Klinisk Kompendium UE

1
Kompendium
Underekstremitet
Af Kim Corfixen

2
Indholdsfortegnelse
Hofte .................................................................................................................................................................. 3
Anatomi & Biomekanik .............................................................................................................................. 3
Undersøgelse ............................................................................................................................................. 6
Ortopædiske test ....................................................................................................................................... 8
MFTP .......................................................................................................................................................... 9
MET .......................................................................................................................................................... 11
Sygdomme & Syndromer ......................................................................................................................... 13
Setups ...................................................................................................................................................... 21
Knæ .................................................................................................................................................................. 22
Anatomi & Biomekanik ............................................................................................................................ 22
Undersøgelse ........................................................................................................................................... 27
Ortopædiske Test .................................................................................................................................... 30
MFTP ........................................................................................................................................................ 35
Tværfiber Massage .................................................................................................................................. 37
Sygdomme & Syndromer ......................................................................................................................... 41
Ankel & Fod ..................................................................................................................................................... 52
Anatomi & Biomekanik ............................................................................................................................ 52
Undersøgelse ........................................................................................................................................... 56
Ortopædiske Test .................................................................................................................................... 60
MFTP ........................................................................................................................................................ 61
Sygdomme & Syndromer ......................................................................................................................... 62
Setups ...................................................................................................................................................... 73
Perifer neurologi UE ........................................................................................................................................ 75

3
Hofte
Anatomi & Biomekanik
Muskel Innervation Udspring Insertion Funktion
Iliacus n. femoralis (L2-L3) Fossa iliaca Trochanter minor Fleksion, lidt
udadrotation
Psoas major rr. anteriores (L2-
L3)
T12-L5 Do Do
Psoas minor Do T12-L1 Eminentia Do
Gluteus maximus n. gluteus inferior
(L5-S2)
Bag linea gluteus
inferior, sacrum og
coccygis
Mellem linea glut.
Ant og post
iliopubica
Tuberositas
glutealis og tr.
Iliotibialis
Ekstension,
udadrot. Abd. Add.
Gluteus medius n. gluteus superoir
Trochantor major Abd, udadrot,
(L4-S1)
indadrot.
Gluteus minimus Do Mellem linea glut.
Inf og ant
Do Abd, indadrot.
Tensor fasciae
latae
Do SIAS Cond. Lat. Tibiae Fleksion, indadrot
Piriformis Plexus sacralis (S1- Kanten af sacrum Trochantor major Udadrotation

4
S2)
Obturatorius int Do Medialfladen af
membrana
Obturatorius ext n. obturatorius (L5-
S2)
obturatoria
Lateralfladen af
membrana
obturatoria
Do Do
Fossa
trochanterica
Gemellus sup Plexus sacralis (L5- Spina ischiadica Overkanten af af Do
S2
obt. Int. Senen
Gemellus inf Do Over tuber Underkanten af af Do
ischiadicum obt. Int. Senen
Quadratus femoris Do Lateralkanten Crista
Do
tuber ischiadicum intertrochanterica
Sartorius n. femoralis (L2-L4) SIAS Pes Anserinus Fleksion og
inadrotation
Rectus femoris n. femoralis (L2-L4) SIAI Lig. Patellae Fleksion
Gracilis n. obturatorius (L2- Ramus inf. På Pes Anserinus Adduktion
L3)
pubis
Pectineus n. femoralis et Pecten ossis pubis Linea pectinea Adduktion &
obturatorius (L2-
L4)
fleksion
Adductor longus n. obturatorius (L2- Forsiden af os Mediale læbe af Adduktion og
L4)
pubis
linea aspera fleksion
Adductor brevis Do Ramus inferior
ossis pubis
Do Do
Adductor magnus n. obturatorius et Forenede rami Do samt
Adduktion, fleksion
tibialis (L2-L5)
tuberculum
adductorium
og ekstension
Biceps femoris n. ischiadicus (L5- Cap.lon.: tuber isc. Caput fibulae Ekstension, add.
S2)
Cap. Brev.: labrum
lat. Linea asp.
Og udadrot.
Semitendinosus n. tibialis (L5-S2) Tuber ischiadicum Pes Anserinus Ekstension, add,
indadrot.
Semimembranosus Do Do Medialsiden af
condylus med.tib.
og bageste kapsel
Ekstension og add.
Ligamenter:
• Lig. Transversus acetabuli
– Klinisk set ubetydelig
• Hofteledskapslen er forstærket af
– Lig. Iliofemorale
• Det stærkeste ligament i kroppen
Do

5
– Lig. Pubofemorale
– Lig. Ichiofemorale
• Kendetegn iforhold til ”normale” ligamenter / forstærkninger
• Betydning
– Fibrene forløber skruet / proneret til deres inseration distalt
– Caput trækkes op i acetabulum under ekstension, og begrænser således denne.
Normal inklinations (hoved til skaft) vinkel er 125⁰
- Coxa Valga > 125⁰
- Coxa Vara < 125⁰
Genus varus. Disponerer til overbelastningsskader i knæets indvendige side.
Genus valgus. Disponerer til overbelastningsskader i knæets udvendige side.
Anteversio colli femoris giver in-toing og disponerer til ledsagende fejlbelastningsskader.

6
Undersøgelse
Palpatoriske ossøse strukturer
Ant (stående):
- SIAS
- spina iliaca
- Tuberculum iliaca
- Trochanter major,
- tuberculum pubicum
Post (liggende på siden):
- SIAS
- Trochanter major
- tuberositas ischiadicum
- sacroiliaca led
Palpatoriske fibrøse strukturer
ROM
- lig. Inguinale
- Bursa trochantor
Fleksion: 0-140 °
Ekstension: 0-15 °
Abduktion: 0-30 °
Adduktion: 0-25 °
Ekstern rotation*: 0-90 °
Intern roation*: 0-70 °
*Ved flekteret hofte
Passiv ROM er større end aktiv ROM
Muskeltest
Flex: primær- Iliopsoas, Sekundær - rectus femoris
Ext : Primær - Gluteus maximus, Sekundær - Hasemuskler
Abd: Primær - Gluteus medius, Sekundær - Gluteus minimus
Add: Primær - Adduktor longus, Sekundær - Add. Gruppen
Ext rot.: Primær – Obturatorius ext. & int., Piriformis, Gemellus sup & inf, Gluteus max. Sekundær –
Sartorius, Biceps femoris, Gluteus medius, Psoas major, Adductor longus.
Int rot.: Primær - Gluteus medius & minimus anteroire fibre, Tensor fasciae latae. Sekundær –
Semitendinosus, semimembranosus.

7
Jointplay
A-P P-A (udfør evt. prone)
Long-axis distraktion
(Tag kontakt på femur ifht. Billede) Inferior glide
Indad rotation udad rotation
M-L med inferior glide: Før hoften i udadrotation som i in situ stilling og påfør et stress A-P.

8
Ortopædiske test
Anterior labrumskade
Udførelse: Pt. Supine, hofte flekteres, abduceres og ekstern roteres som startposition. Behandler
ekstenderer, adducerer og intern roterer pt’s hofte.
Rationale: Smerte med eller uden klik i hofte.
Fabere (patrick) test
Udførelse: Se figur
Rationale: Umiddelbart vil patienten ikke kunne bevæge knæet særlig langt ned mod bordet pga. smerte.
Dette kan skyldes mange ting, SI led problemer, OA, fraktur, iliopsoas spasme.
Thomas test
Udførelse: Pt. Supine. Bed pt. Om at tage fat om det ene knæ og træk benet til brystet.
Rationale: (+) hvis modsatte ben løfter sig. Stram iliopsoas eller rectus femoris.
Craigs test
Udførelse: Pt. Prone. Knæ flekteret 90 grader, og behandler palperer trochanter major og intern/ekstern
roterer indtil trochanter major er parallelt med behandlerbænken.
Rationale: Vinklen imellem underbenet og vertikalplanet bestemmer om der er tale om
anteversion/retroversion.
Benlængde forskel
Udførelse: Mål fra SIAS til medial malleol, og derefter fra umbilicus til medial malleol.
Rationale: Anatomisk benlængdeforskel er hvis der er ulighed bilateralt fra SIAS til medial malleol.
Funktionel benlængdeforskel hvis der er bilateral benlængde forskel fra umbilicus til medial malleol.
Obers test
Udførelse: Pt. I sideleje. Behandler står bag pt. Grib fat om tibia, træk ben og hofte frem i flektion,
udadrotation og ekstension så iliotibialis kommer indover trochanter major. Der skal så vidt muligt være
ekstenderet knæ. Giv let slip på benet i slutposition og mål om benet ”svæver”.

9
Rationale: ”Svæver” benet, er der en stram iliotibialis. Der bør tages in mente at n. femoralis kan strækkes
og være forbundet patologi med denne. Kan også være en trochanter bursitis.
Trendelenburg test
Udførelse: Bed pt. Om at stå på et ben.
Rationale: Hoften falder ned til den side hvor benet løftes fra jorden Svag gluteus medius (hofte
dislokation??)
Ely’s
Udførelse: Pt. prone. Knæ felkteres passivt.
Rationale: Løfter pt. hoften er det tegn på en stram rectus femoris. Bemærk at denne test også kan være
positiv for n. femoralis kompression og stram iliopsoas.
Rectus femoris kontraktion
Udførelse: Pt. supine med indvolverede ben udover kanten på briksen. Pt. tager fat om andet knæ og
trækker mod sig selv.
Rationale: Ekstenderer knæ rectus femoris kontraktur.
MFTP
Adduktor longus Adduktor magnus

10
Gluteus medius Gluteus maximus
Gluteus medius Piriformis
Iliopsoas Pectineus

11
Obturatorius internus
MET
QL
Piriformis
Pt. presser benet i abduktion i 7-10
sekunder.
Efter kontraktionen presser beh. benet
i adduktion indtil en modstand
fornemmes og strækket holdes i 10-30
sekunder
Metode 1
- Behandleren står bag den sideliggende pt.
- Pt. ligger med øverste arm over hovedet, som i test a.
- På indånding abducerer pt. det øverste ben indtil behandleren
mærker kraftig QL aktivitet (ca. 30°).
- Pt. holder benet (og vejret) isometrisk i ca. 10 sekunder, hvorefter
pt. sænker benet og lader det hænge bag bænken.
- Behandleren ”holder” pt. ben mellem sine ben og tager fat med
foldede hænder over crista iliaca og læner sig tilbage for at ”trække
bækkenet væk fra ribbenene”. Sker under patientens udånding.
Strækket holdes i ca. 10 sekunder.
- Behandlingen gentages en eller to gange mere, hvor benet abduceres foran kroppen og en eller to gange
bag kroppen. Retningen af strækket foregår altid i retning af det abducerede bens lange akse.
- Når benet ”hænger” bagved kroppen påvirkes de lange fibre hovedsageligt og når benet ”hænger” foran
kroppen påvirkes de diagonale fibre hovedsageligt

12
Metode 2 - Tyngdekraft induceret postisometrisk afslapning af QL – selvbehandling.
- Pt. står i lateralfleksion med lidt afstand mellem fødderne.
- Pt. ånder ind og retter sig samtidig en smule op (få cm.) mens vedkommende ser op mod loftet (kun med
øjnene!).
- Under udånding strækker pt. sig langsomt så langt i lateralfleksion som muligt, mens vedkommende ser
ned i gulvet.
- Undgå så vidt muligt at fleksion eller ekstension indgår.
- Øvelsen gentages flere gange
Tensor Fasciae Latae
• Kan udføres med pt. i supine
eller liggende på involverede
side.
• Kan både udføres som PIR og
som isolytisk stræk
- Find ”barrier” i abduktion
- Pt. laver adduktion (agonist) mod modstand
- Kraft: ca. 20-50%
- Pt. trækker vejret ind og holder vejret ca. 7-10 sek.
- Pust ud og slap af i benet
- Find ny ”barrier” (indenfor 10-20 sek.)
- Gentag 3-5 gange

