23.07.2013 Views

abstract - VBN - Aalborg Universitet

abstract - VBN - Aalborg Universitet

abstract - VBN - Aalborg Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

abstract

The following report describes the preparation of

a lightening concept for The Utzon Center, located

at Aalborg waterfront. Spidsgatterhallen represents

the specified context, and the essence and

history of the museum are explored through a series

of lamps with a symbolic character and soul.

The basis of the concept is a fascination of the

Center origin and a problem-based angle to the

designprocess, which includes studies of light and

movement. With reference to Jørn Utzon and additive

design the concept is explored in a parametric

approach and combined with studies of materials

and construction a union between movement,

light and shape is achieved.

Ill.1

1


2

titelblad

Titel Wake

Tema Oplevelse & Produkt

Undertema Lys & Bevægelse

Periode 01.10.2010-20.12.2010

Gruppe A&D 3.sem. BA, gruppe 9

Vejledere Marianne Stockholm & Mogens Fiil

Teknisk vejleder Ewa Kolakowska

Sideantal 53

Afleveringsdato 20.12.2010

Andreas Rye

Camilla Bech

Jon Lading

Kenneth Trøigaard Glasdam

Mejrema Kapetanovic

Nina Clement

3


4

forord

Denne rapport er udarbejdet af gruppe 9, 3. semester

BA. på instituttet for Arkitektur og Design,

Aalborg Universitet i perioden 01.10.2010

til 20.12.2010.

Projektenheden hører under temaet Oplevelse &

Produkt, med undertema Lys & Bevægelse, og er en

sammensmeltning af to fagområder, digital design

og industriel design. Der arbejdes med oplevelsesdesign

i det digitale rum, og industriel produktdesign

integreret i en kontekst, hvor der arbejdes

frem mod et belysningskoncept til Spidsgatterhallen

i Utzon Center.

Rapporten er en procesrapport, der beskriver forløbet

og produktudviklingen. Derudover er en statikopgave

udarbejdet sideløbende med projektenheden,

som vedlægges i appendiks.

Tak til:

Industriel design hovedvejleder: Marianne Stokholm

Digital design hovedvejleder: Mogens Fiil

Teknisk Vejleder: Ewa Kolakowska

Sponsoraterne:

Nordjysk Elhandel

Phillips

Børge Christensen

Nordisk Plast

indhold

Ill.5

alignment 1

Abstract 1

Arbejdsmetodik 6

Metodologi 7

Indledning 8

Initierende Problem 9

research 10

Jørn Utzon 11

Utzon Center 12

Spidsgatterhallen 13

designere 14

Poul Henningsen 14

Olafur Eliasson 15

Ingo Maurer 15

Parametrisk 16

System 16

Bevægelse 17

Lyskilder 18

Materialer 19

strategi 20

Opsummering 21

Værdimission 22

Problemformulering 23

vision 24

Fremtidsscenarium 24

konceptudvikling 26

Koncepter 27

Hexagon 27

Dobbeltkrumme flader 28

Dobbeltspiral 30

Konceptopsamling 31

produktudvikling 32

Formen 32

løbende renderinger 34

Schripting 35

Flader/Materialer 36

Lyset 37

Elektronik/Dioder 38

Konstruktion/Str/samlingssyst. 39

præsentation 40

Tekniske tegninger 42

Konklusion 43

Refleksion 44

Perspektivering 45

litteratur 46

illustration 47

appendix 48

Beregninger på lys og statik 48

5


6

arbejdsmetodik

Selve designprocessen - fra ide til produkt - er

struktureret efter arbejdsmetoden Stepping Stones.

Denne er anvendt som et værktøj til at skabe overblik

under hele processen, men samtidigt som et

redskab til formidling af de valg og beslutninger,

der træffes undervejs; Designet balancerer mellem

diskussioner og beslutninger, hvorfor det endelige

produkt afhænger af, hvor vidt historien bliver fortalt

– heri ligger grundtanken med den valgte arbejdsmetode.

Procesoverblikket er fremmet via de seks faseinddelinger,

som arbejdsmetoden repræsenterer, hvilket

der er draget fordel af i forhold til planlægning af

tid. Arbejdsmetoden er ikke fulgt kronologisk gennem

projektperioden, men har bestået af en vekslen mellem

de seks faser, med henblik på at opnå et færdigt

produkt, der taler i overensstemmelse med visionen.

Alignment indbefatter orientering om de krav og problemstillinger

opgaven stiller, samt overvejelser

omkring hvilke undersøgelser der kan ligge bag indfrielsen

af disse krav.

Research-fasen anvendes til at indsamle informationer

der er fundet relevante som inspirationskilder

og øjenåbnere. Denne viden bliver kombineret med

Opsummering

Værdimission

Problemformulering

Konceptudvikling

Opsamling

Koncept

Abstract

Arbejdsmetodik

Metodologi

Indledning

Initierende problem

Vision

Alignment

Research

Strategi

Produktudvikling

brainstorming og workshops til udvikling af formgivning

– via skitsering, modellering og digitale

formgivningsmetoder i form af Rhinoceroes og Grasshopper.

Under strategi-fasen afgrænses den indsamlede viden

omkring lys, materialer, bevægelse og additive systemer

i forhold til symbolikken og Utzon Centret.

Dette gav os rammen for at fastlægge en værdimission

og en problemformulering.

Efterfølgende bestemte vi en Vision ud fra de værdier,

som vi i den strategiske fase fandt frem til.

Denne afspejler den symbolik og de scenarier, som vi

finder interessante i deres relevans til den valgte

kontekst, samt vores studier af lys og bevægelsesfænomener.

I Koncept-fasen lagde vi os fast på et koncept ud

fra studierne af et bevægelsesfænomen, og arbejdede

på udviklingen af dette med udgangspunkt i forskellige

konceptuelle formprincipper.

Efter defineringen af det konceptuelle formprincip,

gjorde vi os nogle dybere studier og specificeringer

angående formgivning via digitale værktøjer, konstruktion

og lys - det vil sige produktudviklingen,

med henblik på, at nærme os det endelige designforslag.

Rumanalyse

Cases

Fremtidsscenarium

Form

Lys

Elektronik

Konstruktion

Præsentation

Ill.6

metodologi

I dette afsnit anskueliggøres de læringsprocesser og

metodologier, der er bærende for projektforløbet.

Bearbejdning af de forskellige områder er forsøgt

trianguleret, således problemstillingerne og aspek-

terne anskues fra flere vinkler. Under de indledende

faser er foretaget et selektivt research forløb,

hvor en fælles viden og begrebsverden bygges op, med

udgangspunkt i Utzon, designere og anden inspiration.

Derved opnår vi en fælles referenceramme og

base for projektets videre forløb. Der er hér genereret

viden ud fra den hermeneutiske tilgang[jf. 1],

i form af cases, ekskursioner og foredrag. Hermeneutikken

omhandler en forståelse tilegnet gennem

sekundær viden og fortolkning; læringen sker på baggrund

af et individs erfaringer og udlægning af det

pågældende emne.

