Titelblad - VBN - Aalborg Universitet

Motivationsteori
2
utilfreds på arbejdet. Fokus var herved at analysere hvilke faktorer, der havde været årsag hertil, og
til sidst hvilken effekt bestemte følelser havde haft på den enkeltes præstation. Med andre ord skulle
der undersøges, hvorledes forskellige faktorer leder til lav eller høj moral hos den enkelte, samt hvad
konsekvensen af enten høj eller lav moral er, alt dette for at belyse hvilke incitamenter, der kan
skabe større præstation (Herzberg m.fl., 1959).
7.2.1 Motivations- og hygiejnefaktorer
Det centrale ved Herzbergs undersøgelse er den erfaring, at nogle faktorer udelukkende kan med-
føre tilfredsstillelse i jobbet, hvorimod andre udelukkende kan føre til utilfredsstillelse, hvis de dog
ikke er tilstedeværende. Ud fra denne tese er faktorerne opdelt i to kategorier, henholdsvis ”satisfi-
ers” og ”dissatisfiers.” Undersøgelsen indikerer dog yderligere, at de faktorer, som kan kategoriseres
som ”satisfiers,” har med selve jobbet at gøre, hvorimod ”dissatisfiers,” har med den kontekst jobbet
befinder sig i at gøre, det vil sige omgivelserne.
Der er imidlertid en faktor, der har en vekselvirkende effekt, hvilket gælder løn. Løn kan ifølge under-
søgelsen både være en tilfredsstillende faktor, men også en særdeles utilfredsstillende faktor. Dog
erfarede Herzberg, at der var to syn på løn, som var essentielt i forbindelse med kategoriseringen af
denne faktor. Hvis løn er angivet i form af belønning for en specifik præstation, anses løn som mere
end penge, nemlig som en anerkendelse, hvilket er en tilfredsstillende faktor. Derimod hvis løn ad-
ministreres dårligt er det en utilfredsstillende faktor (Herzberg m.fl., 1959).
I følgende tabel kategoriseres og illustreres de forskellige attitudefaktorer.
Dissatisfiers (Hygiejne faktorer) Satisfiers (Motivationsfaktorer)
• Firmapolitik og administration
• Ledelse
• Løn
• Sociale relationer
• Arbejdsforhold
• Præstation
• Anerkendelse
• Selve arbejdet
• Ansvar
• Avancement
Essentielt for undersøgelsen er, at hvis alle ”dissatisfiers” er tilstede i jobbets omgivelser, vil det
give en kortvarig og forventelig tilfredsstillelse (Herzberg m.fl., 1959), hvilket er et element, der
kan sammenlignes med Maslows behovshierarki, hvor opfyldelse af de nederste behov vil skabe
tilfredsstillelse, men hvor man umiddelbart vil søge videre efter opfyldelse af de øvre behov. ”Dis-
satisfiers” er de rammer, der skal være på plads for, at et menneske kan begå sig på arbejdspladsen,
det er derved de rammer, der skaber et godt arbejdsmiljø, og som bevirker, at en person kan og vil