13
Iliopsoas
Sygdomme & Syndromer
Femoroacetabulær impingement
Årsag:
Proximale haser - PFS
- Find ”barrier” i hoftefleksion
- Gå lidt tilbage
- Pt. laver hofte ekstension (agonist) mod modstand
- Kraft: ca. 30-50%
- Pt. trækker vejret ind og holder det i ca. 7-10 sek.
- Pust ud og slap af i benet
- Tag musklen forbi ”barrier” og stræk 4-8 sek.
- Find ny ”barrier”
- Gentages 3-5 gange
Distale haser – isolytisk
- Find ”barrier” i knæekstension
- Gå lidt tilbage
- Pt. flekterer knæ mod modstand
- Kraft: Op til 100%
- Pt. trækker vejret ind og holder det 4-6 sek. Mens behandlerens kraft gradvist
øges til mere end pt.’s kraft
- Pust ud og slap af i benet, mens behandler strækker haserne forbi ”barrier” 4-8 sek
- Find ny ”barrier”
- Gentag 3-5 gange
- Find ”barrier” pas på foden ikke lavet ext. rot.
- Pt. laver fleksion (agonist) mod modstand
- Kraft: ca. 20-50%
- Pt. trækker vejret ind og holder vejret ca. 7-10 sek.
- Pust ud og slap af i benet
- Find ny ”barrier” (indenfor 10-20 sek.)
- Gentag 3-5 gange
- Forskellige benstillinger
- Kan også laves prone
Afklemning af strukturer i hofteleddet. Aktiv person imellem 20-30år. Der findes tre typer:
Cam impingement: karakteriseret ved ophævet eller formindsket offset af den anterolaterale del af collums
metafyse: Caput er nonsfærisk, og collum er ikke »taljeret« anterolateralt. Ved maksimal fleksion og
indadrotation er der formindsket »frihed« mellem collum femoris og acetabulum. Dette resulterer i
repetitiv kontakt mellem labrum og collums metafyse. Anomalien betegnes også som pistol-grip deformity,
fordi den proksimale femur ligner skæftet på en gammeldags rytterpistol.
Pincer impingement: Der findes to komplekse deformiteter af acetabulum, der kan pincer impingement
mellem collummetafyse og acetabulum: Den ene er coxae profunda, hvor den normale centrum/hjørne-

vinkel på omkring 34° er patologisk forøget. Den anden deformitet er retroverteret acetabulum, hvor
acetabulums forvæg er væsentligt større end acetabulums bagvæg.
Shearing impingement: opstår i den klassisk dysplastiske hofte. Caput er perfekt sfærisk, men acetabulum
er affladet og skråt stillet. Den dysplastiske morfologi er yderst kompleks tredimensionalt. Som regel vil
især acetabulums forvæg være hypoplastisk. Udviklingsmæssigt betyder den acetabulære deformitet, at
femurs diafyse og dermed hele den proksimale femur anteverteres excessivt. Der er formindsket
kontaktflade mellem caput og acetabulum, og belastningen i hofteleddet bliver excentrisk. Ved
subluksation i dysplastiske hofteled belastes labrum og forreste kapsel (iliofemorale ligament) med
hyperplasi og løsning til følge.
14
Symptomer:
Anteriore dybe, skarpe lyskesmerter. Løb, stop og start eller retningsskift kan provokere smerterne (Triade).
Undersøgelse:
- Smerter reproduceres ved passiv flektion og indadrotation såkaldte FAI test. McCarthy og Fitzgerald
kan også bruges men er mindre sensitive.
- Røntgen
- MR
Behandling:
Ingen konservativ behandling endnu, kun kirurgi.
Acetabulum labrum skade
Årsag:
Mikro- og makrotraumer induceret af FAI, svag kapsel, hoftedysplasi. Labrumskade kan give degenerative
forandringer.
Symptomer:
- Moderat til svære smerter i hofte og evt. skridt.
- Nattesmerter
- Aktivitet gør det værre
- Crepitus
Undersøgelse:
Anamnesen afslører ofte labrum skaden, såsom hoftelåsning og refererede smerter til skridtet er en typisk
tegn. Desuden kan hoften give efter og klikke.
Ortopædiske test som kan bidrage til labrumundersøgelse er Faber, ROM, long-axis distraktion samt FAI
test (mest sensitiv). Atroskopi er guldstandard, hvor MRI kan påvise anterior labrum skade (mest
almindelig).

15
Behandling:
Kirurgi.
Tumor
Årsag:
Metastase fra bryst, lunge, thyroidea, nyre, prostata.
Symptomer:
- Pt. er typisk +50år.
- Konstante smerter, værst om natten
- Kommet snigende
Undersøgelse:
Anamnesen og blodprøver
Behandling:
Pt. skal konsulterer en onkolog.
Osteoarthrose
Årsag:
Progressiv degeneration af brusk.
Symptomer:
- Typisk midaldrende eller ældre personer.
- Klager over hofte, gluteal, skridt eller knæsmerter som er kommet snigende.
- Føler stivhed i indadrotation
Undersøgelse:
- Nedsat passiv indadrotation og ekstension
- Smerte provokeres ved kompression
- Ujævnt tab af ledspalte ved rtg
Behandling:
- Så vidst muligt aflaste den vægtbærende del på hoften.
- Anbefal cyckling og svømning som en del af træningsaktiviteter.
- MET & MFTP
- Brug af stok i svære tilfælde

16
Rheumatoid Arthritis
Årsag:
Synovial inflammatorisk process som er med til degeneration i leddet.
Symptomer:
- Kvinde 25-55år
- Stivhed, nedsat ROM
- Hævelse
Undersøgelse:
- Radiografisk ses en symmetrisk afsmaldning af ledspalten.
- Periartikulær alisterese
- Subchondral cystedannelse
- Senere: ankylose & protrusio acetabuli
Behandling:
NSAID
Milde passive bevægleser kan udføres for at beholde Rom i hoften
Stressfraktur
Årsag:
Repetitiv stress på collum femoris. Osteoclast aktivitet overstiger osteoblast aktivitet
Sympromer:
- Ung og aktiv person, gymnastik eller lang distance løb.
- Snigende smerte og værst ved vægtbærende situationer.
- Anterior og dyb smerte
Undersøgelse:
- Nedsat ROM
- Smerte i fleksion og indadrotation
Behandling:
Hvile og fjern den vægtbærende faktor. Typisk 4-6 uger for heling
Ischial bursitis
Årsag:
Direkte slag på bursaen, irritation ved at sidde på en hård flade i længere tid eller en inflammationstilstand.

17
Symptomer:
- Patient sidder typisk ned i lang tid
- Iskias lignende smerter
- Lindrende kan være at presse foden nedad (som når man kører bil), da dette løfter tuber
ischiadicum.
- Sportsudøvere der sprinter meget kan få en bursitis pga. repetitive og konstante kontrakturer i
haserne.
Undersøgelse:
- Tåstand kan være smertefuld
- Lokal ømhed omkring tuber ischiadicum
- SBL test kan også reproducere smerter
Behandling:
I den akutte fase kan en pude eller andet blødt materiale afhjælpe problemet.
Trochanter bursitis
Årsag:
Enhver tilstand som forandrer hoftens biomekanik. LBP, benlængdeforskel, OA, repetitiv aktivitet hos unge.
Oftest imellem 40-60år
Symptomer:
- Lateral hoftesmerte
- Kan ikke sove på afficeret side
Undersøgelse:
- Direkte tryk udløser smerte
- Forværres ved gang og udadrotation
Behandling:
- Korrektion af abnorm biomekanik
- MET
- Midlertidig aflastning
Hamstring strain
Årsag:
Overkontraktion af haserne i en strakt position. Ses typisk omkring senehæftet

18
Symptomer:
Sportsudøver. Har følt et pludseligt træk eller pop i baglåret ifølge med knæekstension
Undersøgelse:
Ømhed ved palpation og AROM ved flektion. Smerte er proportional med skadens sværhed.
Behandling:
RICE
Krykker??
Quadriceps strain
Årsag:
Pludselig kontraktion af muskelen, ubalance ifht. Modsatte ben.
Symptomer:
Pludselig træk i låret fortil ved start af sprint eller stop position.
Undersøgelse:
Aktiv ekstension af knæ giver smerte. Palpationsømhed.
Behandling:
RICE
Stræk
Støttebind
Adductor sprain
Årsag:
Som de to ovenstående. I forbindelse med sport.
Symptomer:
Sket i forbindelse med spark, sprint, højdespring, hækkeløb. Ellers som de to andre.
Undersøgelse:
Nedsat adduktion og palpationsøm.
Behandling:
Som quadriceps strain

19
Snapping Hip syndrom
Årsag:
Sener som smutter over en ossøs prominens eller en bursa.
Symptomer:
Oftest ikke klager. Hvis traumatisk kan der være tale om acetabulær labrum skade.
Undersøgelse:
Lokalisation sker ved bevægemønster.
Behandling:
Hvis det ikke giver smerte, da ingenting.
Ved smerte kan der rådgives i styrkeøvelser frem for strækøvelser
Hoftedysplasi
Årsag:
Acetabulum deformitet. Typisk i forbindelse med kongenit hofteluksation.
Symptomer:
- Smerter ved udretning af hoften efter længere gåture
- Fornemmelse af låsning og instabilitet
- Positiv aprehension test
Undersøgelse:
- MRI
- Rtg
Behandling:
- Kirurgi
Hofte dislokation
Årsag:
Traumatisk. Anterior og posterior (90% sportsrelateret)
Anteriort – slag på ekstenderet og udadroteret ben. Benet holdes i en flekteret, abduceret og inadroteret
position.
Posteriort – skade sket på flekteret og adduceret hofte (med meget stor kraft). Ben holdes i en flekteret,
adducuceret og indadroteret position. Svær smerte.

20
Undersøgelse:
Observation og anamnese er typisk nok. Rtg kan bestemme skadens størrelse.
Behandling:
Relokation er ikke muligt uden anæstesi.
Hvile
Slipped Capital Epihysiolyse
Årsag:
Traume/non-traume 50/50. Hormoner kan have en virkning hos overvægtige og pubertetsunge. Typisk i
alderen 8-17 år.
Symptomer:
Ses akut og kronisk, hvor den kroniske giver snigende hofte smerter. Kan forekomme knæsmerter.
Undersøgelse:
- flektion og udadrotationsømhed i hoften
- Røntgen
- Kan forekomme bilateralt
Behandling:
Operativ – fiksering af caput. Kontraindikation af manipulation
Avaskulær nekrose
Årsag:
Legg-Calve-Perthes sygdom. Ubestemt fordeling af vaskularitet til caput femoris. Kan desuden være
sekundært til subcapital frakturer, hofte dislokatoioner, langtidsforbrug af steroider, hyperlipidemi,
alkoholisme.
Symptomer:
- Typisk dreng mellem 4-9 år
- halter og har en snigende smerte i hoften (mild)
- kan være tale om tidligere traume, kan være bilateralt, metabolisk sygdom
Undersøgelse:
- Nedsat abduktion og indadrotation.
- (+) trendelenburg
- atrofi over længere tid
- bestemmes radiografisk

21
Behandling:
Hofte aflastning.
Ellers ikke nogen egentlig behandling
Meralgia paresthetica
Årsag:
Kompression af n. cutaneus femoris lateralis omkring lig. Inguinale eller lige under, pga. lang tids siddende
position. Typisk overvægtig person.
Symptomer:
Patient klager over nedsat følelse/sovende fornemmelse lateralt på låret.
Undersøgelse:
Værste smerte ved direkte tryk ca. 2,5cm inferiort for SIAS. Desuden passiv ekstension og forceret fleksion
gør det også værre. Øget sensitivitet i området.
Behandling:
Vægttab, formindske sidden stilling.
Fysioterpi
Setups
Setups udføres som en forlængelse af joint-play undersøgelsen. Ved A-P og P-A kan med fordel bruges drop
Distraktion
IND: Hoftesmerter, smerter ved bevægelse, nedsat AROM.
Indadrotation
IND: Hoftesmerte, udadroteret femur.
Udadrotation
IND: Hoftesmerter, anterior tilt af pelvis, inadroteret femur,
P-A
IND: Hoftesmerter, nedsat aktiv ekstension og udadrotation, posterior placeret caput femoris.
A-P
IND: Hoftesmerter, nedsat aktiv fleksion og indadroatation, anteriort placeret caput femoris.