Sideløbende er der tilstræbt en balanceret videnssøgning,

ved at eksperimentere med tingene i

hænderne. Således efterprøves og erfares hvad der

er realiserbart. I denne fænomenologiske læringssfære,

er individet selv tilstede og danner en viden

og forståelse gennem sanseindtryk. Det er forsøgt

at føre de forskellige input og oplevelser ud i

modeller og eksperimenter; således bearbejdes de

ikke som direkte, bogstavelige imitationer, men erfaringsmæssige,

hvor relationen indgår som noget

Ekskursioner & kurser

latent. Der åbnes for usete potentialer og den nye

viden afspejles i vores løsninger og overvejelser.

Under konceptudviklingen eksemplificeres processer,

hvor idéer og principper kortlægges. Skitseringsredskabet

er flittigt brugt til at koncipere og

udvikle projekter idémæssigt, og der er ofte tale

om associationsrækker, som er mindre kontrollerede.

De mange forskellige erfaringer og indtryk undergår

en metamorfose, medens det er forsøgt at konteksttualisere

formsproget.

Rent kommunikativt introduceredes vi til forskellige

metoder, i forbindelse med Marie Kramers synergikursus,

hvoraf enkelte fik relevans for projektet.

Simple metoder, blandt andet den såkaldte council

metode, medfører at fokus er på den der taler på

baggrund af overdragelsen af et objekt. Derved videregives

ordet til et gruppemedlem, og medfører

en langt mere kvalitativ og velovervejet dialog,

særligt under en udvælgelsesproces. I relation til

denne fremgangsmåde, anvendtes “Disney metoden”[jf.

2], hvor et givent koncept vurderes ved en triangulering;

Drømmeren, Planlæggeren og Kritikeren

udgør tre roller, og ved at bevæge sig rundt mellem

disse, konkretiseres emnets kvaliteter, muligheder

og begrænsninger. I hvilken grad et løsningsforslag

er holdbart, bliver på den måde kortlagt.

lysdag material(in)formation synergidage phillipsbesøg Systematisk Skitsering

Aarhus Archim Menges Maria Kammerer Henrik Nykjær Marianne Stockholm

Arkitektskole Stuttgart University NLP Business Phillips Jylland

14.09 14.10 20.10 28.10 07.11

11.10 18.10 22.10 02.11 09.11

Metodik Rhino Illum Grasshopper Statik

Marianne Stockholm Mogens Fiil Aarhus Mads Brath Jørgen Kepler

Designprocessen

cases værdimission målrettetskitsering valg af koncept lasercutting af lampe

Principttegning og modelbygning

14.10 22-29.10 01.11 18.11 23.11 01.12 03.12 07.12 10.12 12.12 17.12

21.10 27.10 18.11 22.11 16.12

rumanalyse eksperimenter status udvikling af produkt tryk

lys og materialer

7


8

indledning

I denne procesrapport udfordres det realiserbare i

forsøget på at skabe et komplekst udtryk, som indkapsler

symbolikken. Et udtryk som stiller store

krav til et additivt princip, samt dets fleksibilitet;

både lys og formmæssigt. Det undersøges og

erfares, hvor langt der er fra tegnebrættet på de

forskellige arbejdsplatforme til en fysisk form.

Hvorledes nye værktøjer kan hjælpe én på vej, og

samtidig virke utroligt begrænsende. Kunsten, at

føre det virtuelle ud i virkeligheden, vurdere om

lys- og konstruktionsprincip fungerer og udføre et

koncept der er så gennemtænkt at der tages højde

for den mindste tolerance - helt ned til at teste

en laserstråles præcision, bliver udforsket.

Ill.8

initierende

p r o b l e m

Hvordan skabes et belysningskoncept,

som forener bevægelse og Utzon Centerets

sjæl igennem et parametrisk

design?

9


10

research

I det Følgende afsnit gennemgås en række analyser,

studier og eksperimenter, der ligger til grund for

processens senere strategiske valg. Der er lavet

et studie af Jørn Utzons designprincipper og arbejdsmetode

for at opnå et indblik i tankerne bag

Utzon Centret.

Research-fasen indeholder også udvalgte profiler,

der arbejder inden for lysdesign og installationskunst

for at opnå en viden baseret på kompetencer

og arbejdsmetoder. Der er udført en række eksperimenter

på et fænomenologisk grundlag, som omfatter

studier af lys, materialer og bevægelsesfænomener.

jørn utzon

Jørn Utzon er kendt for additive systemer; et koncept

som han udforskede og videreudviklede fra

dets undfangelse under byggeriet af Sydney operaen

til hans sidste værk, Utzon Centeret, hvilket blev

til i samarbejde med hans søn Kim Utzon. Idéen

bag additive systemer er lige så simpel og genial

som det den bygger på - geometri. Tanken er, at

relativt få elementer kan kombineres til et samlet

hele, der skaber formen, varieres, fjernes eller

føjes til i en uendelighed[jf. 3]. Muligheden for

senere at ændre konstruktionen er kernen i det additive

set i forhold til regulær masseproduktion,

som dog også er en væsentlig del af konceptet.

Igennem dette projekt er det additive princip videreudviklet

I forhold til de muligheder computere

giver for håndtering af komplekse systemer. Med

et værktøj som lasercutteren sættes nye rammer

for udforskning af variationer over form gennem

tilpasning, skalering og addering, i en vekslen

mellem programmering og lassercutting af modeller.

Ill.11

Ill.10 Ill.11

11


12

utzon center

det endelige belysningskoncept skal udledes af

konteksten, hvorfor der er foretaget en grundig

analyse af Utzon centret, således at essensen af

det enkelte rum afspejles i designet og dermed

danner grundlag for de værdier, der relaterer sig

til produktet.

“Design er ikke noget i sig selv, men får betydning

gennem de formål og værdier vi tillægger

det.” - Per Mollerup.[jf. 4]

Ovenstående citat skildrer den vigtighed rammerne

udgør for belysningskonceptet.

(se ill.),

Utzon Centeret vurderes på en række aspekter omfattende

rummenes nuværende funktion, dimensionering,

materialer, vinduesorientering - herunder

samspillet mellem ude og inde, geometrier, dominerende

faktorer, bevægelse i rummet, atmosfære/

stemning, Nuværende belysning, akustik, virkemidler

og potentiale.

Potentialet defineres som de problemorienterede,

samt fascinationsbaserede muligheder der opleves

i de enkelte rum, som følge af den samlede analyse,

og anvendes som vurderingsgrundlag for udvælgelsen.

I spidsgatterhallen står en 30 m2 Naval, tegnet af

Aage Utzon, som ligger sjæl til hele centeret. Det

er den ”Utzonske” ånd der ligger heri, og Spidsgatterhallen

har således en rolle som repræsentant

for centret, og formidler af det budskab den

sender.

Ill. 10

Ill.12 Ill.13

spidsgatterhallen

Spidsgatterhallen er også den del af museet der

opleves udefra, men havnefrontens forbipasserende

oplever ikke rummet om aftenen, da det ofte ligger

mørkt hen.

Det er desuden ofte aflåst om aftenen og fremstår

således yderligere afsondret.

Rummet er belyst med lysfade placeret i arkitravens

højde, som kaster lys op ad loftets blotlagte

konstruktion. Vægarealerne er delvist oplyste af

retningsbestemte spots i forbindelse med udstilling,

og spidsgatterens sider belyses af spots i

gulvet. Disse lyskilder fungerer udmærket til deres

funktion, men en detalje er gået tabt - Utzons

ønske om, at rummet skal fungere som et sted, hvor

studerende kommer for at tegne og skitsere skibet.

