Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

Artikel 8, pkt. 1: Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at
kende sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som
anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.
Artikel 8, pkt. 2: Hvis et barn ulovligt berøves en del af eller hele sin identitet,
skal deltagerstaterne yde passende bistand og beskyttelse med henblik på
hurtigt at genoprette barnets identitet.
Disse bestemmelser kan ud fra deres ordlyd forstås således, at en person
undfanget gennem donation 9 bør have adgang enten til oplysninger, der kan
bruges til at identificere donoren (herefter kaldet identificerende informationer)
eller til oplysninger, der ikke kan bruges til at identificere donoren,
men som kan give oplysning om, at man er undfanget gennem donation
(herefter kaldet ikke-identificerende informationer). Men man kan også
hævde, at disse bestemmelser ikke er præcise nok til at kunne give entydige
anvisninger for, hvordan insemination med donorsæd skal foregå.
Som det vil fremgå senere i denne redegørelse (afsnit 5.1), lader det sig næppe
gøre helt entydigt at fastlægge, hvilken lovgivning der bedst fremmer barnets
tarv (jævnfør artikel 3). Det er heller ikke indlysende, at artikel 7 giver
barnet ret til at kende donorens identitet. Dette afhænger af, om donoren
nødvendigvis skal opfattes som én af forældrene. Om dette er tilfældet kan i
høj grad diskuteres 10 , da der er flere aspekter knyttet til dette at være far. Ét
aspekt er det rent genetiske slægtskab. Et andet aspekt er den sociale relation,
faderen etablerer i forhold til sit barn. I forbindelse med familier dannet
efter insemination med donorsæd er det genetiske og det sociale aspekt
af faderforholdet pr. definition skilt ad. Det er derfor uklart, om artikel 7
giver personen undfanget gennem donation ret til informationer om de
genetiske og/eller de sociale forældre.
Endelig er det ikke uden videre klart, i hvilket omfang det er bestemmende
for en persons identitet, hvem hans eller hendes genetiske ophav er (jævnfør
artikel 8). Det kunne anføres, at den personlige identitet først og fremmest
9 Vendingen kopierer betegnelsen ”People conceived by DI”, som anvendes i Haimes (1998). Ifølge Haimes
er traditionelle vendinger som f.eks. ”donorbarnet” misvisende, fordi de fejlagtigt antyder, at
barnet er et slutprodukt, hvis livsmuligheder som voksen man ikke behøver at forholde sig til. I det
følgende anvendes betegnelsen ”barnet” i betydningen ”afkom”, hvis andet ikke er anført.
10 I sin konkluderende udtalelse angående Danmarks periodiske rapport til FN’s børnekomité udtalte
komitéen den 15. februar 1995, at den danske praksis omkring insemination rummede ”en mulig
uoverensstemmelse” med konventionen. Denne kommentar afklarer naturligvis på ingen måde
spørgsmålet.
16 DEN NUVÆRENDE RETSLIGE REGULERING AF DONATION