Læs mere her

fysio.dk

Læs mere her

TEMA

5

GodE råd

Sådan arbejder

I med socialt

ansvar

INTErvIEw

Corporate Social Responsibility

Social ansvarlighed

betaler sig

26

Slut med forfrosne

håndværkere 4

24

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen

Ingen løftede

pegefingre 38

MAGASINET

NR. 2 · 2012

Gamle støvsugere

belaster indeklimaet 42

Holdbart helbred

på bagagebåndet 44


Tema: Corporate Social Responsibility

Social ansvarlighed

betaler sig

Tekst: Anders C. Østerby

Foto: Søren Svendsen

24 Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012

Virksomhedernes sociale ansvarlighed – CSR – kan have

stor indvirkning på arbejdsmiljøet. Det skaber engagerede, stolte

og tilfredse medarbejdere – og det kan ses på bundlinjen.

det kan betale sig at være en socialt

ansvarlig virksomhed. Hvis man

arbejder strategisk og systematisk med

CSR, Corporate Social Responsibility, kan

man ikke alene få gladere, sundere, mere

loyale og tilfredse medarbejdere. Det kan

rent faktisk også ses på bundlinjen; med-

arbejderne får færre sygedage, de bliver

mere effektive og yder gerne en ekstra

indsats.

En af dem, der tegner det billede, er

Maarten van Engeland, direktør i ISS

og formand for Virksomhedsforum for

1

Socialt Ansvar og for CSR-Fonden. Han


Fakta om CSR

CSR defineres af EU som

”virksomhedernes ansvar

for deres indvirkning på

samfundet”, og det dækker

over, at virksomheder

handler globalt og samfundsmæssigt

ansvarligt for

eksempel ved at tage hensyn

til menneskerettigheder,

sociale vilkår, arbejdsforhold,

miljø, klima etc. CSRinitiativer

er kendetegnet

ved, at virksomheden går

længere for det sociale

ansvar, end den er pålagt

ved lov.

Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012

25


Tema: Corporate Social Responsibility

2

har netop i samarbejde med en sociolog

undersøgt, hvad det betyder for arbejdsmiljøet

at arbejde med CSR i virksomheden.

– Vores undersøgelse viser, at der er

større arbejdsglæde og medarbejdertilfredshed

i de team, hvor der er en høj grad

af mangfoldighed og familiefølelse. Man

giver hinanden en hånd og gør en ekstra

indsats for, at man lykkes som team, fortæller

Maarten van Engeland.

I ISS er en af de overordnede holdninger,

at sygdom er et fælles ansvar, og at

arbejdspladsen skal være aktiv omkring

at få en sygemeldt medarbejder tilbage på

arbejde. Den tilgang betyder ifølge direktøren,

at medarbejderne i de enkelte team

føler sig mere ansvarlige over for hinanden.

Hvis en teamkollega er syg, dækker

man for eksempel ind. Man udviser

omsorg og interesserer sig for hinandens

hverdag, viser undersøgelsen.

– Men det giver også bedre resultater.

Medarbejderne yder en bedre service, der

er færre omkostninger til spild og sygefravær

og fejl og mangler. Det viser sig

5 gode CSR-råd til lederen

1. Din CSR-indsats skal starte fra toppen. Den skal være forankret i topledelsen,

og der skal være hjerte bag. Ellers vil dine medarbejdere opdage, at det er

falsk.

2. Udtryk din CSR-strategi i klar og tydelig kommunikation til medarbejderne.

3. Følg op med initiativer, der understøtter strategien. Har du sagt, at du vil

ansætte flere medarbejdere i alderen 55-65 år, så gør det. Vis med dine handlinger,

at du mener det, ellers bliver det hult.

4. Sæt ord på, hvorfor du gør det.

5. Gør noget inden for CSR, fordi du vil det, ikke fordi det er et modefænomen.

Det giver troværdighed.

Kilde: Maarten van Engeland, ISS.

CSR i ISS:

• Mangfoldighed. Et center for mangfoldighed skal sikre, at alle – også de

mere end 4.000 nydanske ansatte fra over 130 lande – har mulighed for at

gøre karriere.

• Jobudvikling. Virksomheden har gennemført flere projekter, der sætter fokus

på at hjælpe mennesker med funktionsnedsættelse, indvandrerkvinder og

traumatiserede ind på arbejdsmarkedet.

• Trivsel. ISS har fra 2007 til 2009 øget antallet af uddannelsesdage fra 1.824

til 19.400 om året.

