Hent og læs hele bachelorprojektet her (pdf-fil, 574 KB) - Danske ...

er påvist hos laverestående hvirveldyr, og det vil sandsynligvis også snart være muligt at påvise
fotoreaktive proteiner i det menneskelige væv (Enwemeka 1999 citeret i Tunér & Hode 2002).
Mange af de tidligere studier på området har ikke påvist effekt af LLLT. Bjordal & Couppé (1999a)
nævner, at metodisk gode studier, der ikke fandt effekt af behandling med LLLT ved heling af
bløddelsskader, kan skyldes for lav dosering og for få behandlinger.
Men der sker stadig mere forskning på området, og flere studier påviser effekt af LLLT.
Der er påvist effekt af LLLT på følgende diagnoser; artrit, frakturer, karpaltunnel syndrom,
epicondylitis, herpes simplex, low back pain, ødemer m.fl. (Tunér & Hode 2002, s. 118, 126, 135,
141, 147, 152 og 162 ).
Der er lavet få studier på menneskelige achillessener, men der er flere studier på kanin- og rotte-
achillessener. Et studie af Fillipin et al (2005), der omhandler LLLT på en eksperimentel model af
achillessenen, viser, at behandling med GaAs lasere i 14 dage eller derover reducerer histologiske
abnormiteter, kollagen koncentrationen samt oxiditativt stress i achillessenen. Bjordal & Couppé
(1999a) sammenfatter, at LLLT til subakutte/ kroniske tendinitter synes at være dokumenteret i
flere uafhængige kliniske studier af relativ god validitet.
Bjordal & Couppé (2001) konkluderer, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål omkring
LLLT. Især dets rolle i kombination med anden behandling, specielt øvelsesterapi i senens
remodelleringsfase, mangler at blive belyst.
2.2 Achilles tendinopati
Achillessenen, som er opkaldt efter den legendariske kriger og helt fra Homers Illiaden, er den
stærkeste og tykkeste sene i kroppen. Alligevel er achilles tendinopati en hyppig lidelse, især blandt
løbere, men også hos andre idrætsudøvere. Ætiologien bag achilles tendinopati er multifaktoriel, og
der findes både ydre og indre prædisponerende faktorer (Sorosky et al 2004).
Ydre prædisponerende faktorer kan være ændringer i træningsvaner, hurtig progression i
træningsmængde og –intensitet, løb på ujævnt eller hårdt underlag samt uhensigtsmæssig løbestil,
f.eks. løb på forfoden (Silbernagel et al 2001). Indre faktorer som ekscentriske belastninger ved løb
oplagrer store mængder elastisk energi, som bruges til det efterfølgende koncentriske afsæt. Det er
energibesparende for muskelarbejdet, men bliver belastende, hvis løberen progredierer for hurtigt
(Remvig et al 2003, s. 383).
Indre faktorer indebærer også biomekaniske defisit. Et studie af Clement et al (1984, citeret i
Sorosky et al 2004) beskriver 109 løbere med achilles tendinopati. Foruden overbelastning var de
8