Download PDF - WebProof

viewer.webproof.com

Download PDF - WebProof

Nr. 4. 2011

magasinet

side 4

andreas

Laudrup

Fodbold er stadig en leg for mig

Mød sportens bagmænd side 08

Seriøst! Få dig et nyt job side 14

Ung – nu med fremtid side 16

Fang jobbet i dit netværk side 21


Kristelig Fagbevægelse

Engboulevarden 30

8960 Randers SØ

Tlf.: 8911 2233 Fax: 7227 7200

www.krifa.dk

Ansvarshavende redaktør:

Sekretariatschef Allan Bruhn

redaktion@krifa.dk tlf.: 7227 7007

Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne.

Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse

modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i

samme husstand, sendes bladet til den ældste.

Eftertryk kun efter aftale.

Oplag: 187.800

Udkommer fem gange om året.

Krifa Magasinet 4/2011 er udgivet 13. september.

Næste nummer udkommer 22. november.

Udfordringer

og drømme

Arbejdsmarkedet er i forandring. Der kommer hele tiden nye job til,

mens andre bliver nedlagt for måske at dukke op andre steder i verden.

Men hvad med dig: Kikker du passivt på eller spiller du dig selv og dine

kompetencer på banen? Noget af en udfordring, vi selvfølgelig gerne

hjælper dig med. Som tværfaglige kender vi netop alle brancher.

I dette nummer af Krifa Magasinet kan du blandt andet læse om det at

springe ud i et brancheskift, men også om at finde nye veje til et andet

job. Blandt andet ved at bruge dit netværk.

Du kan også komme med bag om nogle af de job, der findes i sportens

verden. Sportens bagmænd – dem, der i bogstaveligste forstand får tingene

til at spille, når de kendte løber på banen, springer på cyklen eller

svinger golfkøllen. Og du kan som sædvanlig få gode råd fra eksperter

og få idéer og inspiration til dit arbejdsliv.

God læselyst

Forside: Andreas Laudrup

Foto: Highlight A/S

Grafisk Design: Highlight A/S

ISSN 1901-5291

Magasinet er trykt på miljøvenligt papir

på et miljøgodkendt trykkeri

KRISTELIG FAGBEVÆGELSE

Landsformand

Søren Fibiger Olesen

Mobil: 2544 4008

info@

ÅBNINGSTIDER

Mandag 10-16

Tirsdag-fredag 10-14

AFDELING FOR SELVSTÆNDIGE

Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ 7227 7800

Allan Bruhn

Ansvarhavende redaktør

Telefonerne er åbne kl. 7-22

Chatten er åben på

krifa.dk/chat fra kl. 8-16

KRISTELIG FAGBEVÆGELSES AFDELINGER

BALLERUP ..................Energivej 15, 1. 2750 Ballerup 7227 7238

BORNHOLM ..... Store Torv 15A, 1. sal, 3700 Rønne 5695 6715

BRØNDBY ...................Industrivej 9f, 2. 2605 Brøndby 7227 7353

ESBJERG ........................ Storegade 33, 6701 Esbjerg 7513 0822

FYN .........................Hvilehøjvej 23, 5220 Odense SØ 6611 0236

HERNING ...........Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning 9722 5700

HILLERØD .................. Møllestræde 9, 3400 Hillerød 4826 7700

HOLBÆK .... Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk 5944 4590

KOLDING ......................Merkurvej 21, 6000 Kolding 7550 3355

NÆSTVED ...........................Mosevej 12, 4700 Næstved 5577 0505

RANDERS .... Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ 8643 6611

ROSKILDE ................... Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde 4632 0700

SØNDERJYLLAND....Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro 7462 2560

THISTED ...........................Asylgade 32, 1., 7700 Thisted 9792 1922

AALBORG ..................Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg 9811 7000

ÅRHUS ..............................Sintrupvej 71, 8220 Brabrand 8610 0711

ØVRIGE KUNDETILBUD

KRIFA JURA www.krifajura.dk 7227 7227

KRIFA FORSIKRING www.krifaforsikring.dk 8227 8228


04

08

14

16

20

FODBOLDDRØMME

For Andreas Laudrup er fodbold stadig en

leg. Men han drømmer også om VM.

SPORTENS BAGMÆND

Før stjernerne går på, har mange andre

været i gang med det praktiske.

FIND VEJ TIL ET NYT JOB

Vær kreativ og gå nye og alternative veje,

når du søger arbejde.

UNGE TROR PÅ FREMTIDEN

Med en uddannelse i bagagen er

mulighederne store.

BRUG DIT NETVÆRK

Vil du have nyt job, er det vigtigt at kende

nogen, der kender nogen.

SIDE26

Renset for

beskyldninger


SPORTSKARRIERE

I Andreas’ familie har man tradition for at være vild med fodbold.

Men Andreas føler ikke, at familien pressede ham til at spille fodbold.

Han kan godt hedde Laudrup og have sine egne mål og drømme

Tekst: Lars Stig Madsen@krifa.dk Foto: Highlight a/s

20-årige Andreas Laudrup er til dagligt

angriber på FC Nordsjællands

superligahold. At han spiller fodbold,

kommer nok ikke som en overraskelse,

når hans far hedder Michael

Laudrup og hans farbror Brian

Laudrup. Men Andreas føler sig ikke

presset ind i fodboldverdenen.

Fodbold for sjov

- For mig er fodbold en leg, der har

givet mig glæde, oplevelser og gode

venner. Som lille lærte jeg at gå ved

hjælp af en fodbold. I skolen ventede

jeg bare på at kunne få lov at komme

over i idrætshallen og spille. Så kom vi

tilbage og var fuldstændig gennemblødte.

Men det var lige meget, for de

20 minutter, jeg var derovre, var hele

dagen værd.

For Andreas er fodbold en hobby.

Derfor har han også lidt svært ved at

sige, at det er et job.

- Da jeg var mindre, tænkte jeg

meget over, hvad mit liv skulle gå

ud på. Der tænkte jeg ikke på at

være professionel fodboldspiller og

tjene penge på det. Jeg går stadig på

banen og har det sjovt. Også selvom

jeg er professionel og skal præstere i

hver kamp.

Følelsen af at vinde

- Fodbold er en fantastisk ting. Der

er ikke noget, der kan slå den følelse,

4 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2011

man får, når man vinder. Når man

udvikler sig fodboldmæssigt, kræver

det også mere. For der sidder mange

mennesker, der har en mening om

det, man laver, må Andreas erkende.

Selvom hans familie tæller flere

store fodboldspillere, har han kunnet

finde sin helt egen stil.