22
Inferior glide i fleksion
IND: Hoftesmerter, trochanter bursitis, smerter i skridtet, nedsat aktiv fleksion og indadrotation.
Knæ
Anatomi & Biomekanik

Muskel Innervation Udspring Insertion Funktion
Rectus femoris n. femoralis (L2-L4) SIAI Lig. Patellae Ekstension.
Fleksion i hoften
Vastus lateralis Do Trochanter major Do Ekstension
Vastus intermedius Do For- og lat. Flade af
femur
Do Do
Vastus medialis Do Dist. På linea
intertrochlearis
Do Do
Sartorius Do SIAS Pes Anserinus Fleksion og
inadrotation
Gracilis n. obturatorius (L2- Ramus inf. På Do Do
23
L3)
Biceps femoris n. ischiadicus (L5-
S2)
pubis
Cap.lon.: tuber isc.
Cap. Brev.: labrum
lat. Linea asp.
Caput fibulae Fleksion og
udadrotation
Semitendinosus n. tibialis (L5-S2) Tuber ischiadicum Pes Anserinus Fleksion og
indadrotation
Semimembranosus Do Do Medialsiden af
condylus med.tib.
og bageste kapsel
Do
Popliteus Do Under epicond. Fascies post. Tib. Indadrotation af
Lat. Femoris
crus. Knæets
”oplåser”
Gastrocnemius n. tibialis (S1-S2) Cap. Med: bag Achillessenen Plantar fleksion og
tuberc. Add. Cap.
Lat: over epicond.
Lat. femoris
inversion
Plantaris Do Over cond.lat.fem. Achilles Do

24
Articulatio Genus
• Ægte, sammensat, modificeret hængselsled
• 2 leds struktur, bestående af:
– Tibiofemoral leddet
– Patellofemoral leddet
Stabiliserende strukturer
• Ledkapsel;
• Ledskål;
– Væsentligst ved strækt knæ
– Åbne, dvs. bidrager derfor kun lidt til stabiliseringen
– Mediale er størst, dvs. betydning for ”screw-home” mekanismen
• Ligamenter (vigtige at kunne);
– Collaterelle
MCL (hæfter på mediale menisk); forhindre Valgus vinkling af knæleddet
– ≈ 50% af valgus stresset
– Øvrige forhindres af: Kapslen, ACL og PCL
LCL; forhindre Varus vinkling af knæleddet
– ≈ 55% af varus stresset ved fuld extension
– MCL´s rolle øges ved øget flexion, da de øvrige strukturer bliver slappe.
– Cruciate
ACL:
– Forhindre ant. glid af Tibia i forhold til Femur
– 75% ved fuld ext. ≈ 85% ved op til 90⁰ flekteret knæ
– Forhindre intern rot. af Tibia, i samarbejde med MCL
PCL:
– Forhindre post. glid af Tibia i forhold til Femur

25
• Menisk
• Muskler
Patellofemoralleddet
– 85-100% ved både 30 og 90⁰ fleksion
– Forhindre extern rot. af Tibia
– Bidrager kun lidt til stabiliteten.
– Har dog stor betydning for kontaktareal størrelse, og derved for det maksimale ”stress” på
leddet. Op til 70% af belastningen går igennem meniski
• Under bevægelse fra fuld ext. til fuld flex. bevæger Patella sig ca. 7 cm caudalt på femur
kondylerne
• 0⁰: Patella ligger interkondylært
• 0-90⁰: Patella glider på begge kondyler; Større kontaktflade med femur, hvilket har betydning for
det max. Stress
• >90⁰: Patella glider på den mediale kondyl
Patellas funktion
• Giver en længere vægtstangsarm til quadricepssenen (Figur 7-20 side 197). Beskytter leddet i
ekstension.
• Ved 45º fleksion er patella oppe på kondylerne og danner den maksimale vægtstangsarm.
Forlænger med ca. 30%.
• Over 45º fleksion bliver armen igen kortere.
• Patellofemorale leds reaktionskraft øges op til 90º fleksion
• Dette kompenseres en anelse pga. en større ledflade kontakt.
Dynamik
Knæledets reaktionskraft (tibiale plateau) er målt under gang ved hjælp af en kraftplatform:
Ved hælenedslag: 2-3 x kropsvægt (W)
Ved knæfleksion: 2 x kropsvægt
Lige før hæleløft: 2-4 x kropsvægt
Ingen forskel mellem køn, når der er justeret for højde og vægt
Bagerste korsbånd belastes mest under gang – ca. ½W lige efter hælenedslag. Kan dog tåle et træk på helt
op til 150 kg.
Reaktionskræfterne skiftede fra mediale plateau (standfasen) til laterale plateau (svingfasen).
Mediale plateau ca. 50% større end laterale plateau og menisken ca. 3 gange så tyk.

Ved fjernelse af menisken kan ledbrusken belastes op til 3 gange så meget. Meniskerne bærer optil 70% af
vægten overknæet.
26
Ganganalyse
- Ekstension maksimal ved start af standfasen og lige før tåløft
- Fleksion maksimal ved midten af svingfasen
- Udadrotation under knæekstension i standfasen; maksimal til sidst i svingfasen
- Indadrotation maksimal under knæfleksion
- Abduktion maksimal under knæekstension ved hælenedslag og ved start af standfasen
- Adduktion under knæfleksion i svingfasen
Knæfleksion øges ved øget hastighed.
Ingen svævefase i gang
Man flektere i knæet for at absorbere stød.
98% til flex/ext 2% til resten.
Leddets omdrejningspunkt – Instant center of motion (IC)
- Punktet hvor leddet rotere omkring, giver en beskrivelse af ledets funktion.
- Bestemmes ud fra røntgenbilleder = funktionsoptagelser (laterale).
- Røntgenbillederne skal være meget præcise og tages med ca. 10-15º interval.
Semicirculær forplantning ved flexion af IC.
Rotation forbliver omkring korsbåndende ved flexion af knæ.
Fiktivt punkt da alle ledbevægelser er sammensat af:
1. Translation
2. Rulning
3. Rotation
IC + ledbruskenes kontaktpunkt vil fortælle hvilken type bevægelse der primært er tale om.

27
Undersøgelse
Palpatoriske Ossøse Strukturer
Med. Medial tibia plateau
- tuberculum tibiae
- med. Femoral condyl
- tuberculum adduktoricum.
Lat. Laterale
- tibia plateau
- tuberculum laterale
- lat. femoral condyl
- lat. femoral epicondyl
- caput fibula
- Trochlea
- patella
Palpatoriske fibrøse strukturer
- Infrapatella tendo
- superficial infrapatellar bursa
- prepatellar bursa
- pes anserinus bursa
- Med. Minisk
- Med. Collaterale ligament
- pes anserinus
- Lat. minisk
- Lat. Collaterale ligament
- Ant.Sup.tibiofibulare ligament
- tendo biceps femoris
ROM
Flexion - 140°
Extension - 0°
Indadrotation – 5-10°
Udadrotation – 5-10°
Muskeltest:
Ekstension: Quadriceps
Fleksion: hasemuskler: Semimembranosus, semitendinosus og Biceps femoris
Rotation kan ikke blive lavet isoleret til rotationsmusklerne

28
Joint Play
Tibiofemorale led:
Distraktion
IND: Generel mobilisering, kompressionsskader, knæ smerter, nedsat ROM.
A-P
IND: Posteriort tibial traume, dyb anterior og subpatellar smerte, anterior forskydning af tibia.
P-A
Som ovenstående
Rotation (Indad og udad)
Roter i fod mens der mærkes på tibia. Kan også tage fat omkring tibia og roterer direkte

29
M-L
L-M
Patella:
Tibiofibulare led:
P-A
Udadroteret hofte.

30
A-P
I-S
S-I
Ortopædiske Test
Lachmann’s test
Dobbet thumb
Everter i fod med samtidig palpation af fibula.
Udførelse: flekter pt.´s knæ kun 20 -30°. Tibia lat. roteres let. Træk anteriort på tibia.
Rationale: Anterior glidant.korsbånd brist eller slaphed.

31
Anterior draw test
Udførelse: Pt supine, knæ i 90° flx. Behandler stabiliserer fod med hofte og placerer hænderne omkring
knæleddet på tibia og trækker anteriort.
Rationale: Smerte kan være et ACL forstuvning. Overdrevet anteriort glid ACL ruptur.
Posterior sag test
Udførelse: Pt supine, knæ i 90° flx. Behandler observerer tuberositas tibiae bilateralt.
Rationale: Tibia falder tilbage på femur PCL ruptur
Steinmann’s tenderness displacement test
Udførelse: Pt supine, hofte og knæ i 90° flx. Der palperes i ledlinien imens knæflekteres og ekstenderes.
Rationale: Smerte ved bevægelse & crepitus menisk skade.
McMurray test
Udførelse: Flekter knæ . Ved at holde på hæl, roter underben medial og lateralt for at løsne op i knæ.
Test for medial menisk posterior del:
- roter underben lateralt
- ekstender knæ (under varus stress ?)
- palper medial ledlinje under
- omvendt for laterale menisk
Rationale: Høres/føles et ”klik” i knæledlinienmenisklæsion

Apley’s test
Udførelse: bugleje, knæ i 90 graders fleksion, påfør kompression i forskellige vinkler og rotationer for at
stresse menisk. Test kan udføres med traktion.
Rationale: Smerte ved kompression menisk skade. Smerte ved traktion Kapsel/ligament skade.
Bounce Home test
Udførelse: Pt supine, behandler flekterer pt’s knæ ca. 20 grader. Behandler fjerner hånd fra knæhasen og
lader knæet falde ned i ekstension.
Rationale: Ledsmerte i ekstension menisk skade.
Clarkes test
Udførelse: Behandler holder på pt’s quadriceps over patella. Behandler beder pt om at spænde op i
Quadriceps. (Kan også laves siddende hvor knæ er flekteret og knæet strækkes derefter).
Rationale: Retropatellar smerte patellofemoral dysfunktion. (Chondromalacia patella).
Patellar apprehension test
Udførelse: Pt. supine - knæ 30 grader flex og afslappet quadriceps. Push patella lateralt. Obs dislokation
mulighed- herved kontraherer pt. quadriceps.
Rationale: Føler patienten at patella er ved at gå ud af led patella instabilitet.
32

