

ensbetydende med, at der i de spanske tekster er registreret 13 % ledsætninger og det,

der kan sidestilles hermed.

Derudover er det konstateret, at der i de spanske tekster forekommer flere konjunktio-

ner, såvel sideordningskonjunktioner som underordningskonjunktioner, pr. periode, jf.

afsnit 5.1.2.3 og afsnit 5.1.2.5. Eftersom konjunktionernes funktion er at binde ledsæt-

ninger sammen, er det en bemærkelsesværdig forskel mellem det danske og spanske

materiale, at der i de spanske tekster for hver periode forekommer over 25 % flere eks-

plicitte konjunktioner (af begge slags) samtidig med, at antallet af ledsætninger ligger

13 % lavere i de spanske tekster i forhold til i de danske tekster.

5.2.3) Spørgsmål 3

Kan det påvises, at der er forskel på informationskodningen i forbindelse med de

typisk anvendte spanske og danske verber?

Svar: I undersøgelsen er der skelnet mellem verber med imperfektivt leksikalsk aspekt og

verber med perfektivt leksikalsk aspekt. I analysematerialets tekster er det fundet, at

andelen af verber, som har et imperfektivt leksikalsk aspekt, i de danske tekster er 15 %

større end i de spanske tekster.

5.2.4) Spørgsmål 4

Hvis ja: Kan der peges på en sammenhæng imellem forskellen på spanske og dan-

ske verbers leksikaliseringsmønstre og forskellen på sætningsstruktur og sætnings-

hierarki i spansk og dansk sprogbrug?

Forklaringsmodel mht. forskelle i spansk og dansk udtryksform

Den information, der ligger i de spanske substantiver er, som Korzen skriver det, i høj

grad unik og specificerende 38 , mens dansk er et sprog, hvor substantiver typisk er mere

generelle og må specificeres som komposita i form af en kombination af mere bredt fav-

nende overbegreber. Dette ses i den udstrakte anvendelse af sammensatte substantiver i

dansk sprogbrug. Helt almindelige eksempler er optog, indtog, lyntog, vogntog, togvogn,

trækvogn, barnevogn, barnestol, barneske, barnedrømme, drømmebarn, osv.

38 Korzen:38.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 42 af 64


Med hensyn til verber anvendes der på spansk i højere grad end på dansk verber, der i

sig selv bærer et afgrænset udsagn, nemlig verber som rummer information med en form

for overblik over den 'hele' situation. Hermed menes information med mere overblik, end

hvad der dækker selve processen i sætningens udsagn, nemlig information, der afspejler

resultatet /udkommet af udsagnets proces. På dansk må det fulde, hele, afgrænsede ud-

sagn med information om resultat eller retning ofte frembringes ved en kombination af et

finit verbum og 'noget andet' i form af en satellit, f.eks. han går ud.

Kontrastiv beskrivelse af typisk anvendte spanske og danske substantiver og verber

Spanske substantiver unikke, specificerende

Danske substantiver mere bredt favnende begreber,

bliver specificerende ved komposition (kombination)

Spanske verber bærer et afgrænset leksikalsk aspekt/ refererer et afgrænset udsagn

Danske verber bærer et uafgrænset leksikalsk aspekt/

ved kombination med en satellit kan der refereres et afgrænset udsagn

Med hensyn til de to ordklasser substantiver og verber kan der drages en parallel mellem

deres informationskodning og den faktiske anvendelse i spansk og dansk udtryksform.

Det kan påpeges, at spanske substantiver og verber – som ovenfor skitseret – kan siges

at formidle et veldefineret, afgrænset/afsluttet budskab og i den forstand kan siges at

være specificerende, mens danske substantiver og verber i høj grad tilvejebringer specifik

betydning ved kombination med andre led, der hver for sig som udgangspunkt har en

selvstændig betydning. Denne forskel imellem spansk og dansk udtryksform er med en

reference til Saussures (og Hjelmslevs) dikotomi langue-parole en manifestation af for-

skellen på de to sprogs sprogsystemer. Den er ikke et udslag af sprogbrugernes valg,

men er et resultat af, at sprogbrugerne må anvende de elementer og strukturer, som

sproget traditionelt og konventionelt eksisterer ved eller i form af.

