Download PDF - WebProof

viewer.webproof.com

Download PDF - WebProof

– et værdifuldt valg

BILULYKKE STOPPEDE

succesfuld karriere

side 10

NÅR ARBEJDET STJÆLER

din søvn

side 15

FÅ DEN LØN

du er værd

side 16

GAMMEL DRØM

gav ny karriere

side 24

Nr. 1. 2013

Jonathan Richter efter lynnedslaget:

– Tag fokus

væk fra det,

du har mistet

side 4

TEMA

SIDE 4-13

ONDT I ARBEJDSLIVET


Kristelig Fagbevægelse

Klokhøjen 4

8200 Aarhus N

Tlf.: 8911 2233 Fax: 7227 7200

www.krifa.dk

KRISTELIG FAGBEVÆGELSE

Formand

Søren Fibiger Olesen

Mobil: 2544 4008

info@

ÅBNINGSTIDER

Mandag 10-16

Tirsdag-fredag 10-14

Ansvarshavende redaktør:

Sekretariatschef Allan Bruhn

redaktion@krifa.dk tlf.: 7227 7007

Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne.

Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse

modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme

husstand, sendes bladet til den ældste.

Eftertryk kun efter aftale.

Oplag: 192.050

Telefonerne er åbne kl. 7-22

Chatten er åben på

krifa.dk/chat fra kl. 8-16

AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE

Klokhøjen 4,8200 Aarhus N 7227 7800

ØVRIGE KUNDETILBUD

KRIFA JURA www.krifajura.dk 7227 7227

KRIFA FORSIKRING www.krifaforsikring.dk 8227 8228

Udkommer fem gange om året.

Krifa Magasinet 1/2013 er udgivet 5. feb.

Næste nummer udkommer 9. april 2013.

Forside: Jonathan Richter:

Foto: Highlight A/S

Grafisk Design: Highlight A/S

ISSN 1901-5291

Magasinet er trykt på miljøvenligt papir

på et miljøgodkendt trykkeri

Kom ind i kampen - igen

Har du prøvet at være med på et hold, hvor det hele bare

kørte, og du spillede en vigtig rolle? Pludselig sker der

noget, der gør, at du bliver sat af holdet. I hvert fald for en tid.

Eller måske kom du aldrig med på dit drømmehold eller i gang

med din drømmeuddannelse?

Det behøver ikke at være for sent. Kom ind i kampen igen. Se

mulighederne og du får måske en chance mere.

Her i magasinet kan du møde personer, der har oplevet at

blive sat af holdet, men fik øjnene op for helt nye muligheder.

Mød fx Jonathan Richter, der blev ramt af lynet og mistede et

ben. Men kom igen og fik en ny chance med en pædagogisk

uddannelse. Eller Birgit, der skiftede spor og som 47-årig fik den

uddannelse, hun altid havde drømt om.

Du får også en masse gode råd, fx om søvn eller om du skal

acceptere ændringer i dine arbejdsvilkår. Krifas specialister hjælper,

når arbejdslivet gør ondt. Og lønspecialisterne tilbyder at

hjælpe med din lønforhandling.

God læselyst.

Allan Bruhn

Ansvarshavende redaktør

KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER

BALLERUP ........Energivej 15, 1. 2750 Ballerup ........................... 7227 7238

BORNHOLM .....Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne................ 5695 6715

BRØNDBY ......... Sdr. Ringvej 35A, 1, 2605 Brøndby ................... 7227 7353

ESBJERG ............Storegade 33, 6701 Esbjerg ............................ 7513 0822

FYN ......................Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ .................. 6611 0236

HERNING ..........Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning ................ 9722 5700

HILLERØD .........Møllestræde 9, 3400 Hillerød ......................... 4826 7700

HOLBÆK ...........Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk ........... 5944 4590

KOLDING ..........Merkurvej 21, 6000 Kolding ........................... 7550 3355

NÆSTVED .........Mosevej 12, 4700 Næstved ................................... 5577 0505

RANDERS ..........Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ ............ 8643 6611

ROSKILDE .........Ro's Torv 53, 2. 4000 Roskilde .................................... 4632 0700

SØNDERJYLLAND....Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro .................. 7462 2560

THISTED .............Asylgade 32, 1., 7700 Thisted................................ 9792 1922

AALBORG ..........Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg ......................... 9811 7000

AARHUS .............Klokhøjen 4, 8200 Aarhus N ................................. 8610 0711


04

09

12

13

16

31

JONATHAN RICHTER:

- Jeg måtte forholde mig til et

liv som handicappet.

KRONISK SYG

Alices redning blev et fleksjob.

RAMT AF EN ARBEJDSSKADE

Guide: Sådan anmelder du en

arbejdsulykke eller erhvervssygdom.

GØR ET COMEBACK

Sådan vender du tilbage til jobbet

efter en sygemelding.

SUCCESFULD LØNFORHANDLING

Vi giver dig de gode argumenter.

FORANDRINGER I LUFTEN

Sådan er du stillet, hvis chefen

ændrer dit arbejde.

FRA UFAGLÆRT

TIL FAGLÆRT:

YORAM DRØMMER OM EGET BAGERI

SIDE23


PORTRÆT | JONATHAN RICHTER

Jeg var

DØD i 41

minutter

Fodboldspilleren Jonathan Richter var tæt på at miste livet, da han

blev ramt af et lynnedslag under en træningskamp. En lovende

karriere blev slukket, da det ene ben måtte amputeres. Men livet har

fået nyt indhold for den tidligere FC Nordsjælland-spiller.

4 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013


"Jeg ville ikke komme til at spille

fodbold mere. Jeg måtte forholde

mig til et nyt liv som handicappet."

Tekst: Lars Stig Madsen, lsm @krifa.dk Foto: Highlight

Jonathan ser eftertænksom ud,

mens han husker tilbage på sommerdagen

i 2009, der ændrede

hans liv:

- Jeg var professionel fodboldspiller

i FC Nordsjælland. Jeg

levede min drøm ud, og fremtiden

så fantastisk ud. Lige indtil sommerdagen,

hvor jeg blev ramt af et

lyn under en træningskamp. Jeg

gik ud som et lys. Husker ikke noget.

Jeg var død i 41 minutter og lå efterfølgende

i koma i 10 dage.

Dit ben skal amputeres

Da Jonathan vågnede af sin koma, gik

den barske virkelighed op for ham.

- Jeg fik at vide, hvad der var sket.

Min første tanke var, at jeg var meget

syg, men at jeg bare skulle gennem

sygdomsforløbet som alt muligt

andet. Hvor alvorligt det stod til, gik

først op for mig, da lægerne sagde,

at mit venstre ben var så skadet, at

det måtte amputeres. Ellers ville jeg

ikke overleve.

- Jeg ville ikke komme til at spille

fodbold mere. Jeg måtte forholde

mig til et nyt liv som handicappet.

I begyndelsen var Jonathans fokus

at blive så rask som muligt og få så

normalt et liv som muligt. Men det

var svært at komme videre med et liv

uden fodbold, når det havde været så

stor en del af hans liv.

- Jeg fik nogle reality-tjek, hvor

det gik op for mig, hvad der var sket.

Gennem min familie og mine venner

JONATHAN RICHTER | PORTRÆT

kunne jeg forstå, hvor tæt jeg egentlig

havde været på at dø.

At få en ny passion

Det er også familien og vennerne

og deres optimisme, der har gjort, at

Jonathan er kommet videre og har

fået fokus på, hvad han kan og vil.

- I begyndelsen var fokus på alt

det, jeg mistede. Det kan da også

stadig gøre mig ked af det. Det er

jeg ikke ovre. Men det vigtigste er nu,

at jeg gør ting, som skaber passion

og glæde i mit liv igen. For eksempel

når jeg går i skole og kan mærke, at

jeg derigennem skaber mig en ny

fremtid. Eller når jeg tager på skiferie

eller hopper ud i nogle ting, hvor jeg

enten kan slå mig på det eller skabe

ny glæde og begejstring.

Forholdet til familie og venner

- Ulykken har vist mig, hvor skrøbeligt

livet er. Det sætter tingene i perspektiv.

Selvom jeg har mistet meget, så prøver

jeg at finde de positive ting i livet.

Det er mine venner og min familie

og det, at jeg stadig kan fungere på

samme niveau som mange andre.

Mit handicap er ikke umiddelbart

synligt. Jeg tror, det kan være med til

lettere at blive accepteret og fungere

i hverdagen.

- Jeg er glad for, at jeg ikke bliver

set som offeret, men som den jeg

er, som Jonathan. Det takker jeg

alle omkring mig for. Det giver mig

motivation til at leve.

(fortsættes næste side)

FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 5


PORTRÆT | JONATHAN RICHTER

"Selvom jeg har mistet

meget, så prøver jeg at

finde de positive ting i livet.

Det er mine venner og min

familie og det, at jeg stadig

kan fungere på samme

niveau som mange andre."

6 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013

Gode råd fra Jonathan:

Sæt dit liv i perspektiv. Hav fokus på dem, der holder af dig og

elsker dig i stedet for det, du har mistet.

Gør ting, der gør dig glad. Skab passion for dig selv, gør noget,

som du kan være stolt over at se tilbage på.

Boost din selvtillid de dage, du har det skidt.

(fortsat fra forrige side)

Alligevel mærker Jonathan i hverdagen, at han ikke kan det

samme som tidligere. Fx når han har svært ved at bære noget

i begge hænder eller ikke kan løbe for at nå bussen.

- Når jeg får disse reality-tjek, mærker min familie det og

tager hensyn til mig på en respektfuld måde. Ikke noget med,

at det er synd for mig, eller at jeg ikke skal gøre det.

Livet er en kamp

Når virkeligheden gør Jonathan ked af det, giver han plads

til at være det.

- Det hele er ikke bare klaret. Livet er en kamp. Nogle

dage er gode, andre er noget skidt. Men der går heldigvis

længere imellem de dårlige dage. Jeg kommer hurtigt til

konklusionen, at det ikke nytter noget.

- Jeg ser i stedet konstruktivt på det: Hvad kan jeg få ud

af det? Det er på samme måde som at åbne vinduet en grå

dag og ikke gide gå på arbejde. Det kan heller ikke nytte

noget. Du skal af sted. Omvendt behøver jeg ikke at opsøge

situationer, hvor jeg ved, at jeg bliver ked af det. Jeg tager

fx ikke op og ser FC Nordsjælland spille, hvis jeg ikke føler,

jeg har overskud til det og kan få noget konstruktivt ud af

besøget hos mine tidligere klubkammerater, siger Jonathan,

der lige nu er i gang med HF enkeltfag.

Stadig den samme

Ulykken har ikke ændret Jonathan som person.

