udspil

fysio.dk

udspil

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling

af hjerneskaderehabilitering i

det nære sundhedsvæsen – Nye veje til

bedre sammenhæng og kvalitet for

borgeren


1. Indledning

Kommunerne overtog med reformen i 2007 ansvaret for rehabilitering af

mennesker med hjerneskade efter udskrivning. Kommunerne medfinansierer

desuden den specialiserede ambulante genoptræning, som sygehusene

står for. Intentionen hermed var at give kommunerne et større ansvar for

genoptræning og rehabilitering af hjerneskade for at sikre en bedre sammenhæng,

nære tilbud og fokus på opgaven.

Der er rigtigt mange gode tiltag i gang i kommunerne for at understøtte

indsatsen og udnytte de muligheder, som kommunerne har fået med reformen.

Med to nye forløbsprogrammer om hjerneskaderehabilitering og lidt

over fire år efter reformen er det tid til at gøre status og pege på nogle områder,

som kommunerne bør rette fokus mod de kommende år.

Opmærksomhedspapiret er KL’s bud på, hvad det er for særlige områder,

som kommunerne skal være opmærksomme på i relation til borgere med

hjerneskade. Papiret er rettet mod social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektører

og faglige medarbejdere på området og tager afsæt i det forløbsprogram,

som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort i juni 2011 og som regioner

og kommuner nu skal til at omsætte til handling i regi af sundhedsaftalerne.

De anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen kommer med i forløbsprogrammerne

er alle nogle, som de fleste kommuner mere eller mindre arbejder

med.

2. Fakta

Antal indlæggelser

Voksne med hjerneskade Ca. 20.000

Børn/unge med hjerneskade Ca. 1.500

Ca. 20.000 voksne og 1.500 børn indlægges ifølge Sundhedsstyrelsen med

en hjerneskade eller apopleksi om året.

Hvor der er sket et fald i antallet af personer som indlægges med apopleksi

på 25 % siden 2000 fra 14.173 til 10.731 personer, er der sket en stigning i

antallet af personer med anden erhvervet hjerneskade. Antallet af voksne

med anden erhvervet hjerneskade er steget fra 6.504 til 8.812 fra 2000 til

2010, eller med 35 %.

2


Børn/unge med

hjerneskade

Voksne med hjerneskade

Antal som skønnes at

have behov for rehabilitering

efter udskrivning

2010

125-375

18.000

Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 18.000 voksne i 2010 havde behov for

rehabilitering og imellem 125-375 børn i fase III ((Rehabilitering efter udskrivelse).

Tallene er behæftet med en stor usikkerhed (Sundhedsstyrelsen,

2011). Personer med erhvervet hjerneskade kan have meget forskelligt rehabiliteringsbehov

afhængigt af kompleksitet og hvornår i livet hjerneskaden

opstår. Fra MTV’en om hjerneskaderehabilitering ved vi, at koordinerende

organisering af rehabiliteringsindsatsen har positiv betydning for den

fremtidige funktionsevne.

Antallet af hjerneskadede med rehabiliteringsbehov er så stort, at alle kommuner

hvert år vil skulle yde hjerneskaderehabilitering. Størsteparten vil

være ældre borgere med apopleksi, men knap en tredjedel vil være borgere i

den erhvervsaktive alder med hjerneskade eller apopleksi. Et fåtal vil være

børn og unge med erhvervet hjerneskade.

Opmærksomhedspunkter:

- At kommunen identificerer borgere med erhvervet hjerneskade uanset

i hvilken forvaltning i kommunen henvendelsen sker.

- At kommunen er opmærksom på, at der kan være skjulte følger efter

en hjerneskade, som først viser sig senere i forløbet.

- At kommunen er specielt opmærksom på de få børn og unge med

erhvervet hjerneskade. De har ofte vanskeligheder, der kræver en

særlig indsats, og nogle følger viser sig først i undervisnings/udviklingsforløbet

længe efter skaden opståen.

