E-læring i de nordjyske kommuner - VBN - Aalborg Universitet

E-læring i de 

nordjyske 

kommuner 

Sigbritt Dam, Hanne Starcke Rasmussen, Hanne Marie Andersen, Henrik Hageland 1

E-læring i de nordjyske kommuner 

Titelblad 

Projekttitel: 

E-læring i de 

nordjyske 


Projektdeltagere: 

Sigbritt Dam, Hanne Starcke Rasmussen 

Hanne Marie Andersen, Henrik Hageland 

Uddannelsesretning: 

Master of Information Technology 

med specialisering i Sundhedsinformatik 

Efter- og Videreuddannelse, Aalborg Universitet 

Uddannelsesniveau: 2. årgang 

Årstal: 2011 

Vejleder: Helle Wentzer

Indholdsfortegnelse 

E-læring i kommunerne 

Figur liste ............................................................................................................ 3 

Forord ................................................................................................................. 4 

Indledning ........................................................................................................... 5 

Begrebsafklaring ................................................................................................ 7 

Struktur ............................................................................................................. 10 

Problemfelt ....................................................................................................... 12 

Baggrund for valg af emne ............................................................................ 12 

Hvad er E-læring? ...................................................................................... 12 

Hvad mener leverandørerne, at E-læring kan bruges til? .......................... 14 

Hvad forudsætter brugen af E-læring? ...................................................... 15 

Hvad siger erfaringerne med brug af E-læring? ......................................... 16 

Hvorfor indføre E-læring? .......................................................................... 18 

Hvordan er holdningen til at ‖lære at Lære‖? ............................................. 20 

Beskrivelse af undersøgelsesfeltet ................................................................... 24 

Medarbejdergrupperne i ældreområdet ......................................................... 24 

Medarbejdernes organisering ....................................................................... 26 

Afgrænsning ..................................................................................................... 28 

Problemformulering .......................................................................................... 29 

Etiske overvejelser ........................................................................................... 29 

Undersøgelsesdesign ....................................................................................... 31 

Teoretiske rammer for projektet .................................................................... 31 

Litteratursøgning ........................................................................................... 32 

Triangulering ................................................................................................. 32 

Metode ............................................................................................................. 34 

Kvantitativ metode......................................................................................... 34 

Udformning af spørgeskema ...................................................................... 34 

Valg af respondenter.................................................................................. 35 

Analysemetode spørgeskema ................................................................... 36 

Kvalitativ metode ........................................................................................... 36 

Sigbritt Dam, Hanne Starcke Rasmussen, Hanne Marie Andersen, Henrik Hageland 


1


Konfrontationsinterview .............................................................................. 37 

Telefoninterview ......................................................................................... 37 

Valg af respondenter.................................................................................. 38 

Analysemetode interview ........................................................................... 38 

Anvendte teorier ............................................................................................... 42 

Teknologibegrebet (Jens Müller) ................................................................... 42 

Aktivitetsteori (Leontjev, Vigotsky og Engeström) ......................................... 44 

Organisationskultur og ledelse (Edgar H. Schein) ........................................ 48 

Sociale bærere af teknologi (Charles Edquist) .............................................. 49 

Indsamlede svar på spørgeskemaundersøgelse .............................................. 52 

Analyse og diskussion ...................................................................................... 53 

Hvor meget benyttes E-læring i kommunerne i Region Nordjylland, og hvad 

bruges det til? ............................................................................................... 53 

Delkonklusion på hvor meget benyttes E-læring ........................................... 58 

Hvilke motivations faktorer ligger bag opstart af E-læring i kommunerne i 

Region Nordjylland? ...................................................................................... 58 

Delkonklusion på hvilke motivations faktorer ligger bag opstart af E-læring i 

kommunerne i Region Nordjylland? .............................................................. 64 

Hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske holdninger kan have indflydelse 

på kommunens brug af E-læring? ................................................................. 66 

Delkonklusion på hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske holdninger kan 

have indflydelse på kommunens brug af E-læring? ...................................... 72 

Hvordan kan en strategiplan udarbejdes og hvad skal den indeholde? ........ 73 

Delkonklusion på hvordan kan en strategiplan udarbejdes og hvad skal den 

indeholde? .................................................................................................... 80 

Konklusion på problemformuleringen ............................................................... 82 

Refleksioner over metodevalg .......................................................................... 85 

Perspektivering ................................................................................................. 88 

Abstract ............................................................................................................ 92 

Litteraturliste ..................................................................................................... 93 

Bilag ................................................................................................................. 97 



2


Figur liste 

Figur 1: forskellen mellem single- og double-loop læring (gruppens model) .... 16 

Figur 2: Samtlige ansatte inden for ældreområdet. Fordelt efter uddannelse. 

2003-2006.(Teknologisk institut, a 2007) ......................................................... 19 

Figur 3: Aldersfordelingen blandt ansatte i kommunernes ældreområder. 

December 2010. (Den fælles kommunale løndatabase ) ................................. 21 

Figur 4: De typisk oplevede behov for kompetenceudvikling alt efter deres IKTfærdigheder.(Ronald 

Dahl 2007) ...................................................................... 22 

Figur 5: viser hvilke former danskerne på de 4 respektive færdighedsniveauer, 

ønsker deres IKT-færdigheder styrket. (Ronald Dahl 2007) ............................. 22 

Figur 6: Borgernes IKT-færdigheder i 2006 sammenlignet med de fremskrevne 

færdigheder i 2012 og eksperternes forventninger til borgernes IKT-færdigheder 

i 2012. (teknologisk institut, b 2007) ................................................................. 23 

Figur 7: Kommunerne i Region Nordjylland med indbyggertal. (gruppens egen 

illustration) ........................................................................................................ 24 

Figur 8: Antal SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og uuddannede der 

beskæftiger sig i ældreområdet.(Jensen, Lauritzen et al. 2010) ....................... 25 

Figur 9: Antal basissygeplejersker ansat i kommunerne 2000-2009(Rath 2010) 

......................................................................................................................... 25 

Figur 10: Aldersfordeling i 2007 blandt beskæftigede personer i SOSU-stilling. 

Antal personer i femårsaldersgrupper (N=126860)(Jensen, Lauritzen et al. 

2010) ................................................................................................................ 26 

Figur 11: Mulig organisationsmodel brugt i Nordjysk Kommune(gruppens egen 

udgave) ............................................................................................................ 27 

Figur 12: Metode til kodning af kvantitativt interview (print fra gruppens excel) 36 

Figur 13: Metode til meningskondensering og kategorisering af kvalitativt 

interview (print fra gruppens excel) .................................................................. 39 

Figur 14: Emneområder til kategorisering af kvalitative interview ..................... 40 

Figur 15: teknologibegrebet (gruppens egen model) ........................................ 43 

Figur 16: Engeströms model af aktivitetssystem. (Engeström 2001) .................. 47 

Figur 17: Perspektiv i brug af E-læring Antal ældrecheferne som kunne benytte 

E-læring til udvalgte emner (gruppens egen illustration) .................................. 55 

Figur 18: Organisationen og Motiverende Faktorer (gruppens egen illustration) 

......................................................................................................................... 64 

Figur 19: Motivation hos medarbejderne (gruppens egen illustration) .............. 64 

Figur 20: Antal kommuner, hvor faggrupperne benytter it-udstyr (gruppens 

egen illustration) ............................................................................................... 71 


3 

Figur liste


Forord 

Dette projekt tager udgangspunkt i den Nationale strategi for IKT-støttet læring 

også kaldt E-læring og hypotesen om, at E-læring ikke bliver anvendt som et 

middel til kompetenceudvikling. 

Projektet er udarbejdet på 2. studieår på masteruddannelsen i 

informationsteknologi med specialisering i sundhedsinformatik, Aalborg 

Universitet. 

Temaet på andet studieår er ifølge studieordningen ‖Sundhedsinformatik i et 

designperspektiv‖, hvor design-perspektiv skal forstås som de metoder, der 

ligger til grund for udvikling og implementering af teknologi. 

Vi vil hermed takke alle de personer, der er medvirkende til, at vi kan skrive 

denne projektrapport, her tænker vi specielt på interviewpersoner og dem, der 

svarer på spørgeskemaer. 

Tak til vores vejleder, Associate professor, Ph.D Helle S. Wentzer, Aalborg 

Universitet for tålmodighed, indsigt og uvurderlige input. 


4 

Forord


Indledning 

Vi Googler som optakt til dette projekt begrebet ‖E-læring‖. 

Det giver over 160.000 træffere kun med den danske formulering af begrebet i 

stedet for det engelske e-learning, så det er et meget udbredt fænomen. 

Vi starter med at se på, hvad der fra officiel side besluttes om E-læring. Den 

Nationale Strategi for E-læring, er en af de første træffere i søgningen. 

I strategien, der udarbejdes i 2007 af Videnskabsministeriet, udtrykkes det 

overordnet, at 

‖Danmark skal være førende, når det gælder E-læring.‖ 

Strategien underopdeles i forhold til børn og unge, videregående 

(IT- og Telestyrelsen 2007) 

uddannelsesinstitutioner, medarbejdere i det offentlige, medarbejdere i private 

virksomheder og borgere. 

I kapitlet om medarbejdere i det offentlige beskrives der 

”Offentlige arbejdspladser skal være i front, når det gælder 

anvendelsen af E-læring til kompetenceudvikling. E-læring skal 

være en naturligt integreret del af efteruddannelsestilbuddet, og 

kvaliteten skal være fuldt på højde med de øvrige tilbud.” 

(IT- og Telestyrelsen 2007) 

Vi finder det derfor af interesse at beskæftige os med anvendelsen af E-læring i 

det offentlige Danmark, idet vi sidder med spørgsmålet: Hvor meget sker der 

efter 4 år med en strategi på området? 

Det offentlige Danmark er meget stort – 5 regioner, 98 kommuner – men vi har 

desværre ikke tid og ressourcer til at undersøge alle disse grene. Ligeledes det 

være for omfattende at kigge på alle kommuner/ alle regioner i dette projekt, så 

vi vælger at se på en enkelt organisation i forvaltningerne i kommunerne - 

nemlig ældreområderne, afgrænset til de kommuner som geografisk tilhører 

Region Nordjylland. 


5 

Indledning


I begyndelsen af vores projektarbejde har vi en hypotese om, at kommunerne 

ikke bruger E-læring, idet lederne ikke har viden og kendskab til mulighederne i 

denne teknologi. 

I vores projekt tager vi udgangspunkt i at E-læring er en forholdsvis ny 

teknologi, der kan få stor betydning for den enkelte arbejdsplads og for 

samfundet i det hele taget. 

Vi tager udgangspunkt i Sundhedsinformatik set i et design-perspektiv, hvor 

design-perspektiv skal forstås som de metoder, der ligger til grund for udvikling 

og implementering af teknologi. 

Vores mål med dette projekt er først at afdække, hvad der findes af E- 

læringsprojekter i kommunerne i regionen, derefter at analysere ledelsens 

måde at handle på i forhold til implementering af E-læring. Vi finder det 

interessant at udforske hvilke motivationsfaktorer, der ligger bag opstart og 

anvendelse af E-læring. Samtidig undersøger vi hvilke overvejelser, der kan 

tages i betragtning til udarbejdelse af en strategiplan for E-læring som middel til 

kompetenceudvikling. Ambrosia Hansen {{59 Hansen, Ambrosia 2004}} mener, 

at en organisationsanalyse kan være hensigtsmæssig at foretage forud for 

f.eks. udformningen af en strategi for implementering af ny teknologi. Den kan 

afsløre, f.eks. hvis der i organisationen findes områder, der er behov for at 

tillægge særlig opmærksomhed, eller hvis der findes områder, som rummer 

særlige ressourcer. 

Endelig vil vi indsamle viden, om flere kommuner eventuelt kan arbejde 

sammen om udvikling af E-læringsprodukter til medarbejderne i 

ældreområderne. 

Vi mener, det kan være et godt udgangspunkt for specielt mindre kommuner, 

hvor opgaven måske synes stor. 

Vi har en forhåbning om, at den viden, vi finder frem til omkring forholdene i 

kommunerne, kan være til gavn for kommunernes ældreområder, både i de 

kommuner, som er i gang med E-læring og i dem, der afventer at komme i gang 

med at benytte E-læring. 


6 

Indledning


Begrebsafklaring 

Vi vælger at lave en skematisk udformning af begreber for at gøre det 

overskueligt hurtigt at finde meningen med et begreb, som vi anvender. Listen 

er ikke exhaustiv. 

Begreber 

Begreb Forklaring 

blended learning en blanding af traditionel undervisning og IKT-baseret læring 

E-læring læring medieret via computer, pda eller mobiltelefon, hvor 

brugeren kan gennemgå undervisningsmateriale og teste 

eller testes i sin viden via besvarelse af opgaver. 

Vi har i dette projekt valgt at udforme vores egen definition 

på E-læring som: 

et fastlagt undervisningsforløb, som kan foregå 

uafhængig af tid og sted, der baseres på 

anvendelse af it, hvor der er interaktion mellem 

kursister og softwareprogrammet. 

Denne definition vil danne baggrund for resten af projektet. 

IKT Informations og kommunikationteknologi - den software og 

hardware, der gør det muligt at kommunikere via computere 

via f.eks mail, interaktive web-sider, intranet etc. 

Implementering Proces, hvor et program udbredes i en organisation, og 

interaktiv dynamisk 

undervisning 

medarbejderne lærer at bruge det. 

computerprogrammet kræver, at brugeren for at tilegne sig 

viden, skal svare på spørgsmål og arbejde aktivt med 

problemstillinger. Programmet kan give rigtige svar med det 

samme. 

kompetenceudvikling at give en medarbejder viden, så vedkommende kan 



7


Begreber 


håndtere opgaver på et højere niveau, end vedkommende 

forventes at kunne ud fra grunduddannelsen. 

I projektet defineres kompetenceudvikling som handlende 

om at udvikle den enkelte medarbejders og 

personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i 

opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. 

Kultur det samarbejdsmønster, som er opbygget over tid med 

indhold af værdier og artefakter med betydning for 

organisationen. 

Leverandør den person eller det firma, som leverer et computerprogram 

udviklet enten af dem selv eller andre. 

Læringsproces den proces, som skal sikre, at den enkelte tilegner sig viden 

gennem læring, kan være forskellig fra individ til individ, 

nogle skal se, andre høre, andre røre, andre gøre. 

Nordjyske betegnelse for det geografiske område, der udgøres af 

Region Nordjylland efter kommunalreformen 2007. 

Organisation en arbejdsplads, dens opbygning af styrings- og 

kontrolsystemer, ledelse og medarbejdere. 

PDA Personal Digital Assistent - bærbar computerlignende 

enhed, kan ofte også benyttes som telefon. Enheden kan 

også håndtere internet adgang via mobilbredbånd. 

Screenshots billede af, hvordan det ser ud på skærmen på et givent 

tidspunkt 



8


Begreber 


sidemandsoplæring at medarbejdere underviser hinanden uden en officiel lærer 

Strategi overordnet vedtaget plan mod et bestemt mål 

Sygehus når vi skriver sygehus menes ofte "sekundær 

sundhedstjeneste" 

tilstedeværelsesundervisning klassisk form for undervisning, med et antal 

undervisningsmodtagende og en underviser i et 

klasseværelseslignende forum. 

Vidensdeling at distribuere viden top-down eller på tværs af 

organisationer 



9


Struktur 

I kapitlet Baggrund for valg af emne skitserer vi vores problemfelt ud fra 

spørgsmålet, hvad er E-læring. Idet begrebet E-læring defineres forskelligt, 

vælger gruppen at lave sin egen definition af E-læring. Der skitseres, hvad 

nogle leverandører af E-læringsprogrammer mener om E-læring. 

I afsnittet hvad forudsætter brugen af E-læring citeres fra Den nationale strategi 

for IKT, der omfatter E-læring, at ledernes opbakning er en forudsætning for at 

E-læring kan implementeres i en organisation. Herefter skitseres forskning og 

evaluering af E-læring inden for de sidste 10 år i Danmark. Herefter skitseres de 

øgede krav medarbejderne mødes af i de senere år, som følge af opgave 

glidning og omorganisering. Til sidst kommer der en oversigt over 

aldersfordelingen i medarbejdergrupperne i ældreområdet. Ligeledes omtales 

holdningen til læring især i forhold til alder, men også i forhold til den 

uddannelsesmæssige kompetence. 

I kapitlet beskrivelse af undersøgelsesfeltet præsenteres de 11 kommuner i 

region Nordjylland med befolkningstal. Desuden beskrives 

medarbejdergruppens sammensætning i forhold til uddannelse, antal og 

aldersfordeling. Vi skitserer kort, hvordan medarbejdergruppen organiseres i 

Danmark ud fra tanken om teamstruktur. Der er tegnet et organisationsdiagram, 

som det kan se ud i en kommunes ældreafdeling. 

I kapitlet afgrænsning afgrænses projektet til at omhandle: 

E-læring i ældreområdet i de 11 kommuner i region Nordjylland 

Med udgangspunkt i ældrechefernes synspunkt 

Med fravalg af indsamling af data om E-læring set fra medarbejdernes 

synspunkt 

Til ikke at omhandle økonomiske beregninger 

I kapitlet problemformulering ses gruppens problemformulering for projektet 

inklusive 4 undersøgelsesspørgsmål der undersøges, for at kunne konkludere 

på projektets problemformulering. 


10 

Struktur


I kapitlet Etiske overvejelser skitseres at etik er væsentlig i forhold til at belyse 

et emne som E-læring. Gruppen har også etiske overvejelser i forhold til det at 

interviewe personer og være tro mod citater i forhold til interviews 

I kapitlet Undersøgelsesdesign findes en redegørelse om, at der først er sat 

en videnskabsteoretisk ramme for projektet en humanistisk vinkel i forhold til 

hvilke påvirkninger ledelsens holdning har på brugen af E-læring, samt det 

hermeneutiske perspektiv der sættes op i forhold til at kunne forstå og tolke de 

indsamlede data. Der beskrives, hvordan der er søgt litteratur og med hvilke 

søgeord og endelig redegøres for metoden triangulering, der anvendes som 

analyse metode. 

I kapitlet Metode redegøres der for den kvantitative metode, der bruges i dette 

projekt i forhold til udvikling og analyse af spørgeskemaet samt valg af 

respondenter. Ligeledes redegøres for den kvalitative metode, der bruges 

forhold til udformning af interviewguides valg af respondenter, 

meningskondensering af data og endelig analyse af de indsamlede 

interviewdata. 

I kapitlet Det videnskabsteoretiske afsæt beskrives Jens Müllers teknologi 

teori, der har været brugt til at kunne udforme spørgeskema og interviewguide. 

Derefter beskrives Aktivitetsteorien, Scheins kulturteori, og Edquist og Edquists 

teknologibærerteori, der alle bruges til at kunne analysere vore indsamlede data 

med. 

I kapitlet Analyse og diskussion tages der udgangspunkt i de 4 

undersøgelsesspørgsmål. De analyseres og diskuteres enkeltvis, hvorefter der 

samles en delkonklusion under hvert spørgsmål. 

I kapitlet konklusion på problemformulering konkluderes på 

problemformuleringen ud fra delkonklusionerne. 

I kapitlet Refleksion over metode præsenteres de refleksioner og kritiske 

perspektiver, gruppen har haft i forhold til proces og metode gennem 

projektforløbet, på såvel den valgte teori som på det undersøgelsesdesign, vi 

har anvendt. Mulige bias og andre designmuligheder bliver fremlagt. 


11 

Struktur

Problemfelt 


Baggrund for valg af emne 

Projektgruppens medlemmer kommer med forskellige baggrunde i primær og 

sekundær sundhedssektor. 1 er ansat i det færøske Sundhedsministerium, 2 i 

Sekundær Sundhedssektor i Danmark, 1 i Primær Sundhedssektor i Danmark. 

3 er beskæftiget med it-systemer, 1 med sygepleje på en højteknologisk 

afdeling. 

Kompetenceudvikling, vidensdeling, arbejdsgangsbeskrivelser og 

procedurebeskrivelser er alle områder, vi 4 i gruppen bliver stillet overfor i 

dagligdagen. Vi er bekendt med, at vidensudveksling kan ske via E-læring. 

De 2 gruppemedlemmer fra Sekundær Sundhedssektor har stiftet bekendtskab 

med det, hvorimod medlemmet fra Primær Sundhedssektor aldrig har mødt det 

i arbejdsøjemed. Medlemmet fra det færøske Sundhedsministerium har selv 

arbejdet med udarbejdelse af E-lærings tiltag. 

Vi undrer os derfor over, om den kommune, som medlemmet arbejder i, er et 

enkeltstående tilfælde, eller om der er andre kommuner, hvor der ikke er fokus 

på E-læring, til trods for den Nationale strategi for E-læring(IT- og Telestyrelsen 

2007), som refereret i indledningen. 

Der skitseres i Den Nationale Strategi for E-læring, at teknologisk hardware skal 

afprøves, så derfor ser vi en interesse i at finde ud af, hvilke teknologiske 

hjælpemidler der anvendes i ældreområderne i Region Nordjylland: 

”Det offentlige skal også være i front, når det gælder afprøvningen 

af de nyeste former for teknologi til E-læring. Pda’er, mobiltelefoner, 

digitalt tv og pod- og vod-casting er teknologier, der kan afprøves i 

forbindelse med læring.”(IT- og Telestyrelsen 2007) 

Hvad er E-læring? 

E-læring er et meget bredt begreb og bliver brugt med forskellige definitioner, 

så derfor vil vi starte med at se på disse. 

IT- og Telestyrelsen definerer E-læring således(IT- og Telestyrelsen )(IT- og 

Telestyrelsen )(IT- og Telestyrelsen )(IT- og Telestyrelsen )(IT- og Telestyrelsen 

)(IT- og Telestyrelsen 2007): 


12 

Problemfelt


”er en standardbetegnelse for kompetenceudvikling, hvor indholdet, 

eller dele heraf, formidles via informations- og 

kommunikationsteknologi (IKT). Kommunikation og samarbejde 

mellem deltagerne indbyrdes, og mellem deltagerne og 

underviseren, kan også foregå helt eller delvist via IKT. 

E-læring kan anvendes enten til selvstudier eller som en integreret 

del af eksempelvis tilstedeværelsesundervisning og 

sidemandsoplæring. 

E-læring har et klart læringsformål, og forløbene kan være af et 

minut eller af flere års varighed. 

Videnskabsministeriet anvender begrebet E-læring for alle former 

for læring, som styrkes gennem anvendelse af IKT”. (IT- og 

Telestyrelsen ) 

EU kommissionen har en bredere definition af E-læring, den lyder: 

”Anvendelsen af nye multimedieteknologier og Internet til at højne 

kvaliteten i undervisningen ved at lette adgangen til forskellige 

ressourcer og tjenester, og til udveksling af oplysninger og 

samarbejde”.(IT- og Telestyrelsen 2007)(IT- og Telestyrelsen 

2007)(IT- og Telestyrelsen 2007)(IT- og Telestyrelsen 2007)(IT- og 

Telestyrelsen 2007)(IT- og Telestyrelsen 2007) 

Denne definition betyder, at E-læring er et begreb, der dækker al undervisning, 

der kan foregå via en PC. 

Dette kan f.eks. være 

den passive undervisning via eksempelvis en pdf-fil med screenshots og 

en dertil hørende forklaring 

den interaktive dynamiske undervisning via PC 

aktiv undervisning med mulighed for vejledning af underviser og 

chatforum 

På grundlag af de forskellige definitioner skitseret ovenfor har vi i dette projekt 

valgt at udforme vores egen definition på E-læring som: 

et fastlagt undervisningsforløb, som kan foregå uafhængig af tid og sted, 

der baseres på anvendelse af it, hvor der er interaktion mellem kursister 

og softwareprogrammet. 


13 

Problemfelt


Vi har udviklet denne definition for at præcisere vores opfattelse af begrebet og 

for at kunne præcisere begrebet tydeligt i forbindelse med dataindsamling. 

Denne definition vil danne baggrund for resten af projektet. 

Hvad mener leverandørerne, at E-læring kan bruges til? 

Leverandørerne af E-læringsprogrammerne har deres klare holdninger til, hvad 

E-læring kan bruges til. 

Her er et lille udpluk af hvad leverandørerne mener: 

Børsen Academy (Boersen ) mener: 

‖God E-læring driver vidensdeling‖ 

I deres materiale om E-læring bruges følgende vendinger: 

Nøglen til faglig frihed 

Få fokus på det der er vigtigt 

Mærk friheden 

Større uafhængighed 

Skarpere fokus 

Mindre spildtid med E-læring(Boersen ). 

Kvalicare (Kvalicare ) bruger på deres hjemmeside vendinger som: 

Værktøj til kompetenceudvikling 

Målrettet information til forskellige personalegrupper 

Reducere ressourceanvendelsen (Kvalicare ) 

Rambøl Care har udviklet et E-læringsprogram om PDA-enhedens betjening. 

Det er udviklet af firmaet Key2know. De siger på deres hjemmeside: 

En god læringsproces er altafgørende for et succesfuldt 

uddannelsesforløb. Læring er en personlig og individuel proces, der 

kræver den rette læringsmetode.(Svend Hansen , Svend Hansen ) 

Vi vægter den individuelle læringsproces på en effektiv og 

omkostningsbesparende måde for både de ansatte og 

kommunen.(Svend Hansen ) 


14 

Problemfelt


Det er således tydeligt, at Key2know og Svend Hansen mener, at E-læring 

inden for PDA er den rette metode at lære på. De peger endda på, at metoden 

vil være effektiv og besparende for både ansatte og kommune. 

Hvad forudsætter brugen af E-læring? 

I den nationale strategi for IKT- støttet læring (IT- og Telestyrelsen 2007) 

pointeres det, at den ledelsesmæssige opbakning er en forudsætning for, at E- 

læring kan realiseres i en organisation. 

Fra den kultur som er udbredt i dag, hvor medarbejdere tager væk fra det 

daglige arbejde og deltager i kursus i sociale grupper, skal kulturen ændres til, 

at medarbejderen tager ansvar for egen læring (IT- og Telestyrelsen 2007). 

Medarbejderne skal have lyst til at ‖lære at lære‖. Bjarne Herskin (Herskin 2001) 

beskriver det gamle undervisningsprincip i specielt it-undervisning som en 

pinocciomodel‖ (Herskin 2001), hvor kursisterne føres ved hånden. Han mener 

ikke, at det får kursisterne til at løse problemer selv, da det er let at få fat i 

underviseren til at hjælpe videre. Herskin vil gerne, at kursisterne ‖lærer at 

lære‖. Bjarne Herskin (Herskin 2001) S 126) mener dog at: 

‖med det it-pædagogiske udgangspunkt, er og bliver traditionelle 

brugerkurser den bedste måde at undervise på”. 

Herskin mener, at underviserens mulighed for at skabe samspil med kursisterne 

er mest optimal. Dog ser han store fordele ved at inddrage E-læring i 

undervisningen, f.eks: 

Økonomiske fordele, kombineret med større effektivisering, nemlig at ét 

materiale kan anvendes igen og igen af utallige kursister, som hverken 

behøver lokaler, underviser, fortæring, hele eller halve dages frihed til 

kursusaktivitet. 

E-læring er uafhængig af holdstørrelser eller tid og sted. 

E-læring kan være ”on-demand” – det vil sige, når en medarbejder har 

en opgave, som kræver yderligere viden, kan denne hurtigt søge denne 

gennem et målrettet E-læringsforløb – altså når vedkommende har brug 

for det. 

Mulighed for differentiering af indhold til forskellige medarbejdergrupper. 

Herskin pointerer, at e-kurset skal have en høj pædagogisk kvalitet, for: 


15 

Problemfelt


”dårlig E-læring er meget værre end dårlig face-to-face 

undervisning”(Herskin 2001). 

Samme indgangsvinkel beskriver Chris Argyris (Argyris, Schön 1996) i Den 

Lærende Organisation. Han beskriver single-loop læring, hvor organisationens 

medarbejdere kun retter fejl indenfor vedtagne normer eller regler. 

I de turbulente omgivelser en organisation lever under i dag, skal den også 

kunne udvikle sig mere grundlæggende. Det er altså ikke nok, blot at gøre det 

man plejer at gøre - blot endnu bedre. I stedet må man betragte sin 

organisation som en levende organisme, hvor kulturen er, at der ofte stilles 

spørgsmål ved og krav om ændringer i de bevidste eller ubevidste forestillinger, 

vaner, begreber m.m., som individer og grupper arbejder ud fra og måske kan 

lide, og derved laver et ‖double-loop‖. 

Ved ‖double-loop‖ reflekterer man over de signaler, der opfanges fra 

omverdenen og vurderer derefter ud fra de indsamlede informationer, om der 

skal ske ændringer. 

Figur 1: forskellen mellem single- og double-loop læring (gruppens model) 

Hvad siger erfaringerne med brug af E-læring? 

Vi støder i vores udforskning af litteraturen på forskellige kilder, der fortæller om 

erfaringer med brug af E-læring. 

Ann Bygholm udpeger i artiklen ‖E-learning to train Staff in Danish Hospitals‖ 

(Bygholm 2009), at E-læring bruges til formidling af 3 hovedgrupper, ‖skills, 

knowledge og rules‖: 


16 

Problemfelt


“….and I claim that a more explicit understanding of the differences 

between them is needed in order to guide the choice of e-learning 

of hospital staff.” (Bygholm 2009) 

Hun peger således på, at E-læring skal differentieres i forhold til hvilke opgaver, 

E-læringen skal understøtte kompetenceudviklingen af, for at formidlingen af 

‖færdigheder, viden og regler‖ skal fungere optimalt. 

Henriette Mabech konkluderer i projektet ‖Anvendelse af e-learning. 

Forventninger og erfaringer i sundhedsvæsenet‖ (Mabech 2004), at E-læring 

har anvendelsesmuligheder indenfor sundhedsvæsenet. Hun konkluderer, at 

det kan anvendes til at: 

”opdatere klinisk viden, sætte fokus på et område, justere 

arbejdsgange og procedurer på et specifikt område”.(Mabech 2004) 

Hendes undersøgelse er foretaget i sygehusregi, hvorimod der i den nationale 

strategi (IT- og Telestyrelsen 2007) påpeges, at E-læring skal udbredes i både 

regioner og kommuner. 

Noget af det ældste materiale vi har fundet er, Thorhauges rapport om brug af 

E-learning til indførelsen af en elektronisk patientjournal på Thorax-kirurgisk 

afdeling, Aalborg Sygehus(Thorhauge 2001). Rapporten konkluderer, at der er 

gode erfaringer med brugen af E-læring i en implementering af en ny 

elektronisk patientjournal. En tillægsgevinst er, at medarbejdere, som ikke er så 

øvede i brugen af IKT, får et grundlæggende kendskab til dette. 

I et Masterprojekt i IKT og læring, ‖Brikken i puslespillet‖ (Kjærgaard 2009) er 

der forsket i, hvordan hjælpergruppens 1 læreprocesser understøttes, når de 

benytter Kvalicares sårkoncept som E-læring. 

Projektet konkluderer, at læreprocessen for medarbejderne bliver bedst 

understøttet, når der bliver anvendt billeder, fotos og grafik, der giver adgang til 

at overføre situationerne direkte til det, som medarbejderne ofte står i. 

I projektet er der lavet interviews med hjælperne, der viser, at de oplever, at 

omsætningen fra ord til handlinger er vanskeligere for dem end omsætningen 

fra billeder, fotos og grafik til konkrete handlinger. 

1 

Hjælpergruppen er ikke nærmere defineret i projektet. 


17 

Problemfelt


Hvorfor indføre E-læring? 

Kompetenceudvikling defineres ifølge (Lederweb.dk ): 

”Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte 

medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i 

opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden.”(Lederweb.dk ) 

Kompetenceudvikling er et nøglebegreb i arbejdslivet i dag. 

Der sker stadige forandringer indenfor social- og sundhedsområdet. 

Opgave- og strukturreformen træder i kraft den 1. januar 2007(Teknologisk 

institut, a 2007), og den medfører, at en række tilbud inden for social- og 

sundhedsområderene bliver flyttet fra amterne til kommunerne. 

Udover disse forandringer er der andre krav til kompetenceudvikling, der løber 

parallelt med opgave- og strukturreformen. 

Det drejer sig eksempelvis om certificering af institutioner og plejecentre, 

standardisering af rutiner, samt anvendelse af it-dokumentationssystemer som 

f.eks. Elektronisk Omsorgs Journal (Teknologisk institut, a 2007). 

Teknologisk institut (Teknologisk institut, a 2007) analyserede ændringerne i 

kompetencekravene indenfor 3 områder: 

Det socialpædagogiske område 

Området ’tilbud for udviklingshæmmede’ samt 

Ældreområdet 

Denne analyse synliggør, hvilke store forandringer ældreområdet står med, og 

at opgaverne i fremtiden vokser i omfang og kompleksitet (Teknologisk institut, 

a 2007)(s 72). 

Nedenfor ses en tabel der synliggør, hvilke personalegrupper 

rapporten(Teknologisk institut, a 2007) har indsamlet data omkring og 

fordelingen af disse medarbejdergrupper: 


18 

Problemfelt


Figur 2: Samtlige ansatte inden for ældreområdet. Fordelt efter uddannelse. 2003-2006.(Teknologisk 

institut, a 2007) 

Det interessante ved denne figur 2 er, at 25 % af de ansatte i ældreområdet i 

2006 ikke har en erhvervsrelateret uddannelse inden for ældre og 

handicapområdet. 

Af de resterende har 27 % en uddannelse på under 1 år. Andelen af ansatte 

med kort uddannelse er på omkring 52 %. 

Undersøgelser viser (Damsted 2007), at en undervisningsmetode med 

udpræget brug af klasseundervisning og læsning, som vi kender den fra 


19 

Problemfelt


uddannelsessystemet og traditionelle kurser, ikke har en tilstrækkelig 

læringseffekt for mange medarbejdere. 

Ifølge Erik Damsted (Damsted 2007) er en af E-læringens stærkeste 

egenskaber, at den er målrettet til medarbejdergruppen med kort uddannelse, 

idet den enkeltes manglende viden eller læsefærdigheder ikke udstilles i en 

klasseundervisning. Det er muligt at sidde for sig selv og blive klogere. Det kan 

være svært for garvede medarbejdere at opdage, at der er ting, de burde vide 

men ikke aner noget om. Da er det rart ikke at udstille sig selv over for 

kollegaerne i en undervisningssituation. 

E-læring kan ifølge (Damsted 2007)være med til at udjævne uddannelses- 

mæssige uligheder, da kurserne kan tages efter behov. For nogle vil det være 

et par gange, for andre flere gange og i det tempo, der passer til den enkelte. 

Hvis der undervejs er noget, man ikke lige kan huske, ved medarbejderne, hvor 

de hurtigt kan finde det igen. Det giver tryghed i hverdagen, og den enkle 

medarbejder får muligheden for at tage ansvar for egen læring. 

E-læring kan således være et middel til at få gjort den enkle medarbejder bedre 

rustet til at varetage de øgede kompetencekrav som beskrevet ovenfor. 

Hvordan er holdningen til at ”lære at Lære”? 

Ofte hører man i pressen, at medarbejdergrupperne i ældreområdet er den 

ældre generation, og at de ikke har den samme it-kompetence og lyst til at lære 

it som den yngre generation. 

Vi finder udtræk fra den fælles kommunale løndatabase (Den fælles 

kommunale løndatabase ) til at belyse aldersfordelingen blandt ansatte i 

kommunernes ældreområder vist i diagrammet nedenfor. Udtrækkene er fra 

december 2010. 


20 

Problemfelt


Figur 3: Aldersfordelingen blandt ansatte i kommunernes ældreområder. December 2010. (Den 

fælles kommunale løndatabase ) 

Figur 3 overfor viser, at i december 2010 er grupperne af 18-44 årige stort set 

lige stor som gruppen af 45+. 

I 2007 lavede Mads Ronald Dahl et masterprojekt ‖Ældres brug af internettet til 

informationssøgning om sundhed og sygdom‖. (Ronald Dahl 2007). Han 

konkluderer: 

”Deltagerne udviste interesse, mod og vilje til at lære og tilegne sig 

nye kompetencer”. 

Teknologisk institut har lavet en undersøgelse af IKT-færdighederne hos 

borgerne i Danmark(teknologisk institut, b 2007). Borgere på arbejdsmarkedet 

blev spurgt, om de oplevede et behov for at forbedre deres færdigheder. 