Kilde: ISS.

26 Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012

direkte på bundlinjen, pointerer Maarten

van Engeland.

CSr virker positivt

CSR kan defineres som den frivillige indsats,

der gøres ud over det, man er forpligtet

til gennem love og reguleringer.

Mange initiativer, der er relaterede til

arbejdsmiljøet – for eksempel et sundhedstjek

eller tilbud om gratis motion i

arbejdstiden – kan have en direkte positiv

effekt på arbejdsmiljøet. Men også

andre typer CSR-aktiviteter kan indirekte

påvirke arbejdsmiljøet.

– Vores medarbejdere fik den idé at

donere 10 pct. af vores julegavebudget

til Røde Kors, og de 120.000 kr. gik til en

sommerlejr for dem, der ikke havde råd

til ferie. Lejren var drevet af frivillige

ISS’ere, og det var en fantastisk følelse at

se så mange mennesker være taknemmelige.

Det gør vores medarbejdere stolte,

siger Maarten van Engeland.

Han bakkes op af Lise Granerud, som

er forsker ved Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø (NFA). Hun har

forsket i, hvordan CSR kan bruges som

redskab til at forbedre arbejdsmiljøet,

og hun mener, at det kan have en afsmittende

positiv effekt at arbejde med CSR.

– Deciderede arbejdsmiljøaktiviteter

kan have en både direkte og indirekte

effekt. Et sundhedstjek kan for eksempel

påvirke sundhedstilstanden, men det kan

også give medarbejderne en følelse af, at

der bliver taget hånd om dem, siger Lise

Granerud.

Men CSR er en bred palet af aktiviteter

for eksempel inden for miljø, og de spiller

ikke altid sammen med arbejdsmiljøet

på en positiv måde. Hvis medarbejderne

ikke bliver taget med på råd og føler, de

får trukket noget ned over hovedet, kan

virksomhedens fine CSR-hensigter ende

med at blive en ekstra stressfaktor i en i

forvejen travl hverdag.

– Der kan være en række indsatser,

som medarbejderne kan føle er irriterende,

belastende eller ekstra arbejde. Så

det kan også have en stor afledt negativ

indflydelse, forklarer Lise Granerud.

Mange kan se fordelen

CSR har på få år bredt sig fra at være

noget, som især de fremmeste erhvervsledere

og handelshøjskolefolk beskæftiger

sig med, til at være allemandseje. Også

arbejdsgiverorganisationer har afdelinger,

der beskæftiger sig med forskellige

aspekter af CSR-området.

I Dansk Industri (DI) oplever arbejdsmiljøkonsulent

Jan Lorentzen, at mange

af DI’s 10.000 medlemmer gerne vil yde en

indsats for et godt arbejdsmiljø, der ligger

ud over lovgivningskravene.

– En høj grad af social ansvarlighed er

både vigtig for medarbejdernes trivsel og

virksomhedens kerneopgave. I det hele

taget har virksomhederne en selvstændig

interesse i at fremstå som ansvarlige både

over for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere,

siger han.

Jan Lorentzen mener, det betaler sig

for virksomhederne at investere i at være

en socialt ansvarlig arbejdsplads og gøre

noget ekstra for arbejdsmiljøet.

– Det kommer dem til gode på mange

måder. Blandt andet kan social ansvarlig-


hed bidrage til fastholdelse og tiltrækning

af medarbejdere, ligesom det kan være

netop det, der gør, at virksomheden vinder

en udbudsrunde, siger han.

CSr er ikke en sidevogn

Hvis en virksomhed beslutter at gå ind i et

mere strategisk og målrettet arbejde med

CSR, kan det placeres i både samarbejdsorganisationen,arbejdsmiljøorganisationen,

HR og kommunikation eller e gent-

li ge CSR-afdelinger, som mange større

virksomheder har i dag.

Men det væsentlige er, ifølge Mads

Øvlisen, formand for Rådet for Samfunds-

ansvar, at arbejdet med CSR forankres i

ledelsen.

– Ledelsen skal opfatte CSR som vigtigt

for virksomhedens overlevelse og udvikling.

Ledelsen skal satse på det og skubbe

på, for at medarbejderne får forpligtelse

og mandat til at arbejde med det. Hvor det

ligger i organisationen, er underordnet,

men det skal ejes af alle i de yderste ringe

af organisationen.

Jan Lorentzen, DI, supplerer:

– CSR er mange ting, så man skal sørge

for, at der er samarbejde på tværs i virksomheden.