- Jeg laver stadig de samme fejl, og mine værdier er de

samme: Man skal huske at behandle andre, som man selv

vil behandles. Det er en kliche, men det holder. Sportsligt

er fremtiden ikke fodbold. I stedet går jeg lige nu til rullestolsbasket

to gange om ugen. For jeg vil stadig gerne være

aktiv og konkurrere.

Karrieremæssigt havde Jonathan inden fodbolden læst

på den pædagogiske grunduddannelse.

- Jeg blev ikke færdig med uddannelsen, inden jeg fik min

fodboldkontrakt. Så jeg skal begynde forfra. Når jeg er færdig

med enkeltfagene på HF, regner jeg med, at jeg skal ind på

pædagogseminariet til sommer. Jeg så mig selv som pædagog,

inden min fodboldkarriere. Så nu vil jeg finde ud af, om det

stadig holder. Det vigtigste for mig er at skabe noget for mig selv,

som jeg kan leve på og leve for. Der har jeg i øjeblikket mit fokus.


Plads til sårbarhed

Af: Søren Fibiger Olesen, formand for Kristelig Fagbevægelse

Samfundet har så stor fokus på, at

vores arbejdspladser skal være

effektive og topoptimerede. Men vi

må ikke glemme, at der skal være

plads til alle på arbejdspladserne. Både

stærke, svage,

raske og syge.

Hos Krifa er forskellighed nemlig

ikke negativt ladet. Vi vil gerne

udvide begrebet, så opfattelsen

af forskellighed også gælder den

svage, ham der ikke kan arbejde så

meget og den psykisk syge. Tænk

engang efter - hvor kedeligt ville

det ikke blive, hvis vi alle var ens. I

stedet skal vi have øje for forskelligheden.

Den er nemlig med til, at

vi kan rumme hinanden og få det

bedste ud af både vores stærke og

svage sider.

Fokus på det du kan

Også når sygdom og sårbarhed

rammer, skal vi prøve at gøre plads

til de forskellige vilkår, vi går ind til

Tænk engang efter - hvor kedeligt ville

det ikke blive, hvis vi alle var ens. I stedet

skal vi have øje for forskelligheden.

arbejdslivet på. Det kan være ved

at vise forståelse for flexjobberen,

der holder tidligt fri, eller give den

gravide med morgenkvalme et rum,

hvor der kan hviles. Der skal ikke

være et modsætningsforhold mellem

at arbejde og at være syg.

Hvad kan jeg?

Livet skal ikke gå i stå, fordi man bliver

syg. Lige meget om det er psykisk

synspu n kt

kr fa

eller fysisk, er det vigtigt at se ud

over sygdommen. Selvom det er

svært, og sygdommen fylder meget,

er det vigtigt at kigge væk fra det, du

ikke kan, til det, du kan. Stil dig selv

spørgsmålet - hvad kan jeg klare?

Men husk, at fortegnet skal hedde

hvor meget, ikke hvor lidt.

Mennesket - Ikke sygdommen

Hold fokus på den du - eller din

kollega er. Det er mennesket bag

sygdommen, vi skal have frem, men

med bevidsthed om, hvordan sårbarheden

har det.

Og det skal ikke være tabubelagt

at sige, hvordan man har det. En af

forudsætningerne for, at sygdom ikke

betyder arbejdsstop, er nemlig, at vi

tør være åbne om, hvordan vi har det.

Vi vil møde mennesket bag sårbarheden.

Ikke diagnosen og

sygdommen. For os er det vigtigt, at du

ikke bare parkeres på sygedagpenge,

når ondt i livet påvirker arbejdslivet.

FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 7


TEMA | ONDT I ARBEJDSLIVET

Vi fokuserer på det, du kan

Stress, langvarig sygdom eller en arbejdsskade kan stikke en kæp i arbejdshjulet.

Krifas specialister er klar til at hjælpe dig, når arbejdslivet gør ondt.

Tekst: Juridisk centerchef Mette Stevn, mev@krifa.dk

Hver dag oplever lønmodtagere, at

livet suser derudad med fuld fart,

men så møder de pludselig en forhindring.

Man kan blive fyret, udsat

for mobning på arbejdet, komme ud

for en ulykke eller sygdom.

Nogle mennesker er gode til at

stoppe op, tænke sig om og finde en

anden vej gennem livet. For andre

fylder forhindringen så meget, at

den tager hele udsynet. De aner ikke,

hvordan de kommer videre, hvis de er

nødt til at vælge en helt ny retning.

Klar til at hjælpe

Hvis du kommer ud for sygdom eller

andet, der midlertidigt eller permanent

forhindrer dig i at fortsætte i dit job,

har vi en række rådgivere i Krifa,

der hjælper dig og møder

dig, hvor du er.

Mange har stor

glæde af selv

at tage til et

møde om fx

8 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013

sygedagpenge eller selv at have

kontakt til arbejdsskadestyrelsen i en

arbejdsskadesag, efter de er blevet

klædt på af en af vores specialister.

Andre har brug for, at vi tager

kontakt til kommune eller andre myndigheder

for at hjælpe sagen på vej.

Vi har socialrådgivere, der rådgiver

om, hvordan du bedst forholder dig,

når du fx er sygemeldt i længere tid,

eller hvis sygedagpengene ophører,

selv om du ikke er rask.

Vi har arbejdsskadespecialister,

der rådgiver om, hvordan man skal

anmelde en arbejdsskade, hvilke

oplysninger der er brug for, og om en

afgørelse er korrekt. Fælles for vores

rådgivning er, at vi sammen med dig

vurderer, hvordan din situation

bedst håndteres.

Hjælp til trivslen

Ud over vores juridiske specialister

har vi jobtrivselskonsulenter. De

kan hjælpe med det, der er svært

at håndtere mentalt. Stress, dårlig

ledelse, mobning eller andet, der

betyder, at man ikke trives på arbejdet.

Måske undgår du en sygemelding,

fordi vi kan give nogle redskaber, der

gør dig i stand til at komme videre

med det problem, du tumler med.

Fokus på ressourcer

Hvis du kommer ud for en

arbejdsulykke eller bliver sygemeldt

pga. stress, vil mange af dem, du taler

med, fokusere på det, du har været

udsat for i stedet for at hjælpe dig

med at komme ovenpå igen.

Alle vores specialister fokuserer

på det, du kan. Vi anerkender, at den

situation, du kan havne i efter en

sygemelding, er ubehagelig, besværlig

eller direkte angstprovokerende, fordi

du kan være bange for at miste jobbet,

huset og familien.

Men i stedet for at fastholde dig

i den uheldige situation, ønsker vi at

hjælpe dig til at se fremad og prøve at

fokusere på de ressourcer, der trods alt

altid er gemt.

Ofte giver vi små skub,

så du bliver i stand til at finde

de ressourcer frem, som kan

hjælpe dig videre. For du

kommer ikke videre, hvis du

kun tænker på det, der –

måske midlertidigt – har

sat en kæp i hjulet på

dine karrieredrømme.


Alice Cravach var ved at gå

ud af sit gode skind, da hun

skulle vente på afgørelsen

fra kommunen, om hun

kunne få fleksjob eller ej.

Ventetiden blev brugt på at

lære at strikke og hækle.

- Fleksjob blev

min redning

Alice Cravach blev sygemeldt på grund af kronisk træthed.

Alligevel vidste hun, at hun ikke var færdig på arbejdsmarkedet

Tekst og foto: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk

- Det hjælper ikke noget at blive

deprimeret over sin situation. Det

hjælper i hvert fald slet ikke i dette

system, sådan konstaterer 40-årige

Alice Cravach.

Hun lider af svær endometriose.

Sygdommen danner væv udenfor

livmoderen, som regel i underlivet,

og giver store smerter. Alice har fået

fjernet dele af sit underliv, og det

har gjort hende stort set smertefri.

Men sygdommen har en trofast

følgesvend, træthed.

- Jeg tænkte, at jeg bare manglede

vitaminer. Men sådan var det ikke. Et

år efter operationen fortalte lægerne

mig, at trætheden ikke vil forsvinde

igen, fortæller Alice.

Overvældende træthed

Den kroniske træthed gør, at Alice

har brug for mellem 12 og 13 timer

søvn hver dag.

- Efter operationen kørte jeg bus,

hvor jeg arbejdede om morgenen og

om eftermiddagen og var hjemme og

hvile indimellem. Men det hang ikke

sammen. Mit liv foregik i bussen og på

sofaen, siger Alice, der er mor til tre.

Og når det kom til familielivet,

manglede hun overskud.

- Mine piger sagde: ”Mor ligger på

sofaen. Hun er sur.” Jeg måtte indse, at

trætheden ikke ændrede sig, så noget

andet måtte gøres, siger Alice.

En vigtig vurdering

Alice sygemeldte sig, og kort tid efter

kontaktede kommunen hende.

- Jeg vidste, at det tog livet af mig at

arbejde på normal tid. Så kommunen

sendte mig i en praktik for at vurdere,

hvad jeg kunne holde til.

Fire gange var Alice i virksomhedspraktik,

hvor hun bl.a. arbejdede

i en reception og på skole et par timer

hver dag. Det blev klart, at Alice kunne

holde til tre timers arbejde dagligt.

Kommunen indhentede papirer fra

lægerne og vurderede hendes sag.

- På det tidspunkt ville jeg ryge ud

af systemet, hvis jeg ikke fik et fleksjob.

ONDT I ARBEJDSLIVET | TEMA

Om fleksjob

Du er berettiget til fleksjob, hvis du har

en varig og væsentlig begrænsning i

din arbejdsevne og ikke kan arbejde på

almindelige vilkår. Det er din kommune,

der bevilger fleksjob. Som kunde i Kristelig

Fagforening kan du få vejledning om

fleksjob ved at kontakte os. Læs mere på

krifa.dk/fleksjob.

"Jeg måtte indse,

at trætheden ikke

ændrede sig, så noget

andet måtte gøres"

Uvisheden om, hvad der skulle se, var

det værste. Jeg kunne ikke overskue,

hvordan vores økonomi ville blive,

hvis jeg ikke kunne komme i fleksjob.

Undervejs fik Alice støtte fra en

socialrådgiver fra Krifa.

- Hun forklarede mig de ting, jeg

var i tvivl om. Og så skubbede hun

også på overfor kommunen.

En perfekt rytme

I august 2011 fik Alice bevilliget fleksjob.

- Det var en kæmpe lettelse,

fortæller Alice.

I dag arbejder hun som pedelmedhjælper

på Støvring Gymnasium.

- Jeg har ikke haft et bedre liv i

flere år. Jeg har lært at sætte pris på

det, jeg kan, og nyder mit arbejde.

Jeg møder kl. 8 og går hjem kl. 11 for

at sove. Og så har jeg gode kolleger,

der har forståelse for min situation og

en rytme, der giver mig overskud til

familie, siger hun.

FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 9


TEMA | ONDT I ARBEJDSLIVET

Arbejdsskade:

- Jeg måtte

begynde forfra

En bilulykke satte en stopper for en succesfuld karriere

som bagermester. Carsten Troelsen fik anerkendt

ulykken som en arbejdsskade og gik i en helt ny retning.

Tekst og foto: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk

- Det gik så hurtigt. Jeg var slet ikke

forberedt, sådan beskriver Carsten

Troelsen den ulykke, han for tre år siden

var med i på den fynske motorvej.

Som bagermester havde han

netop været til møde på Fyn og var

på vej hjem til sit bageri i Aalborg, da

der der opstod kø.

- Jeg Jeg var passager passager på forsædet.

Bilisten bagved havde ikke set, at

der var kø, så hun tæskede op bag

i os. Det Det skete i et splitsekund. Jeg

slog mit hoved og min nakke, ryg og

vred det meste af overkroppen,

husker 44-årige Carsten.

10 KRIFA MAGASINET FEBRUAR2013

FEBRUAR 2013

En kamp for arbejdet

I månederne efter ulykken blev det til

mange lægebesøg, da Carsten havde

stærke smerter i nakke og ryg.

- Jeg tænkte alligevel, at det var et

spørgsmål om tid, før jeg ville få det

bedre, så jeg

kunne komme tilbage på

arbejde, siger sige han.

Men da en scanning viste nogle

brud i nak nakken, blev Carsten præ-

senteret for

en anden fremtid.

- Jeg gle glemmer aldrig det øjeblik,

da en en speciallæge spe

præsenterede

mig for ud udtrykket kronisk. Det var

ikke til at fo forstå.

På trods

af udmeldingen om, at

Carsten ville have kroniske mén efter

ulykken, så

kæmpede han med at

komme tilbage til jobbet som

bagermester.

bage

- Jeg J var slet ikke i tvivl om,

at a det var mit job resten af

livet. Før ulykken gik det

fantastisk med masser

af produktion, og jeg

tjente gode penge. Men

det var et helvede at

være tilbage i arbejde.

Det D gjorde for ondt.

Carsten Ca får smerter ved

gentag-ende genta bevægelser eller

en en sovend sovende fornemmelse i armene.

Derudover har han koncentrationssvigt.

- Til sidst måtte jeg erkende, at

det ikke gik, siger Carsten, der blev

sygemeldt på fuldtid.

Erkendelsens tid

Ved udgangen af 2010 blev Carsten

fyret fra sin stilling som bagermester.

- Det var nok også det bedste,

der kunne ske. De måneder efter

ulykken, hvor jeg kæmpede for at

komme tilbage på arbejdet, var

rigtig hårde. Da jeg blev fyret, kom

erkendelsen af min situation. Men

hvad skulle jeg så?

- Jeg blev nødt til at være realistisk.

Alle fysiske job, hvor jeg skulle

gøre noget med mine hænder, var

udelukket. Og det samme var at tage

en ny uddannelse over to-tre år på

grund af mine koncentrationssvigt.

Efter at have været i bagerbranchen

siden 1986 måtte Carsten

begynde forfra.

- Når tingene er lykkedes i mange

år, er det rigtig ubehageligt at skulle

starte fra nul med noget helt andet,

siger han og tilføjer, at den hjælp, han

har fået fra familien og sit netværk,

har været utrolig vigtig i processen

med at komme videre.


"Jeg glemmer aldrig det øjeblik, da

en speciallæge præsenterede mig for

udtrykket kronisk. Jeg troede virkelig, at

det var et spørgsmål om tid, så var jeg

klar til at arbejde som før."

- Jeg øver mig i at bruge min krop,

så jeg ikke får smerter. Jeg skræller

kartofler over tre omgange, og at

støvsuge tager måske halvanden

time i stedet for 20 minutter.

Goddag til systemet

Carstens sygemelding betød, at han

ret hurtigt fik kontakt til det, som han

kalder for systemet.

- Jeg har mange gange kørt

frustreret hjem fra kommunen, fordi

jeg havde det svært med, at der blev

stillet så mange kritiske spørgsmål

til, hvorfor jeg nu sad der og skulle

have sygedagpenge, siger Carsten,

som har haft fire forskellige sagsbehandlere

undervejs.

Carsten følte, at han blev mødt

med mistro.

- Havde jeg nu mistet en arm eller

et ben, var det til at forholde sig

til, men den mistro, som jeg mødte

hos kommunens sagsbehandlere, var

virkelig ubehagelig. Jeg har aldrig

haft nogen intention om ikke at

skulle arbejde. Jeg forstår jo ikke alle

lægernes udtryk. Jeg kunne kun sige,

hvordan jeg havde det.

Carsten anmeldte ulykken som

en arbejdsskade, og kort tid efter fik

han kontakt til Krifas arbejdsskadespecialist.

- Lægedokumenter og lønsedler

blev samlet ind og sendt til

Arbejdsskadestyrelsen, som vurderede

min sag. Til sidst fik jeg tilkendt en

erstatning for min arbejdsulykke,

fortæller Carsten, som har fået

vurderet sin mistede erhvervsevne

til 60 procent.

Kommunen sendte ham ud i virksomhedspraktik

på et arbejdsværksted

for unge mennesker, der fx var faldet

ud af skolesystemet. Han blev tilknyttet

skolens cafe, hvor han kunne dele ud af

sin erfaring. Han arbejdede der et par

timer om ugen og gik så op i timetal,

som han kunne holde til.

- En dag sagde damen fra

kommunen så: ”Det går jo så godt, at

jeg godt kan raskmelde dig”. Fysisk var

jeg jo ikke i bedre forfatning, end jeg

havde været før, men sådan er reglerne

jo. Jeg var stresset over raskmeldingen,

siger Carsten, der sagde farvel til sygedagpengene

i februar 2011.

En hverdag der fungerer

Inspireret af de gode erfaringer fra

virksomhedspraktikken tog Carsten

en 10-dagesuddannelse om at arbejde

ONDT I ARBEJDSLIVET | TEMA

I dag arbejder Carsten Troelsen på et

bosted for utilpassede unge. Her tager

han selv skånehensyn i sit arbejde.

på socialpædagogiske opholdssteder.

Bagefter anbefalede hans underviser

ham at blive vikar på et opholdssted

for utilpassede unge. En udfordring

han sagde ja tak til, og efter et par

måneder som vikar blev han fastansat.

- Arbejdet går ud på at hjælpe og

vejlede de unge med alt det, de skal. Der

er ikke nogen fysiske arbejdsopgaver.

Arbejdet som pædagogmedhjælper

har Carsten nu haft i halvandet år, og

det passer ham perfekt. Han arbejder

på fuld tid, men kun tre gange om

ugen med natte- og dagvagter.

- Det er et godt niveau for mig, så

min krop kan restituere. På arbejdet

tager jeg selv skånehensyn. Jeg blev

for nylig spurgt, om jeg kunne tage

med bostedet på skitur. Det kan jeg

desværre ikke, så det blev en anden,

der tager af sted. Det handler i høj

grad om at respektere de grænser,

man selv har sat.

Læs mere om arbejdsskader

på krifa.dk/arbejdsskader.

På næste side kan du se,

hvordan en arbejdsskade skal

anmeldes.

FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 11


TEMA


| ARBEJDSSKADE


Arbejdsulykke

Har du været ude for en

ulykke på arbejdet?

Din arbejdsgiver skal anmelde

skaden til sit forsikringsselskab.

Når du får et kvitteringsbrev fra forsikringsselskabet,

kan du være sikker

på, at skaden er anmeldt korrekt.


Erhvervssygdom

Har du ondt, og mistænker du,

at det skyldes dit arbejde?

Tag til læge og få en vurdering

af, om skaden skyldes arbejde

Din læge anmelder efter sin vurdering

skaden til Arbejdsskadestyrelsen.

Hvis lægen eller arbejdsgiver ikke anmelder, skal du selv sørge for, at

skaden bliver anmeldt indenfor et år og gerne hurtigst muligt. Du kan

selv anmelde via Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk.

Hvis skaden ikke anmeldes indenfor et år, risikerer du, at Arbejdsskadestyrelsen

ikke anerkender skaden som en arbejdsskade.

KRIFAS SPECIALISTER HJÆLPER

Har du brug for hjælp i forbindelse med anmeldelse af en arbejdsskade, kan du som

kunde i Kristelig Fagforening få rådgivning af en af vores arbejdsskadespecialister.


Guide:

Sådan får du et godt comeback

Du begynder at blive klar til at vende

tilbage til din arbejdsplads efter

en sygemelding. Bekymringerne

om, hvordan det skal gå, hober sig

op. Hvordan slipper du for sygestemplet,

og hvad gør du ved

frygten for, at sygdommen kommer

tilbage? Mange oplever, at de er

nervøse, inden starten går, og det

er ifølge jobtrivselskonsulenten Eva

Jødal ikke noget, som forsvinder.

- Man kan ikke udskyde det, til

det er gået over, fortæller hun.

Afklar og forbered

- Uanset om det er fysisk eller

psykisk sygdom, skal du vende

tilbage til arbejdet så hurtigt,

du kan. Selv lidt relation til din

arbejdsplads giver bedre vilkår for

at komme tilbage, siger Eva Jødal.

Hun understreger, at det er

vigtigt at starte med en snak med

både læge og arbejdsgiver om,

hvilke muligheder man har, og

hvad man kan magte.

For mange betyder en sygemelding store bekymringer om,

hvordan man vender tilbage til arbejdspladsen.

Jobtrivselskonsulent Eva Jødal guider dig til et vellykket comeback

Tekst:Trine Boiskov Hansen, trb@krifa.dk

"Har du været sygemeldt på grund af

stress, skal du ikke tilbage til det gamle

arbejdsniveau. Det var jo dét, du blev syg af"

- Det at skulle tilbage på

arbejde kan for den enkelte

vokse til et stort problem. Lav

derfor en plan over forløbet. Det

er også en god idé at få noget

viden om, hvad du kan forvente

af din sygdom, når du begynder

at arbejde igen, fortæller hun.

Planen kan være rigtig god at

have - både for dig selv og din

arbejdsgiver.

Kend dine grænser

- Alle kæmper mod frygten

for at blive syg, og det er helt

naturligt at være usikker, når

man kommer tilbage. Lær dine

grænser at kende, så du ved,

hvor meget du kan holde til, og

hvornår der skal siges fra, siger

Eva Jødal og fortæller, at det er

vigtigt, grænsen respekteres.

Jo flere gange dine grænser

overskrides, des mindre opdager

du det.

Gode råd til et vellykket comeback

Begynd langsomt – særligt hvis sygdommen har været stressrelateret.

Lav en forventningsafklaring med din arbejdsgiver – både på tid og mængde.

Erkend, at din livssituation er anderledes. Gør dig overvejelser om, hvem du er i din nye situation.