De personer, med lavest it-kompetencer (de, der aldrig bruger computer) 

svarer, at de ikke har noget fremtidig behov for denne kompetenceudvikling. 

Undersøgelsen viser at jo bedre IKT-færdigheder jo større behov for at blive 

dygtigere. 

Figur 4 viser de typisk oplevede behov for kompetenceudvikling alt efter deres 

IKT-færdigheder. 

Kan denne kompetenceudvikling klares gennem brug af E-læring? 


21 

Problemfelt


Figur 4: De typisk oplevede behov for kompetenceudvikling alt efter deres IKT-færdigheder.(Ronald 

Dahl 2007) 

Ifølge Dahls undersøgelse (Ronald Dahl 2007) mener borgerne med de bedste 

IKT-færdigheder, niveau 3, at de i højere grad selv kan klare at udvikle deres 

IKT-kompetencer. 53 % oplyser de selv har lært det. 

Kigger vi på de IKT-svage, niveau 0, oplyser, 26 % af de adspurgte, at de helst 

vil have kurser eller hjælp fra venner/familie(Ronald Dahl 2007). 

Figur 5: viser hvilke former danskerne på de 4 respektive færdighedsniveauer, ønsker deres IKTfærdigheder 

styrket. (Ronald Dahl 2007) 

Nedenstående figur 6 viser eksperternes fremskrevne niveau på danskernes 

informations- og kommunikationsteknologi- (herefter IKT)færdigheder 

(teknologisk institut, b 2007)(s62). 


22 

Problemfelt


Vi ser, at det fremskrevne IKT-niveau ligger under det niveau, som eksperterne 

forventer af medarbejderne i 2012. 

Det fremskrevne niveau er lavet ud fra den holdning, at ‖hvis vi ikke gør noget 

nyt – hvordan vil det se ud i 2012?‖(teknologisk institut, b 2007). 

Figur 6: Borgernes IKT-færdigheder i 2006 sammenlignet med de fremskrevne færdigheder i 2012 

og eksperternes forventninger til borgernes IKT-færdigheder i 2012. (teknologisk institut, b 2007) 


23 

Problemfelt


Beskrivelse af undersøgelsesfeltet 

Vi vælger at beskæftige os med kommunerne i Region Nordjylland, idet 

halvdelen af gruppens medlemmer bor i Regionen. Vi mener, at denne 

afgrænsning er relevant og repræsentativ for de problemstillinger, som 

kommuner over det meste af landet står overfor i forbindelse med 

medarbejdernes kompetenceudvikling. 

Nedenstående illustration viser Region Nordjyllands geografi og indbyggertal i 

de enkelte kommuner. Illustrationen viser, der er 11 kommuner i Regionen, og 

størrelsen på de enkle kommuner er fra 1993 indbyggere i den mindste til 

192.353 indbyggere i den største. Vi fravælger i vores projekt at analysere på, 

om størrelsen af kommunen har indvirkning på brugen af E-læring. Tallene er 

angivet i 2007-niveau – det vil sige ved kommunalreformens ikrafttrædelse. 

Figur 7: Kommunerne i Region Nordjylland med indbyggertal. (gruppens egen illustration) 

Medarbejdergrupperne i ældreområdet 

Det generelle kendetegn ved ældreområdet i hele Danmark er, at det består af 

flere forskellige grupper medarbejdere. Nedenstående figur viser, hvor mange 



24


social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og hvor mange 

uuddannede ældreområdet beskæftiger. Det vil være ideelt, hvis vi har 

mulighed for kun at vise tallene for de kommuner som hører til Region 

Nordjylland, men vi antager, at samme fordeling procentvis gør sig gældende i 

alle 5 regioner. 

Figur 8: Antal SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og uuddannede der beskæftiger sig i 

ældreområdet.(Jensen, Lauritzen et al. 2010) 

Social- og sundhedshjælpere og ikke-uddannede, har for størstedelens 

vedkommende samme beskæftigelse nemlig den mest grundlæggende hjælp 

og pleje til kommunens borgere og kan derfor langt hen ad vejen tælles 

sammen (Jensen, Lauritzen et al. 2010). 

Vi har desværre ikke angivelser i samme tabel over, hvor mange 

fysioterapeuter og ergoterapeuter kommunerne beskæftiger, men deres antal er 

meget mindre end SOSU-gruppernes. Sygeplejerskernes beskæftigelse i 

kommunerne på landsplan fordeler sig som nedenstående tabel viser: 

Figur 9: Antal basissygeplejersker ansat i kommunerne 2000-2009(Rath 2010) 



25


Af denne tabel ser vi, at antallet af sygeplejersker er meget mindre end sosu- 

gruppen i kommunerne (ca. 6% af den samlede medarbejder skare). 

Aldersfordelingen blandt de beskæftigede i SOSU-faget er vist i figur 9 

Figur 10: Aldersfordeling i 2007 blandt beskæftigede personer i SOSU-stilling. Antal personer i 

femårsaldersgrupper (N=126860)(Jensen, Lauritzen et al. 2010) 

Fig. 10 viser, at denne gruppe af ansatte primært er at finde i de ældre 

aldersgrupper. Ca. 33 % inden for Social-og Sundhedsområdet er mellem 45-54 

år, og 60 % af arbejdsstyrken er mellem 40-59 år.(Jensen, Lauritzen et al. 

2010) 

Medarbejdernes organisering 

Når information og ny viden skal formidles rundt i organisationen, er der en del 

led, den går igennem. Disse kan svække formidlingsgraden for hvert led den 

passerer. 

Nedenstående er et organisationsdiagram som et enkelt eksempel på, hvordan 

organiseringen kan se ud: 



26

planlægger / teamleder 

TEAM TEAM TEAM 

Område / distriksleder 


Organisering af medarbejderne i Ældreområderne 

Stabsfunktion 

IT-afdeling 

faglige konsulenter mm 



Sundhedsdirektør 

Ældrechef 



Område / distriksleder 

Figur 11: Mulig organisationsmodel brugt i Nordjysk Kommune(gruppens egen udgave) 




Mange arbejdspladser i ældreområdet i kommunerne er teamorganiseret med 

teams sammensat af forskellige plejepersonalegrupper. 

Organiseringen af team-stukturen og de beføjelser, der er lagt ud til det enkle 

team, kan variere. Der kan være bred variation i forhold til, hvilke kompetencer 

medarbejderne i de enkle teams har i forhold til selvstændigt at tilrettelægge 

arbejdsplaner, aktiviteter mv. 

Der kan være teams, hvor man i de enkle teams varetager planlægning af 

opgaver, teamledelse, personaleledelse i form af ansættelse og 

arbejdstidsplanlægning. Der kan være teams, hvor der er en ansvarlig team- 

eller gruppeleder og hvor teamlederne alene står for den daglige planlægning 

og koordinering. (Moseby-Jensen Cecilie K 2010) 


27


Afgrænsning 

Vi vælger i vores projekt at beskæftige os med E-læring i kommunerne i Region 

Nordjylland. Vi dokumenterer i ovenstående gennem litteraturen, at der er et 

øget behov for kompetenceudvikling blandt medarbejderne i ældreområdet på 

grund af ændrede krav til opgaveløsning. Ligeledes dokumenterer vi, at 

personalegrupperne i ældreområdet i overvejende grad har lavt 

uddannelsesniveau, samt at aldersfordelingen er høj. 

Vi dokumenterer, at E-læring kan være en metode til undervisning af disse 

grupper, idet læringen foregår i deres tempo. Aldersfordelingen bør ikke være 

en barriere, idet den ældre generation også har ‖lyst til at lære‖. 

Vi koncentrerer os om personalegruppen i ældreområdet, men vi fravælger at 

indsamle data blandt medarbejderne, da vi ikke mener, at de umiddelbart har 

indflydelse på, hvilke programmer de har at arbejde med. 

Vores undersøgelsesfelt er primært ældrecheferne i kommunerne. Dog benytter 

vi it-cheferne til at supplere med oplysninger om brugen af E-læring for at få 

viden om det tekniske på et meget lille niveau. 

I ‖Den Nationale Strategi for IKT-støttet læring‖ kommer regeringens officielle 

holdning om ledelsens betydning til udtryk således: 

‖Et ledelsesmæssigt og strategisk fokus er altafgørende for, at Elæring 

forankres og anvendes som strategisk redskab til at nå de 

overordnede mål og understøtte virksomhedernes og 

institutionernes værdier.”(IT- og Telestyrelsen 2007) 

Vi mener således, at ledelsesmæssig opbakning er en forudsætning for, at E- 

læring kan realiseres i en organisation. 

For at gøre problemstillingen så begrænset som muligt beslutter vi, at vi ikke vil 

komme nærmere ind på økonomiske beregninger. 


28 

Afgrænsning

Problemformulering 


Etiske overvejelser 

Vi mener, at etik er et vigtigt område i forhold til at belyse problemfeltet E- 

læring. 

Det drejer sig for mange mennesker om en ny teknologi med mange 

interessenter, hvor nogle vil kunne benytte vores projekt som ‖løftestang‖ for 

egen sags vinding. 

Vi mener derfor, at det er vigtigt at påpege, at vi på forhånd ikke ønsker at 

optræde i nogens ærinde, men at vi samtidig ikke kan stå inde for, hvorledes 

andre benytter vores projekt / konklusionerne fra vores projekt. 

Vi er også klar over, at vi ved fremstilling af vores projekt benytter dele af 

sundhedsvæsenet, som vil kunne identificeres af andre. 

Således havde vi, før vi gik i gang med vores interview, forskellige diskussioner 

omhandlende etiske aspekter ved interviewet, såsom: hvordan sikrer vi 

anonymitet? er vore spørgsmål velbegrundede? vil vores informant acceptere at 


29 

Problemformulering


vi optager interviewet? Og hvis personen gør, hvordan sikrer vi denne 

optagelse, så kun vi i gruppen hører den? Hvordan sørger vi for en sikker 

opbevaring af vores transcript af interviewet? 

Vi er enige om, at en forsvarlig måde at behandle interviewpersonernes 

oplysninger på vil være at gøre opmærksom på, at alle personer omtales som 

‖han‖, uanset at det kan være mand eller kvinde, og at der benyttes en 

kildeangivelse med et præfix af bogstav og tal. 

Flg. er et citat fra John. Chr. Jørgensens bog ‖Kommer De som ven eller som 

interviewer‖(Jørgensen 2010), hvor vi har valgt at sidestille vores rolle med 

journalistens: 

”Forud for et interview kan journalisten aftale vilkårene med 

interviewpersonen. Nogle interviewpersoner stiller for eksempel 

krav om at få en artikel til gennemsyn, inden den bliver trykt i 

avisen….. Bliver journalisten først præsenteret for vilkårene efter 

interviewets afslutning, kan journalisten på baggrund af en etisk 

vurdering afgøre, om han vil acceptere vilkårene eller ej. Der findes 

ingen juridisk ret til at holde mund med tilbagevirkende kraft. 

Under et interview kan journalisten blive præsenteret for 

oplysninger, som er "uden for citat" eller "til baggrund" - altså 

udtalelser, som interviewpersonen ikke ønsker at lægge navn til. 

Journalisten er ikke juridisk forpligtet til at respektere 

interviewpersonens ønske, men vil oftest af etiske årsager vælge at 

respektere det.” (Jørgensen 2010) 

Vi ser ikke, at vores projekt berører etiske dilemmaer. 


30 

Etiske overvejelser


Undersøgelsesdesign 

Kapitlet er opbygget således, at vi først søger at opsætte en videnskabs- 

teoretisk ramme for projektet for at give læseren indsigt i, hvilke perspektiver 

projektet er bygget op omkring. 

Dernæst beskrives de forskellige metoder, vi har anvendt, og hvordan vi har 

anvendt disse. 

Først beskrives litteratursøgningen, så det kvantitative spørgeskema, dernæst 

de kvalitative metoder som består af teori og interview – både 

konfrontationsinterviews og telefoninterviews. 

Derefter skriver vi om, hvilken metodisk tilgang vi vil benytte i analysen af 

empirien. 

Teoretiske rammer for projektet 

Vores videnskabsteoretiske afsæt til dette projekt er overordnet humanistisk, 

idet vi via teoretikere ser på, hvilke påvirkninger ledernes holdninger har på 

brugen af E-læring. 

Vi vælger et hermeneutisk perspektiv(Kvale 1997), hvor forståelsen og 

fortolkningen af menneskelivet er det centrale. 

Hermeneutikken (Kvale 1997) er relevant i forhold til projektets 

problemformulering, da vi søger at sætte fokus på de faktorer, der har 

indflydelse på udbredelsen af E-læring. 

Hermeneutikken forstået som fortolkningskunst (Kvale 1997) vil i forhold til dette 

projekt netop være essentiel med henblik på at opnå en dybere forståelse af, 

hvordan E-læring kan benyttes, så medarbejderne tilegner sig viden og 

færdigheder, som er relevante for den daglige opgavevaretagelse. 

Vi vælger den hermeneutiske tilgang, fordi vi i analysedelen til spørgsmål 2, 3 

og 4 forsøger at forstå ledernes overvejelser og motivationsfaktorer til brug af E- 

læring til medarbejdernes kompetenceudvikling ud fra den indsamlede empiri 

samt teoretiske begreber og udarbejdelse af strategiplan. 1. undersøgelses- 

spørgsmål er mest et faktuelt spørgsmål. 


31 

Undersøgelsesdesign


Litteratursøgning 

Vores litteratursøgning sker på internettet - videnskabelige databaser som 

pubmed og sciencedirect, google scholar - og flere biblioteker, f.eks Aalborg 

Universitets Bibliotek, Folkebibliotekerne og www.bibliotek.dk. 

Vi benytter et udvalg af søgeord: 

e-learning, E-læring, hospital staff training, genres of e-learning, 

EPR, Blended learning; Social constructivism; Problem-based 

learning, evaluation of information systems, impact of information, 

technology, information quality, information systems success, 

service quality, systems quality, use of information systems, user 

satisfaction, e-learning development multimedia, kommune elearning 

hjemmepleje, national strategi e-learning, projektskrivning, 

e-learning, aalborg kommune, e-learning kommune, hygiejne, 

metode, samfundsvidenskab, undervisning IT EPJ, trygfonden 

brandskole, Virksomhedsteori, activity theory, Leontjev, Vigoysky, 

Engeström, Kaptelinin og Nardi. 

Vi får hjælp i vores litteratursøgning fra vores vejleder Helle Wentzer, som 

inspirerer os til at se mod andre horisonter end dem vi umiddelbart styrer imod. 

Triangulering 

Vi anvender triangulering som analysemetode, det vil sige, at vi i analysen 

holder den indsamlede viden (empiri) op mod udvalgte teoretikere, men også at 

vi igennem denne diskussion tager stilling til de fremsatte hypoteser. 

Triangulering kan udføres på forskellig måde(Bryman ): 

Metodetriangulering anvender forskellige metoder til dataindsamling eller 

datagenerering for at opnå et grundigere materiale. Man kan f.eks. 

kombinere individuelle interviews, fokusgruppeinterviews og/eller 

deltagerobservation. 

Kildetriangulering, hvor de samme spørgsmål afprøves gennem 

forskellige kilder, som personer, skriftlige kilder, billeder eller andet. 

Forskertriangulering, hvor flere forskere samarbejder om analysen. Man 

kan også triangulere ved at bruge forskellige observatører af det samme, 

eller i nogle tilfælde flere interviewere i det samme projekt. 

Teoritriangulering, hvor der inddrages flere perspektiver og teorier i 

analyse- og fortolkningsprocesserne. 


32 



Grundlæggende handler triangulering om at kombinere flere metoder, teorier, 

data og/eller observatører i undersøgelsen af de samme subjekter, og derved 

opnå større sikkerhed omkring undersøgelsens resultater. 

Metoden triangulering kan bestå i brug af både kvalitative og kvantitative 

metoder, hvilket er den metode, vi bruger i vores projekt. 

Vores metodetriangulering fremgår af den ovenfor beskrevne brug af både 

interviews og teorianalyse. 

Vi opsamler data på 4 forskellige metoder: Et kvantitativt spørgeskema, 

konfrontationsinterviews, telefoninterviews og litteratur. 

I empiridelen supplerer vi projektets teoretiske del og tilvejebringer data, som 

ikke kan fremskaffes via litteraturen via interviews. 


33 


Metode 


”Ordet metode betød oprindeligt: Vejen til målet. Uden et erklæret 

mål er det vanskeligt at vise vejen til det” (Kvale 1997)( s.179). 

Kvantitativ metode 

Vi vælger at udforme et kvantitativt spørgeskema til indhentning af data om, 

hvor meget E-læring bruges i ældreområderne i kommunerne i Region 

Nordjylland, og hvad det bruges til i dag. Samtidig ønsker vi viden om 

kommunernes strategier for kompetenceudvikling via elektroniske medier som 

f.eks. E-læring, og om kommunernes it-udstyr og medarbejdernes 

adgangsmuligheder. 

Udformning af spørgeskema 

Vi har i udformningen af spørgeskemaet taget udgangspunkt i Jens Müllers 

teori om teknologi (Rostgård, Remmen et al. 1990). 

Herved opnår vi, at vi kommer hele vejen rundt om teknologibegrebet i 

udformningen af spørgeskemaet. 

Vi benytter et webbaseret program (survey-xact) til at designe vores 

spørgeskema i. Dette giver den fordel, at der er mulighed for at respondenterne 

kun får de spørgsmål, der er relateret til deres foregående svar. Dette gøres så 

respondenterne kun svarer på de relevante spørgsmål. 

Vi benytter primært lukkede spørgsmål med prædefinerede svarmuligheder, 

som giver mulighed for at lave kvantitativ analyse. Dog er der nogle åbne 

kvalitative spørgsmål, hvor respondenterne har mulighed for at uddybe svarene. 

I spørgeskemaet er der udformet spørgsmål inden for alle 4 kategorier af Jens 

Müllers teori om teknologi. 

For at beholde overblikket over spørgeskemaet er det opdelt i 2, et skema til 

ældrechefen(bilag 3) og et til it-chefen(bilag 4). Ligeledes laver vi en mindmap 

for begge spørgeskemaer (bilag 5 og bilag 6) for at kunne følge flowet af 

spørgsmålene, alt efter hvilket svar den enkle respondent vælger. 

Under udarbejdelsen laver vi selv adskillige test for at sikre det rette flow, 

ligeledes har vi 2 testpersoner til at forholde sig til forståelsen af spørgsmålene. 


34 

Metode


Spørgeskemaet bliver udsendt til respondenternes personlige arbejdsmail via 

survey-xact. Dette gør det muligt at se, hvem der responderer på 

spørgeskemaet og rykke dem, der ikke svarer. 

Vi er fra starten bevidste om, at denne metode kun kan bruges ved 

respondenter, der benytter it i dagligdagen, hvilket vores respondenter gør. 

I den afsendte mail introducerer vi spørgeskemaet (bilag 1). 

Vi udsender spørgeskema til 11 it-chefer og 11 ældrechefer med rykker til de 

respondenter der ikke svarer. 

I vores rykker understreger vi vigtigheden af at få besvaret skemaet, så vi kan 

kortlægge brugen af E-læring i de 11 nordjyske kommuner (bilag 2). 

Valg af respondenter 

Enkelte af projektdeltagerne oplever i vores daglige arbejde, at når it-miljøet er 

baseret på Citrix, er det nødvendigt at bruge en metode, som defineres på den 

enkelte arbejdsplads, for at komme udenom Citrix for at kunne bruge de it- 

systemer, der ikke kan samarbejde med Citrix. Vi er bekendt med at der på 

mange arbejdspladser i kommunerne og i regionerne bruges såvel Citrix som 

terminalservere. 

I en samtale med en lokal it-chef inden udformning af spørgeskemaet oplyses 

det, at vi skal være opmærksomme på, at man flere steder oplever problemer 

med nogle it-systemer, når it-miljøet er baseret på Citrix. 

Problemerne består hovedsagelig i håndtering af store lyd- og billedfiler. 

Vi vælger at sende spørgeskema til it-cheferne for at spørge ind til 

kommunernes it-miljø, idet vi gerne vil analysere om teknikken evt. kan være en 

af barriererne for at bruge E-læring, men vi fravælger i vores analyse at gå i 

tekniske detaljer, da vi selv ikke ved nok om emnet. 

Vi vælger at sende spørgeskema til ældrecheferne i kommunerne i Region 

Nordjylland ud fra vores afgrænsede geografiske område og de 

ledelsesmæssige overvejelser i forhold til medarbejdernes 

kompetenceudvikling. 


35 



Analysemetode spørgeskema 

Vi har brugt kvantitativ metode til analyse af vore spørgeskemaer. Ved denne 

metode, kan man undersøge, hvilke tendenser der er statistisk signifikante. 

Vi mener, vores datagrundlag er for spinkelt til at kunne beregne resultater, der 

er generaliser bare for hele målgruppen på landsplan. 

Vores spørgsmål og svar har vi lagt i et excel ark, hvori vi koder de forskellige 

svar vi ønsker at analysere på. 

Figur 12: Metode til kodning af kvantitativt interview (print fra gruppens excel) 

Excel giver os mulighed for at benytte filter til at sammenholde 

svarkategorierne, så vi hurtig kan sammentælle og finde tilbage til vores 

udvalgte data. 

De sammentalte data bliver lagt i en excel tabel, hvorfra vi designer figurerne til 

vores analysedel. 

Kvalitativ metode 

I vores spørgeskemaundersøgelse i Region Nordjylland spørger vi, om vi må 

kontakte respondenterne igen, hvis vi har brug for uddybning af deres svar. 


36 



Vi vil gerne samle kvalitative data om, hvilke motivationsfaktorer der ligger bag 

opstarten af E-læring, og hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske holdninger 

der kan have indflydelse på kommunens brug af E-læring. 

Vi har i dette projekt brugt interviewformen som kvalitativ metode. Vi har brugt 2 

typer interviews, der beskrives i det følgende. 

Konfrontationsinterview 

Vi laver 2 konfrontationsinterview. 

Det ene er med en kommune udenfor Region Nordjylland. Vi bruger 

udelukkende interviewet med kommunen udenfor Region Nordjylland som 

baggrundsdata, som led i vores videnssøgning på niveau med litteratursøgning. 

Der er mulighed for at vi i analysen refererer til interviewet. Interviewet findes 

transskriberet i bilag 8. 

Det andet interview er med en ældrechef i Region Nordjylland. 

Vi kontakter lederne af ældreområderne i de 3 kommuner, der tilkendegiver at 

bruge E-læring. De kontaktes pr mail. (bilag 9) 

Vi får dog kun mulighed for at interviewe 1 af de 3 ældrechefer. 

Til begge typer interviews benytter vi den samme semistruktureret 

spørgeguide(bilag 6) 

Telefoninterview 

Vi kontakter lederne af ældreområderne i de 5 kommuner, der tilkendegiver, at 

de ikke bruger E-læring. De kontaktes pr mail (bilag 11) for at få en aftale. 

Vi får dog kun kontakt til 3 kommuner der vil interviewes. Interviewet foregår på 

fast aftalt tid over Skype. 

Vi bruger en semistruktureret spørgeguide (bilag 12). 

Alle interviews bliver optaget via Audacity på en pc og bliver transskriberet og er 

vedlagt projektet som bilag13,14,15. 


37 



Valg af respondenter 

Vi har kendskab til, at en kommune uden for Region Nordjylland i efteråret 2010 

begynder at bruge E-læring til ca. 1500 medarbejdere omhandlende 

introduktion til kommunens ældreområde. Vi aftaler et konfrontationsinterview 

med ældrechefen og udviklingskonsulenten i den kommune. Dette interview 

deltager vi alle fire i. 

Vi træffer aftale om konfrontationsinterview med en ældrechef i en kommune i 

Region Nordjylland, der i spørgeskemaet har svaret, at de bruger E-læring 

dagligt. 

Vi træffer aftale med 2 ældrechefer og 1 uddannelsesansvarlig fra kommuner, 

der i spørgeskemaet svarer, at de ikke benytter sig af E-læring. 

Vi vælger at lave telefoninterview, da flere af kommunerne ligger i stor 

geografisk afstand fra os. 

Analysemetode interview 

Ved bearbejdning af de kvalitative interview anbefaler Steiner Kvale(Kvale 

1997) 5 hovedmetoder til meningsanalyse: 

Meningskondensering 

Meningskategorisering 

Narrativ strukturering 

Meningsfortolkning 

Skabelse af mening gennem ad hoc-metoder 

Vi beskriver her, hvordan Kvales 5 forslag (Kvale 1997) anvendes i analysen af 

de indsamlede interviewdata. 

Inden meningskondenseringen lægger vi de transskriberede interview ind i 

excel. Når vi citerer fra interviewet i vores projekt benytter vi f.eks Æ2_4 for 

derved let at kunne finde tilbage til det citeredes sammenhæng gennem vores 

datafilter i excel. 

Derefter farvekoder vi ud fra problemformuleringens 4 undersøgelses- 

spørgsmål og kobler en kode på. 


38 



Figur 13: Metode til meningskondensering og kategorisering af kvalitativt interview (print fra 

gruppens excel) 

Tekst, som uddyber ”hvor meget E-læring benyttes og hvad det bruges til”, 

markeres med rødt og kode 1. 

Tekst, der beskriver ‖hvilke motivations faktorer der ligger bag opstart af E- 

læring”, markeres med grønt og kode 2. 

Tekst, der beskriver, ‖Hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske holdninger 

der kan have indflydelse på kommunens brug af E-læring” markeres med lilla 

og kode 3. 

Tekst der beskriver ‖Hvordan kan en strategiplan udarbejdes og hvad skal den 

indeholde‖ er markeret med blå og kode 4. 

Der er i arket en kolonne, hvoraf det fremgår om citatet er citeret eller ej, da vi 

har rigtig mange udsagn til de enkelte underspørgsmål. 

Meningskondensering 

I meningskondensering trækker vi korte udsagn ud af det lange interview. 

Udsagnene, der trækkes ud, er dem, der har hovedbetydning for belysning af 

vores undersøgelsesspørgsmål. 

I kondenseringen bestræber vi os på at bevare indholdet i respondenternes 

udsagn ved at tage det fra de transskriberede interview. I analysen ønsker vi at 

anvende så meget af respondenternes eget sprog og vendinger som muligt. 


39 



Under transskriberingen bliver interviewteksten omskrevet fra talesprog til 

skriftsprog, hvilket går igen i meningskondenseringen. 

Alle kondenseringerne bliver efterfølgende sorteret efter kategori (farve og 

kode) og bruges i vores analysedel. 

Meningskategorisering 

Vi inddeler efter flere gennemlæsninger den kondenserede tekst i kategorier 

svarende til emneområder, som vi mener kobler tekstens indhold til vores 

teorier. I denne kategorisering benytter vi emneordene, som vi ser herunder i 

alfabetisk rækkefølge: 

Emneområder 

Barrierer implementeringsstrategi motivation 

Evaluering it-strategi organisation 

fordele ved E-læring kommunikation personlig forståelse 

forståelse af E-læring kompetencer perspektiver 

Forudsætninger krav produkt 

Ildsjæle lederholdning ressourcer uden for 

Implementering læring teknik 

Figur 14: Emneområder til kategorisering af kvalitative interview 

organisation 

Narrativ strukturering 

Vi vælger at præsentere undersøgelsens nye viden med besvarelse af 

undersøgelsesspørgsmål, gennem brug af vores emneområder, i en narrativ 

struktureret form. Ved at vælge denne præsentationsform, ønsker vi at 

præsentere den store mængde empiriske data så overskueligt som muligt. 

Respondenternes udsagn er samlet på en måde, hvor det er muligt at 

sammenholde deres udsagn. Herved bliver det muligt at præsentere og fortolke 

den store mængde empiriske data i en overskuelig form. 


40 



Meningsfortolkning 

Efter den narrative præsentation af de empiriske fund, har vi fokus på, hvad der 

undersøges og fortolker interviewene ud fra dette perspektiv, hvilket er 

inspireret af den hermeneutiske filosofi (Kvale 1997). ‖Teksten‖ er i dette 

tilfælde de empiriske fund.’ 

Skabelse af mening gennem ad hoc metoder 

I præsentation af de forskellige tabeller og modeller anvender vi Ad hoc 

metoden, som er ‖common sence‖ tilgang til data. Tabeller og modeller laves for 

at få betydningen af de forskellige fund tydeliggjort. 


41 


Anvendte teorier 


Teknologibegrebet (Jens Müller) 

Vi vælger at tage udgangspunkt i Jens Müllers teori om teknologi, da vi mener, 

det giver en god ramme for, hvilke emner vi skal udforme spørgsmål i til vores 

spørgeskema og interviews. Vi mener, at vi ved at bruge Müllers teori kommer 

hele vejen rundt om begrebet teknologi. 

Jens Müller beskriver i ‖Hvad er teknologi‖(Müller 1991), at teknologibegrebet 

skal rumme et utal af handlinger, processer og tilstandsændringer. 

Dertil må der anlægges to grundlæggende betragtninger: 

Strukturbetragtning, som gør os i stand til at beskrive og analysere 

Procesbetragtning, som gør det muligt at analysere bevægelse og 

forandring. 

Strukturbetragtningen fokuserer på, hvilke bestanddele teknologien består af. 

Den fortæller, hvordan de er sammensat indbyrdes eller struktureret. Her 

beskrives hvilke maskiner, materialer og arbejdskraft der skal bruges, samt 

hvilke typer af viden, som indgår, forskellige organisationsformer, der skal 

anvendes samt produkter, der fremstilles. 

Procesbetragtningen fokuserer på at klarlægge forskellige processer, som 

indgår i den beskrevne struktur under teknologiens drift. 

Jens Müllers definition på teknologibegrebet går ud på at dele teknologien op i 4 

hovedbestanddele. 

Teknik 

Viden 

Organisation 

Produkt 


42 

Anvendte teorier


Figur 15: teknologibegrebet (gruppens egen model) 

Teknik 

Teknik defineres som sammenføjningen af arbejdsmidler, arbejdsgenstande og 

arbejdskraft i arbejdsprocessen. Teknikken er den mest håndgribelige 

hovedbestanddel af teknologien. 

Teknik omfatter fysiske hjælpemidler, f.eks. værktøj, maskiner, arbejdsmidler, 

hardware samt menneskelig fysisk arbejdskraft. 

Viden 

Viden defineres som sammenføjningen af kunnen, indsigt og intuition i 

arbejdsprocessen. Mennesketes viden indgår i teknikkens anvendelse af 

teknologien som den psykiske arbejdskraft, også kaldt software. 

Viden består hovedsagelig af erfaringen, som opsamles i tilknytning til 

arbejdsprocessen også benævnt know-how. 

Efterhånden som tiden er gået, er der sket en større adskillelse mellem 

håndens og åndens arbejde. Det betyder, at der findes en teknologisk 

vidensdannelse sted udenfor selve arbejdsprocessen, den er baseret på 

videnskabelig forskning, teoretisk indsigt også kaldet know-why. 

Organisation 

Teknologibegrebet er defineret til at indeholde teknik og viden. Det, der 

sammenføjer bestanddelene og processerne, kalder Jens Müller for 

organisation. 

Viden Organisation 

Vores 

problem 

formulering 

Teknik Produkt 


43 

Anvendte teorier


Organisation defineres ifølge Jens Müller som ledelse og koordination af 

arbejdsdelingen i arbejdsprocessen. 

Produkt 

Det 4. element i teknologibegrebet er, udover teknik, viden og organisation, 

produkt. Dette kommer ud af arbejdsprocessen, dvs. det er resultatet af 

kombinationen af teknik, viden og organisation. 

Produkt defineres som arbejdsprocessens resultat, det indeholder brugsværdi 

og ofte tillige bytteværdi. 

Aktivitetsteori (Leontjev, Vigotsky og Engeström) 

For at kunne analysere vores data vil vi inddrage aktivitetsteorien. 

Aktivitetsteori (på engelsk: Activity theory) er en teori inden for psykologi og 

kognitionsforskning, der betoner tænkningens og bevidsthedens sociale, 

historiske og kulturelle natur (Nyvang 2008). Aktivitetsteorien er siden midt i 

1980´erne brugt på flere universiteter i Skandinavien i forhold til studie af 

brugere af informationsteknologi og en generel forståelse af information og 

informationsformidling. Formålet med teorien er at forstå det enkelte 

menneskes mentale kapacitet. Viktor Kaptelinin, født 1974, mener, (Kaptelinin 

1999) der er 2 grundlæggende ideer i Aktivitetsteorien: 

At det menneskelige sind opstår, eksisterer og kun kan forstås indenfor 

den menneskelige sammenhæng og interaktion med verden og 

At denne interaktion, som er aktivitet, er socialt og kulturelt bestemt. 

Aktivitetsteoriens grundlægger Vygotsky (Leontjev 2002) lever fra 1896-1934, 

og forsker i, hvad der får mennesket til at udføre handlinger, eller som han siger 

aktivitet eller virksomhed. I dette projekt vælger vi at benytte ‖aktivitet‖ i egne 

formuleringer. Vygotsky er optaget af, at læringen sker i et socialt samspil, en 

interaktion mellem individet og kulturen/ naturen. 

Vygotsky udvikler en teori om sammenhængen mellem børns sprog, tænkning 

og deres interaktion med verden omkring dem. Dette fører bl.a. til teorien om 

‖zonen for nærmeste udvikling (NUZO)‖. 


44 

Anvendte teorier


“Vygotsky definerer nærmeste udviklingszone som afstanden 

mellem det faktiske udviklingsniveau (det man kan selvstændigt) og 

det potentielle udviklingsniveau (det man kan med hjælp). Han 

argumenterer for, at god undervisning går foran og leder. God 

undervisning er rettet mod det modnende frem for det allerede 

modnede, fremadrettet frem for rettet mod fortiden.”(Nyvang 2008). 

Leontjev (Leontjev 2002), som lever fra 1903-1979, viderefører hans teorier 

med de holdninger, at mennesket påvirker omgivelserne, og at omgivelserne 

påvirker mennesket i et samspil, som er langt mere sofistikeret end hos noget 

dyr. Dyr lever i verden, mennesket laver verden om. Virksomme (aktive) 

mennesker danner indre billeder af deres miljø, som giver dem muligheder for 

at ændre miljøet omkring dem. 

Leontjev argumenterer for, at aktivitet hænger sammen med begrebet motiv 

(Leontjev 2002) s 73. Der kan ikke komme ‖aktivitet‖ uden motiv. 

Leontjev arbejder med den menneskelige hukommelse og opmærksomhed eller 

bevidsthed i forhold til handlen i verden. Han beskriver aktiviteten som den 

analytiske enhed, der forbinder individ, kulturhistorisk kontekst og udvikling. 

Desuden anvender han formuleringen (Nyvang 2008): 

‖Menneskets psykologi har at gøre med konkrete individers 

virksomhed, der enten finder sted under åbenbart kollektive 

betingelser, blandt de omgivende mennesker, sammen med dem 

og i samvirke med dem, eller alene over for den omgivende 

genstandsmæssige verden [...]. Men under hvilke betingelser og 

former menneskets virksomhed end finder sted, og hvilken struktur 

den end måtte antage, kan man ikke betragte den løsrevet fra de 

samfundsmæssige relationer, fra samfundets liv” (Nyvang 2008) 

Derved lægger Leontjev grunden til den gren af den kulturhistoriske skole, vi 

idag kender som aktivitetsteorien. Leontjev mener at: 

”virksomheden på det psykologiske plan, er den enhed i livet, der 

formidles af den psykiske genspejling, hvis reelle funktion består i, 

at den orienterer subjektet i den genstandsmæssige verden. 

Virksomheden er et system med en struktur, med sine indre 

overgange og transformationer og med sin egen 

udvikling.((Leontjev 2002) p. 86). 


45 

Anvendte teorier


Leontjev opererer med subjektet, som er individet eller en gruppe, objektet eller 

motiv, artefakter og de socio-kulturelle regler (Kaptelinin 1999). 

Leontjev mener, at det er lige så vigtigt, at enhver aktivitet er rettet imod det, 

som objektivt set eksisterer i verden, altså selve objektet / genstanden. En 

computers programmer er objekt for programmørens aktivitet. 

Således kan menneskelig aktivitet være rettet mod 2 typer objekter: Ting og 

mennesker (Leontjev 2002). 