Sammenhængen kan foreslås at være således, at den nævnte hang til afgrænsning, hvil-

ket jeg her kalder overblik (distance til processen i udsagnet), i spansk udtryksform – i

sammenligning med dansk – indebærer en tradition for en mere deverbaliseret sprogbrug

og hermed en mere hierarkisk, hypotaktisk sætningsstruktur.

6) Undersøgelsens konklusion

Analysematerialet spænder over helt forskellige teksttyper. Alligevel viser der sig klare

tendenser til, at teksterne hver især og tilsammen bærer præg af at tilhøre et endo-

centrisk sprog for de danske teksters vedkommende og et exocentrisk sprog for de span-

ske teksters vedkommende. Der er set en helt klar tendens til, at der i de danske tekster

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 43 af 64


forekommer betydeligt flere verber og betydeligt flere finitte verber end i de spanske.

Samtidig har analysen vist, at antallet af substantiver i forhold til antallet af verber i de

spanske tekster er højere end i de danske tekster.

Det er blevet dokumenteret, at infinitte konstruktioner anvendes ganske meget. Det er

ikke nogen nyhed på området, men hørte naturligt med til undersøgelsen og viser, at de

spanske tekster er mere hierarkisk opbyggede.

Specialets konklusion er, at Korzens forklaring, om at forskellene i spansk og dansk

sprogbrug kan henføres til de sprogtypologiske forskelle mellem exocentriske sprog og

endocentriske, ikke kunne falsificeres. Teorien er anvendelig til at øge forståelsen for de

udfordringer, der er knyttet til arbejdet med tekstproduktion på fremmedsproget

spansk/dansk og oversættelse imellem spansk og dansk

Desuden er der blevet påvist en tendens til, at der i de danske tekster i højere grad end i

de spanske anvendes verber med et imperfektivt leksikalsk aspekt og omvendt, at der i

de spanske tekster i højere grad end i de danske tekster anvendes verber med et perfek-

tivt/afgrænset leksikalsk aspekt. Det afgrænsede leksikalske aspekt kan siges at have en

større distance til selve processen i udsagnet end det uafgrænsede, imperfektive leksikal-

ske aspekt. Denne forskel i verbernes informationskodning kan siges at stemme overens

med de sætningshierarkiske forskelle mellem det exocentriske spansk og det endo-

centriske dansk på den måde, at en mere hierarkisk præget sætningsstruktur, den hypo-

taktiske sætningsstruktur, som præger de spanske tekster, har en større distance ind-

bygget i strukturen. Øget hierarki indebærer øgede afstande i strukturen, og afstande er

distance. Den flade, parataktiske sætningsstruktur, der præger de danske tekster, har

ikke i samme omfang distance indbygget. Der er heller ingen distance til verbets udsagn i

det imperfektive leksikalske aspekt. Denne indlejrede distance eller mangel på samme i

forbindelse med sætningsstruktur og leksikalsk aspekt kan siges at være måde hvorpå

man kan beskrive forskellene mellem endocentrisk dansk og exocentrisk spansk.

Afrunding og perspektivering

Der er registreret 25 % flere konjunktioner pr. periode i de spanske tekster i forhold til i

de danske tekster. En forklaring kan være tendensen til i dansk sprogbrug at opnå kohe-

sion ved implicitering, jf. afsnit 3.2.2.

Implicitering hører således til en mere umarkeret dansk sprogbrug, og det er et valg,

oversætteren har ved oversættelse fra spansk til dansk.

I spansk sprogbrug er perioden typisk længere end det generelt ses på dansk, og i spansk

er det ganske frekvent at anvende verber, der formidler et afgrænset/perfektivt leksikalsk

aspekt, som resultat eller retning, frem for at bruge verber med et imperfektivt leksikalsk

aspekt.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 44 af 64


Med hensyn til sætningsstruktur kan den endocentriske sætningsstruktur beskrives såle-

des, at i en sprogbrug med parataktisk sætningshierarki har de enkelte verbaler lige stor

assertiv værdi, og dette bidrager til sætningernes ligestilling. Således fremkommer en

lineær, flad sætningsstruktur som vi ser den i den danske udtryksform, hvor sætningerne

nærmest er 'serieforbundet', og teksternes fortælling serveres sekventielt med den ene

sætning efter den anden.