Sig fra, så du ikke kommer tilbage til dit gamle arbejdsniveau.

Vær ærlig og autentisk.

Ærlig opgavetilgang

En ærlig tilgang til opgaverne er

også nødvendig. Et svar på en

arbejdsopgave kan godt indeholde

et ja, og overvej så, om det skal

kombineres med, at en anden

opgave skal gives videre.

- Har du været sygemeldt

på grund af stress, skal man

ikke tilbage til det gamle

arbejdsniveau. Det var jo dét, man

blev syg af, siger Eva Jødal.

Glem rask-masken

- Hold for din egen skyld igen

med at fortælle din elendige

livshistorie. Så kan du nemt blive

stemplet, som den sygeramte,

fortæller hun. Det handler om at

finde balancen.

Eva Jødal forklarer: Vær au-

tentisk uanset din anciennitet.

Ingen kan mødes på andre behov,

end dem man viser. Så vis dig selv

og ikke en maske.

ARBEJDSSKADE | TEMA

FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 13


KONTINGENT

Det samme i

kontingent i 2013

Det bliver ikke dyrere at være kunde hos os.

Også i 2013 koster det kun 608 kroner om

måneden at være kunde i både Kristelig

A-kasse og Kristelig Fagforening.

Her er de satser, der gælder for de fleste: es es ees es es es es es esttttttttte te te te te te te te:::::::::

Kristelig Fagforening: 155 kroner

Kristelig A-kasse (lønmodtagere, uden efterlønsbidrag): ra ra raaag) g) g) g) g) g) ggggggggggg : 45 45 45 45 445333333333 453 kr kr kr kkr kr kkr kkroner on on on on on on on on on o er er er er er er er er er er er e

Kristelig A-kasse (lønmodtagere, med efterlønsbidrag): rrrrag ag ag ag ag ag aaggggggg): ): ): ): ): ) 99999999999920 920 20 20 20 20 20 2 kro kroner ro roo ro ro roooone ne nee ne ner

Du kan se alle vores kontingentsatser på krifa.dk/blivkunde/priser.

Afstemning om overenskomst

Tekst: Overenskomstchef Kurt Bech, kub@krifa.dk

Er du ansat i en virksomhed, der

arbejder efter en overenskomst

mellem Kristelig Fagforening og

Kristelig Arbejdsgiverforening? Så har

du nu muligheden for at stemme om

den nye overenskomst, der træder

i kraft 1. marts. Det gælder, uanset

om din arbejdsgiver er medlem af

Kristelig Arbejdsgiverforening, eller

om der er lavet en tiltrædelsesoverenskomst

med Kristelig Fagforening.

Alle ansatte kan stemme

Vi har valgt, at alle ansatte på

de omfattede virksomheder får

adgang til at stemme. I den forbindelse

har din chef fået tilsendt

materiale, så alle ansatte i virksomheden

kan stemme.

Som kunde i Krifa kan du stemme

14 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013

ved at gå ind på krifa.dk/ok2013. Her

finder du de e vigtigste resultater af

de seneste måneders forhandlinger,

selve overenskomsten nskomsten og link til

afstemningen. n.

Afstemningen ngen løber frem til

og med 28. 8. februar. Bliver overenskomstengodkendt,

træder den i

kraft 1. marts s 2013.

Få overenskomsten nskomsten uddybet

I din virksomhed mhed har I også mulighed

for at få besøg øg af en af vores virksomhedskonsulenter,nter,

der kan fortælle

om resultatet t af forhandlingerne.

Hvis du kunne ne tænke dig det,

så tal med dine kollegaer

om det og kontakt os på

overenskomst@krifa.dk.

st@krifa.dk.


Har du haft besøg

af søvntyven?

Dit fysiske og psykiske helbred afhænger af en god nattesøvn,

så vær på vagt over for de ting, der stjæler din søvn.

Tekst: Jobtrivselskonsulent Eva Jødal Foto: Shutterstock

En god dag begynder med en god

nattesøvn. Mens vi sover, bliver

kroppen genopbygget, og psyken

og immunforsvaret forstærkes og

genoplades. Derfor er det vigtigt

at prioritere fx faste sengetider og

aftenritualer, der for mange vil være

vejen til en bedre nattesøvn.

Arbejdet stjæler søvn

Måske fristes du til at inddrage

timer, hvor du skulle have sovet,

til arbejde. Det kan gå i en kort

periode. Men som udgangspunkt

har mennesker brug for syv til ni

timers søvn i træk. Overvej om

der er kvalitet i det arbejde, du

får fra hånden, når du skærer ned

på søvnen.

Mus bliver til elefanter

Dagligdagens mange krav giver et

højt tempo i både krop og sind. Det

kan give uro, der forstyrrer søvnen.

Især vores arbejde kan holde os

vågen om natten. Mange mennesker

arbejder under et dagligt tidspres og

urealistiske deadlines. I nattens mulm

og mørke kommer søvntyven så i

form af negative tanker. Det kan være

fejl, vi har lavet eller ting, vi frygter

ikke at nå. Typisk vil mus blive til

elefanter, hvis vi ikke får stoppet dem.

Det er vigtigt at have en strategi

parat, som kan stoppe det natlige

tankemylder. En måde at gøre det på

kan være ved afspænding. På krifa.

dk kan du downloade lydfiler med

afspænding.

Ring til Jobtrivsel

Fylder arbejdet, så du ikke kan sove om natten? Ring til en jobtrivselskonsulent

og få en snak om konflikter, stress og andre ting, der gør

arbejdslivet svært. Ring på tlf. 7227 7227 i dagtimerne på alle hverdage,

eller til vores Jobtrivsel Hotline hver onsdag fra kl. 18-20 på 70 122 911.

JOBTRIVSEL

10 gode råd om søvn

1. Slap af om aftenen

Ingen fysisk aktivitet de sidste to timer,

før du skal sove.

2. Sov køligt

Man kan let blive tung i hovedet, hvis

man sover for varmt.

3. Tag et varmt bad

Musklerne slapper af, og tankerne falder til ro.

4. Ud med fjernsynet

Rigtig meget af det, man kan se i

fjernsynet, fremmer ikke nattesøvnen.

5. Sov alene

Hvis du har søvnproblemer, kan det være

nødvendigt at sove alene for at få ro nok

omkring dig.

6. Tænk på noget rart

Tænk fx på fem gode oplevelser fra

dagen. Det kan få dig til at falde til ro.

7. Sengen skal passe til dig

I gennemsnit bruger vi 1/3 af livet i

sengen. Køb en seng, som passer til dig.

8. Undgå mad og stimulanser

Kaffe, alkohol og store måltider skal helst ikke

indtages de sidste to timer før sengetid.

9. Stå op

Når du ikke kan sove, skal du stå op, så du

ikke forbinder sengen med søvnløshed.

10. Brug lys og mørke aktivt

Undgå stærkt lys om aftenen og sov i

helt mørke. Få så meget lys som muligt

om formiddagen.

Kilde: Sov godt - hele natten af

Thomas Milsted og Mikael Rasmussen

FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 15


LØNFORHANDLING

Vi hjælper dig med

din lønforhandling

Når du skal forhandle din løn, kan du som kunde i Krifa nu i

langt højere grad få hjælp til forhandlingsteknik, strategi og

forberedelse af lønsamtalen.

Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk og Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk

Krifa har uddannet en række lønspecialister,

der sidder klar til at hjælpe

dig med din næste lønforhandling.

De har en grundig viden om, hvad du

skal gøre, når du sidder over for din

arbejdsgiver og skal forhandle din løn.

- Vi kan coache og vejlede dig,

hvad enten det gælder den halvårlige

lønsamtale, eller det drejer sig om,

hvad du skal have i løn i det nye

job, du søger, fortæller juridisk chef

Mette Lykkegaard.

Vær godt forberedt

Ifølge Mette Lykkegaard er en

grundig forberedelse og en klar

strategi vigtige forudsætninger for et

godt resultat ved lønforhandlingen.

- Du kan være sikker på, at din

arbejdsgiver er godt forberedt.

Derfor er det også vigtigt, at du som

medarbejder har dine argumenter

på plads. Hvis der ikke er en overenskomst

på din arbejdsplads, der

fortæller, hvad din løn skal være, skal

du ofte selv forhandle hele din løn.

Og selvom der er en overenskomst, er

det ikke sikkert, at den regulerer hele

lønpuljen, men at en del af lønnen er

til individuel forhandling.

Du kan også være i den situation, at

du sidder med et nyt job på hånden,

16 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013

og din arbejdsgiver spørger, hvad du

havde tænkt dig, du skulle have i løn.

- Er du forberedt, er det ikke

så vanskeligt at vide, hvad du skal

svare. Også her kan du trække

på vores lønspecialister, der kan

coache dig, så du får prøvet dine

argumenter af. En forhandling er

en byttehandel: Du afleverer din

arbejdskraft og får noget den anden

vej. Du kan også forhandle dig til

andet end rene lønkroner. Andre

fordele skal du også kende til, inden

du går til lønsamtalen, understreger

Mette Lykkegaard.

Krisetider og lønforhandlinger

Selvom alle taler om løntilbageholdenhed

i en krisetid, giver det stadig

god mening at have lønspecialister til

rådighed, mener Mette Lykkegaard:

- Det er netop i en krisetid, at det

er svært at gå ind til sin leder og

bede om mere i løn eller flere andre

fordele. Også under krisen har det

været et af de højst prioriterede

ønsker fra kunder i Krifa, så derfor

gør vi det nu. Vi er jo en lønmodtagerorganisation,

der skal gøre alt

for at klæde vores kunder på til at

få den bedst mulige pris for deres

arbejdskraft.


gode råd

fra Krifas lønspecialister

David Kyhn

- Inden din lønforhandling er det vigtigt, at du

forbereder dig godt. Det giver dig ro, når du skal

sidde foran din chef. Læg en strategi for, hvilke

argumenter du vil bruge for at få en lønforhøjelse.

Hvad har du, der giver værdi for virksomheden?

Har du bidraget til fremgang? Har du fået mere

ansvar eller måske videreuddannet dig?

Else Berg

- Gør op med dig selv, hvad der er vigtigst for dig.

Er det løn, opkvalificering eller andre løngoder?

Hvis en lønstigning er umulig, så behøver du

ikke at gå tomhændet fra forhandlingsbordet.

Du kan fx forhandle fri telefon, efteruddannelse,

feriefridage, omsorgsdage eller arbejdstid.

John Lindgren

- Tag det roligt og vær positiv under forhandlingen.

Hold fast i dine argumenter for en

højere løn. Tro på dig selv, dine kompetencer og

resultater. Er du nervøs, eller mangler tro på dig

selv, bliver det sværere at få noget med i lønningsposen.

LØNFORHANDLING

Mette Laursen

- Når du forhandler, så lyt til din arbejdsgiver,

så du fornemmer, hvor du har ham eller hende.