Begrebet Objekt er i aktivitetsteorien ikke begrænset til det fysiske, kemiske 

eller biologiske. Man skal være opmærksom på, at både de sociale og kulturelle 

sammenhænge kan blive studeret gennem objektive metoder. Leontjev mener 

ikke, at mennesket (subjektet) agerer direkte med omverdenen, men benytter 

sig af genstande også kaldet artefakter for at udføre sine aktiviteter. Disse 

artefakter kan være både af fysik og psykisk art og er blevet udviklet gennem 

generationer med påvirkninger fra den kultur, aktiviteten sker i(Kaptelinin 1999). 

Aktiviteten er således et psykisk fænomen, der er konstrueret ud af den 

psykiske genspejling af verden omkring individet. 

Aktivitetsteorien bliver ifølge (Kaptelinin, Nardi 2006)ofte brugt til at beskrive 

handlinger i et socio-teknisk system gennem 6 relaterede elementer. Disse 6 

elementer er udviklet gennem forskning til et konceptuelt system: 

Objekt-orienteret: Objekt refererer til virkelighedens objektivitet. 

Genstande betragtes som objekter ifølge naturvidenskaben, og også i 

forhold til sociale og kulturelle ejerskaber(properties). 

Subjekt: er en deltager, som er engageret i aktiviteterne ud fra de 

mentale processers traditionelle begreb. 

Det sociale fællesskab: den sociale sammenhæng, der involverer alle 

deltagere I aktivitetsteorien. 

Tools/ Redskaber eller mæglingsredskaber: er de artefakter, der bruges 

af deltagerne I aktivitetssystemet. Artefakterne ændrer sig svarende til 

den oparbejdede erfaring. I forhold til de psykiske artefakter udvikler de 

sig også. Kulturen har indflydelse på redskaberne, og den måde den 

sociale viden oparbejdes og bliver kendt i aktiviteten. Redskaber påvirker 

både strukturen og måden at udføre handlinger. 


46 

Anvendte teorier


Arbejdsdeling: er den hierarkiske struktur i aktiviteten, fordelingen af 

aktiviteter mellem medarbejderne 

Regler/ Rules er de guidelines, konventioner og regler, der regulerer 

aktiviteterne. 

Det er vigtigt at holde sig for øje, at niveauerne i aktiviteten er dynamiske. Det 

betyder, at tidsfaktoren må medregnes. 

Engeström (Engeström 2001) der er født 1948, resumerer aktivitetsteorien til at 

bestå af 4 spørgsmål, der samlet udgør det begreb Engeström kalder expansive 

learning: 

De 4 spørgsmål: 

Hvem er læringens subjekt(er), hvor er de defineret og hvor findes de? 

Hvorfor lærer de, og hvad får dem til at yde en indsats? 

Hvad lærer de, som er indholdet og resultatet af læring? 

Hvad lærer de, som er hovedvægten eller som befordrer læring? 

Gruppens oversættelse 


(Engeström 2001) 

Han påviser imidlertid også, at kultur eller regler i bred forstand medierer 

mellem kollektiv eller socialt fællesskab og subjekt, mens arbejdsdeling 

medierer mellem objekt og kollektiv. Engeströms aktivitetssystem af relationer, 

medierende artefakter, kollektiv, individ og objekt illustreres med nedenstående 

model: 

Figur 16: Engeströms model af aktivitetssystem. (Engeström 2001) 

Enkeltdelene i trekanten findes ganske vist stadig i det komplekse samfund, 

men de består i en konstant vekselvirkning med del- eller helhed i en række 

47 

Anvendte teorier


aktivitetsssystemer, der hver kan ses som en trekant svarende til figur 16 

(Engeström 1999). 

Vi kan relatere dette til E-læring idet ibrugtagning af E-læring betragtes som en 

delvis psykisk proces, hvor en ny genstand - E-læringen - gøres til del af en 

aktivitet og bearbejdes med henblik på at blive en del af denne aktivitet. I 

forhold til E-læring må vi dog være opmærksomme på, at tiden i den 

teknologiske udvikling går meget hurtigt. 

Organisationskultur og ledelse (Edgar H. Schein) 

Schein definerer i sin bog (Schein 2004) organisationskultur som 

” … det mønster af grundlæggende antagelser – opfundet, opdaget 

eller udviklet af en given gruppe, efterhånden som den lærer at 

håndtere alle problemer vedrørende ekstern tilpasning og intern 

integration – og som har vist sig værdifuldt, og derfor er blevet 

videregivet til nye medlemmer som den rigtige måde at opfatte på, 

tænke og føle på i relation til disse fænomener …”.(Schein 2004) 

Hermed sætter Schein lighedspunkt mellem en gruppes læring over tid og 

organisationskulturen, hvorfor læringsfænomenet kommer til at spille en 

væsentlig rolle for en forståelse af, hvor vanskeligt det kan være at forandre en 

organisationskultur. 

Ifølge Schein (Schein 2004) skal man forandre en gruppes grundlæggende 

antagelser af, hvilke problemer den står overfor, og hvad der er gode løsninger 

på disse problemer. 

I forlængelse af Scheins (Schein 2004) definition på organisationskultur er det 

naturligt at antage, at organisationskulturen udvikles som en læreproces, 

således at de grundlæggende antagelser udvikler sig over tid og bliver en del af 

folks bevidsthed – eller nok snarere underbevidsthed, da det oftest er der vores 

antagelser om omverdenen og problemer/løsninger hører hjemme. 

Schein (Schein 2004) påpeger, at medarbejdernes reaktioner med hensyn til 

stresspåvirkninger forværres, hvis lederne eller andre it-kyndige har en speciel 

kognitiv stil, og projicerer deres egen holdninger over på medarbejderne. 

Schein beskriver disse ledere med 10 punkter, og vi vil blot nævne de punkter, 

vi mener, er relevante for vores projekt: 


48 

Anvendte teorier


Logisk tænkende og orienteret mod klare regler og procedurer 

Handlingsorienteret istedet for person orienteret 

Kontrolorienteret med henblik på at målet med alle systemer er til for at 

eliminere menneskelige fejl og irrationalitet. 

Mere interesseret i hardware og systemfejl i ledelse, end i personers 

problemer, for systemer er til for at skabe ledelse 

Frit oversat fra(Schein 2004) s 283 

Edgar Schein (Schein 2004) beskriver 3 elementer, der kan give problemer ved 

implementering af it i organisationskulturer. Hans kulturbeskrivelse er præget af 

og udviklet igennem hans oplevelser gennem mange år – og han genkender 

ofte dette i ledelsens antagelser. 

Et af elementerne, der ofte konflikter i implementering af it, er antagelser om 

menneskets natur og læring i forhold til it. 

Det er i dette generelle område, at de potentielt mest vanskelige spørgsmål kan 

opstå ved at gennemføre teknologi. Der kan være overdrevent rationalistiske 

antagelser om mennesker, og den manglende erkendelse af hvor svært, 

angstprovokerende, smertefuldt og tidskrævende ny læring kan være. 

Schein beskriver(Schein 2004) på s. 281, at læring og brug af it kan være både 

ydmygende og stressfyldt. 

For nogle er den kognitive metode, det er at arbejde med tastatur og 

computerskærme, totalt fremmed. De kan ikke lære eller huske kommandoer, 

de er ikke præcise nok til at udføre kommandoerne korrekt. De er ikke vant til at 

benytte tastaturerne og andre elektroniske enheder. Nogle kan ikke visualisere, 

hvad der sker, når de benytter tastatur og mus, til hvad der sker på skærmen. 

Schein (Schein 2004) oplever flere kulturer, hvor de ikke vil implementere it, 

fordi ”the troops are not ready for it and would screw it up” (Schein 2004) s 282. 

Han beskriver, at lederne mener, de først må lære deres medarbejdere i 

organisationen nogle simple principper, så som f.eks. at tænde en pc og kunne 

manøvrere rundt med en mus, inden de begynder at implementere it. 

Sociale bærere af teknologi (Charles Edquist) 

Charles Edquist (Edquist, Edqvist 1980) mener, at der er 2 faldgruber, man kan 

falde i, i forhold til holdning om, hvordan teknik vælges i en social enhed. 


49 

Anvendte teorier


Den ene del er den deterministiske indstilling til teknikken, som indebærer, at 

strukturen(organisationen) bestemmer alt, og at der ikke findes plads til 

beslutningstagerne til at påvirke ‖valget‖ af teknik. 

Den anden del er det aktørorienterede ‖agent‖ syn, hvor det er 

beslutningstagerne, der bestemmer valget af teknik uden nogen 

begrænsninger. 

For at undgå de to faldgruber benytter Edquist(Edquist, Edqvist 1980) et 

‖aktørbegreb‖, som relaterer til teknikvalget. Et social begreb som er 

teknikcentreret. 

De definerer en Teknologibærer som: 

”en enhed der vælger at indføre en teknik”(Edquist, Edqvist 1980). 

Denne enhed kan ifølge(Edquist, Edqvist 1980) være individuelle personer, 

organisationer eller samfund. I vores projekt kan teknologibærerne f.eks. være 

organisationen, ældreområdet, ældredirektøren, ældrechefen. 

For at en person kaldes for en reel teknologibærer skal han opfylde 

nedenstående 6 betingelser: 

1. Have interesse i at vælge og at implementere teknikken 

2. Være organiseret for at kunne tage beslutninger 

3. Have magt til at indføre den valgte teknik 

4. Have information om teknikkens eksistens 

5. Have adgang til teknikken 

6. Kunne tilegne sige viden i hvordan teknikken bruges (Edquist, Edqvist 

1980) 

Edquist(Edquist, Edqvist 1980) mener, der er 2 typer teknologibærere: de reelle 

som vi nævner ovenfor, samt de potentielle teknologibærer. 

De potentielle teknologibærer kan ikke påvirke teknologivalget, for her er den 

primære forskel magten, som er altafgørende. 

Edquist (Edquist, Edqvist 1980) mener, der er en del problemer/barrierer som 

kan identificeres f.eks.: 

1. Teknikken er ikke tilstrækkelig afprøvet til at fungere i enheden 


50 

Anvendte teorier


2. Implementeringen er for risikobetonet 

3. Enheden er ikke organiseret til at sprede teknikken 

De (Edquist, Edqvist 1980) konkluderer, at bagved disse barrierer er en 

grundlæggende fælles ting: 

Der findes ingen teknologibærer i enheden. 

Hvis teknikken er udviklet, mener Edquist ikke hovedproblemet ligger i 

magtfaktoren, men barriererne er: 

mangel på viden om teknikken, 

manglende tilgang til den og 

viden om hvordan den skal bruges(Edquist, Edqvist 1980) (s 55). 

Med andre ord siger han, at blev der mere viden om mulighederne i forhold til 

E-læringsprodukterne, og ældreområdet fik adgang til de gratis programmer, 

der forefindes på nettet, samt lærte at bruge dem i dagligdagen, så kunne der 

skabes potentielle og reelle teknologibærer i enheden. 


51 

Anvendte teorier


Indsamlede svar på spørgeskemaundersøgelse 

Som vi skriver tidligere under metode, sender vi spørgeskema til 11 it-chefer og 

11 ældrechefer. 

Vi får svar fra 6 it-chefer. Vi hører intet fra de 5, der ikke svarer. I alt 54,4 % af 

it-cheferne besvarer skemaet. 

Vi får svar fra 8 ældrechefer. 1 meddeler os, at han på grund af massivt 

arbejdspres ikke ser sig i stand til at besvare skemaet. De 2 øvrige hører vi intet 

fra. I alt 72,7 % af ældrecheferne besvarer skemaerne. 

Vi får ingen svar fra 2 kommuner, hverken fra it-chef eller ældrechef og kan 

således ikke lade disse kommuner indgå i vores analyse. 

De andre 9 kommuner repræsenteres enten via it-chef eller ældrechef eller 

begge. I alt får vi 63,6 % besvarelser på spørgeskemaet. Vi forholder os i 

analysen kun til de kommuner, hvor ældrechefen svarer. 

Der er 5 kommuner, hvor både it-chefen og ældrechefen svarer. 

It-cheferne giver os viden i forhold til om E-læring bliver brugt andre steder i 

kommunen, samt medarbejdernes tekniske adgang. I den følgende analyse vil 

vi hovedsagelig koncentrere os om ældrecheferne, som også er den gruppe, vi 

laver interview med, idet vi er nødt til at afgrænse os af tidsmæssige og 

personlige årsager. 


Indsamlede svar på spørgeskemaundersøgelse 

52


Analyse og diskussion 

Vi vælger at tage udgangspunkt i vores undersøgelsesspørgsmål i analysen og 

diskussionen af vore data. Vi gennemgår hvert undersøgelsesspørgsmål med 

delkonklusion og slutter med konklusion af vores problemformulering. 

I analysen anvender vi en del citater fra vores interview, som kan findes i 

bilagslisten. I bilaget er alle interviewdata samlet i tabeller. Yderst til venstre i 

tabellen refereres til Informant, dernæst kode og nr, interviewspørgsmål og 

interviewudsagn. I vores analyse har vi refereret til f.eks. Æ3_15, Dette betyder, 

at man nemt kan slå op i bilaget og finde udsagn i sin kontekst ud for kode Æ3 

og nr. 15 – dette er for entydigt at identificere det enkelte citat. 

Det skal derudover nævnes, at Æ2 (bilag 13) og Æ3 (bilag 14) er fra kommuner 

som ikke anvender E-læring, hvorimod UA (Bilag 15) og Æ4 (Bilag 10) er fra 

kommuner, som anvender E-læring. Interviewet Æ1 (Bilag 8) er vores 

baggrundsinterview med kommune uden for regionen, som også anvender E- 

læring. 

Hvor meget benyttes E-læring i kommunerne i Region Nordjylland, 

og hvad bruges det til? 

Dette underspørgsmål indeholder fakta om, hvor meget E-læring benyttes, og 

hvad det bruges til. 

I vores spørgeskemaundersøgelse er der tre kommuner, der svarer, de benytter 

E-læring. Da vi henvender os til disse kommuner, er der reelt kun en kommune, 

der benytter det til fast tilrettelagte emner. 

Emnerne, som E-læring anvendes til, er faldforebyggelse, sårpleje og 

brandbekæmpelse. 

De andre to kommuner bruger det til ‖andet‖, som de ikke har uddybet 

yderligere. Den ene af de to kommuner oplyser, at de har brugt E-læring 

tidligere i forbindelse med et særligt pædagogisk udviklingsforløb for alle 

sygeplejersker i ældreområdet, hvori der også indgik noget E-læring. 

De produkter, der for tiden bruges, er købt og leveret af ekstern leverandør, fra 

henholdsvis Kvalicare og Trygfonden. 

Ældrechefen oplyser i interviewet, at der påtænkes at arbejde med flere 

forskellige udvidelser af E-læringstilbuddene: 


53 

Analyse og diskussion


”Altså noget af det der batter noget men som også er komplekst, 

det er jo medicin…. det kunne være noget man kunne sætte Elæring 

i gang med dels det med at sige, hvordan er det egentlig, at 

man håndterer medicin rigtigt, og måske også de mest gængse 

risici…… noget af det, som også rører sig lige i øjeblikket – det er 

jo, at vi snakker indlæggelse på sygehuse, vi snakker demente..” 

(Æ4_52) 

”det kommer an på, hvordan vi kommer helt i gang - utilsigtede 

hændelser…” (Æ4_53) 

Jens Müller slår i sin teori om Teknologibegrebet fast at påvirkes en del af de 

fire begreber, som indgår i helheden omkring teknologi – produkt, viden, teknik 

og organisation, så påvirker det de tre andre (Müller 1991). Vi ser altså i det 

ovenstående citat, at der er ideer nok til nye E-læringsprodukter, men samtidig 

udtrykker interviewpersonen usikkerhed omkring, hvordan han kommer i gang. 

Vi mener, at det er væsentligt ud fra Jens Müllers teori, at påvirkningen i 

produkt på de andre områder bliver kortlagt grundigt, for at implementeringen af 

et nyt produkt kan blive succesfuld. Emnerne, som han nævner, er yderst 

relevante for en moderne organisation i ældreområdet, idet sundhedsvæsnet 

generelt i Danmark står over for opgaver som opgaveglidning, 

medarbejderfastholdelse og akkreditering for nu at nævne tre vigtige områder. 

Derfor mener vi, at det vil være et kraftigt værktøj for ledelsen, hvis der kan 

gennemføres kompetenceudvikling via E-læring i nogle emneområder, som 

ruster organisationen til de ovennævnte opgaver. 

En af kommunerne, der ikke bruger E-læring, har dog på et tidligere tidspunkt 

benyttet E-læring til et særligt tilrettelagt kompetenceudviklingsforløb af 

sygeplejersker. Der har undervisningen været tilrettelagt som blended learning, 

hvor E-læring bruges sammen med traditionel undervisning. Denne E-læring er 

ikke til rådighed efter undervisningens afslutning. 

Den sidste kommune, der oplyser, at den bruger E-læring, havde misforstået, 

hvad E-læring var, og benytter det reelt ikke. 

De fem ældrechefer, der svarer nej til at anvende E-læring i ældreområdet, blev 

spurgt, om de evt. kunne benytte E-læring inden for bestemte emner. De 

mente, der var potentiale for undervisning/formidling af viden indenfor 

nedenstående emner: 


54 


4,5 

4 

3,5 

3 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 


Figur 17: Perspektiv i brug af E-læring Antal ældrecheferne som kunne benytte E-læring til 

udvalgte emner (gruppens egen illustration) 

Ud af de fem kommuner, der ikke bruger E-læring, oplyser fire kommuner, at de 

vil kunne bruge E-læring til f.eks. PDA/ Smartphone, EOJ undervisning. 

Ovenstående figur viser, hvilke andre emner disse kommuner har interesse i at 

benytte E-læring til. 

I spørgeskemaet tilkendegiver alle fem kommuner, der ikke bruger E-læring, at 

de har viden om, at E-læring der er udviklet af ‖ anden ekstern leverandør‖, kan 

erhverves. 

Vi beder ikke i spørgeskemaet vore respondenter redegøre for, hvorfor de ikke 

benytter muligheden for at indkøbe færdige E-læringsprogrammer. 

Der kan være mange årsager til, at kommunerne ikke benytter sig af eksterne 

leverandører til E-læring, men dem vælger vi ikke at arbejde med i vores 

projekt. 

Vores grundlæggende antagelser i starten af projektet er, at E-læring ikke bliver 

brugt i ældreområdet i Nordjylland, idet lederne ikke har viden og kendskab til 

mulighederne i denne teknologi. 

En leder udtaler: 

”Det er noget nyt som er kommet, og som vi ikke har, jeg kan i 

hvert fald sige at i forhold til hvor jeg er ansat, der er det ikke noget 

som vi har taget i brug.” (Æ2_13) 


faldforebyggelse 

PDA/smartphone 

Eoj 

sårpleje 

brandbekæmpelse 

Forflytning 

55 



”Eh em, der er ingen tvivl om at i forhold til den nye teknologi der 

sådan er på dagsordenen på nuværende tidspunkt, så er vi 

indstillet på at det er det er også noget af det som vi skal til at kigge 

nærmere på, og som vi skal i gang med at anvende.” (Æ2_14) 

Dette viser, at der gøres tanker omkring at benytte E-læring. 

Da vi spørger ældrecheferne, der har svaret, hvorfor de ikke benytter E-læring i 

spørgeskemaet, via telefoninterview, fremfører de dog nogen viden på området. 

Nogle har personlige erfaringer: 

”Pause.. jamen eh det er det jeg har gjort nu. Jeg har lige købt et 

kursus i noget administrativt ledelse, som E-læring.. Øh. (Æ3_10)” 

”Det kan jeg se fidusen i, og det begreb kan jeg godt forstå, at jeg 

kan gå ind og hente en specifik viden. (Æ3_11)” 

En skulle dog lede lidt efter egne erfaringer: 

”Jo det er ikke rigtig, det er faktisk ikke rigtigt. Jeg har faktisk taget 

arbejdsmiljøkursus via E-læring. ” (Æ2_16) 

Og det oplevede jeg faktisk at det var rigtig positivt, for nu var det 

min opgave der blev kigget på.”(Æ2_21) 

Da disse udtalelser er fra to kommuner, der ikke bruger E-læring, antager vi, at 

deres nej i spørgeskemaet er i forhold til, de ikke benytter det i deres 

medarbejdergrupper. 

Vi ved jo fra vores spørgeskemaundersøgelse, at én kommune bruger E-læring 

til flere emner. En ældrechef fra en kommune, der ikke bruger E-læring, ønsker 

ikke at blive interviewet men henviser til sin uddannelsesansvarlige. Der viser 

det sig, at kommunen reelt benytter E-læring i hvert fald i forbindelse med 

sygeplejestuderende: 

Han fortsætter: 

”Vi bruger jo E-læring her i kommunen” (UA_2) 

”Der hvor vi bruger det meget er de sygeplejestuderende, hvor 

uddannelsesstedet har bedt os bruge E-læring i praktikken. Vi 

bruger også E-læring hos frontpersonalet, men det er de 

sygeplejestuderende – der bruger vi det hver dag. Når de er i 

praktik hos os, så har de taget en læringsstiltest på skolen.” 

(UA_03) 


56 



”Når de så står i mesterlæren hos os, og vi spørger, hvordan de 

lærer bedst så ved de det ikke. Så sætter den kliniske vejleder sig 

med dem foran skærmen og får styr på, hvordan lærer de bedst, 

skal de se det først, eller skal de have det i hænderne med det 

samme. Når de så står ude hos brugerne, så kan de lære mere når 

vi gør det sådan. Så ved vi lige hvordan….” (UA_04) 

Desværre får vi ikke uddybet yderligere, om de kun benytter E-læring til de 

sygeplejestuderende. 

Den uddannelsesansvarlige oplyser, hvordan det startede: 

”De begyndte med E-læring på skolen for et stykke tid siden. Og 

det må vi sige, det har virkelig forbedret uddannelsen. Nu kan vi 

bedre hjælpe dem og de studerende er meget glade for det. Det er 

vi da også. Vi bruger det meget her.” (UA_06) 

”Så kommer de jo, og så skal vi jo vejlede dem. Det er især 

omkring sår vi bruger det. Det skal de jo lære. Vi har jo også 

samarbejde med sårambulatoriet, der bruger vi jo PDA, vi tager 

billeder og sender til dem, det skal de sygeplejestuderende jo 

lære.” (UA_10) 

”En anden ting vi bruger meget er E-læring i håndhygiejne. Kender 

du ikke den? Det er den fra seruminstituttet, og det skal de jo også 

lære. Det er især de 2 ting og det går fint. Jow.”(UA_10) 

”Og jeg er lige blevet præsenteret for noget E-læring til 

dokumentation, men programmet er for dyrt, så vi må desværre 

vente, det er bare så ærgerligt. Det så ellers godt ud. Vi bruger jo 

så den med håndhygiejne fra seruminstituttet, kender du 

den?”(UA_14) 

”Og så bruger vi faldforebyggelse. Den er også rigtig god.”(UA_17) 

”Men jeg er så ærgerlig over at vi ikke lige kan kommer i gang med 

den med dokumentationen.”(UA_28) 

Vi ved, at indenfor it-udvikling i dagens Danmark går udviklingen meget hurtigt. 

Mange it-systemer udvikler og ændrer sig i løbet af et kalenderår. I vore egne 

organisationer sker der ofte opdateringer af it-systemerne, nogle gang ca. en 

gang om måneden. 

Vi har derfor forståelse for, at nogle ældrechefer måske er tilbageholdende med 

at implementere nyt it-system til E-læring, fordi det kan være forældet, allerede 

inden organisationen overhovedet kommer i gang med at anvende det. 


57 



Det kan også være et spørgsmål om økonomi. 

Delkonklusion på hvor meget benyttes E-læring 

Vi konkluderer, at der er 1 af de 11 nordjyske kommuner, der bruger E-læring til 

undervisning af alle medarbejdergrupper i ældreområdet. Samtidig er der 1 

kommune, der benytter det til uddannelsen af sygeplejestuderende. 

Vi konkluderer, at 2 ældrechefer har deltaget i E-læring, som er relateret til det 

daglige arbejde. Anvendelsen af E-læring har for begge været af positiv 

karakter. E-læring bruges ikke hos disse lederes medarbejdere. 

Vi konkluderer, at en kommune anvender E-læring til alle 

medarbejdergrupperne, et E-læringsprogram, der har flere moduler. Aktuelt 

benyttes en udgave om sårpleje og en om faldforebyggelse. Der er tanker om at 

begynde at anvende et modul om medicinering. Derudover anvendes et E- 

læringsprogram om brandbekæmpelse. Der er overvejelser i gang, om de 

næste E-læringsprogrammer kunne være praksisnære f.eks. i forbindelse med 

indlæggelse, medicinering, demens og eller utilsigtede hændelser. 

Vi konkluderer, at der er mulighed for udvikling af brug af E-læring, idet 4 

kommuner oplyser, at de gerne vil benytte E-læring til faglig 

kompetenceudvikling og andre organisatoriske emner som f.eks. brandkursus. 

Hvilke motivations faktorer ligger bag opstart af E-læring i 

kommunerne i Region Nordjylland? 

Vi vil dette afsnit se på, hvilke motivationsfaktorer, der kan ligge bag opstart 

med brug af E-læring. Eller sagt med Aktivitetsteorien – vi skal finde de styrker, 

der gør at ældreområderne vil kunne løfte opgaven med E-læring. 

Vi ser på, om lederne mener, at medarbejderne har vilje og kan magte 

opgaven. Vi har lavet interview, hvor informanterne mener, at medarbejderne 

skal klædes på for at have med E-læring at gøre: 

”Ehm, ja eller opfølgning, fordi de vil bliver frustreret, og jeg vil blive 

frustreret, hvis jeg siger ”nu har jeg købt det her til jer, så nu 

forventer jeg at I kan”….. så forstår I bare det til fulde” det synes jeg 

ikke er rimeligt. ”(Æ3_21) 


58 



”Og det har vi andre jo også måtte lære, det kan jo ikke nytte noget, 

vi får studerende, der bruger E-læring og så er vi andre bange for 

at bruge det og hjælpe dem.”(UA_09) 

Ud fra disse citater ser vi en stor spredning i holdningen til, om medarbejderne 

kan løfte opgaven. Lederne oplever dog selv positive virkninger af E-læring. 

”Det var meget positivt..”(Æ2_17) 

”Og når jeg siger det var meget positivt, så var det faktisk at eh, 

sådan noget som arbejdsmiljø kursus det kan godt være rigtig rigtig 

tungt, når man skal sidde der og få sin eh viden og lærdom gennem 

nogle oplægsholdere.”(Æ2_18) 

”Her var det mig der sådan skulle bidrage så og sige, på baggrund 

af nogle forskellige spørgsmål fra forskellige cases og så videre 

skulle bidrage skulle lave en redegørelse lave skulle aflevere 5 

opgaver.”(Æ2_19) 

Medarbejdernes it-kompetencer er i fokus som genstand, for at de kan opnå at 

bruge E-læring. 

Kaptelinin og Nardi (Kaptelinin, Nardi 2006) beskriver ud fra Leontjevs 

Aktivitetsteori (Leontjev 2002), hvordan subjektet og objektet påvirker hinanden. 

De giver som eksempel, at hvis aktiviteten er en person(subjektet), der vil løfte 

en vægtstang (objektet), hvilken genstand vil personen bruge til dette? De 

(Kaptelinin, Nardi 2006)mener, den fysiske genstand er personens 

muskelmasse, og den psykiske genstand er personens beslutsomhed og vilje til 

at få vægtstangen løftet. De påpeger så, at hvis personen ikke har 

muskelmasse nok til at få stangen hævet, er det beslutsomheden og viljen, der 

gør at personen får løftet den – dog med besvær. Denne vilje er dermed 

medvirkende faktor til, at subjektet får trænet, og dermed udvikler den 

manglende muskelmasse. De beskriver derved, at objektet også kan påvirke 

subjektet. 

Vi redegør i problemfeltet for undersøgelser, der viser, at medarbejderne både 

har lysten til at lære og har et godt læringsudbytte af E-læring. 

Lederne udtrykker tvivl om medarbejdernes it-kompetencer, her er der altså en 

parallel til Kaptelinin og Nardis (Kaptelinin, Nardi 2006) udtryk omkring den 

fysiske genstand. 


59 



”vi har rigtig mange medarbejdere som ikke kan deres it 

kompetencer.”(Æ2_26) 

”og det har de ikke kompetencen til på nuværende tidspunkt.” 

(Æ2_31) 

”så må jeg sige, at så har vi utilstrækkelige kompetencer til at 

kunne varetage opgaven.” (Æ2_32) 

Vi mener, at lederne i disse sætninger vurderer medarbejdernes it-kompetence 

som den fysiske genstand. Når vi ser på det motiverende eller måske ikke- 

motiverende i disse problemstillinger, så virker det ikke motiverende for 

udviklingen af E-læring, at en chef udtaler, at der ikke er it-kompetencer nok. 

Den Uddannelsesansvarlige har helt anderledes fat i personalets kompetencer 

og tror på, at medarbejderne i virkeligheden med få midler som at sende dem 

på et kursus, kan højne deres evner op til et niveau, hvor det hurtigt kan lade 

sig gøre at få dem til at lære. Hun ser motivation som den psykiske genstand, 

altså motivationen til at komme i gang, lysten til at lære: 

”Det er slet ikke så ringe endda. Jeg er egentlig overrasket. For at 

optimere nogle, ja ikke for at tale alder, men der er nok noget om 

det. Vi har så taget nogle af de lidt ældre og sat dem sammen på et 

kursus, hvor vi så lærte dem, hvad de skulle kunne, du ved åbne 

journalen, skrive osv. Og det er ganske overraskende hvordan de 

er vokset med opgaven. Faktisk er det sådan i dag at nogle af dem 

– og de er ikke nødvendigvis de mest lærde, der kommer og 

fortæller at de derhjemme har hjulpet manden med at skrive og 

netbanken og sådan.”(UA_28) 

Den uddannelsesansvarlige udtaler sig således om læring af it i forhold til alder. 

Hun har oplevet, at det kan betale at investere i de ældre medarbejderes it- 

kompetencer, da de opnår en merviden, som de kan benytte både på arbejdet 

og hjemme. 

Vi ser, at kommunen investerer i medarbejdernes it-kompetencer, og derved 

opnås en forbedring i deres færdigheder. Ved fremskrivning af danskernes It- 

færdigheder i 2012(teknologisk institut, b 2007), ser eksperterne, at danskernes 

IKT niveau ligger under det niveau, som eksperterne mener, den enkle borger 

får brug for i samfundet, 

Danskernes niveau vil ligge under det ønskede, ‖hvis ikke vi gør noget nyt‖ 


60 



Her er der en, der gør noget nyt og derved er medvirkende faktor til at påvirke 

en samfundsudvikling 

Dette er også i fin samklang med Jens Müller (Müller 1991), når han siger, at de 

fire områder påvirker hinanden – her er det medarbejdernes viden, der bliver 

påvirket, og påvirkningen ses i citaterne som noget positivt, noget der ændrer i 

personernes private organisering, men også i det professionelle område, hvor 

ældre medarbejdere nu ‖tør‖ gå ind og åbne en journal og skrive notater. De 

vokser med opgaven, og det har ifølge Jens Müller effekt på andre områder. Vi 

mener derfor, at det vigtigt, at organisationen reagerer på disse muligheder for 

ny tilpasning. 

Vi mener, at der er en opgave for lederne på alle arbejdspladser – at hjælpe til 

at øge medarbejdernes IKT-niveau generelt. 

Dette følger efter vores mening fint i tråd med Aktivitetsteoriens grundlag 

(Leontjev 2002): at det menneskelige sind opstår, eksisterer og kun kan forstås 

indenfor den menneskelige sammenhæng og interaktion med verden, og at 

denne interaktion er socialt og kulturelt bestemt. 

Ser vi dette i forhold til Aktivitetsteorien og Engeströms trekant figur 16, er 

subjektet i dette tilfælde ledelsen, der vil bruge E-læring som objekt til at opnå 

en afledt reaktion, som her er et resultat for medarbejderne, får vi flg. 

oplysninger i vore interviews: 

”det giver en masse afledte reaktioner på samarbejde på tværs af 

faggrupper mellem hjemmesygeplejerske, træning og aktivitet, så 

det er jo sådan en sidegevinst, som vi måske ikke var helt 

opmærksomme på og have sådan et fælles indsatsområde, som 

fald jo er,”(Æ4_47) 

”Jeg tror, at det giver nogen indsigt, hvordan man kan bruge viden, 

og jeg tror, at vi har en del medarbejdere, som ellers ikke ville 

opsøge ny viden. Nu får de, og de bliver kontrolleret, at de får den. 

Nogen af dem vil opleve, at det er gave og virkelig kan blive 

inspireret.” (Æ4_48) 

”Altså jeg tror – altså den der synergi med, at man skal 

kommunikere på tværs af de faggrænser, d.v.s. at en assistent kan 

kommunikere med en hjælper, kan kommunikere med en 

sygeplejerske med en terapeut, fordi man har en fælles basis, den 

tror jeg faktisk er befordrende for, at man egentlig bliver mere – 

altså så har vi de her fagklasser – altså jo flere fremmedord man 


61 



kan, jo mere kan man hævde sig – altså der tror jeg, at det kan 

være med til at bryde ned, så man egentlig får viden til at flyde 

mere. Det, det vi håber på, bliver effekten af det.”(Æ4_51) 

Her ser vi altså, at lederen tilkendegiver, at der er opnået gode resultater i 

medarbejdergruppen i forhold til brug E-læring. Det er med til at skabe et godt 

samarbejde blandt medarbejderne, idet de lærer at kommunikere med andre 

faggrupper. 

Dette er også i tråd med Bjarne Herskins (Herskin 2001)udsagn om at lære at 

lære, som vi kort refererede i problemfeltet. 

Han mener, dårlig E-læring er værre end dårlig konfrontationsundervisning. 

Hvis E-læringen er af god kvalitet, vil der være fordele ved denne metode, 

nemlig 

økonomiske fordele (det er effektiviserende, et materiale anvendes til 

mange, ingen lokaler, meget lidt behov for frihed til gennemførelse), 

fordele af uafhængighed (holdstørrelse, tid og sted), 

fordele ved at kunne gensøge sin viden ved behov og fordele ved at E- 

læringen kan differentieres til brugerens kompetencer. 

Det er dette, som lederen ovenfor oplever, at medarbejderne efter gennemført 

E-læring har fået viden og indsigt, og at der sker en synergi effekt blandt 

medarbejderne, fordi det er ‖god E-læring‖. 

Chris Agyris – også refereret i problemfeltet – taler om dobbelt-loop-læring, hvor 

organisationen ud fra ny viden ser tilbage på tidligere praksis og reagerer 

herpå. Dette tolker vi som den reaktion, lederen ovenfor udtrykker, når han taler 

om ‖afledte reaktioner på samarbejde‖ og ‖synergi-effekt‖. 

Vi har tidligere på side 61 redegjort for, hvilke egne oplevelser lederne har i 

forhold til E-læring, og hvordan de kan bruge disse erfaringer som 

motivationsfaktorer i forhold til at implementere E-læring ud i organisationen. 

Ledernes egne oplevelser med læring via E-læring kan helt sikkert have 

afsmittende effekt på, hvordan deres motivation er til at sælge ideen til deres 

medarbejdere: 


62 



”Vi gik ud til medarbejdere og ledere og sagde ”jamen hør her – det 

her det synes vi er en rigtig god ide, hvad tænker I om det?”, så 

kunne de igen sige, ”det synes vi også er en god ide, men det har 

måske nogle konsekvenser ud over at vi skal arbejde 

anderledes.”(Æ4_12) 

Vi ser altså, at lederne, der har oplevet E-læring, kan være motiverede for at 

brede E-læring ud til deres medarbejdere. Når lederen så præsenterer ideen for 

sine medarbejdere, gør de ham opmærksom på at, ja det er en god ide, men 

det har konsekvenser ud over, at de skal arbejde anderledes. 

Nedenstående figur illustrerer hvilke motivationsfaktorer, der kan have positiv 

eller negativ påvirkning på en organisation. De grønne cirkler med pile ind mod 

organisationen er de faktorer, som er motiverende for organisationen. De røde 

cirkler med pile væk fra organisationen er de områder, som ikke kommer til at 

virke motiverende for organisationen – altså de områder, som organisationen 

ikke kommer til at profitere af i forbindelse med indførelse af E-læring eller som 

virker modarbejdende mod indførelse af E-læring. 


