Titelblad - VBN - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Motivationsteori 0 Selvaktualiseringsbehov Præstationsbehov Sociale behov Tryghedsbehov Fysiologiske behov Fig. 5 Maslows behovspyramide Det nederste fysiologiske behov karakteriseres som værende det behov, der skal opfyldes for at holde kroppen i balance og basalt for at overleve. Det gælder henholdsvis vand, mad, søvn og sex. Hvis ikke dette behov opfyldes ved mangel, eksisterer der ikke andre interesser og fokus på andet end opfyldelse af dette pågældende behov. Når det fysiologiske behov er relativt opfyldt, dominerer behovet for tryghed. Dette behov reagerer på frygt og fare, og kan defineres i forbindelse med jobsikkerhed samt ligeledes sikkerhed ved ud- førelse af konkrete jobsituationer. Ved børn kan tryghedsbehovet udarte sig som værende i form af struktureret og harmoniske omgivelser. Behovet for tryghed bliver altoverskyggende og vigtigere end det fysiologiske behov i form af direkte fare. Det sociale behov omhandler individets kontakt og relation med andre mennesker i form af hengi- venhed, kærlighed og ønsket om at høre til. Behovet for værdsættelse vedrører behov for stabilitet, anerkendelse, højt selvværd og selvrespekt. Dette behov kan opdeles i to kategorier, hvor den ene gælder individets egne selvtillid, og hvor det andet gælder andres syn på individet, det vil sige prestige og anseelse. Selvaktualiseringsbehov Præstationsbehov Sociale behov Tryghedsbehov Fysiologiske behov Det øverste behov kaldes selvaktualiseringsbehovet og kan kun opfyldes, når de øvrige behov er opfyldt og tilfredsstillet. Selvaktualisering handler om, at mennesket finder sit potentiale i det, indi-
videt er ment til at gøre. Eksempelvis når en maler finder sit potentiale i kunsten. I en videre analyse af det selvaktualiserede menneske argumenterer Maslow for, at mennesket opnår transcendens, idet mennesket har realiseret sine fulde potentialer og er hengivet til et slags kald, nærmest på åndeligt plan. På dette plan opstår der yderligere behov, kaldet metabehov, disse omhandler forplejning og udlevelse af de omgivelser og værdisæt, individet identificerer sig med. Behovene kan karakteriseres som værende det indre og det ydre nødvendighedsbehov, forstået på den måde, at der både gælder, behovet for at forpleje og udvikle det der brændes for, men også det mere pligtbetonet behov i at vedligeholde konsensus (Maslow, 1970). Udover de fem fundamentale behov i behovshierarkiet argumenterer Maslow for, at der findes to yderligere behov, som ikke umiddelbart kan placeres i hierarkisk rækkefølge. Disse gælder henholdsvis behovet for at vide og forstå, som antager, at mennesket er nysgerrigt og søger ny viden, samt behovet for skønhed (Adair, 2006). Det kan gennem Maslows teori tolkes, at motivation primært er generet af biologiske mekanismer, som styrer handling og adfærd. Motivation er derved i følge Maslow mere skabt af en 90/10 regel i modsætning til den nævnte 50/50. 7.2 Herzbergs motivations- og hygiejneteori I følgende afsnit vil principperne bag Frederick Herzbergs motivationsteori kortlægges. Herzbergs teori anses ofte som en videreudvikling af Maslows motivationsteori men er formentlig den mest anvendte motivationsteori i forbindelse med organisationer og virksomheder (Nielsen m.fl., 2008). Herzberg refererer blandt andet til, at de nederste behov i Maslows hierarki, hvilket gælder det fysiologiske behov, tryghedsbehovet samt det sociale behov, ikke nødvendigvis kan anses som motivationsfaktorer. Disse behov kan kun i mindre grad skabe motivation og tilfredsstillelse, dog kan de derimod skabe utilfredshed hvis de ikke opfyldes. De øverste behov i hierarkiet kalder Herzberg tværtimod for motivationsfaktorer, da opfyldelse af disse behov skaber længerevarende tilfredshed og motivation (Adair, 2006). Herzbergs teori er udarbejdet i 1959 efter en dybdegående empirisk undersøgelse af, hvilke faktorer der skaber bestemte attituder på arbejdspladsen blandt medarbejdere, og dernæst hvilken effekt disse attituder har på den organisatoriske produktivitet. Undersøgelsen blev foretaget på 203 arbejdere, henholdsvis økonomer og ingeniører fra ni forskellige virksomheder i Pittsburg, USA, havde omdrejningspunkt på de enkelte respondenters oplevelser på arbejdspladsen. Respondenterne blev spurgt om, hvornår de havde følt sig særdeles tilfreds og Motivationsteori 1
Page 3 and 4: Titelblad Følgende bachelorprojekt
Page 5: Indholdsfortegnelse 49 50 51 52 53
Page 8 and 9: Indledning belyse, hvorledes der i
Page 10 and 11: Problemfelt 10 mennesker, der skal
Page 12 and 13: Metodiske refleksioner 12 3. Metodi
Page 14 and 15: Metodiske refleksioner 1 fjerne mis
Page 16 and 17: Afgrænsning 16 4. Afgrænsning Fø
Page 18 and 19: Afgrænsning Kommunikation Ledelse
Page 20 and 21: Afgrænsning 20 4.1 Vision Projekte
Page 22 and 23: Den lærende organisation 22 tion v
Page 24 and 25: Den lærende organisation 2 skaber
Page 26 and 27: Den lærende organisation 26 en int
Page 28 and 29: Læring og kreativ tænkning 2 6. L
Page 30 and 31: Læring og kreativ tænkning 0 set
Page 32 and 33: Læring og kreativ tænkning 2 vær
Page 34 and 35: Læring og kreativ tænkning Dog kr
Page 36 and 37: Læring og kreativ tænkning 6 6.5
Page 38 and 39: Motivationsteori Maslow og Herzberg
Page 42 and 43: Motivationsteori 2 utilfreds på ar
Page 44 and 45: Motivationsteori Effekterne af de f
Page 46 and 47: Motivationsteori 6 De udviklingsori
Page 48 and 49: Motivationsteori 2002). 8.3 Opsumme
Page 50 and 51: Ledelsesteori 0 9.2 Autokrati kontr
Page 52 and 53: Ledelsesteori 2 niveauer søger eft
Page 54 and 55: Ledelsesteori mandskab med de rigti
Page 56 and 57: Ledelsesteori 6 der er behov for de
Page 58 and 59: Kultur og struktur Schein beskriver
Page 60 and 61: Kultur og struktur 60 og derved vil
Page 62 and 63: Videngenerering 62 11. Sammenkoblin
Page 64 and 65: Videngenerering 6 I det følgende b
Page 66 and 67: Videngenerering 66 Forskellige stim
Page 68 and 69: Videngenerering 6 anskuer andre men
Page 70 and 71: Videngenerering 0 Lederens kendskab
Page 72 and 73: Videngenerering 2 og ved at lederen
Page 74 and 75: Videngenerering Dette betyder, at e
Page 76 and 77: Videngenerering 6 til alternative o
Page 78 and 79: Drejebog professioner. Lederen skal
Page 80 and 81: Konklusion 0 gøres i organisations
Page 82 and 83: Litteraturhenvisning 2 14. Litterat
Page 84 and 85: Litteraturhenvisning Kompetenceråd
Page 86: In an ever changing society, organi

Titelblad - VBN - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?