På den anden side kunne man sige, at spaniernes tradition for at udtrykke sig med dever-

baliserede former og substantiver fører til, at spanske tekster i sammenligning med dan-

ske får en mere hierarkisk sætningsopbygning. I det exocentriske spansk er udtryksfor-

men kendetegnet ved en hierarkisk hypotaktisk sætningsstruktur, hvor ledsætninger – i

kraft af modus, tempus (herunder temporalt datidsaspekt) og underordningsteknikker

som infinitte verbalkonstruktioner – har forskellig vægt og funktion. Sætningen på det

exocentriske sprog fremstår som en sindrigt struktureret kompleks helhed, hvis fortælling

er et resultat af en række synergetiske effekter.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 45 af 64


7) Bibliografi

Baron, Irène (ed.). 2003: Hierarchy vs. linearity. Some considerations on the relation

between context and text with evidence from Italian and Danish. Sam-

fundslitteratur.

Enkvist, Nils Erik. 1973: Linguistic Stylistics, Mouton.

Holm, Andreas Beck. 2011: Videnskab i virkeligheden – en grundbog i videnskabsteori.

1. udgave, 2. oplag, Samfundslitteratur.

Jensen, Elisbeth Halskov og Jenny Anneberg Olesen (ed). 2003: Tekstens univers –

en introduktion til tekstvidenskab. Katrine Dahl og Jenny Anneberg Ole-

sens artikel Retorik – når teksten vil noget, 1. udgave KLIM.

Jensen, Kjær. 2001: Spansk Basisgrammatik. 9. Oplag, Akademisk Forlag (KJ.)

Korzen, Iørn og Lita Lundquist. 2005: Sprogtypologi og oversættelse, 3. foreløbige

udg., materialesamling produceret for Handelshøjskolen i København.

Morales, Juan Luis Onieva, 1993: La gramática de la Real Academia Española. Playor.

Real Academia Española: Gramática Descriptiva de la lengua Española. (RAE.)

Rønn, Carsten. 2006: Almen Videnskabsteori. 1. udgave, 2. oplag, Alinea.

Talmy, Leonard. 2001: Toward a cognitive semantics, vol. II Typology and process in

concept structuring – Chapt. 2: A typology of Event Integration and 3:

Surveying Lexicalization Patterns, MIT.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 46 af 64


Oversigt over korpus, med links

Econ2_budget_da

http://net.naestved.dk/Budget/~/media/2C50A88DC5774D1CB2C3143930A9E2E2.ashx

Econ2_budget_es

http://www.meh.es/es-

ES/Prensa/En%20Portada/2011/Paginas/ElGobiernopresentaelobjetivodeestabilidadpresupuesta

riaparaelperiodo2012-2014.aspx

Econ2_recession_da

http://www.ae.dk/files/AE_dansk-okonomi-har-svaert-ved-at-slippe-fri-af-krisen.pdf

Econ2_recession_es

http://diariodenoticias.es/2010/08/07/economia/espana-sale-de-la-recesion-en-el-segundo-trimestre-tras-

crecer-el-02-gracias-al-consumo-interno

Econ_budget_da

http://politiken.dk/politik/article785386.ece#

Econ_budget_es

http://www.elpais.com/articulo/andalucia/presupuesto/estatal/contempla/pagar/deuda/historica

/suelo/elpepiespand/20090930elpand_2/Tes?print=1

Econ_crisis_da

http://www.djoef.dk/djoefbladet/Arkiv/DJOeFBladet2009/DJOeFBladetnr82009/Krisespaamand.