63 



Figur 18: Organisationen og Motiverende Faktorer (gruppens egen illustration) 

I den efterfølgende figur er medarbejderen i fokus – medarbejderen er delt i 2, 

idet vi ser, at motiverende faktorer i personens privatliv kan få positiv indflydelse 

på personens professionelle virke. Flere motiverende faktorer kan virke i det 

private liv, og også i det professionelle. Der er derfor, der er pile fra flere cirkler 

til begge persondele, ligesom en pil fra det personlige plan til det professionelle 

plan indikerer, at udvikling af it-kompetencer i personens private liv får 

indflydelse på it-kompetencer i det professionelle liv. 

Figur 19: Motivation hos medarbejderne (gruppens egen illustration) 

Det betyder altså, at udover at implementere E-læring må ledelsen inden 

implementering lave arbejdsgangsanalyser i forhold til de arbejdsgange, der 

kan blive påvirket af brugen af E-læring, samt analyse af den afledte påvirkning 

kompetenceudvikling kan medføre. 

Delkonklusion på hvilke motivations faktorer ligger bag opstart af Elæring 

i kommunerne i Region Nordjylland? 

Vi må konkludere, at selv om lederne har positive oplevelser med E-læring, er 

de mere skeptiske overfor, om medarbejderne kan påtage sig opgaven. 


64 



Vi konkluderer, at i forhold til it-kompetencer er lederne meget opmærksomme 

på medarbejdernes it-kompetence, og den betydning som manglende it- 

kompetence kan have, både for medarbejderen personligt så vel som i 

professionelt øjemed. En respondent giver udtryk for, at det kan betale sig at 

støtte medarbejderne i at øge it-kompetencerne, og han mener, at det ikke 

behøver at betyde store økonomiske omkostninger for kommunen. 

Vi konkluderer, at der ligger en motivationsfaktor i at medarbejdernes it- 

kompetencer styrkes, så de kommer både arbejdspladsen og medarbejderens 

sociale relationer til gavn. 

Vi konkluderer, at brug af E-læring kan give en sidegevinst i form af bedre 

samarbejde på tværs af faggrupperne, direkte afledt af brugen af E-læring, hvor 

medarbejderne har lært fælles begreber, der har styrket samarbejdet. En 

ældrechef går så vidt som at kalde det en opnået synergieffekt at bruge E- 

læring, idet E-læring har været med til at nedbryde skellene mellem de 

forskellige fagprofessioner. 

Vi konkluderer, at E-læring har været med til at give medarbejderne en fælles 

definition af begreber, der bruges i dagligdagen. 

Ligeledes konkluderer vi, at E-læring er med til at give indsigt i, hvordan viden 

kan bruges i organisationen, og hvordan medarbejderne kan opsøge ny viden. 

Vi konkluderer, at ledernes egen oplevelser har motiverende effekt i form af, at 

de er positive overfor E-læring, men deres succesoplevelser af E-læring er ikke 

en direkte motivationsfaktor for at implementere E-læring i deres 

medarbejdergrupper. 

Endelig konkluderer vi, at organisationen er opmærksom på de ændringer af 

arbejdsgange, der vil ske ved implementering af E-læring, en opmærksomhed 

som ledelsen ikke nødvendigvis har. 


65 



Hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske holdninger kan have 

indflydelse på kommunens brug af E-læring? 

Vi ser under forrige spørgsmål, at lederne selv har positive erfaringer med brug 

af E-læring. Dog giver de også udtryk for, at selv om de har gode erfaringer 

med E-læring, så er det noget andet at se det i deres medarbejderkultur: 

”Jeg har lidt sværere ved at brede det ud og forestille mig hvordan 

hele plejegruppen f.eks. skulle kunne sidde med E-læring.” 

(Æ3_12) 

I vores afsnit om de anvendte teorier i projektet s 49. har vi defineret 

organisationskultur ifølge Schein(Schein 2004). Han påpeger, at: 

”et mønster af grundlæggende antagelser, om det er opfundet, 

opdaget eller udviklet af en given gruppe, videregives til nye 

medlemmer som den rigtige måde at opfatte på, tænke og føle i 

relation til dette fænomen.” (Schein 2004) 

Ifølge E. Schein (Schein 2004) kan en gruppes grundlæggende antagelser 

forandres af hvilke problemer, den står overfor, og hvad der er gode løsninger 

på disse problemer. 

Hermed mener vi, at en forandringsproces begynder i de grundlæggende 

antagelser, når organisationen er blevet klar over hvilke løsninger, der er på de 

problemer, den står overfor. 

Vi mener, at lederne er meget vigtige meningsdannere i organisationen, og 

derfor vil deres holdninger blive den rigtige måde at tænke på i organisationen. 

Jakobsen og Thorsvik (Jacobsen, Thorsvik 2002) (s 127) beskriver, hvordan 

ledelsen kan påvirke og ændre organisationskulturen ved at påvirke den 

enkeltes socialiseringsproces i gruppen. 

Opførsel, der ikke er baseret på fælles værdier, er svært at acceptere i en 

organisation. Nye forskere peger på, at social identitet kan skabes bevidst, men 

at det kræver en nøje planlagt socialisering af de ansatte.(Jacobsen, Thorsvik 

2002) 

Schein citeret i (Jacobsen, Thorsvik 2002) beskriver, hvad en sådan 

socialiseringsproces skal indeholde, hvis der bevidst skal skabes en social 

identitet hos et nyt medlem af en organisation. Han nævner 6 punkter: 


66 



1. En formel strategi, hvorefter alle nyansatte i organisationen gennemgår 

et fælles oplæringsprogram. 

2. I en vis periode skilles de nyansatte fra den regulære organisation og 

dermed fra de mere erfarne ansatte. 

3. En sekventiel fremgangsmåde med klart planlagte faser den nyansatte 

skal gennemgå i løbet af en socialiseringsperiode 

4. En bestemt rækkefølge for, hvad den nyansatte skal lære i 

socialiseringsperioden 

5. Et formelt oplæg, hvor den nyansatte får en tutor i form af en erfaren 

ansat, som står for oplæringen i socialiseringsperioden 

6. En fremgangsmåde i socialiseringsperioden der tager hensyn til den 

nyansattes personlighed, i den forstand at socialiseringen bygger på og 

ikke forsøger at komme i konflikt med de træk, der er særegne for den 

pågældende. (Jacobsen, Thorsvik 2002)side 138 

Gennem denne proces konkluderer (Jacobsen, Thorsvik 2002), at der er 

mulighed for at skabe en fælles holdning til hvilke værdier og normer, der 

kendetegner den enkelte organisation. De (Jacobsen, Thorsvik 2002) mener, at 

hvis værdien og holdningen er, at der er plads og rum til at benytte E-læring, og 

at det er en naturlig ting i dagligdagen, så er det muligt at få indført denne 

undervisningsmetode. 

Samme holdning bliver udtrykt i vores baggrundsinterview, hvor respondenterne 

udtrykker, at på den ene side skal processen styres, men på den anden side, så 

skal der også være maksimal decentral frihed til at tilrettelægge tingene. 

Vi mener, det handler om at finde grænsen i mellem processtyring og den 

decentrale frihed, á la metoden at bruge pisk og gulerod sammen. 

Ved spørgsmål om hvordan kulturen er for at planlægge, at medarbejderne kan 

bruge E-lærings programmerne, bliver der svaret: 

”Så ville jeg gøre det at selv klædte mig på, og så ville jeg være 

den som i de første mange forløb… det var mig der havde med det 

at gøre.” (Æ3_36) 

”ja det ville jeg jeg gøre, fordi det ville være så ny en måde at 

arbejde på, at det ville jeg være nødt til at skulle brænde 100 % 

for.”(Æ3_40) 


67 



Her ser vi altså en ældrechef, der ikke mener, han kan implementere nye 

programmer, såsom E-læringsprogrammer uden selv at kende programmet og 

gå foran. 

Hvorimod en anden ældrechef udtaler flg. på spørgsmålet om, hvordan E- 

læring tilrettelægges: 

Det vil jeg heller ikke vide noget om. (Æ4_22)” 

Ældrechefen mener ikke, det er vigtigt, han formidler ud i sin organisation, 

hvordan han ønsker kulturen, brugen af E-læring, skal være. 

I kommunen er der øjensynligt ikke formidlet visioner og strategier ud, men blot 

‖krævet‖ at de gennemgår programmerne. 

”Og vi prioriterer heller ikke. Vi vil hellere have, at de arbejder. Så 

det er jo meget dobbelt. Vi siger, at vores medarbejdere de gør det, 

de selv synes er godt, og hjemmepleje altså både SOSU-hjælpere 

og assistenter altså de har i høj grad præference for egentligt at 

gøre en praksis, som de har lært sig selv og ikke reflektere så 

meget over det. Sygeplejersker reflekterer nogen gange, men det 

skal jo heller ikke nogen hemmelighed være, at det ikke altid er 

sjovt, når folk reflekterer, fordi nogen gange stiller det jo krav også 

den anden vej, så de er jo også opdraget i en kultur, og det er 

ligesom det, jeg i hvert fald prædiker, der er altså to sider af den 

sag. Det er lidt… nej det ved jeg ikke. Det er ikke tilfældigt, at inden 

for det store ældreområde, der har vi de dårligst uddannede 

mennesker i hele Danmark. Det er billigt. Og de gør, hvad der bliver 

sagt. Altså virkelig.” (Æ4_49) 

Når vi læser denne del af et interview er det utroligt vigtigt at kigge på 

sammenhængen i interviewet. Mener denne ældrechef, hvad han siger, eller er 

det revet ud af en sammenhæng? Ved gennemlæsning af interviewet som 

helhed fremstår denne ældrechef som en person, der gerne vil have kontrol, for 

med formuleringen – ‖det skal ingen hemmelighed være, at det ikke altid er 

sjovt, når folk reflekterer, fordi nogen gange stiller det jo krav også den anden 

vej” – der fremgår det tydeligt, at han gerne vil have kontrollen, det er ikke let at 

styre de ansattes refleksioner, og det kan stille krav til ledelsen, kollegaer og 

organisationen. Det fremgår med al tydelighed, at kulturen påvirker 

medarbejdere og ledere gensidigt. 


68 



I forhold til Edquist og Edqvist teori om teknologibærer vil vi gerne identificere 

den reelle teknologibærer i E-læring. 

Vi er meget i tvivl om, hvorvidt Æ3 er en mulig teknologibærer, da hans 

holdning er, at han vil gå foran, men ser vi på hele interviewet som helhed, 

skinner det klart igennem, at han ikke er teknologibærer, da han ikke ønsker at 

afsætte ressourcer til udvikling af medarbejdernes it-kompetencer. 

Er den uddannelsesansvarlige en reel teknologibærer i sin organisation? Vi 

mener, at det gennem hele interviewet skinner igennem, at han er den reelle 

teknologibærer og ildsjæl i sin organisation. Han har fået en opgave at bruge E- 

læring i forhold til de studerende, men ledelsen ved reelt ikke, om han er en reel 

teknologibærer eller en potentiel teknologibærer, se s 51. med de 6 punkter. Vi 

ser den uddannelsesansvarlige som ildsjælen, han har interessen, information 

om teknikken, adgang til teknikken og tilegner sig viden om teknikken. Han er 

hermed en potentiel teknologibærer, idet han mangler 2 ting for at være en reel 

teknologibærer, han er ikke organisatorisk placeret, så han kan tage beslutning 

på organisationens vegne, hvilket medfører at han ikke har magten til at 

gennemføre beslutningen. 

Sammenligner vi dette i forhold til vores baggrundsinterview, er der hverken en 

teknologibærer eller ildsjæl i den organisation. I den organisation er det en 

beslutning, der blev truffet af ledelsen, (magten), at der skal bruges E-læring i 

ældreområdet. Til gengæld er det tankevækkende, at en kommune, der er 

topstyret, har implementeret E-læring. 

I vores interviews i kommunerne i Region Nordjylland udtales følgende om 

identificering af ildsjæl: 

”Ja de fleste steder har man fundet ildsjælen - det handler meget 

om ledelse ikk’. Altså hvis lederne brænder for det og siger ”det vil 

vi”, så fungerer det – hvis lederne ikke - så skal vi ud at følge op på 

det. Have pisken frem og sige ”nu skal de lige sige, at det er altså 

prioriteret indsatsområde. (Æ4_13)” 

”Altså de her ildsjæle, som tog det her til sig, og som fik det op at 

stå og skabte de gode erfaringer, og så fik vi holdt fast i, at enten 

så skulle projektet dø, eller så skal det overleve, og det var så 

svært at slå det her ihjel, fordi der var så mange gode resultater af 

det.”(Æ4_72) 


69 



Det skinner igennem i dette citat, at organisationen har ildsjæle som potentielle 

teknologibærere, og informanten forventer, at de underordnede ledere i 

ældreområdet er reelle potentielle teknologibærere. Vi har altså kontakt med en 

ældrechef, der har øje for, at der er ildsjæle tilstede blandt medarbejderne, og 

som giver ildsjælene lov til at få E-læring op at stå. 

Vi er i tvivl om, hvorvidt vi har mødt en reel teknologibærer i vores interviews. Vi 

har mødt potentielle teknologibærere, og vi har mødt en ildsjæl. 

Der er ingen tvivl om, at hvis organisationen skal have E-læring til at fungere i 

dagligdagen, skal der være velindarbejdet i medarbejdergruppen, og det vil i 

forhold til citatet ovenfor være en fordel at den nærmeste leder er reel 

teknologibærer. 

Set i forhold til Aktivitetsteorien er medarbejderne i en aktivitet de sociale 

bærere af kulturen(Kaptelinin, Nardi 2006). Medarbejderne er individualisterne, 

der sammen bliver styret af de organisatoriske regler. For at kunne udnytte 

medarbejdernes ressourcer og videreudvikle dem, mener vi, det er nødvendigt i 

dagens Danmark at give medarbejderne internetadgang. 

Ligeledes mener vi, at det er nødvendigt, at medarbejderen har mulighed for at 

tilgå E-læringsprogrammerne, når de har brug for at søge ny viden eller 

repetere viden. 

”Jeg tror, at det giver nogen indsigt, hvordan man kan bruge viden, 

og jeg tror, at vi har en del medarbejdere, som ellers ikke ville 

opsøge ny viden. Nu får de, og de bliver kontrolleret, at de får den. 

Nogen af dem vil opleve, at det er gave og virkelig kan blive 

inspireret.” (Æ4_40) 

Vi har i spørgeskemaet spurgt til, hvilke IKT redskaber medarbejderne har med 

mulig adgang til at søge oplysninger via kommunens intranet og internettet, idet 

vi ser dette som vigtige informationskilder i dagens Danmark. 

Efterhånden som flere og flere henvendelser til blandt andet offentlige 

myndigheder skal foretages gennem internettet, stilles der også krav til 

borgernes adgang til internettet. 

Vi har gennem spørgeskemaet kortlagt hvilke mulige adgange, 

personalegrupperne har til E-læringsprodukter. 


70 



De indsamlede data viser nedenstående i figur 20. Der er 2 kommuner, hvor 

hjælpergruppen ingen adgang har til computere, og en kommune hvor 

assistenterne ingen adgange har. 

1 kommune, der benytter E-læring i ældreområdet, benytter sig ikke af PDA, 

men der har alle personalegrupper adgang til stationære computere. 

Der er kun 1 kommune, hvor social- og sundhedshjælperne ingen netadgang 

har hverken via PDA eller computere. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Sygeplejersker SOSU-hjælpere SOSU-Assistenter 

Figur 20: Antal kommuner, hvor faggrupperne benytter it-udstyr (gruppens egen illustration) 

Vore respondenter i interviewene virker meget trygge i forhold til det system, 

kommunens it-afdeling har valgt. 

”Men jeg tænker det der med den tekniske opsætning og alt det 

der, nej det tror jeg sku ikke, fordi altså, for mig er sådan noget Elæring, 

noget der er nemt at gå til, det er et link, og så er jeg koblet 

på det.”(Æ3_41) 

”Ja, og hvis det er sådan noget med video og alt mulig andet, så 

går jeg over og råber på it.”(Æ3_42) 

Til gengæld må vi konstatere, at det er tankevækkende, at der er nogle 

kommuner i slutningen af 2010, der mener, at visse personalegrupper ikke skal 

have adgang til at søge oplysninger på internettet via adgang på 

arbejdspladsen. Det er især tankevækkende set i lyset af, at mindst 88 % af de 

PDA 

Stationær 

Hjemmearbejdsplads 

ingen 


71 



danske hjem ejer en computer, og 86 % af familierne i Danmark har 

internetadgang hjemme. (Danmarks statistik 2011) 

Vi har ikke i spørgeskemaet undersøgt, hvad begrundelsen for den manglende 

adgangsmulighed er. Vi har dog flg. udsagn fra en informant: 

”Man kan jo sige, at generelt er det sådan at at vi nu i 

(kommunenavn) har en forholdsvis hård it-strategi i forhold til, at 

alle stort set skal kunne bruge en computer både på plejehjem og i 

hjemmesygeplejen og i hjemmeplejen og alle vores medarbejdere 

går med PDAere ikk’ os, hvor de skal kunne trække data, så ud fra 

det har man lagt et forholdsvist højt niveau, at alle skal kunne, og 

det tror jeg egentlig, at man skal tage udgangspunkt i, at alle skal 

kunne det her, og vi giver jo som regel folk tid til at de kan gå 

igennem de her E-læringsprogrammer (Æ4_19) 

Vi har i spørgeskema til it-chefer stillet spørgsmål om it-miljøet i de enkelte 

kommuner. Der er i besvarelsen af vores spørgeskema ikke noget entydigt svar 

på, om der er problemer med at bruge henholdsvis CITRIX eller terminalservere 

i it-miljøet. 

Vi må erkende, at ledelsen ser teknikken, som en faktor i dagligdagen, der bare 

skal virke. 

Delkonklusion på hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske 

holdninger kan have indflydelse på kommunens brug af E-læring? 

Vi konkluderer, at lederne i vores interviews ikke udviser særlig interessere i at 

påvirke kulturen i deres organisation i forhold til E-læring, da de har 

decentraliseret ansvaret, eller også mener de, at lederne ikke kan bede 

medarbejderne starte med et it-system, som de ikke selv kender til. 

Vi konkluderer, at nogle kommuner er bedre til at skabe plads og rum til 

udvikling af medarbejdernes kompetence, der får et naturligt afsæt i hverdagen. 

Nogle kommuner giver ingen valgmulighed, der skal de ansatte bruge den E- 

læring, som kommunen har taget i brug. 

Vi konkluderer, at den ledelsesmæssige holdning til og anerkendelse af ildsjæle 

i organisationen har stor indflydelse på, hvilken indflydelse de potentielle 

teknologibærere får. 


72 



Vi konkluderer, at ældrechefen ved tekniske problemer stoler fuldt ud på, at de 

kan få hjælp fra it-afdelingen. 

Vi konkluderer, at der i dagens Danmark bliver større og større behov for, at der 

er mulighed for at hente viden via internet og intranet, som følge af den 

generelle samfundsudvikling, hvor 88 % af hjemmene i Danmark ejer en 

computer og 86 % har internetadgang i hjemmet. 

Hvordan kan en strategiplan udarbejdes og hvad skal den 

indeholde? 

Vi nævner i indledningen, at en organisationsanalyse er hensigtsmæssig forud 

for formuleringen af en strategiplan i forhold til f.eks. implementeringen af E- 

læring. Ifølge kilden, ‖En E-læringsstrategi er ikke nok –.........men den er ikke 

så dårlig endda!‖ (Hansen 2004) er der brug for struktur og koordinering, og 

planlægning af nye pædagogiske metoder og nye softwareløsninger kan være 

nødvendige. 

Vi vil derfor først se på, hvad en strategi er, og derefter vil vi se på indholdet, 

som vi har fået mange input til fra vores interviews. 

En strategi er en overordnet plan for, hvordan en organisation udvikler sig, fra 

hvor den er i dag til den position, den ønsker at indtage i fremtiden.(Damgaard ) 

Vi mener, at en god strategiplan tager tid at lave. I organisationen er det vigtigt 

at starte med at gøre sig klart: Hvordan vil organisationen udvikle sig, og 

hvordan opnås dette. 

En basis for en strategiplan er at: 

”opdatere klinisk viden, sætte fokus på et område, justere 

arbejdsgange og procedurer på et specifikt område”.(Mabech 2004) 

5 ud af 8 ældrechefer svarer i vores spørgeskema, at der er formuleret 

overordnede retningslinjer for medarbejdernes kompetenceudvikling i deres 

organisation, og 3 svarer nej. Vi spørger ikke i spørgeskemaet, om kommunens 

kompetenceudvikling også indeholder E-læring. 

Vi mener, at kommuner, der i forvejen har en retningslinje for 

kompetenceudvikling, har lettere ved at tilføje et afsnit omhandlende 


73 



kompetenceudvikling med E-læring, hvorimod kommuner uden retningslinjer 

skal bruge længere tid til dette, da en grundig analyse skal laves inden 

strategien kan formuleres. 

Vi mener, at det er væsentligt, at organisationerne formulerer en strategi for 

medarbejdernes kompetenceudvikling ved hjælp af E-læring for derigennem at 

kunne udvikle organisationen. Ser vi dette i forhold til Aktivitetsteorien 

(Kaptelinin, Nardi 2006) er medarbejderne en del af aktiviteten, og hvis 

organisationen skal have mulighed for at udvikle sig til næste trin, skal 

medarbejderne have mulighed for at udvikle sig. I Aktivitetsteorien er 

organisationen og medarbejderne afhængige af hinanden. Hvis medarbejderne 

ikke udvikler sig, kan organisationen ikke udvikle sig. 

En uddannelsesansvarlig oplyser, at de i hans kommune har taget 

udgangspunkt i medarbejdersamtaler: 

”Ja vi har jo snakket med dem om hvad de kunne og hvad der var 

svært og så har vi haft dem på kursus, så de kunne lære og det er 

gået vældig godt.” (UA_30) 

”Ja vi har jo snakket med dem, og fundet ud af hvad de har brug 

for.” (UA_31) 

”Ja og så har vi lavet aftale med handelsskolen, så er de blevet 

undervist i det mest almindelig som at tænde for computeren og 

bruge de almindelige programmer.” (UA_32) 

Schein(Schein 2004) mener, at lederne har tendens til at tænke, at den nye 

generation, der er vokset op med computere, er bedre til at klare alting med den 

nyeste teknologi. Han påpeger, at lederne ikke ser den mulighed, at nogle 

mennesker måske aldrig lærer at benytte it, idet de f.eks. kommer fra andre 

kulturer. Dette udtalte en ældrechef sig om: 

”men vi har også en gruppe, der er, kan man sige, analfabeter, eller 

som måske har svært ved det danske sprog enten p.g.a. at de har 

anden dansk oprindelse eller de er ordblinde, og dem prøver vi 

egentlig at gribe og holde fokus på, men men det er lidt i perioder, 

tror jeg, hvor meget vi er opmærksomme på dem. Det er meget når 

vi indfører noget helt nyt. Det er måske ikke, når det helt kører, så 

er vi måske ikke skarpe på, at vi skal huske på, at der altså er en 

marginalgruppe” (Æ4_19) 


74 



I citaterne ovenfor ser vi, at det er nødvendigt at identificere, hvad 

medarbejderne er gode til, og hvad de skal have hjælp til, og derefter yde den 

fornødne hjælp. 

Vygotsky (Kaptelinin, Nardi 2006) beskriver fysiske genstande som ‖hjælper 

menneskene til at påvirke ting‖, hvorimod de psykiske genstande er tegn eller 

motivationsfaktorer, der viser, hvordan personer påvirke sig selv eller andre. 

Leontjev (Leontjev 2002) siger, at Subjektet er socialt. Han mener, mennesket 

formes ud fra kulturen, og de agerer med eller gennem andre personer, f.eks. 

deres gruppetilhør og deres organisations kultur. 

Kaptelinin og Nardi (Kaptelinin, Nardi 2006) mener, at når det enkelte individ 

oplever succes, er succesen i fællesskabet. Det enkelte individ skal ikke skille 

sig ud fra flokken og agere anderledes, end der forventes. 

Vi mener, det er vigtigt, at det er almindelig kendt i organisationen, at der i 

medarbejdersamtalerne identificeres mål for den enkelte medarbejders 

kompetenceudvikling. Denne samtale er således en del af strategiplanen. 

En anden del af strategiplanen er, hvordan vil kommunen/organisationen bruge 

E-læring. 

En ældrechef udtaler: 

”ud at drøfte med de folk, der var involveret i det og sige, hvad 

tænker I om det her….. hvis man kan implementere ting på den 

måde, så er det en stærk implementeringsform, (Æ4_10) 

”Ikke andet end at de regler, der er, når noget skal være en succes 

”tænk jer om og giv det fuld opmærksomhed, så bliver det en 

succes”.(Æ4_71) 

”Hvis man vil sådan her nogle ting, så kræver det, at man sætter 

sig ned og laver et væsentligt forarbejde, inden man overhovedet 

begynder at sige, at man vil have e-learning. Hvad vil vi bruge det 

til? og vil vi prioritere det? Og hvad tror vi, at vi kan få ud af det, 

således at vi bruger det lidt mere strategisk taktisk til at sige ”ah 

men det ligger altså sådan, at i 2015/16 …..(Æ4_73) 

”Altså det det kunne være interessant at få det løftet op, så det 

bliver brugt som strategisk værktøj, så man siger, hvor meget elearning 

vil vi have, og hvor hvilket tema vil vi lægge på både i 

forhold til de direkte borgerrettede ydelser men måske også 

generelt i forhold til, hvad man ellers implementerer i 

organisationen.” (Æ4_63) 


75 



”selvfølgelig skal vi have undervisning og noget support, det skal jo 

være klart for os, hvordan systemet virker.” (UA_26) 

Vi ser i de ovenstående citater, at ældrechefen og den uddannelsesansvarlige 

begge har stor opmærksomhed på, hvad der skal til for at skabe en succes for 

medarbejderne. Vi mener, at det er vigtigt at involvere de medarbejdere, der 

skal bruge et nyt it-program/system, som f.eks. E-læring. Involveringen vil efter 

vores mening være medvirkende til, at medarbejderne får ejerskab til det nye 

program/system. Vi mener, at det er vigtigt, at den nærmeste leder har en 

medarbejderudviklingssamtale med den enkelte medarbejder, hvor der er 

mulighed for at afdække medarbejderens nuværende kompetence. I denne 

samtale er det muligt at afdække hvilke organisatoriske og personlige 

interesser, der findes for medarbejderens personlige kompetenceudvikling. Når 

dette er afklaret, mener vi, det er vigtigt at afklare medarbejderens NUZO (se 

side 46), samt hvilken hjælp skal medarbejderen have for at opnå det aftalte. 

Skal medarbejderen på et pc kursus, skal der nedsættes en gruppe med en 

option for det mål, arbejdet i gruppen skal opnå, eller er der andre muligheder 

for at hjælpe medarbejderen videre? 

Vi mener, det er vigtigt, at lederne efter alle medarbejderudviklingssamtaler 

laver en strategi på organisationsplan, der omhandler hvilke aktiviteter, der skal 

iværksættes for at opnå både medarbejderudvikling og organisationsudvikling. 

Aktiviteterne kunne f.eks. være: 

tilrettelæggelse af undervisning i lokalt regi, 

Indkøb af relevant ekstern undervisning f.eks. via AMU 

support fra egen organisation 

undervisning og support fra leverandøren, 

evaluering af aktiviteterne 

Den teknologiske udvikling er en meget hastigt fremadskridende proces. Det er 

derfor vigtigt at tage tidsfaktoren i betragtning. Vi mener, at det måske derfor 

kan være meget svært for en mindre kommune alene at løfte opgaven såvel 

ressourcemæssigt som økonomisk, og mener derfor, det kan være godt for 

udviklingen af strategiplanen at tage stilling til eksterne samarbejdspartnere. 


76 



Aktivitetsteorien (Leontjev 2002) taler om genspejling af den eksterne verden, 

hvorfor vi mener det er vigtigt at høre, hvad lederne siger om muligheder uden 

for organisationen: 

”Ja det gør vi faktisk, sammen, sammen med den del der hedder 

velfærdsteknologi og som er et samarbejde med det der hedder 4 S 

KIT (www.4s-kit.dk) eh, em, hvor der er kommet EU- midler hjem til 

at kommuner kan håndtere opgaverne omkring velfærdsteknologi”. 

(Æ2_28) 

”Og der har vi netop bedt om, at eh vi gerne ser at vi skal have 

nogle kurser, og her kunne vi også godt tænke E-lærings kurser 

ind, men men særligt i forhold til it-kompetencer”. (Æ2_29) 

”Og der er så mange midler i den her butik, så der er også 

mulighed for at finde midler til at få det her gjort. Eller omsat 

i.(Æ2_42) 

Denne kommune har et formaliseret samarbejde med 4SKIT, hvor der er 

mulighed for at oprette og gennemføre kurser direkte målrettet kommunens 

medarbejderes behov. 

”Og der kan man sige, at den læring af de medarbejdere det er 

primært sygeplejersker og assistenter og terapeuter, der skulle 

være ansat derude. Den læring de skulle have. Den kunne man jo 

godt prøve at bygge op på sådan noget som E-læring”. (Æ2_49) 

”Og der har vi OCN (ocn.dk) med også. Som en del af 

samarbejdsparterne der skal være medvirkende til at lave kursus, 

for de medarbejdere, som jeg skal have ude i (bynavn)” (Æ2_50) 

Ældrechefen i en større kommune udtaler: 

”Det vil vi ikke.”(Æ4_65) 

”Nej. Jeg ved ikke. Altså, vi står over for nogle rigtig store 

udfordringer i forhold til at gøre ting sammen, fordi øh vi har 

organiseret os forskelligt.”(Æ4_66) 

Vi ser her 2 forskellige ældrechefer udtale sig om muligheder for at samarbejde 

med andre. 

Når lederne således har identificeret, at der er mulighed for at lave undervisning 

gennem E-læring, hvordan får de så den holdning udbredt blandt 


77 



medarbejderne, at det nu er Ok at bruge tid på E-læring, og det er en mulighed 

for at lære? 

En af mulighederne er at udpege nøglepersoner blandt medarbejderne. 

”vi skal være bedre til at definere, hvad er en nøgleperson på det 

område fordi man kan vælge to tilgange – man kan vælge at sige, 

at vi skal have en nøgleperson, man spørger ud i gruppen af 

medarbejdere, hvem vil være nøgleperson, og så siger en ”det vil 

jeg gerne”. (Æ4_16) 

”Hvis man ikke på noget område har defineret, hvad er det 

nøglepersonens opgave er, hvad kravene er, så bliver det altså 

nogen gange et problem at leve op til dem. Hvis man er præcis på, 

hvad det er man vil have eller at man vil have en der har nogle 

kompetencer, så kan man igen vælge to modeller. Man kan vælge 

den, der sådan bare synes, at sår eller sådan noget, det har hun 

læst om i et blad og det synes hun bare er det allermest 

spændende, og hun fordyber sig ned i detaljen, eller man vælger 

den, der har en pædagogisk tilgang og og som kan være en som er 

tovholder på det, det er sådan der, hvor man i høj grad måske skal 

blive mere præcis i, hvordan udvælger man de her nøglepersoner.” 

(Æ4_17) 

Der er således identificeret 2 muligheder for at udvælge nøglepersoner: den 

ivrige, der gerne vil, eller den person, der har en pædagogisk tilgang, og som 

kan være tovholder. 

Vi mener, det kan diskuteres, om den ivrige ikke kan være tovholder, eller om 

den med pædagogisk tilgang også har evner for at være tovholder. 

I denne tilgang til udpegning af nøglepersoner set i forhold til Edquist og Edqvist 

(Edquist, Edqvist 1980) er det vigtigt som leder at overveje, hvilken af disse 

personer er ildsjælen – eller kan udvikle sig til at være ildsjæl, som vi tidligere 

har skrevet om i underspørgsmål 3. 

Vi mener, det er vigtigt i en strategiplan for E-læring, at lederne har for øje, at 

det samme E-læringsprogram skal evalueres med jævne mellemrum, så det 

ikke blot fortsætter med at se ens ud gennem flere år, men at lederen også her 

er åben for at programmet udvikler sig i takt med den udvikling der sker i forhold 

til emnet. 

”Så tror jeg på, så skal man også sørge for at udfase nogen ting – 

altså hvis man kører sårpleje i tre år så kan man sige ”okay så har 

vi kørt sårpleje i tre år så drosler vi det ned til et eller andet andet 


78 



niveau så skal der komme noget nyt, jeg tror ikke man skal – 

kunsten bliver, at man kan ikke blive ved med at bygge ovenpå, jeg 

tror ikke vi kan have 20, fordi så ender det med, at vores 

medarbejdere skal sidde inde foran en computer ikk’ os og køre elearning 

to timer hver uge eller tre timer hver eneste uge for 

egentlig at kan få sig opdateret – det det har vi hverken tid til eller 

…” (Æ4_08) 

Ligeledes er det vigtigt at følge med i statistikkerne, bliver E-læringsprogrammet 

brugt af medarbejderne? 

”Nej vi trækker simpelthen, hvor mange der har været på. 

Overordnet får vi tal for det.”(Æ4_45) 

”Men omvendt, altså det er jo der, hvor e-learning, der kan du gå 

ind og måle på e-learning og sige, hvem har været af sted, og 

hvem har ikke været af sted, og så kan du lave opfølgning på det 

og også på de der 10-15%, der ikke kommer af sted, hvorfor 

hvorfor er det ikk’ os, er det noget vi sådan målrettet skal 

kompensere for med andre læringsmetoder eller noget andet, og 

der tror jeg, at det stadigvæk er et rigtig godt system til at styre 

sådan en ting.” (Æ4_20) 

I den nationale strategi for IKT støttet læring (IT- og Telestyrelsen 2007) står: 

”E-læring skal være et velbegrundet valg. Tilvalget af et Elæringsforløb 

skal være baseret på en afdækning af reelle behov 

og dokumentation af omkostninger og eventuelle besparelser. 

Formen og de teknologiske virkemidler skal være baseret på 

begrundede organisatoriske og pædagogiske valg. 

Afsættet for en større satsning på E-læring i det offentlige er 

Finansministeriets etablering af en platform for administration af 

kursus- og E-læringsforløb i staten, et såkaldt Learning 

Management System (LMS).”(IT- og Telestyrelsen 2007) 

Vi mener, det er vigtigt at have styr på de administrative forhold i forhold til E- 

læring. Ifølge IT- og telestyrelsen er der etableret en platform – LMS - til at 

administrere kursus og E-lærings forløb i staten. Det er planen, at LMS skal 

udbredes til alle regioner og kommuner i takt med udbredelse af E-læring. 

LMS giver mulighed for at administrere og evaluere E-læringsaktiviteter. 


79 



Delkonklusion på hvordan kan en strategiplan udarbejdes og hvad 

skal den indeholde? 

Vi konkluderer, at der er mange bud på, hvad strategiplanen kan indeholde 

igennem vores interview: 

Vi konkluderer, at for at udforme en strategiplan er det vigtigt at udforske 

organisationen i forhold til struktur, koordinering, planlægning af nye 

pædagogiske metoder og behov for nye softwareløsninger. 

Vi konkluderer, at en af måderne at afdække behovene for 

kompetenceudvikling er at afholde medarbejderudviklingssamtaler med 

opstilling af klare mål og fremadrettet plan for den enkelte medarbejder. 

Vi konkluderer, at der skal udføres et væsentligt forarbejde i forhold til at afgøre 

prioritering af mål og indhold af kompetenceudvikling, f.eks. i form af E-læring, 

herunder en plan for undervisning og support af medarbejdere, så de kan bruge 

systemet bedst muligt. 

Vi konkluderer, at det er meget vigtigt, at strategiplanen angiver en mulighed 

for, at medarbejderne høres om deres potentielle brug af E-læring til 

kompetenceudvikling og bliver involveret i evaluering af systemet. 

Vi konkluderer at strategiplanen skal indeholde en plan for differentiering af 

uddannelsesbehov og uddannelsesniveau for det enkelte personalemedlem. 

Vi konkluderer, at nogle kommuner i Region Nordjylland ser sig om efter 

relevante samarbejdspartnere og at andre kommuner ikke mener, det er muligt 

at skabe samarbejde med andre kommuner, da de er forskelligt organiserede. 

