23.07.2013 Views

Kirkens indre - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Kirkens indre - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

Kirkens indre - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Kirkens</strong> ydre<br />

Ved en kirkebeskrivelse er det bedste udgangspunkt i reglen en rund­<br />

gang om bygningen. En sådan lader sig imidlertid ikke gennemføre om­<br />

kring Helligåndskirken, der mod vest er blevet sammenbygget med Vor<br />

Frue sogns menighedshus, og som mod nord i 1884 ved grov tilsidesæt­<br />

telse af al god bygge- og naboskik fik hele langsiden dækket af en<br />

<strong>for</strong>retningsejendom. I dag kan man undre sig over, hvordan sådan noget<br />

kunne finde sted. Flensborg Avis beretter 6.2.1970 følgende: »1 slutningen<br />

af <strong>for</strong>rige århundrede byggede urmageren sit hus og stjal rent ud sagt<br />

noget af kirkens grund. Den smalle slippe, der skulle være mellem kir­<br />

ken og det næste hus, <strong>for</strong> at vandet kunne rende ned på jorden (der<br />

var ingen tagrender) blev altså negligeret i dette tilfælde, der dog næppe<br />

var et tilfælde alligevel. Urmageren fik nemlig ved et ølstuemøde med<br />

borgmester og anden øvrighed lov til at bygge ind over Helligånds­<br />

kirkens grund. At urmager<strong>for</strong>retningen ofte kan fremvise adskillige fugt­<br />

pletter på væggen op mod kirkemuren, må være vejrgudernes hævnakt<br />

som tak <strong>for</strong> sidst.«<br />

Sket er sket - tilgængelige <strong>for</strong> en direkte beskrivelse er kun syd­<br />

og østsiden.<br />

Den gotiske sydside<br />

Den 22 meter lange og godt 11 meter brede bygning består af et hovedskib<br />

mod syd og et lavere sideskib mod nord. Hovedskibet har sadeltag<br />

i rødt tegl, medens sideskibet har et halvtag, der er afvalmet mod gaden.<br />

Den sydlige langside repræsenterer bygningens ældste ydre. Murværket<br />

er opført af gullige teglsten med enkelte røde sten imellem. Stenene<br />

er såkaldte munkesten, der er en del større end vor tids normale stan­<br />

dardmursten.<br />

Hvis man tager sig god tid, vil man i sydmuren, især i de midterste<br />

to fag, Jå øje på en række tegn i <strong>for</strong>m af kors, stjerner, bogstaver og<br />

lignende i stenene. De kunne ligne teglstrygermærker, altså mærker,<br />

der er sat i det våde ler, inden stenene blev brændt. Men de sidder<br />

påfaldende koncentreret i nogle få skifter i ca. en meters højde, og <strong>for</strong><br />

et enkelts vedkommende strækker en korsarm sig over to sten - fra<br />

løber til binder. Skulle man i stedet <strong>for</strong> teglstrygermærker <strong>for</strong>estille sig,<br />

at byggemandskabet har siddet på stilladset en eftermiddag i solskin<br />

19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!