aspx#

Econ_crisis_es

http://www.elmundo.es/elmundo/2009/06/08/ciencia/1244485028.html

Econ_finance_da

http://www.berlingske.dk/debat/kommentar-maalrettet-indsats-mod-krisen

Econ_finance_es

http://www.empresayfinanzas.com/SECCIONES/ECONOMIA/2009/ECO_09/ECO_VAL1.asp

Hist2_const_da

http://www.leksikon.org/art.php?n=1023

Hist2_const_es

http://universitas.idhbc.es/n08/08-05.pdf

Hist2_local_da

http://sommerdanmark.dk/index.php?p=./modules/agency/agency_page&fromlist&aid=268&ps

_no=0

Hist2_local_es

http://www.urbanity.es/foro/urbanismo-ara/9077-zaragoza-historia-del-urbanismo.html

History_capital_da

http://lexopen.dk/by/k/hist/Koebenhavns%20historie.html

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 47 af 64


History_capital_es

http://www.nova.es/~jlb/mad_es01.htm

History_local_da

http://www.visitaarhus.com/danmark/da-dk/menu/turist/om-aarhus/aarhus-

historie/byenshistorie.htm

History_local_es

http://es.wikipedia.org/wiki/Alicante

History_royal_da

http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=82&Itemid=46&lang=

da

History_royal_es

http://www.cervantesvirtual.com/historia/monarquia/juancarlos1.shtml

Jour2_accused_da

http://www.bt.dk/danmark/skolelaerer-anklaget-for-at-klappe-piger-i-numsen

Jour2_accused_es

http://www.madridiario.es/2011/Marzo/madrid/suceso/199552/juez-garzon-declaracion-

tribunal-supremo-escuchas-caso-grtel-prision-abogados-investigacion-.html

Jour2_budget_da

http://www.ugebreveta4.dk/2011/201116/Artikler/Borgmestre_raser_over_regeringens_budget

lov.aspx

Jour2_budget_es

http://www.huelvainformacion.es/article/espana/1017224/pp/sella/pacto/presupuestario/abre/

una/nueva/etapa/con/ciu.html

Jour_accused_da

http://www.berlingske.dk/danmark/advokater-skal-undersoege-den-katolske-kirke

Jour_accused_es

http://www.rtve.es/noticias/20100407/baltasar-garzon-juez-juzgado/326670.shtm

Jour_blogs_da

http://journalisten.dk/blogs/meget-mere-mogens

Jour_blogs_es

http://blogs.rtve.es/vicenteromero/posts

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 48 af 64


Jour_detail_da

http://www.ipress.dk/produkter/artikler.html

Jour_detail_es

http://www.prensaescrita.com/adiario.php?codigo=S&pagina=http://www.abc.es

8) Bilag

Bilag I…… Definitioner anvendt i forbindelse med dette speciale

Bilag II… . Oversigt over tekstfilernes navngivning og de variables specifikke koder

Bilag III… Data- og regneark med indsamlede data og beregninger

Bilag IV.. Korpus, inklusive kodede filer

Bilag V… .. Matematikken i regnearket.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 49 af 64


Bilag I Definitioner

I forbindelse med dette speciale anvendes nedenstående begreber med de følgende be-

tydninger, som alle er nærmere omtalt i specialets kapitel 3.

Atelisk aspekt imperfektivt aspekt

deverbalisering: at informationstyngden ikke ligger i de finitte verber,

indskrænket anvendelse af verber, særlig af tid- og person-bøjede verber

endocentrisk: ’med præcis information i sætningens centrum’ (om sprog) 39 ,

at informationstyngden ligger i sætningens finitte verber

exocentrisk: ’med præcis information uden for sætningens centrum’

(om sprog) 40 ,

at informationstyngden ligger uden for sætningens finitte verber

hypotakse: hierarkisk sætningsstruktur (modsat paratakse)

imperfektivt leksikalsk

aspekt:

angiver, at betydningsindholdet af et udsagn er uafgrænset (om verber),

betydningsindholdet er ikke perfektivt (se dette)

indleksikalisering: indkodning af information i ords rødder/i de karaktergivende leksemer

informationskodning: at ord repræsenterer en bestemt betydning,

at ord kognitivt giver anledning til en bestemt mental repræsentation =

en bestemt forestilling hos modtageren

informationstyngde indleksikaliseret konkret information om et udsagns art eller karakter