Vi konkluderer, at implementering af E-læring faciliteres af udpegning af 

nøglepersoner med en nærmere defineret funktion. 

Vi konkluderer, at det er vigtigt ved brug af E-læringsprogrammer, at de bliver 

evalueret med faste mellemrum. 

Vi konkluderer, at der er mulighed for at administrere og evaluere 

medarbejdernes deltagelse i E-læring via LMS (Learning Manegement System). 


80 



Der skal laves et væsentligt forarbejde i forhold til, hvad det skal bruges 

til og prioriteringen af det. Forarbejdet skal give oplysning om, hvad 

organisationen ønsker at få ud af E-læringen. 

En del af indholdet i strategiplanen er også, at lederen skal gå ud og 

drøfte med de personer, som er involveret i det, hvor meget man vil 

have, hvilke temaer, både i forhold til borgerrettede ydelser og i forhold til 

organisationen. 

Der skal afholdes medarbejderudviklingssamtaler, hvor der laves en plan 

for hver enkelt medarbejders kompetenceudvikling 

Det er vigtigt, at der sker differentiering i forhold til de personer, der skal 

anvende E-læringen. 

Der skal ske undervisning og support i forhold til hvordan E-læringen 

fungerer. 

Der skal evalueres på aktiviteterne. 


81 



Konklusion på problemformuleringen 

Vores problemformulering lyder: 

Hvilke overvejelser skal ældrecheferne gøre for at kunne udforme 

en strategi for implementering af E-læring? 

For at belyse denne problemformulering har vi gennemgået vores datamateriale 

i forhold til vores 4 undersøgelsesspørgsmål og sammenholdt det med vore 

teoretikere. 

Ud fra dette vil vi nu konkludere på vores hovedproblemformulering. 

Vi konkluderer, at E-læring anvendes i begrænset omfang i ældreområderne i 

kommunerne i Region Nordjylland, der er faktisk kun to kommuner som aktivt 

bruger E-læring i en eller anden form. Denne form er for den ene kommunes 

vedkommende brug af E-læring i forhold til sårpleje, faldforebyggelse og 

brandbekæmpelse. I den anden kommune er der E-læring i forhold til vejledning 

af sygeplejestuderende, hvor igennem også E-læringen forekommer. Denne 

kommune benytter udover E-læring om læringsstil til sygeplejestuderende også 

E-læring i forhold til håndhygiejne. Her er det også de sygeplejestuderende som 

er målgruppen. 

Vi konkluderer, at der er en del ønsker omkring opstart af andre E- 

læringsområder, der nævnes medicinering og andre praksisnære emner, 

demens, indlæggelse/udskrivning og utilsigtede hændelser. Ligeledes peger 

vores spørgeskema undersøgelse på nogle emner: faldforbyggelse, 

PDA/Smartphone-instruktion, EOJ, sårpleje og forflytningsteknik. 

Vi konkluderer, at der generelt er udtrykt ønsker fra kommunerne om at benytte 

E-læring som kompetenceudviklings redskab på fagligt niveau, men også 

organisatoriske emner har plads på ønskesedlen – f.eks. brandbekæmpelse. 

Vi konkluderer, at der ligger en motivationsfaktor i, at medarbejdernes it- 

kompetencer styrkes, så de kommer både arbejdspladsen og medarbejderens 

sociale relationer til gavn. 



82


Vi konkluderer, at E-læring har været med til at give medarbejderne en fælles 

definition af begreber, der bruges i dagligdagen. En af vore informanter taler 

om, at der er opnået synergieffekt at bruge E-læring, idet E-læring har været 

med til at nedbryde skellene mellem de forskellige fagprofessioner. 

Ligeledes konkluderer vi, at E-læring er med til at give indsigt i, hvordan viden 

kan bruges i organisationen, og hvordan medarbejderne kan opsøge ny viden. 

Vi konkluderer, at medarbejderne er opmærksomme på de ændringer af 

arbejdsgange, der vil ske ved implementering af E-læring, en opmærksomhed 

som ledelsen ikke nødvendigvis har. 

Vi konkluderer, at det er to typer af motivationsfaktorer, som kommer til udtryk i 

forbindelse med E-læring: der er motivationsfaktorer hos den enkelte, og der er 

organisations motivationsfaktorer. 

Vi konkluderer, at ældrechefer i nogle kommuner er bedre til at skabe plads og 

rum til udvikling, der får et naturligt afsæt i hverdagen. I nogle kommuner får de 

ansatte ingen valgmulighed, der skal de bruge den E-læring, som kommunen 

har taget i brug. 

Vi konkluderer, at den ledelsesmæssige holdning til og anerkendelse af ildsjæle 

i organisationen har stor indflydelse på hvilken indflydelse, de potentielle 

teknologibærere får. 

Vi konkluderer, at ved tekniske problemer stoler ældrechefen fuldt ud på, at de 

kan få hjælp fra it-afdelingen. 

Vi konkluderer, at nogle kommuner i Region Nordjylland ser sig om efter 

relevante samarbejdspartnere, og andre kommuner mener ikke, det er muligt at 

skabe samarbejde med andre kommuner, da de er forskelligt organiserede. 

For at besvare vores problemformulering, hvilke overvejelser kan ældrechefer 

gøre sig for at udforme en strategiplan for kompetenceudvikling og E-læring er 

det nu muligt at opstille følgende overvejelsesmuligheder ud fra vores 

delkonklusion: 



83


Der skal laves et væsentligt forarbejde i forhold til, hvad det skal bruges 

til og prioriteringen af det. Forarbejdet skal give oplysning om, hvad 

organisationen ønsker at få ud af E-læringen 

Der skal afholdes medarbejderudviklingssamtaler med den enkelte 

medarbejder for at afklare forventninger og ønsker til medarbejderens 

kompetenceudvikling, samt afklaring af medarbejderens NUZO og 

dermed aftale, hvilken hjælp den enkelte medarbejder har brug for 

Drøftelse med de personer, som er involveret i det, hvor meget de vil 

have, hvilke temaer, både i forhold til borgerrettede ydelser og i forhold til 

organisationen 

Udpegning af medarbejdere, der skal arbejde med, hvordan skal 

designet på E-læring være for arbejdspladsen 

Medarbejderne skal høres om deres potentielle brug af E-læring til 

kompetenceudvikling 

Udpegning af nøglepersoner med en nærmere defineret funktion 

Differentiering i forhold til de personer, der skal anvende E-læringen 

Undervisning og support i forhold til, hvordan E-læringen fungerer 

Sikre, at E-læringsprogrammerne bliver evalueret med faste nærmere 

definerede mellemrum med både medarbejderes og lederes deltagelse 

Mulighed for at administrere og evaluere medarbejdernes deltagelse i E- 

læring via LMS (Learning Manegement System). 



84


Refleksioner over metodevalg 

Vi mener, at vores metode til litteratur og teori indsamling er en god måde at 

gribe tingene an. Vi får mange input om hvad E-læring er, og hvordan man 

arbejder med E-læring. 

Vores dataindsamling via spørgeskemaet kunne have været bedre. Men vi får 

yderst brugbare data omkring kommunerne i Region Nordjylland, ærgerligt, at 

alle ikke ønsker/kan deltage. Det er et stort arbejde at udforme spørgsmålene 

igennem arbejdet med mindmaps, men det giver overblik og fornemmelse af at 

komme hele vejen rundt om emnet. Det er dog sårbart for projektet, når 

respondenter ikke udfylder spørgeskemaet, trods rykkerbrev. 

Vores interviews fungerer godt, vi har dog ind i mellem nogle problemer med 

vores roller i interviewet, hvor egentlig observatører også stiller spørgsmål. Det, 

tror vi, gør dog ikke nogen forskel for udbyttet af interviewet, set på den måde, 

at interviewpersonerne jo ikke kender vores fordeling, og spørgsmålene, som 

dukker op, var jo også yderst relevante. 

Der er grund til at betragte vores dataindsamlingsmetode med kritiske øjne. Der 

er ikke mange respondenter, når vi afgrænser os som vi gør. Det gør det svært 

at anonymisere fuldstændigt. Vi må derfor se på, hvordan vi ellers kan indsamle 

data. Vi kan vælge anderledes, hvis vi ønsker en større deltagerprocent, f.eks 

kan vi aftale møde med hver eneste it-chef og ældrechef i Region Nordjylland – 

en fast ansigt-til-ansigt aftale er sværere at løbe fra. Vi kan på den måde opnå 

et stort antal interviews men efterfølgende meget mere krævende 

datakondensering, datakategorisering etc. til følge. Vores detaljerigdom vil være 

stor. Det er en krævende teknik, idet det også tager rigtig meget tid at 

gennemføre så mange interviews, og derudover vil vi være begrænset af store 

afstande, og en gruppe der ikke bor samme sted. 

Vores telefon interviews er en helt ny måde for os at arbejde på, en kortvarig og 

hurtig måde at få data på. Dog driller teknikken lidt med at optage disse via 

Skype. 


85 

Refleksioner over metodevalg


Vores telefoninterviews er dog også en kilde til fejltolkninger, idet vi her ikke har 

den personlige kontakt på samme måde som i ansigt-til-ansigt interviews. Vi har 

derudover også en fejlkilde i, at kvaliteten af telefonforbindelsen har betydning, 

hører vi alt, der bliver sagt, rigtigt? Og optagekvaliteten snyder også lidt. Her 

kan vi også øge kvaliteten af interviews ved at tage ud til informanterne og 

interviewe, hvilket dog vil være krævende pga. store afstande. 

Vi oplever derfor, at der er flere kilder til fejl (bias) i dataindsamlingen, men vi 

mener, at vi trods dette får solide og valide data fra de respondenter og 

informanter, der deltager. 

Gruppens arbejde med at transskribere og organisere data ved hjælp af 

nøgleord i et excel-regneark er overbliksskabende men samtidig også svært, da 

det kræver en del arbejde i forhold til at få trukket de rigtige data ud til de rigtige 

undersøgelsesspørgsmål. Ligeledes er det et større arbejde med vore mange 

data at få dem meningskondenseret ved hjælp af narrativ kategorisering, så de 

rette data bliver markeret til de rette spørgsmål. 

Gruppens arbejdsform med hensyn til analyse er en langsommelig proces, idet 

vi har haft mange data at holde styr på, og det er svært at finde de rigtige teorier 

at analysere ud fra. Men efter en rigtig god vejledning med Helle Wentzer ledes 

vi ind på en teori, der i starten er ret svær at få styr på. Det lykkes for 2 af 

gruppens medlemmer at få styr på, hvad teorien indeholder, hvorefter gruppen 

vælger at tage denne teori ind til analyse, da den er meget brugbar. 

Når vi ser på andre designmuligheder af vores undersøgelse, kan vi nævne, at 

vi i vores afgrænsning af Region Nordjylland ikke får et fuldstændigt billede af 

situationen for E-læring i Danmarks kommuner som helhed. Vi kan i den 

situation for at supplere data gå til f.eks. kommuner på Sjælland, eller have 

udvalgt f.eks. 2 kommuner i hver region for at få data med større validitet, så 

undersøgelsens resultater kan generaliseres til alle kommuner. Det vil dog være 

et alt for stort projekt for vores begrænsede tid og ressourcer. Med et større 

antal kommuner repræsenteret vil vi koncentrere os mere om kvantitative 

udsagn og får derfor ikke så stor detaljerighed i forhold til at svare på alle 

undersøgelsesspørgsmål. 


86 



Gruppens samarbejde er ikke uden gnidninger, vi øver os i diskussion i 

konferencerne og via mail-udveksling. Det er en ganske lærerig proces. 

Vi har stort udbytte af at mødes i ‖real-life‖, hvor der bliver diskuteret og skrevet 

intenst. Når enkelte gruppemedlemmer ikke kan deltage fysisk i disse møder, 

har vi en skype-forbindelse åben, så vedkommende også kan følge processen 

og give sine meninger tilkende. 

Samarbejdet med vores vejleder er yderst givende og konstruktivt, og Helle 

Wentzer leder os på sporet af gode teorier og vinkler i forhold til analyse og 

perspektivering. 


87 



Perspektivering 

Vi ved, at alt indenfor it-udvikling i dagens Danmark går meget hurtigt. Mange it- 

systemer udvikler og ændrer sig i løbet af et kalenderår. 

Vi ser E-læring som en metode til at holde medarbejdernes faglige viden og 

kompetence opdateret med denne udvikling, idet de konstant vil have mulighed 

for at holde deres viden og kompetence opdateret. 

I forhold til de udtalelser ældrecheferne kommer med, kan vi stille os selv 

spørgsmålet: Hvilken hjælp skal der til for at få kommunerne til at bruge E- 

læring? 

Vi mener, at hvis der kan ændres på kulturen, så medarbejderne i højere grad 

får ‖rum‖ til at sætte sig og lære på arbejdspladsen, får medarbejderne 

muligheden for at udvikle egne IKT-kompetencer via E-læring, og derigennem 

også mulighed for at øge deres faglige kompetence. 

Vi mener dog, at en af grundene til, at E-læring ikke anvendes i ret stor grad i 

kommunerne, kan være, at kommunerne ikke har fokus på mulighederne af 

forskellige lokale årsager. 

Vi mener, det vil være muligt at samle oplysninger i et fælles forum, hvor 

kommunerne kan blive inspireret. 

Gennem vores arbejde med projektet, stødte vi på Kommunernes 

Landsforening 2 (KL) og Center for Offentlig Kompetenceudviklings 3 (COK) 

invitation til workshop for landets kommuner om udvikling af kommunal strategi 

for digital kompetenceudvikling (KL, COK ). En af projektdeltagerne deltog i 

konferencen. Det har ikke været muligt at finde referatet på nettet. Gruppen har 

det i kraft af deltagelsen i konferencen. I referatet står der: 

‖Baggrunden for workshoppen er, at uddannelse og 

kompetenceudvikling til kommunale medarbejdere er i en 

forandringsproces, hvor anvendelse af IT vinder indpas. Bl.a. e- 

læring og blended læring er effektive og fleksible redskaber. 

2 Kommunernes Landsorganisation der overordnet varetager kommunernes interesser. Det gør de bl.a. ved at bidrage 

med relevant information og rådgivning. http://www.kl.dk/ 

3 Center for Offentlig Kompetenceudvikling. COK er en forening, der er ejet af KL og COKs medlemmer er kommuner, 

der er medlem af KL. COK arbejder for at kvalificere den kommunale drift og udvikling. http://www.cok.dk 


88 

Perspektivering


Digitalisering af kompetenceudvikling kan blive afgørende nu, hvor 

kommunerne effektiviserer og har begrænsede budgetter. KL og 

COK ønsker at inddrage kommunerne i arbejdet med at udforme en 

strategi for de næste års digital udvikling på kompetenceområdet.” 

Hensigten er, at opsamlingen skal indgå i den proces, der herefter vil være i KL 

og COK’s regi på området for digital kompetenceudvikling. Det fremgår ikke af 

referatet, hvilke personer der tilknyttes denne proces. 

Konklusionen fra konferencen på Ældre- og sundhedsområdet i kommunerne 

er: 

”Vision: (Fælles) kommunal strategi og LMS i alle kommuner, 

(fælles)kommunal data/programbank, sekundært i sektorer. 

Kilde: referat fra Konference 8. februar 2011 

Den overordnede konklusion på konferencen er, at deltagerne ønsker en 

central løsning med fælles vindue – en fælles platform, men at der skal tages 

hensyn til en faglig og lokal tilpasset implementering. 

Det undrer os, at vi efterfølgende ikke kan finde oplysninger om, hvad der er 

sket siden konferencen i februar 2011. 

For at formidle den viden vi har opnået gennem vores arbejde med dette 

projekt, beslutter vi at udarbejde en foreløbig hjemmeside 

www. 123hjemmeside.dk/Elaering ikommunerne. 

Denne hjemmeside vil foreløbig kun være tilgængelig 1 måned. I løbet af denne 

måned vil vi tage stilling til, om det er muligt at oprette en professionel 

hjemmeside, gerne med økonomisk hjælp fra en sponsor. Hjemmesiden vil 

være et oplæg til at udfærdige en professionel hjemmeside. På hjemmesiden vil 

der være oplysninger om ideer til strategiplanudvikling og information om 

produkter, både kommercielle og ikke-kommercielle. 

Vi har lavet en folder til distribuering i kommunerne, der har deltaget i projektet. 

Se bilag 16. Formålet med folderen er at give en hurtig oversigt over 

strategiplan, produkter og en introduktion til at komme i gang. I folderen er der 

henvisning til vores hjemmeside. 

Vi foreslår, at indførelse af E-læring betragtes som en fremadrettet TV. 


89 

Perspektivering


Hensigten med en proaktiv teknologivurdering er at analysere indholdet i alle 4 

dele skitseret af Jens Müller(Müller 1991): Teknik, viden, organisation og produkt 

og deres indbyrdes afhængighed. Teorien er nærmere beskrevet side 44. 

Gennem analysen opnås at få et overblik over, hvad man forventer, at en 

teknologi kan hjælpe med eller være til gavn med. Vi mener, det er vigtigt at 

involvere medarbejderne i en sådan TV, idet de er de fremtidige brugere. 

Hermed kan vi se på de punkter, vi har oplistet i forhold til strategiplanen, hvor 

vi netop har beskrevet mulighed for brugerinddragelse i implementeringen: 

startende med medarbejderudviklingssamtale, aftale om kompetenceudvikling, 

aftale om hjælp til hvordan denne udvikling skal ske, udpegelse af 

medarbejdere, der involveres i designløsning, udpegning af nøglepersoner 

m.m. 

Et succes kriterium, der er blevet afdækket i dette projekt, er involvering af 

medarbejderne i design af programmet, så det afstemmes til organisationen. 

En sådan definition af et ønske eller behov kan formuleres ved hjælp af 

Participatory Design, (Beyer, Holtzblatt 1998), som inddrager medarbejdere 

(slutbrugere) som bidragsydere i forhold til udviklingen af ideen og programmet. 

Medarbejderen bliver således en aktiv del af research og designudviklingen. 

Dette gøres for at it-programmet, når det tages i brug, møder slutbrugernes 

behov og rent faktisk bliver brugbart og bæredygtigt. 

Vi mener, det er vigtigt, at man i organisationen afholder medarbejderudviklings 

samtaler en gang om året, hvor der sker en forventningsafstemning mellem 

medarbejdernes behov for kompetenceudvikling og organisationens behov for 

udvikling. Her kan aftales, hvordan kompetenceudviklingen skal ske. Vi mener, 

der kan opnås resultater ved i medarbejderudviklingssamtalen at være 

opmærksom på medarbejderens nærmeste udviklingszone NUZO (Nyvang 

2008). Det centrale i denne teori er netop muligheden for at få hjælp og støtte til 

udvikling. 

På vores vej i vore interviews møder vi en ældrechef, der mener, at den bedste 

metode at nå flest mulige af kommunerne i Region Nordjylland er via AMU- 

centret, hvor der sidder en medarbejder og hjælper kommunerne med 

udviklingstiltag. E-læring vil passe fint ind i dette forum, og han beskriver, at der 


90 

Perspektivering


er mange midler afsat til disse projekter, det er kun et spørgsmål om at definere 

sit ønske. 

Vi mener, det er vigtigt i forbindelse med en forestående implementering af nyt 

It system/ program som f.eks. E-læring at udforme en strategi for succes for 

denne implementering. Overvejelser om udformning af strategiplan er beskrevet 

på side 76-84 i dette projekt. 


91 

Perspektivering

Abstract 

Introduktion 

This project is made as a problem oriented 

study by 4 Master students at the University 

in Aalborg, 2. year. The subject of the 

project is E-learning in the municipalities of 

North Jutland. The main formulation of the 

problem is: ―which considerations do the 

Main leaders of the elderly sections of the 

municipalities in Region North Jutland have 

to make, in order to be able to design a 

strategy for implementation of E-learning?‖ 

Method 

The study is made as a triangulation, by 

studying theory, distribution of a 

questionnaire and by interviews. It involves 

theoretical studies in the subjects 

―Technology‖ by Jens Müller, ―Social carrier 

of technology‖ by Edquist and Edquist, 

―Culture in the Organization‖ by Edgar 

Schein and ―Activity Theory‖ started by L. 

Vygotsky in the 1920´s, and since then 

developed by A.Leontjev and Y. 

Engeström. 

The study also involves a quantity study. 

We distributed a questionnaire by mail to 

the Main Leaders of the Elderly Section and 

the Main Leaders of the IT sections in the 

11 municipalities of North Jutland. After the 

answers were collected, the group 

contacted the leaders in order to arrange 

interviews. We were able to arrange an 

interview with a Main Leader in a 

municipality, which used E-learning on a 

daily basis. We also arranged 3 interviews 

by phone, 2 leaders and 1 responsible for 

education of employees, all in 3 different 

municipalities. 

Results 

54, 4% of the Main Leaders of the IT 

sections in 5 municipalities and 72,7% of 

the main leaders of the elderly section in 8 

municipalities responded to the 

questionnaire. In total we have a response 

rate of 63, 6%. 

1 municipality uses E-learning within the 

subjects: wound care, fall prevention and 


firefighting. 1 municipality uses E-learning 

especially targeted the students of nursing. 

2 Main Leaders have used E-learning 

themselves, but there are no E-learning in 

their organization. 

We have made some motivational factors 

visible, both concerning the leaders´ point 

of view – i.e. doubt of the IT skills of the 

employees, the leaders´ own experiences 

of E-learning, the change of workflow - and 

the employees´ point of view – change of 

workflows, development of knowledge, 

better collaboration with colleges. 

We found that the attitude of leaders 

concerning recognition of employees, who 

find E-learning very interesting, has a great 

effect on the influence the potential social 

carriers of technology are able to have. 

Finally we explain facts concerning, how to 

design a strategy for development of 

employee skills. 

Discussion 

After having discovered how much Elearning 

is used in Northern Jutland we 

discuss what motivating factors can be of 

interest in the light of the theories 

mentioned in method. The main options 

are to discover, 1) why the employees in 

the organizations react as they do, 2) what 

are the factors of motivation in a process of 

implementation, 3) which factors have to be 

considered from the Main leaders point of 

view, when pointing out key persons in a 

process of implementation, considering the 

fact, that some employees are burning for 

e-learning, and finally 4) how to support the 

process of implementing E-learning. This 

project ends with a suggestion of making a 

plan for the strategy on how to make this 

implementation. 


92 

Abstract

Litteraturliste 


ARGYRIS, C. and SCHÖN, C., 1996. Organizational learning II: theory, 

method, and practice. Reading, Mass.: Addison-Wesley. 

BEYER, H. and HOLTZBLATT, K., 1998. Contextual design: defining 

customer-centered systems. San Francisco, Calif.: Morgan Kaufmann 

Publishers. 

BOERSEN, , Børsen e-Learning. Available: http://www.borsenforum.com/elearning 

[12/29/2010, 2010]. 

BRYMAN, A., , Triangulation. Available: 

http://www.referenceworld.com/sage/socialscience/triangulation.pdf [03/21, 

2011]. 

BYGHOLM, A., 2009. E-learning to train Staff in Danish Hospitals - Three 

Genres of E-learning. , pp. 908-912. 

DAMGAARD, M., , - Strategiplan - SWOT - STARTVÆKST . Available: 

http://www.startvaekst.dk/strategiplan [5/12/2011, 2011]. 

DAMSTED, E., 2007-last update, Har du hørt det? - Specialister - 

Teknologisk Institut. Available: http://www.teknologisk.dk/specialister/21733 

[12/23/2010, 2010]. 

DANMARKS STATISTIK, 2011. Befolkningens brug af internettet - 2010. 

DEN FÆLLES KOMMUNALE LØNDATABASE, , Den Fælles Kommunale 

Løndatabase. Available: http://www.f-ld.dk/statistik/lpx/index.php [Januar, 

2011]. 

EDQUIST, C. and EDQVIST, O., 1980. Sociala bärare av teknik. [S. l.]: [s. n.]. 

ENGESTRÖM, Y., 2001. Expansive Learning at work. 

ENGESTRÖM, Y., 1999. Perspectives in activity theory. Cambrigde 

University Press. 


93 

Litteraturliste


HANSEN, A., 2004. En e-læringsstrategi er ikke nok – 

......... men den er ikke så dårlig endda! 8s. 

HERSKIN, B., 2001. IT-undervisning: med brugeren i centrum. 3. udgave 

edn. Kbh.: Nyt Teknisk Forlag. 

IT- OG TELESTYRELSEN, 2007. National strategi for IKT-støttet læring. 

IT- OG TELESTYRELSEN, , Definition af e-læring — IT- OG 

TELESTYRELSEN. Available: http://www.itst.dk/ferdigheder/e-lering/om-elering/definition-af-e-lering/definition-af-e-lering/?searchterm=e-lering 

definition [12/29/2010, 2010]. 

JACOBSEN, D.I. and THORSVIK, J., 2002. Hvordan organisationer fungerer: 

indføring i organisation og ledelse. 1. udgave edn. Kbh.: Hans Reitzel. 

JENSEN, T.P., LAURITZEN, H.B. and LARSEN, B.Ø., 2010. Social- og 

sundhedsansattes veje på arbejdsmarkedet. 

http://www.akf.dk/udgivelser/2010/pdf/sosuansattes_veje.pdf/ edn. AKF, 

Anvendt Kommunal Forskning. 

JØRGENSEN, J.C., 2010. Kommer De som ven eller som interviewer? 

København: Gyldendal. 

KAPTELININ, N., MACAULEY, 1999-last update, The Activity Checklist. 

KAPTELININ, V. and NARDI, A., BONNIE, 2006. "Activity Theory in an 

nutschell" in "Acting with technology". pp. 29-72. 

KJÆRGAARD, T., 2009. Brikken i puslespillet. 112. 

KL and COK, , Udvikling af kommunal strategi for digital kompetenceudvikling 

. Available: http://www.conferencemanager.dk/digital [5/21/2011, 2011]. 

KVALE, S., 1997. Interview: en introduktion til det kvalitative 

forskningsinterview. 1. udgave edn. Kbh.: Hans Reitzel. 

KVALICARE, , Kvalicare. Available: 

http://www.kvalicare.dk/Pub/29/Nyhed_Aalborg.aspx [12/29/2010, 2010]. 


94 

Litteraturliste


LEDERWEB.DK, , Hvad er kompetenceudvikling? . Available: 

http://www.lederweb.dk/Personale/Kompetenceudvikling/Artikel/79789/Hvader-kompetenceudvikling 

[4/29/2011, 2011]. 

LEONTJEV, A.N., 2002. Virksomhed, bevidsthed, personlighed. 1. [i.e. ny] 

udgave edn. Kbh.: Hans Reitzel. 

MABECH, H., 2004. Anvendelse af e-learning, Forventninger og erfaringer i 

sundhedsvæsenet. Institut for sundhedsvæsen. 

MOSEBY-JENSEN CECILIE K, 2010. Social læring og fælles praksis. CBS - 

Frederiksberg. 

MÜLLER, J., 1991. "Hvad er teknologi?," in Samfundet i teknologien. Aalborg: 

Aalborg Universitetsforlag, Aalborg, pp. pp. 27-47. 

NYVANG, T., 2008. 

Ibrugtagning af ikt i universitetsuddannelse. 

RATH, M.B., 2010-last update, Udviklingen i antallet af sygeplejersker ansat i 

kommuner [Homepage of DSR], [Online]. Available: 

http://www.dsr.dk/dsr/upload/3/0/1461/Notat,_udviklingen_i_antallet_af_syge 

plejersker_ansat_i_kommuner_2000-2009.pdf [01.17, 2011]. 

RONALD DAHL, M., 2007. Ældres holdning til brug af it. 

ROSTGÅRD, M., REMMEN, A. and CHRISTENSEN, J., 1990. Samfundet i 

teknologien. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 

SCHEIN, E.H., 2004. Organizational culture and leadership. 3. ed. edn. San 

Francisco: Jossey-Bass. 

SVEND HANSEN, K., , Implementering af omsorgssystem og 

efteruddannelse :: m-learning.dk - Undervisning på PDA# [Homepage of 

key2know], [Online]. Available: http://www.mlearning.dk/default.aspx?page=kommuner# 

[1/17/2011, 2011]. 

TEKNOLOGISK INSTITUT and A, 2007. Ændringer i kompetencekravene til 

målgrupperne i FKB 2692. 

TEKNOLOGISK INSTITUT and B, 2007. Borgernes IKT færdigheder i 

Danmark. 


95 

Litteraturliste


THORHAUGE, C., 2001-last update, Anvendelse af e-learning ved 

implementering af EPJ. Available: 

http://www.detdigitalenordjylland.dk/dk/info_og_baggrund/projekter/projektkon 

klusioner/konklusion_anvendelse_af_elearning_ved_implementering_af_epj.htm 

[12/29/2010, 2010]. 


96


Bilag 

Bilag 1: Introduktionsskrivelse til spørgeskema ................................................................. 98 

Bilag 2: Rykker til spørgeskema ........................................................................................ 99 

Bilag 3 Spørgeskema - Ældrechef ................................................................................... 100 

Bilag 4: Spørgeskema - IT-chef ....................................................................................... 111 

Bilag 5: Mindmap ældrechef – vejen gennem spørgeskema ........................................... 118 

Bilag 6: Mindmap It- chef – vejen gennem spørgeskema ................................................ 119 

Bilag 7: Mail - Anmodning om baggrundsinterview .......................................................... 120 

Bilag 8: Baggrundsinterview - Ældrechef 1 ...................................................................... 121 

Bilag 9: Mail - anmodning om konfrontationsinterview ..................................................... 147 

Bilag 10: Konfrontationsinterview – Ældrechef 4 ............................................................. 148 

Bilag 11: Mail – Anmodning om telefoninterview ............................................................. 187 

Bilag 12: Spørgeguide til telefoninterview ........................................................................ 188 

Bilag 13: Telefoninterview - Ældrechef 2 ......................................................................... 190 

Bilag 14: Telefoninterview - Ældrechef 3 ......................................................................... 199 

Bilag 15: Telefoninterview – Uddannelsesansvarlig ......................................................... 206 

Bilag 16: Folder – E-læring i kommunerne ....................................................................... 212 


97 

Bilag


Kvantitativ metode 

Bilag 1: Introduktionsskrivelse til spørgeskema 

Distributionsmail blev udsendt til respondenterne med nedenstående ordlyd: 

”Kære XXXXX XXXXXXX 

Vi er en gruppe masterstuderende ved Aalborg Universitet med sundhedsfaglig baggrund. 

Vi har valgt at skrive 2. års projekt om E-læring i ældreområdet, og har i den forbindelse 

brug for din hjælp til at udfylde spørgeskemaet, der findes i nedenstående link. 

Målet med undersøgelsen er at kortlægge den nuværende brug af E-læring i kommunerne 

i Region Nordjylland. 

Det er ikke muligt at anonymisere spørgeskemaet fuldstændigt, men vi vil ikke referere til 

dig som person, men udelukkende til din funktion og rolle og de synspunkter, du lader os 

få del i. 

Besvarelsen vil tage ca. 15 minutter at gennemføre. 

Vi vil bede dig besvare spørgeskemaet senest 7. december 2010. 

På forhånd tak for hjælpen 

Hanne Andersen, Hanne Starcke, Sigbritt Dam og Henrik Hageland” 

Link til spørgeskemaet ……………….. 

Når respondenterne klikkede på linket, som ovenfor kun er markeret ved …………….., fik 

de følgende velkomst hilsen i spørgeskemaet: 

Vi vil bruge dette spørgeskema til at afdække, hvor meget og til hvad E-læring bruges i de 

nordjyske kommuner. Vi har sendt skemaet til alle ældrechefer i Region Nordjylland. 


98 

Bilag

Bilag 21: Rykker til spørgeskema 

”Kære XXXXX XXXXXXX 


Vi skrev d. 25. november en mail til dig, hvor vi bad om din deltagelse i en 

spørgeskemaundersøgelse med besvarelse senest 7. december 2010. 

Vi kan se, du endnu ikke har besvaret spørgeskemaet og vil derfor bede dig besvare 

skemaet snarest og senest 14. december. 

Vi er meget afhængige af at få så mange svar som muligt på vores spørgeskema, da vi 

skal bruge dine svar til at komme videre med vores projektundersøgelse om E-læring i de 

nordjyske kommuner. 

Vi er en gruppe masterstuderende ved Aalborg Universitet med sundhedsfaglig baggrund. 

Vi har valgt at skrive 2. års projekt om E-læring i ældreområdet, og har i den forbindelse 

brug for din hjælp til at udfylde spørgeskemaet, der findes i nedenstående link. 

Målet med undersøgelsen er at kortlægge den nuværende brug af E-læring i kommunerne 

i Region Nordjylland. 

Det er ikke muligt at anonymisere spørgeskemaet fuldstændigt, men vi vil ikke referere til 

dig som person, men udelukkende til din funktion og rolle og de synspunkter, du lader os 

få del i. 

Besvarelsen vil tage ca. 15 minutter at gennemføre. 

Vi vil bede dig besvare spørgeskemaet senest 14. december 2010. 

På forhånd tak for hjælpen 

Hanne Andersen, Hanne Starcke, Sigbritt Dam og Henrik Hageland” 

Link til spørgeskemaet ……………….. 


99 

Bilag

Bilag 322 Spørgeskema - Ældrechef 


Spørgsmål Kom_2 Kom_3 Kom_4 Kom_5 Kom_6 Kom_7 Kom_8 Kom_9 

Hvilken kommune 

arbejder du i? 

Hvordan formidles nyt 

materiale/ny information 

videre i organisationen? 

Afkryds gerne flere 

valgmuligheder. 

Hvis du har yderligere 

kommentarer, er du 

meget velkommen til at 

skrive dem her 

Er der formuleret nogle 

overordnede 

retningslinier for 

medarbejdernes 

kompetenceudvikling i 

din organisation? 

Her kan du uddybe 

retningslinierne i forhold 

til følgende emner: - 

Hyppighed? 

XX XX XX XX XX XX XX XX 

Via mail / Via 

intranet/hjemme 

side / Via fysisk 

møde med 

ressourceperso 

ner / Via 

afholdelse af 

kurser/ temadag 

Faste 

nyhedsbreve 

hver 2. mdr. 


intranet/hjem 

meside / Via 

fysisk møde 

med 

ressourceper 

soner / Via 


kurser/ 

temadag 


intranet/hjem 



med 

ressourceper 

soner / Via 


kurser/ 

temadag 


intranet/hjemm 

eside / Via 


med 

ressourcepers 

oner / Via 


kurser/ 

temadag 



intranet/hjemm 

eside / Via 


med 

ressourcepers 

oner / Via 


kurser/ 

temadag 

100 


intranet/hjem 



med 

ressourceper 

soner / Via 


kurser/ 

temadag 


intranet/hjemmeside 

/ Via fysisk møde 

med 

ressourcepersoner / 

Via afholdelse af 





med 




0 0 0 0 0 0 Lederforum for alle 

kommunes leder, og 

ind imellem politiske 

niveauMED 

systemet. 

Ja ja nej Nej Nej Ja Ja Ja 

Alle 

medarbejdere 

skal tilbydes 

MUS samtale, 

hvor bl.a. 

kompetenceafkl 

aring er et fast 

element i 

læs Læsø 

personalepoli 

tik 

0 0 0 Vi kører 

kompetence 

udviklingen 

løbende 

En overordnet årlig 

uddannelsesplan 

indeholder en 

overordnet 

prioritering af 

uddannelsesaktivitet 

erne på tværs af 

1400 medarbejdere - 

En gang årligt 

afholdes der MUS.En 

gang årligt laves 

årshjul, strategi ifht 

udvikling og 

uddanelseområdet 

gældende 

ældreområdet.Årshju 

Bilag






Metode? 

samtalen hyppighed og 

varighed beror på de 

enkelte emner 

Struktrureret 

samtale, der 

sikrer afkalring 

se ovenfor 0 0 0 Det er 

indholdet og 

temaerne der 

styrer hvilken 

metode der 

anvendes 


101 

Typisk e kombination 

af oplæg i plenum, 

gruppearbejde, 

"hjemmearbejde" og 

ved IT-læring 

opgaver ved PDA, 

netbook ell. lignende 

let justeres løbende 

afhængig af hhv 

behov og 

ressourcer.Der er 

ansat 

uddannelseskoordina 

tor i ældreområdet. 

se ovenstående. 

