Indholdsfortegnelse - VBN - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Musikkens narrative og æstetiske betydning i PC-spil Linda Neumann, AAU forår 2004 Side 20 Anden fase er et huskespil, hvor Pepper skal åbne sarkofager og finde to ens mumier. Musikken er i et afslappet tempo ( = 80), som er en stor kontrast til spillets næste faser. Instrumentering, rytme (back beat) og skalaer giver musikken et arabisk præg, der passer til omgivelserne i spillet. Når opgaven med at matche mumier er løst, hæves en gitterport, som giver adgang til at gå endnu længere ind i kammeret. I denne tredje fase er musikken som i fase 1, blot med et øget tempo, som tydeliggør, at man nærmer sig dette spils klimaks. I det øjeblik Pepper tager skatten fra piedestalen i kammerets allerdybeste, ruller den store sten ned mod ham, og han må på bedste Indiana Jones maner flygte ud af hulen med rullestenen i hælene og smide sig under gitterporten, inden den lukker. Nodeeksempel 6 viser musikken i denne fjerde fase, hvor intensiteten p.g.a. det øgede tempo stiger. Nodeeksempel 6 Kombination af høje og dybe strygere. Den meget høje violin giver en følelse af ubehag og fare. Det øgede tempo får pulsen til at stige, og celloen understreger action. Det sidste spil, jeg her vil beskæftige mig med, er spillet Fisker. Modsat de to ovennævnte spil, som er meget actionprægede er dette spil mere roligt og taktisk betonet. Det går ud på at fange fisken Tykke Bertha. Det er et spil der kræver tålmodighed og hele atmosfæren ved søbredden er præget af afslapning. Dette skyldes i høj grad også musikken, som er rolig og nærmest mediterende. Det er svært at finde taktarten, da musikstykket har en flydende karakter over samme akkord (Am) uden markering af taktslag udover en konstant vippende guitarfigur, som understreger alle taktslag. Der er benyttet klassiske strengeinstrumenter. Harpens få diskante toner lyder som vanddryp, og klokkespillet som vandets rislen. Denne meditative stemning, hvor man ”vugges til ro”, brydes brat det øjeblik, man har bid. Nu er der i stedet musik, som signalerer fare og spænding gennem vekselspil i strygerne.
4.2 The Sims Musikkens narrative og æstetiske betydning i PC-spil Linda Neumann, AAU forår 2004 Side 21 The Sims er et simulationsspil, hvor man skal skabe et villakvarter ved at bygge huse og indrette dem, anlægge haver, skabe personer, der kan flytte ind i husene og sørge for, at personerne får dækket alle deres behov så som social kontakt, mad, soignering, søvn, komfort og underholdning. Spillet er ”open-ended”, hvilket giver frihed og mulighed til at sætte egne mål. I The Sims er der en stor mængde musik. Hovedparten af disse musikstykker er dog ganske små brudstykker, som bruges nærmest som lydeffekter og måske derfor ikke forekommer som tilgængelige musikfiler på CDen, som det er tilfældet med den musik, der bruges som baggrundsmusik i spillet. Baggrundsmusikken høres kun, når spilleren køber inventar, byggegrund eller byggematerialer. Under selve spillet er der ingen konstant musik, men kun de små brudstykker, der er knyttet til mange af de handlinger, som karaktererne i spillet foretager (selvfølgeligt påvirket af spilleren). Dog ikke alle hændelser ledsages af et stykke musik men i stedet af reallyde. Dette betyder, at musikken får ekstra effekt, der hvor den bruges. Baggrundsmusikken, som man hører, mens man køber inventar eller byggematerialer, virker som muzak. Muzak kender vi fra butikker, restauranter og lign. Det er instrumental baggrundsmusik, som vi ikke aktivt lytter til eller fokuserer på, da det er de visuelle omgivelser, vi koncentrerer os om. Hensigten med muzak er at skabe velvære, hvorved aktivitet, produktivitet og købelyst kan øges. Muzak har sin oprindelse i Amerika (Lønstrup 1995, s. 20) ligesom spillet The Sims. Musikken – eller muzakken, der høres, når man køber byggematerialer, er seks meget udsmykkede klaverstykker. Disse klaverstykker varierer, så der fra det ene klaverstykke til det andet veksles tempo fra hurtigt til langsomt (f.eks. fra =90 til =60), og stykkerne er også skiftevis rolige eller med megen aktivitet. Der er variation i længden af musikstykkerne fra 3:42 min til 6:37 min. Sidstnævnte er forholdsvist lang tid, men ikke trættende, da musikstykkerne virker improviserede, så der hele tiden dukker nye musikalske figurer op. Musikstykkerne starter forholdsvis brat, bygges gradvist op og fader ud. Mellem hvert musikstykke er der et par sekunders pause. Trods pausen bemærker man næsten ikke, at et nyt stykke musik er startet, da det er samme instrumentering, stilart, og idet tonearterne fra det ene stykke til det andet er gode modulationstonearter. Også mens man køber nyt inventar til hjemmet spilles som sagt muzak, men disse musikstykker spilles af symfoniorkester. Musikstykkerne er bygget op omkring forskellige rytmiske figurer, som er meget markante og karakteristiske for hvert enkelt musikstykke. Der er ikke store kontrastspring musikstykkerne imellem. De har alle en varighed på ca. 3 min., og disse tidsmæssigt ens perioder skaber balance. Tempoet er nogenlunde ens (omkring =90), og
Page 1 and 2: Musikkens narrative og æstetiske b
Page 3 and 4: Indledning og disposition Musikkens
Page 9 and 10: Delkonklusion Musikkens narrative o
Page 15 and 16: 3.2 Simulationsspil Musikkens narra
Page 19: Musikkens narrative og æstetiske b
Page 33 and 34: Adventurespil: Musikkens narrative
Page 35 and 36: Litteraturliste Musikkens narrative
Page 37 and 38: Video Musikkens narrative og æstet
Page 41 and 42: STRATEGI ACTION Musikkens narrative

Indholdsfortegnelse - VBN - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?