Kirkens indre - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Kirkens indre - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Kirkens indre - Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kirkens</strong> ydre<br />
Ved en kirkebeskrivelse er det bedste udgangspunkt i reglen en rund<br />
gang om bygningen. En sådan lader sig imidlertid ikke gennemføre om<br />
kring Helligåndskirken, der mod vest er blevet sammenbygget med Vor<br />
Frue sogns menighedshus, og som mod nord i 1884 ved grov tilsidesæt<br />
telse af al god bygge- og naboskik fik hele langsiden dækket af en<br />
<strong>for</strong>retningsejendom. I dag kan man undre sig over, hvordan sådan noget<br />
kunne finde sted. Flensborg Avis beretter 6.2.1970 følgende: »1 slutningen<br />
af <strong>for</strong>rige århundrede byggede urmageren sit hus og stjal rent ud sagt<br />
noget af kirkens grund. Den smalle slippe, der skulle være mellem kir<br />
ken og det næste hus, <strong>for</strong> at vandet kunne rende ned på jorden (der<br />
var ingen tagrender) blev altså negligeret i dette tilfælde, der dog næppe<br />
var et tilfælde alligevel. Urmageren fik nemlig ved et ølstuemøde med<br />
borgmester og anden øvrighed lov til at bygge ind over Helligånds<br />
kirkens grund. At urmager<strong>for</strong>retningen ofte kan fremvise adskillige fugt<br />
pletter på væggen op mod kirkemuren, må være vejrgudernes hævnakt<br />
som tak <strong>for</strong> sidst.«<br />
Sket er sket - tilgængelige <strong>for</strong> en direkte beskrivelse er kun syd<br />
og østsiden.<br />
Den gotiske sydside<br />
Den 22 meter lange og godt 11 meter brede bygning består af et hovedskib<br />
mod syd og et lavere sideskib mod nord. Hovedskibet har sadeltag<br />
i rødt tegl, medens sideskibet har et halvtag, der er afvalmet mod gaden.<br />
Den sydlige langside repræsenterer bygningens ældste ydre. Murværket<br />
er opført af gullige teglsten med enkelte røde sten imellem. Stenene<br />
er såkaldte munkesten, der er en del større end vor tids normale stan<br />
dardmursten.<br />
Hvis man tager sig god tid, vil man i sydmuren, især i de midterste<br />
to fag, Jå øje på en række tegn i <strong>for</strong>m af kors, stjerner, bogstaver og<br />
lignende i stenene. De kunne ligne teglstrygermærker, altså mærker,<br />
der er sat i det våde ler, inden stenene blev brændt. Men de sidder<br />
påfaldende koncentreret i nogle få skifter i ca. en meters højde, og <strong>for</strong><br />
et enkelts vedkommende strækker en korsarm sig over to sten - fra<br />
løber til binder. Skulle man i stedet <strong>for</strong> teglstrygermærker <strong>for</strong>estille sig,<br />
at byggemandskabet har siddet på stilladset en eftermiddag i solskin<br />
19