leksem: betydningsenhed i ord

leksikalisering: dannelse af de enkelte ords leksemer

leksikalsk: om et sprogs ordforråd og om ords primære betydning

leksikalsk aspekt: art og karakter af det betydningsindhold, der er knyttet til et verbums

leksemer

leksikon: et sprogs ordforråd/register

nominaliserede udtryk: udtryk der realiseres som substantiviske størrelser i stedet for som

finitte verber eller som udtryk indeholdende et verbum

nominalisering: anvendelse af verbalsubstantiver og substantiverede udtryk i stedet for

finitte verber

paratakse: flad sætningsstruktur (modsat hypotakse)

perfektivt leksikalsk

aspekt:

angiver, at betydningsindholdet af et udsagn er noget, der skal gå mod

en indre grænse for at fuldbyrdes (om verber)

simpleksleksemer: leksemer dannet ved primær leksikalisering (ikke ved afledning eller

komposition)

sprogtypologi: beskrivelse af sprog ud fra typiske træk ved sproget

substantivering: at kombinere noget [adjektiver, possessive pronominer, udtryk med

præpositioner, verbalformer som infinitiv og perfektum] med en artikel

eller et pronomen, så dette noget kan fungere som subjekt, objekt,

subjekts- eller objektsprædikativ eller indgå i forbindelser med præpositioner,

f.eks.: ’gul’ → ’den gule (bil/trøje/ bold)

telisk aspekt perfektivt aspekt

verbalsubstantiver: Verbalsubstantiverne er substantiver, der er dannet af et verbum og er

blevet substantiveret, typisk ved tilføjelse af suffiks. F. eks: ’at ordne’ →

’ordning’, ’regular’ → ’regulamiento’.

39 Korzen:19

40 Korzen:19

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 50 af 64


Bilag II Oversigter – filnavngivning og specifikke variabelkoder

Med henblik på dokumentation gemmes hver af analysematerialets tekster i fire versio-

ner. Teksterne er – ud over at være navngivet med tekstens emneområde og specifikke

reference – mærket i henhold til nedenstående oversigt.

Fil-nr. med fil-specifikationen anvendes til dokumentation for

1 [antal tegn i teksten] tekstens størrelse i antal tegn

tekstens udformning i ubearbejdet form

2 P antal perioder

antal perioder uden verbal

antal sideordningskonjunktioner

antal underordningskonjunktioner

3 S antal substantiver

antal substantiviske udtryk

4 L-V antal finitte verber

antal verber i alt

antal infinitte konstruktioner

antal verber med imperfektivt leksikalsk aspekt

antal verber med perfektivt leksikalsk aspekt

antal verber uden informationstyngde

Kodning af variablene

Med henblik på kodning i teksterne af forekomsterne af variablene er hver variabel tildelt

en entydig kode, der ikke kan forveksles med et almindeligt ord – hverken på spansk eller

på dansk. Koderne fremgår af nedenstående oversigt.

indeksnr. kode variabel

2.1 ppp periode

2.2 ppp-ufvfv periode uden verbal

variable vedrørende sætningshierarki

2.3 sknj sideordningskonjunktion

2.4 uknj underordningskonjunktion

3.1 sss substantiv

3.2 sssu substantiveret udtryk

4.1 vvv-fvfv finit verbum

4.2 vvv verbum

4.3 vvv-infk infinit konstruktion

variable vedrørende fordeling mellem ordklasserne

variable vedrørende leksikalsk aspekt

5.1 impaspkt verbum med imperfektivt leksikalsk aspekt

5.2 paspkt verbum med perfektivt leksikalsk aspekt

5.3 iie verbum med ikke-informationstungt leksikalsk aspekt

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 51 af 64


Bilag III Data- og regneark: indsamlede data og beregninger

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 52 af 64


Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 53 af 64


Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 54 af 64


Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 55 af 64


Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 56 af 64


Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 57 af 64


Bilag IV Korpus, inklusive kodede filer

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 58 af 64


Bilag V Matematikken i regnearket

Herunder er vist, hvilke funktioner der er anvendt i Excel-programmet.