Heri ligger den problemorienterede tilgang

til rummets potentiale.

Af denne analytiske tilgang udsprang de første

visionære tanker:

Der anskues en visualisering af fjorden og det

liv der foregår på den;

Loftets knejsende sider transformeres til to negativer

af skibsrygge der bryder gennem et hav,

og en serie markante krusninger dannes i vandet,

efter deres færd ud mod fjorden.

Sporene af denne fremadrettede bevægelse, manifesteres

af en række kraftige vandhvirvler, styrende

mod havets bund, som fremmer rummets vertikale

drev.

I disse hvirvlers flade, danser et uendeligt

antal små lysglimt, og deres helhed skaber en

vandlinje i sit møde med arkitraven.

- En analogi, som rodfæster Spisdsgatterhallens

maritime ånd og sjæl, hvori Utzons ophav er

lejret.

13


14

designere

Følgende afsnit er en præsentation af de studier

vi har gjort os omkring tre designere, som repræsenterer

tre vidt forskellige måder, at gribe

arbejdet med lys an på. Her er blot de vigtigste

tråde trukket frem, hvori vi har fundet inspiration,

og afsnittet fungerer dermed som en kortlægning

af de tanker vi har haft under disse studier.

poul henningsen

“Vi ønsker overhovedet ingen form, med mindre den

er dikteret af opgaven”.

I Poul Henningsens optik var det funktionelle den

afgørende faktor. Formen på en lampe dikteredes

af lyskildens betingelser, og stillede store krav

til designeren i starten af det 20. århundrede.

Han dedikerede sit liv til at skabe et eviggyldigt

princip for en blændfri, økonomisk belysning, og i

1920´erne så de første prototyper dagens lys. Med

glødepærens indpas var det noget nyt at forsøge

en omformning og kontrollering af lysfordelingen,

lys var endnu ikke en selvfølge, og dét at skjule

lyskilden var en revolutionerende tankegang.

PH og hans tegnestue tegnede uendelig mange snittegninger

med visirlinier og skærmkurvaturer i de

indledende faser, og arbejdet med såkaldte brændingspunkter

fik en afgørende betydning for den endelige

form. Derved kortlægges lysets udspredning,

mellem de indbyrdes kurver, og problematikken med

Ill.14

lysrefleksion og blænding visualiseres. I samarbejde

med firmaet Louis Poulsen, erfares nødvendigheden

af snittegninger som arbejder med lysets

spredning i det tredimensionelle rum, for at skabe

den korrekte gengivelse. Ved brug af koncentriske

cirkler i disse snit, opnås til sidst den logaritmiske

kurve, udført i en lampe, som danner grundlag

for det jævne lys. Det er nødvendigt at kompensere

for glødepærens lysfordeling, hvorfor de

indbyrdes skærmes hældning justeres og dirigerer

lyset jævnt ud. Således fordeles lyset ud på lige

store arealer, hvis det ønskes. Det funktionelle

aspekt i dette løsningsprincip fungerer på mange

niveauer, idet den simple kurvatur har en utrolig

fleksibilitet. Den store kontrollering af lyset,

medførte at lampen fandt indtog i alt fra kunstudstillinger

til hospitaler, og satte standarden

for lampebelysning. Et jævnt, blændfrit lys er en

kunst, ligegyldig hvilken teknologi der anvendes,

og derfor er hans værdibegreber endnu høj aktuelle,

den dag i dag[jf. 5].

olafur eliasson

Eliasson befinder sig et sted mellem naturvidenskaben

og det sanselige, perceptuelle felt. Ofte

anvendes naturen som motiv, med afsæt i elementer

som vind, vand og lys. Han udforsker ligeledes

interaktionen og det fænomenologiske forhold mellem

beskuer og hans kunstværker, som bevæger sig

inden for flere skalaer – fotografier, skulpturer,

installationer i kunstrummet og større projekter i

byrummet[jf.6].

Centralt for Eliassons kunstværker er, at han gør

beskueren til en del af kunstværkerne. De består

først, idet beskueren forholder sig til dem. Et

andet element som han arbejder gennemgående med

i sine værker er, at han spiller på beskuerens

følelse af, at opleve naturelementer virkelige[jf.

7].

Ill.15.b

Ill.15.a

ingo maurer

Omdrejningspunktet i Ingo Maurers design er en udforskning

af grænserne for hvad en lampe er. Hans

eksperimentering med lyssætning er nyskabende,

specielt de senere år med LED og OLED og generelt

udfordrer han den konventionelle lampe – et begreb

han selv helst undgår. Dog lægger han stadig

sin lid til glødepæren, da hans overbevisning

er, at kvaliteten af lys påvirker os mere end vi

tror - både emotionelt og på et ubevidst plan, I

dagslys orienterer vi os naturligt i forhold til

solen; Dette fører han over på størstedelen af sit

design, idet han arbejder modsat de fleste andre

lampedesignere, for hvem det ofte handler om, at

skjule selve lyskilden. Er lysets kilde usynliggjort,

medfører det i følge Maurer ubekvemhed og

forringet livskvalitet[jf. 8].

15


16

parametrisk

Ved hjælp af 3D digitale medier som grashopper og

rhino, er det blevet muligt at arbejde med mere

komplekse geometrier. der kan opsættes et system

eller grid hvor de grundlæggende elementer kan

varieres og tranformeres.

De enkelte elementers relationer til hinanden

fastholdes, så ændringer ét sted påvirker alle elementerne

og derved forandres det samlede udtryk.

På den måde kan der laves uendelige variationer af

samme princip eller fænomen.[jf. 9]

ill.166

system

Forskellige systemer, som blandt andet kunne bruges

i den formgivende proces og som konstruktionsmæssigt

princip er blevet analyseret. Nogle af

disse tog udgangspunkt i opbygning med polygoner,

som sammensat kan skabe komplekse overflader med

bevægelse og liv. Hexagonen er i særdeleshed praktisk

da den kan skabe en lukket flade hvor der ikke

opstår mellemrum, og kan derfor skabe en langt

stærkere konstruktion end flerekantede polygoner.

Således bruges formen også i naturen, i form af

metalliske strukturer og salte. Dette princip er

også praktisk idet mange ens grundelementer letter

konstruktionsomkostninger.

bevægelse

Med udgangspunkt i rumanalysen var det naturligt

at arbejde videre med Utzons interesse for det

maritime og den symbolik der ligger i tolkningen

af spidsgatterhallen.

Vandhvivlen opstår ved de grænselagsstrømninger

[jf.10] der finder sted når et skibs køl skærer

gennem overfladen hvilket er inspirationen til

lampen.

Når to dipol hvirvler kolliderer kan de tilsammen

skabe den centrale del af en tripol struktur[jf.10]

Dette har givet inspiration til en serie på 3 lamper

i hver side af Utzon Centerets Spidsgatter,

som griber ind i hinanden og skaber en retning ud

mod fjorden.

Under workshoppen blev der eksperimenteret med

vandhvirvler i et glas. Ved hjælp af frugtfarve

blev strømninger i væsken kortlagt til videre inspiration

i projektet.