Patellar grind test
Udførelse: Behandler ”cupper” patella og påfører et nedadrettet tryk samtidig med, at patella føres i alle
retninger.
Rationale: Positiv test indikerer patellofemoral dysfunktion.
Q-angle test
Udførelse: Tegn linje fra ASIS og til midterpunkt patella. Tegn linje fra tuberoscitas tibia og op gennem
patella senen og til midtpkt af patella. Q- vinkel mellem disse streger. Husk foden + hoften skal stå i neutral
stilling – disse ændre nemlig Q- vinkel. Mand: 13 grader Kvinder: 18 grader.
Rationale: Under 13 grader genu varum, patella alta (højt placeret patella), lig. Coll. Lat. Skade,
retroversion af femur. Over 18 grader genu valgum, patella baja, lig. Coll. Med. Skade, overpronations
syndrom, femur anteversion.
Lateral pull test
Udførelse: Pt. supine og knæ ext. Pt. kontrahere quadriceps. Obs patella bevægelse sup eller sup+lat. lige
meget.
Rationale: Meget lateral bevægelse – positiv lateral overpull af quadriceps => patellofemoral arthralgia
33

Valgus/Varus stress test
Udførelse: Pt’s ben let flekteret. Påføres stress i lateral og medial retning.
Rationale: Tester for kollateral lateral/medial ligament forsvuvning/ruptur.
Waldron test
Udførelse: Pt står mens behandler palperer patella. Pt går i squad og rejser sig. Dette gentages.
Rationale: Smerter/krepitation patellofemoral dysfunktion.
Helfet test
Udførelse: Sættes en streg på patellas laterale og mediale kant, og midt på patella og en streg på
tuberositas tibiae.
Rationale: I normal flekteret tilstand vil stregen midt på patella og stegen på tuberositas være ud for
hinanden. I ekstenderet tilstand vil stregen på tuberositas være tættere på lateral stegen af patella. Hvis
der ikke sker en rotation her af knæet kan der være tale om en menisk skade, korsbåndsskade eller en svag
quadriceps.
Slocum test
Udførelse: Som anterior draw test, foden roteres indad og udad.
Rationale: Hvis der er et unormalt træk fremad kan det betyde rotationelt instabilitet
34

Pivot Shift
Udførelse: Pt’s supine. Løfter knæ imens det er ekstenderet. Der pålægges et valgus stress imens der
indadroteres i tibia. Flekter nu pt’s knæ.
Rationale: Da Iliotibialis fungere som en fleksor af knæet her vil knæet trækkes tilbage hvis der er skade
eller instabilitet i ACL.
The dynamic test for lateral Meniscus
Udførelse: Knæ flekteret. Hofte flekteret 60 gr. og abduceret/udadroteret ca 45 gr. Palper/fast ”tryk” i
laterale ledlinie mens hoften adduceres.
Rationale: Pos. Test ved (øget) smerte lateralt
35
MFTP
Gracilis Plantaris Semimembranosus, semitendinosus, biceps femoris
Rectus femoris Vastus medialis Vastus intermedius

36
Vastus lateralis
Sartorius Popliteus
Gastrocnemius

Tværfiber Massage
37

41
Sygdomme & Syndromer
Mediale kollaterale ligament ruptur
Årsag:
Tit brist ved valgus stress, ekstern rotation og deceleration. Især når bevægelse kommer uforberedt.
Symptomer:
- Pludselig indsættende smerter indvendigt på knæet.
- Af og til fornemmes et smæld, når ledbåndet brister.
- I svære tilfælde klager pt. over løshedsfornemmelse af knæet.
- Ofte kraftig og hurtig hævelse
Diagnose:
- ukomplet ruptur giver smerte ved valgus stress
- komplet ruptur ej så meget smerte.
- løshed ved valgus stress
- tjek anterior korsbånd som sikkerhed
Behandling:
- ved meget løshed understøttes ved skinne til start.
- kirurgi hvis flere vigtige ledbånd er rumperet
- ellers aflastning og genoptræning
Laterale collaterale ligament ruptur
Årsag:
- Varus stress især uforberedt.
Ellers som mediale ligament
Anterior korsbånd skade
Årsag:
- Løb med hurtige retningsskift eller efter fald på ski. De fleste skader sker uden udefra kommende
kraft.
Symptomer:
- hørbart smæld
- ledhævelse med stivhed
- knæsvigt, benet giver efter.
- Tit posterolateral smerte ved avulsion fra femur.

42
Diagnose:
- Lachmann, anterior drawer test.
- MR
- artroskopi, tit ses meniskskade som bifund.
Behandling:
- Henvis til egen læge/ortopædkirurg
- Senere optræning af fleksor og ekstensor grupper
- Ved ikke operationskrævende tilfælde evt mobilisering af knæet
Posterior korsbånd skade
Årsag:
Bristning af bagerste korsbånd opstår sædvanligvis ved et slag eller spark direkte ind på forsiden af
skinnebenet lige under knæet.
Symptomer:
- som for anterior korsbånd
Diagnose:
- posterior drawer test
- posterior sag sign
- artroskopi
Behandling:
- Henvis til egen læge/ortopædkirurg
- Senere optrænes fleksor og ekstensorgrupper
- Ved ikke operationskrævende tilfælde evt mobilisering af knæet
Menisk læsion
Årsag:
- knæ extension samtidig med, det roteres. Herved klemmes menisken mellem lårben og skinneben.
- Mediale menisk skades 10 gange hyppigere end laterale, pga. tilhæftning på tibia, ledbånd og
kapsel.
Symptomer:
- Ledlinjesmerter
- Ledhævelse
- Ledlåsning
- Atrofi af lårmuskel ved langvarig skade.

43
- anterior menisk skade er mest smertefuld ved ekstension.
- Posterior skade mest smertefuld ved fleksion.
Diagnose:
- Palpation af ledlinie, McMurray, Steinmann, Apley
- Smertelokalisation
- MR
- Artroskopi
Behandling:
- Henvis til egen læge/ortopædkirurg
- Efter akut fase kan manipulation forsøges
Patellofemoral smertesyndrom
Årsag:
- øget Q vinkel, ofte pga svaghed i VMO
- Pronation i fod = udadrotation i tibia
Symptomer:
- Stivhed
- Smerter ved at klatre
- Smerter ved at gå ned af trapper
- Smerter ved at steppe op og ned
- Smerter ved at sidde for længe
- Smerter ved squatting og at rejse sig fra stol
- Smerterne kan resultere i reflex inhibering og dermed at knæet giver efter.
Diagnose:
- Abnormal ledfunktion ”patella tracking”
- Smertelokalisation
- prøv medial ”dekompression” under vægtbærende fleksion.
Behandling:
- quadriceps optræning (primært vastus medialis opliqus)
- Tape patella medialt under træning som aflastning
- Ved stramt ledkapsel/ledbånd lat . Kan kirurgi komme på tale

44
Chondromalacia patella
Årsag:
- Brusken på bagsiden af patella undergår degenerative forandringer. Brusken bliver blød og fibrilært
optrævlet. I senstadiet kan brusken være slidt væk
Symptomer:
- Smerter fortil i knæet ved flexion (squat, trappegang og lang tid siden i samme stilling)
- Smerter værre ned af trappe end op
- Patellofemoral crepetition
- Knæsvigt / knælåsning
Undersøgelse:
- Patella bevægelse under aktiv og passiv bevægelse: sporringsforstyrrelser
- Øget q-vinkel
- Øget mobilitet af patella eller stramhed lateralt på patella
- Ømhed på bagsiden af patella
- Røntgen
Behandling:
- Konservativ – styrke quadriceps
- Operation med lateral release m.m
Haseinsertion tendinit
Årsag:
- langdistanceløb. Udløser tendinosis/itis af semimembranosis hæfte på postero-mediale ledkapsel
af knæ.
- Ved ekstern rotation af tibia øges træk på muskelhæfte. F.eks ved eversion/ hypersupination af fod.
Symptomer:
- lokalsmerte ved palpation
- aktiv knæfleksion
- stræk af hæfte ved tibia rotation og/eller ekstension.
Diagnose:
- differentier fra pes anserinus bursit eller med. kollaterale lig. ved mere posterior læsion.
Behandling:
- Tværfiber
- skoindlæg

45
- stræk
- muskel release teknikker
- laser
Jumpers knee
Årsag:
- mikroskopiske småbristninger ved knæskals-senefæstet hyppigst på nedre kant af knæskallen (dog
også til tider øvre kant) grundet gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen (spring,
spark).
- Indstilles belastning ej, kan kronisk tilstand forventes.
Symptomer:
- initialt, smerte ved belastninger som dog svinder ved opvarmning.
- Senere tiltager smerte som kan umuliggøre belastning.
Diagnose:
- lokal smerte ved palpation eller muskeltest. Ultralydskanning viser forandringer tydeligt. Kan
bruges til opfølgning.
Behandling:
- akut, RICE et par ugers opheling
- kronisk, genoptræning i kombination med diverse modaliteter 2-6mdr. kan påberegnes
- Tape under sport
- tværfiber massage
- eccentrisk styrketræning af lårmuskler efterfulgt af is.
- Udspænding
- Laser
- NSAID
- binyrebark injektion evt. ultralydsvejledt har god effekt ved tilfælde med senefortykkelse
- Trombocyt behandling lovende resultater
- 6 mdr. genoptræning inden spring/spark tillades er ikke usædvanligt
- Kirurgi (skuffende resultater)
Osgood Schlatter
Årsag:
- som ved springer knæ dog medfører dette her en inflammation med opflosning af knoglen på
voksezonen tuberositas tibiae. Altså klart en lidelse blandt børn (drenge 10-16 år)
Symptomer:
- hævelse, ømhed især ved belastning, kan måske svært ligge på knæ

46
Diagnose:
- Ultralydskanning,
- alder + belastningssymptomer.
Behandling:
- aflastning og immobilsering i 2-3 uger
- udspænding af lårmuskulatur
- is især ved smerte efter belastning.
- NSAID
- hyppige tilbagefald må forventes.
- tape eller specielt støtte-bånd kan anvendes ved aktivitet
- laser
Runners knee
Årsag:
- Ved gentagne ensformede bevægelser i knæleddet (løb, cykling) glider tractus iliotibialis hen over
laterale femorale epikondyl, hvilket resulterer i inflammation i sene eller underliggende slimsæk.
- Hjulbenet idrætsudøver har angiveligt øget risiko
Symptomer:
- Langsomt indsættende smerter udvendigt på knæet med forværring ved tryk, udspænding af
udvendige senebånd (tractus iliotibialis) og løb.
Diagnose:
- ober´s test
- lokal palpatorisk ømhed især forstærket ved 30-40 graders fleksion og adduktion.
- smerteløs ved gang på strakt ben.
Behandling:
- tværfiber massage
- udtræk af tractus iliotib.
- fod aflastning ved indlæg
- laser
Osteoartrose
Årsag:
- ikke klarlagt, dog øget risiko ved belastning
- tidligere brusk/menisk-skader
- chondromalacia

47
Symptomer:
- igangsætningssmerter
- smerte ved bevægelse
- hvilesmerter
- lindring ved varme
- stivhed, andre gange dog løshed
- ledhævelse
Diagnose:
- ud fra symptomatologi
- Smerte ved max flexion af knæ
- røntgen
Behandling:
- Aflastning
- mobilisation
- træning
- Glucosamin
- alloplastik
Bursitis
Årsag:
- Gentagne belastninger eller ved slag kan slimsækkene blive inflammerede og producere øget
væske, hæve op og blive smertefulde. Sædvanligvis ikke infektion i slimsækken.
Symptomer:
- Smerter ved tryk på slimsækken.
- Hævelse, rødmen, varme
- Smerten forværres, når musklen over slimsækken aktiveres.
Diagnose:
- Palpatorisk
Behandling:
- Aflastning
- NSAID
- Tømning
- Støttestrømpe
- Binyrebark