Forsøg at forstå og spørg ind til din arbejdsgivers

interesser. Lad være med at pakke tingene ind,

men sig det, du ønsker, direkte. Du får sjældent

mere i løn uden at bede om det!

Rasmus Møller Kynde

- Selvom du og din chef har hver jeres dagsorden

til lønforhandlingen, så er det vigtigt at bevare

den gode tone. Opstår der uenighed, så bliv ved

med at argumentere sagligt for din sag. Afslut

forhandlingen i en god tone, I skal også kunne

arbejde sammen bagefter.

Thomas Fischer Nielsen

- Hvis du efter lønforhandlingen ikke kom ud med

det resultat, du havde håbet på, så se fremad.

Lønforhandling foregår hele året rundt, hvor

du skal gøre din chef opmærksom på de gode

resultater, du skaber. Spørg eventuelt din chef

direkte, hvad der skal til for, at din løn stiger.

FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 17


Er du en tilfreds kunde?

Anmeld os på trustpilot.dk

Trustpilot.dk er en uafhængig hjemmeside med over syv millioner anmeldelser

af virksomheder og organisationer. Du finder vores side ved at skrive krifa.dk

i Trustpilots søgefelt.

Sød og venlig service

De går den ekstra

postgang


Synes godt om os på Facebook ook

Så kan du deltage i debatter om arbejdsmarkedet,

dsmarkedet,

dele erfaringer med fx jobsøgning, få nyt om

arrangementer og meget mere.

Find os på facebook.com/fagforening ng

Super indsats fra Krifa

Dygtige og bredt

favnende


KNAS PÅ JOBBET?

- eksperterne svarer

Hver dag kontakter hundredvis af kunder

Kristelig Fagbevægelse via nettet eller

telefonen, fordi de har ondt i jobbet. Her kan

du se nogle af svarene

Det faste

ekspertpanel er:

For syg til at arbejde

Jeg har fået sygedagpenge i tre måneder.

Jobcentret vil raskmelde mig, men

jeg er ikke klar til at gå på arbejde

igen. Min læge mener heller ikke, at

jeg er. Han laver derfor en erklæring til

mig. Kan I hjælpe?

Svar fra Irene Nørskov:

For at få sygedagpenge skal du være

uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Når du har været sygemeldt i tre

måneder, laver jobcentret en såkaldt

bred vurdering af din uarbejdsdygtighed.

Det betyder, at det ikke længere

er tilstrækkeligt for at få sygedagpenge,

at du er ude af stand til

at arbejde inden for dit hidtidige

arbejdsområde. Du har kun ret til

sygedagpenge, hvis du heller ikke er

i stand til at arbejde inden for andre

arbejdsområder.

Du skal hurtigst muligt få

afklaret, om din læge mener, at du

kan varetage andet arbejde end dit

hidtidige, eller om du også er uarbejdsdygtig

inden for andre arbejdsområder.

Hvis din læge ikke mener,

Advokat Ad k t (H)

Søren Grinderslev

Socialrådgiver

S

Irene Nørskov

at du kan varetage noget arbejde

endnu, er det vigtigt, at jobcentret

straks får disse oplysninger. I så fald

bør jobcentret fortsætte udbetalingen

af sygedagpenge til dig.

Hvis du får en skriftlig partshøring

eller afgørelse fra jobcentret

om ophør af sygedagpenge, kan vi

undersøge, om det bl.a. ud fra de

lægelige oplysninger er juridisk korrekt,

at dine sygedagpenge skal stoppe.

Vurderer vi, at jobcentrets afgørelse

ikke er korrekt, kan vi hjælpe dig

med at klage over afgørelsen.

Svar fra Susan Daugaard:

Hvis du er fuldtidsforsikret i a-kassen,

kan du kun få dagpenge udbetalt,

hvis du er til rådighed for arbejdsmarkedet

37 timer om ugen. Hvis du

på grund af helbredsmæssige problemer

ikke er i stand til at arbejde

i 37 timer, kan du ikke få udbetalt

dagpenge. Hvis du er deltidsforsikret,

skal du kunne arbejde i op til 30 timer

om ugen for at kunne få udbetalt

dagpenge.

Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du kontakte Kristelig Fagbevægelse på

krifa.dk/kontakt. Så får du svar i løbet af to arbejdsdage. Du kan også chatte med os på krifa.dk/chat

Faglig konsulent

Jens Sørensen

RÅDGIVNING

Juridisk konsulent i a-kassen

Susan Daugaard

Kan ikke holde til jobbet længere

Jeg har arbejdet i mange år i landbruget

og er uddannet som landmand. Men de

mange år med tungt arbejde og dårlig luft

i staldene har gjort, at jeg ikke længere kan

holde til jobbet. Hvis jeg siger op, hvilke

konsekvenser vil det så få, og kan jeg efteruddanne

mig på dagpenge?

Svar fra Susan Daugaard:

Du skal forsøge at få ændret dit arbejdsområde,

så det er mindre belastende. Hvis din

arbejdsgiver ikke har mulighed for det, skal

du gå til læge. Hvis lægen vurderer, at du

er nødt til at sige dit arbejde op på grund

af dit helbred, skal du have en lægeattest,

der bekræfter, at du er nødt til at sige op på

grund af dit helbred.

Hvis du i øvrigt opfylder retten til dagpenge

og kan arbejde inden for andre

fagområder end landbruget, vil du kunne

få udbetalt dagpenge.

Det er som hovedregel ikke muligt at

uddanne sig på dagpenge. Der er dog undtagelser.

Kontakt din afdeling, når du ved,

hvilke uddannelse du overvejer at tage. Så

vil vi kunne fortælle, om det er muligt på

dagpenge.

FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 19


Meld din ven ind

og vælg en gave

Hvert år melder 3-4.000 personer sig ind i

Kristelig Fagbevægelse efter anbefaling fra en

ven. Så giv et tip til en af dine venner, kolleger

eller naboer og få en flot gave.

Saml point til flotte gaver

Jo flere du melder ind, jo flottere gaver

kan du få. Du får 100 point for hver ny kunde,

du anbefaler til Kristelig Fagbevægelse.

Der er fire niveauer af gaver. Du bestemmer

selv, om du fx vælger tre gaver fra niveau 1,

hvis du melder tre nye kunder ind, eller du

sparer op og bruger alle 300 point på én gave

i niveau 2.

Niveau 1 - hver gave har en værdi af 100 point

Headset

Bodum - kaffekværn

Herstal - biobrænder

Hummel-skuldertaske

Bellevue Brunch Supergavekort - 200kr.

Bemærk

Hvis du anbefaler en person, som har været

kunde hos Kristelig Fagforening, Kristelig A-kasse

eller Krifa Erhverv inden for de seneste seks måneder,

får du ingen gave. Bliver den, du anbefaler,

gratis kunde i Krifa Boost eller kunde efter de

særlige regler om frikontingent, giver det heller

ingen gave.

Se mere på krifa.dk/ven

Niveau 2 - hver gave har en værdi af 300 point

Skagen - ur

B&D Black - Bilstøvsuger

& Decker

Bilstøvsuger

J. Oliver Jamie - Oliver Knivsæt

Knivsæt


Spar point

op til større

gaver

Södahl - sengesæt

Bellevue Oplevelser Supergavekort - 700kr.


Niveau 3 - hver gave har en værdi af 500 point

Georg Jensen

Termokande

Vinkøleskab


Har du anbefalet en ven at blive kunde i

Kristelig Fagbevægelse?

Så vil vi gerne høre fra dig. Samtidig er du

med i konkurrencen om at vinde en ekstra

præmie.

Sådan gør du

Send en mail senest 1. marts til marketing@

krifa.dk, hvor du fortæller om dit eksempel

på en god anbefaling. Du skal beskrive din

relation til den person (ikke med navn),

du har meldt ind, hvilke argumenter du

brugte, hvorfor du anbefalede Kristelig

Fagbevægelse osv. Så deltager du i konkurrencen

om et lækkert knivsæt fra Jamie

Jacob Jensen - iDock

Bodum - Gasgrill

Bellevue Hotelophold Supergavekort - 1.200kr.

Oliver. Vi udvælger det bedste eksempel på en

anbefaling. Vinderen får direkte besked.

Vi forbeholder os ret til at bruge din historie

i vores markedsføring.

Niveau 4

Værdi: 1.000 point

Værdi

799,95 kr.

Hvis du anbefaler 10 personer, kan

du få et Bellevue Luksusophold til

en værdi af 3.000 kr.


TEMA | VOKSENUDDANNELSE

En frisør, en gartner og en receptionist

er blandt de Krifa-kunder, der er i

gang med eller allerede har afsluttet

et GVU-forløb – grundlæggende

voksenuddannelse. GVU er en genvej

til at få en faglig uddannelse.

- En GVU bygger på de kvalifikationer,

der allerede er opnået.

Gennem GVU-ordningen er det

muligt som voksen at tage en faglig

uddannelse - men på kortere tid og

uden nødvendigvis at skulle i praktik,

forklarer Finn Hansen, der er ekstern

uddannelseskonsulent i Krifa.

Faglærte er efterspurgte

Alle undersøgelser viser, at der også

fremover vil blive en stigende efterspørgsel

efter faglært arbejdskraft.

Ufaglærte vil få vanskeligere ved at

fastholde jobbet og deres tilknytning

til arbejdsmarkedet.

- Fremtidens store behov for

faglært arbejdskraft betyder, at

der både i Krifa og fra politisk

side er stort fokus på at få flyttet

voksne fra ufaglært til faglært, bl.a.

gennem GVU, siger Finn Hansen,

som hjælper med at spotte de

Krifa-kunder, som med stor fordel

kunne tage en GVU.

Uddannelseskonsulenten har 20

års erfaring med efteruddannelse af

voksne og véd, at de faglærte står

langt stærkere på arbejdsmarkedet.

22 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013

Har du papir på

dine kvalifikationer?

Som ufaglært er det aldrig for sent at få papir på

de kvalifikationer, du gennem årene har fået

gennem dit arbejde. Der findes nemlig en genvej.

Tekst: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk Foto: Colourbox

Modsat de ufaglærte har de også flere

muligheder for at fortsætte deres

udvikling i uddannelsessystemet.

Fidusen ved GVU

Som ufaglært har du måske arbejdet

nogle år i en bestemt branche, hvor

du har opnået vigtige kompetencer

og erfaringer, som er på højde med

de faglærte. Men som ufaglært har du

ikke fået de tilhørende teoretiske kvalifikationer

og har derfor ikke afsluttet

med en svende- eller fagprøve.

Det er disse kompetencer et

GVU-forløb tager udgangspunkt i.