3. Samarbejde med sygehuset i forbindelse med og efter

udskrivning

Sundhedsaftalen og de forløbsprogrammer, som nu skal indarbejdes i sundhedsaftalerne,

og det regionale og lokale samarbejde mellem sygehus, kommune

og almen praksis, er vigtige redskaber til at skabe kvalificerede, sammenhængende

forløb. Det er ofte meget givtigt med et udskrivningsmøde,

hvor sygehus, kommune og evt. praktiserende læge drøfter borgerens funk-

3


tionsniveau, behov for indsats og muligheder. Det er her vigtigt, at der i

forbindelse med udskrivningen er en velbeskrevet genoptræningsplan og

andre relevante papirer. Ikke alle borgere har en genoptræningsplan med

sig, og ofte er genoptræningsplanen ikke dækkende nok. Der mangler oplysninger

fra speciallæge, neurolog, neuropsykolog, logopæd, specialundersøgelser

mv. Som det er i dag, tager genoptræningsplanen primært stilling til

fysisk indsats (genoptræning). Genoptræningsplanen kan derfor ikke alene

anvendes som rehabiliteringsplan.

For at sikre overgangen fra hospital til kommune, herunder kommunens

mulighed for at udarbejde realistiske og målbare rehabiliteringsplaner, er der

brug for et udførligt udskrivningsnotat fra den enkelte afdeling. I forbindelse

med kommunens rådgivning fra hospitalet, er det særligt den neuropsykologiske

vurdering, der er brug for.

Opmærksomhedspunkter:

- At sikre at kommunen bliver tidligt inddraget og får relevante oplysninger,

herunder at der er sket en fyldestgørende fysisk og psykisk/kognitiv

udredning, og at der foreligger en fyldestgørende genoptræningsplan

- At der i komplekse sager afholdes et udskrivningsmøde

- At kommunen har mulighed for at søge rådgivning hos sygehuset,

hvis der skulle opstå behov herfor i forløbet

- At sikre at der bliver fulgt op på samarbejdet i de løbende møder i

samordningsudvalgene/klyngerne, så de ting, som ikke virker godt

nok i samarbejdet, bliver justeret.

4. Udredning, visitation og koordinering

Udredning

Hjerneskadesager er ofte komplekse sager, hvor det er særligt vigtigt, at der

er et godt afsæt for kommunens valg af hvilken indsats, der skal til. En vurdering

af borgere med hjerneskade bør ifølge forløbsprogrammerne være

baseret på en samlet, interdisciplinær vurdering af personens funktionsevne,

sociale faktorer og livssituation i øvrigt. Derfor bør kommunen ved overdragelse

af sagen til kommunal genoptræning og rehabilitering løbende forholde

sig til, om man har tilstrækkelige informationer om borgeren og i givet

fald, hvad der er behov for, så kommunen sikrer, at den handler ud fra

den bedste viden.

En udredning skal afdække de ofte komplekse og individuelle kombinationer

af symptomer, som er forbundet med erhvervet hjerneskade. Det omfatter

afdækning af skjulte følger, som kan have afgørende betydning for

vigtige livsområder som bl.a. arbejdsevnen. Ofte er der ikke foretaget en

4


kognitiv udredning fra sygehuset, men kun en screening. I forbindelse med

at en borger skal kunne henvises fra kommune til sygehus, skal man derfor

være opmærksom på at få etableret hensigtsmæssige forretningsgange -

hvem gør hvad og hvordan.

Yderligere udredning kan ske med bistand fra egne fagpersoner med neurofaglig

viden, mellemkommunale/regionale tilbud eller VISO. Det er også

muligt, at borgeren skal henvises til sygehuset til en udredning.

En af anbefalingerne i forløbsprogrammerne er netop, at der bør være en

større fleksibilitet, så borgere med behov lettere kan blive henvist/tilbagevist

til relevant læge/speciallæge/sygehus for ny/nærmere udredning.