48
Gastrocnemius forstrækning
Årsag:
- tit ved boldspil eller slagspil eller ved hurtig at rejse sig fra dyb hugstilling.
Symptomer:
- evt. præsenterer med plantarfleksion af fod for smerte aflastning. Ved komplet ruptur er dette ikke
muligt.
- Ved muskelskader er følgende tre symptomer karakteristiske: Smerter ved tryk, udspænding og
aktivering mod modstand (bøjning i knæet).
- Skarpe jag ved belastning kan ses. Følelse af ”truende fiber”
- Smerte ved tågang, svært ved hælgang.
Diagnose:
- palpatorisk ømhed, observation for subcutan blødning tit så langt væk som i ankel/fod. Ved
bristninger kan der ofte både ses og føles en defekt og en hævelse (den sammentrukne muskelbug
og blødningen) i musklen.
- Ultralydsskanning, MR ved tvivlstilfælde (og relevant klinik)
Behandling:
- RICE først senere stræk, massage, isotonisk træning.
- Ved løbere: trædemølle, cykling, ikke løb for tidligt!!!
Væskeansamling i knæleddet (Synovitis)
Årsag:
Ved vrid i knæleddet kan der opstå der en "betændelse" (inflammation) af ledhinden (synovialis), der bliver
tykkere og producerer væske, således leddet hæver. Skaden opstår f.eks, når fodboldspilleren rammer
bolden yderligt med tæerne og derved vrider rundt i fod og knæ.
Symptomer:
Hævelse af leddet. Smerter ved bevægelse af knæleddet. Problemer med at bøje knæet helt.
Undersøgelse:
Ledhævelser kræver altid lægeundersøgelse. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig
lægeundersøgelse, hvor det ikke er muligt at påvise beskadigelser af andre strukturer (ledbånd, menisker).
Mindre ansamlinger i knæet kan kun påvises ved ultralydscanning.

49
Behandling:
Aflastning. Hvis hævelsen ikke svinder trods aflastning, kan denne suppleres med medicinsk behandling i
form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon i leddet eventuelt forudgået af udtømning og
vurdering af ledvæsken, hvilket med fordel kan foretages ultralydvejledt.
Ledvæskeudposning i knæhasen (Bakers cyste)
Årsag:
Skade i knæet, der medfører "betændelse" (inflammation) af ledhinden i knæet (synovitis), hvorved der
dannes øget ledvæske i knæet. Væsken presses ud i gennem ledkapslen og samles i knæhasen
(Bakercysten). Bakercysten er således et symptom på, at der er noget galt i knæet. I enkelte tilfælde kan
forbindelsen fra leddet til Bakercysten afklemmes, således Bakercysten fortsat kan være til stede, selvom
skaden i knæet er ophelet.
Symptomer:
Fornemmelse af udfyldning i knæhasen samt besvær med at bøje knæet helt. Ofte er der endvidere gener
fra den forandring i knæet, der fremkalder Bakercysten.
Undersøgelse: Da Bakercysten sædvanligvis er et symptom på, at der er en skade i knæet, bør alle med
Bakercyster og gener fra knæet lægeundersøgelse. Ved almindelig lægeundersøgelse er det vanskeligt at
diagnosticere selv store Bakercyster. Diagnosen stilles lettest og hurtigst ved ultralydscanning
(Ultralydbillede).
Behandling:
Behandlingen er naturligvis afhængig af den skade i knæleddet, der har udløst Bakercysten. Ansamlingen i
knæet og Bakercysten kan behandles med gigtpiller (NSAID) eller mere effektivt injektion med
binyrebarkhormon i knæet (eller Bakercysten) forudgået af udtømning af væsken, hvilket med fordel kan
gøres ultralydvejledt. Hvis der er forbindelse mellem knæled og Bakercyste, kan der udtømmes ledvæske
fra Bakercysten, og man kan på ultralydscanneren se det injicerede binyrebarkhormon fordele sig i såvel
knæled som Bakercyste. Hvis Bakercysten ikke kommunikerer med knæleddet er indholdet af Bakercysten
ofte meget tykt (gelatinøs).
Setups
Tibiofemorale led:
Distraktion
IND: Generel mobilisering, kompressionsskader, knæ smerter, nedsat ROM.
Se jointplay

50
A-P
IND: Posteriort tibial traume, dyb anterior og subpatellar smerte, anterior forskydning af tibia.
P-A
IND: A-P tibial traume, knæ smerter specielt fossa poplitea ømhed, posterior forskyding af tibia.
Rotation (Indad og udad)
IND: Rotationstraume, kapsulære smerter, Problemer med at patella følger sit ”spor” på knæet, roteret
tibia.
Roter ben i given retning inden impuls.
M-L
IND: Lateral tibia traume, lig. Koll. Med. Smerte, medial forskydning af tibia.
Som jointplay

51
L-M
IND: Medial tibia traume, lig. Koll. Lat. Smerte, lateral forskydning af tiba.
Som jointplay
Patella:
IND: Svag murende smerte omkring knæ, quadriceps tendinitis, chondromalaci patella, nedsat bevægelse i
patella.
Som jointplay. Bemærk det er mobilisering, ingen impuls.
Tibiofibulare led:
P-A
IND: Lateral knæ smerter ,shin splint, hasemuskel forstrækning, traume anterolateralt på knæet, posteriort
forskudt fibula.
A-P
Med wrist flick
IND: Som P-A, dog anteriort forskudt fibula.
Som jointplay
I-S
IND: Smerte fra kollateral ligament på fibula, ankel forstrækning i inversion, inferior forskydning af fibula.
Brug maven som induktion af foden i eversion. IH stabiliserer på femur.
Brug evt. hypotenar til at give impulsen

S-I
52
IND: lateral knæ smerter, ankel forstrækning i eversion, superior forskydning af fibula.
Som jointplay
Ankel & Fod
Anatomi & Biomekanik

53
Fodleddets muskler
Muskel Innervation Udspring Insertion Funktion
Tibialis anterior n. peroneus Tibialis lat. Flade Cuneiforme med. Dorsal flexion og
profundus (L4-S1)
inversion
Extensor hallucis n. peroneus Fibulas med. Flade Dorsal på phal. 1 Dorsal flexion af
longus
profundus (L5-S1)
yderstykke fod og storetå
Extensor digitorum Do Cond. Lat. Tibiae Ekstensoraponeuro- Dorsal flexion og
longus
sen til 2.-5. Tå eversion.
Ekstension af tæer
Peroneus tertius n. peroneus Distalt på fibulas Dorsalt på basis Dorsal flexion og
profundus (L4-S1) med. Flade metatars. 5 eversion
Peroneus longus n. peroneus Caput fibulae Under cuboideum Eversion og plantar
superficialis (L5-S2)
flexion
Peroneus brevis Do Distale 2/3 af Tuberositas Eversion, fleksion
fibulas lat. Flade metatars. 5
Gastrocnemius n. tibialis (S1-S2) Cap. Med: bag Achillessenen Plantar fleksion og
tuberc. Add. Cap.
Lat: over epicond.
Lat. femoris
inversion
Soleus Do Proksimale 1/3 af
fibulas bagflade
Do Do

Plantaris Do Over cond. Lat.
Fem.
Do Do
Tibialis Posterior Do Bagfladen af Tuberositas Inversion og
membrana int. naviculare plantar flexion
Flexor digitorum Do Tibias bagflade 4 laterale tæers Plantar flexion og
longus
yderstykker inversion. Flex af
tæer
Flexor hallucis Do Fibulas bagflade Under phalangis 1 Plantar felxion og
longus
yderstykke inversion
54
Fodens muskler
Muskel Innervation Udspring Insertion Funktion
Extensor hallucis n. peroneus Del af ext.dig.brev Basis af storetås Ekstension
brevis
profundus (S1-S2)
grundstykke
Extensor
Do Dorsalsiden af Ekstensoraponeuro- Ekstension
digitorum brevis
calcaneus
sen til 2.-4. Tå
Abductor hallucis n. plantaris Forkant af fleksor Mediale sesamben Abduktion af
medialis (S1-S2) retinaklet
storetå
Flexor hallucis n. plantaris Lig & knogler i planta Begge sesamben Fleksion
brevis
medialis (L5-S2)
Adduktor hallucis n. plantaris Cap. Obl.: plantare Laterale sesamben Adduktion af
lateralis (S1-S3) knogler & lig. Cap.
Trans:
lig.metat.transv.prof.
storetå
Abduktor digiti Do Tuber calcanei Lat på basis af Abduktion og
minimi
lilletåens
grundstykke
fleksion
Flexor digiti Do Basis ossis metatars. Do Fleksion
minimi brevis
5
Flexor digitorum n. plantaris Tuber calcanei 4 lat. Tæers Do
brevis
medialis (S1-S2)
mellemstykker
Quadratus plantae n. plantaris To hoveder fra Laterale rand og Støtter
lateralis (S2-S3) calcaneus
prof. Flade af senen m.flexor.dig.long.
fra
m.flexor.dig.long.
og fodbuen
Lumbricales nn. plantaris Senerne af
Mediale side på Medialefører af
lateralis et flex.dig.long. basis af 4 laterale tæer
medialis (S2-S3)
tæers grundstykker
Interossei n. plantaris Skafterne af ossa Basis af lat. Tæers Strækker grundled
lateralis (S2-S3) metatarsalis grundstykker og tæerne.
Anklens led består af:
- Tibiotalare led
- Fibulotalare led
- Tibiofibulare led
Art. Talocruralis (anklen)

Fibula og tibia danner et v-formet gaffel spændt ud af talus
Mellemliggende synchondrosis holder knoglerne sammen i et stramt ophæng
Størst stabilitet ved dorsi fleksion
Opdelt i ant., post. og interosseøse ligamenter.
55
Ligamenter
Lig. Deltoideum
- Stabilisere eversion og ekstern rotation og plantar fleksion
Lig calcaneofibulare
- stabilisere inversion (under dorsi fleksion) og intern rotation.
- Stabiliserer subtalar leddet
Ligg. Talofibulare
Ant.
Post.
- Stabilisere inversion (under plantar fleksion), ant. forskydelse af talus i forhold til tibia samt intern
rotation
- Stabilisere dorsi fleksion, post. forskydelse af talus i forhold til tibia samt ekstern rotation
Fodens led består af ????
Subtalar leddet
- Talocalcanare
- talocalcaneonavikulare
Transversale talar led (Chopart´s led)
- Talonavikulare
- Calcaneocuboide
Tarsometatarsal leddet (Lisfranc´s led)
Desuden;
- Art. Intertarsaea
- Art. Tarsometatarsales
- Art. Metarsophalangeales

Pronation = Ekstension, eversion og abduktion
Supination = Fleksion, inversion og adduktion
56
Tarsotransversal leddet
Longitudinal akse – omdrejning i 15⁰ horisontalt og 9⁰ medialt. Bevægelse omkring aksen er
inversion/eversion
Oblique akse – Omdrejning i 52⁰ horisontalt og 57⁰ medialt. Bevæglse omkring aksen er
fleksion/ekstension.
Undersøgelse
Look
- skodeformiteter, abnorme fure, pressede syninger mv.
- pes planus (platfod)
- pes cavus
- Betragt pt. i vægtbærende situationer og hold øje med abnormiteter