CSR er ikke et sideprojekt. Vi

skal væk fra sidevognstænkningen og i

stedet have en bred dialog mellem de forskellige

instanser, der arbejder med det.

Det kan sikre en udvikling og en strategisk

forankring af beslutningerne, siger

Jan Lorentzen. 3

Tekst: Anders C. Østerby Foto: Søren Svendsen

De gode

initiativer

smitter

CSR-relaterede aktiviteter i mindre

virksomheder kan styrke arbejdsmiljøet.

Blandt andet frivilligheden og muligheden

for at tilpasse sin indsats gør, at de mindre

virksomheder er motiverede for at gøre

noget ekstra for arbejdsmiljøet.

Mange aspekter af arbejdsmiljøet er reguleret ved love

og regulativer. Men en hel del bløde områder kan med

fordel styrkes ved hjælp af CSR-begrebet i små og mellemstore

virksomheder. Det viser et forskningsprojekt fra Copenhagen

Business School (CBS) og Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø (NFA).

I projektet undersøgte forskerne, hvordan CSR-indsatsen i

24 mindre virksomheder påvirkede arbejdsmiljøet. Konklusionen

er, at de fleste aktiviteter påvirker arbejdsmiljøet i en vis

udstrækning.

– Som ansvarlig virksomhed gør man jo meget for sine medarbejdere,

og det er oplagt at arbejde mere med CSR. Hvis medarbejderne

inddrages, kan CSR-relaterede aktiviteter have en

positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Også hvis det er støtte til

grøn energi og vindmøller, siger Lise Granerud, forsker ved NFA

og den ene af forskerne bag projektet.

En af definitionerne på CSR-aktiviteter inden for arbejdsmiljø

er, at det er en indsats, der ligger ud over de lovregulerede ”røg,

støj og møg-områder”. Og netop frivillighedselementet skaber

motivation hos de små virksomheder, fordi indsatsen i højere

grad kan tilpasses de individuelle behov end den traditionelle

arbejdsmiljøregulering.

– Det er flødeskum til arbejdsmiljøet. Det er en anden måde at

arbejde med arbejdsmiljø på, fordi det sker af egen motivation og

drivkraft, siger Dorte Boesby Dahl. Hun er ph.d.-studerende og

en anden af forskerne bag projektet.

Pral af din indsats

Ifølge Dorte Boesby Dahl er der et potentiale i mindre virksomheder

for at forbedre arbejdsmiljøet gennem CSR.

– Vi skal ikke forvente, at de laver store, forkromede CSR-planer.

Det har de ikke ressourcer til, og generelt er ordet strategi

grænseoverskridende, fordi de har for travlt i hverdagen til at

lægge langsigtede strategier. Derfor foregår det ofte uformelt og

ad hoc, siger hun.

1

Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012 27


Tema: Corporate Social Responsibility

2

2

Dorte Boesby Dahl anbefaler, at

virksomhederne som minimum bliver

bevidste om, hvad de gør i forvejen, og

kommunikerer det udadtil. Måske har de

en frugt- eller motionsordning eller en

diætist tilknyttet. For selv om mange helst

ikke praler af deres CSR-aktiviteter, kan

det have en positiv virkning at fortælle

om det.

– Det er attraktivt for kunderne. For

eksempel er en kommune interesseret i

at handle med en virksomhed, der har et

godt arbejdsmiljø. Og hos medarbejderne

kan der opstå en gejst eller stolthed over

at tilhøre en virksomhed, der gør noget

ekstra, siger hun og suppleres af Lise Granerud:

– Det, at kunderne stiller krav til CSR,

kan være med til at få de små og mellemstore

virksomheder til at interessere sig

mere for det og blive mere systematiske.

Mange små virksomheder gør allerede

meget ekstra for arbejdsmiljøet, men de

kan blive mere systematiske og synlige.

Mit budskab er: Gør meget, bliv mere

systematiske og mere synlige. Så har vi en

forventning om, at det også smitter af på

arbejdsmiljøet. 3

Nyt værktøj

Et større forskningsprojekt om

CSR er i gang i øjeblikket, og i den

forbindelse bliver der udviklet et

online værktøj målrettet små og

mellemstore virksomheder.

Værktøjet skal efter hensigten

blandt andet hjælpe virksomhederne

til at blive mere bevidste om,

hvad de allerede gør, blive mere

systematiske i deres CSR-indsats og

bruge det mere aktivt over for deres

kunder.