Opmærksomhedspunkter:

- At kommunen er opmærksom på, om der ved udskrivning foreligger

en kognitiv udredning og hvis ikke, at det bliver vurderet, om en sådan

bør foretages

- At kommunen ved første kontakt foretager en afdækning af sagen

herunder også for afklaring af, om der er behov for evt. yderligere

screening, og benytter de nødvendige neurofaglige kompetencer i

udredningen

- At kommunen er opmærksom på, at der løbende bliver fulgt op i

komplekse sager, eller sager med en uhensigtsmæssig udvikling

- At kommunen ved arbejdsmarkedsafklaring sikrer, at den bygger på

en aktuel og fyldestgørende neurofaglig udredning.

5. Visitation og koordinering

Det kan være en udfordring, at de indsatser som borgeren har brug for,

f.eks. fysisk genoptræning, arbejdsmarkedsafklaring, hjemmehjælp og talepædagogisk

bistand, ofte bevilges efter forskellige lovgivninger og dermed

varetages af forskellige forvaltninger internt i kommunen.

I praksis betyder det, at kommunens forskellige forvaltninger i samarbejde

med borgeren skal tilrettelægge, hvornår i forløbet f.eks. genoptræning, arbejdsmarkedsafklaring,

logopædisk indsats og støtte i hjemmet skal foregå,

og hvor det skal foregå – dvs. om det kan foregå lokalt, eller det skal købes

eksternt, og i hvilket omfang. I denne proces skal kommunen tage hensyn

til borgerens mål og behov, men også til kommunalreformens hensigt om at

løse opgaverne med høj kvalitet, i nærmiljøet og i tæt samspil med kommunens

øvrige tilbud.

5


Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunerne etablerer en hjerneskadekoordinationsfunktion.

Mange kommuner har allerede etableret en eller anden

form for koordinator og/eller koordinationsfunktion for at sikre en bedre

sammenhæng i de komplekse sager mellem forvaltningerne og de enkelte

indsatser. Det kan dog også dreje sig om den eksterne koordinering. Nogle

kommuner vælger en teamorganisering eller kobler et team på, som mødes

for at planlægge de enkelte sager. Erfaringen fra bl.a. Egedal, Allerød og

Tønder er, at der ligger en stor gevinst i at sikre koordinering på tværs af

kommunen.

Et væsentligt omdrejningspunkt for en intern koordination og sammenhæng

er, at der udarbejdes en handle/rehabiliteringsplan med fælles mål, som

løbende vurderes og justeres. Hermed sikres fremdrift og sammenhæng

mellem de ofte flere indsatser, der kan foregå samtidigt.

Opmærksomhedspunkter:

- At der foreligger visitationsretningslinjer for rehabilitering af borgere

med hjerneskade, som fremgår af kommunens hjemmeside og

evt. en beskrivelse af de hjerneskadetilbud/ekspertise, som kommunen

råder over eller samarbejder med

- At kommunen sikrer, at der er en bred faglig viden om hjerneskade

til stede hos de relevante aktører i kommunen

- At kommunen sikrer, at hjerneskadekoordinatoren/funktionen har

både relevant organisatorisk, lovgivningsmæssig og neurofaglig viden,

som løbende opdateres

- At kommunen sikrer, at en evt. koordinator har handlemuligheder

ift. de forskellige forvaltningsdele

- At der foreligger en samlet plan for rehabiliteringsindsatsen med

fælles mål for indsatsen, som alle de involverede parter kender til,

som revurderes/justeres efter behov

- At den enkelte person med hjerneskade og de pårørende oplever så

få kontaktpersoner som muligt og klarhed over, hvem de skal henvende

sig til

- At de relevante fagpersoner bliver inddraget i koordineringen.

6


6. Genoptræning og rehabilitering af hjerneskade

Kommunerne har oftest egne tilbud inden for genoptræningsområdet, f.eks.

eget genoptræningscenter, som har ergo- og fysioterapeuter ansat med relevante

neurofaglige kompetencer.