Ledergruppen og 

ud.kordinator 

afholder temadag 

vedr. udd. behov, 

kvalitetssikring og 

udvikling, Laver 

samlet oversigt, 

prioritering og samlet 

tids- og handlplan. 

Medarbejdernes 

ønsker og forslag er 

forinden 

medinddraget og 

bliver løbende 

inddrages via 

P.møder,gruppemød 

er, MED møder osv. 

Pt har vi et meget 

stort 

ansøgningsprojekt 

inde ifht puljemidler, 

som vi håber at 

komme i betragtning 

til. I så fald vil det 

inddrage alle ansatte 

i ældrrområdet. Vi 

Bilag






Undervisere? 

Ingen faste, 

men mulighed 

for tilkøb 

se ovenfor 0 0 0 Underviserne 

rekrutteres i 

forhold til 

emnerne 


102 

Afhængigt af emnet. 

Indenfor alm. 

sygeplejefaglige 

emner benyttes ofte 

interne 

undervisere.Indenfor 

IT anvendes faste 

interne 

undervisere.Ved 

store 

udd.programmer i 

nye temaer 

anvendes også 

ekstere undervisere 

ved UCN eller SOSU 

Nord.. 

Har en del 

forskelllige faglige 

netværk ( eks 

diabetes, paliation, 

sår, kontinens, 

hjerte-lunge osv) og 

disse faglige netværk 

styrkes løbende med 

relevante faglige 

temadage og udd. 

Afhænger af hvor og 

hvad det drejer sig 

om. 

Bilag






Regler for tjenstefri med 

løn? 




Andet 

Anvendes E-læring i 

ældreområdet? 

Ville du kunne bruge Elæring 

indenfor flg. 

emner: - Kryds af ved de 

emner du mener du kan 

bruge E-læring til: 

Ja, det er der se ovenfor 0 0 0 Vi har brugt 

meget at få 

SVU eller 

VEUgodtgørelse 

- 

regler om 

tjenestefrihe 

d er 

værdibasere 

de. Måske 

forstår jeg 

ikke 

spørgsmålet 


103 

? 

Alle kursusudgifter 

betales og der gives 

løn under 

uddannelse. 

0 se ovenfor 0 0 0 0 Der er udarbejdet 

kompetenceprofiler 

for de store grupper 

(sygeplejersker, 

SSA'er og SSH'er) 

som danner grundlag 

for opgaveløsning, 

kompetenceudvikling 

og overvejelser om 

uddnnelsesbehov. 

Nej nej ja Nej Nej Ja Nej Ja 

Faldforebyggels 

e / 

PDA/Smartphon 

e / EOJ 

undervisning / 

Sårpleje / 

Brandbekæmpel 

Faldforebygg 

else / 

PDA/Smartp 

hone / EOJ 


/ Sårpleje / 

Brandbekæm 

0 PDA/Smartpho 

ne / EOJ 


Andet 0 PDA/Smartphone / 

EOJ undervisning 

Afhænger af hvad 

det drejer sig 

om.Dog er der i 

personalepolitikken 

lavet ens 

retningslinier der 

foreskriver omrking 

de ting der 

ledelsesmæssigt 

gives tilladelse til. 

Pt er der pga 

budgetoverskridelser 

fuld udd.stop.Vi har 

historisk set tradition 

for at uddannelse og 

faglighed vægtes 

højt i kommunen- 

også politisk. 

0 

Bilag



Du har i sidste 

spørgsmål svaret 

"Andet", beskriv venligst 

her: 

Hvilke emner benyttes 

E-læring i? 

I sidste spørgsmål 

angav du 

"Faldforebyggelse". Ved 

du fra hvilken 

leverandør dette 

program kommer? 


angav du "PDA/ 

SmartPhone" 

undervisning. ved du fra 

hvilken leverandør dette 



angav du "EOJ 

undervisning". Ved du 

fra hvilken leverandør 

dette program kommer? 

se pelse / 

Forflytning / 


0 ledelse 0 0 Ikke på 

nuværende 

tidspunkt 

0 0 Faldforebygg 

else / 

Sårpleje / 

Brandbekæ 

mpelse 


104 

0 0 0 

0 0 Andet 0 Andet 

0 0 KvaliCare 0 0 0 0 0 

0 0 0 0 0 0 0 0 

0 0 0 0 0 0 0 0 

Bilag




angav du "sårpleje". Ved 

du, fra hvilken 




angav du 

"Brandbekæmpelse". 

Ved du fra hvilken 




angav du "Forflytning". 

Ved du fra hvilken 




angav du "Andet". Ved 

du fra hvilken 

leverandør dette eller 

disse program(mer) 

kommer? 

Hvordan tilrettelægges 

den undervisning hvortil 

E-læring er knyttet? 

Hvordan tilrettelægges 

den undervisning hvortil 

E-læring er knyttet? – 


0 0 KvaliCare 0 0 0 0 0 

0 0 Tryg 

Brandskole 


0 0 0 0 0 

0 0 0 0 0 0 0 0 

0 0 0 0 0 0 0 Nej. Men vi havde et 

særligt pædagogisk 

udviklingsforløb for 

alle sygeplejersker i 

ældreområdet, hvori 

der også indgik 

noget e-læring. 

0 0 Kombination 

af E-læring 

og traditionel 


0 0 Kombination 

af E-læring 



105 

0 Kombination af Elæring 



0 0 0 0 0 0 0 0 

Bilag



Har I tidligere brugt et Elæringsprogram, 

som nu 

ikke benyttes længere? 

Hvilke erfaringer fik I fra 

dette? 

Hvilke 

adgangsmuligheder har 

nedenstående 

medarbejdere for at tilgå 

kommunens netværk? – 

Hjemmesygeplejersker 

Hvilke 




kommunens netværk? - 

Social- og 

sundhedsassistenter 

ved ikke Nej nej Nej Nej ved ikke nej Ja 

0 0 0 0 0 0 0 umiddelbart ok, da 

man først fandt ud af 

at bruge systemet. 

Lidt modstand mod 

nyt , som jeg husker 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads / 

Egen computer i 

hjemmet med 

adgang til 

kommunens 

netværk / 

Bærbar 

computer / PDA/ 

SmartPhone 

Stationær 

computer på 



hjemmet med 

adgang til 

kommunens 

netværk / 

Bærbar 


SmartPhone 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

/ Bærbar 

computer 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

/ Bærbar 

computer 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

/ PDA/ 

SmartPhone 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

/ PDA/ 

SmartPhone 

Stationær 

computer på 


PDA/ 

SmartPhone 

Stationær 

computer på 


PDA/ 

SmartPhone 


Stationær 

computer på 


PDA/ 

SmartPhone 

Stationær 

computer på 


PDA/ 

SmartPhone 

106 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

Stationær computer 

på arbejdsplads / 

Bærbar computer 

Bærbar computer / 

PDA/ SmartPhone 

det. 







Bilag



Hvilke 





Social- og 

sundhedshjælpere 

Hvilke 





Fysioterapeuter 

Hvilke 





Ergoterapeuter 

Ingen 

internetadgang 

Stationær 

computer på 



hjemmet med 

adgang til 

kommunens 

netværk / 

Bærbar 


SmartPhone 

Stationær 

computer på 



hjemmet med 

adgang til 

kommunens 

netværk / 

Bærbar 


SmartPhone 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

/ Bærbar 

computer 

Bærbar 

computer 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

/ PDA/ 

SmartPhone 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

/ PDA/ 

SmartPhone 

Ved ikke Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

/ PDA/ 

SmartPhone 

Stationær 

computer på 


PDA/ 

SmartPhone 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 


Stationær 

computer på 


PDA/ 

SmartPhone 

Denne 

personalegrup 

pe er ikke 

repræsenteret 

på 

arbejdspladse 

n 

Denne 

personalegrup 

pe er ikke 

repræsenteret 

på 

arbejdspladse 

n 

107 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

PDA/ SmartPhone Stationær computer 



Bærbar computer Stationær computer 

på arbejdsplads 

Bærbar computer Stationær computer 


Bilag



Hvilke 





HK-ansatte 

Hvilke 





Ufaglærte 

Er du bekendt med om 

organisationen kan 

erhverve Elæringsprodukter 

som 

er: 

Her er der mulighed for 

at uddybe, hvilke Elæringsprogrammer 

der 

kan erhverves 

Stationær 

computer på 



hjemmet med 

adgang til 

kommunens 

netværk / 

Bærbar 


SmartPhone 

Ingen 

internetadgang 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

/ Bærbar 

computer 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

/ Bærbar 

computer 

Ved ikke Udviklet af 

EOJ 

leverandør / 

Udviklet af 

anden 

ekstern 

leverandør / 

Udviklet i 

egen 

organisation / 

Hentet på 

nettet 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

Ingen 

internetadga 

ng 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

Stationær 

computer på 


PDA/ 

SmartPhone 

Ved ikke Udviklet af 

anden ekstern 

leverandør / 

Hentet på 

nettet 


Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 

Udviklet af 

anden ekstern 

leverandør 

108 

Stationær 

computer på 

arbejdsplads 





Ved ikke PDA/ SmartPhone Stationær computer 


Udviklet i 

egen 

organisation 

/ Hentet på 

nettet 

Udviklet af anden 

ekstern leverandør 

0 0 0 0 0 0 0 0 

Ved ikke 

Bilag



Har du i dit arbejde en 

kommune, som du 

arbejder sammen med, 

eller tidligere har 

arbejdet sammen med 

omkring relevante 

områder, f.eks. 

indkøbsaftaler? 

Hvilken kommune og 

om hvad? 

Er der i din organisation 

en ressourceperson, der 

ved meget om E-læring? 

Må vi få navn og 

kontaktoplysninger på 

vedkommende? 

Ja Ja nej Ja Ja Nej ja Ja 

XX Kommune - 

der er lavet 

mange 

indkøbsaftaler 

på rigtige 

mange 

områder....Kørs 

el, beklædning, 

m.v..listen er 

lang 

0 0 Div. 

kommuner om 

indkøb af 

hjælpemidler, 

sygeplejeartikl 

er mm. 


XX 0 XX og XX Ifht faglige områder, 

har jeg flere 

netværks kontakter. 

Eks XX og XX. 

Derudover er jeg 

koblet på 

dialogportalen og via 

den er der et stort 

netværk på 

socialchefsniveau. Et 

effektivt og hurtigt 

netværksfora, hvor 

man både kan blive 

inspireret, 

kommenteret og få 

svar. 

Nej Nej ja Nej Nej Ja nej Nej 

0 0 Anonymt 0 0 Anonymt 0 0 

109 

Bilag



Må vi kontakte dig, hvis 

vi får yderligere 

spørgsmål? 

Ønsker du vores 

projektrapport tilsendt 

efter færdiggørelsen i 

juni 2011? 

Ja Ja ja Ja Nej Ja ja Ja 

Ja Ja ja Nej Nej Ja ja Ja 


110 

Bilag

Bilag 4: Spørgeskema - IT-chef 


Spørgsmål Kom_2 Kom_4 Kom_6 Kom_7 Kom_8 Kom_10 

Hvilken kommune arbejder du i? XX XX XX XX XX XX 

Hvordan formidles nyt materiale/ ny 

information videre i kommunen? 

Afkryds gerne flere valgmuligheder. 

Hvis du har yderligere kommentarer, 

er du meget velkommen til at skrive 

dem her 

Er der formuleret nogle overordnede 

retningslinier for medarbejdernes 

kompetenceudvikling i din 

organisation? 

Her kan du uddybe retningslinierne i 

forhold til flg. emner: - Hyppighed? 




med 







med 




0 Det afhænger af 

emnets karakter 

hvilken eller hvilke 

former der 






med 







med 




0 0 0 0 

111 

Via mail Via mail / Via 



med 




Nej Ja Ja Nej Nej Ved ikke 

0 Ved lovændringer, 

organisatoriske 

ændringer, nye 

tiltag og nye 

versioner af ITløsninger. 

Så 

hyppigheden 

afhænger af hvad 

der er på tapetet. 

For IT-løsningernes 

vedkommende er 

der ca. 3-4 årlige 

opdateringer. 

0 0 0 0 

Bilag




forhold til flg. emner: - Metode? 


forhold til flg. emner: - Undervisere? 


forhold til flg. emner: - Regler for 

tjenstefri med løn? 


forhold til flg. emner: - Andet 

0 I horhold til ITløsninger 


superbrugere og 

PDA-piloter. På 

andre områder er 

der ligeledes 

udnævnt 

ressourcepersoner 

til at varetage 

uddannelse 


0 0 0 0 

0 Forvaltningens eget 

personale. I forhold 

til IT er 

superbrugere og 

piloter folk med en 

faglig baggrund, der 

er uddannede af ITfunktionen, 

som 

ligeledes består af 

medarbejdere med 

en faglig baggrund 

indenfor ældre- og 

sundhedsområdet 

0 0 0 0 

0 Ja 0 0 0 0 

0 0 0 0 0 0 

Anvendes E-læring i kommunen? ja Ja Nej ja Ja Ja 

112 

Bilag



Nævn hvilke emner E-læring 

anvendes til i kommunen - 

Administrationen - Hvilke emner 

(f.eks. officepakken, andre 

administrative eller personalerettede 

programmer) benyttes E-læring til? 



Administrationen - Hvem er 

leverandøren? 



Ældreområdet - Hvilke emner (f.eks. 

officepakken, andre administrative 

eller personalerettede programmer) 

benyttes E-læring til? 



Ældreområdet - Hvem er 



anvendes til i kommunen - Andre 

forvaltninger i kommunen - Hvilke 

emner (f.eks. officepakken, andre 

administrative eller personalerettede 

programmer) benyttes E-læring til? 


anvendes til i kommunen - Andre 

forvaltninger i kommunen - Hvem er 


Officepakken (er 

købt men endnu 

ikke igangsat) 

Bl.a.Officepakken 

og KMD-OPUS 


0 OfficepakkenDer 

ligger meget på 

intranettet som vi 

selv udarbejder 

Børsen 0 0 Lild århusfirma, 

husker ikke navnet 

Ved ikke Sårpleje, hygiejne, 

elementer i 

omsorgssystem, 

holdningsbearbejdning 

og 

læring i forhold til 

nye IT-løsninger 

m.v. 

0 Har brugt noget vi 

selv lavede 

113 

Administrative 

systemer 

? 

KMD 0 

0 PDA, Mobile 

Care(dog kun i 

mindre grad) 

0 0 0 0 0 ? 

Ved ikke Ja 0 0 0 ? 

0 0 0 0 0 0 

Bilag



Hvordan får personalet adgang til Elæringsprogrammer? 

Hvordan får personalet adgang til Elæringsprogrammer? 

– Andet 

Hvordan tilrettelægges den 

undervisning hvortil E-læring er 

knyttet? 

Du har i sidste spørgsmål svaret 

"andet". Her er mulighed for at 

uddybe, hvordan E-læring 

tilrettelægges: 

Er der emner indenfor din 

kommune, som du mener med 

fordel kunne formidles via E-læring? 

- Ja, jeg mener E-læring med fordel 

kan bruges til flg. emner: 




- Ja, jeg mener E-læring med fordel 

kan bruges til flg. emner: 




- Nej, jeg mener ikke E-læring giver 

fordele fordi: 

Via internettet Via kommunens 

intranet / Via 

internettet 

0 samt via 

fagprogrammer 

Udelukkende som 

E-læring 

Kombination af Elæring 




0 Via kommunens 

intranet 

114 

Via internettet Andet 

0 0 0 er tilgængelig på 

medarbejders pda 

0 Kombination af Elæring 



Udelukkende 

som E-læring 

0 0 0 0 0 0 

0 Ja kunne med 

fordel anvendes på 

mange forskellige 

emner, som jeg ikke 

lige har tid til at liste 

op nu. Kræver 

økonomiske og 

udviklingsmæssige 

ressourcer som ikke 

altid er til stede 

Applikations 

undervisningSikkerh 

eds undervisning 

Skal som oftest 

kombineres med 

alm. Læring, men 

kan være et godt. 

Suppl. Anden 


Alle 

systemerSom 

en del af ITsupporten 

0 0 0 0 0 0 

0 0 0 0 0 0 

Kombination af Elæring 



OutlookOmsorgssys 

temet 

(Care)VagtplanAca 

dreog sikkert en 

masse andre 

fagsystemer samt 

fælles systemer 

Bilag






- Nej, jeg mener ikke E-læring giver 

fordele fordi: 

Har I tidligere brugt et Elæringsprogram, 

som nu ikke 

benyttes længere? 

Kunne de erfaringer være til nytte 

andre steder i organisationen, f.eks. 

ældreområdet? 

Hvilket IT-miljø bruger 

ældreområdet i kommunen? 

Hvilket IT-miljø bruger 

ældreområdet i kommunen? – Andet 

Hvad ser du som udfordringer 

herfor? 

0 0 0 0 0 0 

ved ikke ja ved ikke ja Ja ved ikke 

0 Da jeg 

repræsenterer 

ældreområdet er 

erfaringerne blevet 

brugt her. 


0 0 Ja 0 

Citrix Terminalservere Citrix Citrix / Andet Citrix Citrix / 

Terminalservere 

0 0 0 0 0 0 

0 Kommunenes 

netværk fungerer 

fint og dere er 

derfor kun 

udfordringer i 

forhold til de få, der 

sidder på 

langsomme 

forbindelser som 

ADSL. Typisk 

enkeltpersoner, 

men der arbejdes 

hele tiden på at 

skabe hurtigere 

forbindelser. 

Begrænsninger i 

muligheden for lyd 

og billede. 

Ingen Vi ser ingen 

udfordringer 

115 

? 

Bilag



Kan kommunens IT-miljø håndtere 

E-læringsprogrammer, som kan 

foregå uafhængig af tid og sted? 


E-læringsprogrammer, som kan 

foregå uafhængig af tid og sted? – 

kommentarer 


E-læringsprogrammer, hvor der er 

interaktion mellem kursister og 

softwareprogrammer? 


E-læringsprogrammer, hvor der er 

interaktion mellem kursister og 

softwareprogrammer? – 

kommentarer 

Hvad ser du som udfordringer 

herfor? 

Har du i dit arbejde en kommune, 

som du tidligere har arbejdet 

sammen med omkring relevante 

områder, f.eks. indkøbsaftaler? 

Hvilken kommune og om hvad? Indkøbssamarbejde 

med XX, XX og XX 


ja ja Ja ja Ja ved ikke 

0 0 0 0 0 0 

ved ikke Ja Ja ja Ja ved ikke 

0 0 0 0 0 0 

0 0 Igen billede og lyd i 

forhold til Citrix miljø 

men der anvendes 

ikke "kun" tynde 

klienter og Citrix i 

Kommunen. 


Ingen Ingen, bortset 

fra 

medarbejderne 

s kompetencer 

og tid til 

opgaven 

ja nej Nej nej nej Nej 

0 0 0 0 0 

116 

0 

Bilag



Er der i kommunen en 

ressourceperson, der ved meget om 

E-læring? 

Må vi få navn og kontaktoplysninger 

på vedkommende? 

Må vi kontakte dig, hvis vi får 

yderligere spørgsmål? 

Ønsker du vores projektrapport 

tilsendt efter færdiggørelsen i juni 

2011? 

nej Ja Nej nej nej Nej 

0 Anonymiseret 0 0 0 0 

ja Ja Ja ja Ja Ja 

Ja Ja Ja Ja Ja Ja 


117 

Bilag

Bilag 5: Mindmap ældrechef – vejen gennem spørgeskema 



118 

Bilag

Bilag 6: Mindmap It- chef – vejen gennem spørgeskema 



119 

Bilag


Bilag 7: Mail - Anmodning om baggrundsinterview 

”Til ældredirektør NN 

Vi er 4 masterstuderende i sundhedsinformatik fra Aalborg universitet, der skriver vores 2. 

års projekt om E-læring i ældreområdet i Region Nordjylland. 

Vi har udsendt spørgeskemaer til IT chefer og ældrechefer i regionen, og har pt. fået svar 

fra 75 % af de skemaer vi har udsendt. Enkelte kommuner oplyser de har E-læring til 

faglige områder, og flere kommuner efterlyser muligheden. 

Vi har gennem NN, Vejle Kommune, fundet jeres e-lærings koncept til introduktion til 

ældreområdet, hvilket ser meget interessant ud. 

Kunne du have lyst til at berige vores projekt med et interview?/ Vi vil meget gerne 

interviewe dig angående XXXXXXX Kommunes metode til anvendelse af E-læring i 

ældreområdet, idet vi ser en mulighed for at hente inspiration i jeres metode til at komme 

videre i vores projekt. 

Vi vil komme 2-3 alt efter hvilken dag vi kan aftale. 

Har du mulighed for at mødes med os, vi kommer gerne en tur til XXXXXX? 

Hvilke tidspunkter kan du? 

Har du evt noget skriftligt materiale om jeres e-læringsprojekt, vi kan orientere os i inden vi 

mødes?” 


120 

Bilag

Bilag 8: Baggrundsinterview - Ældrechef 1 


INFORMANT KODE INTERVIEW SPØRGSMÅL INTERVIEW SVAR 

Ældrechef Æ1 Men hvis vi skal kaste os over selve e-learning, så vil jeg både fortælle jer den 

uofficielle grund til at vi startede og den officielle grund. 

Ældrechef Æ1_02 Vi startede med det dengang jeg blev ansat for to år siden. Jeg kom egentlig fra en 

stilling i Vejle kommune, på det sociale område, men har været ældrechef i et par 

kommuner tidligere. (Æ1_02) 

Ældrechef Æ1_03 Er egentlig oprindelig uddannet som officer i hæren og har en juridisk eksamen fra 

XX Universitet. (Æ1_03) 

Ældrechef Æ1_04 Men øhhh da jeg kom, da havde vi egentlig sådan et behov for, for det første det 

der med når man kommer et nyt sted og sådan der var et behov for efter 

kommunesammenlægningen, det var begyndt sådan at køre på mange måder, 

men der var også et behov for at få struktur på nogle ting (Æ1_04) 

Ældrechef Æ1_05 (erkendende ja) Og jeg brugte sådan set ølkasseprincippet. Jeg kan godt lide at stille mig sammen 

med medarbejderne og så fortælle hvordan verden er og det er jo også nemt nok, 

når man har 10 medarbejdere eller 100 som man kan samle i kantinen. (Æ1_05) 

Ældrechef Æ1_06 Men da vi havde 18 eller vi har 1500 medarbejdere alt i alt, så er straks værre. Og 

så er det faktisk blevet en hjemmeplejechef, som hedder Bente Larsen som 

egentlig sagde ―ja men det der e-learning, det havde hun lidt om, at det kunne man 

måske gøre‖. Og jeg var sådan lidt gammeldags ―aahh, ølkassen det er nu bedre 

(Æ1_06) 

Ældrechef Æ1 Hmm ja Eehh, men vi aftalte så, at så ville vi kaste os over det 

Ældrechef Æ1_08 Lavt ja Den officielle begrundelse er egentlig på den måde, at vi syntes, at vi brug for at 

ensrette vores informationer meget mere. (Æ1_08) 

Ældrechef Æ1_09 Mmm Eehh, der var rigtig mange hvor der sidder grupper, alle mulige steder, det skaber 

jo ikke tid, selv deres egen virkelighed ofte. Øøh, og det der med at sende 

nyhedsbreve ud, og, alstå det er ikke, det fungerer ikke helt så optimalt som vi 

gerne ville. (Æ1_09) 


121 

Bilag



Ældrechef Æ1_10 Og så har vi nogen introduktion i kommunen, men, ååhh, så hver anden gang, åhh, 

så kom de ikke afsted, øhh og så hørte de lidt og lærte lidt, vi syntes ikke ordentlig 

ensrettet, så vi ville frygtelig gerne, i forlængelse af vores måde at både 

kompetenceudvikle og implementere vores ældrepolitik prøve på at ensrette det 

her.(Æ1_10) 

Ældrechef Æ1_11 Og der var e-learning så en måde at gøre det på, som også er lidt mere moderne 

end og lidt mere sikkert end det andet som tager mere tid. (Æ1_11) 

Ældrechef Æ1 Inhalerende ja (henvendende sig til UK) Var det ikke sådan nogenlunde? 

Udviklingskonsulent 

UK_01 Jo. Historien startede jo før du kom (UK_01) 

Ældrechef Æ1 Ja, det gjorde den.... 

Ældrechef Æ1 Tilkendegivende grin Det plejer du jo at sige (griner højt) 


UK Men sikkert er det fint 

Ældrechef Æ1 Så supplerer du lige med det du plejer at sige 

Udviklingskonsulent 




UK_03 Jamen, ja, ja det jeg plejer at sige, det var jo, at det faktisk fordi i foruaindelse med 

kommunesammenlægningen da ualev der lavet en ældrepolitik. Der var jo 7 

kommuner, der ualev slået sammen til 1, så der var rigtig mange forskellige måder 

at forstå og gøre tingene på.(UK_03) 

UK_04 Så derfor blev der lavet et bredt sammarbejde lavede en politik og dengang var 

organisationen i ældreservice anderledes, også i hele kommunen. Og da sad jeg i 

en lille afdeling, udviklingsafdelingen, som fik til opgave, den her fine politik, der 

skulle over stepperne. Hvordan gjorde vi det? (UK_04) 

UK Så vi kiggede nu på, ehh, hvad der egentlig stod i den og hvordan vi kunne 

omsætte det. 

UK_06 Mmm Og vi fandt ud af, at der var 4 sådanne hovedtemaer, som hvor vi kunne slå flere 

fluer med et smæk. Og et af de temaer blev så øøhh fælles introduktion til alt nyt 

personale. (UK_06) 


122 

Bilag





UdviklingskonsulentUdviklingskonsulent 


UK Og så begyndte vi at undersøge, hvordan gør vi så det?... 

UK_08 Mm ja ...og nedsatte en arbejdsgruppe til at kigge på hvordan man gør det. Øøhh og den 

traditionelle er jo denne her introduktionsmappe, og så skal vi hele tiden sørge for, 

at den er ajour. Eehh også det der med at når mange mennesker skal sige egentlig 

det samme, men man skal igennem mange hoveder, mange måder at fortolke på, 

så kommer der ikke det samme ud af. (UK_08) 

UK_09 Sådan noget med at skabe noget fælles. (UK_09) 

UK_10 ØØhh og så var der et lokalt firma, som øh bød sig til, som havde et produkt som 

de gerne ville.., de fremviste det og som vi blev meget inspirert af. (UK_10) 

UK Det blev simpelthen baseret i det lokale firma, det 

er dem der har ydet det tekniske? 

Ældrechef Æ1 Et firma som hedder Guide2Know 



Ja 

UK_11 Hmm, ja Og som i øvrigt har een, en baggrund, altså, den ene indehaver har været 

lufthavnschef i XX Kommune. Der har de jo som tradition for at de hele tiden skal 

opdatere sikkerheden. (UK_11) 

Ældrechef Æ1_17 Så I var ikke ude og se andre produkter, andre 

firmaer. Det var dem der kom ind og I tog dem? 

Uden at undersøge markedet? 



Ja (Æ1_17) 

UK_12 Så var hen over en process, med at søge puljemidler til læsesvage der har 

mulighed for at søge, men den droppede vi, det blev for stort et projekt (UK_12) 

UK Der er også nogle gange, hvis man skal søge 

midler, så bliver det et stort projekt før man får set 

sig om 

Ældrechef Æ1_18 Vi har brug for at komme ud over stepperne med det. Øhh (Æ1_18) 

Ja 

123 

Bilag



Ældrechef Æ1_19 Ja, erkendende Ehh. Der er sådanne to ting som siden, efterfølgende og undervejs også som er 

blevet mere klart for os. Den måde at ved systemet, på den måde, noget af den 

personaleomsætning der er på ældreområdet, det er blandt andet indenfor de 

første seks måneder faktisk ret stort og et af de vigtigste faktorer, det er faktisk 

introduktion. Hvis folk ikke bliver taget ordentlig imod, (Æ1_19) 

Ældrechef Æ1_20 Ja Er faktisk et af de største grunde til at folk skifter job (Æ1_20) 

Ældrechef Æ1_21 Ja Og det andet det er, at omkring ehm sikkerhed, at de arbejdskader der opstår 

(Æ1_21) 

Ældrechef Æ1_22 Ja 80% af de arbejdskader der faktisk opstår under arbejdsskader ved fravær, det er 

folk der er ansat i de første 6 måneder (Æ1_22) 

Ældrechef Æ1_23 Ja Så vi har brug for, for at på flere måder, at gøre noget mere i den der 

genskolningsforløb (Æ1_23) 

Ældrechef Æ1 Ja, ja............ Om man kan sige det sådan 





UK_14 Men det, så har I nedsat en øhh gruppe til at få 

det her i gang, hvordan sammensatte i den. 


Ja, den oprindelige gruppe som kiggede på fælles introduktionen nedlagde 

egentlige sig selv øh (UK_14) 

UK_15 Ja ok Fordi det her kom ind over, og så blev der arbejdet med det omkring puljemidler. 

Det lykkedes så ikke, eehh, det blev for stort, hmmm (UK_15) 

UK_16 Ja Hmm og så blev processen, at det blev indarbejdet i et mål for 2010, øhh og der 

har vi så lavet.. ehh og det har jeg været med til ................ hvordan det har været 

(UK_16) 

UK_17 Noget der ikke kan høres Indarbejdet som et mål, som staten skulle nå (UK_17) 

Ældrechef Æ1_25 Det kører med en femårig cyklus med hvad kan vi nå indenfor 5 år og det deler vi 

så op i årsværk, årsindsats (Æ1_25) 

Ældrechef Æ1_26 Ja Det vil sige, at allerede i 2...., altså i oktober/november der ligger målene for næste 

år fast. Og det vil sige, at det i oktober/november (Æ1_26) 


UK 2009, da viste vi.... 

124 

Bilag




UK Da vidste vi at det skulle køre 

Ældrechef Æ1_27 I skal vel også afrapportere til kommunal 

bestyrrelsen eller hvad hedder de.. øhh byrådet 

ehhh for hvad for aktiviteter har været og hvad I 

påtænker at gøre 

Ja, det gør vi så til udvalget. (Æ1_27) 

Ældrechef Æ1_28 Jeg har nemlig også baggrund i .. fra kommunen 

af og har selv siddet som assisterende leder og 

da sad vi nemlig med alle de der rapporter og.. 





UK_20 Og det der projektorganisering der var så 

formodentlig en en masse fra driften, eller dem 

der skulle bruge e-learning.... eller hvordan man 

kan sammensætte sådan en..... 


Ja. Men vi prøver at lave lidt mere specifikke målrettede mål, øhh, så at de 

operationelt kan bruges med det samme (Æ1_28) 

Altså, oprindelig havde vi tanke om, at vi skulle være to arbejdsgrupper. Vi skulle 

have en som ehh, som kiggede på, hvad er der egentlig, altså efter princippet 

Need to Know og Nice to Know (UK_20) 

UK_21 Ja Og så skulle vi jo koge noget sammen og selvfølgelig skulle vi have udføredelen 

med, og deres b 7. Så vi ville egentlig lave to arbejdsgrupper, en som skulle stå for 

at samle det her Need to Know og så skulle vi have sådan en afprøve gruppe. 

(UK_21) 

UK_22 Men da vi skulle til at øhhh og i gang med målet, så det, det blev simpelthen for 

omfattende, øhh. Så det vi gjorde, det var at, vi har været en lille arbejdsgruppe på 

4, hvor jeg så har været tovholder og de 3 andre har været repræsentanter fra 

plejehjem, sygeplejen fra hjemmeplejen og (UK_22) 

UK_23 Var det ledelsesrepræsentanter eller 

medarbejderrepræsentanter 

Ældrechef Æ1_29 Hvad så med XX, hvor har du været henne i det 

her 


UK Nej 

Det var konsulenter- Som så har en sundhedsfaglig baggrund (UK_23) 

Jamen, eehh, det det er ret nemt, fordi det, det fede ved at være direktør, det er at 

der udstikker man bare rammerne via målene og så kigger man kærligt på sin 

projektleder og spørger ―kører det?‖ og eehh og det, det er stort det jeg har været 

inde over. Øhh og det er så ikke helt rigtigt (Æ1_29) 

125 

Bilag



Ældrechef Æ1_30 


Fordi, at for mig er det lidt afgørende, at det der introduktion har været 

nærværende og mit eget indslag på, har jeg været med til, sådan sammen med 

Bente og forsøge at være sådan som jeg gerne vil have det. Øhh, men, men altså 

(tøvende) nu vidste jeg at det var UK der kørte det, så jeg var ret tryg ved, og de 

tre konsulenter der har været med, er også sådanne nogle erfarne folk og så har 

de briefet mig et par gange undervejs med det jeg har været inde om og så har jeg 

set hvor er vi henne nu. Øhh, og så øhh, mere har jeg sådan set ikke været inde 

over. Jeg har været spurgt lidt om emnerne og om det er ok det der var med og vi 

har sagt, at vi nu evaluerer vi det også efter et års tid, for at se om der er noget 

andet som skal med. Ehh, min, min opgave har faktisk nærmest været at holde lidt 

igen, fordi alle vil jo lige pludselig .... (Æ1_30) 

Ældrechef Æ1_31 Ja Det var lige pludselig så interessant, at alle ville have en masse med, hvor vi skulle 

holde fast i, at det er et introduktionsprogram og det er ikke et 

undervisningsprogram til alt muligt andet. Ehh, så, så det har været hvor jeg har 

været med. (Æ1_31) 

Ældrechef Æ1_32 Ja Og så selvfølgelig, som sagt, vi vil det, skal det og det skal gøres færdigt (Æ1_32) 

Ældrechef Æ1_33 Hvad for nogle steder løb du panden mod muren? 

Om man kan sige at der var altså et eller andet 

som vi ikke lige havde tænkt 

Øhh, altså, det er sådan i denne her kommune, der er sådan en særlig måde at 

indarbejde IT på. Det kendte jeg ikke fra, derfra hvor jeg kom, fordi der havde man 

sådan en kontaktperson i IT, hvor man ordnede alt. (Æ1_33) 

Ældrechef Æ1_34 Ja Men det viser sig faktisk, at vi havde en IT-styregruppe og den havde vi ikke liiige 

fået taget i ed, så vi kørte bare derudad, så en af vores barriere var, at vi ikke 

havde gjort vores forarbejde godt nok internt omkring IT, så det måtte vi rede ud, 

nærmest til sidst. (Æ1_34) 

Udviklings- UK Ja 

konsulent 

Ældrechef Æ1_35 Ehh og så ved jeg ellers ikke hvordan I har mødt barrierer i jeres arbejdsgruppe 

(Æ1_35) 

126 

Bilag









UK_27 Nej, jeg synes ikke, at vi kan kalde det barrierer, fordi det har jo være til at komme 

over. Så det, det øh som vi selvfølgelig har stødt ind i hele tiden, og som faktisk har 

taget mere tid end måske vi liiige havde påregnet. Det det var det øhh vi jo har 

bygget op på den måde, at vi rigtigt gerne ville linke til vores internet og vores 

intranet, øhh, altså, af mange gode grunde. Og så viser det sig, når man så skal 

finde de rigtige sider de rigtige steder, så er de ikke lige opdaterede og hvad er 

opdateret og så skal man spole tilbage og finde frem til de mennesker som har 

skrevet, så, så vi har også, altså, sidegevinsten har været, at vi på nogle 

hjemmesider faktisk har ryddet op, eller ........... (UK_27) 

UK_28 Ja’er under hele den sidste sætning, så den er 

svær at høre 


..... på den måde der har været lagt ud, ehm. Og så har der jo. Det kan godt være, 

at det det lyder som om, at kommunesammenlægningen var i 2007 og det her er et 

arbejde som er påbegyndt i foråret 2010. Altså, det er jo flere år siden, at vi blev 

lagt sammen. Det er det bare ikke lige i de her systemer. (UK_28) 

UK_29 Ja Så det vil sige, at det har taget mere tid end vi havde regnet. (UK_29) 

UK_30 Det at I havde glemt IT i den første opstart, hvad 

gav det af problemer? 