1 2 3 4

5 6 7 8

Ill.17

17


18

lyskilder materialer

forskellige lyskilder er blevet undersøgt i forbindelse

med at skabe et vurderingsgrundlag for

valg af den endelige lyskilde, der skal indgå i

belysningskonceptet. Lyskilderne er vurderet ud

fra deres farvetone, farvegengivelse og evne til

at gengive stoflighed. Betragtningerne bygger på

fænomenologi og er ikke empiriske data. De opnåede

resultater suppleres derfor med viden fra diverse

foredragsholdere [jf.11].

Glødepæren giver et varmt og gulligt stemningslys.

den er god til at gengive teksturen og stofligheden

i forskellige materialer. endmere er glødepæren

ikke retningsbestemt, hvilket gør at der falder

bløde skygger omkring objekterne. Disse egenskaber

gør glødepæren til en meget brugt lyskilde. Dog er

glødepæren ved at udgå, både af den grund og af

økonomiske og miljømæssige aspekter har vi valgt

at kigge på andre lyskilder.

Halogenpæren har samme varme farve om glødepæren,

hvorfra den giver i godt lys. pæren er mere energibesparende

end glødepæren, og samtidigt har den

en længere levetid.

Halogenpæren giver et godt lys, hvorfra skyggerne

falder blødt om objekterne [jf.12].

Lyset fra sparepæren har en kølig gul/grønlig

farve, som dog ændrer karakter når den rammer objekterne,

hvor den får et varmere skær. Pæren har

en god gengivelse af stoflighed og lyset er ikke

retningsbestemt, hvilket gør at skyggerne falder

blødt om objekterne.

Der findes mange forskellige udforminger af LEDpærer

med LED-dioder i. de findes både med varme

og kolde farver, afhængigt af dioderne. LED´er er

meget retningsbestemte og giver derved mere markante

skygger fra objekterne. de er gode til at

gengive stofligheden og teksturen på objkterne.

Disse er i konstant udvikling og vil blive fremtidens

lyskilde.

Ill.18.a

Ill.18.b

Ill.18.c

Ill.18.d Ill.18.e

Materialer udgør en stor del af udtrykket i objekter,

det er dem der er med til at give formen. I

det følgende afsnit er der beskrevet forskellige

materialer, der har været interessante at arbejde

og undersøge i forbindelse med udarbejdelsen af

en lampe.

Akryl har en god gennemsigtighed med en reflekterende

overflade. Det har en hvidt-lys transmittans

på 92 %, som er det højeste et materiale kan have.

Det er UV- modstandsdygtigt, og holder farven i

mange år. [jf. 13]

Akryl er god erstatning for glas, da det har 6 til

17 gange større slagsstyrke. [jf. 13]

Materialet tåler høje temperaturer i korte perioder,

hvorefter det dog mister sin form.

Aluminium er et blødt metal, der delvist er let at

arbejde med, idet det er holdbart, let og formbart.

Aluminium har en glansfuld sølvfarve, med

høj refleksion. Derudover er det en god termisk

og elektrisk leder, der kan lede strømmen mellem

pærerne og transformatoren. [jf.14]

Kobber er et let metal at forarbejde. Det kan

formes og bukkes efter ønske. Kobber er en god

elektrisk leder, samt varmeledende. [jf.15] Det

skal holdes rent for snavs for ikke at miste sin

elektriske ledningsevne. Kobber har en rødlig smuk

metalglans. Over lang tiden vil det ire ved udsættelse

for høj fugtighed. [jf.16]

Polycarbonat er et transparent plast, der minder

om Akryl. Det har gode elektriske isoleringsværdier,

er svært antændeligt, og modstandsdygtig for

fugt, hvilket gør materialet egnet til elektrisk

brug. Det har høj brudstyrke, og er samtidig let at

ridse, hvorfor det oftest lakeres med en hård overflade.

[jf.17] I modsætningen til akryl har polycarbonbat

en lavere lystransmission (89%). [jf.

18]. Ved produktion med lasercutter har materialet

en negativ side, idet det får en gullig farve.

Ill.19.a

Ill.19.b

Ill.19.c

Ill.19.d

19


20

strategi

Her fastlægges den designstrategi projektet tager

udgangspunkt i. Strategien bygger på at finde kernen

i det kommende produkt og dets DNA. Gennem denne

strategi, vil det essentielle i produktet træde

frem og danne grundlag for visionen, men også den

fællesfølelse i gruppen, der er vigtig for, at vi

arbejder i samme retningen. Fastlægningen finder

sted gennem en opsummering af de værdier vi fandt

frem til under Research-fasen, en afgrænsning og

munder ud i en værdimission og problemformulering.

[jf.19]

Ill.20

Rumanalyse

Jørn Utzon

Designstudier

Lysstudier

Materialestudier

Parametrisk Design

Systemstudier

spidsgatterhallen bærer essensen bag Utzon Centret, og hele Utzons

ånd. Alligevel udstråler hallen et råb om hjælp til at få formidlet

hele den historie, som ikke kommer til sin ret.

Jørn Utzons tanke bag det simple additive princip, hvor få

elementer kombineres til et samlet kompleks system, er essentielt

at arbejde videre med.

Intention om at beskueren skal opnå bevægelse gennem fysisk aktivitet

er specielt for Olafur Eliasson. Ingo Mauers overbevisning om

at lyset har kvalitet og ikke skal blotlægges, men derimod give

liv til omgivelserne, videreføres. PH´s principper med at undgå

blænding og kontrollering af lysfordelingen er en vigtig faktor.

LED-teknologien byder på nogle muligheder angående integration af

lyset i selve designet, som andre lyskilder ikke er i stand til.

Dette finder vi interessant at udforske, for at kunne skabe nogle

spændende udtryk. LED er tilmed en miljømæssig fordel, samt en

teknologi som stadig er i udvikling, og som kan opnå en farvegengivelse

næsten på højde med glødepæren.

Akryls transparente egenskaber, underbygger ideen om at

blotlægge konstruktionen. Samtidigt giver det fantastiske

effekter med diodebelysning.

Former og struktur der kan opbygges via enkelte varierende

parameter, gør det muligt at formgive et komplekst udtryk,

dette er en metode med uendelige muligheder.

Sammenhængende systemer kan bruges i den formgivende proces

og som konstruktionsprincip. Herved kan der skabes

et gennemgående grundelement, der kan vinkles og roteres

således der skabes liv og bevægelse.

21


22

værdimission

Belysningskonceptet skal lede beskuerens tanker

hen på Spidsgatterhallens essens og historie, ved

at drage paralleller til rummets symbolske formsprog,

og på denne måde underbygge og fremme dets

kvaliteter. Konceptet skal tilføre natterummet dét

liv og bevægelse, som dagslyset skaber i en vandoverflade.

Der skal implementeres forskellige dybder i oplevelsen

af designet og det skal fordre beskueren

til fysisk bevægelse via variationen i den form,

som de folder sig ud i forlængelse af hinanden. Da

rummet virker afsondret om natten, tilføres spil

og bevægelse i det “imaginære hav” gennem belysningen,

hvorved centrets indre virker indbydende

for de forbipasserende.

Ill.22

p r o b l e m

formulering

Hvordan skabes et belysningskoncept, som

formår at fremme rummets kvaliteter ved,

at formidle historien og symbolikken bag

rummets udformning?