Arbejder du i forretning, på kontor

eller som håndværker, giver GVU

papir på det, du kan i forvejen

inden for dit fagområde. Tidligere

skolegang, uddannelse, kurser og

relevant erhvervserfaring bliver

taget med i en vurdering, så du blot

skal supplere uddannelse med de

elementer og kurser, du mangler

inden for dit fag.

- Det endelige bevis er det

samme, som hvis uddannelsen har

været gennemført på fuld tid og

afsluttes med tilsvarende fag- eller

svendeprøve, siger Finn Hansen.

En GVU-plan er også et vigtigt

bilag i forbindelse med jobsøgning,

da planen beskriver de kompetencer,

du allerede har.

Hvem kan tage en GVU?

For at kunne begynde et GVU-forløb skal du:

- Være ufaglært, men have opnået praktisk

og relevant arbejdserfaring i mindst to år

inden for branchen eller arbejdsområdet

eller

Være faglært med en udenlandsk uddannelse,

der ikke direkte kan godkendes i Danmark.

- Være fyldt 25 år ved begyndelsen af et

GVU-forløb

- Have opnået og afsluttet skoleforløb som

minimum svarer til 9. klasse.

Sådan gør du

Din lokale afdeling i Krifa kan fortælle dig,

hvor du skal søge, og hvilken skole og GVUvejleder

du skal kontakte.

I samarbejde med skolen og en GVUvejleder

bliver der lavet en Real Kompetence

Vurdering (RKV). På baggrund af din RKV får

du udarbejdet en individuel GVU-plan, der

beskriver, hvilke fag du mangler for at kunne

gå til fag- eller svendeprøve.

Økonomi under GVU

Det er gratis at deltage i et skole- eller uddannelsesforløb,

som er beskrevet i en GVU-plan.

Hvis du er i arbejde, kan din arbejdsplads få

VEU-godtgørelse (voksen og efteruddannelsesgodtgørelse)

i de perioder, hvor der er skole.

Din arbejdsplads skal ikke betale for din deltag-

else, hvis skoleforløbene er anført i din GVU-plan.

Under et GVU-forløb kan du ikke få SU.

Derfor skal du som ledig have en aftale med

jobcentret og a-kassen. Har du spørgsmål, så

kontakt a-kassen.


I ugerne op til svendeprøven

havde Yoram

finpudset sin signaturkage.

Fra ufaglært

til bager

Det er ikke nemt at være ufaglært. Det ved

Yoram Manirakiza, og derfor tog han en

grundlæggende voksenuddannelse (GVU)

Tekst og foto: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk

Spandauer, scones, kransekage

og håndværkere. 45-årige Yoram

Manirakiza kunne i december stolt

kigge på resultatet af en veloverstået

svendeprøve. Huen sad godt på

hovedet som symbol på at være

nyuddannet bager.

- Det betyder meget for mig

og min familie, at jeg har fået en

uddannelse. Nu er der klart flere jobmuligheder,

siger han.

Fra drøm til virkelighed

For 12 år siden kom Yoram fra Burundi

til Danmark sammen med sin familie.

Siden da har han haft en drøm om

at blive bager, men det er ikke nemt

at gå i gang med en uddannelse i en

sen alder. Og samtidig oplevede han,

at det ikke var nemt at finde et godt

arbejde, når man ikke har papir på

sine kompetencer.

Yoram var i virksomhedspraktik

hos bageren i den lokale Føtex,

da han blev anbefalet at tage et

GVU-forløb (Grundlæggende voksenuddannelse).

Krifa havde i samarbejde

med jobcenteret fået øje på, at et

forløb ville gavne Yoram, fordi han

allerede gennem sit arbejde havde

fået sig nogle gode erfaringer inden

for bagerbranchen. Yoram fik først

en kompetencevurdering, og derefter

blev GVU-forløbet skræddersyet ham.

- Jeg tænkte, at det var en meget

god idé med et GVU-forløb, fordi en

uddannelse giver flere muligheder i

livet, siger Yoram.

Han begyndte på Teknisk Skole i

Aalborg og afsluttede sin uddannelse

i Holstebro. GVU-forløbet tog tre år at

fuldføre.

Klar til bagerlivet

Mens Yoram tog sin uddannelse,

arbejdede han hos en bager på Mors.

- Min kontrakt udløber nu, så

jeg skal ud og kigge efter et

job. Men hvis de kalder på

mig, så kommer jeg.

Allerhelst vil Yoram

gerne gå selvstændig

med sin nye bag-

erhue i hånden.

- Jeg drømmer

om at åbne mit

eget bageri. Nu

har jeg en uddannelse,

og jeg ved,

at jeg kan klare

mange ting selv,

siger han.

Yoram Manirakiza drømmer om

en dag at åbne sit eget bageri.

VOKSENUDDANNELSE | TEMA

FEBRUAR FEB FEBRUA RUA UA U R R2 R R2013 2 22013

013 01 013 01 0 KR KKRIFA IFA FA F MAGASI MAGASINET ASI AS ASI SI S NE NET 23


TEMA | VOKSENUDDANNELSE

Sporskifte i

joblivet

Tekst: Rebekka Torp Boileau, rtb@krifa.dk

Drømmer du om en ny uddannelse, et

jobskifte eller opkvalificering gennem efteruddannelse?

- Hvorfor ikke beskæftige sig med lige

netop det, der interesserer dig? De fleste

har mange år på arbejdsmarkedet. Selv

om du allerede har én uddannelse, kan det

være en god ide at tage en ny. Du kan have

fået andre interesser, have lyst til at fordybe

dig mere indenfor dit fag, eller din fysik kan

kræve, at du aflaster fx en svag ryg, siger

jobrådgiver i Krifa, Marianne Tinggaard.

Lev drømmen ud

Det gælder om at se muligheder frem

for begrænsninger. Hvis du er i arbejde,

så vær konkret i dine ønsker overfor din

arbejdsplads. Du kan med fordel uddanne

dig (fx tage en diplomuddannelse), mens du

er i job, så du bevarer dit arbejde og måske

kan få noget finansieret af arbejdspladsen.

- En uddannelse kan betyde en lønnedgang,

mens det står på, men efterfølgende vinder

du langt mere i form af faglige udfordringer, at

være attraktiv på arbejdsmarkedet og måske

en stigning i løn, siger Marianne Tinggaard.

24 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013

Birgit greb fat i

sin gamle

Det krævede mod og en del overvejelser, da Birgit

Fhær Larsen som 47-årig tog en helt ny uddannelse.

Tekst og foto: Samuel Funk-Hansen, sam@krifa.dk

Som barn var Birgit ikke et øjeblik

i tvivl om, at hun skulle være sygeplejerske.

Men på grund af livets

krumspring og alt det andet en travl

hverdag i en børnefamilie indeholder,

måtte drømmen vente længe, før den

gik i opfyldelse.

- Jeg havde altid tænkt, at jeg

skulle være sygeplejerske. Det var det,

jeg drømte om som ung, og det var

egentlig også det, jeg gik efter. Men

af forskellige årsager afsluttede jeg

min skolegang uden en realeksamen,

så jeg kunne ikke søge ind, siger

52-årige Birgit Fhær Larsen.

Aldrig for sent

I stedet fik Birgit mulighed for at

blive uddannet som kontorassistent

i et VVS-firma. Herefter fulgte flere

år på kontor, før skrivemaskinen blev

afløst af sutteflasker, brio-tog og

bleer. Hun fik en hverdag som hjemmegående

husmor.

- Mens mine børn var små, og livet

handlede om dem, havde jeg faktisk

helt fortrængt min drøm om at blive

sygeplejerske.

Da børnene blev ældre, blev

Birgit dagplejemor, og da de for

alvor blev store, fik hun arbejde som

intern sælger i en virksomhed. Birgit

havde en lang karriere bag sig, da

hun stødte på en bog, som vendte

op og ned på tingene.

- Bogen hedder ”Han, som giver

drømme”, og derigennem kom

min gamle drøm op til overfladen

igen - drømmen om at blive sygeplejerske.

Det gik op for mig, at

det ikke var for sent at forfølge

drømmen, fortæller Birgit.

Et fælles regnestykke

Beslutningen om at studere ville få

konsekvenser for familiens hverdag

og økonomi, og derfor satte Birgit sig

ned sammen med sin mand og talte

tingene igennem.

- Vi fik et overblik over, hvad det

ville komme til at koste økonomisk. Vi

talte om, hvad det ville komme til at

koste af tid og energi og de eventuelle

afsavn, vi begge skulle være villige til

at bidrage med, husker Birgit.

De talte også om spørgsmål som:

Kan jeg klare at studere så intenst

igen, efter så mange år? Hvordan

ville et arbejde med skiftende vagter

komme til at fungere? Dengang var

der mangel på sygeplejersker, så det

var ikke et spørgsmål, om der var

arbejde at få efter endt studie.

- Da vi havde lavet regnestykket,

var jeg klar på at gå efter drømmen,

også selvom jeg ville blive færdig

som 52-årig. Min mand har bakket

mig 100 procent op gennem hele

forløbet, og det har været helt

afgørende for mig, siger Birgit.

Tilbage på skolebænken

Birgit kontaktede en sygeplejeskole

og regnede med, at hendes livs- og

erhvervserfaring ville give hende

direkte adgang til studiet. Men

sådan blev det ikke. Først skulle hun

tage et år på HF.

- Jeg var spændt, inden jeg skulle

starte. Jeg regnede med, at alders-


drøm

forskellen ville være stor mellem mig

og mine medstuderende. Men vi

havde en god klasse, hvor der var flere,

der var kommet i gang med at læse

senere i livet. Jeg tror ikke, jeg blev en

bedre sygeplejerske af at læse en HF,

men jeg blev klogere som menneske.

Det var et godt år, siger Birgit.

Da studenterhuen var i hus,

begyndte hun på sygeplejeuddannelsen.

Her blev de studerende

delt i to hold: Dem, der kom direkte

fra ungdomsuddannelserne, og så

de studerende, som havde anden

erfaring også.

- Opdelingen gav harmoni og

sammenhæng, fortæller Birgit.

For hende var det en god oplevelse at

komme i gang med at studere.

- Det var noget helt andet end

bare at være på kurser, som jeg har

været en del før i tiden. På studiet var

der 100 procent fokus på, at tingene

skulle læres. Vi kom meget mere i

dybden. Det nød jeg rigtig meget,

fortæller hun.

Selvom studiet var en god tid for

Birgit, krævede det også meget af

hende.

- Det var hårdt, og der skulle

virkelig prioriteres, planlægges og

sættes i system.

Tre dage før Birgit blev 52, og tre

dage efter hun var blevet mormor,

kunne hun endelig kalde sig sygeplejerske.

I dag arbejder hun på

Hjerteafdelingen på Hillerød Hospital.

- Jeg har ikke fortrudt det et eneste

sekund! slutter Birgit.