Matematisk

udtryk

Notation i Excel-regnearket

[ =PRODUKT(B;1/C) ]

(egentlig ganges B med 1 divideret med C)

Funktionen er en gangefunktion, hvor andet led udgøres af en divisionsfunktion.

A er den værdi, regneprogrammet returnerer i det felt, som funktionen vedrører.

B og C kan være tal, matematiske funktioner (som returnerer en værdi) og en

angivelse af bestemte celler (som indeholder en værdi eller en funktion, som

returnerer en værdi).

I forbindelse med denne analyse er desuden anvendt regnearkets additionsfunktion:

Matematisk

udtryk

Notation i Excel-regnearket

[ =SUM(E;F) ] (E semikolon F)

D er den værdi, regneprogrammet returnerer i det felt, som funktionen vedrører.

E og F kan være tal, matematiske funktioner og angivelse af bestemte celler.

Addition af en række værdier, der ligger i naboceller, angives i regnearket som følger:

Matematisk

udtryk

Notation i Excel-regnearket

∑ [ =SUM(H:I) ] (H kolon I)

G er den værdi, regneprogrammet returnerer i det felt, som funktionen vedrører.

∑ betyder summen af værdierne i en angivet række.

H og I er en angivelse af første og sidste celle i rækken.

→ angiver, at det er værdierne fra alle cellerne i rækken, der skal adderes.

De normerede værdier af de registrerede antal er fundet ved en forholdsvis omregning.

Matematisk

udtryk

6000

Notation i Excel-regnearket

[ =PRODUKT(Cellex;6000;1/CelleY) ]

Funktionen er en gangefunktion med tre led, tre faktorer. Første led er den faktiske

værdi, som er udgangspunktet for omregningen. Andet led er normfaktorern 6000.

Tredje led er en angivelse af den celle, som indeholder den værdi, der skal af-

stemmes i forhold til. Denne cellereference indgår som nævner i en divisionsfunkti-

on, så der opnås division.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 59 af 64


J er den værdi, regneprogrammet returnerer i det felt, som funktionen vedrører.

K er den faktiske værdi af forekomsten af en bestemt variabel i en bestemt tekst

og ’antal tegn’ er det faktiske antal tegn, som den pågældende tekst indeholder.

CelleX er en angivelse af den celle, der indeholder værdien af den variabel, der

behandles, altså værdien K. Celley er en angivelse af den celle, som indeholder det

konkrete antal tegn, som den undersøgte tekst består af.

Når der i analysen sammenlignes inden for et emneområde, findes summen af værdierne

for teksterne på hvert af de to sprog inden for det emneområde. Disse to summerede

størrelser sammenlignes ved division. I regnearket ser det ud som følger:

Matematisk

udtryk

Notation i Excel-regnearket

1

2 [ =PRODUKT(SUM(M:N);1/SUM(celleX:celley) ]

Funktionen er en gangefunktion med to led, to faktorer. Hvert af de to led er en

funktion i sig selv, nemlig additionsfunktioner, der summerer værdierne fra en

række naboceller. I gangefunktionens andet led står additionsfunktionen som

nævner i en divisionsfunktion.

L er den værdi, regneprogrammet returnerer i det felt, som funktionen vedrører.

M og N og Cellex og celleY angiver første og sidste celler i de rækker celler, hvis

værdier skal adderes.

Når der sammenlignes globalt, findes summen af værdierne for den aktuelle variabel fra

samtlige tekster på hvert af de to sprog. Disse to summerede størrelser sammenlignes

ved division. I regnearket ser det således ud:

Matematisk

udtryk

Notation i Excel-regnearket

1

2 [ =PRODUKT(SUM(SUM(R:S);SUM(T:U);SUM(V:W));

(1/(SUM(SUM(X:Y);SUM(Z:Æ);SUM(Ø:Å)))) ]

Funktionen er sammensat af en gangefunktion, hvor de to led hver især udgøres af

additionsfunktioner, som begge adderer de akkumulerede værdier af flere celle-

rækker. I gangefunktionens andet led indgår additionsfunktionen som nævner i en

divisionsfunktion.