Kommunerne har med reformen oprustet ift. genoptræning af bl.a. borgere

med hjerneskade. Kommunerne har udvidet og opkvalificeret deres træningspersonale,

så de har neurofaglig viden.

Gentofte, Lyngby-Taarbæk

og Rudersdal kommuner

indgik i 2007 et samarbejde

for at give borgere over 18

år et fagligt højt kvalificeret

genoptrænings- og rehabiliteringstilbud

bl.a. på hjerneskadeområdet.

Senest har

man opbygget en logopædfunktion,

som sikrer en hurtig

og mere sammenhængende

indsats. Se evt.:

http://www.gentoftekomm

une.dk/tranehaven/traening

-og-rehabilitering/

Flere kommuner har også tilbud eller overtaget tilbud, som på forskellig vis

genoptræner og rehabiliterer borgere med hjerneskade. Nogle af disse tilbud

anvendes af flere kommuner.

76 % af kommuner havde i

2010 oprettet specialrettede

genoptræningstilbud til apopleksipatienter

(TNS Gallup

for Ergoterapeutforeningen).

Flere kommuner har også etableret neuroteams, hvor indsatsen er målrettet

borgere med erhvervet hjerneskade.

Guldborgsund Kommune har oprettet et

neuroteam, som yder støtte til hjerneskadede

borgere i eget hjem. De har en uddannelse

som pædagog eller social- og

sundhedsassistent, og under uddannelse

til neuropædagoger. Ved den fortsatte

genoptræning af borgeren i eget hjem,

foregår dette ofte i et parallelt forløb

mellem rehabiliteringen og neuroteamet.

7


Der vil imidlertid være borgere med erhvervet hjerneskade, som har behov

for én eller flere indsatser, som kommunen ikke kan, eller ønsker at tilbyde i

eget regi som f.eks. talepædagogisk eller neuropsykologisk indsats. Kommunen

vil her gøre brug af eksterne rehabiliterings- og genoptræningstilbud,

som udbyder ydelser som f.eks. hjemmevejledning og neuropsykologisk

indsats til borgere med erhvervet hjerneskade (rehabilitering på avanceret

niveau 1 ).

Ved et fåtal af borgere med erhvervet hjerneskade vil kommunerne gøre

brug af et eksternt, intensivt og specialiseret tilbud. Her er indsatsen organiseret

i et tæt koordineret teambaseret, interdisciplinært samarbejde, den er

gruppebaseret og helhedsorienteret og individuelt målrettet den enkelte

borgers behov (rehabilitering på specialiseret niveau 2 ). Et meget lille antal

hjerneskadede med problemskabende adfærd vil ligeledes have behov for

rehabilitering i dertil specialiserede tilbud. Desuden kræver de meget få

børn og unge med erhvervet hjerneskade særlig opmærksomhed i kommunen

og de har ofte brug for særlige tilbud.

I de tilfælde, hvor kommunen samarbejder med eksterne fagpersoner eller

tilbud om et rehabiliteringsforløb, vil det være væsentligt at sikre koordination

og udbygge samarbejdet, eksempelvis ved at udarbejde en fælles rehabiliteringsplan

i samarbejde med borgeren. Planen skal beskrive borgerens

mål med rehabiliteringsforløbet, hvilke ydelser de forskellige instanser skal

tilbyde, og hvornår de skal tilbydes i forløbet. Desuden bør planen beskrive,

hvordan effekten af forløbet skal evalueres. Det vil sige, om der skal anvendes

særlige undersøgelser eller tests til at belyse effekten. Rehabiliterings-

1 jf forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade 4.2.2

2 Jf. forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade 4.2.2

8


planen er tænkt som et dialogværktøj internt i kommunen og i de tilfælde,

hvor kommunen samarbejder med eksterne parter. 3

Ifølge forløbsprogrammet 4 er det dokumenteret, at effekten af den samlede

indsats hænger sammen med indsatsens organisering i et tæt koordineret

teambaseret, interdisciplinært samarbejde – og med medvirken af relevante

faggrupper på relevante tidspunkter. Faggrupperne planlægger, prioriterer,

revurderer og justerer rehabiliteringsindsatsen i fællesskab og arbejder mod

fælles beskrevne mål - i tæt samarbejde med personen og dennes pårørende.

