Indholdsfortegnelse - VBN - Aalborg Universitet

Musikkens narrative og æstetiske betydning i PC-spil
Linda Neumann, AAU forår 2004 Side 7
oplevelsen, idet spilleren ved spillets start sættes i en bestemt situation/en ramme. Men derfra
former spillet sig alt efter spillerens valg.
Vi har i afsnit 1.1 set, hvordan de russiske formalister beskriver fortællingen ved hjælp af
begreberne fabula og sjuzet. Desuden opstillede de en række modeller for analyse af fortællingen
– særligt eventyret. Især opbygningen i adventurespil minder ofte om eventyrets narratologi, hvor
den gode tilstand brydes, hvorefter det er op til helten at genoprette den oprindelige orden. Juul ser
dog følgende væsentlige forskel mellem computerspil og fortælling:
”…modsat en fortælling, hvor en del af fremdriften er at komme til at kende
slutningen, er slutningen på et action-baseret spil netop kendt fra starten, spillerens
mål er at realisere den gode, allerede kendte slutning.” (Juul 1999, s. 3)
Jenkins kommer til den konklusion, at både de, der ser en konflikt mellem narrativitet og
interaktivitet, og de der forsøger at analysere computerspil v.h.a. de traditionelle narrative modeller
har lige meget ret – eller snarere tager lige meget fejl. Han mener, det giver bedst mening at
betragte spil-designere mindre som historiefortællere og mere som narrative arkitekter, der designer
verdener og former rum, hvori spilleren er med til at skabe forløbet og historien. Juul lægger sig op
ad denne holdning, idet han konkluderer, at spils egenart (ikke bare computerspil, men spil generelt)
er, at de former sig omkring regler, mål og spilleraktivitet, hvilket analysemetoderne fra medier som
litteratur og film ikke tager tilstrækkeligt hensyn til. Til gengæld kan disse metoder bruges til at se
på fiktive verdener og karakterer (Juul).
I de næste afsnit vil jeg se nærmere på, hvordan musikken kan være et af spil-designerens narrative
værktøjer.
1.3 Musikkens narrative kvaliteter
Som tidligere fastslået handler det narrative om en fortællings fremadskridende handling. Når man
tænker fortælling i traditionel forstand, kan man ikke komme uden om, at fortælling er tæt
forbundet med sproget. Også Bruner er meget optaget af verbalsproget som det kulturelle
symbolsystem, som narrativer bliver til af, men han nævner bl.a. også musikken som et af de fælles
kulturelle symbolsystemer, som mennesker gør brug af til narrative udtryk (Christensen, s.37).
Musikkens ”sproglige virkemidler” er først og fremmest melodik, rytme og harmoni, men også
klangfarve, dynamik og tempo .
Vores kropslige og kulturelle erfaringer med musik betyder, at musikken kan hensætte os i bestemte
stemninger eller vække bestemte associationer. Mange af vores kulturelle erfaringer med musik
som stemningsskabende har vi fra TV og film, hvor vi er vant til, at musikken støtter fortællingen
ved at signalere fare, sorg, glæde… Film- og TV har skabt mange musikalske stereotyper, der gør,
at vi forbinder bestemte typer musik med bestemte historiske perioder, geografiske steder eller