Værktøjet, som er ved at blive

afprøvet netop nu, skal også kunne

klæde virksomhederne på til fremtiden,

for det er forskernes forventning,

at der vil blive stillet større

krav til afrapportering af, hvordan

de driver deres virksomhed.

Kilde: Lise Granerud, NFA.

28 Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012

Tekst: Anders C. Østerby Foto: Søren Svendsen

Grundfos’

anden

bundlinje

Pumpeproducenten Grundfos er en

pionér på CSR-området og har arbejdet

med social ansvarlighed længe inden,

det blev moderne på ledelsesgangene.

de gjorde det, længe før social ansvarlighed kom på handelshøjskoleskemaet

og fik den fine betegnelse Corporate

Social Responsibility, CSR. Siden grundlæggelsen i 1945 har

pumpegiganten Grundfos i Bjerringbro taget stor del i lokalsamfundet

og handlet ud fra en social ansvarlighed. Det kastede i

2011 en pris som Årets Arbejdsplads af sig og to priser uddelt af

CSR Fonden.

I dag har virksomheden for alvor taget betegnelsen CSR til

sig. Mogens Lindhard har for eksempel fået den internationalt

klingende titel CSR Manager, og han fortæller, at social ansvarlighed

er en del af Grundfos’ værdigrundlag.

– Det er en selvfølge. For det første føler vi, at vi skal være

ansvarlige. For det andet får vi meget igen ved at opføre os

ordentligt, blandt andet tilfredse medarbejdere, der trives.

Som stor virksomhed i et lille lokalsamfund har Grundfos en

særlig forpligtelse til at hjælpe, mener Mogens Lindhard.


På Grundfos i Bjerringbro betragtes social ansvarlighed som en selvfølge og er en del af virksomhedens værdigrundlag.

– Vores grundlægger (Poul Due Jensen, red.) sagde: ”Uanset

hvem du er, har du noget, vi i fællesskab kan drage nytte

af.” Om ikke andet kunne man feje i produktionen. I 1968 blev

der oprettet et beskyttet værksted i samarbejde med åndssvageforsorgen,

hvor medarbejdere blev ansat på særlige vilkår,

så det er noget, vi altid har gjort. Man tænker ikke over det i

det daglige, men det giver en god fornemmelse, at der er plads

til alle, forklarer Mogens Lindhard.

Mere bevidste om effekten

Mogens Lindhard ser CSR som den overordnede paraply, hvor

blandt andet bæredygtighed og social ansvarlighed hører til,

deriblandt også ansvarlighed over for medarbejderne.

– Vi gør meget for medarbejderne og forsøger hele tiden

at blive bedre. Vi kommer snart med en ny sundhedsstrategi,

hvor sundhed og trivsel er mere i fokus. At medarbejderne

ikke kommer til skade, at de får uddannelse, at de har den rigtige

balance mellem de aktiviteter, de har i deres liv, at de ved noget

om sund kost og motion. Det giver stolte og loyale medarbejdere.

Og det giver et godt image, som viser sig på den anden bundlinje.

Det er svært at gøre op i penge, men for eksempel får vi rigtig

mange uopfordrede ansøgninger, så vi skal ikke bruge så mange

ressourcer på at rekruttere, siger han.

Ifølge Mogens Lindhard arbejder Grundfos meget mere strategisk

og systematisk med CSR end tidligere. Ledelsen er blevet

mere bevidst om effekten og gør mere ud af at fortælle om sin

indsats end tidligere.

– Virksomhedens samfundsansvar skal tænkes ind i forretningens

strategi. Det skal give mening i forhold til forretningen,

og vi forsøger da at differentiere os fra vores konkurrenter på

den måde. Det er naturligt, siger Mogens Lindhard. 3

4 bud på CSR i Grundfos

1. Grundfos sætter penge af til uddannelse af medarbejderne, så den

enkelte altid er udrustet med værdifuld viden.

2. Grundfos har partnerskabsaftaler med fem kommuner, som dækker 85

pct. af Grundfos’ medarbejdere. Samarbejdet omhandler afklaring af

borgere på passiv forsørgelse.

3. Grundfos fastholder 87 pct. af alle langtidssyge medarbejdere.

4. Grundfos vil arbejde mere med sund kost og med at informere om, hvor

vigtigt det er at holde sig i form, så man bedre kan holde til sit arbejde.

Kilde: CSr Manager Mogens Lindhard, Grundfos.

Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012 29


Tema: Corporate Social Responsibility

30 Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012


Spreder glæde i IKEA

Tekst: Anders C. Østerby Foto: Søren Svendsen

IKEA Odense har ansat tre udviklingshæmmede

i job med løntilskud. En af dem er Trine

Nielsen, som ud over selv at udvikle sig

fagligt og socialt er med til at skabe glæde

og motivation blandt sine kolleger.

Trine Nielsen er 26 år og udviklingshæmmet. Det sidste år

har hun trods sit handicap arbejdet i IKEAs store varehus i

Odense. Først seks måneder i praktik og det sidste halve år i job

med løntilskud.

Hun arbejder i serviceafdelingen og i Småland, som er et

legeland, hvor børnene kan hygge sig, mens forældrene kigger

på møbler. Trine Nielsen sørger for, at der er papir og blyanter til

børnene, hun vasker tøjdyr og sørger for, at der ikke ligger noget

og flyder eller er i stykker.

– Jeg har gode øjne til at se, om noget er i stykker. Så afleverer

jeg det til dem, der skal reparere det, og siger ”det her er

ødelagt”, siger Trine Nielsen, som også afløser for sine kolleger i

selve legelandet.

IKEA Odense har ansat Trine Nielsen gennem et samarbejde

med Odense Værkstederne, som er et tilbud i Odense Kommune

til voksne mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Her udvikler de udviklingshæmmede blandt andet deres 1

Odense Værkstederne

• Er et dagbeskæftigelsestilbud til voksne med fysiske

og psykiske funktionsnedsættelser, som arbejder med

at udvikle de handicappedes kompetencer, så de forbedrer

deres chancer for at kunne fungere i et skånejob

på det ordinære arbejdsmarked.

• Har i øjeblikket 60 personer ude i job.

• Det koster virksomheden 40-45 kr. i timen at ansætte

en medarbejder fra Odense Værkstederne i et skånejob,

fordi vedkommendes forsørgelsesgrundlag er en førtidspension.

Der ydes tilskud til lønnen på ca. 20 kr. i

timen.

Kilde: odense værkstederne.

Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012

31


– Vi skal også være mangfoldige. Vi

skal afspejle samfundet og vores kunder,

og Trine Nielsen er også en af vores kunder,

siger Mette Andersen og tilføjer, at

arbejdspladsen får meget igen, fordi de

ansatte fra Odense Værkstederne spreder

arbejdsglæde og begejstring.

– De går rundt med store smil og er

meget engagerede i deres job. Det smitter.

Og deres kolleger lærer noget og udvikler

sig ved at arbejde sammen med dem. De

bliver mere tolerante og lærer noget om

samarbejde, siger Mette Andersen.

Koster meget tid

En af Trines teamkolleger, Birthe Lydal

Nielsen, føler sig stolt af at arbejde i en

rummelig virksomhed.

– Det betyder meget, at alle får en

chance, og at der er plads til forskellighed.

Det gør mig glad. Jeg har selv oplevet

at komme hertil som praktikant, og den

måde, huset er på, gør, at man føler sig

velkommen. Det giver motivation, siger

hun.

Martina Halama har som leder gjort

meget for at være nærværende og til stede

for at hjælpe Trine Nielsen på plads.

– Hvis man vælger at gøre det, skal

man prioritere tiden til det. Hvis hun er

ked af det, skal jeg tage tiden til at tage

hånd om hende. Ellers kan det ikke fungere,

slår hun fast og bakkes op af Ole

Lundager Jensen, som mener, det netop

er altafgørende, at virksomheden prioriterer

den udviklingshæmmede og tager

sig tid til at hjælpe ham eller hende især i

starten.