Interdisciplinært samarbejde forudsætter blandt andet, at der mellem aktørerne

er en fælles forståelsesramme og terminologi samt en koordineret

tidsplan, klar opgavefordeling og effektiv kommunikation. Det er derfor

vigtigt, at der både i kommunens koordineringsfunktion, de kommunale

aktørers og de eksterne aktørers indsats er afsat tidsmæssige ressourcer til

planlægnings- og koordineringsarbejde, som en afgørende del af et godt

rehabiliteringsforløb.

Opmærksomhedspunkter:

- At de involverede faggrupper, jf. Sundhedsstyrelsens forløbsprogram

har behov for neurofaglige kompetencer, som ligger udover

grunduddannelsen. Dette kan ske ved en opkvalificering i form af

efter- og videreuddannelse

- At personalet, jf. Sundhedsstyrelsens forløbsprogram har kompetencer

inden for interdisciplinært samarbejde

- At kommunerne laver aftaler med de eksterne fagpersoner og tilbud

om formålet med indsatsen og at der løbende følges op herpå.

- At der udarbejdes en rehabiliteringsplan

- At der i rehabiliteringsarbejdet sættes målbare mål for rehabiliteringen,

så indsatsen dokumenteres og følges op på også ift. eksterne leverandører

7. Tilbudsvifte herunder planlægning

Sigtet med reformen og de nye muligheder, der er kommet med reformen,

betyder, at kommunerne hensigtsmæssigt løser og vil kunne løse flere genoptrænings-

og rehabiliteringsopgaver selv eller i samarbejde med andre

kommuner i nærområdet. Det skulle gerne føre til, at opgaven bliver løst

bedre ved, at kommunerne hermed kan sammentænke indsatsen. Det drejer

sig fx om sundheds-, social- undervisnings- og jobcenterområdet med den

kommunale rehabilitering. Det giver andre løsningsmodeller, som i høj grad

3 Patientdataloven kan give store kommuner problemer ift. at videregive oplysninger på

tværs af forvaltningen i en fælles rehabiliteringplan

4 Jf. forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade 3.1.3

9


tilgodeser flere sider af det behov, en konkret borger kan have. Det kan

være en kombination af pædagogisk, rehabiliterings- og omsorgs- og plejebehov.

De specialiserede tilbud kan have høj faglighed på ét område, men

kan have svært ved at skabe de samdriftsmuligheder, som en sammentænkning

af kommunale tilbud (herunder de specialiserede) kan give.

I mere komplekse forløb vil kommunen ikke altid kunne varetage (hele)

forløbet selv. Nogle forløb kræver samarbejde med fagpersoner og/eller

specialiserede rehabiliteringstilbud med særlige kompetencer. Se evt. Sundhedsstyrelsens

forløbsprogram på hjerneskadeområdet om graduerede tilbud

i kommunerne. Derfor vil kommunerne også forsat have behov for

specialiserede tilbud, som er fælleskommunale/regionale.

Der vil være forskel på, hvordan den enkelte kommune vælger at løse opgaven.

Det afhænger af om kommunen selv råder over tilbud, eller til en vis

grad, hvordan de ønsker at tilrettelægge indsatsen. Derfor vil kommunerne

trække forskelligt på de enkelte tilbud. Det vigtigste er, at hver enkelt kommune

har gjort op med, hvilken viden de selv har på området og hvilken

viden de har brug for ”udefra” og at de kan argumentere herfor.

Allerød kommune har en aftale med Hjerneskadecenter

BOMI. Allerød Kommune sendte opgaven

ift. genoptræning og rehabilitering af

hjerneskade i udbud og stillede en række krav

om neurofaglighed, kvalitet og koordination.