57
Palpatoriske ossøse strukturer
Mediale aspekt (rækkefølgen er taget fra Stanley Hoppenfeld):
- Caput ossis metatarsalis I og tilhørende art. metatarsophanlangealis I
- Os cuneiforme mediale
- Os naviculare
- Caput tali (everter foden og denne bliver mere prominent)
- Malleolus medialis
- Sustentaculum tali
Laterale aspekt:
- Os metatarsalis V og art. metatarsophalangealis V
- Processus styloideus
- Coboideum (som ifølge Mortens huskeregel ligger lateralt☺)
- Calcaneus
- Tuberculum peronealis
- Malleolus lateralis
Sinus tarsi området:
- Sinus tarsi (ved tryk i dybden kan lateralfladen af collum tali palperes)
- Trochlea tali (dome of talus) inverter og flekter patientens fod således at trissen skydes frem
- (art. tibiofibulare inferior)
Bagerste område af foden:
- tuber calcanei
- tuberculum medialis ossis calcaneus

58
Plantarfladen:
- ossis sesamoideus
- Caput metatarsi (I-V)
Palpatoriske fibrøse strukturer:
- Lig. Deltoideum
- lig. talofibulare anterior
- lig. calcaneofibulare
- lig. talofibulare posterior
- Bursa retrocalcaneus
- Bursa calcaneus
- Aponeurosis plantaris
- lig. Calcaneonaviculare
ROM:
- Dorsiflexion (20 o ) i øvre ankelled (talar leddet)
- Plantarflexion (50 o ) i øvre ankelled
- Inversion (5 o ) i nedre ankelled (subtalarleddet)
- Eversion (5 o ) i nedre ankelled
- Adduktion (20 o ) finder sted igennem art. talonaviculare og art. calcaneocuboideum
- Abduktion (10 o ) som ovenfor
- Flexion (45 o ) i art. metatarsophalangealis I
- Extension (70-90 o ) i 1. MP-led
- Test også phalanges distalis for de 4. mindste tær mht. extension og flexion
Andet:
- Tib-Hal-Van-Dig (m. tibialis anterior, m. extensor hallucis longus, a. dorsalis pedis, m. extensor
digitorum longus). NB: alle nævnte muskler innerveres af n. peroneus profundus (L5-S1, og L4 mht.
til m. tibialis anterior)
- Tib-Dig-Van-Hal (m. tibialis posterior m. flexor digitorum longus a. tibialis posterior, n. tibialis, v.
saphena magna, m. flexor hallucis longus (kan ikke palperes!)) imellem mediale malleols posteriore
flade og achillessenen gående fra anteriort til posteriort. NB: alle nævnte muskler innerveres af n.
tibialis (S1-S2)
Dorsi fleksion
- M. tibialis ant. (primære)
- M. ext. hallucis
- M. ext. digitorum
Plantar fleksion
- M. triceps surae (primære)
- M. tibialis post.

- M. flex. Digitorum longus
- M. flex hallucis longus
59
Inversion
- M. triceps surae (primære)
- M. tibialis ant.
- Tib. Dig Hal.
Eversion
- Mm. peroneii
- M. ext. digitorum
Joint Play
• Distale Talofibulare A-P og P-A og I-S
Udføres med pincetgreb eller bred thenar kontakt for A-P og P-A. For I-S før da foden i eversion og
dorsalflexion og palper i ledlinien.
• Talo-crural, distraction, A-P, P-A og M-L, L-M
• Bagfods valgus (supine)
• Bagfods varus (supine)
• Talus på Calcaneus translation i L-M plan (pincet greb om talus og ryk M-L og L-M)
• Mellemfods scan (flex af fod over kontaktpunkt) Supine
• Mellemfod joint-play/endfeel med fod (rock-test) supine
• Mellemfod joint-play/endfeel lat. fod (rock-test) supine

60
• Flektion af tæerne, scanning (mest metatarso-phalangealt) supine
• Metatarso-phalangeal jointplay/endfeel (som for finger) supine
Ortopædiske Test
Anterior Draw Test
Udførelse: Pt ligger på ryggen med afslappet fod med 20 graders plantar flex. (kan laves i bugleje). Med den
ene hånd stabiliseres fibula og tibia ant. Med den anden hånd trækkes talus frem. Dette gøres ved at
trække hele foden frem.
Rationale: Tester primært lig. talo-fibulare ant. Kan teste lig talo-fibulare ant isoleret men ofte er calcaneofibulare
også med. Her vil lat side translaterer frem. Hvis hele foden translaterer frem er der tegn på
ledbåndsskade både medialt og lateralt.
Thompson’s Test (Achilles Ruptur)
Udførelse: Pt stående med foden afslappet udover kanten på en stol eller liggende i bugleje med foden
udover endestykket. Undersøgeren klemmer lægmuskulaturen.
Rationale: Hvis ikke der sker en dorsi-fleksion af anklen er der ruptur af achillesenen.
Homan’s tegn
Udførelse: Patient supine med strakt knæ og dorsiflekteres anklen.
Rationale: Smerte indikerer DVT. I tillæg kan der være ømhed ved palpation af læggen. Der kan være
manglende/nedsat pulsation i a. dorsalis pedis og tibialis. (cave ved helt manglende puls da der i det
tilfælde kan være tale om en arteriel prop. Der kan være hævelse af crus.

Navikulare drop test
Udførelse: Højden af Tuberculum navikulare over gulvet markeres i ikke vægtbærende og derefter i
vægtbærende tilstand.
Rationale: Tjekker for pronation. Ved forskel på mere end 5/8 inch eller 1,6 cm -> hyperpronation.
Strunksky’s test
Udførelse: Pt supine eller siddende. Behandler tager fat om tæer og flexer dem hurtigt, og observerer
patientens reaktion.
Rationale: Forfods smerte ved flexion af tær Metatarsalgi, forfods inflammation.
MFTP
Abduktor digiti mini et Extensor hallucis brevis
Flexor digitorum brevis Addukter Hallucis Extensor digitorum brevis
Extensor digitoum longus et
Extensor hallucis longus Quadratus Plantae
61

62
Tibialis anterior Tibialis posterior Soleus
Gastrocnemius Peroneii
Sygdomme & Syndromer
Achilles tendinit/tendinose
Årsag:
- Oftest relateret til over træning.
- Kan også komme at funktionel eller anatomisk overbelastning
- Retrocalcaneal exostose
- Ændret bevægelighed i ankel eller fod
- Medfødte misdannelser i fod, ankel, knæ eller hofte
- Dårligt fodtøj
Typisk præsentation:
- Unge eller midaldrende aktive mænd

63
- Snigende debut over længere tid
- Aggraveres ved aktivitet
Diagnose:
- Smerter ved stræk
- Aktiv kontraktion burde aggraverer men ofte tiltager smerten først efter mange gentagelser. Man
kan benytte hop på et ben uden at sætte hælen i.
- Smerter og evt. crepitation ved palpation
- Der kan til tider palperes en lokal fortykkelse på senen.
- Ultralyd
Behandling:
- Aflastning
- Hælkile
- Ultralyd / laser
- Tværfibermassage
- Corticosteroid injektioner
- Kirurgi
- Shockbølge
- Udbedre underliggende årsager
- Genoptage træning langsomt.
Achilles ruptur
Årsag:
Altid traumatisk. Kan være indirekte forværret af kronisk tendinit eller corticosteroider.
Typisk præsentation:
- Kommer ved fald eller pludselig acceleration fremad.
- Patienten beskriver at han hører et smæld.
- Der kan være smerter men sjældent vedvarende.
Diagnose:
- Meget nedsat kræft i plantar flexion
- Calf squeeze
- Tydelig diastase ved palpation af senen
Behandling:
- Ofte er kirurgi påkrævet Tidlig kirurgisk indsats bedrer prognosen.
- Førhen satte man foden i gips, men nu bruges en skinne der kan tage af om natten

64
Partiel ruptur:
- Starter på samme måde men er meget mere smertefuld.
- Senen er palpapelt fortykket og der kan til tider palperes et hak i senen.
- Behandles akut efter ”RICE” princippet og evt laser. Efter noget tid kan tvermassage, og stræk
overgå i behandlingen
- Har ofte et utilfredsstillende forløb og operation er indiceret
Plantar fascitis
Typisk præsentation:
- Patienten præsenterer sig med smerter under den mediale hæl strålende ud langs facien
- Ofte er der fod deformiteter af større eller mindre grad
Diagnose:
- Smerter ved palpation af den mediale tuberkel på calcaneus der radierer distalt
- Dorsifleksion af 1. tå og ankel samtidigt vil strække facsien og reproducere smerten
- Kan være sekundære til reumatologiske lidelser (entesopati)
- Røntgen er sjældent indiceret men man kan se en ”hælspore”, tendinitis calcanea.
- Ultralyd er oplagt
- MRI kan have sin berettigelse.
Behandling:
- Manipulation
- Tværmassage, Myofacsial release
- Stræk og muskel træning
- Ultralyd / shockbølge og laser
- Indlæg kan gøre flere ting. Særligt at kompenserer for underliggende fejlstillinger af foden og
desuden aflaste for direkte tryk mod scenen.
Stress Fraktur
Typisk præsentation:
- Patienten præsenterer sig med smerter af forskellig lokalisation
- Der er smerter under og efter belastning og der kan være natlige smerter særligt i den sene fase
- Onset kan være så langsom at diagnosen er svær at stille
Ætiologi:
- Stres frakturer opstår når den belastningen på konglen og osteoclastaktivitet er større end den
osteoblastiske, således at der gennem længere tid sker mere nedbrydning end opbygning af knogle
lokalt

65
Diagnose:
- Diagnosen er meget svær og stilles ofte på anamnesen
- Stemmegaffel giver sjældent klart svar.
- Røntgen er først positiv meget sent i forløbet
- Meget sensitiv undersøgelse er scientigrafi
Behandling:
- Aflastning og stiv sål
- Er det ikke nok efter få uger gives krykker
- Det kan blive nødvendigt med gips til idrætsudøvere
- Kvinder bør have lavet en DEXA-scan
Mortons neurom
Typisk præsentation:
- Smerter i forfoden, oftest mellem 3. og 4. metatarsal
- Meget snigende debut
- Starter som nerveafklæmning og der kan være parestesier
Diagnose:
- Der kan til tider palperes en tumor
- Sideværs kompression af forfoden kan forværre smerten
- Direkte tryk i spatielt mellem metatarsalerne
- Aggraveres af tå ekstension og lindres af tå fleksion.
Behandling:
Mobilisering, nyt fodtøj, injektion.
Metatarsalgi
Typisk præsentation:
- Patienten præsenterer sig med smerter under forfoden der forværres ved gang og løb
- Ofte er der fod deformiteter af større eller mindre grad.
- Traumer som fald, overdrevet brug af stiletter og graviditet
- Ældre kan få det når det stødabsorberende materiale i trædepuderne degenererer
Diagnose:
- Stilles ofte ved anamnesen
- Der ses ofte callus under 2. og 3. metatarsale hoved.
- Den forreste tværgående bue kan være faldet ned.