– Jeg kan snakke med alle om Trine

Nielsen, fordi alle kender hende og ved,

hvordan hun har det. Det er ikke kun hendes

kontaktperson, der kender hende. Når

IKEA siger ja, tager de det alvorligt. Det

koster ikke meget i løn, men det koster i

tid, og det har de virkelig investeret. Jeg

tror, det er derfor, det er lykkedes så godt

1

at integrere Trine Nielsen. 3

Opdater dit

arbejdsmiljøarbejde

Fakta om arbejdsmiljø ® 2012

er opdateret med

● Hvem har hvilket ansvar for

arbejdsmiljøet

● Nye muligheder for at organisere

arbejdsmiljøarbejdet

● Ledelsens (arbejdsgiverens) opgaver

● Årlig drøftelse af arbejdsmiljøet

● Arbejdsmiljøgruppens operationelle

metoder

● Samarbejde og påvirkning af holdninger

Køb bogen på

Revideret

udgave

med flere

nyheder

Du kan læse mere om bogens indhold på

www.arbejdsmiljoeforlaget.dk

www.arbejdsmiljøbutikken.dk

Bogen koster kr. 210,- inkl. moms, men uden forsendelse

Bredgade 45 B, 1260 København K, telefon 33 11 30 17

E-mail: info@arbejdsmiljoeforlaget.dk

Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012

33


Tema: Corporate Social Responsibility

M ads

Øvlisen forklarer, at de virk-

somheder, heriblandt en del dan-

ske, der benytter sig af leverandører i

eksempelvis tredjeverdenslande, gennem

årene har fået bedre muligheder for at

påvirke arbejdsmiljøet hos underleverandørerne.

– Tidligere forlod virksomheden bare

leverandøren, hvis der var problemer. I

dag har man en forpligtelse til at sætte

leverandøren i gang med initiativer, der

forbedrer arbejdsmiljøet. Det er kun, hvis

der er tale om grove krænkelser, at man

kan trække sig, siger Mads Øvlisen og forklarer,

at de lokale virksomheder dermed

får viden om og uddannelse i arbejdsmiljø.

– De er i mange situationer ikke vant

til at tænke i værdiskabelse på den måde.

Men de finder ud af, at når de investerer

i bedre forhold og uddannelse af deres

medarbejdere, så kan det højne deres produkts

værdi. Også fordi kunderne tit er

villige til at betale mere for produktet.

værdien af et menneske

Det kan være en stor udfordring for små

og mellemstore virksomheder at tjekke

34 Magasinet Arbejdsmiljø 2/2012

af arbejdsmiljø

Danske virksomheder har i dag en stor forpligtelse

til at sørge for, at deres underleverandører i specielt

tredjeverdenslande overholder vedtagne standarder

for arbejdsmiljø og menneskerettigheder.

forholdene hos deres underleverandører.

Derfor er det i nogle tilfælde brancheorganisationer,

der tager sig af at inspicere og

validere arbejdsforholdene under fremmede

himmelstrøg.

Blandt andre har Håndværksrådet sat

CSR på dagsordenen i en global kontekst.

– I Danmark passer vi godt på vores

medarbejdere. I udviklingslandene værdsætter

virksomhederne sjældent værdien

af deres medarbejdere. Vi rådgiver og

træner de lokale til at forstå værdien af

et menneske og til at tage vare på den

enkelte ved at undgå skader ved for

eksempel monotont arbejde. Men det er

en lang proces, indrømmer Henning Høy

Nygaard, der er udviklingschef i Håndværksrådet.

Et eksempel på Håndværksrådets

arbejde er et projekt, som skal opgradere

kenyanske virksomheder inden for CSR

i samarbejde med deres danske forretningspartnere.

Projektet involverer ni

danske og ni kenyanske virksomheder.

– Jeg oplever, at de danske virksomheder

gerne vil tage den dagsorden med ud.

Tit ved de bare ikke hvordan, siger Henning

Høy Nygaard. 3

Tekst: Anders C. Østerby Foto: Søren Svendsen Eksport

Global Compact

Global Compact er et FN-initiativ, der

opstiller ti generelle

principper for virksomheders arbejde med

samfundsansvar.

1. Virksomheden bør støtte og respektere

beskyttelsen af internationalt erklærede

menneskerettigheder.

2. Virksomheden bør sikre, at den ikke

medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.

3. Virksomheden bør opretholde

forenings friheden og effektivt anerkende

retten til kollektiv forhandling.

4. Virksomheden bør støtte udryddelsen af

alle former for tvangsarbejde.

5. Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse

af børnearbejde.

6. Virksomheden bør afskaffe diskrimination

i relation til arbejds- og ansættelsesforhold.

7. Virksomheden bør støtte en

forsigtigheds tilgang

til miljømæssige udfordringer.

8. Virksomheden bør tage initiativ til at

fremme større miljømæssig ansvarlighed.

9. Virksomheden bør opfordre til udvikling

og spredning af miljøvenlige teknologier.

10. Virksomheden bør modarbejde alle former

for korruption, herunder afpresning

og bestikkelse.

6.000 virksomheder i 135 lande og heriblandt

244 danske virksomheder og organisationer

har tilsluttet sig FN’s Global

Compact.

Kilde: samfundsansvar.dk og unglobalcompact.org

More magazines by this user
Similar magazines