Jamen, det gav simpelthen det problem, rent praktisk er det sådan bygget op, at 

vores udfører del i Ældreservice, de kobler sig på vores system med det der 

hedder Citrix løsning (UK_30) 

UK_31 Ja Og når man så kører sådan noget ud med stor lydfil og en stor billedfil, så går et 

eller andet kage i det. (UK_31) 

UK_32 Så det var det, at de ikke lige kunne få det ud Ja, så kunne de selvfølgelig åbne det, så gik det endten i stå eller også hakkede 

lyden eller så hakkede billedet og nogle steder kunne de simpelthen ikke åbne 

filen, øhh, det er også noget med at de kørte på 16 forskellige servere med 16 

forskellige indstillinger, Oog så videre og så videre. Så der åbnede sig sådan en ITverden 

som jeg i hvertfald ikke kender noget til og var lykkelige uvidende, om at det 

kunne have betydning. (UK_32) 

UK_33 Har du en ide om hvordan de løste det så? Jaa, samarbejde. (UK_33) 

Ældrechef Æ1_36 Men, men det kører på Citrix Ja på Citrix-løsning, men der er implementeret en ny Citrix (Æ1_36) 

127 

Bilag






UK_34 Altså for at kunne køre det optimalt, så har de fremskyndet en process, hvor de 

alligevel skulle opdatere den eksisterende Citrix-løsning med en ny – og du må 

ikke spørge mig om det tekniske (UK_34) 

UK_35 Nej, nej – så teknisk vil vi heller ikke være .... når man starter op, så er den blå istedet for. Jep. (UK_35) 

UK_36 Det lyder noget som om det har været en større 

investering, både ressourcemæssig og lidt 

økonomisk 


Altså, den der opdatering, den har været, den har alligevel, den har vi bare 

fremskyndet på IT-delen. (UK_36) 

Ældrechef Æ1_37 Rent ressourcemæssigt..... Vi har brugt et ½ årsværk samlet set på det at gøre det klart (Æ1_37) 

Ældrechef Æ1_38 Ja Med UK’s indsats og med de konsulenters indsats. Vi siger et ½ årsværk, altså 

små 200.000. Så det er rimeligt. (Æ1_38) 

Ældrechef Æ1_39 Og det vi har købt systemet til, fået det til, fordi vi er de første, så har det også 

været en fornuftig pris, så ehh, så vi synes det har været ok, i forhold til hvad vi 

vinder.(Æ1_39) 

Ældrechef Æ1_40 Det vi så har gjort, det er at systemet, altså det tager tre timer at køre igennem 

systemet og så ehm har vi sagt, at alle vores medarbejdere der er her nu, de skal 

være kørt igennem inden sommerferien næste år og at alle nytilkomne skal ind den 

første måned at have det gennemført. Og vi har lavet den der ordning med, at fra 

man bliver logget på, så skal man have gennemført det indenfor en måned. Ellers 

bliver man smidt af igen. (Æ1_40) 

Ældrechef Æ1_41 Ok Og det er vi ret bevidste om, fordi nogle gange er på pisk og gulerødder meget 

godt når man skal lære. Og vi har simpelthen gjort det fra centralt, at vi har betalt 

de decentrale institutioner for at få deres folk igennem, sådan at de ellers kunne 

komme at sige at det også hver gang er os det skal betale (Æ1_41) 

Ældrechef Æ1_42 Ja At det også bare er hver gang, så skal det være os der skal betale, så vi har også 

betalt de tre timer pr. medarbejder til de 1500 medarbejdere (Æ1_42) 

Ældrechef Æ1_43 Det er jo dyrt Det løber jo so op. Jojo så kan I gange 1500 med 3 timer x 150 kr i timen. (Æ1_43) 

128 

Bilag




UK_37 Ja men altså den introduktion skulle have været afholdt alligevel i en eller anden 

form, og hvis vi samler, altså stadigvæk princip, det der med at der er få 

mennesker der, så man kan sørge for, at det er den samme information der gives, 

så bliver det pludselig ........ (UK_37) 

Ældrechef Æ1_44 Er det et bevidst valg, at du siger, at så bliver den 

lukket hvis de ikke har brugt den, du siger, at de 

kan ikke tilgå den hele deres ansættelse ved jer? 

Ældrechef Æ1 Der var mange seancer, hvor jeg gerne ville have 

gået tilbage om et ½ år, fordi man fanger måske 

ikke det første, - nej det ville jeg måske have gået 

tilbage til, dengang jeg blev lukket ud – EJ jeg ville 

jo lige 



Ja, altså det er ret bevidst, fordi vi siger, at det er, for det første skal du have en 

introduktion når du kommer og det hjælper ikke noget at du først får den efter tre 

måneder, så er det passé og så hvis vi virkelig vil noget med at tage folk godt imod, 

så skal vi også sikre os, at de kommer det her igennem, så det er sådan et bevidst 

valg, at vi ønsker, at , for det første, at de skal gå igang indenfor den første måned, 

men også for at det bliver afsluttet og at de kan bruge, at det er sagt, at de har en 

måned til det. (Æ1_44) 

Ja 

UK_38 Da er det jo det, at, altså vi har lagt det i inden, netop at vi viser hvordan 

hjemmesiden og alle de der informationer, som man måske gerne vil tilbage at 

finde igen, de ligger jo på hjemmesiden og vores, altså på intranettet. Og vil jo 

gerne have, at vores medarbejdere bliver vænnet til - nå ja, der var noget med, og 

der kan jeg finde det igen. (UK_38) 

Ja 

Ældrechef Æ1 Så tanken er ikke, at jeg skal ikke finde den via 

sambo.... – jeg skal finde den andre steder 

Ældrechef Æ1 der troede jeg at Sambo.... måske var min 

indgang 

Ja. 

129 

Bilag



Ældrechef Æ1_46 Nej, altså det er, det, det. Vi skal have folk til at bruge vore intranet og det er der vi 

vil smide vores informationer ud. Altså nu har vi fået nyt intranet nu her, som er lidt 

mere moderne ende det vi havde, og det giver lidt bedre muligheder for at styre 

vores kommunikation, altså eksempelvis, ehm, et eksempel på det kunne også 

være, udover at, at vi har brug for at ensrettet vores kommunikation bedre. 

Eksempelvis har vi gjort det her til jul, istedet for at få lavet et julebrev, så lavede vi 

en fjernsynsoptagelse og smed det ud. Tanken er jo fremadrettet. Vi laver TVstudie 

ude på vores Rådhus. Fremadrettet, så vil f.eks. tilføje referaterne fra 

medarbejderudvalgsmøder, og så sende dem, som det hedder hos os. (Æ1_46) 

Ældrechef Æ1_47 Jamen der skal næstformanden og mig på tre minutter kunne stille os op og 

fortælle hvad handler det her møde om og så skal det kunne findes på intranettet 

og så vil vi sende det direkte ud til folks PDA’er, sådan at de får nyhederne på 

deres PDA. Øhh og så har de tre minutter, så er de briefede om hvad foregår der. 

(Æ1_47) 

Ældrechef Æ1_48 Sådan, og det er den samme tanke der er tænkt her, ved at sige, ved at tvinge dem 

tilbage på intranettet. Det er der informationen vil komme. (Æ1_48) 

Ældrechef Æ1_49 Kan de komme på Citrix igennem PDA. Det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke. Jeg tror faktisk ikke, at øhh (Æ1_49) 

Ældrechef Æ1_50 Det kan man på det sygehus hvor jeg arbejder Ja, jeg ved jeg ikke. Det har jeg ikke styr på (Æ1_50) 

Ældrechef Æ1_51 Vi har jo lige læst noget om ikke også, at ehhh, 

Android telefoner de skulle kunne få en Citrix 

version. Både en Iphone og ..... 

Fungerer på en PDA...... 




Det ved jeg ikke.. .- men det er også, altså, på vores centre, både, også til vores 

udekørende, da har vi efterhånden stillet mange computere op og vi har skærme, 

storskærme oppe, sådan at adgangen til intranettet er forholdsvis nemt. (Æ1_51) 

UK_39 Og alle har adgang. Altså alle vores grupper har mulighed for det (UK_39) 

UK_40 Har I oplevet at – der er nogle af mine 

medarbejdere der siger, at det her, det er godt 

nok svært at gå i gang med, den der introduktion, 

der ligger som e-learning, så der er alligevel er 

nogle der bliver logget ud .... 

Altså, vi havde jo en, sådan prøvegruppe inde (UK_40) 

130 

Bilag




UK_41 I en testgruppe, ja og der var selvfølgelig forskellige reaktioner på det, men det er 

meget simpelt og vi har også sørget for, at det administrative arbejde omkring at, 

hvad hedder det, at booke folk til det her kursus og sådan noget, det ligger hos de 

administrative og de daglige ledere i fællesskab. De skal finde ud af det. Og de er 

orienterede om hvordan man gør og håndterer det og kan hjælpe med det som det 

har sat Soffie til, at der også er nogen til at hjælpe hende lige med at starte op. 

(UK_41) 

Ældrechef Æ1_53 Så der har ikke været de store overvejelser om 

medarbejdernes IT-kompetencer sådan set. 


Neeej, ja både ja og nej fordi, vores holdning er, folk skal kunne de ting, ellers så 

skal de ikke være hos os. øhh og det er sådan lidt firekantet sagt, men det vi også 

gør, det er jo at vi, vi opkvalificerer jo dem der har brug for det. Altså oog jeg har 

været vant til, jeg ved ikke hvor meget vi gør det her hos os nu, men jeg har altid 

været vant til, at dem der vil tage ekstra IT-kurser om aftenen og alt muligt andet, 

det betalte vi og de betalte med tid. (Æ1_53) 

Ældrechef Æ1_54 Og har hele tiden sagt, at det er vilkår hos os nu, at kunne bruge denne her. 

(Æ1_54) 

Ældrechef Æ1_55 Ja det er klart Ehh og bruge en og det, men altså vi har måske 5% der har svært ved det og det 

vil vi blive ved med, og det bliver vi nødt til at leve med. Men det skal ikke fratage 

resten fra det. (Æ1_55) 

Ældrechef Æ1_56 Men jeg tænker i forhold til det med at lære, indlæring og læringsstile, som I også 

skriver lidt om, altså jeg synes at vi, I har fået lavet det meget varieret og meget 

sådan, at der er tjek på alle forskellige, dem der bedste lytter, ser og skriver det, 

altså I har været godt rundt om at få det mikset på en eller anden måde (Æ1_56) 


UK_42 Altså i den der introduktion, altså i vejledningen til hvordan, der bliver det både 

speaket, med tekst og med en hånd der går rundt, så vi har forsøgt at tage hånd 

om dem der måske synes at det her er svært, men somme tider skal man ikke gøre 

det mere odiøst end der er brug for. (UK_42) 

131 

Bilag



Ældrechef Æ1 Men, men meningen med systemet er jo, at man 

kan øhh man kan jo stoppe det og så øhh gå 

tilbage til det senere ik’os og det og det er, fordi 

jeg tænker bare, jeg er ernormt visuel og da jeg 

begyndte på kurset så gik der stort set 10 minutter 

hvor du talte og så tænkte jeg bare, hvad er det 

han siger, og da blev jeg faktisk, jeg blev faktisk 

smidt lidt af og mistede koncentrationen, fordi ehh 

fordi jeg bare tænkte, det var godt nok en lang 

ehh en lang snak 

Ældrechef Æ1 En lang introduktion til kommunerne, og hvor jeg 

sådan tænker ehhhmmm og altså det gjorde at 

jeg fik overvejelser om det der med læringsstile og 

har man nu ehm fået indtalt det hele, der er nogle 

der faktisk også ehh ikke bare som mig, der skal 

kigge lidt ekstra på skærmen... 



UK .. nogle gange også lytte, men men men også at 

der er nogle at der rent praktisk skal have det i 

hånden. Men så kom jeg jo frem til de der feltet 

hvor der stod, klik her og find det det og sådanne 

nogle steder ik’os, men jeg tænker sådan, har I 

har I overvejet hvor lange de der øhh 

kommunikationsceancer skal være 


Ja 

Hmm 

Ja 

UK_44 Ja Det har vi, ehh og det er på baggrunde på Guide2Knows erfaring, også fra det de 

har lavet tidligere. De har udviklet, som sagt, så er det Marianne Hviid, der er 

indehaver, hun er, har være lufthavnschef. Og de har brugt det i lufthavnen til 

deres medarbejdere, men også på Danfoss har de udviklet flere lignende, ikke så 

lange, men alligevel. Så de havde en portion erfaring i hvor lang tid de her klip må 

tage, hvor meget kan man sådan lige kapere. (UK_44) 

132 

Bilag





UK_45 Og selvfølgelig er der forskel på, øhh hvor længe man kan holde sig koncentreret. 

Og derfor har vi også lavet den mulighed, at man kan gå til og fra og man kan høre 

det samme afsnit flere gange, hvis man skal bruge det og ikke forstod det, så kan 

man køre tilbage og høre det engang til (UK_45) 

UK Hvis man mister koncentrationen eller om 

telefonen ringer eller et eller andet 

Gruppe 6 G6 Eller en skubber til en, ―kan du hjælpe mig‖ eller – 

ja 


UK_47 Ja men det vil sige, at de har simpelthen lavet 

undersøgelser på hvor lange de der taleseancer 

kan være. Hvor mange minutter. Kan I huske hvor 

mange minutters klip. 

Ja, ja 

Ældrechef Æ1 Hvordan blev det taget imode. Hvad siger folk? (vendt til UK) det ved du 



Nej, men jeg har deres – den står måske i denne her – nej det gør den ikke. 

(UK_47) 

UK_48 Positivt. Altså det vil jeg udl.., næsten positiv, nu skal så siges, at vi kun har været i 

luften siden midten af, sidst i november (UK_48) 

Ældrechef Æ1_61 Ja. Der vil altid være noget da det er helt nyt, at man i forhold til ...... Men der er jo 

et evalueringsfelt.... (Æ1_61) 


UK_49 Ja, altså når man har gennemført, så har man mulighed for kommentar. Det er der 

faktisk rimelig mange, der har benyttet sig af, og generelt, så er der rigtige positive 

tilbagemeldinger. (UK_49) 

Ældrechef Æ1_62 Det var, det der med. Der hvor der er noget, det er fordi de skifter imellem internet 

og intranet. Altså vi er ved at skifte det. (Æ1_62) 

Ældrechef Æ1_62 Ja Ja, så synes de, at det er lidt bøvlet, at det er forskellige steder, og det er det jo 

også (Æ1_62) 


UK (Erkendende ja under de sidste to sætninger) 

Ældrechef Æ1 Altså så 

133 

Bilag




UK_51 Det er ikke bøvlet, men det er fordi det. Det er det der med at vi linker ind, altså der 

er nogle kan-link og skal-link og de linker til den gamle intranetside. Og på det nye 

Insight vi nu har fået, kan man ikke bare hente de der URL og kopiere – et eller 

andet teknisk – der gør, at nu ved alle jo, at vi har fået det her nye Insight, men når 

de så åbner e-learning, så viser det til det gamle intranet og det kommenterer de 

(UK_51) 

Ældrechef Æ1 Ja 



UK_52 Og det er vi så ved at lave en løsning af. (UK_52) 

UK_53 Ja (erkendende) Så det er sådanne nogle kommentarer vi får. Altså det jeg hæfter mig ved, nogle af 

de kommentarer vi har fået, det er, at de siger, at nu fanger de den røde tråd. Og 

det er medarbejdere som egentlig har været ansat hos os længe der er gået 

igennem det her, som siger ―Nu forstår jeg sammenhængen‖ (UK_53) 

Gruppe 6 G6 Det er det nemlig også som ...... mig som 

kommunemand. Jeg åd det råt. Jeg syntes det var 

frygtelig godt. Tænk havde jeg fået det da jeg 

startede, det havde været godt – (griner) 



UK Fordi, jeg tænkte også – eehh – I har brugt det til 

nogle nyansatte – ehm – regner jeg med, når I nu 

har været igang siden november. Men I siger 

også, at alle, alle ansatte skal igennem det. Så I 

er også ved at have nogle igennem, som har 

været ansat i lang tid... 

UK Og de tager så også positivt imod det Ja 

Ældrechef Æ1 Ja det gør de 


UK Så det er ikke sådan, at de siger, at ―det vil vi i 

hvertfald ikke‖ 


Ja 

Ja. 

134 

Bilag






UK_57 Den eneste sådan gruppe vi har hørt (UK_57) 

UK_58 Altså som gruppe, det har været nogle af de administrative, som har syntes, at det 

her det jo meget for sundhedspersonale. Og så synes de så måske, at det er ikke 

så relevant for os. Men den drøftelse havde vi også i arbejdsgruppen. Målet, som 

vi jo hele tiden skal holdes op imod, det var, at vi skulle lave en introduktion til 

SOSU-personalet og til sygeplejersker, altså dem der er på plejecentrene. Så det 

er ikke, så den primære målgruppe er ikke de administrative, men det gør ikke 

noget om de lærer noget om hvad de andre laver. (UK_58) 

UK_59 Man kan jo også sige, at noget af det, som de 

også skal have oplysninger om, er selvfølgelig 

noget som det administrative personale sidder 

med hver dag, altså 

Ældrechef Æ1_67 Jeg skal lige huske at spørge om inden du (Tim) 

smutter – griner – kunne I forestille jer, at komme 

til at bruge det i andre emner. Er det noget i vil 

igangsætte 


Tøvende Jaa, altså – Vi er en stor organisation uanset hvilken kasket og faggruppe 

vi er. Så, jeg synes det er, det kan godt være at det ikke er så relevant direkte for 

de administrative at sidde med, men det er den verden vi arbejder i. (UK_59) 

Ja det er det, fordi – ehm – det er lidt det der med at stoppe, altså stoppe folk, ikke 

putte for mange moduler ind, og vi har nogle ting som vi gerne vil arbejde lidt mere 

med. Vi har noget omkring demens men også noget omkring rehabilitering og vi 

har noget om sår (Æ1_67) 


UK_60 Arbejdsmiljø også (UK_60) 

Ældrechef Æ1_68 Arbejdsmiljø og måske skal vi have arbejdsmiljø ind i den der, men det har vi ikke 

helt besluttet os for hvordan. Men vi har nogle emner hvor vi tænker – øhh – at vi 

godt kunne gøre noget mere undervisningagtig i, men som ikke har noget med 

intro at gøre, men måden at arbejde med det på, for at få den der ensartethed igen 

og måske for at lave det der grundlag der kunne gøre, hvis jeg kom på et par 

undervisningsdage eller noget andet, så havde de i hvertfald en basisviden om det. 

Det kunne vi godt finde på. (Æ1_68) 

Ældrechef Æ1_69 Ja Og så har kommunen gjort det, fordi at – ehm – vi er den eneste forvaltning der har 

gjort det, og så har jeg vist det til min kollega i direktionen og der tror jeg faktisk, at 

det bliver lidt sådan måske, at man i kommunen går og overvejer at lave en 

overordnet kommuneoverlægger på det, så de enkelte forvaltninger prøver at lave 

noget der er tilsvarende (Æ1_69) 

135 

Bilag



Ældrechef Æ1_71 Det var spændende Øhh, så det ved vi at de arbejder lidt videre med – øhh – så det kunne være en 

mulighed. (Æ1_71) 



UK_61 Hvordan bliver det planlagt for den enkelte som 

skal have det. 


Det har vi, det har vi i arbejdsgruppen stillet forslag om, og det er sendt videre og 

godkendt af chefgruppen, at det gør de.... de enkelte områder selv (UK_61) 

UK_62 De sætter tid af til dem? Jamen hvordan det skal være, det blander vi os ikke i – i princippet. Altså det er 

den udmelding fra ældrechefen, at alle skal bare igennem (UK_62) 

Ældrechef Æ1_72 Ja og de får pengene til det. (Æ1_72) 


UK_63 Om de så har tid til at høvle det af alle sammen i løbet af den første måned eller 

om de laver en eller anden turnus eller hvordan de gør, det må de selv om hvordan 

det passer ind i deres.... (UK_63) 

Ældrechef Æ1_73 Altså, vi prøver hele tiden på, altså den der måde at arbejde på i en storkommune, 

altså. På den ene side så skal vi styre processen men på den anden side, så skal 

der også være maksimal decentral frihed til at tilrettelægge tingene. Så det er 

nogle gange det der med lige at finde grænsen. Jeg tror, at vi sådan at vi er ved at 

bruge pisk og gulerod sammen (Æ1_73) 

Ældrechef Æ1_74 Ja Og så ehh sætte rammerne, altså så må de altså selv finde ud af det og det kan de 

jo også godt for det meste, så jeg synes egentlig ikke, og det er udmærket at vi 

ikke blander os i hvordan de detail skal gøre tingene. (Æ1_74) 



UK Men de der kommentar som ehh 

spørgeskema ....e-læring....... afslutter med, den 

samler I lige op i projektgruppen? 

Ja. 

UK_65 Og hvad sker der så Ja, så arbejder vi med de kommentarer som er helt reelle som med det der intranet 

og internet og hvis der er andres sådanne fejl i programmet, så bliver de 

selvfølgelig rettet hen ad vejen. (UK_65) 

136 

Bilag




UK_66 Så bliver de kommunikeret ud. Vi har – altså – selve systemet bagved, der har man 

opsamlet hvor mange er i gang p.t., hvor mange har afsluttet – ehh – man kan 

opsamle sådanne forskellige statistikker og kommentarerne her sidst, satte vi 

allesammen til sidst, sådan at de kunne se dem. De blev sendt til alle lederne ..... 

decentrale ledere, så de kan se egentlig hvor mange de egentlig har i gang og hvor 

mange som mangler (UK_66) 

Ældrechef Æ1_75 Og så I nogle evalueringsmøder også løbende (Æ1_75) 

UdviklingskonsulentUdviklingskonsulent 

UK_68 Ja – og det bliver vi ved med at have. (UK_68) 

UK_69 Så er det inde i systemet også. Vi kan jo ikke teknisk rette inde i systemet, det er så Guide2Know der gør det. Men 

ja, de steder hvor vi har – det er jo der inden man, når man har svært ved at 

producere inden man egentlig har den ud over rampen, så er der jo noget der 

næsten er forældet igen og vi har forsøgt hele vejen igennem at prøve. Vi kommer 

til at tage filmen om med ældrechefen, hvis ikke du er her længere. (UK_69) 

Ældrechef Æ1_76 Ja, hvis jeg nu rejste. (Æ1_76) 





UK Ja – griner 

UK_71 Griner Mens ellers har vi forsøgt med alle navne og sådan noget at lade være med at 

være for konkrete og sådan noget. Og ellers hvor man skal være lidt konkret, så 

linker vi netop til de sider, som alligevel bliver opdateret. Så der er de færreste ting 

som de skal opdatere. Og alligevel så har vi jo opdaget en trykfejl, og dem retter. 

(UK_71) 

UK_72 Og det økonomi igen – så skal I betale for det 

hver gang I skal have noget rettet. Det er typisk 

en serviceaftale.... 

Altså, nu har vi en ret god samarbejdspartner i Guide2Know.... (UK_72) 

UK Griner Det finder vi ud af. 


137 

Bilag




UK Dvs. at I har fået en del evaluering fra brugere Ja 

Ældrechef Æ1_77 Har I fået systemet evalueret på anden måde, fra 

nogen udenforstående at kigge på anvendelsen 


Det kan man sige. Den har været vist i direktionen, den har været vist sådan lidt 

forskellige steder. Og vi har haft nogle andre kommuner nede at se på den og so 

gjorde vi jo det, at vi, da vi brandede den og smed den ud, så var der andre 

kommuner der ......, så at de kunne komme ind og se nogle enkle sekvenser og der 

har vi kun fået positiv respons, men de har ikke, med vi har ikke detailevalueret på, 

altså, vi har ikki lavet en brugerundersøgelse, hverken eksternt eller internt på den, 

det har vi syntes, at vi vil bruge kræfter på. Da synes vi netop at de kommentar der 

kommer, når man er færdig, det må være nok. (Æ1_77) 

Ældrechef Æ1_78 De er nok lige så vigtige. Det er i hvertfald vigtigt for os selv, men vi har sådan set kun hørt positiv om den 

hele vejen rundt. Og jeg ved også, at der er et par kommuner der har kastet sig 

over den. Så.... (Æ1_78) 

Ældrechef Æ1 Vi har selv fornylig læst på Center for .... COK, 

Center for offentlig kompetenceudvikling, det er 

det den hedder – ehh – at der skal være en 

konference i København et sted i begyndelsen af 

februar.. 

Ældrechef Æ1 Ehh – hvor man netop vil se på øhh at lave 

introduktionsprogrammer for nyansatte som elæring 

og at der skal laves en strategi. Og så var 

det vi tænkte ―er XX inviteret med?‖ 

Nå 

Det er vi ikke (svarer de i en mund) 


UK Det er vi ikke (svarer de i en mund) 

Ældrechef Æ1 Det har vi ikke hørt noget om 

Udviklings- UK Det er COK der har samlet den den 8. februar 

konsulent 

over på Radison i københavn 

Ældrechef Æ1_82 ........ det er gratis at deltage, det er bare at melde 

sig til 

Er det rigtig? 

Det ser ud som om vi skal ud at præsentere vores afdeling (Æ1_82) 

138 

Bilag




UK_77 Ja, vi har jo haft ehh, altså da vi ligesom skulle, altså vi arbejder jo også ud fra at 

fortælle en god historie, så vi har fået vores kommunikationsafdeling med indover 

og de tog kontakt til KL for at høre om der var andre kommuner i Danmark der 

egentlig arbejder med det her. Og deres research var umiddelbart var nej, det var 

der ikke. (UK_77) 

Ældrechef Æ1 Altså det som vi egentlig læste om den 

konference – jeg kan desværre ikke selv komme 

derover – men vi håber at Hanne hun kan. Det er 

simpelthen blevet lagt op til, at udfra den 

konference skal der skrabes nogle folk sammen, 

om der skal laves en fælles national strategi for elæring 


UK_78 Der foregår en samtale hvor alle snakker i hullet 

på hinanden 


Nå 

Men når det så er sagt, så synes jeg også at vi skal passe på ikke at gøre det, det 

der med brugerundersøgelser og meget, altså, vi har gjort det, fordi vi syntes det 

var en smadder god ide. Og somme tider skal man bare holde fast i det, og så ikke 

gøre det mere pompøst (UK_78) 

Ældrechef Æ1_84 Det handler også om kroner og øre, om hvor megen tid og hvor mange ressourcer 

vi vil bruge. Det har hele tiden være at finde balancen. (Æ1_84) 


UK_79 Jeg er også ret sikker på, at ehh – jeg bryder mig ikke om, at vi ikke have ITadelingen 

med fra starten, det synes jeg ikke var fair og det kunne også have taget 

noget i opløbet. Men når det så er sagt, havde vi startet der.. (UK_79) 

Ældrechef Æ1 Ja 


UK_80 .så havde vi sandsynligvis ikke været der hvor vi er nu. Så (pause) de forkromede 

værker skal sommetider bare ud over stepperne. (UK_80) 

Ældrechef Æ1_86 Det handler om at rydde for nogle af forhindringerne undervejs og kaste sig ud i 

det. (Æ1_86) 

Ældrechef Æ1_87 Vi kunne også have ventet til intranettet var helt færdig og så kunne vi vente til og 

sådan kunne vi blive ved. (Æ1_87) 

139 

Bilag




UK_81 Ja, man kunne vente på Godot hvis det skulle 

være – fordi .... 

Ældrechef Æ1_88 Og som du siger, det er også et 

ressourcespørgsmål, fordi de ansatte skal jo 

introduceres og skal igennem de her ting i 

forvejen og – så det er også med at sikre, at de 

får den introduktion som der er brug for 

Ældrechef Æ1 Hvis man ikke kan se det par undersøgelser Jaja. 

Ældrechef Æ1 Vi går med en vision om, at vi kan få mange elearningsprogrammer 

ud, sådan at som om jeg nu 

f.eks. havde brug for at lære noget i excel 

regneark, så havde jeg e-learningsprogram jeg 

kunne gå ind og lige lære det jeg havde brug på 

kommunens intranet. 

Ældrechef Æ1 Hvis jeg havde problemer med at bruge vores 

EOJ-system, så kunne jeg lige gå ind og ―hvordan 

var det nu lige jeg visiterede denne her til denne 

ydelse‖ 


UK Sådanne tanker har vi tænkt. Har I tænkt sådan 

nogle tanke 


Vi havde overvejelsen fordi vi vidste at det nye intranet, det ville komme ind over 

og ville skabe noget frustration. Men havde vi skulle vente på det, så var vi ikke 

kommet i gang endnu (UK_81) 

Ja og plus det som UK sagde, det der med, at når vi skal lave introduktion, så er 

der megen kørsel i denne kommune, fordi vi er så geografisk store. Så det er 

selvfølgelig, udover at vi har brugt de penge at købe systemet og betale for, at folk 

de kommer igennem og sådan noget. Men vi vil selvfølgelig kigge hvor projektet, 

altså i forhold til hvilke udgifter er der på sigt ved at lade folk køre og bruge tid ved 

at sidde en computer hvor de kan få det tilrettelagt ind i deres tid, og der tror vi, for 

at være helt ærlige, der tror vi at det her en bedre økonomisk forretning på sigt ude 

i driften (Æ1_88) 

Ældrechef Æ1_92 Vi har i hvertfald tænkt på det med sår eksempelvis, det var nogle 

sårsygeplejersker, der var sådan mere, de syntes det var en god måde at få 

introduktion til noget og basisviden på nogle områder. Så var der arbejdsmiljø og 


Ja 

Ja 

Ja 

demens. (Æ1_92) 

UK_83 Ja vi har også tanke om i forhold til de administrative i forhold til prisme. Eller også 

bare, hvordan udfylder man sådan en lønseddel, at man kunne få sådan noget ind 

også. (UK_83) 

140 

Bilag



Ældrechef Æ1_93 Men det er ikke sådan noget som I har tænkt jer 

at køre et projekt i eller, det det er på tankebasis 

endnu? 

Ældrechef Æ1_94 Der synes jeg, at jeg kunne se et godt koncept i 

Sambo hvis det var min indgangsvinkel. Der var 

de der, hvor jeg kunne gå ind og sige, hvis jeg 

havde den åben hele tiden, så kunne jeg altid 

komme på Sambo og se alt I havde om e-learning 

Ældrechef Æ1_95 Men hedder den ikke Sambo den vi gik på, 

introduktion til – nej undskyld – introduktion til 

ældreservice, der synes jeg der stod, at den, nej, 

det er nok mig der bruger et forkert ord. 

Ældrechef Æ1 Men der ......... Guide2Know til indgangen til den, 

at der kunne det være rigtig fint, at man havde 

den platform 


Ja, vi er hvertfald kommet videre med det, men altså det er ikke det samme som at 

vi ikke tror, at vi vil gøre det. (Æ1_93) 

Men det er bare, når du kan se Sambo, så får jeg en anden association. For 

Sambo hos os det er der hvor vi tager borgere til og fra sygehusene. (Æ1_94) 

Ja fordi det ........... så bliver der snakket lidt om det program – aller taler højt og det 

er svært at skelne hvem siger hvad (Æ1_95) 

Ja, det kunne.... 

Ældrechef Æ1 Svært at tyde hvad der bliver sagt Men vi skal også have noget at lave næste år. 




UK_85 Det kunne jo være fint, hvis vi nåede der hen til, at hvis man nu bliver ansat so ny 

sygeplejerske i Ældreservice, at så er der ligesom en pakke, som en sygeplejerske 

skal have. (UK_85) 

UK_86 Ja .... altså at der er sådan en pakkeløsning. (UK_86) 

UK_87 Så kunne de klikke ind om de skulle have introduktionsprogrammet eller skal de 

have det omkring sår (UK_87) 

Gruppe 6 G6 Jeg kan ikke tyde hvad der bliver sagt. 

Ældrechef Æ1 Ja, det ville jo være perfekt hvis man nu kunne 

differentiere på de forskellige faggrupper. 

Ja 

141 

Bilag




UK Ja 

Ældrechef Æ1 Jeg sidder også og tænker på, men 

det ..................., men det er bare fordi, nu snakker 

vi sårpleje. Oppe i Århus hvor jeg bor, der kører 

de jo en telemedicinsk sårpleje, sådan at den kan 

ses på.... 

Det har vi også 


UK_89 Det har i sikkert også med samarbejde til Odense. 

Atlså da er der noget med, at man tager 

fotomæssig PDA og så sender op øhh, så der 

ligger jo også noget, som man kunne lave elearning 

på der, hvis det var 


Ja eller gøre det mere interaktivt. Altså de der WII-løsninger, det kan man også 

sagtens. (UK_89) 


UK Sagtens det ved jeg ikke, men... 

Ældrechef Æ1_100 Der går vi lidt den anden vej, på den måde, at vi har i år oprettet fire 

sygeplejeklinikker og stor set alle vores sår, dem vil vi forsøge at tvinge folk over 

på de klinikker og så vil vi oprette udstyr med henblik på, vi kalder det så sår i Syd. 

Netop med det samme koncept for øje. Istedet at vi bruger mobiltelefon, så bruger 

vi rent kameraløsning, så at man online kan stå i XX og se såret og dreje de lige 

sådan som man vil. Det er hvertfald det næste der ligger for os på den bane. 

(Æ1_100) 

Ældrechef Æ1 Jeg bliver nødt til at smutte.... 



Der tages afsked 

UK_91 Jeg kunne godt tænke mig at vide. ―Hvad 

uddannelse har du og hvad var det der gjorde, at 

du kom ind i e-learning?‖ 

Altså. Jeg har sundhedsfaglig uddannelse, altså jeg er sygeplejerske som 

grunduddannelse, ehh, men har så øhh været ansat som udviklingskonsulent, altså 

jeg har taget nogle kommunikationsuddannelser og diplomuddannelse og sidder så 

som udviklingskonsulent i staben unden XX. (UK_91) 

UK_92 Er du ildsjælen? Naaiiij, jeg har været tilknyttet det her fra starten, fordi jeg var med i den afdeling, 

som arbejdede med ældrepolitikken og som skulle finde løsninger på de fire 

områder som vi valgte at hive ud. Vi arbejder med teamorganisering, 

kontaktpersonsordningen, etisk kodex og så det her. (UK_92) 

142 

Bilag








UK_93 Jeg har så været primus motor i det her. (UK_93) 

UK_94 Vi sådan en oplevelse af at der er nogen der skal 

til at sige YES, det er et program, at det er godt 

produceret for at få den ud og for at få den postivt 

modtaget. Dem har du nogen ude i områderne der 

skal gennemgå det her, der skal bruge det her? 


Nej, jeg har ikke en ildsjæl. (UK_94) 

UK_95 Jamen, vi har egentlig oplevet det utrolig godt modtaget hele vejen rundt. Det har 

fra starten været vist, altså de muligheder der var i det. Vist i ledergrupper, i vores 

medsystem, som vi så har kunnet se mulighederne i. Og på den måde har der 

været en bred accept i hele organisationen, at det er det som vi har som mål i 2010 

at udvikle e-learning. (UK_95) 

UK_96 Og det tror jeg altså måske ikke nødvedvendigvis ildsjæle, men det der med at 

man har konsensus omkring at vi har nogle mål og vi siger, at vi kører vores 

kontaktstrategi år for år og vi har nogle mål, som vi alle sammen er bekendt med 

og ved hvad de skal og det har vi også for 2011, så på den måde så er konsensus 

om det. Så hænger det ikke på få. Og det er også derfor at vi meget bevidst har 

lavet denne her ikke-implementeringsplan kan man sige centralt fra, fordi, jamen 

det er i fællesskab og der skal ikke sidde nogle få bærende individerer der skal 

køre det her igennem. (UK_96) 

UK Det er organisationskonsensus Ja 

UK Det er ældreområdet organisationen. Ja 

UK_99 Du har ikke, jeg ved ikki om mit spørgsmål måske 

kunne lyde anderledes. ―Har du fornemmelsen af 

ude i den enkelte enhed, om det bliver planlagt 

som introduktion den første uge, de første 14 

dage, hvor de bliver sat ind på et kontor og skal 

gennemgå det, eller hvordan foregår det fysisk for 

mig, hvis jeg skulle starte som ny medarbejer 

Altså det ved jeg så ikke 100% hvordan – ehh – og det kan jeg heller ikke, selv om 

jeg vidste det, så ville jeg ikke kunne sige, jamen det er sådan det foregår, fordi at 

jeg allerede nu har vi forskellige tilbagemeldinger på, hvordan man har valgt. Der 

er et område der har valgt at sige: Vi tager denne her måned og så bruger vi bare – 

altså sætter folk til en om formiddagen og en om eftermiddagen, en om 

formiddagen og en om eftermiddagen. (UK_99) 

143 

Bilag










UK_100 Det er de gamle ik’os? – Jeg tænker på de nye 

der kommer ind i kommunen 

UK_101 Har du gode råd du vil ende med til andre 

kommuner der skal starte op med at lave sådan et 

e-learnings projekt; om det er introduktion eller er 

det i forhold til et eller andet sygeplejefagligt team. 