66
Behandling:
Nyt fodtøj evt. ultralyd
Skinnebensbetændelse (periostitis tibialis medialis, shin splint)
Årsag:
Ved gentagne, ensformige belastninger kan der opstå overbelastningsbetinget "betændelse"
(inflammation), hvor muskelhinden fæster på skinnebenskanten. Tilstanden ses hyppigst hos
idrætsudøvere med tendens til at dreje foden udad (hyperpronation) eller med høj fodbue. Hyppige skift af
løbeunderlag eller løbesko øger risikoen.
Symptomer:
Smerter på indvendige skinnebenskant. Forværres ved tryk, belastning (løb) og strækning i fodleddet mod
modstand (flexion). Smerten er oftest lokaliseret til nederste del af skinnebenet. Af og til kan der føles en
uregelmæssig knoglekant på skinnebenet.
Undersøgelse:
I lette tilfælde kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. I tilfælde med mere udtalte smerter eller
manglende fremgang trods aflastning anbefales lægeundersøgelse for at sikre diagnosen og blandt andet
udelukke træthedsbrud. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse. Det kan i nogle
tilfælde være nødvendigt at supplere med røntgen, scintigrafi eller ultralydscanning.
Behandling:
Behandlingen omfatter aflastning, udspænding og langsom genoptræning. Det er afgørende, at der er gode
stødabsorberende såler i skoene. Ved manglende fremgang kan der suppleres med medicinsk behandling i
form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon (som altid er led i en længerevarende
genoptræning). I svære tilfælde uden effekt af aflastning, korrekt genoptræning og medicinsk behandling
kan man operativt spalte senehinderne, der fæster på skinnebenskanten
DVT 1 (Se desuden 2 )
Definition og årsag:
Venerne er det system af blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet, efter at det er afiltet i kroppens
væv. På benet findes der to sæt vener. De dybe vener, som løber mellem musklerne, og som ikke er synlige,
og de overfladiske vener, som løber i underhuden, og som ofte er synlige.
1 http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/hjerte-kar-sygdomme/blodomloebet/blodprop-i-benet-
(dybtliggende-venetrombose-dvt)/
2
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2007/UFL_E
KCMA_2007_2/UFL_EKCMA_2007_2_48863

En blodprop i en dyb vene i benet er en forholdsvis hyppig tilstand og kan være en alvorlig lidelse. Den må
ikke forveksles med blodpropper i overfladiske vener , der er en meget mildere tilstand. Der er også stor
forskel på blodpropper i benenes pulsårer (arterier) og blodpropper i benenes vener.
Opstår der beskadigelse på indersiden af et blodkar, kan der aflejres fedt i karvæggen. Den ujævne
overflade på karret gør, at blodets blodplader og røde blodlegemer klumper fast her. Denne proces kaldes
på dansk åreforkalkning .
Er blodgennemstømningen nedsat, har blodpladerne ligeledes øget tendens til at klumpe sammen. Den
dannede blodklump i karet kaldes en trombe. Når en trombe i benet bliver en vis størrelse, kan blodet ikke
løbe fra benet på tilstrækkelig vis, og der opstår symptomer på dyb venøs trombose (DVT).
67
En blodprop i benets dybe vener kan dannes af forskellige årsager:
- Ved længere tid sengeleje.
- Efter et stort kirurgisk indgreb (især ortopædkirurgiske patienter).
- Ved tendens til åreforkalkning.
- Ved medfødte mangler på proteiner der forhindrer blodet i at størkne.
- Ved dehydrering.
- Ved hormonbehandling, bl.a. p-piller.
- Ved graviditet.
- Ved svær hjertesygdom som hjerteinfarkt og hjertesvigt .
- Ved visse kræftsygdomme .
- Ved svær infektion .
- Ved sygdom som systemisk lupus erythematosus og polycytæmi.
Overvægtige kan have en øget risiko for udvikling af dyb venetrombe.
En DVT i benet (ofte i lysken) opstår tit efter længere tids stillesidden, f.eks. efter en lang fly- eller bustur.
Hvis tromben, eller dele af denne, river sig løs, dannes der en såkaldt embolus. Denne kan føres med blodet
til hjertet, hvor den kan pumpes ud i lungernes arterier og sætte sig fast som en lungeemboli .
Dyb venøs trombose er en hyppig lidelse, og mange tilfælde af små blodpropper opdages aldrig eller
mistolkes som anden sygdom i benet. Der diagnosticeres mellem 5000 og 10.000 tilfælde i Danmark om
året, flest hos kvinder. Har man tidligere haft DVT, har man øget risiko for at udvikle endnu en DVT.
Symptomer:
En dyb venetrombe kan være helt uden symptomer, men ofte ses nedenstående symptomer:
- Spændthed og smerter i benet.
- Rødme og hævelse i området.
- Feber.
Patienten kan opleve øget smerte i læggen, når foden bøjes opad, men dette er ikke altid et specifikt tegn
på sygdommen, og kan opstå ved almindelig muskelømhed.
Forholdsregler og diagnose:

Den vigtigste forholdsregel er hyppig motion og at undgå overvægt. Det er vigtigt at undgå længerevarende
stillesiddende perioder. Er man disponeret for DVT, er det især vigtigt at gøre hyppig venepumpe gymnastik
(bruge benmuskulaturen), og undgå dehydrering i forbindelse med lange rejser og stillesiddende arbejde.
Kvinder over 35 år, der bruger p-piller, bør overveje anden form for prævention, da risikoen for DVT i
forbindelse med p-pille brug øges med alderen. Rygning er stærk forbundet med åreforkalkning , hvorfor
rygestop er en vigtig forholdsregel.
Har man tidligere haft en DVT, eller er man i risiko herfor, er det en god idé at bruge elastiske støtte
strømper, der kan understøtte venepumpen og dermed lette blodets strømning mod hjertet.
Har man mistanke om en blodprop i benet og ovennævnte symptomer, bør man søge læge.
Diagnosen mistænkes ved de klassiske symptomer, og evt. ved en sygehistorie med forud gået længere
rejse. Lægen vil foretage forskellige undersøgelser for at fastslå diagnose. En blodprøve kan afkræfte eller
styrke mistanken om DVT.
Ved ultralydsscanning med Doppler teknik kan lægen i mange tilfælde diagnosticere blodproppen. I nogle
tilfælde udføres en såkaldt flebografi, der kan vise dybe blodpropper i benet. Her sprøjtes en røntgentæt
kontrastvæske ind i venerne, så venerne, deres klapper, og evt. propper, kan ses på et røntgenbillede .
68
Behandling af blodprop i benet:
Behandlingen sigter mod at undgå, at tromben vokser og at opløse den.
Der gives såkaldt antikoagulerende medicin, hvilket på dansk ofte kaldes blodfortyndende medicin. Dette
nedsætter blodets evne til at størkne (koagulere) og bevirker, at tromben ikke vokser.
Der gives heparin, som er hurtigtvirkende, og vitamin K-antagonister (f.eks. Marevan eller Marcoumar), hvis
virkning først indtræffer efter dage. Heparinbehandlingen afsluttes, når virkningen af vitamin Kantagonisterne
indtræder. Denne behandling skal foresættes i minimum 3-6 måneder og for nogle livslangt.
I enkelte tilfælde kan man forsøge at opløse blodproppen ved at indsprøjte et kraftigt blodfortyndende stof
i venen (via en plastikslange) helt tæt på blodproppen. Behandlingen kaldes trombolyse. Pga. af den store
risiko for blødninger andre steder i kroppen skal trombolyse gives lokalt (kun i et bestemt område), og der
er desuden mange faktorer, der kan gøre, at man ikke vil tilbyde trombolyse-behandling. Det kan f.eks.
være store operationer inden for de sidste par måneder, eller tidligere hjerneblødning m.fl.. I forbindelse
med trombolyse-behandling kan lægen vælge at anlægge et lille net af kunststof, der udspiler åren, så
blodet kan løbe frit igen.
I meget sjældne tilfælde forsøges det at trække hele blodproppen ud med et kateter og en ballon, der
pustes op på den anden side af blodproppen.
Patienter med DVT undersøges for tilstande, som giver tendens til blodpropper, som f.eks. medfødte
blodstørkningssygdomme eller kronisk forkammerflimmer i hjertet . Findes en sådan tilstand, behandles
man med antikoagulerende medicin resten af livet.
Forløb og komplikationer:
Den alvorligste komplikationsrisiko ved DVT er, at en del af tromben river sig løs og vandrer med
blodstrømmen til lungerne og danner en blodprop her, en såkaldt lungeemboli.
Man mener at ca. 50% af alle dybe venetromboser medfører lungeembolier, men de fleste er heldigvis så
små, at de ikke giver nævneværdige symptomer. En stor emboli kan dog give livstruende åndenød og i
værste tilfælde medføre døden på kort tid.
Blodafløbet fra benet kan blive så udtalt, at hævelsen (ødemet) i benet fører til afklemning af pulsårerne, så

der ikke kommer ilt til vævet. Dette giver vævsdød, og benet bliver blå-sort, og der tilkommer sår og blærer
(se tørt gangræn ).
Efter en blodprop i benet kan der opstå sekundære åreknuder .
Ofte vil veneklapperne efter en DVT være beskadiget, og der kan udvikle sig kronisk venøs insufficiens, som
kan give større eller mindre gener i form af hævede ankler, tør skællende eller fortykket hud, kløe,
misfarvning og skinnebenssår.
Ca. 15% vil få et nyt tilfælde af DVT indenfor en periode på 5 år fra første gang. Langt de fleste vil dog blive
helt raske og leve uden, eller kun med ganske få, mén.
69
Forebyggelse af blodprop i benet:
I forbindelse med kirurgiske indgreb (større operationer) gives ofte antikoagulerende medicin som
forebyggelse, og patienten iføres støttestrømper.
Compartment syndrom (akut)
Årsag:
Trykket i en muskelgruppe (muskelloge) kan stige så hurtigt (pga. blødning eller væskeudtrækning), at
muskelhinderne ikke kan nå at give efter. Herved kan trykket i muskellogen stige så meget, at der kan
komme afklemning af blodkar og nerver.
Symptomer:
Ved det akutte muskellogesyndrom er der tiltagende smerter, der ofte er kraftigere end forventet i forhold
til den primære vurdering af skadens omfang. Samtidig kan der kommer føleforstyrrelser i tæerne.
Akut behandling:
Der må naturligvis ikke foretages kompression med elastikbind om benet.
Undersøgelse:
Diagnosen stilles på den karakteristiske historie, forøget omfang af lægmusklerne, der er spændte og hårde
samt ved trykmåling i muskellogen.
Behandling:
Ved det akutte muskellogesyndrom omfatter behandlingen i svære tilfælde akut spaltning af muskelhinden.
Det er helt afgørende for den fortsatte funktion af musklen, at denne operation finder sted akut, hvilket
naturligvis kun er muligt, hvis idrætsudøveren søger akut lægehjælp.
Genoptræning:
Genoptræningen er helt afhængig af, hvilke muskelgrupper, der er påvirkede, den udløsende årsag (slag på
musklen, muskelbristning eller overtræning) og hvilken behandling, der er udført (aflastning, operativ
spaltning). Generelt set må aktiviteten langsomt genoptages, når smerterne er svundet efter principperne

70
som nævnt under genoptræning, generelt.
Komplikationer:
Der kan opstå varige skader på muskler og nerver, hvis ikke behandlingen indsættes hurtigst muligt.
Specielt:
Da der er risiko for, skaden giver varige mén, bør skaden anmeldes til dit forsikringsselskab.
Compartment syndrom (kronisk)
Årsag:
Ved meget hurtig stigende træning af lægmusklerne, kan musklerne vokse så hurtigt, at muskelhinderne,
der omgiver musklerne, ikke kan nå at give efter. Herved stiger trykket i muskelgruppen. Trykket kan blive
så højt, at der kan komme afklemning af blodkar og nerver. I nogle tilfælde ses kronisk muskellogesyndrom
på grund af arvævsdannelse i musklen (efter tidligere muskelbristninger).
Symptomer:
Ved det kroniske muskellogesyndrom er der langsomt indsættende smerter i musklen efter nogle minutters
aktivitet. Det fornemmes at musklen "spændes" og bliver hård, hvilket ledsages af ubehag. Hvis aktiviteten
afbrydes svinder ubehaget, men kommer igen en kort periode efter genoptagelse af idrætsaktiviten.
Undersøgelse: Diagnosen stilles på den karakteristiske historie samt eventuelt ved trykmåling i muskellogen
Behandling:
Ved det kroniske muskellogesyndrom omfatter behandlingen aflastning og langsommere stigende
træningsintensitet, gigtpiller (NSAID) og massage (article). Hvis der er arvævsdannelser i musklen, kan
ultralydvejledt injektion af binyrebarkhormon rundt om arvævsdannelsen forsøges. Ved manglende effekt
kan der foretages operativ spaltning af muskelhinderne, hvilket sædvanligvis er et mindre indgreb med
gode resultater.
Fat Pad Syndrome
Typisk præsentation:
- Ældre personer med smerter på undersiden af hælen
- Aggraveres af gang, særligt i bare fødder.
Diagnose
- Forværres ikke af dorsal fleksion af ankel og tæerne. Lokaliseret i midten af hælen, hvor plantar
fascitis er mere medialt.