Både Allerød og Egedal kommuner arbejder ud

fra en model for kompleksitet, som blev udarbejdet

i projektet: ”Rehabilitering i eget hjem”,

hvor begge kommuner deltog. Kommunerne

bruger redskaberne fra projektet ”Koordineret

sagsbehandler”. Læs evt. mere om modeller og

redskaber på:

http://koordinerende.servicestyrelsen.dk. Allerød

Kommune har en række gode erfaringer

med, at organisering af indsatsen skaber bedre

sammenhæng og kvalitet.

Kvalificering af indsatsen i den mere komplekse hjerneskaderehabilitering

(avanceret niveau og specialiseret niveau, jf. Sundhedsstyrelsens gradueringsmodel

i forløbsprogrammet på hjerneskadeområdet) sker i stigende

grad ved, at kommunen inddrager fagspecialister i modsætning til tidligere,

hvor borgeren i højere grad blev henvist til et hjerneskadetilbud. Derfor

skal disse tilbud inkl. hjerneskadecentre også indstille sig på, at de må tilpas-

10


se sig, at kommunerne efterspørger mere fleksible ydelser. Der bør også

være en accept af, at mange kommuner de seneste år selv har tilegnet sig

viden om området og derfor ikke efterspørger samme ydelser.

Her skal rammeaftalerne mellem kommunerne sikre en fornuftig udvikling

og sikring af kompetencer i forhold til de borgere, som har behov for en

specialiseret indsats, som den enkelte kommune ikke kan tilvejebringe alene.

I alle fem regioner indgår senhjerneskadeområdet som et særligt tema i udviklingsstrategien

for 2012. Udviklingsstrategien har som formål at sætte

fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt indeholde en vurdering

af behov for oprettelse af nye tilbud og pladser.

I regi af rammeaftalerne iværksættes analyser, som behandler spørgsmålet

om, hvorfor kommunerne i mindre grad bruger de tidligere amtslige hjerneskadetilbud,

og i sammenhæng hermed hvilke nye mere lokalt baserede tilbud

kommunerne i stedet tilbyder borgere med behov for specialiseret

hjerneskaderehabilitering. I forlængelse heraf er yderligere analysepunkter at

se på effekten af de forskellige tilbud (både kommunale, regionale og private),

samt hvorvidt udviklingen bidrager til at skabe bedre sammenhæng i

indsatsen i borgerens nærmiljø.

Arbejdet i rammeaftaleregi vil have en tæt kobling til arbejdet, som pågår

med at implementere forløbsprogrammerne i tilknytning til sundhedsaftalerne.

Rammeaftalerne for 2012 sætter således rammen for at drøfte, hvordan de

specialiserede tilbud fremover skal udvikle sig, så borgeren sikres relevant

specialiseret rehabilitering, som den enkelte kommune ikke kan tilvejebringe

alene, men med fokus på et tæt samspil med den øvrige indsats, som sker i

borgerens nærmiljø.

Opmærksomhedspunkter:

- At kommunen forholder sig til, hvilken tilbudsvifte den råder over.

- At kommunen råder over graduerede tilbud og har forholdt sig til, at

den har dette spektrum af muligheder og ved til hvad, de enkelte er

bedst, og hvordan tilbud kan sammensættes til en helhedsorienteret

og sammenhængende indsats

- At kommunerne løbende via rammeaftalerne drøfter behov for

kommunale/regionale specialiserede tilbud.

8. Styrket indsats i forhold til kvalitetsudvikling, dokumentation

og forskning

11


Faglige retningslinjer

En af forudsætningerne for, at vi kan få et bedre fagligt afsæt for arbejdet

på hjerneskadeområdet er, at vi får en fælles forståelse for, hvad vi forstår

ved god kvalitet. Af forløbsprogrammerne fra Sundhedsstyrelsen fremgår,

at der bør udarbejdes konkrete faglige retningslinjer og at disse, i den udstrækning

det er relevant, bør være tværfaglige og tværsektorielle. Der er

afsat 4 mio. kr. til, at Sundhedsstyrelsen kan igangsætte dette arbejde. Fagpersoner

og videnskabelige selskaber mv. vil blive inddraget i arbejdet.