VOKSENUDDANNELSE | TEMA

"Det gik op for mig, at

det aldrig er for sent

at forfølge drømmen"

I dag kan Birgit

Fhær stolt kalde

sig sygeplejerske.

Hun arbejder på

Hjerteafdelingen på

Hillerød Hospital.

FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 25


NOTER

Støjende arbejdsliv

En stor del af medarbejdere på de danske arbejdspladser oplever, at de er udsat for forstyrrende

støj eller meget høj støj i mindst 25 procent af arbejdstiden.

Det viser en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

De mest belastede faggrupper er produktionsmedarbejdere, jord- og beton-arbejdere,

håndværkere, pædagoger og ansatte i transportindustrien.

Undersøgelsen viser også, at 17 procent er udsat for så høj støj, at de må råbe for at

tale sammen med en kollega, der står ved siden af.

Mange gravide bliver sygemeldt

Lige over 75 procent af en gruppe på 2.918 gravide

var på et eller andet tidspunkt i løbet af graviditeten

sygemeldt. Det skriver Videncenter for Arbejdsmiljø.

I gennemsnit var kvinderne syge i otte uger, og

35 procent angav træthed og søvnproblemer som

grunden tæt fulgt af bækkenløsning og kvalme.

WEEKENDTILBUD F.EKS. 2 DAGE FRA

745,-

26 KRIFA Pr. person MAGASINET i delt dobbeltværelse

FEBRUAR 2013

Tidlig indsats mindsker sygefravær

Langtidssygefraværet skal ned, og sygemeldte skal hurtigere tilbage til

arbejdet. Det var to hovedformål i TTA-projektet (Tilbage Til Arbejdet), som

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har gennemført.

Projektet viste, at en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats fra et team

af fagpersoner sænker både sygefraværet og giver samfundsøkonomiske

besparelser.

Kom på weekendophold

- og lad os begejstre dig!

Weekendophold på Trinity er jeres retræte fra en

travl hverdag, og I kan glæde jer til et afslappende

ophold i smukke og rolige omgivelser.

Værelserne er smagfuldt indrettet i en moderne

nordisk stil, mange med udsigt til Lillebæltsbroen.

Vores dygtige kokke disker op med en lækker kaffe-/

kagebuffet om eftermiddagen, og om aftenen kan I

glæde jer til en veltillavet og velsmagende 3 retters

menu, som I kan nyde i vores stemningsfyldte Café

Gerhard. En overdådig morgenbuffet, med alt hvad

hjertet kan begære, afslutter opholdet.

GL. FÆRGEVEJ 30 . SNOGHØJ . DK 7000 FREDERICIA

M: REC@TRINITY.DK . TLF. 8227 1717 . WWW.TRINITY.DK

VALGFRI

ANKOMSTDAG

I HELE UGE 7 OG 8


Færdig med uddannelsen - hvad så?

Står du med et splinternyt eksamensbevis eller svendebrev i

hånden? Tillykke med det!

Husk, at du skal kontakte os i a-kassen, inden der er gået

14 dage, efter du er blevet færdig. Så har du nemlig ret til at få

dagpenge som dimittend. Forudsætningen er, at du har taget

en erhvervsmæssig, offentligt anerkendt uddannelse, der varer

mindst 18 måneder.

Meld dig ind

Er du ikke kunde i a-kassen, skal du melde dig ind senest 14

dage, efter du er blevet færdig. Så kan du få dagpenge en

måned efter, du er færdig med uddannelsen. Har du et job, er

det alligevel vigtigt, at du bliver meldt ind i a-kassen senest 14

dage, efter du er blevet færdig. Så er du sikker på, at du har ret

til dagpenge fremover.

Men det er en god ide at være med i a-kassen et år, inden du

afslutter uddannelsen. Det er gratis, og så kan du få dagpenge

allerede den første måned.

Jobcentret

Du skal melde dig som jobsøgende på Jobnet senest den dag,

du søger om dagpenge fra. A-kassen må ikke udbetale dagpenge,

før du er tilmeldt.

Læs mere

For at få dagpenge skal du opfylde de øvrige regler, der er på

området. Dem kan du læse mere om på krifa.dk. Her kan du også

se, hvordan du melder dig ind i a-kassen, tilmelder dig Jobnet

og får udbetalt dagpenge.

Som nyuddannet kan du som fuldtidsforsikret få 657 kr.

pr. dag. Det svarer til 82 procent af den højeste dagpengesats.

Akutjob – du kan få en erklæring i a-kassen

Du kan søge om et akutjob, hvis din dagpengeret ophører senest den 30. juni 2013.

Hvornår kan jeg få mine penge?

Hvis du får penge fra a-kassen, kan du se her, hvornår vi senest

skal have dit dagpengekort eller efterlønskort, og hvornår du får

dine penge.

For perioden Modtages

hos os senest

Til udbetaling

Uge 4-7 Man. den 18. feb. Fre. den 22. feb.

Uge 8-11 Man. den 18. mar. Fre. den 22. mar.

Uge 12-16 Man. den 22. apr. Fre. den 25. apr.

Sådan gør du

Gå ind på krifaselvbetjening.dk og udfyld dit dagpengekort

eller dit kort til en anden udbetaling fra a-kassen. Har du ikke

adgang til internettet, kan du sende kortet med posten.

Til efterlønnere

Hvis du er på fleksibel efterløn og er tilmeldt halvårserklæringen,

skal du aflevere erklæringen for det seneste halvår, når du

har fået din udbetaling af efterløn for marts 2013. Herefter har

du 14 dage til at få den sendt til os.

Fakta:

Alle har ret til at søge akutjob. En arbejdsgiver kan få en jobpræmie, hvis han ansætter en dagpengemodtager, der er i risiko

for at opbruge dagpengeretten, eller som allerede har opbrugt den.

Akutjob er ansættelse på helt almindelige vilkår. Timerne kan fx bruges til at genoptjene ret til dagpenge.

Akutjob er ikke en garanti for, at du kan få et arbejde, selvom du er i målgruppen for akutjob og søger et sådant job. Derfor

er det vigtigt, at du fortsat er aktivt arbejdssøgende og søger bredt.

Du kan via krifaselvbetjening.dk se, om du på nuværende tidspunkt er omfattet af reglerne om akutjob, eller om du først på

et senere tidspunkt vil være det.

Hvis du er i målgruppen, så kan du få en erklæring fra a-kassen. Denne erklæring kan du vise til en arbejdsgiver, hvis du søger

et akutjob.

Er du er i tvivl om reglerne for akutjob, eller om du er omfattet af ordningen, er du velkommen til at kontakte os.

FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 27


Startet på en ny uddannelse?

Der er ingen grund til at melde dig ud af a-kassen, hvis du begynder

på en uddannelse. Mens du uddanner dig, kan du nemlig søge

om enten at være medlem gratis eller få nedsat dit kontingent.

Frikontingent til a-kassen

Der er tre muligheder for at være gratis medlem af a-kassen:

1) Du er voksenlærling over 30 år og

betaler efterlønsbidrag og

der er indgået en voksenlærlingekontrakt mellem din arbejdsgiver

og jobcentret om tilskud til din løn.

2) Du er under 30 år og tager en erhvervsmæssig uddannelse på

fuld tid, som varer mindst 18 måneder.

3) Du er over 30 år og tager en erhvervsmæssig uddannelse på

fuld tid, som varer mindst 18 måneder og

betaler efterlønsbidrag og

har ret til dagpenge på baggrund af dit tidligere arbejde, når du

begynder på uddannelsen.

I alle tilfælde må det, du tjener under uddannelsen, ikke være

mere end den højeste dagpengesats eller overenskomstmæssige

elevløn inden for faget. Du må ikke modtage penge fra kommunen

eller fra a-kassen. Du kan ikke være gratis med i a-kassen, hvis

du tager en gymnasial uddannelse.

Arbejdsgivergodtgørelse (g-dage)

Din arbejdsgiver skal betale de tre første dage, du er ledig. De

såkaldte g-dage.

Hvornår har du ret til G-dage?

Du skal:

1. være medlem af en a-kasse

2. være afskediget – ikke blot efter en almindelig ansættelse,

men også efter ansættelse som vikar, efter job i et vikarbureau

eller projektansættelse.

3. have haft mindst 74 arbejdstimer inden for de sidste 4 uger.

Perioden på fire uger bliver forlænget af perioder med fx

sygdom og ferie.

Der kan være situationer, hvor du ikke har ret til g-dage. Gå ind

på krifa.dk og se reglerne.

Hvor meget skal du have?

En hel g-dag svarer til højeste dagpengesats. For en halv g-dag

skal du have det halve beløb.

28 KRIFA MAGASINET FEBRUAR 2013

Frikontingent til fagforeningen

Hvis du står i fagforeningen, bliver du også gratis medlem her,

hvis du har frikontingent eller nedsat kontingent til a-kassen.

Hvis du er under 30 år, kommer du med i Krifa Boost, der er

et gratis medlemskab af Kristelig Fagforening til studerende. Du

kan læse mere om Krifa Boost på krifaboost.dk. Opfylder du ikke

betingelserne for at få frikontingent, kan du måske få nedsat

kontingent i stedet.

Nedsat kontingent

til a-kassen

Du kan få nedsat dit kontingent til

a-kassen, hvis du

tager en uddannelse på fuld tid

i Danmark eller udlandet og

får SU eller elevløn.

Hvis du er voksenlærling, eller din

elevløn overstiger overenskomstmæssig

elevløn inden for faget,

kan du ikke få nedsat kontingent.

Sådan søger du

Du kan hente et ansøgningsskema

til nedsat kontingent eller

frikontingent på krifa.dk. Søg efter

skemaet AK149.

Hvad kan jeg få udbetalt?

Modtager du penge fra a-kassen?

Her kan du se satserne for 2013, som trådte i kraft i januar.

Dagpenge Beløb pr. dag

Fuldtidsforsikrede 801 kr.

Deltidsforsikrede

Deltidsf s orsikr kred ed 534 kr.

Dimittend, imittend, d fuldtidsforsikrede ful fuldtidsforsikrede d 657 kr.

Dimittend, Di Dimi mittend deltidsforsikrede

438 kr.

Efterløn f Beløb pr. dag

Fuldtidsforsikrede, u 100 procent sats

801 kr.

Deltidsforsikrede, D 100 procent sats 534 kr.

Fuldtidsforsikrede, 91 procent sats 729 kr.

Deltidsforsikrede, De D lt 91 procent sats 486 kr.


Nyt forløb gør dig til bedre netværker

Hver tredje jobsøgende får i dag job via et godt personligt eller

fagligt netværk. Er det dig?

Tjek vores nye online jobsøgningsforløb med små, nemme

videoer og tips og tricks, der gør dig bedre til at bruge netværk i

din jobsøgning.

Det nye forløb består af tre moduler:

Aktiver dit netværk i jobsøgningen.

Mød tre, som har netværket sig til et arbejde.

Brug LinkedIn som døråbner til dit næste job.

Tilmeld dig forløbet ”Netværk og sociale medier” via Selvbetjening

på krifa.dk.

Meld fravær på jobnet.dk

Du skal som ledig jobsøgende kun melde fravær ét sted – nemlig

under ”min side” på jobnet.dk.

A-kassen får direkte besked, når du melder fravær på jobnet.dk.

Er du syg

Er du syg, skal du melde dig syg på jobnet.dk. Det er vigtigt, at

du melder dig syg allerede på første sygedag, ellers får du ingen

sygedagpenge fra første sygedag. Husk at melde dig rask igen

på jobnet.dk.

Undtagelsen

Du kan ikke nøjes med at melde dig syg på jobnet.dk, hvis du er

i aktivering eller indkaldt til samtale hos jobcentret, anden aktør

eller i a-kassen. Der skal du kontakte den, du skulle have mødt

hos, inden tidspunktet, hvor du skulle have været mødt i aktivering

eller til samtale.

Skal du holde ferie

Skal du på ferie, skal du melde din

ferie på jobnet.dk. Husk at oplyse om

ferien 14 dage før, du holder den.

Ellers kan du blive indkaldt til samtale

eller aktivering i din ferie. Er du i aktivering,

skal du have aftalt det med

enten jobcentret eller arbejdsgiveren.

Deltager du i 6 ugers

selvvalgt uddannelse

Husk at give jobcentret besked, inden

du starter på selvvalgt uddannelse,

så du ikke bliver aktiveret i perioden.

Sne, sne, sne

Hvad gør du, hvis sneen endnu engang lukker vejene, så du ikke kan

komme frem?

Når du har arbejde

Hvis du skal på arbejde og ikke kan komme frem til arbejdspladsen,

så accepterer langt de fleste arbejdsgivere det som en gyldig grund

til ikke at komme. Du har dog ikke ret til løn. Hvis du har feriedage,

feriefridage eller afspadseringstimer stående, kan du bruge nogle

af disse timer.

Ledig og på dagpenge

Hvis du er ledig og skal til møde på jobcentret eller i en af vores

afdelinger, men ikke kan komme, kan du som udgangspunkt ikke få

dagpenge for denne dag. Hvis du har optjente feriedage tilbage,

kan du bruge en feriedag. Men du kan ikke få feriedagpenge fra

a-kassen for denne dag.

Husk at give besked, hvis du ikke kan komme frem.

Book eventuelt en ny aftale hos os på krifa.dk.

FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 29


EFTERTANKE

Den korteste vej mellem to mennesker

Tekst: HR-chef Bente Juel Danyar Foto: Colourbox

Jeg var på vej til posthuset efter arbejde, da

det begyndte at regne. Det tog 10 minutter

at finde en parkeringsplads, og da jeg steg

ud af bilen, styrtede det ned. Jeg holdt på

regnhætte og briller og gik plaskende af sted.

Jeg skulle over en vej, hvor utålmodige bilister

holdt i kø. Jeg var godt på vej til at ligne og

føle mig som en druknet mus. Jeg kiggede

håbefuldt på bilisten, der holdt forrest i køen.

Så skete miraklet! Hun smilede og viste

med hånden, at jeg bare skulle gå over vejen.

Hendes overskud kom meget bag på mig, og

jeg sendte et stort smil tilbage.

Et fremmed knus

På den anden side af vejen kom en fremmed

mand pludselig mod mig med åbne arme.

Påvirket af bilistens gode gerning var mine

parader helt nede. Den fremmede gav mig

et knus, og jeg tog imod. På halvt dansk og

halvt engelsk sagde han til mig:

- Hvor er det fantastisk at se en dansker,

der smiler. Du har glæde i øjnene. Nu har jeg

boet i Danmark i næsten et år, og jeg havde

opgivet, at jeg skulle opleve det.

I silende regn talte vi så om dansk

mentalitet, værdier og alt muligt muligt t andet an andet i

mindst 20 minutter. Han sluttede de samtalen samtale le len n

af med at sige:

- Tak, fordi du smilede e til mig og tog dig

tid til at snakke. You made e my day day! a !

Lotto-vinder

Beriget og glad gik jeg g på posthuset.

posthuset et.

Damen ved kassen bemærkede mærkede mit it

smilende ansigt og sagde, e, at det

e var

dejligt at få en smilende kunde. Alle All ll lle

andre kunder havde været æret sure,

fordi posthuset skulle flytte. tte.

Da jeg kom hjem til min n mand, så

han på mig og sagde:

- Hvor ser du dog glad ad ud, skat.

Har du vundet i lotto?

- Næsten, svarede jeg og fortalte fo f rtalte om alt

det, jeg havde oplevet.

Den aften tænkte jeg g meget over ove ve ver den de den


... har du bedre chancer for at få et nyt job, hvis du går i gang

med jobsøgningen med det samme.

Og som kunde i Kristelig A-kasse behøver du ikke at vente

på at blive ledig, før du kan få hjælp. Bestil en jobrådgivning vnin

og få hjælp til at komme i gang. g. Så når nå du måske slet et ikke ik

at blive ledig.






domino-effekt, bilisten i regnvejret havde

skabt. Det føltes utroligt meningsfuldt.

Hvornår har du sidst smilet til din næste?

Din kollega, ko koll llega, nabo, kassedamen i Netto eller

en fremmed? Bibelen kommer med et t godt go godt

råd: "Du "Du skal elske el elsk sk ske din di din næste næ næst ste e som dig selv.”

De Den korteste vej ej imellem to mennesker

me mennesker

er et smil.


Ændringer i

dine arbejdsvilkår

Under din ansættelse kan du komme ud for ændringer i din ansættelse. Men det er ikke alle

ændringer, som du skal acceptere. Her kan du læse en kort gennemgang af hovedreglerne

Tekst: advokat Bjørn Holtze

Sker der en ændring i dine

arbejdsvilkår, er det afgørende, om

ændringen kan kaldes væsentlig. Er

det en væsentlig ændring, skal den

varsles, og du har som klar hovedregel

ikke pligt til at arbejde på de ændrede

vilkår i varslingsperioden.

Hvad er rammerne

Din ansættelseskontrakt sætter

rammen for din ansættelse. Her

skal forskellige ting være nævnt, fx

din arbejdstid, og hvornår du skal

arbejde. Det kan også stå i en overenskomst,

at arbejdstiden ligger på et

bestemt tidspunkt, har et vist omfang,

og hvordan dit arbejde skal udføres.

Det er udgangspunktet, når man skal

vurdere ændringer i din ansættelse.

Eksempler på ændringer

Det er i forhold til din ansættelseskontrakt,

at eventuelle ændringer

skal vurderes. Jo bredere rammen er,

jo mere skal der til, før der er tale om

en ændring, der skal varsles.

Står der fx, at din arbejdstid

ikke er fast, vil en dynamik i tidspunkterne

ikke være en ændring,

som skal varsles. Hvis arbejdstiden

er fast fra 8 til 16, skal der mindre til,

før ændringen er væsentlig og skal

varsles. Der er dog ikke et bestemt

facit på, hvor meget der skal til for, at

ændringen er væsentlig.

Det kommer også an på din stillingsbetegnelse.

Er du ansat til forefaldende

arbejde som blæksprutte

eller lignende, kan dit job indeholde

mange typer arbejde. Hvis du er ansat

som rengøringsassistent i kantinen, vil

arbejdet være mere begrænset. Her

kan rengøringsarbejde ingsarbejde i produktionslokalerneefter

omstændighederne

være en væsentlig æsentlig ændring.

Nogle ændringer vil som

hovedregel l altid være en væsentlig

ændring. Det gælder fx lønnedgang

eller nedgang ang i arbejdstiden, som

betyder en lønnedgang på grund af

færre arbejdstimer. dstimer.

Dine forudsætninger

udsætninger

Når det skal l vurderes, om en ændring

er væsentlig, lig, skal der også tages

højde for, om du som lønmodtager

har bestemte mte forudsætninger. Det

kan fx være e en forudsætning for dig,

at arbejdstiden tiden slutter kl. 16, så du

kan nå at hente dine børn. Det er

et særligt hensyn, der ikke på

samme måde åde gælder ansatte,

som ikke skal hente børn.

Det er afgørende, fgørende, at din

arbejdsgiver er ved, at det er

væsentligt for dig at kunne

hente dine e børn for, at du

kan gøre forudsætningen

orudsætningen

gældende over for din

arbejdsgiver. er.

Længden n på

et varsel

En mindre e ændring

i din ansættelse, ætt ttel else se, de der

ikke er væsentlig,

skal ikke varsles. En

væsentlig ændring

skal varsles es med dit

opsigelsesvarsel, varsel, da det er

sidestillet med en opsigelse og

et tilbud om m ansættelse på nye vilkår.

Der kan herimellem rimellem være ændringer,

ændr drin inge ger,

der ikke er væsentlige, væ væsentlige, men so som do dog

kræver kr kræv æv æ er passende varsel, varsel e , fx 14

4 da dage,

afhængig af a hæng n ig af den konkrete

t ændring ændring. n .

Er E du i tvivl om, om du skal

acceptere accept ptere e en e en ændring i dit arbejde, er

du velkommen velko kommen til at kontakte

te os.

JURA PÅ JOBBET

FEBRUAR 2013 KRIFA MAGASINET 31


01

mere energi

overskud og gejst

Kom og oplev to humoristiske foredragsholdere:

Ernæringsekspert fra TV2s GO’ Morgen Danmark,

Christian Bitz og stressekspert Lisbeth G. Petersen

Christian: ”En sund livsstil er fundamentet

for et velfungerende liv med masser af

energi og overskud.

Sundhed tager udgangspunkt i den enkelte,

der med små realistiske ændringer

kan bliver sundere og gladere”.

En sundere livsstil

Sammen vil Christian og Lisbeth på en humoristisk måde give et bud på,

hvordan vi får job, familie og en sundere livsstil til at gå op i en højere enhed.

Arrangementerne afholdes i følgende byer:

Aarhus 15. april

Randers 24. april

Rødekro 30. april

Esbjerg 2. maj

Odense 6. maj

Hillerød 14. maj

Næstved 27. maj

Alle aftener kl. 19-21.30.

Se adresserne og tilmeld dig på krifa.dk/arrangementer

Pris: 100 kr.

Tilmelding efter først til mølle princippet.

Der serveres en lille forfriskning.

Lisbeth: ”Arbejdsglæde og begejstring –

hvor kommer det fra?

Det er til tider en kunst at få det hele til

at hænge sammen med tid til dig selv,

familien og dit job.

Du kan være med til at skabe

stjernestunder både for dig selv og andre”.

KUN FOR

KRIFAS

KUNDER

More magazines by this user
Similar magazines