23


24

vision

Et stort vindue med orientering ud mod fjorden,

sender et lysende skær ud, og trækker nysgerrige

blikke fra havnefrontens forbipasserende til sig.

Serier af pendeller, som vands refleksioner i

måneskin, tegner spidsgatterens linjer, i overensstemmelse

med loftets kurver.

Blikket fæstnes ved den centralt placerede spidsgatter,

før øjnene stræber op langs loftets

hvælvinger i deres videre færd.

Undervejs standser blikket op i forundring, over

serier af halvtransparente fænomener, der via lysglimt,

synliggøres for øjnene, ligesom dagslysets

refleksioner, og spillet mellem lys og mørke, der

tegner formerne i en vandoverflade.

Forundringen erstattes af følelsen af, at rummets

formsprog, orienteringen ud mod fjorden og serierne

af lamper går op i en højere enhed;

De blottede loftkonstruktioner leder tankerne

hen på to passerende skibssider, der efterlader

tydelige spor i vandoverfladen, og danner en række

af hvirvler, stræbende ned mod havets bund.

Ill.25

25


26

konceptudvikling

I dette afsnit redegøres for de formstudier, der

er arbejdet med i konceptudviklingen. Der er blevet

skitseret og modelleret ud fra værdimissionen.

Derfor er der taget udgangspunkt i et ønsket udtryk,

og formgivningen er vurderet ud fra, hvor vidt den

kan realiseres, når der tages højde for konstruktionen,

ledningsføring, materialer og lyset. For

at udforske de digitale værktøjer og lasercutting

blev det besluttet udelukkende at arbejde

med flader i konceptudviklingen. Dette frembragte

tre koncepter, der alle indebar de ideer og ønsker

fra det opstillede fremtidsscenarie. Opsamlingen

viderebragte et forslag til det endelige design.

Således arbejdes der i en fælles retning.

Ill.26

hexagon

Ill.27.a

Ill.27.b

Modellen opstod med inspiration fra Andrew Kudless Hexagon wall,

hvor der med hexagoner opbygges en samlet dobbeltkrum overflade.

[jf.20] De forskellige hældninger samt dybden i overfladen er

med til at frembringe en vandhvirvels udtryk. Ud fra Poul Henningsens

princip med lysfordeling, hvor lyset reflekteres op på

en flade og ud i rummet, er det tiltænkt, at dioderne placeres

i den nederste flade i hexagonerne, hvorefter lyset spredes ud.

Værdimissions ønske om at opnå et industrielt design, der kan

masseproduceres, strider imod de mange individuelle elementer.

Samtidig opstod udfordringen med, hvordan de enkelte dele sammensættes

på en elegant måde og hvorvidt den er mulig at producere

med lasercutter.

27


28

Dobbeltkrumme flader

Ill.28.a

Fladerne er opbygget omkring en spiralstruktur,

formet af en wire, som flere af de tidligere modeller.

I denne model blev der dog brugt to sideløbende

spiraler, forskudt 180°, for at give en

større stabilitet til modellen. I flere niveauer

er indskudt en ring, som både ville kunne bruges

til at fastholde de to spiraler, samt til at

fordele ledninger ud til dioderne.

Flere typer materialer blev tænkt ind i modellen,

deriblandt gennemsigtige materialer som acryl, og

farvede metaller som aluminium og kobber, hvilket

vi arbejdede videre med i de efterfølgende modeller.

Fladerne på modellen består af halvmåner, formet

ud af hexagoner, for at forstærke det nedadgående

udtryk, som i en vandspiral, og give et tydeligt

billede af bevægelse og rotation. Dioderne skulle

placeres inde i fladerne, og lyse op på den øvre

flade, og derved reflektere lys ud i rummet. Disse

former viste sig dog problematiske at arbejde med,

da de skulle formes som dobbeltkrumme. De enkelte

flader måtte samtidigt justeres korrekt for at

føre lys videre ud i rummet, mens blænding samtidigt

skulle undgås.

På grund af spiralens mange individuelle flader,

blev det industrielle designelement også svært at

opnå. Samtidig udtrykte de mange flader et kantet

formsprog, hvorved der blev forsøgt med færre

men større dobbeltkrumme flader påsat en stamme

i midten. dette gjorde dog at modellen mistede

sin oprindelige bevægelse. Udførelsen af hexagon

strukturen i det virtuelle miljø viste sig medgørlig,

men når det skal føres ud i et materiale, skal

det vinkles manuelt . Dette bliver yderst besværligt

i så lille skala.

Denne model blev bygget i et forsøg på at samle

flere elementer i samme koncept, både den lysgivende

funktion, konstruktion, sammensætning og

materialer. Det endelig udtryk viste sig derudover

at minde meget om et bor, og mindre som en vandhvirvel.

Ill.28.b Ill.29

29


30

dobbeltspiral konceptopsamling

Ill.30.a

Ill.30.b

Dobbelt spiralens opbyggelse består af to wire der snor sig om

hinanden således, at en DNA-inspireret spiral dannes. På konstruktionen

er fladerne placeret via et kliksystem, og på denne måde kan

fladerne vinkles og roteres i forhold til hinanden og lyskilden,

så blænding ikke opstår. Lyskildens placering i midten medvirker

til, at lyset spredes ud mellem fladerne. Fladernes forskellighed

gør lampen medvirkende til et paradoks; Det er tvivlsomt om lysets

fordeling vil have en jævn spredning eller samles inde i midten.

Ill.31

Konceptudviklingen har lagt baggrund for en fælles

vej, mod det endelige produkt. Gennem processen

er der diskuteret for og imod principperne ud fra

vores værdimission og fremtidsscenarie.

Central lyskildens placering i midten, fungerer

ikke optimalt i forhold til den ønskede form, derfor

arbejdes med dioder, hvordan de kan integreres

i designet.

Formerne på fladerne kommer let til at synes organiske,

hvilket ikke er intentionen. Formen skal

være enkelt og gentagende, hvor igennem udtrykket

af vand skal fremkomme.

Dette førte til beslutningen om at arbejde med

et tomrum, for mest muligt at afspejle en vandhvirvel,

og undgå en centralkonstruktion hvor fladerne

er påsat. Konstruktionen skal ikke opbygges

omkring wire-spiraler, men skal implementeres i

strukturen, og afspejle formen på mere subtil vis.

Ønsket om at designe et industrielprodukt, der kan

og samtidig forenes med digital design,

er stadig en vigtig parameter.

De forskellige løsninger syntetiseres til et realiserbart

løsningskoncept, hvis princip opstod

i forbindelse med at komme ud over den komplekse

hexagonstruktur i en dobbeltkurve. Denne viste sig

yderst kompleks når formen skal udføres i lille

skala. Ved brug af arme, flader og skiver løstes

dette problem. Et løsningsprincip med hundredvis

af små flader, som i stedet danner basis for en

kompleks form med følgende udtryksparatre:

- Udformning på arme/grene.

- Vinkling af flader

- Tæthed/komposition af

flade og armenes indbyrdes

placering.

- Interferens virkninger i

fladerne.

- Belysning kan reflek

teres og føres ud på for

skellige vis.

- Mulighed for forskellige

materialetyper og overflad

er.

31


32

produktudvikling

Følgende afsnit redegør for processen, der strækker

sig fra det fastslåede koncept, til det færdige

produkt. Her bevæger vi os hovedsageligt inden for

brugen af digitale modelleringsværktøjer, og arbejder

målrettet med detaljering af formgivning,

materialer, lyset, elektronik og konstruktion.

Ill.32

formen

Det digitale værktøj Grasshopper, er anvendt til

udvikling af formen. Her er det muligt at håndtere

komplekse former på en brøkdel af den tid det ville

tage i den analoge verden. Resultatet af mindre

ændringer bliver visualiseret på minutter frem for

dage, men formgivning i et virtuelt miljø kender

ingen grænser, og overgangen til model er derfor

vigtig for at gennemskue eventuelle fejl og vurdere

produktet i forhold til det ønskede udtryk.

Behandlingen af data ved overgang til model kan

dog være en kompliceret opgave som kan tage dage,

og det skal derfor overvejes nøje hvornår de enkelte

modeller udføres.

1. Første udkast har stor differentiering i

spærenes udsving. Dette resulterede i, at fladerne

fik et rodet udtryk. Modellen blev udført i 1 mm.

Pap, hvilket resulterede i stabilitetsproblemer og

gjorde konstruktionen svær at vurdere.

2. Andet udkast var mere stabil og en række problematikker

dukkede op. 16 arme med flader påsat

hele vejen og mødes i en spids, giver nødvendigvis

et pladsproblem. Fladerne stødte desuden sammen

enkelte steder afhængig af kurvaturen og de to

skiver skulle justeres. Løsningen blev at reducere

antallet af arme fra 20 til 16 og så lade 4 starte

bunden, 4 komme til og derefter de sidste 8.

3. Tredje udkast blev mere spids, men resultatet

var stadig noget tungt. Armene havde lidt for

store udsving hvilket gav huller gennem fladen og

enkelte af armene ragede op over de andre og forstyrrede

det samlede udtryk.

4. Fjerde udkast er mere bredt ud i toppen og

slankere på midten. Udgaven spidser desuden mere

til i bunden og overgangen mellem de enkelte

niveauer er mere flydende. Tilspidsningen i bunden

overlader dog ikke megen plads til teknik.

5. Femte udkast Efterlader dog stadig lidt at ønske

i forhold til formen. Det tekniske er på plads,

men forskydningen af kurverne udefter har gjort

lampen mere stump og i toppen har fladerne ikke

helt den ønskede skalering.

Ill.33

33


34

løbende renderinger

Der er blevet lavet løbende renderinger for vurdering

af formen inden de enkelte modeller blev

lasercuttet. De enkelte viser forskellige stadier

i den tidlige del af processen.

2.a

2.b

3.a 3.b 3.c

4.a 4.b 4.c

1.a

Ill.34

2.c

scripting

Grasshopper filen er omfattende, men kan koges ned

til 5 sektioner. Ud fra en række parametre kan formen

transformeres indenfor givne grænser, for at

opnå det ønskede udtryk.

1. Kurverne er placeret i xz-planet og forskydes

frem / tilbage, forlænges og forbindes til armene.

Låsehuller til fladerne og ledningsmontering placeres.

2. 16 punkter danner fladerne som placeres på

armene forskudt med en tredjedel i forhold til

hinanden. De skaleres med samme interval i højden

og vinkles.

3. Et plan skærer kurverne og leverer punkterne

der danner udgangspunkt for skiverne.

4. Alle elementer får materialetykkelse, forskydes

i forhold til hinanden og der laves et check

på hvorvidt fladerne konflikter med hver hinanden

eller armene.

5. Der laves en Boolean (fratrækning) så de enkelte

elementer kommer ud med den rigtige form og

de enkelte Solids kan nu overføres til Rhinoceroes

til efterbandling.

1

2

3

4

5

Ill.35

35


36

flader

De enkelte fladers form er udviklet parallelt med

konstruktionen af de bærende elementer. Det endelige

udtryk er gjort så ekspressivt roterende

som muligt. De enkelte flader monteres på armene

med slidser (se tekniske tegninger, s. 42).

materialer

Under udviklingen af det endelige koncept blev det

besluttet at udføre lampen i akryl, da dette materiale

har den transparens der efterspørges, for

at opnå det ønskede udtryk. Akryl har desuden en

interessant egenskab i forhold til retningsbestemt

lys.

Ill.36

lyset

Dioden blev valgt fordi den gør det muligt at udforske

helt nye muligheder inden for lampedesign, hvor

man ikke længere er afhængig af en lyskilde i midten.

lyskilden kan integreres i selve designet og formen

1. Diode holdes ortogonalt mod akrylplade, og lysets

spredning undersøges. Dioden blænder næsten lige så

meget, som havde pladen ikke været der, hvilket stemmer

overens med det lave brydningsindex i akryl på 1,49.

[jf.21] Vi stræber efter en større lyseffekt, men uden

blænding.

3. Vi holder dioden mod akrylpladens kant, og ser, at

lyset lejres i alle kanterne på pladen. Dette får pladen

til at se lysende ud, mens blændingen forsvinder.

Denne effekt finder vi interessant i forhold til vores

koncept, da kanterne netop vil “tegne” lampens form.

5. Vi undersøger akrylplader med forskellige perforeringer

og graveringer. Perforeringerne giver en varierende

intensitet af lyset i kanterne, hvilket tilfører

ekstra liv som i vandrefleksioner. Vi finder runde

ringes effekt spændende, som boblerne i en vandhvirvel.

får det ønskede hulrum i midten. Derfor blev der lavet

en række forsøg med hvordan dioden og plexiglaspladen

spiller sammen:

2. Vi stiller en række af akrylplader efter hinanden,

og undersøger igen dioden ortogonalt på pladerne.

Blændingen aftager, og diodens farve lejres tydeligere

i pladerne - dog er effekten stadig svag.

4. Vi undersøger effekten med flere sammensatte plader,

og ser, at lysfordelingen også spredes i de andre, ortogonalt

påsatte plader, men effekten minimeres. Derfor

er det optimalt med en diode på hver enkelt plade.

6. Vi arbejder med mattering af akrylpladerne, for at

undersøge et semitransparent udtryk. Pladerne matteres

ved at tilføre mange små ridser via slibning. Pladerne

blev semitransparente, men de mistede størstedelen af

lysintensiteten i kanterne.

5

Ill.37

37


38

elektronik

Integrationen af dioder i designet har været mere

kompleks end umiddelbart antaget. Beregninger på

hvor mange candela hver enkelt diode skal lyse

med, for at opnå et optimalt antal lux inden for

det område, som lampen skal oplyse er foretaget

(se appendiks). Valget faldt på en diode, der udsender

10 candela i en vinkel på 20 grader.

Der er gjort overvejelser omkring udskiftning af

dioderne. Tanken er et simpelt element som placeres

på bagkanten af armen ud for hver plade med et

hunstik. Denne skal forbinde dioderne parallelt,

således at ikke alle går ud, hvis blot en enkelt

skulle brænde ud, som det ville ske i et serielt

system. De enkelte dioder skal produceres med modstand

placeret tæt på og hanstik til forbindelse.

Ledningerne, som føres via armenes inderside,

består af et transparent plastmateriale, således

at de ikke fremstår tydelige. De fastmonteres via

et tilsvarende låsesystem som fladerne, ved at

påsætte en lille akrylplade med en slids, samt et

hul hvori ledningen passer. (Se illustration)

diodeholder

Da diodernes placering kræver megen præcisering

for, at lyset spredes i fladerne bedst muligt og

for at undgå blænding fra diodens side, er der eksperimenteret

med udviklingen af et “hylster” til

dioderne. Hylsteret fungerer desuden som varmeafledning

for dioden og gør udskiftning relativt

simpel. Materialerne kobber og aluminium var i

spil, men rent æstetisk og praktisk med hensyn til

varmeledning blev det vurderet at aluminium er det

bedste materiale.

Ill.38a

Ill.38b

konstruktion

Armene monteres på skiverne som er kernen i konstruktionen.

På armene er et antal slidser hvor

fladerne påsættes. Fladerne er ligeledes forsynet

med en slidse således, at fladerne fastlåses på

armene; samme princip benyttes på skiverne. Størrelsen

af fladerne vokser opefter. Der er bevidst

arbejdet med at blotlægge lampens konstruktion og

derfor er der arbejdet med at konstruere lampen

på simpel vis, for at konstruktionen ikke hæmmer

udtrykket. I forlængelse heraf er der valgt et materiale,

som ikke lægger skjul på konstruktionen,

og dermed heller ikke elektronikken som også er

integreret i designet.

størrelse

Tidligt i produktudviklingen, lavede vi vurderinger

på størrelsen af de endelige lamper. Dette gjorde

vi ganske enkelt ved, at lave hurtige modeller i

1:1, og holde dem op i den rigtige højde ved hjælp

af en stige, hvorved det var muligt at vurdere, om

den fyldte for meget eller for lidt i rummet.

samlesystemer

I 3D-programmet Rhinoceros er der arbejdet med forskellige

samlinger af akrylglasplader. Her er eksperimenteret

med forskellige tolerancegrader samt

udformning på slidser og tænder. De samlinger, som

var forsynet med tænder, var uadskillelige, eller

gik i stykker ved adskillelse. Andre havde så stor

en tolerance, at de ikke kunne fæstne hinanden. Vi

fandt derfor frem til et enkelt samlingssystem,

bestående af en slids i hver flade. Tolerancen af

disse er så lav, at den ene flade lige netop kan gå

ind i den anden, og samtidigt sidde så godt fast, at

den ikke falder ud. Nem demontering af fladerne er

essentielt ved rengøring samt udskiftning af dioder

og da samtlige flader har en hældning skal lampen

sættes i enorme svingninger før fladerne potentielt

kunne falde ud. Da akryl kan have tendens til at slå

revner, er slidserne undersøgt ved at stressbelaste

dem. En af de undersøgte plader havde et skarpt udskåret

hjørne i slidsen, mens den anden var let rundet.

Hypotetisk vil den runde kunne klare et større

træk, men ingen af de to krakelerede ved forsøget.

Ill.39

39


40

Præsentation

41


42

1:10 opstalt

største type blad samt arm, 1:10

1:10 plan

plan, 1:10

konklusion

Det endelige resultat afspejler bredden i processen.

De enkelte aspekter i formgivningen er undervejs

blevet udforsket grundigt; til tider ud

i det ekstreme, hvilket har resulteret i at der

undervejs er brugt lang tid på delelementer, som i

sidste ende ikke har haft den store relevans for

det endelige produkt.

De problematikker der opstår i overgangen mellem

den digitale og analoge verden, specielt i

forbindelse med lasercutting og de tolerencer som

produktionen tillader, har været en øjenåbne for

det digitale univers faldgrupper.

Produktets hovedgreb og detaljering af enkelte

delelementer er blevet gennemarbejdet i dybden,

men mange tekniske problematikker er dukket op mod

slutfasen af projektforløbet, hvilket har gjort at

disse mangler raffinering. Specielt integrering af

LED i strukturen har voldt problemer og det har

ikke været muligt at lave et fuldt funktionelt

udsnit færdigt til afleveringen. De tekniske aspekters

omfang har været en overraskelse og ekse-

perimenterne med dem skulle have været udført på

et langt tidligere stadie.

Generelt har processen været en lærerig oplevelse

og det digitale univers er blevet udforsket til et

stadie som inden projektets start ikke har syntes

muligt.

Det endelige produkt indkapsler visionen om en

visualisering af Utzon Centerets ånd på tilfredsstillende

vis, men lampens lysmæssige, funktionelle

kvaliteter står tildels stadig hen i det

uvisse.

En amorf form i bevægelse, har igennem hele processen

medført en nødvendig kobling mellem det

konceptuelle og realiserbare. Digital design værktøjet

åbner mange døre, og idéen om at skabe en

skabelon til en industriel, velfungerende lampe

med mulighed for forskellige formudtryk, er interessant

til trods for de frustreringer værktøjet

kan medføre. Alt i alt har processen været en succesoplevelse.

43


44

refleksion

i fremtidsscenariet har ideen med vandhvirvelen

fundet sted. Dette har lagt en delvis begrænsning

på de formgivende stadier, eftersom det er et

meget specifik koncept. Dog har fascinationen og

historien bag været berigende nok til at udforske

mulighederne. Beslutningen om at det endelige

produkt skulle produceres på en lasercutter har

ligeledes været en begrænsning, men samtidig en

udfordring gennem udforskningen af systemer og den

endelige formgivning.

I produktudviklingsfasen opstår anderledes ensporede

arbejdsgange, der stiller store krav til

gruppens vidensdeling. Selve opbygningen af lampens

script, kan ikke deles ud mellem flere, da

systemerne under opbygningen er for komplekse og

under konstant forandring. Programmet introduceres

midt i projektperioden, dermed er det primært

"learning by doing", så kendskabet er begrænset.

Der foregår en vekslen mellem de muligheder

den enkelte har erfaret, som deles med gruppen,

hvorved beslutninger træffes. Dernæst tilbage på

"Grasshopper tegnebrættet", på vejen mod en fuldstændig

løsning. En proces der virker modstridende

i forhold til at opnå en synergieffekt, men ved at

dele erfaringer, og fælles klarlægge forskellige

form- og bygningsprincipper, som skal udføres i

programmet, opnås en gennemgående indsigt i processen.

Helt overordnet er det ikke hensigtsmæssigt

at projektet på nogle områder afhænger af

enkelte individer, men et valg vi træffer og medfører

i sidste ende stor fælles indsigt.

Omfanget af de enkelte opgavers omfang er blevet

fejlvurderet og set i bakspejlet burde dele af

processen måske have været udeladt eller den nemme

løsning have været valgt for at andre igen kunne

gennemarbejdes i et større omfang.

perspektivering

Vi ser et stort potentiale i tanken bag lampens

princip, måden hvorpå konceptet er konstrueret i

det virtuelle miljø. En løsning der kan forene den

digitale- og den industrielle verden, og skabe

en simpel arbejdsflade, som samtidig tager højde

for produktion-, teknik- og funktionsrelaterede

områder. Set i en industriel design sammenhæng er

der indkapslet nye elementer i et sådan designkoncept;

en lampe som er mulig for den enkelte bruger

selv at tilpasse, på baggrund af en række opstillede

parametre, hvorved der skabes en unik lampe,

indenfor fastlagte rammer der tillader masseproducering

i dagens højteknologisk samfund.

Tanken bag "Wake" kan udvikles til et alternativ

over den klassiske pendel. Med sin relativt enkle

udformning, egner den sig også til almen brug. I

processen er der primært fokuseret på lampens symbolske

værdi og historie, hvorimod funktionen har

været en sekundær faktor. For at styrke lampens

sekundære funktion, i et fremtidigt projektforløb,

kan der viderebearbejdes på fladernes form,

bøjning og hældning, således at lyset afbøjes ud

og bliver jævnt fordelt. I den forbindelse er det

muligt at anvende LED´er som lyser op på de enkelte

flader, samt andre materialer såsom kobber,

aluminium og børstet stål for at få lyset til at

reflekterer sig i fladerne. En optimering af samlingsmetoden

i lampen og implementering af et simpelt

lyskildeprincip, som tillader udskifning og

opgradering af teknologien, vil også være vigtige

områder at tænke ind i løsningen.

Det betyder meget nu om dage at skabe sit eget

udtryk, sin egen personlige stil, hvorfor ”custom

made” design er et univers i sig selv og området

vil være fremtiden.

45


46

illustration

Ill. 1: Eget billede

Ill. 5: Eget Billede

Ill. 6: http://www.connect2group.com.au/wp-content/uploads/2010/03/Stepping-Stones.jpg

Ill. 8: Egne billeder

Ill.10: Eget Billede

Ill.11: Utzons logbog v.pdf

Ill.12: Egen illustration

Ill.13: Egen Illustration

Ill.14: http://farm1.static.flickr.com/220/483302520_b6d6e7f221_o.jpg

Ill.15.a: http://ps1.org/images/newspaper/large/Summer2008/Take%20your%20time_photo%20by%20Matthew%20Septi

mus_042308_Eliasson_121.jpg

Ill.15.b: http://www.connox.de/m/100030/145262/media/Ingo-Maurer/Bulb/Bulb-frei.jpg

Ill.16: http://www.3xn.dk/

Ill.17: Egne Billeder

Ill.18.a: http://www.tibberuphoekeren.dk/imagecatalog/Gl%C3%B8dep%C3%A6re.jpg

Ill.18.b: http://www.engrosspecialisten.dk/images/alll0gen.jpg

Ill.18.c: http://www.greenline.dk/ProduktBillede/thumb/3816.jpg

Ill.18.d: Eget billede

Ill.18.e: Egne billeder

Ill.19.a: http://www.frontpanelexpress.com/fileadmin/images/materials/plexiglas.jpg

Ill.19.b: http://business-standard.com/newsimgfiles/image/aluminum.jpg

ill.19.c: http://www.tilatbetale.dk/images/A4%20kobber.jpg

Ill.19.D: http://www.canyonhobbies.com/v/vspfiles/photos/PAR10417-2.jpg

Ill.20: http://www.flickr.com/photos/popqz/111526564/sizes/l/in/photostream/

Ill.22: http://www.flickr.com/photos/deanspic/2829527972/sizes/o/in/photostream/

Ill.25: Egen Illustration

Ill.26: egen Illustration

Ill.27.A: http://www.core.form-ula.com/wp-content/uploads/2007/09/office-da.jpg

ill.27.b: Egne skitsemodeller

Ill.28.a: https://secure.arch.virginia.edu/groups/communiwiki/wiki/13031/images/__thumbs__/e4e40.jpg

Ill.28.b: Egne Skitsemodeller

Ill.29: Egen model

Ill.30.a: http://www.archtracker.com/wp-content/uploads/2010/05/art615-P-520x346.jpg

ill.30.b: Egne skitsemodeller

Ill.31: Egne modeller

Ill.32: Eget billede

Ill.33: egne modeller

Ill.34: Egne renderinger

Ill.35: Egne modeller

Ill.36: Egne billeder og illustrationer

Ill.37: Egne billeder

Ill.38.aa: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/e/e3/3_Resistors.jpg

Ill.38.ab: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/c0/LEDs_8_5_3mm.JPG

Ill.38.b: Egne illustrationer

Ill.39: Egne billeder

litteratur

1. Videnskabsteori, Birker,J, 2007, Munksgaard, 1. e-bogudgave, 1.oplag, s. 98

2. Fordrag, synegikursus ved Marie Kramer, d. 20.10.10

3. Utzon logbog vol. V, 2009, Mogens Prip-Buus & Edition Bløndal, Edition Bløndal

4 Design metodik ID1, Marianne Stokholh d.11.10.10

5. TÆND, PH lampens historie, Jørstian Tina og Munk Nielsen poul erik, 1994, Gyldendal, 1 udg. 2 opl.

6. http://www.rethinkclimate.org/udstilling/rethink-relations/?show=byp d. 24.11.10

7. http://www.berlingske.dk/anmeldelser/olafur-eliasson-om-rum-lys-og-tid d. 24.11.10

8 http://www.lyssyn.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=40&Itemid=36 d.22.11.10

9. http://da.henninglarsen.com/arkitektur/digitale-vaerktoejer.aspx d. 26.11.10

10. http://viden.jp.dk/binaries/an/8291.pdf d.25.11.10

11. Fordrag med henrik Nykjær, Phillips Jylland d. 28.10.10

12. http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/belysning/halogenpaerer/nyeste-halogenpaerer d. 17.11.10

13. http://www.rplastics.com/plexprimer.html d. 28.11.10

14. http://en.wikipedia.org/wiki/Aluminium d. 28.11.10

15. http://da.wikipedia.org/wiki/Kobber d.28.11.10

16. http://www.vvsu.dk/kobber.htm d. 28.11.10

17. Http://www.holm-holm.dk/pc.htm d.01.12.10

18. http://www.pmma.dk/Acryl_kontra_polycarbonat.aspx?Lang=da-DK d.01.12.10

19. Design og Produktudvikling, Jørgen Bruhn, 2003, Dansk design center, s. 6-11

20. https://secure.arch.virginia.edu/groups/communiwiki/wiki/13031/images/__thumbs__/e4e40.jpg

21. http://fc.vucaarhus.dk/maskinflexfysikb/modul2/materialer/Note%20Brydningsloven.pdf d. 10.12.10

47


48

appendiks

lysberegninger

I forbindelse med projektet er der udregnet på antallet af dioder og lumen i lampen samt i rummet.

Spidsgatterhallen har vi opdelt således at det er de hvide felter vi ønsker at oplyse.

Arealet af gulvet: 15x15= 225 m2.

Det belyste område er 1/4 af gulvarealet: 225m2 x 1/4 = 56,25 m2

I rummet ønskes 200 lux fordelt på 56,25 m2: 200lux x 56,25 m2 = 11.250 lumen

Antallet af lumen pr. lampe: 11,250 lumen / 6lamper = 1875 lumen pr. lampe

1 diode har 10000 mcd = 10000mcd/1000mcd= 10 cd = 10 lumen

Antallet af dioder pr. lampe: 1875 lumen /10 lumen = 187,5 dioder pr. lampe.

statik




49


50

A

x

L

x

M A

M A

R A

R A

c

-FxL

M(x)

L

x

F

V(x) M(x)

c

x


L

q

M A

M A

A

R Ay

A

M(x)

x

L

x

(qx^2)/2

q

q

V(x)

V(x) M(x)

L

51

x


52




Ill.38b

53

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!