71
- Tryk med under hælen vil frembringe kendte smerter. Samles trædepuden under kontaktpunktet
og trykket gentages vil smerten være mindre
Behandling
Sko med bedre støddæmpning i hælen, og en sko eller indlæg som samler fedtet under hælen.
Bursitis
Årsag:
Slimsæksbetændelsen både foran og bagved Achillessenen opstår ved gentagne belastninger, hvor
slimsækken klemmes mod hælknoglen (f.eks. ved en utilpasset hælkappen på skoen).
Symptomer:
Smerter ved aktivering af Achillessenen (løb og afsæt) samt tryk på senefæstet på hælknoglen. I
modsætning til ømheden ved betændelse af Achillessenen er ømheden lokaliseret helt nede ved fæstet på
hælknoglen.
Undersøgelse:
I lette, tidlige tilfælde, hvor ømheden er beskeden kræves ikke nødvendigvis lægeundersøgelse. I alle
tilfælde hvor forløbet ikke går jævnt fremad, bør man søge læge for at udelukke en (delvis) bristning af
Achillessenen eller bristning af Soleusmusklen. Dette afgøres bedst med ultralydscanning, da almindelig
klinisk undersøgelse vil overse en del behandlingskrævende skader (Ultralydbillede). Ved ultralydscanning
vil man kunne vurdere omfanget af forandringer i senen: betændelse i senen (tendinitis), arvævsdannelse i
senen (tendinosis), forkalkninger i senen, betændelse af senevævet rundt om senen (peritendinitis),
slimsæksbetændelse (bursitis) samt (delvise) bristninger.
Behandling:
Behandlingen består primært i aflastning fra den smerteudløsende aktivitet (løb). Man bør sikre, at skoene
ikke klemmer i hælen. Ved manglende fremgang på genoptræningen kan medicinsk behandling overvejes i
form af gigtpiller (NSAID) eller injektion af binyrebarkhormon i slimsækken. Injektionen bør foregå
ultralydvejledt for at sikre optimal behandlingseffekt og nedsætte risikoen for at injicere i selve
Achillessenen. Ved manglende fremgang på genoptræningen og medicinsk behandling kan man forsøge
operativ behandling,
Bandage:
I nogle tilfælde kan man tape en ring af f.eks. filt rundt om den ømme slimsæk, hvorved trykket skoen
nedsættes. Det er naturligvis vigtigt at hullet i den aflastende ring sidder lige over slimsækken.
Hallux valgus
- Deformitet og smerter svarende til storetåens grundled

72
- Stærk arvelig komponent.
- Oftest kvinder
- Øget forekomst ved forfods varus, artrit og ved brug af høje hæle med spids snude.
Hallux rigidus (osteoartrose i storetåens grundled)
- Smerter på dorsal siden af 1. Tå
- Oftest ældre eller atleter med mange forstuvninger
- Der er nedsat ROM i leddet. Værst i dorsiflex hvor smerter også ofte kan provokeres.
- Evt rtg-fund (artrose-forandringer med ostofytter på dorsalsiden af 1. metatarsals distale ledhoved)
- Behandling: mobilisering. Kirurgi med evt dese af leddet kan være aktuelt.
Claw tå
Hyperextension af MP led og hyperflexion af PIP og DIP.
Hammer tå
Hyperflexion deformitet og proximal interphalangealled med nogen extension af MP eld.
Ligamentskader

73
Setups
Supine talocrural L-M & M-L
Talo-crural distraktion
Talocrural A-P og P-A (fod ud over kant af bord)
IND:
Palpabel smerte over lig. Koll. Lat. Samt
lig. Deltoideus. Ankel sprain, lateral
eller medial forskydning af proximal
talus. Tab af glide i tibiotalar leddet.
IND:
Generel ankelsmerte og
hypomobilitet. Postakut ankel
sprain.
IND:
A-P: Nedsat dorsifleksion,
anterior ledsmerte ved
dorsifleksion, talus er
malplaceret anteriort.
P-A: Nedsat plantarfleksion,
ankelsmerter ved
plantarfleksion, posterior
malplacering af talus.

74
Supine traction leverage for tarsaler og tarso-metatarsal S-I
Prone metatarso-tarsal og intertarsal I-S pec/triceps thrust (forstærket tommel),
1. Metatarsophalangeal M-L
Supine Metatarsophalangeal flex/dist
IND:
IND:
IND:
For cuneiforme: palpabel fodbue
smerte, plantar forskydning af
cuneiforme. Manglene bevægelse
plantardorsal
Hallux valgus, smerte i leddet, nedsat
bevægelse.
IND:
Nedsat bevægelse i tæer, smerte,
fatigue.
Smerte i det anteriore aspekt af
ankelen, dorsal malplacering af en
tarsal.

75
Interphalangeal (som for hånd)
Distale tibiofibulare led (behandles med thenar supine/prone afhængig af vektor)
Prone intermetatarsal clasp mob (ikke pensum) – Placer ben udover
Perifer neurologi UE 3
Formål: at øve håndværket i neurologisk undersøgelse som det relaterer til underekstremiteten
SMART huskeregel:
-Sensorisk undersøgelse
-Muskel test
-Autonome forandringer
-Refleks
3 Af Anders Tromholt
-Trofiske forandringer
IND:
Smerte i tæer, smerte ved bevægelse,
mild degenerativ arthritis.
NB: ikke ved nerverod!!

76
plexus lumbalis L2-4
plexus sacralis L4-S3
OBS: T11-S3 tæt relateret ved scrotum
Ved overekstremiteten er dermatomer upålidelige, derimod er myotomer relativt pålidelige.
Ved underekstremiteten er det modsat: dermatomer varierer ikke meget fra patient til patient, men
muskler er innerveret af flere nerverødder.
Sensorisk:
Vedrørende nerverodstryk:
er involveret.
Muskel test:
L3 : lår, også mediale side
L4 : over knæ, mediale skinneben,
L5 : storetå/laterale skinneben.
S1 : laterale plantare fod
-sker ofte, 90% ved niveau L5-S1
-L4 niveau ca.9%
-L2-3 meget sjældent
-prolaps , osteofyt
-Discusafsmalning
-Rumopfyldende process.
Dette skal især overvejes hvis L2-3-4 er involveret , og næsten diagnostisk hvis flere niveauer
Tib ant= L4, Ext hall. Long.= L5, Flexor hall/ gastrocnemius S1
Det er ofte svært at bedømme muskelkraft. Lav evt udmattelsestest med flere repetitive
sammentrækninger, og sammenlign bilateralt.
Refleks:
L3-4= Patella reflex
L5 n. tibialis= med. haserefleks

77
L5 n. peroneus= lat haserefleks L5 n. tibialis= tib. Post
S1 = Akilles reflex
Hvis både hase- og akillesrefleks mangler=> Da er det S1 innerveret begge dele. Dette er
mere sandsynligt end at 2 rødder er afklemt
Husk også A og T i SMART: hud kvalitet, farve, temp. Hårvækst, neglevækst.
Perifere n. samt blodkar har sympatiske nervefibre.
Ofte forekommende syndromer/pathologi:
-Gennemgang af de oftest forekommende syndromer/ pathologi, og hvordan man
differentierer mellem disse.
L5-S1 nerverod,
meget ofte forekommende
n. peroneus communis v/fibula, laterale cutane nerve
iskias n afklemning v/piriformis
ofte forekommende.
Øvrige afklemninger er sjældent forekommende
Iskias n. (Nerverod L4-L5 og S1 ):
-Pathologi opstår oftest i området ved piriformis og ved proximale fibula.
-Ved kompression af iskias nerven ved piriformis ->n. peroneus 6x oftere involveret end i
n.tibialis.
-Egentlige årsag uklar.
Gælder ved muskel hypertoni, direkte trauma, knivstikkeri, etc.

78
Laterale cutane nerve:
Meralgia parestica: Nerven er kun
Kompression opstår ved
Opstår ifm: stor forandring i vægt:
Differentier fra L3 nerverodstryk:
-Ligamentum inguinale,
-Iliopsoas,
-Sartorius.
Deraf problemer med:
sensorisk.
øget abdominalt tryk eller ”hængende”, slap abdomen
-Evt stramme bukser,
-ses oftest ved gravide.
-langvarig hofte ekstension,
-direkte trauma,
Rx: Manipulation af L1-2. for iliopsoas
-Contralateral short leg.
-paraestesi krydser ikke den
sagittale midterlinie i meralgia
parestica. Muskler intakt.
stræk, vejledning, afhjælp underliggende årsag
(stramme bukser)

79
Maigne’s syndrom:
N femoralis pathologi:
Post rami, der innerverer facetled ved T/L overgang, har forgreninger
(cluneal nerves) der innerver det cutane område ved post. crista iliaca
Derfor kan fornemmelsen af lændesmerter opstå ved T/L problemer
-Intrapelvisk hævelse rumopfyldende proces, f.eks malignitet, Psoas
abcess,ovarisk cyste,
-Diabetisk amyotrofi: akut inflammation af n. femoralis.
endometriose etc.
-ofte langsom udvikling
Ofte ved dårlig kontrolleret diabetes
-Kendetegnes ved akut smerte efterfulgt af
quadriceps atrofi
Kirurgisk synspunkt: Ved tydelig neurologisk neurologisk udfald: operer indenfor 24 timer, eller
hvis det ikke er muligt, afvent resultat af manuel behandling/naturlig
forbedring. Suppler evt. med brufen/pamol
Faldgruber:
Piriformis syndrom
Triggerpunkter i gluteal region.
Ligner nerverodafklemning
Test for reproducerbarhed af symptomer ved at trykke på relevante muskler.

80
L5 nerverod : trykømhedog ændret biomekanik i L5 området
Udstrålingssmerte ved strakt benløft.
Mulig nedsat mediale haserefleks
Mulig extensor hallucis longus parese
Trendelenburg test kan vise parese af gluteal muskler.
Øgede symptomer ved valsalve test
Ved Piriformis: Hypertoni og trykømhed ved m. piriformis
Reduceret intern rotation af hoften
Udstrålingssmerte ved strakt benløft forværret når det
kombineres med intern rotation
Mulig extensor hallucis longus parese.
Mulig nedsat lateralehaserefl
Ved proximale fibula: Tydelig ømhed af nerve ved ”rulning”
Trykøm, fikseret proximal fibula.
Mulig extensor hallucis longus parese.