O er den værdi, regneprogrammet returnerer i det felt, som funktionen vedrører.

Sum1 og sum2 betyder summen af de faktiske eller normerede værdier af fore-

komsterne af en bestemt variabel i samtlige de tekster, som er under behandling.

Notationsformen (bogstav1:bogstav2) angiver første og sidste celle i de serier af

naboceller, hvis værdier skal summeres.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 60 af 64


Tesis: Los verbos y la estructura de frases en el lenguaje castellano y el danés

Autor: Dorthe Djernaes, graduandose del E-KOM departamento a la Universidad de

Aarhus

Abstracto

Las diferencias entre el uso de lenguaje, en lenguas diferentes, pueden ser entendidas

como el resultado de que las lenguas pertenezcan a diferentes categorias dentro de la

descripción tipológica elaborada por Korzen y Lundquist y otros 41 . Korzen y Lundquist han

llamado a las lenguas romanas lenguas exocéntricas lo que implica que la información

precisa y concreta de una frase típicalmente no sea transmitida por el verbo finito pero

via otros elementos. Asimismo, han designado a las lenguas germánicas que son de un

tipo endocéntrico lo que implica que la información central (la que la frase es pensado to

presentar) típicamente sea transmitida vía el verbo finito.

Entonces, las diferencias entre los usos de lenguaje del castellano y del danés pueden

explicarse por las diferencias tipógicas exitentes entre las dos lenguas. A este respecto, la

lengua exocéntrica es caracterizada por una estructura de frases hipotáctica,

transmitiendo la mayor parte de la información via los sustantivos en vez de vía los

verbos, mientras las lenguas endocéntricas son caracterizadas por una estructura de

frases paratáctica y la incorporación de más verbos –siendo estos de un tipo que lleva o

transmite más información precisa (en comparación con los verbos de las lenguas

exocéntricas).

El objetivo de esta tesis era –en el intento de falsificar la teoría de arriba– aclarar si la

hipótesis es aplicable en relación con los retos respecto a la tranducción y la producción

de textos en el campo castellano–danés. Además, el trabajo ha sido inspirado por las

distinciones de Talmy entre las denominadas 'verb-framed languages' y las 'satellite-

framed languages' 42 .

Para resolver la tarea, una serie de textos en castellano y en danés han sido sometido a

análisis que incluyó la comparación de las cantidades de verbos, verbos finitos,

construcciones verbales sin verbo finito, sustantivos y conjunciones registrados. Además,

las frecuencias de los verbos con un aspecto lexical perfecto o imperfecto han sido

comparado. El análisis ha demostrado un clara tendencia a que se apliquen menos

verbos en los textos del castellano, más la proporción de sustantivos en relación a los

verbos sea mayor en los textos del castellano. Vemos también que la aplicación de las

construcciones verbales sin verbo finito lleva a una estructura de frases más jerárquica.

Además de eso, vemos que se hallan más verbos con un aspect lexical imperfecto en los

textos daneses en relación a el número de los registrados en el material castellano.

La tesis ofrece una explicación suplementaria, relacionando el uso más extendido de los

verbos con un aspecto lexical imperfecto con la estructura de frases paratáctica que

caracteriza el lenguaje danés y –a su vez– esta explicación suplementaria relaciona el uso

más frecuente de los verbos con un aspecto lexical perfecto a la estructura de frases

jerárquica, hipotáctica típica castellana.

41 Korzen, Iørn og Lita Lundquist. 2005: Sprogtypologi og oversættelse, 3. foreløbige udg., materialesamling

produceret for Handelshøjskolen i København.

42 Talmy, Leonard. 2001: Toward a cognitive semantics, vol. II Typology and process in concept

structuring – Chapt. 2: A typology of Event Integration and 3: Surveying Lexicalization Patterns, MIT.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 61 af 64


Las palabras claves son la perspectiva y la distancia. Con un aspecto lexical imperfecto

del verbo, el narrador está a una posición, para decirlo así, muy cercana a la acción o el

proceso que está reflejado por el significado del verbo, mientras el narrador, con un

aspecto lexical perfecto del verbo, se encontrará a una posición más lejana lo que le

permita cierta vista general sobre la situation entera como un evento puntual. Esta

observación corresponde al hecho de que una estructura de frases hipotáctica incorpore

más distancia en su estructura que haga la estructura de frases paratáctica.

La conclusion de este trabajo es que la descripción tipológica que define al castellano

como una lengua exocéntrica y al danés como una lengua endocéntrica es aplicable en el

empeño de mejorar el entendimiento de las diferencias entre el lenguaje castellano y el

danés.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 62 af 64


Thesis: Verbs and structure of sentences in the Spanish and Danish usage of language

Author: Dorthe Djernaes, graduating from the E-KOM department at Aarhus University

Abstract

The differences between the way language is used, in the different languages, can be

described as a result of the languages belonging to different categories within the typo-

logical description of languages elaborated by Korzen and Lundquist and others 43 . Korzen

and Lundquist have defined the Roman languages as being of an exocentric nature which

implies that the precise and specific information of a sentence typically is conveyed via

other elements than the finite verb. Likewise, they have described the Germanic languag-

es as of an endocentric type which implies that the central information (that the sentence

is to present) typically is conveyed via the finite verb.

Hence, the differences between the Spanish and Danish usage of language can be ex-

plained with the typological differences between the two languages. In this regard, the

exocentric language is said to be characterized by a hypotactic structure of sentences,

conveying the main part of information via the nouns instead of via the verbs, while the

endocentric languages are featured by a paratactic structure of sentences and an incorpo-

ration of more verbs –these being mainly of a kind that carries more precise information

(compared to the verbs of exocentric languages).

The objective of this thesis was –in the attempt to falsify the theory– to clarify whether

the hypothesis is applicable in relation to the challenges regarding translation and the

production of text in the field between Spanish and Danish. Moreover, the work has been

inspired by Talmy's distinctions between what he calls 'verb-framed languages' and

'satellite-framed languages' 44 .

To solve the task, a number of Spanish and Danish texts have been subjected to an anal-

ysis that included comparing of registered numbers of verbs, finite verbs, infinite verbal

constructions, nouns and conjunctions. In addition, the frequencies of verbs with a perfect

or imperfect lexical aspect have been compared. The analysis has shown a clear tenden-

cy towards fewer verbs in the Spanish texts, and it is found that the proportion of nouns

in relation to verbs is bigger in the Spanish texts. It is also seen that the application of

infinite verbal constructions entails a more hierarchical structure of sentences. Further-

more, it is seen that more verbs with an imperfect lexical aspect are found in the Danish

texts compared to what is registered in the Spanish material.

In the thesis, a supplementary explanation is offered, relating the more extended use of

verbs with an imperfect lexical aspect to the flat paratactic structure of sentences that

characterizes the Danish usage of language and –at the other hand– this supplementary

explanation connects the more frequent use of verbs with a perfect lexical aspect to the

hierarchical, hypotactical structure of sentences which is typical Spanish.

The key words are perspective and distance. With an imperfect lexical aspect the speaker

is positioned, so to speak, very close to the action/ the process of the meaning of the

verb, while the speaker, with a perfect lexical aspect of the verb, is positioned at a dis-

43 Korzen, Iørn og Lita Lundquist. 2005: Sprogtypologi og oversættelse, 3. foreløbige udg., materialesamling

produceret for Handelshøjskolen i København.

44 Talmy, Leonard. 2001: Toward a cognitive semantics, vol. II Typology and process in concept

structuring – Chapt. 2: A typology of Event Integration and 3: Surveying Lexicalization Patterns, MIT.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 63 af 64


tance which gives a certain degree of overview over the complete situation as a punctual

event. This observation corresponds with the fact that a hypotactical structure of sen-

tences incorporates more distance in its structure than does the paratactic structure of

sentences.

The conclusion of the work is that the typological description of Spanish as an exocentric

language and Danish as belonging to the endocentric languages is applicable to enhance

the understanding of the differences between the Spanish and Danish usage of language.

Speciale: Verber og sætningsstruktur August 2011 Side 64 af 64

More magazines by this user
Similar magazines