Dokumentation og monitorering

Det primære grundlag for kvalitetsudvikling i det enkelte sagsforløb er dokumentation

og monitorering. Det er derfor afgørende at der er et fortsat

fokus på at udvikle mulighederne herfor. Der er ved at blive udviklet flere

tiltag, som skal gøre det lettere at understøtte og dokumentere de enkelte

sagsforløb. Såvel digitalisering af handicap- og udsatte voksenområdet

(DHVU) som Fælles Sprog 3 vil være nogle af de værktøjer, som de kommende

år vil blive udviklet til at kunne forbedre arbejdet med effektmål.

Udvikling af MedComs fælles kronikerplatform vil give forskellige aktører

adgang til samme relevant data.

Fælles Sprog 3

- På tværs af flere professioner/fagligheder

og imellem myndighed

og udfører

- Overblik over borgernes aktuelle

tilstand, opstillede mål/delmål

- Overblik over iværksatte indsatser

og involverede aktører og opnåede

resultater.

DHUV

- Et it understøttet udrednings- og

sagsbehandlingsmetode

- Ledelsesinformation fx indsatser/afgørelser

og målgrupper og

økonomi

- Faglig vurdering/effektmåling

- Gode erfaringen med, at det forbedrer

kvaliteten i sagerne ved

øget fokus på mål og struktur i sagerne.

12


Forløbsprogrammerne siger følgende om monitorering:

- Monitorering kan med fordel tage udgangspunkt i et allerede eksisterende

scoresystem for funktionsevne, idet funktionsevne kan anvendes

som indikator for den faglige kvalitet

- Der bør udvikles indikatorer for den organisatoriske kvalitet fx måling

på hjerneskadekoordinator-funktionen, overgange/samarbejde

mellem sygehusvæsenet og kommunen i rehabiliteringsforløbet

- Overvejes om økonomiske data kan indgå i monitoreringen.

Forskning

En af de store udfordringer, som både MTV’en om hjerneskaderehabilitering

og forløbsprogrammerne kommer ind på, er, at behovet for at understøtte

kommunernes arbejde med dokumentation og for mere viden om den

kommunale genoptræning og rehabilitering.

Af Sundhedsstyrelsens forløbsprogram fremgår, at der er behov for en fortsat

udvikling og forskning på området. Det gælder særligt mere viden om,

hvilke personer, som skal tilbydes de forskellige rehabiliteringsindsatser,

med hvilken intensivitet og varighed samt langtidseffekten af indsatserne.

Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at ledelsen i regioner og kommuner samt

de faglige miljøer prioriterer forskning, udvikling og vidensdeling på området.

I regi af sundhedsaftalerne og samarbejdet herom er regioner og kommuner

i gang med at aftale, hvordan man sikrer forsknings- og udviklingsarbejdet.

Iht. § 184 i sundhedsloven er regionen forpligtet til at sikre forsknings- og

udviklingsarbejde inden for alle sundhedslovens områder og kommunerne

er forpligtet til at medvirke hertil. En af de store udfordringer er at få puljer

og fonde til at interessere sig for den forskning, der foregår på tværs af sektorerne

og i kommunerne. Det drejer sig også om sundhedstjenesteforskning

og særligt organisering og implementering.

Opmærksomhedspunkter:

- Understøtte forskning i samarbejde med regionen.

Region Midt og kommunerne i

regionen har etableret et samarbejde

om forskning omkring

”Folkesund i Midten”, som yder

økonomisk støtte til tværsektorielle

forskningsprojekter. Samarbejdet

finansieres gennem et fast

årligt bidrag på 1 kr. pr. borger.

13

More magazines by this user
Similar magazines