Altså det – om jeg må sige det sådan. Er der en 

ting som du sådan – det er det der er godt at have 

med 


Ja, altså, det er jo åbent, som ældrechefen siger, i en måned og det skal være, jeg 

tror vi har sagt at det skal være påbegyndt inden 14 dage. (UK_100) 

Ehh. Først og fremmest en interessent analyse, analyse, altså hvem skal vi have 

med her i voressamarbejde og når det så er sagt, så lad være med at gøre det til 

mere end det er. Altså (pause) (UK_101) 

UK_102 Ja ja så stort skal det heller ikke være Nej (pause) ehh. Vi har virkelig i arbejdsgruppen, når vi sådan har siddet og skullet 

drøfte det her Need to Know og Nice to Know. Det har vi fået vældig mange 

diskussioner ud af, så jeg tænker, at når man nedsætter en projektgruppe, så skal 

man i hvertfald have en håndfuld gruppe af mennesker. Ikke for mange og ikke for 

få, men en håndfuld gode mennesker der er godt inde i stoffet. Og her har der jo 

været heldige at kunne samarbejde med min kollega, som også har stået for 

introduktionen derude inden vi lavede det her. Så de har sådan lidt havt det lidt 

under huden om hvad der bliver spurgt om, hvad er nødvendigt og de har udviklet 

deres undervisningsmateriale til de dage. (UK_102) 

UK_103 Men når man i de der drøftelser kommer og siger, hvad er egentlig Need to Know 

og Nice to Know, så skal det være en der lige skærer igennem og siger at det her 

er Need to Know. (UK_103) 

UK_104 Vi kunne have lavet et introduktionsprogram på 10 timer, fordi det er også vigtigt at 

sortere – det der, det kunne vi også – Keep it simple (UK_104) 

UK_105 Jamen, der er ingen tvivl om, at man kunne brede 

det så meget ud omkring 

introduktionsprogrammet, hvis det var det man 

ville 

Ja. Og så – jamen så tror jeg, at der måske nok også, hvis jeg skal komme med 

en opfordring til andre. Det var at have sit bagland i orden. Altså der har ikke – 

igen, vi har lavet det her som mål øhh, det har været konfereret af i chefgruppen, 

direktøren står bag det og så er der, så skal man ikke bruge tid og energi på – ehh 

– på det der sådan kan komme ud omkring indholdet. (pause) (UK_105) 

UK_106 Altså vi har en tyrkertro på at det virker. (UK_106) 

Gruppe 6 G6 Det skal man også have, ingen tvivl om det 

144 

Bilag








UK_107 Når vi nu har hørt sådan lidt fremtidsplaner om at I 

kunne godt tænke jeg det, at det kom ud på nogle 

andre områder. Ehhmm. Så kan jeg ikke undgå at 

sidde og tænke på, sådan – ehh – Ældreområdet 

medarbejdergruppe, den er – ehh – 

skolebaggrundsmæssigt meget forskellig. Man 

har en kæmpestor gruppe social- og 

sundhedshjælpere, en noget mindre social- og 

sundhedsassistent gruppe og en lille bitte 

sygeplejerske gruppe, men skoleniveauerne er jo 

meget forskellige. Har man sådan tænkt 

niveauforskelle ind i det der skal komme fremover, 

eller er det ikke noget der 


Altså, i det her introduktionsprogram (UK_107) 

UK_108 Der har I selvfølgelig ikke..... ..der har vi tænkt meget, at det er til fælles og derfor har vi også – og det har vi 

selvfølgelig kommunikeret ud, at der er måske nogle sygeplejersker der sidder og 

tænker – Gab – det vidste vi måske godt, men så er der nogle, som du også 

sagde, i forhold til at have gjort sig overvejelser om det her med IT, at det kan være 

lidt grænseoverskridende, om man kan holde fokus. (UK_108) 

UK_109 Det spænd er der og så er der en risiko for at vi taber nogle. (UK_109) 

UK_110 Når vi begynder på de mere fagspecifikke små kurser, så vil der være niveau 

(UK_110) 

UK_111 Ja Men introduktionen er i princippet ligegyldig om du er sygeplejerske eller assistent, 

det er en politisk ledet organisation, og det skal du vide (UK_111) 

145 

Bilag



Gruppe 6 G6 Og det der er svært for os, det er netop det der 

med at vi ikke er ansat i kommunen, så vi, vi har 

ikki Need to Know på det her, men den interesse 

som vi viser ved at komme herned at interviewe 

jer. Det er godt at have noget baggrundsviden og 

det var jo meget informativt som vi fik at vide om 

kommunen, ikk, men vi skal ikke arbejde her det 

næste lange stykke tid, så derfor kan det også 

være at vi lidt nemmere falder af end hvis man var 

ansat. 


UK Det er nok årsagen til at jeg ikke faldt af. Jeg er 

kommunemand 

Gruppe 6 G6 Er der noget du brænder for at ville fortælle så 

skal det være nu. Ellers så vil vi sige tak for det. 


Ja – altså, men det har en kommunal baggrund 

146 

Bilag


Bilag 9: Mail - anmodning om konfrontationsinterview 

Til (ældrechefens navn) 

Du har udfyldt et elektronisk spørgeskema i december måned om E-læring, hvor du tilkendegav, at I 

bruger eller har brugt E-læring. 

Vi vil derfor gerne interviewe dig snarest for at uddybe jeres erfaringer med brug af E-læring. 

Vi vil komme 2 eller 3 personer. 

Inerviewet vil blive optaget som lydfil og transkriberet udelukkende til gruppens eget brug. 

Vi håber du vil give os nogle forskellige datoer og tidspunker, så vi kan tilrettelægge vores 

interviewbesøg efter vores egen arbejdsplan. 

I forbindelse med spørgeskeamundersøgelsen har du givet os kontaktoplysninger på 

ressourceperson på E-læring. Disse oplysninger vil vi gerne gemme til efteråret, hvor vi vil fortsætte 

vores arbejde med E-læring i de nordjyske kommuner. 

Vi håber, du kan imødekomme vores ønske om et interview. 

På forhånd tak 

Venlig hilsen 

Sigbritt Dam, Hanne Starcke Rasmussen, Henrik Hageland og Hanne M. Andersen 

alle sundhedsprofessionelle og 2. års studerende på uddannelsen Master i Sundhedsinformatik ved 

Aalborg Universitet. 


147 

Bilag

Bilag 10: Konfrontationsinterview – Ældrechef 4 

Informant Kode Nr 

. 


Interviewspørgsmål Interviewudsagn Undersøgelsessp 

ørgsmål kode 

Ældrechef Æ4 1 Rigtig stor kommune Ca. 4000 ansatte. Så det er 

jo en rigtig stor butik. Det skal man ikke tænke 

på, så begynder man at ryste på hånde. 

Ældrechef Æ4 2 Men vi ved jo, at I har gang 

i nogle forskellige elæringsprojektting. 

Der er 

jo straks noget, der hedder 

kvalicare, vi kommer til at 

tænke på. Det har vi 

kunnet læse os til og få 

noget viden om. Øhm men 

der må jo ligesom have 

været et tidspunkt, hvor 

der ingenting var. Hvad 

motiverede ældreområdet 

i(kommunenavn) til at gå i 

gang med e-læring 

overhovedet? 

Altså man begyndte med e-læring inden jeg trådte 

til, så jeg var ikke med til den implementering af 

det e-læring, som man havde sårområdet og 

baggrunden for det, var jo i høj grad nogle 

ildsjæle, som syntes, at der lå – dels syntes, at det 

område, der hed sår var rigtig rigtig interessant 

både ud fra en faglig og borgermæssigt og et 

økonomisk synspunkt og fandt ud af, at man 

faktisk havde nogle muligehder for at blive endnu 

skrappere til det her med ens tilgang, så det var et 

af vores distrikter, der syntes, at det her var rigtig 

spændende, der fandt sammen med en af vores 

konsulenter, der arbejdede med det, der gjorde, at 

det egentligt begyndte som et projekt i et 

ældreområde, og da havde man rigtig gode 

resultater både i forhold til faglig udvikling dels 

udbredelse også i et helt ældreområde – og det 

ældreområde var måske 500 ansatte – og så 


148 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

1 teknologibærer citeret 

Bilag


. 




samtidig fik man også fra begyndelsen af lavet en 

god dokumentationssilo d.v.s., at 

Ældrechef Æ4 3 man havde mulighed for at synliggøre resultaterne 

– det er jo ikke uvæsentligt, når man går ind i den 

her branche og ud fra det så så kunne man faktisk 

dokumentere efter 2 år og sige ”det nytter” både i 

forhold til, at man får en mere ensartet indsats, 

borgerne de har færre sår, og de har sår 

sjældnere, kræver færre indlæggelser og flere 

forbindsskift og dermed færre hjemmeplejetimer 

– så alt det talte for, at det her var en succes – så 

det var egentlig der vi begyndte. Så var det jo så, 

at man skulle tage diskussionen og sige, hvad gør 


149 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

1 citeret 

Bilag


. 




vi så, når det har kørt som projekt? 

Ældrechef 4 Og det er sådan noget af det, som vi indimellem i 

øjeblikket har meget fokus på det er 

implementeringsstrategier det er noget af det vi 

måske ikke er så bevidste om øh for i bund og 

grund så er det min holdning, at når man kører 

projekter, når man så følger op på dem, så skal de 

enten dø eller også så skal de fortsætte, og det var 

egentlig der vi stod i forhold til og hvad ville vi 

med det her e-learning vi havde jo været vant til at 

være meget selvstændigt kørende i de 5 distrikter, 

vi har men man blev enige, om at det skulle 

spredes ud i hele organisationen, 

Ældrechef Æ4 5 og grunden til, at jeg synes, at det er rigtig 

interessant, det er fordi vi får mulighed for at følge 

op mere konkret på den læring eller i hvert fald 

den aktivitet der sker omkring læring ude hos 

vores medarbejdere og at man i høj grad kan 

differentiere tilbuddet sådan at sygeplejersker får 

et dem i hjemmeplejen de får noget andet, og 


150 

Emne 

/teor 

i 

3 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Bilag


. 




dem på plejehjem får noget tredje, så på den 

måde kan man egentlig målrette det til en gruppe, 

at de ikke får nødvendigvis den samme viden, de 

har ikke brug for den samme viden, men kan man 

sige, det er den samme kontekst – det er den 

samme teori, det er den samme opbygning, man 

får hele vejen igennem, og det det synes jeg 

tiltaler mig i forhold til e-learning og det der med 

at man går ud og kontrollerer har alle været 

igennem, og så når der er gået to måneder, så kan 

man gå ind og lave en statistik og sige jamen ud af 

de 1.600, der skal igennem, der er der kun 1.400 

jamen det 85% det er acceptabelt, så er det 

implementeret kan man sige, 

Ældrechef Æ4 6 så jeg ser en masse muligheder i at anvende elearning 

også fremadrettet, og vi har så udvidet til 

også at bruge det i forhold til vores 

faldforebyggelse, hvor vi også bruger e-learning 

som vores kan man sige støtteværktøj. 

Ældrechef Æ4 7 Ja præcis. Men men altså det man kan sige, det er jo at når 

det er sådan en stor succes e-learning, så burde 

man jo brede det ud til mange mange flere 


151 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

1 citeret 

3 

Bilag


. 




områder, og der er min holdning, at man skal 

prioritere voldsomt hvad det er man – hvis det 

skal have den her magiske kraft om at folk virkelig 

føler sig forpligtet, og man kan gå ud og følge op 

på og sige ”har din medarbejder været af sted” nej 

det er kun 20% så må du lige oppe dig, så skal man 

sørge for, at mængden af e-learningsområder det 

er ikke større end at man kan rumme det i 

arbejdsmæssig sammenhæng – det er sådan – det 

er en prioritering. 

Ældrechef Æ4 8 Så tror jeg på, så skal man også sørge for at udfase 

nogen ting – altså hvis man kører sårpleje i tre år 

så kan man sige ”okay så har vi kørt sårpleje i tre 

år så drosler vi det ned til et eller andet andet 

niveau så skal der komme noget nyt, jeg tror ikke 

man skal – kunsten bliver, at man kan ikke blive 

ved med at bygge ovenpå, jeg tror ikke vi kan have 

20, fordi så ender det med, at vores medarbejdere 

skal sidde inde foran en computer ikk’ os og køre 

e-learning to timer hver uge eller tre timer hver 

eneste uge for egentlig at kan få sig opdateret – 

det det har vi hverken tid til eller … 


152 

Emne 

/teor 

i 

4 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 9 Eller hvis der kommer en ny medarbejder, der skal 

igennem forfra ikk’ os. 

Ældrechef Æ4 10 Jeg kunne godt tænke mig, 

at du holder lidt fast i det 

du sagde med, at de starter 

op i et område, hvordan fik 

de det ud i de andre 

områder. 

Jamen altså det vi forsøgte, det var i høj grad at 

sige, hvad er det for en læring vi har fået af 

projektet så ved vi, hvad vi kan dokumentere, og 

så egentlig ud at drøfte med de folk, der var 

involveret i det og sige, hvad tænker I om det her 

og på det her område vil jeg sige, at der var øh det 

tilbagemeldinger, der lå, de var så markante, at 

man kunne ikke sige andet end at det det vil vi 

altså også gøre, og man kan sige, hvis man kan 

implementere ting på den måde, så er det en 

stærk implementeringsform, og man må sige, vi 

har tilbuddet ikk’ os, synes I det er interessant 

eller ej, så hvis man ikke kan finde argumenter for 

at det her er interessant, så er man også nødt til at 

bakke op om det så det er i hvert fald den måde vi 

fik den succes hjem som vi efterhånden, men det 

er jo et kæmpestort . 

Ældrechef Æ4 11 Det kræver hele tiden opmærksomhed. 


153 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

3 Kultur 

4 

Citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 12 Så det var de andre ledere, 

I gik ud til? 

Ældrechef Æ4 13 Fandt I ildsjælen derude 

også? 

Ældrechef Æ4 14 Så har du begge modeller 

af ledere? 

Vi gik ud til medarbejdere og ledere og sagde 

”jamen hør her – det her det synes vi er en rigtig 

god ide, hvad tænker I om det?”, så kunne de igen 

sige, ”det synes vi også er en god ide, men det har 

måske nogle konsekvenser ud over at vi skal 

arbejde anderledes. 

Ja de fleste steder har man fundet ildsjælen - det 

handler meget om ledelse ikk’. Altså hvis lederne 

brænder for det og siger ”det vil vi”, så fungerer 

det – hvis lederne ikke - så skal vi ud at følge op på 

det. Have pisken frem og sige ”nu skal de lige sige, 

at det er altså prioriteret indsatsområde. 

Ja det er der. Altid. Det er lige meget, hvad 

organisation du har. Så så men på den måde 

slipper man ikke for det, men opfølgningen 

prioriteringen bliver lidt mere tydelig og det er 

nogen gang det, der er udfordrende i så stor en 

organisation det er jo, at der er jo rigtig mange 

ting, som vi gerne vil prioritere, og lederne står 

nogen gang derude med 20 ting og har måske ikke 

rent fysisk mentalt overskud til at tage det hele, så 

må man altså sige der er altså nogle ting, som er 


154 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

3 virksomhedsteori 

3 ildsjæl 

Citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 15 Ja. Selvom du så ikke har 

været med helt fra starten, 

så så ved du garanteret 

nogen af de ting, som man 

støder panden imod muren 

med. Hvad hvad er det 

typisk? Hvilke barrierer 

løber man typisk ind i? 

prioriteret. Det tror jeg er et vigtigt signal. 

Altså man kan sige 

Ældrechef Æ4 16 Hvis der er nogen.. Altså udfordringen er jo, at de her nøglepersoner 

det er rigtig rigtig vigtigt, at de er deres opgave 

voksen, og det er i hvert fald noget af det jeg 

tænker, at vi har lært lidt, at vi skal være bedre til 

at definere, hvad er en nøgleperson på det 

område fordi man kan vælge to tilgange – man 

kan vælge at sige, at vi skal have en nøgleperson, 

man spørger ud i gruppen af medarbejdere, hvem 


155 

Emne 

/teor 

i 

4 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Bilag


. 




vil være nøgleperson, og så siger en ”det vil jeg 

gerne”. 

Ældrechef Æ4 17 Hvis man ikke på noget område har defineret, 

hvad er det nøglepersonens opgave er, hvad 

kravene er, så bliver det altså nogen gange et 

problem at leve op til dem. Hvis man er præcis på, 

hvad det er man vil have eller at man vil have en 

der har nogle kompetencer, så kan man igen 

vælge to modeller. Man kan vælge den, der sådan 

bare synes, at sår eller sådan noget, det har hun 

læst om i et blad og det synes hun bare er det 

allermest spændende, og hun fordyber sig ned i 

detaljen, eller man vælger den, der har en 

pædagogisk tilgang og og som kan være en som er 

tovholder på det, det er sådan der, hvor man i høj 

grad måske skal blive mere præcis i, hvordan 

udvælger man de her nøglepersoner. 


156 

Emne 

/teor 

i 

4 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 18 Og vi har haft sådan lidt, at det var op til folk selv, 

men det giver os problemer i opfølgningen. 

Ildsjæle, der brænder for det, de er rigtig gode til 

en ting, og dem der mere sådan kan man sige har 

overblik og sådan noget, de er gode til en anden 

ting, så når vi skal følge op og understøtte dem, så 

skal de understøttes på forskellig måde. Den, der 

har overblik skal egentlig have viden og være med 

til at formidle, og den, der er ildsjæl, skal have 

pædagogiske værktøjer, og det er sådan noget 

man i hvert fald skal overveje, hvor vi nok har en 

tradition for, at der stor frihed for lederne til selv 

at vælge deres nøglepersoner, og det tror jeg, man 

skal lære af. 


157 

Emne 

/teor 

i 

3 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 19 Du var lige tidligere lige lidt 

inde omkring læring øhm – 

hvad gør man, tænker man 

noget om de ansatte som 

som måske ikke er så gode 

til at sidde og lære fra en 

computer? Er der nogle 

alternativer? Er der nogle 

nemme veje? Det er jo ikke 

alle, der lærer lige hurtigt. 

Man kan jo sige, at generelt er det sådan at at vi 

nu i (kommunenavn) har en forholdsvis hård ITstrategi 

i forhold til, at alle stort set skal kunne 

bruge en computer både på plejehjem og i 

hjemmesygeplejen og i hjemmeplejen og alle 

vores medarbejdere går med PDAere ikk’ os, hvor 

de skal kunne trække data, så ud fra det har man 

lagt et forholdsvist højt niveau, at alle skal kunne, 

og det tror jeg egentlig, at man skal tage 

udgangspunkt i, at alle skal kunne det her, og vi 

giver jo som regel folk tid til at de kan gå igennem 

de her e-læringsprogrammer, men vi har også en 

gruppe, der er, kan man sige, analfabeter, eller 

som måske har svært ved det danske sprog enten 

p.g.a. at de har anden dansk oprindelse eller de er 

ordblinde, og dem prøver vi egentlig at gribe og 

holde fokus på, men men det er lidt i perioder, 

tror jeg, hvor meget vi er opmærksomme på dem. 

Det er meget når vi indfører noget helt nyt. Det er 

måske ikke, når det helt kører, så er vi måske ikke 

skarpe på, at vi skal huske på, at der altså er en 

marginalgruppe. 


158 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

3 virksomhedsteori 

Citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 20 Men omvendt, altså det er jo der, hvor e-learning, 

der kan du gå ind og måle på e-learning og sige, 

hvem har været af sted, og hvem har ikke været af 

sted, og så kan du lave opfølgning på det og også 

på de der 10-15%, der ikke kommer af sted, 

hvorfor hvorfor er det ikk’ os, er det noget vi 

sådan målrettet skal kompensere for med andre 

læringsmetoder eller noget andet, og der tror jeg, 

at det stadigvæk er et rigtig godt system til at styre 

sådan en ting. 

Ældrechef Æ4 21 Det bringer mig så 

selvfølgelig straks til at 

tænke på, når du sådan 

siger, at man skal ind og 

gennemføre noget elæring. 

Hvordan bliver det 

planlagt ind i hverdagen? 

Ældrechef Æ4 22 Ja eller i områderne. Ved 

du noget? 


159 

Emne 

/teor 

i 

4 

Termer fra 

teorien 

Ude hos de enkelte ledere? 3 kultur 

Det vil jeg hellere ikke vide noget om. 3 kultur 

Citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 23 Du har ikke sat en 

overordnet strategi for, at 

sådan skal det være? 

Ældrechef Æ4 24 Men det er i arbejdstiden? Det er i arbejdstiden ja. 

Ældrechef Æ4 25 Så det er ikke sådan noget 

”tag det lige med hjem og 

gør det”? 

Altså vi har en strategi for, at man nøglepersoner, 

og at medarbejderne har en periode, hvor de skal 

gennemgå de her ting ikk’ os, således at når den 

periode er gennemgået, så har alle den viden, som 

de skal have qua det her e-learningsprogram, der 

så er udarbejdet. Så det det har vi, men om man 

gør det om morgenen eller om eftermiddagen, 

eller hvordan man gør det ude på den enkelte 

arbejdsplads, det er op til den enkelte leder. 

Nej jeg ved så, at nogen steder har man gjort det 

sådan, at man siger, jamen som udgangspunkt så 

kan man også godt nogen gange få lov til at gå lidt 

før tiden, hvis det passer bedre, så får man ½ time 

til det, for man kan også gøre det fra en webmail, 

så så på den måde er der nogen, der gør det 

hjemme ved deres egen computer, fordi de 

hellere vil det, eller synes, at det giver mere ro, 

det det kan man gøre, men som udgangspunkt så 

er den kompetenceudvikling, der ligger i det, den 

skal vi betale i arbejdstiden. 


160 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 26 Er det sådan, at den 

enkelte medarbejder kan 

gå på det, når hun har lyst, 

hvis hun har brug for at 

opdatere sin viden? 

Ældrechef Æ4 27 Og de de tilgår det 

igennem computere og 

PDA? 

Ældrechef Æ4 28 Computer. Ikke PDAen? Nej. Og det er også derfor, at der er nogen, som 

går hjem og gør det det det. 

Ældrechef Æ4 29 Kan de gøre det via PDAen, 

hvis det var? 

Ældrechef Æ4 30 Så den enkelte 

hjemmehjælper skal ind på 

centeret? 


161 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Ja ja altså man kan gå på det hele tiden, og finde 

viden, og nogen bruger det jo mere end andre. 

Altså nogen bruger det jo kun, det de skal, og 

andre bruger det faktisk meget proaktivt øhm det 

er mest dem, der brænder for det. Det kan også 

være hjemmesygeplejersken, der måske har 

mange borgere med sår, der måske bruger det lidt 

mere. Men det er der mulighed for løbende. 

1 til hvad citeret 

Ja det er primært gennem computer. teknik 

Det tror jeg ikke, de kan, men det må jeg - jeg ved 

det ikke. Altså det det det tør jeg ikke at sige. 

På kontoret ja. 

Ældrechef Æ4 31 for at tage den? Det var et godt spørgsmål. Det vil jeg finde ud af. 

Ældrechef Æ4 32 Jeg tror ikke, at den kan. Jeg tror ikke, at den kan trække det. 

teknik 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 33 Da der har jeg jo så lige 

hørt (navn)ude i 

(kommune)snakke om, at 

der vist er kommet noget 

nyt isenkram, som rent 

faktisk skulle kunne 

håndtere det, og det 

mente han, at (navn)(ude i 

kommune) skulle have 

fået. Så øh 

Ældrechef Æ4 34 Nå det var et sidespor. 

Øhm når nu sådan en elæringsprogram 

er 

gennemført omkring f.eks. 

sårbehandling øhm kan de 

så hente den frem igen og 

se oplysningerne, at hvis 

der f.eks. var nogle 

billeder, der var 

informative for dem. Dem 

kan de bare altid hente 

igen? 

Det spørger jeg lige om, inden I går. 

Ja ja ja 


162 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Bilag


. 




Gruppe_6 Æ4 35 Øhm nu er vi sådan lidt 

inde på det tekniske, men 

det kan du meget bedre 

det med Citrix og alt det 

der, Hanne. 

Ældrechef Æ4 36 Nej nej men det er fordi 

navn på kommune) har 

terminalservere kunne jeg 

se på vores 

brugerundersøgelse. I har 

ikke Citrix, og det har vi jo i 

(navn på kommune), og 

derfor har jeg fået at vide, 

at det kan give problemer 

med flash, når du skal køre 

e-learning. 

Ældrechef Æ4 37 Nej, men idet I går på den 

webbaserede løsning, så 

tror jeg 

Se nu er vi ovre i noget teknik, som jeg ikke har ret 

meget forstand på. 

Så tror jeg, at det er løst nemlig. 


163 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 38 Ja. Men det er så et af 

vores spørgsmål. Oplever I 

problemer med teknikken i 

jeres dagligdag? 

Altså det er jo altid interessant med sådan nogle 

nye produkter, hvem der står for dem, og det var 

jo sådan et mindre privat firma der – nej mon ikke 

det var Zealand Care, der oprindeligt stod for det 

her, som jo er et stort firma også med andre 

sundhedssystemer, og så blev firmaet her udskilt 

fra Zealand Care på et tidspunkt, hvor man skulle 

slanke organisationen, og så blev det så 

selvstændigt af hende – jeg tror, at de er to ejere 

af det. 

Ældrechef Æ4 39 Øh. Og det var vi noget .. eller jeg, man kan sige, 

opgaven – normalt så er alt omkring IT centralt 

forankret – altså vi har dels et IT-center i 

borgmesterens forvaltning, som sørger for 

hardware og beskriver alt, hvad man kan og ikke 

kan, og så har vi vores eget IT-center i vores egen 

forvaltning, som tager sig af de programmer, som 

er interessante for vores forvaltning. Det er sådan 

en opbygning, vi har. Det er jo væsentlige 

samarbejdspartnerer. 

Ældrechef Æ4 40 Men lige præcis om det her e-learning der har vi 

kørt meget selvstændigt godt nok med accept fra 


164 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Bilag


. 




vores IT-center ud fra, at det ikke havde nogen 

direkte indflydelse på vores øvrige kørende 

programmer, og vi har så et par gange drøftet det 

med vores IT-center og siger, man lagde e-learning 

over på en anden platform på et tidspunkt, hvor vi 

drøftede med dem, det her man lagde det over på, 

det var en teknik, som var alment kendt – altså det 

var almene værktøjer – jeg kan ikke huske, hvad 

systemet hedder – det var et eller andet Tools 

eller sådan et eller andet, som gjorde, at de siger, 

at det er ikke noget problem, der vil altid være et 

andet firma, som kan gå ind og tage over, og den 

måde man, hvad hedder det, programmerer sådan 

på, det gør, at det kan alle gå ind på, så det var 

vigtigt for at sige, at vi ikke alene hang på en 

udbyder. 

Ældrechef Æ4 41 Vi bruger også – altså (navn) fra(firmanavn), de 

udvikler jo systemet men det er jo ikke dem, der 

hoster systemet. Det er et privat firma, der gør det 

ikk’ os, som har en vis størrelse, og det er også det 

med, at det er vigtigt, at man har en vis form for 

forsyningssikkerhed på det her område, så man 


165 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 42 Men hvis de havde kunnet 

få det ud på deres PDAere, 

kunne det være, at der var 

noget, der var langsomt, og 

ikke smider penge ud til noget, som aldrig bliver til 

noget. Øhm og senest har vi haft møde med vores 

IT-center, fordi jeg tror på, at hvis vi skal bruge elearning 

fremadrettet, så skal vi bruge det som et 

værktøj i hele vores forvaltning. På et eller andet 

tidspunkt så kommer der et eller andet nogle 

snitflader også måske i forhold til vores 

omsorgssystem og sådan nogen ting, så man kan 

bygge det op også hvad for en 

kompentenceudviklingsstrategi, man har, så det 

arbejder vi lidt på at få sat i værk og sige, er det 

den måde vi skal arbejde videre på. Er det det her 

system – set up – vi skal bruge også når vi skal 

måske på tværs af vores specialer både ældre og 

handicap og sådan nogen ting. Men tanken er, at 

det faktisk kan køre parallelt med alt det, vi har, og 

det er fordelen ved at køre det på en webtilgang. 

Ja. 

Ja det kunne være. Det tør jeg ikke sige. Jeg har 

ikke hørt, at vi har tekniske problemer. 


166 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Bilag


. 




eller I ikke kunne få flash. 

Ældrechef Æ4 43 I laver kontrol på, hvem 

der har været 

programmerne igennem. 

Er det den nærmeste leder, 

der er kontrolpersonen, 

eller hvem er det? 

Det er centralt. Det er faktisk vores leverandører, 

der sørger for at lave de dataudtræk til os. 

Ældrechef Æ4 44 Således, at når man har kørt – hvis man f.eks. har 

lavet en implementeringstid på 2 måneder ikk’ os, 

så når vi er halvvejs, så får vi et udtræk, der siger, 

men nu skal I se, altså her er 1.500, der skulle have 

været inde, og der er kun 600. Jamen det er ikke 

ret meget, så laver vi en opfølgning i forhold til 

det. Vi har lige haft i forhold fald – den 

implementeringsplan, vi har – altså den fungerer 

ikke, som vi vil, der er kun 10% af dem, der har 

været inde, som egentlig skulle være ikk’ os, og 

det har så gjort, at vi har lavet en ny tidsplan og 

valgt at udskyde nogle grupper eller nogle 

områder, fordi vi simpelthen ikke har kapacitet til 


167 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

teknik 

Citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 45 Når det så er opfølgning, er 

det så data I trækker ud for 

at se, hvem der har været 

på, eller har I været ude at 

spørge den enkelte bruger, 

hvad synes du om det? 

Ældrechef Æ4 46 Så der er ikke undersøgt 

på, hvad føler den enkelte 

hjælper? Hvad får hun ud 

af det? 

at implementere det tæt nok. Det var sådan lidt 

ærgerligt, men det er der meget læring i i forhold 

til fremadrettet, hvad kan vi kapere og følge op på, 

så vi laver opfølgning på det og bruger det til 

noget ikk’ os, selvom det ikke altid er det, vi gerne 

vil vide. 

Nej vi trækker simpelthen, hvor mange der har 

været på. Overordnet får vi tal for det. 

Nej nej. Altså man kan sige i bund og grund, så 

skulle vi jo gerne kunne måle lidt på den service, vi 

giver, på de fald. Det er der vi egentlig skal måle 

effekten, og det altså vi har jo haft nogle rigtig 

rigtig interessante tilbagemeldinger efter, vi er 

begyndt især med det her fald forebyggelse, det er 

jo, at man får lige pludselig en nysgerrighed på 

den meget – altså når man kigger på, hvorfor folk 

de falder, så tænker man meget, at der skal ikke 

være måtter og den sådanne ting, men når man 


168 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

2 citeret 

Bilag


. 




sådan virkelig går ind og analyserer på det, så er 

der er rigtig mange afledte ting, det er noget med 

kost, og det er noget med væske, medicin i rigtig 

rigtig høj grad, lysforhold på stuerne og også noget 

med at registrere, når de er lige ved at falde og 

sådan nogen ting, og når de falder og der ikke sker 

noget, og hvad kan man gøre, det er noget med 

balancetræning, så det der med, at man bare har 

fået sat de der ord i gang, det betyder, at folk lige 

pludselig bliver meget opmærksomme på, at der 

er en masse fælder, de måske ikke selv ved noget 

om og begynder egentlig at interessere sig for at 

spørge hinanden, og den effekt har vi faktisk fået 

flere tilbagemeldinger på, 

Ældrechef Æ4 47 det giver en masse afledte reaktioner på 

samarbejde på tværs af faggrupper mellem 

hjemmesygeplejerske, træning og aktivitet, så det 

er jo sådan en sidegevinst, som vi måske ikke var 

helt opmærksomme på og have sådan et fælles 

indsatsområde, som fald jo er, og at det faktisk 

minimerer antallet af fald og giver færre 

indlæggelser og færre knoglebrud og dermed 


169 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

2 citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 48 Vi snakker en del kultur i 

vores projekt, om man kan 

få ændret kulturen til, at 

medarbejderen har lyst til 

at lære selv, har lyst til selv 

at gå ind og studere via elearning, 

fordi det er der 

lige for hånden. Tror du på 

det? En spændende tanke. 

Ældrechef Æ4 49 Hvis vi kigger på 

medarbejderskaren, så er 

de, som du selv siger, 

måske ikke så meget 

dreven til at søge ny viden, 

fordi de er gode til at tage 

længere levetid alt andet lige, men at det så også 

giver den der synergi med at folk begynder at 

kommunikere og udnytte hinandens kompetencer 

det er sådan en ekstra gevinst vi får oveni. Det er 

rigtig interessant. Men altså du spørger, går vi ud 

at spørger, hvad de mener om det? Nej det gør vi 

ikke. 

Jeg tror, at det giver nogen indsigt, hvordan man 

kan bruge viden, og jeg tror, at vi har en del 

medarbejdere, som ellers ikke ville opsøge ny 

viden. Nu får de, og de bliver kontrolleret, at de 

får den. Nogen af dem vil opleve, at det er gave og 

virkelig kan blive inspireret. 

Og vi prioriterer heller ikke. Vi vil hellere have, at 

de arbejder. Så det er jo meget dobbelt. Vi siger, 

at vores medarbejdere de gør det, de selv synes er 

godt, og hjemmepleje altså både SOSU-hjælpere 

og assistenter altså de har i høj grad præference 

for egentligt at gøre en praksis, som de har lært sig 


170 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

2 citeret 

3 kultur 

Bilag


. 




sig af borgerne. selv og ikke reflektere så meget over det. 

Sygeplejersker reflekterer nogen gange, men det 

skal jo heller ikke nogen hemmelighed være, at 

det ikke altid er sjovt, når folk reflekterer, fordi 

nogen gange stiller det jo krav også den anden vej, 

så de er jo også opdraget i en kultur, og det er 

ligesom det, jeg i hvert fald prædiker, der er altså 

to sider af den sag. Det er lidt… nej det ved jeg 

ikke. Det er ikke tilfældigt, at inden for det store 

ældreområde, der har vi de dårligst uddannede 

mennesker i hele Danmark. Det er billigt. Og de 

gør, hvad der bliver sagt. Altså virkelig. 

Ældrechef Æ4 50 Så du tror ikke rigtigt, at en 

kultur, hvor vi får nogle 

medarbejdere, der vil ind 

og søge viden via nettet via 

e-learning, det er ikke det 

mål, du har? 

Jeg tror ikke, at det er nok, hvis jeg vil flytte dem. 

Hvis man er på sygehuset, så skal man - hvis man 

skal dø inde på hospice, så har man nogen gange 

en diplomuddannelse, nogen gange har man en 

kandidatuddannelse for at indgå i en dygtig 

sygepleje, læger og sådan noget – herude der kan 

man komme ind fra gaden og kan man tage en 1års 

uddannelse, så skal man passe min mor, som 

hun har levet, og det kan være, at hun er 

alkoholiker eller har levet i rendestenen, og så 


171 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 51 Jamen det er mere 

socialiseringsprocessen i, 

om læring den skaber et 

socialt felt? 

kommer der en, som aldrig har mødt hende, og 

der synes jeg, vi har en udfordring, men det 

rækker ud over e-learning. 

Altså jeg tror – altså den der synergi med, at man 

skal kommunikere på tværs af de faggrænser, 

d.v.s. at en assistent kan kommunikere med en 

hjælper, kan kommunikere med en sygeplejerske 

med en terapeut, fordi man har en fælles basis, 

den tror jeg faktisk er befordrende for, at man 

egentlig bliver mere – altså så har vi de her 

fagklasser – altså jo flere fremmedord man kan, jo 

mere kan man hævde sig – altså der tror jeg, at 

det kan være med til at bryde ned, så man egentlig 

får viden til at flyde mere. Det, det vi håber på, 

bliver effekten af det. 


172 

Emne 

/teor 

i 

Termer fra 

teorien 

Citeret 

2 citeret 

Bilag


. 




Ældrechef Æ4 52 Sådan når du sidder her og 

kigger fremad, hvad er det 

næste e-<strong

E-læring i de nordjyske kommuner - VBN - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles