7. Diskussion - VBN - Aalborg Universitet

vbn.aau.dk

7. Diskussion - VBN - Aalborg Universitet

Titel:

Reklameskiltning i det åbne land

Tema:

Faglig og proffessionel udvikling

Projektperiode:

01-09-2010 til 10-01-2011

Projektgruppe:

l9lm2010_prak-01

Praktiksted:

Vejcenter Nordjylland

Vejdirektoratet

_____________________________

Andy Klarholt

Vejleder:

Bent Hulegaard Jensen

Kontaktperson på praktikstedet:

Trine Gram Overby

Oplagsantal: 3

Sidetal: 49

Bilagsart og antal: 9 trykte bilag

Synopsis:

Dette projekt omhandler sagsbehandlingen

af reklameskilting i det åbne

land efter bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens

§ 21.

Projektet vil gennemgå den praksis,

der findes på området og bevæge sig

ind i de problematikker, der opstår i

sagsbehandlingen, når forskellige forvaltninger

med forskellige interesser

og baggrunde skal fortolke loven og

tage stilling til givne sagers udfald.

Projektet belyser problemet med en

forskelligartet sagsbehandling i de omhandlende

forvaltninger og pointere

derigennem vigtigheden af en revidering

af de nuværende sagsbehandlingsprocedure,

samt efterspørger en

fyldsgørende revidering af lovens indhold.


Forord

Rapport er udarbejdet under og efter et virksomhedsophold

i Vejcenter Nordjylland, Vejdirektoratet,

og omhandler problemstillinger der

er undersøgt i forbindelse hermed. Opholdet er

gennemført i perioden 1. september 2010 til 1.

december 2010, og rapporten er skrevet i pe-

rioden 1. september 2010 til 10. januar 2011.

Denne rapport er tilknyttet landinspektøruddan-

nelsens 9. semester, på retningen Land Management.

Temaet for 9. semester og dette projekt

er Faglig og professionel udvikling (Professional

Development).

Rapporten omhandler behandlingen af § 21-sager

jf. Naturbeskyttelsesloven.

Der er ydermere efter litteraturlisten vedlagt en

procesanalyse, hvor en beskrivelse af opholdet

fremgår.

Bilag vil være at finde bagerst i rapporten. Henvisningerne

til disse bilag, vil ske løbende i teksten,

hvor der f.eks. står ”se bilag A”.

Kildehenvisninger i rapporten vil ske efter Harvard

Metoden, hvor der i teksten henvises til forfatterens

efternavn og årstal for udgivelsen, vist

i en kantet parentes. Et eksempel på en henvisning

er: [Efternavn 2008].

Love, bekendtgørelser o.lign., der henvises til i

rapporten vil blive benævnt med titel, i samme

kantede parentes som ovenfor. Det vil så være

muligt at finde flere informationer om en pågældende

lov o.lign. i litteraturlisten.

Henvisninger til internetsider vil foregå med en

henvisning til hovedsiden, f.eks. [www.vejdirektoratet.dk].

Det vil være muligt at se hele linket i

litteraturlisten, og hvornår siden sidst er besøgt.

De anvendte ortofotos er benyttet med copyright

for Vejvirektoratet, Kort- og Matrikelstyrelsen,

COWI. Tilladelse til anvendelsen er givet fra

Vejdirektoratet

I forbindelse med dette projekt, vil jeg rette en

stor tak til Trine Gram Overby, Landinspektør i

Vejcenter Nordjylland, der gennem mit ophold

har været min kontaktperson, og har været en

stor hjælp, både hvad angår det daglige arbejde

såvel som den hjælp hun har bidraget med i forbindelse

med mit projektarbejde. Ligeledes vil

jeg gerne takke de andre kollegaer i Vejcenteret

for deres hjælpsomhed og gæstfrihed.

V


Indhold

1. Indledning 1

2. Initierende problem 3

3. Retskilder 7

3.1 Naturbeskyttelsesloven 7

3.1.1 Lovens formål 7

3.1.2 Friluftsreklamer 7

3.1.3 Lovens historie 8

3.2 Bekendtgørelsen 9

3.3 Vejledning om Naturbeskyttelsesloven 9

4. Forvaltninger 11

4.1 Vejdirektoratet 11

4.1.1 Sagsbehandlingsprocedurer i Vejdirektoratet 11

4.2 Naturklagenævnet 13

4.2.1 Naturklagenævnets definition af åbent land 13

5. Caseanalyse 17

5.1 Caseanalyse af enkeltsager 17

5.1.1 Lacoya 17

5.1.2 Atrium 18

5.1.3 Mercedes 20

5.1.4 F16 21

5.1.5 Skanska 22

6. Problemformulering 25

7. Diskussion 27

7.1 Diskussion ud fra cases 27

7.1.1 Lacoya 27

7.1.2 Atrium 28

7.1.3 Ringsted 29

7.1.4 Mercedes 31

7.1.5 Skanska 31

7.1.6 F16 32

7.2 Generel diskussion 33

VI


7.2.1 Dominerende skilte i bymæssig bebyggelse 34

8. Konklusion 37

9. Perspektivering 39

10. Litteraturliste 41

11. Procesanalyse 45

11.1 Procesanalyse 45

11.1.1 Opsamling i forhold til læringsmål 46

12. Bilag 49

VII


1. Indledning

Danmark har en smuk og bevaringsværdig natur.

I Danmark er vi danskere gode til at beskytte

denne flotte natur. Det gør vi bl.a. gennem Naturbeskyttelsesloven,

der stiller restriktioner ved

lov om benyttelsen heraf.

Et punkt hvorpå Danmark adskiller sig fra en

række andre lande i Europa er reguleringen af

reklameskiltning. Danmark har som en af de få

lande lovmæssige bestemmelser, der forebygger

og regulerer mængden af reklameskiltning i den

åbne danske natur - nærmere kaldet åbent land.

Forbudet mod opstilling af reklameskilte i det

åbne land blev indført i det danske lovsystem,

nærmere i den daværende naturfredningslov,

tilbage i 1937, og har siden da været administreret

restriktivt ved domstole og fredningsmyndigheder.

Forbudet mod reklameskiltning har i mange år

været administreret af amterne, og i forbindelse

med strukturreformen blev myndighedskompetencen

lagt på kommunerne.

Efter ønske fra både Skov- & Naturstyrelsen og

Vejdirektoratet fik direktoratet pr. 1. januar 2007

tillagt myndighedskompetencen med at administrere

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser

om reklameskiltning i det åbne land langs statsvejnettet.

Vejdirektoratet fører både tilsyn med, at det generelle

forbud mod skiltning i NBL § 21, stk. 1

overholdes, samt reglerne i BKG 1328 af d. 11.

december 2006 overholdes, jf. bekendtgørelsens

§ 9, stk. 2.

Vejdirektoratet har videreført den restriktive

praksis, i samme stil med den der er blevet ført

gennem adskillelige år - men passer det nu også

helt?

1


2. Initierende problem

I forbindelse med mit arbejde i Vejdirektoratet,

har jeg erfaret, at reguleringen af reklameskiltning

i nogle tilfælde kan være vanskeligt. Problemet

opstår først og fremmest i vurderingen

af, hvorvidt et skilt er placeret i åbent land eller

bymæssig bebyggelse.

Der er i forvaltningen et problem i identificeringen

af, hvad der vurderes som åbent land.

Problemet gør, at der sker en skævvridning i

borgernes retsstilling i forbindelse med den forvaltningsretlige

lighedsgrundsætning, der bygger

på, at alle har ret til at blive behandlet ens.

Problemet opstår, da Vejdirektoratet og Naturklagenævnet

ikke altid er enige i vurderingen af

åbent land. Dette medfører, at Naturklagenævnet

i flere tilfælde underkender Vejdirektoratets

afgørelse. Efter min opfattelse er nævnet mere

lempelige end Vejdirektoratet, hvilket gør, at

borgerne, der har tiltro til Vejdirektoratets afgørelse,

er meget begrænsede i deres handlen,

hvorimod borgerne, der ”tør” tage sagen op til

Naturklagenævnet, får lov til mere.

Det er derfor i denne forbindelse relevant at

se på, hvorvidt der er brug for en uddybning af

åbent land-definitionen, så der så vidt muligt

føres en ensartet praksis i såvel Vejdirektoratet

som i Naturklagenævnet.

Under arbejdet er der kommet endnu et relevant

emne mig for øje. Skiltning er i lovgivningen

kun reguleret i det omfang, at det er placeret i

åbent land. Der er derfor i lovgivningen i princippet

ikke noget til hinder for at skilte i byer og

i bymæssig bebyggelse. Problemet opstår i forbindelse

med meget store og højt opsatte skilte,

der er synlige over store afstande. Disse skilte

kan være skæmmende i oplevelsen af det nærliggende

åbne land, men der er ikke lige umiddelbart

nogen regler, der kan forhindre det. Som

eksempel herpå kan nævnes, at hvis et reklameskilt

opstilles i bymæssig bebyggelse, men har en

størrelse og højde, som gør at det kan ses fra det

åbne land og motorvejen flere kilometer væk, er

der ikke direkte i loven noget til hinder herfor, på

trods af, at skiltet kan ligestilles med de reklameskilte,

som loven forbyder.

Endeligt er der et problem med forvaltningsloven

i den forbindelse, hvor skilteopsættere ”omgår”

reglerne. Forvaltningsloven stiller krav til forvaltningen

om, hvorvidt der skal varsles om påbud

og udsendes et endeligt påbud, inden forvaltningen

kan træde ind og fjerne en ulovlig skiltning.

Problemet opstår, da loven åbner op for

en omgåelse. Hvis en skilteopsætter piller skiltet

ned efter udsendt påbud og derefter opsætter

skiltet anderledes, kræves det, at forvaltningen

igen giver varsel om påbud og endeligt påbud på

ny. På den måde muliggør forvaltningsloven, at

permanent skiltning med midlertidige placeringer

er mulig på trods af Naturbeskyttelseslovens

bestemmelser.

3


I det følgende arbejde vil der blive undersøgt,

hvorvidt der er bund i disse problemer, eller problemerne

ikke er så store som først antaget.

For at undersøge dette, vil der blive gennemgået

den relevante lovgivning for området, der skal

bruges som baggrund for analyser af en række

sager, som er relevante for den initierende problemstilling.

Der vil ydermere fremkomme en undersøgelse

af hvilke instanser, der har med emnet at gøre,

samt hvorledes deres praksis er i forbindelse

med sager indenfor det givne emne.

Endeligt vil der komme en caseanalyse af en

række sager, der har relevans for de givne initierende

problemer. Herigennem vil det forsøges

at skabe forståelse for de afgørelser, som instanserne

er nået frem til. Denne forståelse skal ses

på baggrund af de gældende retskilder samt forvaltningernes

måde at behandle sagerne på.

4

initierende problemstilling

retskilder forvaltninger

caseanalyse

problem eller ej?

Ved at få en forståelse for sagernes afgørelser,

eller mangel på samme, identificeres hvorvidt

problemerne ovenfor er eksisterende eller ej.

Figuren viser koblingen mellem det initierende problem og forundersøgelsen

forundersøgelse


3. Retskilder

I det følgende afsnit vil der blive gennemgået de

retskilder, der har relevans for skiltning i åbent

land. Der vil bl.a. blive set på Naturbeskyttelseslovens

bestemmelser om emnet og historik om

loven for at give et indblik i udviklingen af bestemmelserne.

3.1 Naturbeskyttelsesloven

3.1.1 Lovens formål

Naturbeskyttelsesloven er indført i det danske

retssystem for at værne om natur og miljø, så

der kan ske en hensigtsmæssig samfundsudvikling

mht. menneskets livsvilkår samt bevarelsen

af dyre- og planteliv.

Mere specifikt er der bl.a. formuleret, at loven

tilsigter at beskytte naturens landskabelige værdier.

[Naturbeskyttelsesloven]

3.1.2 Friluftsreklamer

Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 21 må der ikke

i det åbne land anbringes plakater, afbildninger,

fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger

i reklame- og propagandaøjemed.

Forbudet omfatter dog ikke, jf. stk. 2,

• virksomhedsreklamer, som anbringes i umiddelbar

tilknytning til virksomheden, når de

ikke virker dominerende i landskabet og ikke

er synlige over store afstande.

• skiltning for virksomheder og for salg af erhvervsgrunde

m.v., der opstilles i et område,

der er lokalplanlagt som erhvervsområde,

uanset at området ikke er udbygget. Nærmere

regler om skiltning i erhvervsområder

er fastsat af Miljøministeren og fremgår af

7


Bekendtgørelse om opsætning af mindre oplysningsskilte,

skilte i erhvervsområder og reklamer

på idrætsanlæg m.v. i det åbne land

(BKG 1328 af 11/12/2006)

• trafikpropaganda, der er godkendt af Rådet

for Større Færdselssikkerhed

• plakater, der opsættes i forbindelse med folketingsvalg,

valg til kommunale eller andre

offentlige råd eller folkeafstemninger, og

• mindre oplysningsskilte vedrørende næringsdrift

eller virksomhed opsat på egen

ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom

fra offentlig vej eller privat fællesvej.

Nærmere bestemmelser er ligeledes uddybet

i Miljøministerens bekendtgørelse som

nævnt ovenfor.

Endeligt kan kommunalbestyrelsen, jf. stk. 3, tillade,

anbringelse af reklamer på idrætsanlæg.

[Naturbeskyttelsesloven]

3.1.3 Lovens historie

Første gang man så bestemmelser om friluftsreklamer

i dansk lovgivning kom tilbage i 1937,

hvor reguleringen naturbeskyttelse blev indført

i retssystemet i den daværende lov, Naturfredningsloven.

[Skov- & Naturstyrelsen, 1993]

Lovbestemmelserne har siden de blev indført,

været administreret meget restriktivt af domstole

og fredningsmyndigheder.

Naturfredningsloven minder meget om efterfølgeren.

Dog har der været en række tilføjelser, og

ordlyden i lovteksten er blevet omformuleret.

En formulering, der er væsentlig i sammenhæng

med rapportens problemstilling, er som skrevet

i Naturfredningslovens § 57:

”Reklamer og propagandaskilte må ikke anbringes

i fri luft.” [Naturfredningsloven]

Netop denne formulering havde indflydelse på

8

skiltning i bymæssig bebyggelse. Det er dens

fravær fra Naturbeskyttelsesloven, der lægges

til grund for, at lovteksten ikke længere kan benyttes

som hjemmel i forbindelse med unormalt

store og dominerende skilte, opstillet i bymæssig

bebyggelse, men opfattes som var det i det

åbne land.


3.2 Bekendtgørelsen

I bekendtgørelsen har ministeren fastsat nærmere

regler om opsætningen af mindre reklame

og propagandaskilte i det åbne land.

I bekendtgørelsen er der beskrevet de krav, der

er til opstillede skilte i lokalplanlagte områder,

der er udlagt til erhvervsområder, men som kan

defineres som åbent land. Reglerne omfatter

størrelse, farvevalg og placering i forhold til virksomheden.

Endvidere er det i bekendtgørelsens

§ 6 beskrevet, at skiltene ikke må placeres ud til

og henvendt imod motorveje og motortrafikveje

[Bekendtgørelsen].

Den sidstnævnte bestemmelse er svær at fortolke

som et tiltag til at værne om og bevare naturen.

Derimod tolker jeg denne bestemmelse som

en begrænsende foranstaltning af forstyrrende

elementer i trafikken med hensyn til trafiksikkerheden.

Jeg tolker derfor denne bestemmelse

som, at der er et generelt retsmæssigt ønske

om, at reklameskiltning henvendt til motorvejs-

og motortrafikvejstrafikanter ikke er tilladt.

3.3 Vejledning om Naturbeskyttelsesloven

I 1993 udgav Skov og Naturstyrelsen på vegne af

Miljøministeriet ”Vejledning om naturbeskyttelsesloven”.

Udgivelsen er en vejledning til, hvordan

loven bør tolkes, i henhold til Miljøministeriets

opfattelse af loven.

I indledningen til vejledningen står der beskrevet,

at formålet med indførelsen af Naturbeskyttelsesloven

bl.a. var, at styrke beskyttelsen af

den danske natur.

En anden interessant oplysning i indledningen

er, at der er gjort begrænsninger i muligheden

for at gøre indgreb i ejendomsretten i forhold til

tidligere lovgivning. Her er der tale om to punkter:

• ”Der bliver ikke mere mulighed for at foretage

ekspropriation til fremme af statslig skovtilplantning,

ligesom det i bemærkningerne

er angivet, at der ikke mod ejerens ønske vil

blive pålagt forkøbsret, der fremmer dette

formål.

• Der kan opsættes mindre oplysningsskilte

vedrørende næringsdrift eller virksomhed

på egen ejendom eller ved indkørsel til egen

ejendom fra nærmeste offentlige vej eller

private fællesvej.” [Skov- & Naturstyrelsen,

1993]

Som det fremgår af ovenstående, er der åbnet

op for muligheden for skiltning med mindre oplysningsskilte.

Intet tyder på, at der er blevet

ændret ved den praksis, at reklameskiltning i

bymæssig bebyggelse, men som er skæmmende

og dominerende i det åbne land, er ulovlig.

I vejledningens kapitel omkring friluftsreklamer

står der beskrevet, at det i forhold til hovedreglen

modsætningsvis i princippet er lovligt at

9


opsætte reklamer og propagandaskilte i bymæssig

bebyggelse. Opsætningen er dog ulovlig, såfremt

skiltende er usædvanligt store og dominerende,

så de virker som at være opstillet i åbent

land, ligesom det ikke må have en dominerende

karakter eller være synligt over store afstande.

[Skov- & Naturstyrelsen, 1993]

10


4. Forvaltninger

I det indeværende kapitel vil der komme en kort

beskrivelse af de to instanser, Vejdirektoratet og

Naturklagenævnet, samt deres sagsgang med §

21-sager.

4.1 Vejdirektoratet

Vejdirektoratet er myndighed for det danske

statsvejnet, og har i den forbindelse ansvaret for

udviklingen, drift og vedligeholdelse af statsvejene.

I forbindelse med strukturreformen, der trådte i

kraft pr. 1. januar 2007, overtog Vejdirektoratet

ligeledes myndighedskompetencen for at administrere

bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens

§ 21 om skiltning i det åbne land langs

statsvejene – en opgave der tidligere lå ved de

nu nedlagte amter.

Umiddelbart ses Naturbeskyttelseslovens bestemmelser

ikke som et emne, der bør være lagt

under Vejdirektoratet, men myndighedskompetencen

blev overtaget som følge af et ønske fra

både Skov- & Naturstyrelsen og Vejdirektoratet

om mere tilsyn med skiltning langs statsvejnettet.

Det var Skov- & Naturstyrelsens mening, at

Vejdirektoratet ville formodes at videreføre den

samme restriktive politik, som var blevet ført i

amterne. Ligeledes var Vejdirektoratet over en

årrække noteret som aktør på området, efter at

havde indbragt adskillelige sager for amterne og

Naturklagenævnet. (Notat i bilag B)

4.1.1 Sagsbehandlingsprocedurer i

Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har en stor interesse i at reklameskiltning

langs vejene minimeres så vidt

11


muligt. Skiltningen bliver i loven reguleret med

henblik på bevarelsen af den danske natur, men

Vejdirektoratet har ligeledes en interesse i reguleringen

af skiltningen med trafiksikkerheden for

øje. Skiltning kan have den effekt, at den fjerner

bilisters fokus fra vejene, hvilket netop er Vejdirektoratets

hovedinteresse at forebygge.

Vejdirektoratet er naturligvis underlagt forvaltningslovens

bestemmelser, hvorfor de ikke

bare kan kræve et skilt fjernet. Direktoratet skal

forud for et udstedt påbud have et ordentligt

lovgrundlag for at træffe en given afgørelse. Såfremt

direktoratet har den fornødne hjemmel til

at kræve et givent skilt nedtaget, skal direktoratet

følge en procedure, der er udarbejdet på

baggrund af bestemmelserne i Forvaltningsloven.

[Forvaltningsloven]

Proceduren der benyttes i sagsbehandlingen går

som følgende:

Når et ulovligt opstillet skilt er observeret, starter

sagsbehandlingen med, at myndigheden

udsender et varsel om påbud om nedtagning

af skiltet til ejeren af ejendommen. Varslingen

fungerer samtidigt som en partshøring, der giver

ejeren muligheden for at komme med udtagelser,

der kan benyttes i vurderingen af lovligheden

af skiltet.

Efter endt høringsperiode, tager myndigheden

stilling til de indkomne kommentarer og kan

derefter udsende det endelige påbud om nedtagning

af skiltet. Såfremt skiltet ikke er fjernet

indenfor en given tidsfrist, har direktoratet

hjemmel til at lade skiltet fjerne på bekostning

af ejeren.

Såfremt ejeren af ejendommen er uenig i Vejdirektoratets

afgørelse, er der mulighed for klage

til Naturklagenævnet inden 4 uger efter afgørelsen

som fastsat i Naturbeskyttelseslovens §§ 86

12

og 87. Som betingelse for at klagen behandles

ved Naturklagenævnet, skal skilteopsætteren

indbetale et gebyr på 500 kr. Derved begrænses

antallet af klager til dem, der reelt set mener at

der er fejl i afgørelsen.


4.2 Naturklagenævnet

Naturklagenævnet er en uafhængig instans under

Miljøministeriet. Nævnet består af en formand,

som udpeges af ministeren, to højesteretsdommere

og syv medlemmer, som udpeges

af Folketinget. [www.nkn.dk]

Naturklagenævnet er klageinstans for afgørelser

efter en række love, heriblandt Naturbeskyttelsesloven.

Vejdirektoratets afgørelser efter Naturbeskyttelseslovens

§ 21 kan derfor ved uenighed fra den

berørte grundejer påklages til Naturklagenævnet.

Der er i midlertidigt et problem med sagsbehandlingen

af sager om reklameskiltning i åbent

land. Dette viser sig i den relative mængde af Naturklagenævnets

omgørelser af Vejdirektoratets

udstedte påbud.

Siden 1. januar 2007, hvor Vejdirektoratet overtog

myndighedskompetendcen for behandlingen

af reklameskiltning langs statsvejene, er 20

sager anket til Naturklagenævntet. Otte sager

er afgjort til fordel Vejdirektoratet, mens Vejdirektoratet

i fem sager er blevet underkendt. 1

er afgjort til anden side og resten er endnu ikke

afgjort. (Se notat i bilag B)

Fem omgørelser synes umiddelbart ikke af

mange, men set i forhold til de otte, hvormed

Vejdirektoratet har fået medhold, udgør omgørelserne

en stor del. Dette påpeger, at der er et

problem med praksis af skiltesagerne. Med dette

en mente, er der grundlag for i det videre projektarbejde,

at undersøge denne problemstilling

4.2.1 Naturklagenævnets definition

af åbent land

I forbindelse med sager omkring ulovligt opstillede

skilte i det åbne land, har Naturklagenævnet

udspecificeret nogle retningslinjer for, hvad

der menes med åbent land. Retningslinjerne er

udarbejdet på baggrund af retspraksis, og kan

findes i en række kendelser, bl.a. i en kendelse

om fast ejendom fra 1999 [KFE 127, 1999].

Åbent land forveksles tit med planlovens bestemmelser

om landzone. Dette er dog fejlagtigt

defineret. Bestemmelserne om åbent land må

ikke forbindes med zonebestemmelserne, men

vurderes udelukkende ud fra et områdes visuelle

karakter. Ifølge Naturklagenævnet vurderes et

område om, hvorvidt det er åbent land eller ej,

ud fra hvordan det opfattes af den forbifarende.

Dvs. at åbent land, uanset om det er beliggende

i landzone eller byzone, kan være omfattet af

bestemmelserne om skiltning i det åbne land. Et

område karakteriseres som åbent land, hvis områdets

beboere og passerende opfatter området

som åbent land.

Et område bør karakteriseres som åbent land,

hvis det fremstår grønt og åbent på trods af at

området er omgivet af bymæssig bebyggelse.

Som eksempel gives grønne landskabskiler i

større byområder. Nævnet skriver endvidere, at

hvis der er tvivl, bør området karakterers som

åbent land.

Definitionen virker umiddelbart rimelig klar,

men dette er dog ikke tilfældet, da der tydeligvis

ifølge NKN-afgørelser er uenighed mellem nævnet

og Vejdirektoratet.

Retningslinjerne er opstillet som følgende:

• “Vurderingen bør tage udgangspunkt i, hvorledes

området opleves af de mennesker, som

bor i eller (navnlig) passerer gennem området.

Det afgørende er, om området opleves

som en del af et byområde eller som en del

af det åbne land. Det åbne land skal i den forbindelse

forstås som alt andet end by og bymæssig

bebyggelse, dvs. såvel åbne marker

13


som skove og naturområder.

• Et område kan - og bør efter omstændighederne

- karakteriseres som åbent land, selv

om det på flere sider er omgivet af bymæssig

bebyggelse. Det gælder bl.a. grønne landskabskiler

i større byområder.

• Kunstigt skabte landskabsarealer, som f.eks.

grønne områder langs vejanlæg, kan uanset

begrænset dybde karakteriseres som åbent

land, såfremt området for de forbipasserende

fremtræder som landskabs-/naturområde.

Der bør dog ikke lægges vægt på

beplantning af randarealer mv., som alene

har til formål at afskærme bagvedliggende

bebyggelse.

• Hvor en vej danner grænse mellem byområde

og åbent land, bør der lægges vægt på,

om reklameskiltet er placeret således, at det

af de forbipasserende ses på baggrund af

åbent land eller på baggrund af bymæssig

bebyggelse.

• I tvivlstilfælde bør området karakteriseres

som åbent land.” [www.nkn.dk]

Igennem kapitlet har omhandlet de instanser,

der forvalter emnet, og deres arbejdsgange er

ligeledes blevet belyst, således at der er givet et

indblik i systemets virken.

I det følgende vil der blive set på en række konkrete

sager, der belyser problematikkerne nævnt

i den initierende problemstilling.

14


5. Caseanalyse

I følgende afsnit vil der på baggrund af juridisk

metode (Se bilag A) blive behandlet en række

sager, der viser et billede af praksis indenfor

sagsbehandling for reklameskiltning i det åbne

land. Sagerne er udvalgt som principielle sager,

der viser de problematikker, som er beskrevet i

den initierende problemstilling. Målet med caseanalysen

er at undersøge, hvorvidt der faktisk er

et problem i forbindelse med sagsbehandling af

reklameskiltning i åbent land.

Oversigtsfotoet viser placeringen af Lacoyas reklameskilt langs motorvejen

5.1 Caseanalyse af enkeltsager

Caseanalysens opbygning vil forløbe således,

at de enkelte sagers sagsgang først gennemgås,

efterfulgt af en analyse af sagens afgørelse vha.

valg af regel, valg af fakta og valg af resultat.

Valg af resultat vil afspejle sig under Naturklagenævnets

vurdering.

5.1.1 Lacoya

I Kerteminde Kommune er der opsat et reklameskilt

for virksomheden Lacoya på et erhvervsareal

ud til Fynske Motorvej. Skiltet er opsat hævet

over virksomhedens stålstakit, der omgrænser

ejendommen. Skiltet er placeret i en afstand af

ca. 110m fra virksomhedens bygninger, måler 8

17


x 3 m og er hævet 4 m over terræn.

Det var Vejdirektoratets opfattelse, at skiltet var

opsat i strid med Naturbeskyttelseslovens § 21,

hvorfor der blev udsendt et varsel om påbud og

senere påbud om nedtagning af skiltet.

Vejdirektoratet begrundede forholdet med, at

opstillingen er i åbent land, henvendt mod motorvejen

og ydermere er afstanden til bygningerne

ikke i nær tilknytning til virksomhedens

bygninger. Ligeledes er det Vejdirektoratets opfattelse,

at skiltet virker skæmmende i landskabet,

da det er synligt fra motorvejen i en afstand

af 350-400m.

Lejeren af ejendommen mente dog ikke, at der

var tale om ulovlig skiltning. Skiltet er opsat på

et 2 m højt stålstakit og derudover opsat på en

oplagsplads. Han mener derfor ikke, at der er

tale om skiltning i åbent land men i erhvervsområde.

Med baggrund i dette blev sagen påklaget

til Naturklagenævnet.

Lacoya-skiltet set fra motorvejen

Naturklagenævnets vurdering:

Naturklagenævnet finder ikke, at der er tale om

åbent land på den begrundelse, at det grønne

bælte, hvorpå skiltet er opstillet, er begrænset

med det omfangsrige byggeri i baggrunden.

Vejdirektoratets afgørelse omgøres på den baggrund.

18

På billedet ses Lacoya-skiltets opstilling ved motor-

vejen

Valg af regel: Reglen der ligger til grund for afgørelsen

er Naturbeskyttelseslovens § 21, da

sagens afgørelse afhænger af, hvorvidt skiltet er

opstillet i åbent land eller ej.

Valg af faktum: Nævnet valgte at lægge vægt

på det faktum, at skiltet er opstillet på et grønt

bælte med begrænset bredde og et omfangsrigt

byggeri som baggrund. Deres vurdering var

derfor at skiltet ikke kunne karakteriseres som

åbent land. (Se bilag C)

5.1.2 Atrium

I en sag omhandlende et skilt med virksomhedsreklame

for firmaet Atrium opstillet i en åben

korridor i et erhvervsområde ud til motorvejen,

udsendte Vejdirektoratet et påbud om nedtagelse

med begrundelsen, at det pågældende

skilt var i strid med Naturbeskyttelseslovens bestemmelser

i § 21. Vejdirektoratet vurderede, at

skiltet var placeret i uoverensstemmelse med

lovens bestemmelser, da placeringen i den åbne

korridor blev vurderet som åbent land. Ydermere

var skiltet, grundet placeringen samt skiltets

størrelse på ca. 56 kvm, skæmmende i landskabet

og synligt over store afstande.


På oversigtsfotoet ses firmaet Atriums skilts placering i den åbne korridor

På billedet ses Atrium reklameskiltets placering ved

motorvejen

Atrium reklameskiltet

Ejeren var dog ikke enig i afgørelsen. Det var

ejerens opfattelse, at der var tale om bymæssig

bebyggelse, i og med at der i nærheden var et

parcelhuskvarter under opførelse. Ejeren påklagede

derfor Vejdirektoratets afgørelse til Naturklagenævnet.

Naturklagenævnets vurdering:

Naturklagenævnet vurderer, at der i det pågældende

tilfælde er tale om skiltning i bymæssig

bebyggelse, og at skiltningen derfor ikke er omfattet

af NBL § 21, stk. 1.

Valg af regel: Den overordnede regel, der er

valgt i sagen, er, som det er nævnt ovenfor, Naturbeskyttelseslovens

§ 21.

Valg af fakta: Naturklagenævnet har til grund for

deres afgørelse benyttet fotos fra vejen, luftfoto

og formanden har ligeledes besigtiget området.

Ud fra dette har Naturklagenævnet valgt at lægge

vægt på områdets baggrund bestående af bebyggelse.

De valgte fakta er således, at et skilt er

opstillet ved motorvejen ud for en virksomhed

med bymæssig bebyggelse i baggrunden. (Se bilag

D)

19


Oversigtsfotoet viser opstillingen af Mercedes-pylonen

5.1.3 Mercedes

På et åbent areal langs motorvejen nær Kolding,

er der blevet opstillet en 8,5 m høj pylon med

Mercedes-logo på. Pylonen er efter Vejdirekto-

På billedet ses Mercedes-pylonen med evrhverv i

baggrunden

ratets opfattelse placeret på et areal, der bør karakteriseres

som åbent land. Skiltet er ydermere

placeret i en afstand af 130m fra virksomhedens

bygninger. Endeligt skal det nævnes, at skiltet

er opstillet på trods af afslag om opstilling fra

kommunen. Vejdirektoratet er derfor i den overbevisning,

at reklamepylonen er opstillet i strid

20

Mercedes pylonen set fra motorvejen

med Naturbeskyttelseslovens § 21, hvorfor der

blev udsendt et påbud om nedtagning af pylonen.

Ejeren påklagede afgørelsen til Naturklagenævnet,

da der efter hans overbevisning ikke var tale

om åbent land med henblik på, at området er

prydet med højspændingsledninger, der løber

ind over arealet. Området syd for motorvejen er

fuldt udbygget til erhvervsmæssig drift, og ligeledes

er store dele omkring skiltets opsætning

bebygget, hvilket giver området en karakter af

bymæssig bebyggelse.


Naturklagenævnets vurdering:

Det er Naturklagenævnets vurderingen, at Mercedes-pylonen

er opstillet i et område, der må

karakteriseres som bestående af åbent land. Pylonen

vurderes at være i strid med Naturbeskyttelseslovens

§ 21. Der gives dermed medhold i

Vejdirektoratets afgørelse, og påbudet om nedtagelsen

af pylonen stadfæstes. Afgørelsen blev

truffet af nævnets formand på vegne af Naturklagenævnet.

Valg af regel: Formanden benytter sig af Naturbeskyttelseslovens

bestemmelser om reklameskiltning

i åbent land.

Valg af faktum: Der er i sagens behandling lagt

vægt på, at pylonens placering er i et område

med spredt erhvervsbyggeri i tilknytning til områder,

der fremstår landskabelige. Det er vurderet,

at bebyggelsen, grundet den store spredning,

ikke er præget af bymæssig bebyggelse,

hvorfor området må karakteriseres på åbent

land. (Se bilag E)

Sagen er sidenhen blevet bragt for domstolene.

Billedet er et oversigtsfoto, der viser opsætningen af F16-banneret

Her lægger sagsøger vægt på, at afgørelsen er

i strid med bestemmelserne om kommerciel

ytringsfrihed. Sagen er endnu ikke afsluttet.

5.1.4 F16

I Århus Kommune havde et firma opsat reklamebannere

omkring en F16 flyvetur, som dækkede

taget på deres bygning tilstødende motorvejen,

og reklamen var tydeligt henvendt mod motorvejen.

Gården hvorpå reklamerne var påsat, var

På billedet ses et banner på taget af firmaets bygning

omgivet af åbne marker, hvorfor gårdens begrænsede

størrelse ikke efter Vejdirektoratets

21


På billedet ses F16-banneret på taget af firmaets

bygning.

mening kunne karakteriseres som bymæssig bebyggelse.

Det var derfor Vejdirektoratets opfattelse,

at reklamerne var i strid med Naturbeskyttelseslovens

bestemmelser i § 21, hvilket resulterede

i at Vejdirektoratet udsendte påbud om

nedtagning af reklamerne.

Krak.dk - www.krak.dk

Ejeren var dog ikke enig i afgørelsen. Ifølge ejeren

var der sket markante ændringer i området,

i form af et stort golf- og industriområde, som

ændrede områdets visuelle karakter til bymæssig

bebyggelse. Ligeledes fremførte han, at reklamen

ikke var særligt synlig over store afstan-

På billedet ses et oversigtsfoto af opstillingen af Skanska-skiltet

22

de, men kun kunne skimtes i en afstand af 500

m, men først er læsbart ca. 100 m væk. Sagen

blev påklaget til Naturklagenævnet.

Naturklagenævnets vurdering:

I forbindelse med Naturklagenævnets besigtigelse

af området vurderer de, at der tale om et

område fremtræder som et landskabs-/naturområde,

og derfor må defineres som åbent land.

Reklamerne var på denne baggrund i strid med

Naturbeskyttelseslovens § 21. Nævnets formand

stadfæstede Vejdirektoratets påbud på vegne af

Naturklagenævnet.

Valg af regel: I behandlingen af sagen blev Naturbeskyttelseslovens

§ 21 lagt til grund for afgørelsen.

Valg af faktum: Sagens udfald blev begrundet

med det faktum, at omgivelserne omkring de

enkeltstående bygninger fremtrådte som landskabs-/naturområde

og derfor en del af det åbne

land. (Se bilag F)

5.1.5 Skanska

I et industrikvarter ved Skanderborg, langs den

19/12/10 17.11


østjyske motorvej, var et reklameskilt opstillet i

åbent land henvendt ud til motorvejen.

Skiltet er opstillet i strid med Vejdirektoratets

opfattelse af Naturbeskyttelseslovens § 21,

På billedet ses et placeringen af Skanska-skiltet

Skanska-skiltet set med erhvervsmæssig byggeri i

baggrunden

hvorfor der, efter Vejdirektoratet blev bekendt

med skiltet, blev udsendt, først varsel om påbud,

og senere påbud om nedtagning af skiltet. Den

ansvarlige person fra Skanska sørgede for at få

fjernet skiltet.

Ca. et år senere blev der opstillet et nyt skilt fra

Skanska på samme placering. Vejdirektoratet

udstedte direkte påbud om fjernelsen uden varsling

inden, da dette kunne betragtes som gjort

et år tidligere. Skiltet blev da fjernet igen, uden

større protester fra skilteopsætteren, og har derfor

ikke været anket til Naturklagenævnet.

23


6. Problemformulering

I den foregående forundersøgelse, har der været

gennemgået en række emner, der belyser de

initierende problemstillingers relevans. På baggrund

af forundersøgelsen er det muligt at opstille

den endelige problemformulering.

Der er et problem med den forskellige praksis i

behandlingen af sager i forbindelse med Naturbeskyttelseslovens

§ 21 i henholdsvis Vejdirektoratet

og Naturklagenævnet.

• Hvad skyldes denne forskel i praksis?

• Hvordan bør sagerne behandles ifølge gældende

retskilder?

Det åbne land bliver skæmmet af unormalt store

og dominerende reklameskilte, der er opstillet i

bymæssig bebyggelse. Den ændrede praksis gør,

at disse ikke længere kan reguleres.

• Hvad skyldes denne ændring i praksis?

I det videre forløb, vil der blive foretaget en diskussion

om emnerne, som skal benyttes til at

forsøge at besvare problemstillingen, og derigennem

at komme med kommentarer til brug

for den fremtidige sagsbehandling af skiltesager.

25


7. Diskussion

Det følgende kapitel vil være en diskussion af de

problemstillinger, der er fremkommet i problemformuleringen.

Gennem diskussionen vil Naturklagenævnets

retspraksis forsøges generaliseret

i forhold til de givne problemstillinger. Ligeledes

vil en diskussion om hvorvidt nævnets praksis

stemmer overens med mine fortolkninger af

gældende retskilder foretages.

Diskussionskapitlet er opbygget således at der

først er en diskussion af de enkelte sager fra

caseanalysen, hvor der under hvert enkelt sag

først er en diskussion af sagen, efterfulgt af mine

vurderinger.

Efter gennemgangen af de enkelte cases, kommer

en generel diskussion af emnet, hvor de

problemstillinger fra problemformuleringen direkte

bliver behandlet.

7.1 Diskussion ud fra cases

I det nedenstående, vil der komme en diskussion

om retspraksis med baggrund i de sager, der har

været undersøgt i projektets forundersøgelse i

kapitlet “Caseanalyse”.

7.1.1 Lacoya

I sagen, hvor et skilt er opstillet ved motorvejen

på et metalstakit, blev Vejdirektoratets afgørelse

omgjort til fordel for skilteopsætteren. Problemet

i sagen var, at det bagvedliggende erhvervsbyggeri,

efter Naturklagenævnets mening, var

for omfattende til at området kunne karakteriseres

som åbent land.

Forskellen i behandlingen af sagen ligger i det, at

Vejdirektoratet lægger vægt på områdets visuelle

karakter, eftersom man ved en gennemkørsel

Lacoya-skiltets opstilling ved motorvejen

27


af området får fornemmelsen af natur på grund

af det åbne areal langs motorvejen i sammenspil

med beplantningen, der afdækker den bagvedliggende

omfattende bebyggelse.

Naturklagenævnet vurderer i modsætning til Vejdirektoratet

ikke området langs motorvejen som

en grøn kile, men nærmere en afskærmning af

den omfattende bagvedliggende erhvervsbebyggelse.

I de, af Naturklagenævnet, udarbejdede retningslinjer,

står der formuleret, at kunstigt skabte

landskabsarealer som f.eks. grønne områder

langs vejanlæg, uanset begrænset dybde kan

vurderes som åbent land. Netop denne formulering

giver Vejdirektoratet den opfattelse, at området

bør vurderes som åbent land.

Videre i samme retningslinje står der, at beplantede

randarealer, der alene har til formål at afskærme

den bagvedliggende bebyggelse ikke

kan lægges til grund for området karakter af

åbent land.

Naturklagenævnet vurderer beplantningen som

en del af et randareal, der kun har til formål at

afdække den ellers omfangsrige bagvedliggende

erhvervsbebyggelse.

7.1.1.1 Min vurdering af sagen

Det er min opfattelse, at det, i det pågældende

tilfælde, er en vanskelig vurdering om, hvorvidt

skiltet er opsat i åbent land eller bymæssig bebyggelse.

Som det ses på billederne fremstår

området langs motorvejen grønt, med skiltet opsat

i den ene ende af det åbne grønne bælte. På

oversigtskortet ses det, at det bagvedliggende

erhvervsområde er af meget omfattende karakter.

Dog mener jeg ikke, at man ud fra billederne

fra motorvejen kan lægge det omfangsrige byggeri

særlig stor betydning, da det ikke fremstår

28

dominerende i landskabet. Den åbne mark i

sammenspil med den tætte bagvedliggende

beplantning giver efter min mening området et

præg af at være åbent land. Eftersom der ikke

kun er tæt beplantning men også markarealer

langs motorvejen, mener jeg ikke at man kan

sige, at beplantningen kun er et randareal, der

kun har til formål at afskærme den bagvedliggende

bebyggelse.

Naturklagenævnet lægger til grund, at bebyggelsen

beliggende bagved bæltet er for omfangsrigt

til, at de vil kunne vurdere det som åbent land.

Som beskrevet i deres afgørelse, er der i situationen

at gøre med et tvivlstilfælde, hvorfor man

kan undre sig over sagens udfald. Det er i nævnets

egen definition af åbent land beskrevet, at

såfremt der er tvivl om, hvorvidt et pågældende

område er bestående af åbent land eller ej, bør

det altid vurderes som åbent land. Det er derfor

bemærkelsesværdigt, at et nævn, som man

skulle forestille sig at være naturens vogter, i et

tvivlstilfælde vælger at tilgodese skilteopsætterens

interesser frem for naturens.

7.1.2 Atrium

Sagen minder meget om den overstående sag.

På billederne ses det, at skiltet er placeret på et

grønt areal lige op af et stykke åbent areal langs

motorvejen. Det ses endvidere, at skiltet er opstillet

i et område, hvor der er opført erhvervsbyggeri

i baggrunden. Skiltet er mere tydeligt

opstillet i det grønne bælte, end det var tilfældet

i den foregående sag. Diskussionen er derfor,

hvorvidt byggeriet i baggrunden er nok til at vurdere

området som bymæssig bebyggelse.

Vejdirektoratets klare mening var, at skiltet var

opstillet i et grønt bælte, hvis visuelle karakter

bar præg af bestående åbent land. Ikke bare er

det opstillet i et grønt bælte, der løber langs motorvejen,

men ydermere er skiltet placeret op et


større grønt område mellem den ellers omfattende

bebyggelse.

Naturklagenævnets vurdering af sagen afviger

lidt fra den ovenstående sag. Her lægges der

ikke i så høj grad vægt på, at skiltet er placeret

i et randareal, der udelukkende har til formål at

afskærme byggeriet.

I sagen lægger Naturklagenævnet størst vægt

på, at skiltets placering ses på baggrund af et

omfattende erhvervsbyggeri.

Såfremt der er tale om, at skiltets placering i forhold

til det grønne område havde den afgørende

betydning, henvises til Naturklagenævnet Orienterer

nr. 186 A, hvor det fremgår, at ifølge Skov-

& Naturstyrelsen bør et skilt opstillet på en mark

blot 1 m fra tilstødende parcelhusgrund vurderes

som placeret i åbent land.

Atrium-skiltets opstilling ved motorvejen

7.1.2.1 Min vurdering af sagen

Jeg tolker afgørelsen som om, at skiltet er placeret

i et åbent landskabeligt område, men at

problemet ligger i at baggrunden af erhvervsbyggeri

er for omfattende til, at skiltet kan ses

på baggrund af åbent land. Efter min opfattelse

bærer området i større grad præg af åbent land

end den ovenstående sag. Der er efter min egen

opfattelse nok grundlag for at vurdere området

mellem motorvejen og industriområdet som

åbent land.

Med hensyn til hvorvidt et område bør vurderes

som åbent land eller bymæssig bebyggelse med

baggrund i den bagvedliggende bebyggelse,

men jeg at der i denne sag tydeligt er tale om et

kunstigt skabt naturområde langs vejanlæg. Der

bør efter min mening i denne sag ikke lægges

vægt på den bagvedliggende bebyggelses nærhed,

både da der er tale om et område, der bør

vurderes som åbent land uanset begrænset dybde,

og samtidigt kan det diskuteres hvorvidt skiltets

nærhed til byggeriet spiller ind, taget Skov-

& Naturstyrelsens udtagelse ifølge NKO nr. 186

A [Naturklagenævnet 186, 1999] i betragtning,

som beskrevet ovenfor. Skiltet bør derfor være

vurderet som opstillet i åbent land, selvom det

havde været opstillet blot 1 m ude i det grønne

areal, lige op af byggeriet.

7.1.3 Ringsted

I forhold til de to ovenstående sager kan der drages

paralleller til en tredje sag, der i skrivende

stund blev afgjort i Naturklagenævnet. Sagen

omhandler en skiltepylon i Ringsted, placeret

ud til motorvejen. Pylonen blev opført i 2006 i

forbindelse med en vedtaget lokalplan, der tillod

opførelsen af skiltetårn på max. 24 m.

I 2008 søgte kommunen tilladelse ved Vejdirektoratet

om opførelse af to yderligere pyloner,

hvorpå der blev givet afslag på baggrund af Naturbeskyttelseslovens

§ 21. I stedet gav kommunen

dispensation fra lokalplanen til forhøjelse af

den eksisterende pylon, indtil en højde på 26 m.

I 2009 gjorde Vejdirektoratet ejeren af ejendommen

opmærksom på, at pylonen var i strid med

§ 21 og udsendte i den forbindelse et påbud om

nedtagning af pylonen.

29


print

På billedet ses et oversigtsfoto af opstillingen af skiltet i Ringsted

Sagen blev påklaget til Naturklagenævnet på

baggrund af, at ejeren mente, at pylonen er opstillet

i bymæssig bebyggelse, hvilket bliver begrundet

med, at der nær pylonen er opført flere

butikker, som sammen må udgøre bymæssig bebyggelse

og som pylonen reklamerer for. Ydermere

har kommunen vurderet området som

bymæssig bebyggelse. Der påpeges ligeledes, at

den oprindelige pylon er opført i overensstemmelse

med en lovligt vedtaget lokalplan. Endeligt

påpeges at både kommunen og Vejdirektoratet

har været Ringsted bekendt med pylonens eksistens

i en årrække,

4100

hvorfor

Ringsted

der er tale om passivitet,

hvilket medfører en stillesigende accept.

Pylonen ved motorvejen i Ringsted

30

Naturklagenævnet vurderede i sagen, at pylonens

placering ikke kunne vurderes som åbent

land set i forhold til den omkringliggende bebyggelse.

I afgørelsen henvises yderligere til en tidligere

afgørelse i Naturklagenævnet Orienterer

nr. 195 om, at uanset skiltets skæmmende og

dominerende karakter i det åbne land, kan forbudsreglen

ikke omfatte dette, som der ellers

står forskrevet i vejledningen til Naturbeskyttelsesloven,

da det efter nævnets opfattelse ligger

ud over, hvad der fremgår af en naturlig forståelse

af lovens indhold. (Se bilag G)

Sagen minder meget om de to ovenstående sager,

da der i alle tre tilfælde er tale om en skilteplacering,

der henvender sig til motorvejstrafikken,

og som er placeret i umiddelbart nærhed

til omfattende erhvervsbyggerier. Skiltene er alle

synlige over store afstande, og ses fra flere vinkler

på baggrund af naturområder med begrænset

dybde.

7.1.3.1 Min vurdering af sagen

På trods af det faktum, at afgørelserne findes

bemærkelsesværdige, taget Naturklagenævnets

egne retningslinjer i betragtning, tegner der sig

Side 1 af 1


et billede af en ensartet sagsbehandling i sager,

hvor skilte er opstillet langs statsvejene med erhvervsbyggeri

som baggrund. Det tyder derfor

på, at der er dannet præcedens for, at grønne

områder langs vejanlæg, uanset dets begrænsede

dybde, ikke længere kan lægges til grund

for, at et område vurderes som åbent land. Det

bør derfor overvejes, hvorvidt der er behov for

en revidering af nævnets retningslinjer, således

at de passer bedre overens med den nuværende

praksis. Såfremt nævnet ikke ønsker at ændre på

retningslinjerne, bør det overvejes om nævnets

praksis bør spores ind på den tidligere praksis,

da tendensen i afgørelserne virker afsporet i forhold

til de opstillede retningslinjer.

7.1.4 Mercedes

I sagen har Naturklagenævnet valgt at stadfæste

Vejdirektoratets afgørelse. Det fremgår af

afgørelsen, at Mercedes-pylonen er opstillet i et

område, der efter Naturklagenævnets mening er

præget af landskabelige naturområder. De omkringliggende

byggerier er for spredte til at det

kan vurderes som bymæssig bebyggelse.

7.1.4.1 Min vurdering af sagen

I sagen om Mercedes-pylonen er det tydeligt, at

pylonen er opstillet på et åbent grønt areal, hvor

det fra flere vinkler opleves som landskabs-/naturområde.

Men når man ser pylonen fra visse

Mercedes-pylonen med evrhverv i baggrunden

vinkler fra motorvejen, ses den på baggrund af

omfattende erhvervsbyggerier. Spørgsmålet er,

hvad der er udslagsgivende i den sag, for at området

vurderes som bestående af naturområde i

modsætning til de tre ovenstående sager, hvor

udfaldet endte som det modsatte. Området

fremstår betydeligt mere åbent end de tidligere

omtalte sager, men alligevel kan der drages paralleller,

da det bagvedliggende byggeri virker

omfattende og tætliggende fra visse vinkler.

Endvidere bemærkes det, at vurderingen er

foretaget af nævnets formand alene på vegne

af Naturklagenævnet. Det er interessant i denne

sammenhæng at diskutere, om sagens udfald

afhænger af, hvorvidt der er politisk indblanding

i sagsbehandlingen eller ej.

7.1.5 Skanska

Skiltet er efter min opfattelse opstillet i et område,

der kan karakterers som åbent land, da

skiltet er opstillet på et grønt areal langs motorvejen,

og det opfattes som natur. I forhold til de

tidligere behandlede sager, kan jeg godt være i

tvivl om udfaldet i det tilfælde, at sagen var blevet

indbragt for Naturklagenævnet.

Efter min opfattelse er der i området præget af

naturområde, og sagen minder mest af alt nok

om Mercedes-sagen. Naturklagenævnets afgørelse

ville i tilfælde af, at sagen blev påklaget

dertil formentlig ende med at Vejdirektoratets

afgørelse ville blive stadfæstet. Dog er det bagvedliggende

erhvervsbyggeri af en omfattende

karakter, hvor man kan have sig tvivl om, hvorvidt

det ville spille ind i en afgørelse.

I og med at der opstår tvivl om en fiktiv sags

udfald, ser jeg det som et eksempel på problemet

med uenigheden mellem Vejdirektoratet og

Naturklagenævnet. Som følge af, at Vejdirektoratet

følger en mere restriktiv praksis end Na-

31


turklagenævnet, opstår der problemer i forhold

til lighedsprincippet, da de borgere, som stiller

sig utilfredse med Vejdirektoratets afgørelse og

påklager afgørelsen til Naturklagenævnet får lov

til mere end de borgere, der viser tiltro til Vejdirektoratet.

Jeg mener derfor, at der af hensyn

til den enkelte borgers retssikkerhed i forhold til

lighedsprincippet, er behov for en uddybning af

åbent land-definitionen, således, at der kommer

en mere ensartet sagsbehandling Vejdirektoratet

og Naturklagenævnet imellem.

Skanska-skiltet set med erhvervsmæssig byggeri i

baggrunden

Som det er nævnt i caseanalyse-afsnittet, blev

skiltet opsat igen efter lidt tid fra første nedtagning.

Da det blev sat op samme placering som

tidligere, blev det fra Vejdirektoratets side vurderet,

at den varsel om påbud på nedtagelse af

skiltet, der blev udsendt i første omgang, stadigt

var gældende, og at skilteopsætter derfor havde

haft muligheden for at blive hørt i sagen. Derfor

valgte man at udsende det endelige påbud

om nedtagelse uden gentagende forudgående

varsel om påbud. Skiltet blev derfor omgående

fjernet.

I en lignende sag, jeg i mit ophold har været med

til at behandle, har et firma opsat deres container

med påsat reklame på arealer, der tilstøder

motorvejen. Som administrerende myndighed

32

Naturbeskyttelseslovens § 21 langs motorvejen,

udsender vi et varsel om påbud på nedtagelse af

reklamen. Ejeren af reklamen fjerner den inden

høringsperioden er udløbet. Efter nogen tid opstilles

reklamen på en anden placering. I denne

sag har Vejdirektoratet et forvaltningsproblem,

da forvaltningsloven kræver, at skilteopsætteren

skal partshøres inden der kan udsendes påbud

om nedtagning. Forvaltningsloven åbner derfor

muligheden for at skilte i strid med Naturbeskyttelsesloven

i kortere perioder.

7.1.6 F16

I sagen havde ejeren af ejendommen opsat reklamebannere,

som dækkede taget på bygningen.

Området fremstår som landskabeligt, med

få spredte bygninger beliggende i store åbne

områder bestående af marker. Der er i sagen

ingen tvivl om, at bannerne er opsat i det åbne

land.

Mercedes-pylonen med evrhverv i baggrunden

Sagen er medtaget som et eksempel på at der

føres en ensartet sagsbehandling i de åbentlyse

sager, og at problemerne i sagsbehandlingen

først opstår i de tilfælde, hvor der skal en dybere

fortolkning af loven samt retspraksis til for at

foretage en afgørelse.


7.2 Generel diskussion

Gennem diskussionen fremgår det tydeligt, at

de største problemer med hensyn til uoverensstemmelse

i vurdering af åbent land mellem Vejdirektoratet

og Naturklagenævnet er i erhvervsområder

langs motorvejen.

I mange områder er der langs motorvejene udlagt

grønne områder mellem motorvej og erhvervsområde.

Det er i disse områder, tvivlen

opstår. Problemet er efter min mening, hvad

formålet med områderne fortolkes til. Min vurdering

er, at Vejdirektoratet som oftest vurderer

disse områder som kunstigt skabte kiler, som

skal give et mere grønt præg langs vejene. Modsat

vurdere Naturklagenævnet som oftest områderne

som kun at have til formål, at afskærme

bebyggelsen, hvorfor det efter deres praksis ikke

kan lægges til grund som karakter af åbent land.

Disse vurderingsforskelle udmønter i at Vejdirektoratets

praksis langs statsvejene er mere restriktiv,

end det er tilfældet i Naturklagenævnet.

Denne tilstand i retspraksis er utilfredsstillende.

Hermed ikke sagt, at de to instanser altid bør

være enige, da klagenævnet i så fald ville være

overflødigt, men når der er tale om at 5 sager ud

af 13 er blevet omgjort, tegner der sig en uoverensstemmelse

i mellem instanserne, der er for

stor til at bør være eksisterende.

Jeg har i mit arbejde gennem projektet ikke kunne

finde eksempler på, at hverken den ene eller

anden instans af træffet beslutninger, der er

direkte i strid med gældende lovgivning. Problemerne

opstår formentligt i og med at der er et

ønske fra Skov- & Naturstyrelsen om, at behandlingen

af reklameskiltning skal føres restriktivt,

hvorfor de netop har ønsket, at Vejdirektoratet

skulle overtage myndighedskompetencen fra

amterne i forbindelse med strukturreformens

indførelse d. 1. januar 2007.

Samtidigt står Naturklagenævnet overfor en lovgivning,

hvor bestemmelserne er for vage formuleret

til at Naturklagenævnet mener at have

hjemmel nok til at føre den restriktive praksis,

der ønskes fra Skov- & Naturstyrelsens side.

Naturbeskyttelseslovens formål er ligeledes formuleret

bredt. Da den daværende naturfredningslov

blev erstattet af den nuværende naturbeskyttelseslov,

skete der ændringer i formålsteksten,

som har betydning for den fremtidige

tolkning af loven. I forhold til Naturfredningslovens

formålsbestemmelser, som sagde at loven

skulle bidrage til, at det menneskelige miljø ikke

forringes ved forurening, er Naturbeskyttelseslovens

formålsbestemmelser mere bredt formuleret.

I det omfang, hvor skilte er skæmmende i landskabet,

kan man sige, at de er visuelt forurenende

og derfor mere specifikt omfattet af lovens

formålsbestemmelser, hvor skiltene i den nuværende

naturbeskyttelseslov bør falde ind under

bevarelsen af de landskabelige værdier.

Lovens formål kan bruges i forbindelse med tolkningen

af de enkelte bestemmelser i loven, hvorfor

det ikke er ligegyldigt, hvorledes formålet er

formuleret. Såfremt det er svært at placere skiltningen

i henhold til lovens formål, er det mere

vanskeligt at tolke § 21-bestemmelserne mere

restriktivt, end de er formuleret i lovens ordlyd.

Ifølge forarbejderne til loven, i forbindelse med

at Naturbeskyttelsesloven erstattede den daværende

naturfredningslov, står der skrevet, at

reglen om reklameskiltning i åbent land altid

har været administreret restriktivt, og at denne

praksis forventes videreført uændret. (Se kommentarer

til lov i bilag H)

33


7.2.1 Dominerende skilte i

bymæssig bebyggelse

Det er bemærkelsesværdigt, at Naturklagenævnet

på trods af denne udmelding i lovens forarbejder

har gjort op med retspraksis om regulering

af skiltning opstillet i bymæssig bebyggelse,

som virker dominerende i åbent land. En praksis

der ellers har været ført i mange år.

IKEA-skiltet i Skalborg, som vist ovenfor, er et

godt eksempel på unormalt store skilte, der bliver

opstillet i byer og bymæssig bebyggelse, som

er dominerende i det åbne land.

I 2000 kom en domsafsigelse, der gjorde op med

den tidligere praksis i forbindelse med dominerende

skilte opstillet i bymæssig bebyggelse. Sagen

omhandlede et skilt på et vandtårn i Rødbyhavn,

som Amtet havde givet kommunen lov til

at ændre.

34

Sagen blev påklaget til Naturklagenævnet af

Danmarks Naturfredningsforening, idet skiltet

var af en størrelse, der kunne ses langt ud i det

åbne land og tilmed virkede som opstillet i det

åbne land.

Naturklagenævnet slog fast i afgørelsen, at lovens

formål ikke kan begrunde, at bestemmelserne

kan udstrækkes til at gælde for forhold,

der ligger udover, hvad der fremgår af en naturlig

sproglig forståelse af bestemmelserne [KFE

137, 2000]

I 1969 blev der udstedt et cirkulære om naturfredningsloven.

Fra cirkulæret kan citeres:

”Medens lov 1961 alene gav fredningsnævnet

mulighed for at forbyde ellers lovlige reklamer,

når de virkede særlig dominerende i landskabet

eller var synlige over store afstande, er det

ved udeladelsen af ordet, »særlig« hensigten, at

fredningsnævnene i videre omfang end hidtil skal

kunne nedlgge forbud. I overensstemmelse med

en henstilling herom fra naturfredningsmissionen

skal ministeriet anmode fredningsnævnene

om at tage reklamer op til nærmere overvejelse,

idet man specielt skal henlede opmærksomheden

på lysreklamer anbragt på master eller tårne

i byer, og som dominerer landskabet eller er

synlige over store afstande uden for byområdet.”

[CIR 90, 1969]

Ifølge vejledningen til Naturbeskyttelsesloven

[Skov- og Naturstyrelsen, 1993] er der ingen

identifikationer om at Miljøministeriet ville gøre

op med den tidligere praksis for skiltning i bymæssig

bebyggelse, hvorfor det er bemærkelsesværdigt,

at Naturklagenævnet vælger at se

bort fra tidligere praksis og vejledningens forskrifter

og derimod udelukkende fokuserer på

den nyeste lovs ordlyd.


7.2.1.1 Skiltning langs statsvejene

Jeg står undrende overfor at man i Bekendtgørelsen

har tilføjet en bestemmelse om, at reklameskiltning

langs statsvejene ikke må være

henvendt mod trafikken [Bekendtgørelsen].

Bestemmelsen er formentligt indført for at begrænse

mængden af forstyrrende elementer i

forbindelse med den hurtigtgående trafik, og er

derved formentligt tiltænkt som en trafiksikkerhedsmæssig

bestemmelse. Bestemmelsen har

dog kun virkning i de få tilfælde, hvor små oplysningsskilte

i øvrigt er lovligt opstillet jf. Naturbeskyttelseslovens

§ 21 stk. 2.

Jeg har ikke kunnet finde noget i forarbejderne

til loven, der forklarer formålet med bestemmelsen,

hvorfor det er svært at tolke bestemmelsen

til også at omfatte alle andre dominerende skilte

langs vejene end skilte omfattet af undtagelsesbestemmelserne

i §21 stk. 2. Det er dog mærkværdigt

at bestemmelsen ikke er indført i § 21.

Såfremt der, som Skov- & Naturstyrelsen giver

udtryk for, er et ønske om at skilteskoven langs

motorvejen, samt unormalt store dominerende

skilte skal begrænses, bør der da ske en ændring

i lovgivningen, da der efterhånden er gjort op

med praksis om ulovligheden af disse skilte.

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om skiltning

i åbent land er et godt eksempel på vigtigheden

i specificering af lovens indhold, da den

ved brede og vage formuleringer bliver fejlfortolket

i forhold til det ønskede udfald.

35


8. Konklusion

I det følgende afsnit vil der blive konkluderet på

arbejdet gennem projektet. På baggrund af de

udførte undersøgelser samt diskussioner, vil der

fremkomme en række forslag i forbindelse med

vurderingen af et givent skilts lovlighed.

Som det fremgår af rapporten, er der et problem

med tolkningen af lovgivningen. Tolkningsproblemet

udmønter sig i en uensartet sagsbehandling

af reklameskiltning i åbent land. Der er

derfor behov for en ændring i den nuværende

situation.

Igennem projektet er der fremkommet nogle

diskussioner om, hvorledes en vurdering af

åbent land foretages. Som det ser ud på nuværende

tidspunkt, virker det til, at retspraksis for

skiltning i åbent land er blevet mere lempelig.

Umiddelbart virker det til, at der i retspraksis

er gjort op med bestemmelserne om skiltning

langs statsvejene, ligesom der er gjort op med

ulovligheden af skiltning, som virker opstillet i

åbent land som følge af en skæmmende og dominerende

udformning i størrelse, på trods af

placeringen i bymæssig bebyggelse.

I vurderingen af, hvorvidt et skilt er opstillet i

strid med lovens bestemmelser eller ej, er det i

større grad vigtigt at fokusere på, hvad skiltet ses

på baggrund af, når der er tale om grønne områder

langs statsvejene. På trods af åbent land

formuleringerne, som udtaler, at kunstigt skabte

grønne områder langs vejanlæg, uanset begrænset

dybde bør vurderes som åbent land, virker

det umiddelbart ikke som værende længere eksisterende.

37


9. Perspektivering

Af konklussionen fremgår det, at der er et problem

i lovgivningen, forstået på den måde, at

den af Naturklagenævnet ikke bliver tolket på

samme måde, som loven var tiltænkt. I nærværende

kapitel vil der fremkomme idéer til, hvordan

emnet bør tackles i fremtiden.

Problemet med tolkningen af lovgivningen rammer

Vejdirektoratet, der bliver underkendt i

en række sager, på trods af at Vejdirektoratets

praksis stemmer overens med de ønsker, der lå

til grund for, at Vejdirektoratet skulle overtage

myndighedskompetencen. Skov- & Naturstyrelsen

havde ønsker om, at der skulle føres en restriktiv

praksis langs statsvejene. Vejdirektoratet

har ført denne praksis restriktivt som ønsket, og

praksisen har været i overensstemmelse med

Skov- & Naturstyrelsens tolkning af loven ifølge

”Vejledning om naturbeskyttelsesloven”.

I det fremtidige arbejde bør Vejdirektoratet lave

et samarbejde med Skov- & Naturstyrelsen. I deres

arbejde skal der diskuteres, hvordan man ønsker,

at den fremtidige sagsbehandling af skiltesagerne

bør administreres samt hvilken linje der

ønskes for fremtidens udvikling af ”skilteskove”.

I samarbejde bør Vejdirektoratet og Skov- &

Naturstyrelsen udarbejde en indstilling til ministeriet,

der viser behovet for en lovændring, så

praksis igen kan føres i den restriktive stil, som

der har været ført tidligere, og som loven er til-

tænkt at blive ført.

39


10. Litteraturliste

[Jens Evald, 2009]

Jens Evald - At tænke juridisk

2009

Udgivet af Nyt juridisk forlag

[Skov- & Naturstyrelsen, 1993]

Skov- & Naturstyrelsen - Vejledningen til naturbeskyttelsesloven

1993

Udgivet af Miljøministeriet

[Bekendtgørelsen]

BKG 2006-12-11 nr. 1328 - Bekendtgørelse om opsætning af mindre oplysningsskilte, skilte i erhvervsområder

og reklamer på idrætsanlæg m.v. i det åbne land

Udstedt af Miljøministeriet

[CIR 90, 1969]

CIR 1969-11-22 nr. 90 - Cirkulære om naturfredningsloven

Udstedt af Miljøministeriet

[Naturbeskyttelsesloven]

LBKG 2009-09-24 nr. 933 - Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

Udstedt af Miljøministeriet

[Naturfredningsloven]

LBKG 1984-10-10 nr. 530 - Bekendtgørelse af lov om naturfredning

Udstedt af Miljøministeriet

[Forvaltningsloven]

LBKG 2007-12-07 nr. 1365 - Bekendtgørelse af forvaltningsloven

Udstedt af Justitsministeriet

41


[Naturklagenævnet 186, 1999]

Naturklagenævnet Orienterer nr. 186 - http://www.nkn.dk/Emner/Naturklagenaevnet_orienterer_

Intro/1999ogtidligere_2/nko_186.htm

[KFE 137, 2000]

Kendelse om fast ejendom nr. 137

2000

[KFE 127, 1999]

Kendelse om fast ejendom nr. 127

1999

[www.nkn.dk]

Naturklagenævnets hjemmeside - www.nkn.dk

Sidst set d. 30-12-2010

42


11. Procesanalyse

11.1 Procesanalyse

Indeværende afsnit vil være en del af afrapporteringen

med henblik på læringsprocessen i forbindelse

med mit virksomhedsophold i Vejcenter

Nordjylland, Vejdirektoratet.

Jeg har igennem en periode på 3 måneder været

i virksomhedsophold i Vejcenter Nordjylland,

Vejdirektoratet.

Vejcenter Nordjylland er placeret i Regionshuset

i Aalborg Øst og huser ca. 50 medarbejdere fordelt

i to afdelinger, driftsafdelingen og planlægningsafdelingen.

Min plads i virksomheden var tilknyttet planlægningsafdelingen.

Planlægningsafdelingen har en

bred vifte af opgaver som bl.a. myndighedsopgaver,

trafikplanlægning, trafikkampagner og diverse

trafikundersøgelser.

Mine arbejdsopgaver gennem forløbet har været

indenfor myndighedsområdet. Jeg har i forløbet

behandlet en række sager om ulovligt opstillede

skilte i åbent land, hvor jeg har udfærdiget varsel

om påbud samt endeligt påbud om nedtagning

af skiltene, som er blevet udsendt til de pågældende

ejendomsejere.

Derudover har jeg arbejdet med sager om ændringer

af overkørsler og udfærdiget Vejdirektoratets

godkendelser til arealoverførsler, ud-

stykninger osv., og har derigennem fået et godt

kendskab til myndighedens indvirken i forskellige

matrikulære sager.

I forbindelse med sagsbehandlingen har jeg arbejdet

med en række digitale løsninger, der var

krævet for at løse de omhandlende sager. Blandt

disse digitale løsninger kan nævnes, at jeg i forbindelse

med undersøgelser af ejendommes registrerede

overkørsler benyttede mig af Vejman.

dk, som er Vejdirektoratets vejregister. Derudover

har jeg i sagerne undersøgt forskellige ejendomsforhold

vha. Lifa-OIS, Matriklen, Tingbogen

samt undersøgt de faktiske forhold vha. digitale

kort og ortofotos. De visuelle forhold er ligeledes

blevet undersøgt vha. programmet VIMS

lignende google streetview, der indeholder billeder

fastsat i forhold til vejkilometreringerne fra

Danmarks statsveje. I sager hvor dette ikke har

været tilstrækkeligt, har jeg i sammentog med

Trine Gram Overby været på besigtigelse af de

pågældende skilte.

Jeg har endvidere arbejdet med kommentering

af lokalplaner og kommuneplaner, hvor jeg har

fået et godt indblik i de mange interesseområder,

Vejdirektoratet har i planlægning.

Igennem mit forløb har jeg deltaget i en række

møder omkring diverse relevante emner i forbindelse

med virksomhedsstedets arbejdsopgaver.

Her kan bl.a. nævnes erfagruppemøder, både for

45


planlægningsgruppen og for myndighedsgruppen.

Erfamøderne har givet en fornemmelse af

hvilke ting, Vejdirektoratets ansatte i de pågældende

grupper tumler med i hverdagen, og giver

derigennem en god forståelse af, hvordan det er

at arbejde i virksomheden.

I virksomheden har der været en god forståelse

for, at mit projekt var en vigtig del af forløbet, og

jeg har derfor fået gode muligheder for selv at

styre fordelingen af tid. Der har i den forbindelse

været en rigtig god fordeling, så jeg har prøvet

kræfter af med myndighedsopgaver, samtidigt

med at jeg har fået frihed til at arbejde med mit

eget projekt.

Virksomhedsopholdet har været et godt afbræk

i studieforløbet. Det har været spændende at

prøve kræfter med den virkelige verden. Samtidigt

har opholdet givet mig et stort fagligt udbytte,

både hvad angår mit eget projekt og arbejdet

i en offentlig virksomhed.

11.1.1 Opsamling i forhold til

læringsmål

Inden opholdet i virksomheden påbegyndte opstilte

jeg, i samarbejde med Trine Gram Overby

og Bent Hulegaard Jensen, de læringsmål, som

opholdet skulle følge (Se bilag I).

Læringsmålene lød som følgende:

På baggrund af den gennemførte opgave forventes

den studerende at:

• have viden om de problematikker, der opstår

i forbindelse med sagsbehandlingen af skiltning

i det åbne land

• kunne anvende de relevante digitale løsninger,

der behøves, for at belyse de relevante

oplysninger i en sag.

• kunne analysere alle de relevante juridiske

aspekter i en konkret sag, med henblik på at

levere en ”korrekt” afgørelse.

46

I forhold til det valgte praktiksted forventes den

studerende desuden at:

• kunne reflektere over egen læring

• redegøre for erfaringer med praktiske arbejdsgange

og metoder på praktikstedet

• at have forståelse for på den pågældende organisation

og dens rammevilkår

Jeg synes at have fået en stor viden om sagsbehandlingen

af reklameskilte i det åbne land.

Både omkring selve sagsbehandling, men i særdeleshed

også om de mange problematikker, der

er forbundet hetil.

I forbindelse med arbejdet med de principielle

cases, der ligger til grund for mit projekt, synes

jeg at have fået en god forståelse for brugen af

juridisk metode, for derigennem at komme frem

til de mange juridiske aspekter, der er relevante

i en pågælden sag og derved komme til en saglig

afgørelse.

Med baggrund i indeværende kapitel mener jeg

at have opfyldt de opstillede læringsmål.


12. Bilag

Bilag A Metode

Bilag B Notat vedrørende afgørelser i Naturklagenævnet

Bilag C Naturklagenævnets afgørelse i Lacoya-sagen

Bilag D Naturklagenævnets afgørelse i Atrium-sagen

Bilag E Naturklagenævnets afgørelse i Mercedes-sagen

Bilag F Naturklagenævnets afgørelse i F16-sagen

Bilag G Naturklagenævnets afgørelse i Ringsted-sagen

Bilag H Kommentarer til Naturbeskyttelsesloven

Bilag I Læringsmål

49


Bilag A


Metode

De følgende afsnit vil indeholde den metodiske

fremgang, der benyttes gennem projektet. Da

projektet bygger på, hvordan retstilstanden er

i forbindelse med reklameskiltning i det åbne

land, vil projektet hovedsageligt bygge på juridisk

metode, for at komme omkring de problematiske

aspekter indenfor området.

Projektmetode

Projektets opbygning vil være udformet som vist

i nedenstående model.

Projektet starter ud med en undren, der er udledt

af arbejdet med §21-sager i mit virksomhedsophold

ved Vejdirektoratet.

Ud fra den undren fremkommer en initierende

problemstilling. I den initierende problemstilling

retskilder

initierende problemstilling

forvaltning

problemformulering

diskussion

konklusion

vil der være opstillet en række umiddelbare problemer.

Med baggrund i den initierende problemstilling,

bliver projektets forundersøgelse udført. Forundersøgelsen

vil først indeholde de tidligere og

gældende retskilder med relevans for emnet.

Ligeledes vil de forvaltninger, der administrerer

emnet blive belyst. Endeligt vil en række sager

omhandlende forvaltning af ulovlig skiltning ligeledes

blive belyst. Sammen skal undersøgelsen

af relevant retskilder og forvaltninger samt

beskrivelsen af konkrete cases konkludere, hvorvidt

de opstillede problemstillinger er eksisterende

eller om forvaltningen af sagerne i virkeligheden

fungerer uproblematisk.

På baggrund af de bekræftede problemstillinger,

vil den endelige problemformulering blive ud-

caseanalyse

forundersøgelse


færdiget med beskrivelser af de problemstillinger,

som så vidt muligt gennem projektet ønskes

løst.

Gennem en diskussion af de tidligere cases samt

yderligere supplerende cases, på baggrund af de

belyste retskilder, forsøges det at komme frem

til en beskrivelse af, hvorledes retspraksis er i

forbindelse med emnet.

Retssystemet og dets retskilder

Det nærværende afsnit vil omhandle det danske

retssystem samt dets retskilder. Afsnittet skal

medvirke til en grundlæggende forståelse for

retssystemets opbygning, som skal bruges i forbindelse

med juridisk metode.

I Danmark har vi et demokratisk retssystem. Det

skal forstås på den måde, at de folkevalgte i Folketinget

og Regeringen i samråd bestrider den

lovgivende magt. Den lovgivende magt fastsætter

altså de regler, som skal følges i samfundet.

Reglerne indgår i landets love, som udgør den

væsentligste del af de retskilder, der benyttes i

retssystemet.

Systemets retskilder er omfattet af retssystemets

prioriteringsregler. Det betyder at retskilderne

har en prioriteringsrækkefølge for hvilken

retskilde, der har prioritet foran de øvrige retskilder

[Jens Evald, 2009]. Som eksempel herpå kan

nævnes, at lovgivningen har prioritet foran de

øvrige retskilder og skal derfor tillægges størst

vægt i en afgørelse. [Jens Evald, 2009]

Ligesom der er en prioriteringsrækkefølge overordnet

i retskilderne, findes der ligeledes fortolkningsprincipperne,

som benyttes til at afgøre

tvister inden for lovgivningen. Fortolkningsprincipperne

består af tre principper, lex superior, lex

specialis og lex posterior.

Lovgivningen er hierarkisk opbygget. Øverst i

hierarkiet står Grundloven. Ingen lovgivning må

derfor stride imod Grundloven. Grundlovens §

3 siger, at lovgivningen ligger hos regeringen og

Folketinget i forening. Under Grundloven kommer

derfor de forskellige love. Lovgivningsmagten

kan i lovene bemyndige en minister eller

anden administrativ myndighed til at udstede

forskrifter til lovene, dvs. bekendtgørelser, cirkulærer

og planer. Forskrifterne er således underordnede

til lovene. Hvilken retskilde inden

for lovgivningen, der skal tillægges størst vægt

i forbindelse med en afgørelse afgøres ud fra de

tre fortolkningsprincipper.

Lex superior betyder, at den hierarkiske opbygning

skal følges. Altså siger princippet, at Grundloven

går forud for loven, og loven går forud for

lovens forskrifter. Princippet betyder derfor at

retskilderne ikke må stride imod øvre retskilder,

men siger intet om ligestillede retskilder.

Lex specialis siger, at en lov, der er specialiseret

indenfor det pågældende område, går forud for

en generel lov. Princippet kan derfor bruges i tilfælde,

hvor der er tvister mellem to ligestillede

love eller forskrifter til love.

Lex posterior siger, at den ældre lov viger fra den

yngre lov. Princippet kan derfor ligesom lex specialis

benyttes til at løse tvister mellem to love.

[Jens Evald, 2009]

Juridisk metode

Arbejdet med juridiske problemstillinger er meget

komplekst, og kræver derfor en metodisk

fremgang, for at komme frem til en retfærdig afgørelse.

Metoden, der bruges til retlige spørgsmåls

løsning, kaldes juridisk metode.

Gennem juridisk metode arbejdes med grundstrukturen,

som er opbygget som følgende:


• valg af regel (retligt materiale)

• valg af fakta

• valg af konklusion/resultat

Ovenstående skal ses på den måde, at de to første

trin er sagens præmisser, som benyttes til at

komme frem til en beslutning om sagens udfald.

Det første punkt, valg af regel, er de retskilder

der vælges som argumentation for en pågældende

sags afgørelse. Som udgangspunkt benyttes

retssystemets prioriteringsregler til udvælgelsen

af retskilde. I valget af regel benyttes også

fortolkningsprincipperne til udvælgelsen af den

rette retskilde.

Andet punkt i metoden, valg af fakta, omhandler

udvælgelsen af de retlige relevante informationer

i forhold til sagen. Her er det vigtigt at beskrive

og fortolke den faktiske situation, så den

passer ind i valget af regel. [Jens Evald, 2009]

Samlet udgør de to første punkter i metoden argumentet

for at træffe en retfærdig beslutning,

som i metoden er sidste punkt valg af resultat.


Bilag B


DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

02. december 2010 SHE & HHA 7244 3435

NOTAT VEDRØRENDE AFGØRELSER I

NATURKLAGENÆVNET SIDEN VD’S

OVERTAGELSE AF TILSYNET MED

FRILUFTSREKLAMER I DET ÅBNE LAND I 2007.

Baggrund.

Som bekendt overtog Vejdirektoratet administrationen af naturbeskyttelseslovens § 21 om forbud

mod reklamer i det åbne land fra amterne ved kommunalreformens indtræden pr. den 01. januar

2007.

Oprindelig var det hensigten, at kommunerne skulle overtage denne administration, men det var

dengang både et ønske fra Skov- og Naturstyrelsen og fra Vejdirektoratet selv at Vejdirektoratet

overtog tilsynet for så vidt angår reklamer langs med statsvejene. Baggrunden herfor var, set fra

Skov- og Naturstyrelsens side, at det ville være at foretrække at Vejdirektoratet fik opgaven, idet

Vejdirektoratet ville formodes at føre en restriktiv politik på området ligesom amterne og det i

øvrigt igennem en længere tidsperiode var noteret, at Vejdirektoratet var en aktiv aktør på

reklameområdet og havde indbragt adskillige sager for amterne og naturklagenævnet. Det skal

erindres, at man siden lovens indførelse i 1937 har ført en restriktiv reklamepolitik og denne

politik ønskede Skov- og Naturstyrelsen at fortsætte med efter kommunalreformens ikrafttræden.

Det som man naturligvis kunne frygte, hvis kommunerne skulle administrere bestemmelsen, var

at de ville være for virksomhedsvenlige og tillade for mange reklamer, da virksomhederne jo var

lig arbejdspladser og gode skatteindtægter for kommunerne.

Hvordan er det så gået og hvordan har vi administreret og hvorfor?

Siden 01. januar 2007 har vi indtil d.d. vundet 8 sager og tabt 5 sager for Naturklagenævnet.

Dette kan umiddelbart virke lidt utilfredsstillende. Imidlertid skal følgende erindres:

1. Der har siden starten i januar 2007 hersket store forventninger til Vejdirektoratet, dels fra

Skov- og Naturstyrelsen og især også fra Danmarks Naturfredningsforening.

Forventningerne er gået på at Vejdirektoratet ville administrere bestemmelsen i § 21 i

Naturbeskyttelsesloven restriktivt. Det har således ligget os på sinde at leve op til disse

forventninger, hvilket er en medvirkende årsag til at vi har tabt nogle af sagerne.

2. Herudover har vi bevidst søgt at ”gå til grænsen” i bestræbelserne på at finde en

administrationspraksis, der vil være bærbar fremover. Har der været tvivl har vores

indstilling været, at så må naturklagenævnet afgøre sagen, således at vi kan finde en

administrationsgrænse at styre efter fremover.

Fremtidig administration.

Vejdirektoratet har nu administreret reklameskiltningen siden den 01. januar 2007 og har fået

afprøvet nogle administrationsgrænser og i øvrigt dannet sig en indsigt i området.

Ved en nærmere gennemgang af de tabte sager synes der helt klart at gå en rød tråd igennem,

idet uenigheden mellem VD og Naturklagenævnet i alle tilfælde går på om reklamerne stod i

bymæssig bebyggelse eller det åbne land.

Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450

Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk CVR 60729018

55


56

Set på denne baggrund foreslås det herefter, at vi fremover fortsat fører en restriktiv politik og

administrationspraksis på området, men hvor vi undlader at prøve sager, der er tvivlsomme, for

Naturklagenævnet, jævnfør omtalen ovenfor. I den forbindelse vil vi særligt undlade

grænsetilfælde i sager mellem det åbne land og bymæssig bebyggelse. Herudover har vi, på

baggrund af blandt andet Lacoya- sagen ved Lunderskov på Fyn, vurderet, at reklamer opsat i et

område, der afgrænses af 2 rampeanlæg, og som umiddelbart vurderes at være opsat i et

erhvervsområde, ikke bør påtales. På den måde vil vi reducere fremtidige omgørelser fra

Naturklagenævnet til et minimum.

02. december 2010

SHE & HHA

SIDE

2 af 2


58

Bilag C


Bilag D


Bilag E


Bilag F


Bilag G


Bilag H


Thomson Reuters Jura

LBKG 2009-09-24 nr 933 Naturbeskyttelsesloven

Friluftsreklamer114)

114) Bestemmelsen svarer efter sit hovedindhold til de tidligere regler i naturfl § 57, idet dog stk. 2

http://jura.thomsonreuters.dk/app/document?docguid=i7E61672A8…0¬e=LBKG2009933_NKAR114&startChunk=1&endChunk=1&print=true

15/12/10 13.40

successivt er blevet suppleret med nogle særregler. Reglen, der alene har landskabsmæssig betydning, har

altid været administreret stramt - en praksis, der efter bem (Forarbejder 3 83) forudsættes videreført

uændret, jf. også Ubet (Forarbejder 3 428 og 431), hvorefter beskyttelsen af »det åbne land mod unødige

reklamer er et centralt led i loven« Den restriktive praksis er også markeret i bemærkningerne til L 2004 454

jf. noten til stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Om bestemmelsens forhistorie, se Kommenteret Naturfredningslov 344 ff., Forarbejder 1 254, Veit

Koester i JUR 1975 47, L. Heiselberg i U 1971 B 171 og U 1973 B 38 (med gennemgang af domspraksis)

samt U 1973 B 296, K. Horne i U 1972 B 42 samt Johan Garde i U 1973 B 92. Se endvidere Helle

Blomquist i U 1999 B 299 ff., herunder om forholdet mellem § 21, stk. 1 og den erhvervsdrivendes ret til

ytringsfrihed efter Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention art 10 samt NKNO 186 og 223

indeholdende en række afgørelser til belysning af praksis (de enkelte afgørelser er omtalt i forbindelse med

noterne til bestemmelserne i § 21).

Det største antal sager om skiltning i strid med lovens forbud vedrører skiltning langs større veje. Med

kommunalreformen er de tidligere amtsveje blevet fordelt mellem staten og kommunerne. Kommunerne skal

kun føre tilsyn med skiltning (friluftsreklamer) langs med kommuneveje, idet tilsynet med skiltningen i det

åbne land langs statsveje m.v. er overført til Vejdirektoratet. Tilsynet udføres sammen med Vejdirektoratets

øvrige opgaver på statsvejene og indebærer en forenkling og effektivisering af tilsynet ved statsvejene samt

en ensartet og restriktiv håndhævelse af lovens forbud mod friluftsreklamer. Der er fastsat nærmere regler i

skiltningsbkg, der er optaget i lovsamlingen. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i bl.a. § 73, stk. 3.

Klager over afgørelser, herunder også klager over afgørelser truffet af Vejdirektoratet, kan indbringes for

NKN.

Thomson Reuters Professional · Nytorv 5 · 1450 København K · Telefon: 33 74 07 00 ·

salg.danmark@thomsonreuters.com

Side 1 af 1


Bilag I


L-Studienævnet

Studienævn for Landinspektør og Civilingeniør i Plan&Miljø

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter

Dato: 23. september 2010

Aftale om indhold og læringsmål

i f.m. projektarbejde gennemført under virksomhedsophold

Studerende:

Andy Klarholt

Semester:

Landinspektøruddannelsen, 9.semester

Praktikperiode:

1. september -30. november

Kort beskrivelse af virksomheden (få linier)

Vejcenter Nordjylland, Vejdirektoratet.

Vejleder fra uddannelsen:

Bent Hulegaard Jensen

Kontaktperson/vejleder på virksomheden:

Trine Gram Overby

Arbejdsopgaver:

Hovedopgaven består i at se på de faglige problemstillinger, der opstår i forbindelse med

skiltning langs statsvejene i det åbne land.

Vejdirektoratet varetager opgaven at sagsbehandle for hvorvidt skiltning ved veje og i det åbne

land er opstillet og udformet korrekt i forhold til lovgivningen, hvor der er opstillet en række

udformnings- og placeringsmæssige krav, som skal overholdes. Derudover er der formuleret en

række løse formuleringer om at skilte i det åbne land ikke må være skæmmende for områdets

karakter.

Sagsbehandlingen for hvorvidt skiltning i det åbne land er lovligt opstillet er i mange situationer

et vurderingsspørgsmål fra sagsbehandlerens side, hvorfor det sommetider kan være vanskeligt

at foretage den “rigtige beslutning”.

Der har været tilfælde, hvor Vejdirektoratets beslutning har været omgjort af Naturklagenævnet,

da de ikke så den pågældende skiltning som skæmmende i modsætning til Vejdirektoratets

vurdering.

Virksomhedsopholdet skal indgå som en del af mit 9. semestersprojekt. I forbindelse med

arbejdet i Vejdirektoratet, vil jeg derfor udarbejde en rapport, der omhandler problematikken i

sagsbehandlingen af skiltning. Her vil jeg tage udgangspunkt i tidligere komplicerede sager,

hvor Naturklagenævnet har omgjort sagerne. Gennem caseanalyser af de pågældende sager,

vil jeg skabe et indblik i hvilke faktorer, der vægtes, når vurderingen af skiltnings indvirkning på

områders karakter udføres.

På baggrund af de udførte analyser, vil jeg forsøge at finde nogle af de punkter, hvor

uenigheden i skiltes virtuelle karakter opstår og forsøge at udarbejde en uddybning af

lovteksten, der kan hjælpe til en mere ensartet forståelse for, hvorvidt et givent skilt er opstillet i

tråd med lovens formål.

Der vil videre blive set på, hvorvidt den restriktive praksis, der er blevet ført i forbindelse med

skiltning i det åbne land, bliver set mere lempeligt på de senere år fra Naturklagenævnets side.

Til midtvejsseminaret (antageligt oktober) fremlægger den studerende et detaljeret oplæg til

projektets indhold med tilhørende arbejds- og tidsplan for gennemførelse af opgaven herunder

indsamling af empiri, analyser, udarbejdelse af løsningsforslag mv.

Aalborg Universitet • Fibigerstræde 11 • 9220 Aalborg Ø • Tlf. 9940 9940 • Fax 9815 6541

L-studienævnet • Sekretær Jonna Jørgensen • Tlf. 9940 8341• Email: joj@land.aau.dk

89


90

L-Studienævnet

Studienævn for Landinspektør og Civilingeniør i Plan&Miljø

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter

Ud over arbejdet med den ovennævnte opgave kan den studerende deltage i løsning af

forskellige foreliggende arbejdsopgaver, der er en del af hverdagen i virksomheden.

Læringsmål:

Virksomhedsopholdet gennemføres med henblik på at give den studerende et kendskab til

landinspektørens virke i en offentlig virksomhed.

På baggrund af den gennemførte opgave forventes den studerende at

• have viden om de problematikker, der opstår i forbindelse med sagsbehandlingen af

skiltning i det åbne land

• kunne anvende de relevante digitale løsninger, der behøves, for at belyse de relevante

oplysninger i en sag.

• kunne analysere alle de relevante juridiske aspekter i en konkret sag, med henblik på at

levere en ”korrekt” afgørelse.

I forhold til det valgte praktiksted forventes den studerende desuden at:

• kunne reflektere over egen læring

• redegøre for erfaringer med praktiske arbejdsgange og metoder på praktikstedet

• at have forståelse for på den pågældende organisation og dens rammevilkår

Prøve:

Prøven afholdes som en individuel mundtlig prøve med baggrund i projektrapporten inklusive en

evaluering af den gennemførte proces. Ved prøven medvirker en intern censor. Der gives

karakteren: bestået/ikke bestået.

For uddannelsen, dato: For virksomheden, dato:

______________________ ____________________________

Studerende, dato: Virksomhedens kontaktperson

___________________________ ________________________________

Aalborg Universitet • Fibigerstræde 11 • 9220 Aalborg Ø • Tlf. 9940 9940 • Fax 9815 6541

L-studienævnet • Sekretær Jonna Jørgensen • Tlf. 9940 8341• Email: joj@land.aau.dk

More magazines by this user
Similar magazines