- Jeg har aldrig set nogen i familien

som de stjerner, andre har set

dem som. De gange, jeg har set min

far spille fodbold, så jeg den samme

glæde, som jeg selv har ved at spille

fodbold. På den måde ser jeg fodbolden

og tænker ikke på, at jeg skal leve

op til nogen.

Da Andreas var mindre, talte han

ikke så meget med familien om sine

oplevelser som fodboldspiller, medmindre

han selv lagde op til det.

- Hvis det var noget, jeg selv var

involveret i, fx i en kamp eller til

træning, skulle jeg selv lukke op og

tale om det. Men vi talte meget overordnet

fodbold i familien. Efter jeg

er blevet ældre, er det også vigtigt

for mig at tale fodbold med holdkammerater,

træner, diætister, mentaltrænere

og andre, der ser mig i

hverdagen.

- Nu er fodbold så stor en del af

mit liv, at det også har indvirkning på,

hvor jeg bor, og så er det rart at kunne

trække på min familie, der har prøvet

at flytte flere gange.

Pladsen på holdet

At Andreas i dag er angriber, skyldes,

at han kan udfolde sin kreativitet på

den plads.

- For mig var det sjovt at have

bolden, være kreativ og så score eller

lægge op til én medspiller. Der er kreativitet

inden for alle fag og brancher.

Det var den vej, jeg ville finde inden

for fodbolden.

Det er de færreste unge spillere,

der som Andreas når gennem nåleøjet

og bliver professionel spiller med

en plads på holdet. Der er mange

skridt at gå.

- Jeg har tænkt, at de skridt ikke

kunne være så store. De, der var professionelle,

var ikke meget ældre end

jeg. Men man finder hurtigt ud af, at

der hele tiden er skridt, man skal tage.

Nogle gange går det hurtigt, andre

gange går det langsomt. Så gælder

det også om at være mentalt i balance.

Det er jo en meget sort-hvid verden.

Enten er det godt, eller også er det

dårligt. Der bliver jeg som spiller nødt

til at se lidt bredere på det. Tidligere

kom jeg hjem og var frustreret og sur,

når vi havde tabt. Omvendt var jeg

vildt opmuntret, hvis vi havde vundet.

For mig er der kommet mange flere

nuancer i fodbolden. På det fysiske

plan skal man være stærkere og større,

og mentalt skal du være bedre rustet

til at klare de her ting.

(fortsættes side 6)


SPORTSKARRIERE

SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 5


SPORTSKARRIERE

(fortsat fra forrige side)

Fritid og frihed

Et af Andreas’ udtryk er, at han som

fodboldspiller har meget fritid, men

ingen frihed.

- Når jeg kommer hjem fra træning

kl.13, sidder jeg nogle gange og fokuserer

på næste kamp. Mange gange

spiller vi i weekenden, og familie og

venner må sættes lidt til side. Vi kan

mange gange ikke lave det, alle de

andre unge kan. Ferie er der ikke så

meget af. Men fodbold er jo det, jeg

elsker at lave. Lige nu kan jeg ikke se

en anden hverdag end den at tage

herop i klubben og træne og spille i

weekenden. Så det er jo fantastisk.

Plads til drømme

Andreas føler ikke, at familie, kæreste

eller venner presser ham i hans karriere.

- Der er lidt mere fra medier og

klubben. Men jeg er nok selv den, der

presser mig mest. Det har jeg det også

bedst med. Tidligere var mine målsætninger

lukkede. Så kunne ingen

sige, at den sæson var en fiasko. Men

efterhånden som jeg er blevet mere

mentalt moden, er jeg blevet mere

åben, så andre kender mine mål. Det er

en af måderne, jeg presser mig selv på.

Andreas føler sig stadig ung.

Så lige nu kan han ikke se nogen

begrænsninger i karrieren.

- Jeg tror stadig på, at jeg kan vinde

VM. Det er vigtigt at have store drømme.

Havde jeg en drøm om bare at

vinde én titel med klubben, så var jeg

allerede i mål som 20-årig. Det er godt

med store drømme, men også med

nogle realistiske delmål undervejs.

Det kunne være, at jeg i de næste 10

kampe gerne ville score to mål. Det var

det realistiske mål. Drømmen kunne så

være seks mål, fortæller Andreas, der

ud over fodbolden også interesserer

sig for bolig- og aktiemarkedet og,

ikke mindst, for lækre biler.

- Men der er forhåbentligt 15 års

fodboldkarriere forude, inden jeg

måske kunne tænke mig et job inden

for de interessefelter.

6 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2011

"For mig er fodbold en leg, der har givet

mig glæde, oplevelser og gode venner."


Politik uden

parti-bindinger

Kristelig Fagbevægelse arbejder

med politik i alle farver. Vi tænker

ikke blåt-rødt og støtter ikke nogen

politiske partier.

Vi kører ikke kampagner for at

lægge pres på vores kunder eller

andre om at stemme på bestemte

politiske partier. Og ingen af de kontingentkroner,

vores kunder betaler

til os, bliver brugt til partistøtte eller

reklame for bestemte partier.

Politiske, men ikke

partipolitiske

Kristelig Fagbevægelse er ikke en

blanding af fagbevægelse og politisk

parti. Vi er ren fagforening og a-kasse.

Det betyder ikke, at vi ikke er politiske,

for vi er aktive med at påvirke

politikere til at føre en politik, som

vi mener er den bedste for vores

kunder og danske lønmodtagere.

Men vi er ikke partipolitiske.

"Kristelig Fagbevægelse er ikke en blanding

af fagbevægelse og politisk parti. Vi er ren

fagforening og a-kasse."

Læs om Kristelig Fagbevægelses ønsker

til den nye regering på krifa.dk/valg.

Scan koden her med din smartphone

og gå direkte ind på hjemmesiden

Af Søren Fibiger Olesen, landsformand for Kristelig Fagbevægelse

Møder med politikere

Vores politiske arbejde består

bl.a. i at have møder med politikere

på Christiansborg for at

argumentere for vores holdninger.

Desuden sender ministerierne

os alle lovforslag om

arbejdsmarke-

det til høring

for at få vores

synspu n kt

kr fa

mening, inden de nye lovforslag bliver

lagt frem i Folketinget.

Aktuelle politiske indsatser

Noget af det, vi arbejder for politisk

lige nu, er at få en lov om, at alle skal

have ret til at holde fri på barnets første

sygedag, og at ingen må siges op

uden en saglig og skriftlig opsigelse.

Vi foreslår også, at ledige i de første

seks måneder som ledige kun skal

til samtaler i a-kassen og ikke i både

a-kassen og Jobcenteret.

Politiske resultater

Som fast høringspart sætter vi

løbende aftryk på lovgivningen. Når

vi snakker med politikere om vores

ideer, oplever vi, at der bliver lyttet

til os fra både venstre og højre side

af folketingssalen – og fra beskæftigelsesminister

Inger Støjberg. Vi var

blandt de a-kasser, der kom med

flest forslag, da hun spurgte efter

ideer til enklere regler for ledige,

og vi kunne genkende flere af vores

ideer i hendes endelige forslag.

Indflydelse uden

partistøtte

Vi oplever, at vi har valgt den rigtige

politiske strategi. Vi får en bred politisk

kontaktflade og mange muligheder

for indflydelse ved ikke at binde

os til et eller få partier. Og vi viser

vores kunder respekt ved ikke at tvinge

dem til at støtte bestemte politiske

partier. Hos os bestemmer du selv.

SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 7


TEMA | PÅ JOB BAG SPORTEN

På job bag sporten

De fleste af os kan blive grebet af de store sportspræstationer.

Hvis ikke det er, når bolden ryger i nettet, så er det,

når løberen sprinter i mål, højdespringeren klarer endnu

en centimeter, eller curlingstenen rammer lige i centrum.

Men før stjernerne kan præstere deres bedste, har

mange anonyme hjælpere været i gang for at få alt det

praktiske til at fungere. For dem er det hjerteblod, men

samtidig et ganske almindeligt arbejde.

Per på banen

Når medlemmerne af Ikast Golfklub er ude med

køllen, er greenen blød som et gulvtæppe, og

sandet i bunkerne nyfriseret. Det er, fordi Per

Østergaard har været på arbejde

Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk

En hel hær af avancerede plæneklippere

står opmarcheret i garagen ved

Ikast Golfklub. Per Østergaard sætter

sig op på en af dem og kører ud til

greenen, der ligger som en skydeskive

rundt rundt om om et af golf golf-

banens banens huller. huller.

Her Her trimtrimmermer han han

græsset græsset så

tæt, tæt, som som var var det det med med en en

barbermaskine. barbermaskine. På denne denne

del del af banen banen må må græsset græsset

ikke ikke være være mere mere end end 4

mm mm højt, højt, og og det det kræver, kræver,

at det det i sommerpesommerperiodenrioden

bliver bliver slået slået

hver hver

8 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2011

Tre-fire gange om ugen bliver hullerne

flyttet, fordi de bliver slidt i kanterne. Her

borer Per Østergaard et nyt, præcist hul.

Bagefter dækkes det gamle til.

dag. Græsset bliver ofte vandet om

sommeren, for banen skal være pæn

og grøn. I greenen er der indbygget

vandingsanlæg, men på resten

af banen flytter greenkeeperne rundt

mmed

en vandingsmaskine.

Et E job i det fri

Per Pe Østergaard, der er kunde i

Kristelig Kr Fagbevægelse, er uddannet

landmand la og passede grise i 20 år.

MMen

siden 2007 har han været greenkeeper-assistent.

ke

- Det bedste ved det her job er, at

man m er udendørs. Det er meget bedre

end en at gå inde i en stald hele dagen.

OOm

sommeren er der travlt, men jeg

har ha dog altid to ugers sammenhængende

g ferie, siger han.

Greenkeeperne har tre forskellige

typer plæneklippere, som de bruger

på forskellige områder af golfbanen.

Vi har taget et kig bag kulisserne i sportens verden. Mød

ham, der holder golfbanen grøn, hende, der sørger for, at

cykelholdet kommer frem til næste løb, ham, der lægger

gulv på håndboldbanen, ishockeyholdets sikkerhedsvagt

og marketingmand og ham, der er reservefar for unge

fodboldtalenter.

- Ulempen er, at jeg er fyret tre

måneder om vinteren. Det er svært at

finde noget i den tid.

Som regel møder Per ved sekstiden

og har til gengæld tidligt fri

hver dag. Han ser det som en stor fordel,

at han kan være meget sammen

med familien.

Frem med køllerne

Og så er der lige et frynsegode: Greenkeeperne

kan spille golf i arbejdstiden.

Per var ikke golfspiller, før han

fik det her job. Men nu triller han

hjemmevant rundt en gang om ugen

med sin golftaske og tager en runde

sammen med sine fire kolleger. De

skal nemlig tjekke, at banen er okay.


Der er masser af indtryk til cykelsanserne

hos SaxoBank-SunGard:

Indrammede cykeltrøjer, hædersbevisninger

og præmier i lange

baner. Og nede ad gangen et cykelværksted

med et eget univers af

carbonrammer, dæk, egere, fælge

og kædeolie.

I administrationsafdelingen arbejder

Henriette Greenwood som logistik

manager. Hun holder styr på, hvor

holdets 75 ansatte skal hen.

- Jeg booker blandt andet fly og

hoteller for rytterne, når de skal til løb.

Jeg sørger for, at vores biler, lastvogne

og busser kommer til rette sted på

rette tidspunkt. Alle, både ryttere,

læger, mekanikere, massører, kok og

sportsdirektør, skal gerne komme

problemfrit frem.

Sæson året rundt

Man kunne tro, at Henriette holder

en god og lang vinterferie. For man

cykler vel ikke om vinteren?

PÅ JOB BAG SPORTEN | TEMA

Hun styrer logistikken

hos SaxoBank-SunGard

Henriette er med til at styre Bjarne Riis'

cykelhold sikkert rundt i verden, og hun

elsker at have mange bolde i luften

Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk

- Vores sæson begynder faktisk

allerede i januar med Tour Down

Under i Australien. Så følger træning

og løb i det sydlige Europa. Det sidste

løb bliver kørt i slutningen af oktober

i Japan. Og derefter tager alle ansatte

på fælles teambuilding. Det kan være i

Norge, Sydafrika eller Spanien, fortælle

Henriette, der fra kontoret i Lyngby har

hele verden som arbejdsplads.

Drøn på job og familie

Henriette begyndte hos SaxoBank-

SunGard i 2003. Da arbejdsopgaverne,

hun sidder med, ikke kan løses

i et almindeligt 8-16-job, bliver jobbet

automatisk en integreret del af familien,

det vil sige Henriettes mand og

deres fire drenge.

- Jeg kan blive ringet op døgnet

rundt. Jeg ser det som en udfordring,

at jeg aldrig ved, hvornår det næste

opkald kommer, og har det fint med,

at der sker noget hele tiden. Også det

uventede. Hvis en rytter står af et løb,

ligger udfordringen i at få ham hjem

hurtigst muligt, og helst inden holdet

flytter til næste hotel i løbet. Der

kan også ske ændring af rytteropstil-

ling lige inden et løb. Jeg sidder og

booker fly direkte i booking systemet

Amadeus, hvilket gør det utroligt fleksibelt

og giver hurtig ekspedering.

Ikke en fan-type

Henriette har aldrig været typen, der

var stor fan af nogen eller skulle have

billeder af sig selv sammen med stjernerne.

Derfor har hun begge ben på

jorden, når hun arbejder med cykelholdets

kendte ryttere.

- Vi er meget nede på jorden i vores

måde at være på. Der er respekt mellem

alle. Det skal der være. Jeg trives

med at være bag kulissen og kunne

ikke drømme om være stjerne, fortæller

Henriette, der røber, at hun var

blank for alle cykeludtryk, da hun blev

ansat. Og det var først sidste år, hun fik

prøvet at køre på en racercykel.

SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 9


TEMA | PÅ JOB BAG SPORTEN

Suverænt sønderjysk

sammenhold

Kell og Morten er ildsjæle, der brænder

for sporten i SønderjyskE

Tekst og foto: Lars Stig Madsen@krifa.dk

Kell Haugaard er kommunikations- og

marketingchef i SønderjyskE og en af

de få lønnede i sportsklubben.

- Vi har et minimum af administrativt

personale. For vores indtægter

skal gerne gå til sporten. Så vi

kan have nogle lange arbejdsdage,

erkender Kell.

Et spring ind i sportens verden

For tre år siden tog Kell springet til

SønderjyskE efter 23 år i en norsk

malingskoncern. Det har han ikke

fortrudt.

- Jeg har verdens bedste job i

SønderjyskE, hvor jeg blandt andet

står for kommunikation, marketing,

medier, hjemmeside og arrange-

menter for

or erhvervslivet til kampene.

Det De Det er ekstremt spændendedende

og motiverende at

se et landsdelsprojekt,

landsdel elsp s rojekt,

som som er sat i verden for fo for r at

brande og markedsføre

Sønderjylland.

- Vi er kendte og respekteredetere

rede d for vores elitesport

og og uddannelseskultur, uddan anne n lseskultur, der

er med til at gøre re det det attraktivt

for unge e at blive

i landsdelen.

landsdelen en. .

10 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2011

Vi er ydmyge over for opgaven, for

det er stenhårdt arbejde, men også

sammenhold og ansvar. Der bliver

kun den sport, der er opbakning

til i befolkning og erhvervsliv. De

bestemmer, hvor overliggeren skal

være, fortæller kommunikationschefen,

der taler med en ildsjæls smittende

engagement.

Fuld fart i frivillige

Morten Rasmussen er en af de mange

frivillige i SønderjyskE. For hans vedkommende

er det i Vojens Ishockey

Klub, hvor han er formand, med i

ungdomsarbejdet og sikkerhedsansvarlig

i forbindelse med ligakampe. I

det civile job er der også fuld fart på

Morten, der er ambulanceredder hos

Falck. Morten nikker anerkendende

til det, Kell fortæller:

- Det er netop

engagementet

engagementet

og sammenholsammenholdetde

det omkring

sporte sporten, ten, n, der

gør, at vi kan a

hamle op med

langt lang ngt større

klubbe klubber. ber. r

Vi har en

ydmyg tilgang

til opgaverne, og

klubben er god til at

støtte op omkring de frivillige, der

blandt andet tager sig af billetsalg,

er personale i baren og arbejder med

i de mange udvalg, vi har, fortæller

Morten.

Både Morten og Kell får deres energi

fra de mange glade mennesker, der

lever og ånder for sporten. Og de ser

ingen konflikter i, at nogle er lønnede

i klubben, mens andre ikke er det.

- Både lønnede og frivillige støtter

hinanden 110 procent. På den ene

side er det en forretning, men den

er baseret på meget frivilligt arbejde.

Det er folk, der de har hjertet med i det,

de de gør, understreger unders Kell.

Et familiep familieprojekt

For både KKell

og Morten er

SønderjyskE eet

familieprojekt, hvor

de har deres kkoner

og børn med.

- Selv de mindste m i familien kan vi

tage med. For

der er en ro og en tryg-

hed her, der ggør,

at børn kan færdes

frit. frit it. Og O sådan skal det være. For vi

har ry for or at

hhave

Danmarks bedste

supportere. Når Nå man først er en del

af a sporten, bliver bli man bidt af det og

kan n ik ikke lade vvære,

smiler Morten.

Både Kell K og Morten får deres

energi fra de mange glade

mennesker, menne der lever og

ånder for sporten.


Fakta om SønderjyskE

Fem klubber inden

for fodbold, håndbold

og ishockey slog sig 1.

januar 2004 sammen i

SønderjyskE , der er en

forkortelse for Sønderjysk

Elitesport A/S. De driver

og markedsfører elitesporten

i Sønderjylland

fra den fælles administration

i Vojens.

SønderjyskE kunne i januar

indvie ny ishockeyarena

til 114 mio. kr. med

plads til 5000 tilskuere.

SønderjyskE består af

følgende hold:

Fodbold, herrer:

Superligaen (Haderslev)

Ishockey:

AL-Bank Ligaen (Vojens)

Håndbold, kvinder:

1. division (Aabenraa)

Håndbold, herrer:

Jack & Jones Ligaen

(Sønderborg)

Manden bag gulvet

Henrik er manden, der arbejder med et danmarksmestergulv.

Denne dag vasker han champagnebrus og harpiks af

Tekst og foto: Lars Stig Madsen@krifa.dk

Det handler om et lyseblåt gulv. Sidst det

blev brugt, var i Parken den dag i juni, hvor AG

København blev danske mestre til jubelbrølene

fra 36.000 tilskuere. Der er en vis kontrast

til denne eftermiddag i Brøndbyhallen, hvor

en flok mænd ruller de lyseblå baner ud i den

mennesketomme og halvmørke hal.

Henrik Sørensen leder rengøringen af gulvet.

Til dagligt har han et enmandsfirma, hvor han

laver murer-, tømrer- og malerarbejde.

PÅ JOB BAG SPORTEN | TEMA

- Det er tredje sæson, vi bruger gulvet. FCK købte

det, da de havde et damehåndboldhold. For

man skal spille på den slags gulv i Champions

League. Så var klubben fri for at leje et.

Bane op og bane ned

Gulvet bliver lagt til alle AG Københavns hjemmekampe.

Det består af 34 baner, der er 20

meter lange og fem meter brede. Det tager fire

til seks mand omkring fem timer at lægge det.

- Nogle gange gør vi det kl. 20 eller til

midnat dagen før, andre gange er det kl. 7 om

morgenen på dagen. Der er så andre, der taper

det fast. Til sidst bliver reklamerne sat på. Når

kampen er slut, og når alle spillerne har skrevet

autografer, kan vi gå i gang med at pille det

hele op igen.

Et job i kulissen

Henrik har det fint med et job i kulissen i sportens

verden.

- Jeg er ligeglad med at komme i medierne.

Jeg gør det først og fremmest for sportens

skyld. Til kampene er jeg typisk den første, der

kommer, og den sidste, der går. Vi får ros for

vores arbejde af klubben, så det er bestemt

ikke en sur pligt.

- Håndbold er fascinerende, og der sker

noget hele tiden. Fodbold kan være 0-0 efter en

sur regnvejrskamp. Det sker aldrig i en håndboldhal.

Her er god stemning, og jeg synes, det

er flot, at AG København har udviklet sig til det,

den har her i København. For der er nok andet,

folk kan gå til. Derfor var det helt fantastisk, at

vi kunne samle 36.000 tilskuere i Parken. Det var

verdensrekord – på dette gulv, smiler Henrik og

tørrer sveden af panden.

Gulvet er fyldt med harpiks og sorte streger, og der

skal bruges en vaskemaskine og skrubbere for at få

det af. Ud over hovedrengøringen vasker Henrik og

hans team typisk gulvet ved hver tredje kamp.

SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 11


TEMA | PÅ JOB BAG SPORTEN

Reservefar for de unge talenter

Ib Kalsmose er det faste holdepunkt for unge elitefodboldspillere i AGF

Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk

Der dufter af kaffe i cafeen ved fodboldklubben

AGFs hjemmebane,

hvor Ib Kalsmose sidder og fortæller

om sit engagement i klubben. Hele

tiden kommer der folk forbi, som han

lige skal nikke til eller råbe hej efter.

Alle AGF’ere kender Ib.

Et liv i eliten

- Jeg er den gennemgående figur for

de unge spillere, forklarer han. Han

er nemlig holdleder for to af klubbens

elitehold.

- Mange af dem går på en fireårig

sportslinje på et gymnasium eller en

særlig fodboldlinje i 9.-10. klasse. Der

er ikke tid til andet end skole og fodbold

i deres liv. Knap nok til piger!

- Jeg står for alt det praktiske og

sørger for deres sportstøj. Når vi skal

til kamp, bestiller jeg bussen og skaffer

vand, frugt og sandwicher til turen.

Jeg har simpelt hen spist så mange

sandwicher i mit liv!

- Det er min opgave at få det til

at fungere. Jeg tager en snak med

de unge fyre, hvis der er knas med

12 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2011

kæresten eller forældrene. Jeg lægger

is på, hvis der er en, der har

forvredet foden. Og jeg finder et par

nye fodboldstøvler, hvis der er noget

galt med en støvle. Jeg har et meget

nært forhold til de unge.

VIP-vært

Når superligaholdet spiller hjemmekamp,

er han VIP-medarbejder. Så

tager han mørkt tøj og slips på og er

vært for klubbens storsponsorer, der

er inviteret til buffet, hvor de hygger

og snakker, inden de sætter sig ud på

VIP-pladserne og ser kampen.

- Jeg cirkulerer omkring og sørger

for, at alle har det rart, viser

rundt, hvis der er nye, og hjælper i

det hele taget til. Jeg skal jo alligevel

selv se kampen, så jeg kan lige

så godt lave noget.

Frivilligt fuldtidsjob

- Jeg får da et par håndører for det, men

det står ikke mål med den tid, jeg bruger,

smiler Ib og forklarer, at han bruger

omkring 35 timer om ugen i AGF.

Ib Kalsmose er godt tilfreds med, at

hans gamle fagforening er blevet

sponsor for AGF, hvor han lægger

mange timers frivilligt arbejde.

Som holdleder for to hold er han med

til alle træningseftermiddage og langt

de fleste kampe. Hvis de skal spille

i København, møder han klokken 7 om

morgenen sammen med spillerne og

er først hjemme ved 20-21-tiden. Og

han er på hele tiden, undtagen de to

gange 45 minutter, kampen varer.

- Det er dejligt at se, hvordan de

unge spillere udvikler sig. De spiller

på eliteplan, og vi kræver noget af

dem. Fodbold er et holdspil, og det er

meget udviklende.

- Jeg er 68 år og pensionist, men

jeg bliver ved, så længe jeg ved, jeg

kan give de unge noget. Det er fantastisk,

når de kommer og giver én

et knus. nus. Jeg føler, føler,

jeg får år mere,

end jeg jeg

giver.

Ib og AGF

Ib Kalmose har været aktiv i AGF

i 50 år. Har bl.a. siddet i bestyrelsen

og været formand for støtteforeningen.

Er holdleder for ligareserveholdet

og U19-holdet. Har i

sit arbejdsliv arbejdet i sportsbutik

og undervist elever fra sportsbutikker

på en handelsskole.


Fokus på den enkelte

Forslag til en ny beskæftigelsespolitik fra Kristelig

Fagbevægelse: Fokus skal væk fra pligter og kontrol af

ledige. I stedet skal der tænkes fremad og i muligheder.

Tekst: Ove Klausen, ove@krifa.dk

Indsatsen for at hjælpe ledige i

job skal tage udgangspunkt i den

enkeltes ønsker, muligheder og

forudsætninger, mener Kristelig

Fagbevægelse.

Det kan bl.a. medføre, at personer,

der har mulighed for selv at finde

job, skal have mere frihed til det end

personer med andre problemer end

ledighed.

En aktiv ledighedsperiode

Kristelig Fagbevægelse mener, at en

ledighedsperiode skal bruges aktivt

til uddannelse. Derfor skal alle ledige,

der er kortuddannede eller uden

uddannelse, have et afklaringsforløb

for at få afdækket behovet for et

kompetenceløft.

Fagbevægelse foreslår, at ledige i de

første seks måneder, de er ledige, kun

skal have kontakt med a-kassen, som

de i forvejen har en tilknytning til.

Billigere for unge

Løntilskudsjob

Kristelig Fagbevægelse mener, at

der skal være to modeller for løntilskudsjob:

Praktikperioder og afklaringsperioder.

For at tilskynde unge til at melde Ledige i praktik skal have tilsagn

Hurtig og aktiv indsats

sig ind i en a-kasse foreslår om at blive ansat efter tilskudspe-

Så snart snart t en en medarbejder d b jd bli-

Kristelig KKristelig i t li Fagbevægelse, FFagbevægelse, b l at t rioden. Ledige i afklaring skal være

ver sagt op, mener Kristelig

personer under 30 år kun skal

tilknyttet tilknytt en virksomhed for at prøve

Fagbevægelse, at vedkommen-

betale det halve i statsbidrag sig sel selv af og få erfaring. Ledige i

de skal i gang med at søge efter

i de første to år, de er med i

praktik praktik skal ikke søge job, men det

et nyt job. A-kasserne skal stille

en a-kasse.

skal le ledige på afklaring. Ledige i

en række værktøjer til rådig-

begge begge former for løntilskudsjob skal

hed, fx karriererådgivnings-

Enkelt og målrettet

have normal n løn, men

samtaler og digitale jobsøg-

Når man bliver ledig, arbejdsgiveren arbejd

skal

ningsforløb.

skal skal man i dag til sam-

have en lønrefusion

taler i både a-kassen og svarende svarend til dagpenge.

Jobcenteret. Kristelig

Lettere at være ledig i København

Københavns Kommune har indgået

en aftale med Kristelig A-kasse og

andre a-kasser om, at ledige mellem

30 og 59 år kun skal til samtale hos

a-kassen de første seks måneder. De

skal også melde sygdom og ferie

hos a-kassen. Det samme gælder,

hvis de gør brug af muligheden for

at tage op til seks ugers kursus. De

slipper altså for også at troppe op

på Jobcentret. Er man stadig ledig

efter et halvt år, skal man i kontakt

med Jobcenteret for at komme i

aktivering.

Kristelig Kris Fagbevægelse

foreslår f en beskæftigelsespolitik,

t

som

tager tag udgangspunkt

i den d enkelte lediges

ønsker, øn muligheder

og forudsætninger

BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Ordningen er kommet i stand

efter et lignende forsøg i fire a-kasser

sidste år, hvor en undersøgelse

viste, at de ledige var meget tilfredse.

Modellen matcher det forslag til ny

beskæftigelsespolitik, som Kristelig

Fagbevægelse er kommet med.

Nyt fokus i

BESKÆFTIGELSES-

INDSATSEN

Hurtig

Hyppig

Personlig

SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 13


NYT JOB

Alternative veje

til et nyt job

Alle veje fører som bekendt til Rom. Men når det handler

om jobsøgning, er der vel kun én vej: Jobopslag?

Tekst: Henri Hummemose Brorson og Line Højen Væggemose

Man kan få fornemmelsen af, at der

kun er én vej til næste job: Nemlig

at vente på et jobopslag og derefter

søge jobbet. Det er en tæt befolket

vej. Typisk er der flere hundrede

andre, der går samme vej samtidig

med dig.

Alternative veje

Heldigvis er der andre veje til job. De

er langt mindre befolkede og ofte

kortere. Der er nemlig færre, der søger

på disse alternative måder. Her er tre

bud på alternative veje til job.

1. Søg job via netværk

I 80 ud af 100 tilfælde får en ansøger

job ved at kende nogen, der

kender nogen …

Der er mange måder at bruge sit

netværk på, men i hvert fald bør man:

Fortælle sit netværk, at man søger

job. Jo flere, der ved det, jo bedre

Spørge nogle udvalgte, om de

kender til nuværende eller kommende

ledige stillinger

Bede nogle udvalgte om et møde,

hvor man sammen kan undersøge

muligheder.

På krifaselvbetjening.dk under Min

karriere/Online jobsøgningsforløb

kan du tilmelde dig et online jobsøgningsforløb,

der netop handler om at

søge job via sit netværk.

14 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2011

2. Find en virksomhedspraktik

Er du ledig, har du mulighed for at

komme ud i en virksomhed i op til

fire uger. Du får stadig dagpenge

i perioden, så virksomheden kan

altså gratis finde ud af, om du er

deres næste medarbejder.

Det er en rigtig god måde for

dig at prøve en virksomhed eller en

ny branche af på. Du får udvidet dit

netværk, og får du ikke en ansættelse

i den konkrete virksomhed, kan de

måske hjælpe dig videre.

Grib telefonen, send et brev eller

tag på besøg i en virksomhed. Når

du har fundet virksomheden, skal

Jobcenteret godkende praktikken.

3. Send en uopfordret

ansøgning

Det er kun omkring halvdelen af alle

job, der bliver slået op. Der er derfor

meget fornuft i at sende en uopfordret

ansøgning.

Grundregler, når du søger uopfordret:

Slut ansøgningen af med at skrive,

at du vil tage kontakt inden for et

givet tidsrum. På den måde er du

sikker på en opfølgning

Send allerhelst ansøgningen til en

navngiven person

Ansøgningen skal være kort og

præcis. CV’et må gerne være

længere.


Da Carsten lagde sit CV ind på jobindex.dk, havde han ikke

de store forventninger.

- I Københavnsområdet er der stort set ingen ledige

stillinger. Så jeg blev meget overrasket, da jeg blev ringet

op af min nuværende chef, der tilbød mig en virksomhedspraktik,

siger Carsten.

Efter den samtale gik der kun en uge, før han begyndte

hos Auto-Center Glostrup. Fire uger senere var han fastansat.

Grib chancen for praktik

Meningen med praktikken var, at han og arbejdsgiveren

Virksomhedspraktik betaler sig

Carsten Hentrich Hansen blev fyret fra sit job som automekaniker.

Halvanden måned efter havde han et nyt job

skulle have mulighed for at se hinanden an. Forhåbentlig

ville det ende med et fast job, og det har det også gjort.

- Vi ligger ikke på den lade side her, og der er nok at lave.

Jeg er rigtig rigtig glad for, at praktikken førte til en ansættelse.

Her føler man sig som en del af familien, siger Carsten.

For Carsten gav det altså pote at lægge sit CV på nettet

og gribe chancen, da muligheden for virksomhedspraktik

opstod.

- Jeg vil helt sikkert anbefale andre at gå i virksomhedspraktik.

Man kommer ud i arbejde, får måske prøvet noget af,

man ikke har prøvet før. Samtidig giver det noget at stå op til.

Eventyr og kartoffelmadder

For Mette Telefoni er der gået kreativitet i jobsøgningen.

Hun sætter gerne noget på spil, når hun søger job.

Mette syntes, det var svært at forny sig, efterhånden som

ugerne og månederne gik som ledig. Det har fået hende til

at tænke alternativt.

- Jeg synes, det er befriende at gøre noget anderledes

midt i den kedelige jobsøgning. Hvis man som mig har

søgt mange job, hvorfor så ikke sætte noget på spil?

Mette er uddannet i antropologi og medievidenskab.

Hun har været ledig i en længere periode.

En eventyrlig ansøgning

Et af de første job, Mette søgte, var hos et filmselskab, der

havde lavet film til HC Andersen-jubilæet. Hun skrev en

ansøgning, der var formet som et eventyr. Selskabet skrev

tilbage i samme stil, og til sidst fik hun jobbet.

NYT JOB

"Halvdelen af alle ledige stillinger bliver aldrig slået op.

Op imod 80 % af alle stillinger bliver besat via netværk"

- Det, man i første omgang ønsker, når man sender en

ansøgning, er opmærksomhed, fortæller Mette.

Tænk kreativt

- Jeg forsøger også altid at tænke på, hvem der skal modtage

ansøgningen, fortæller Mette og kommer med et

meget anderledes eksempel:

- Jeg fandt ud af, at DR-redaktør og TV-vært Signe

Lindkvists yndlingsret er kartoffemadder. Da jeg ønskede

job ved DR, sendte jeg hende derfor en kartoffelmad med

en kort ansøgning ved.

Efter en tid som ledig har Mette netop fået arbejde i en

privat virksomhed. Hun fik jobbet - ved et helt almindeligt

telefonopkald til virksomheden!

SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 15


CAND.FÆRDIG – HVA’ SÅ

Unge tror på fremtiden:

Vi skal nok få job!

16 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2011

Unge under uddannelse tror på, at de kan få et

job, når studierne er slut. Hverken finanskrise

eller høje ledighedstal tager modet fra de

unge, der snart skal ud på arbejdsmarkedet

"Statistikker viser, at mennesker, der har taget

en uddannelse, er mindre arbejdsløse end

dem uden uddannelse."

Tekst: freelancejournalist Sidsel Drengsgaard

- Jeg er ikke bange for arbejdsløshed.

Min bekymring går mere på, om jeg

kan få lov til at arbejde inden for

præcis det felt, som jeg gerne vil,

siger Boje Kvorning Ehmsen, der til

september tager fat på sidste semester

af medicinstudiet.

Boje er ikke alene om at forvente

et hurtigt skifte fra skolebænk

til arbejdsplads. Hver femte

ung under uddannelse tror, at de

vil få et job dagen efter, at de er

færdige med deres uddannelse. Det

viser en ny undersøgelse fra Kristelig

Fagbevægelse. Undersøgelsen er

foretaget blandt unge i alderen 16-35

år, der er i gang med en erhvervs-

eller videregående uddannelse.

- Jeg vil gerne specialisere

mig i infektionsmedicin, og jeg

er ret optimistisk, hvad det

angår. Mest fordi, at jeg er

villig til at flytte for at

blive ansat i sådan

en stilling. Hvis

jeg kun ville

arbejde i


Det siger de unge

21 % unge under uddannelse forventer, at være i arbejde dagen

efter endt uddannelse.

63 % forventer job inden for tre måneder.

Kun 2 % forventer, at der går mere end et år, før de har job.

Mandlige studerende er mere optimistiske end kvindelige

studerende. 70 % af mændene forventer job inden for tre måneder,

hvor kun 56 % af kvinderne forventer job inden for samme tidsrum.

53 % forventer at få job inden for deres eget uddannelsesfelt.

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet You Gov for

Kristelig Fagbevægelse blandt 1087 unge, der er i gang med en

erhvervs- eller videregående uddannelse på mindst 18 måneder. Signe Lund Christensen har

allerede et job på tre måneder

på hånden, når hun er færdig på

statskundskab på universitetet

hovedstadsområdet, mener jeg ikke,

at der ville være grund til optimisme,

siger Boje Kvorning Ehmsen.

Tro på os selv

Kun to procent af de adspurgte unge

forventer, at der går mere end et år,

før de har job. Størsteparten af de

unge regner altså med at komme i

gang inden, der er gået et år. Over

halvdelen af de unge forventer dertil,

at de kan få job inden for deres eget

uddannelsesfelt.

Signe Lund Christensen studerer

statskundskab, og hun er ved at lægge

sidste hånd på sit speciale. Hun ved, at

der er høj ledighed inden for hendes

felt, men hun hører til den store

gruppe, der bevarer et optimistisk syn

på fremtidens jobmuligheder.

- Hvis vi ikke tror på, at vi kan få

et job, så får vi det heller ikke. Vi er

mange, der kæmper om stillingerne,

og vi er også oppe imod ledige med

erhvervserfaring. Men vi er nød til at

tro på, at vores tillærte evner rækker,

siger Signe, der allerede har sikret sig

en tre måneders projektansættelse,

når specialet er indleveret. Hun har

dog den samme bekymring som Boje

Kvorning Ehmsen.

- Ofte vil det første job ikke være

drømmejobbet. Derfor kan jeg godt

have en frygt for, at netop det job

kommer til at forme min karriere og

dermed være en barriere for, at jeg

kan komme til at arbejde inden for

det område, som jeg har specialiseret

mig i, siger Signe Lund Christensen,

der i sine studier på statskundskab

særligt har beskæftiget sig med

udviklingslande.

Optimistiske unge

Studiechef ved Københavns

Universitet, Claus Nielsen, er i første

omgang lidt overrasket over de

unges job-optimisme, men glæder

sig over, at de unge er fyldt af håb.

- Unge er generelt optimistiske.

Det er helt naturligt som ung at

være positiv og se fremad. Jeg tror, at

netop det er en væsentlig forklaring

på undersøgelsens resultat. En anden

forklaring er, at vi har at gøre med en

generation af unge, der har en stor

tiltro til deres egne evner. De har fået

at vide, at de kan blive lige det, som

de har lyst til. De tænker, at det kan

godt være, at der ikke er mange job

for tiden, men det skal nok gå, for jeg

skal jo kun finde ét job, siger han.

Det rigtige valg

Studiechefen er generelt knap så

optimistisk, som de unge er.

- De unge, der skal ud på arbejdsmarkedet

nu, har det svært. Men de

har afgjort truffet det rigtige valg. De

har taget en uddannelse, og statistikker

viser, at mennesker, der har taget

en uddannelse, er mindre arbejdsløse

CAND.FÆRDIG – HVA’ SÅ

Boje Kvorning Ehmsen tror på et

lægejob, når han er færdig med

medicinstudiet. Blandt andet

fordi han er parat til at flytte

efter det.

end dem uden uddannelse.

Uddannelse i sig selv er dog ikke

en garanti for job. Ifølge Claus Nielsen

er der en række ting, man derudover

kan gøre for at hjælpe sig selv bedre

på vej til et job efter endt uddannelse.

- I studievejledningen opmuntrer

vi de unge til at tænke på deres fremtidige

karriere allerede tidligt i studieforløbet.

Vi rådgiver dem til at tone

deres uddannelse i retning af det,

som de gerne senere vil beskæftige

sig med. Desuden er studierelevant

arbejde et godt kort at have på hånden,

når man skal ud at finde sit første

job, siger Claus Nielsen.

Bedre jobmuligheder

Kristelig Fagbevægelses landsformand

Søren Fibiger Olesen glæder

sig over, at de unge uddannelsessøgende

er optimistiske og tror på

deres chancer for at få et job.

- Det er glædeligt, at unge under

uddannelse har optimisme og gåpåmod.

Det øger i sig selv muligheden

for at få job, siger Søren Fibiger Olesen.

Hvis det glipper med et job fra dag

1, så står Kristelig Fagbevægelse klar

med et tilbud om hjælp til at skrive

ansøgninger, sparring i forbindelse

med jobsamtale og lønforhandlinger

SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 17


Hvis du bliver fyret

– husk din Extra Sikring

Er du blevet ledig, og skal have

penge fra Extra Sikring, skal du

anmelde det senest 14 dage efter,

du har fået din opsigelse. Fristen

gælder, uanset hvor langt et opsigelsesvarsel,

du har fået.

Sådan gør du

Du skal sende en anmeldelse til Krifa

Forsikring A/S. Det må gerne ske

gennem Kristelig Fagbevægelse.

Blanketten, du skal bruge, hedder

”Anmeldelse af kommende ledig-

18 KRIFA MAGASINET MAG MA M ASI AS NET N NET NNET N T JUN JJUNI I 2011 2 22011

01 011

hed”. Du kan finde den på krifa.dk

eller få den ved at kontakte Kristelig

Fagbevægelse.

Er vi bare strikse eller hvad?

Får vi din anmeldelse senere end 14

dage efter, du har fået din opsigelse,

kan du ikke få penge fra Extra Sikring.

Årsagen til den skarpe frist er, at vi

gerne så hurtigt som muligt vil hjælpe

dig i arbejde igen. Det inkluderer

blandt andet et tilbud om et Extra

Coach forløb.

På jagt efter nyt job?

Så udnyt online jobsøgningsforløb!

Få korte undervisningsforløb på mail med

lidt tekst, et filmklip og nogle øvelser.

Vælg mellem

Skriv ansøgning, der bliver læst

Brug internettet i jobsøgningen

Brænd igennem til jobsamtalen

Eksklusivt for kvinder

Kom godt fra start, hvis du lige er

blevet ledig.

krifa.dk/selvbetjening

Klik på “Min karriere” og “Online

jobsøgningsforløb”


Et job der giver mening

Der stod blandt andet fisker og havnearbejder på Mortens

cv, da han blev ledig. Men en virksomhedspraktik blev

starten på et helt nyt arbejdsliv

Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk

Morten Iversen kommer gående mellem

de mange ens stålgrå barakker i

Hanstholm Asylcenter. En ung mand

stikker hovedet ud af en dør og hilser.

”Hello, my friend!” siger Morten med

nordjysk accent og giver fyren en

krammer.

Morten er ansat på asylcentret,

hvor der bor 310 mennesker fra flere

forskellige lande, mens deres sag bliver

behandlet. Han er kontaktperson

for beboerne i to af husene, holder

faste møder med dem og dukker

ellers op og snakker. Han står også

for for den interne praktik, pr p aktik, hvor

For Morten Iversen er den menneskelige

kontakt til asylansøgerne det vigtigste i

hans nye arbejde.

beboerne fx holder de grønne arealer,

gør rent eller laver mad i centrets

café. Samtidig er han handy-manden,

der kommer, hvis et afløb ikke virker,

eller en pære skal skiftes.

Jobbet har han haft siden maj i år,

og han har elsket det fra dag 1.

Passende praktik

Morten blev sidste år fyret fra sit job

på havnen. Tidligere havde han været

sejlmager og fisker, og i en periode

havde han arbejdet på en institution

for for udviklingshæmmede

på p Grønland. Efter et

VIRKSOMHEDSPRAKTIK

Virksomhedspraktik

Som ledig kan man komme

i virksomhedspraktik hos en

privat eller offentlig arbejdsgiver

i op til fire uger. Formålet er

at optræne ens kompetencer

og afklare mål for et nyt job.

halvt år som ledig var han godt træt

af at skrive ansøgninger og få afslag.

- En jobkonsulent foreslog mig at

komme i virksomhedspraktik. Det var

jeg skeptisk over for, for jeg havde

hørt meget dårligt om aktivering.

Men jeg bestemte mig for at prøve at

finde en praktikplads. Det skulle bare

være noget fornuftigt! fortæller han.

Derfor kontaktede han selv asylcentret,

fordi han ville prøve, om det

var noget for ham at arbejde med

mennesker. Han kom i fire ugers praktik,

men han skulle ikke regne med at

blive ansat bagefter, fik han at vide.

Men på fire uger havde han gjort sig

uundværlig, og souschefen fik på en

eller anden måde vredet en ekstra

normering ud af Udlændingeservice.

Tre uger efter han var stoppet i praktikken,

blev han ringet op: Nu havde

de et job til ham.

Det er lige mig!

- Jeg fandt ud af, at det er lige mig at

arbejde med mennesker på den her

måde, siger Morten.

- Vi kører forskellige aktiviteter.

Jeg har fx arrangeret fisketure, fordi

jeg kender lokalområdet og selv er

lystfisker. Det er bare så herligt at stå

derude sammen med en flok fyre og

fiske. Jeg kan mærke, at jeg hurtig

bliver accepteret, når jeg giver dem

den glæde.

- Det er et job med meget frihed,

hvor jeg selv tilrettelægger det meste

af min dag. Og så er det en arbejdsplads

med gode kolleger og en god

ledelse. Vi kan tage en masse gas på

hinanden.

- Jeg kan kun råde til at prøve

virksomhedspraktik. Der kan ikke ske

noget ved det, og man får helt sikkert

noget ud af det.

SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 19


NETVÆRK

Brug dit netværk,

når du søger job

Hvis du vil have et nyt job, er det godt

at kende nogen, der kender nogen.

Hvem kender du?

Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk

Det er ikke nok at tjekke stillingsopslag

i avisen eller på nettet, hvis man

leder efter et nyt job. 60 til 80 % af

alle stillinger bliver nemlig besat via

nogen, der kender nogen.

Netværksspecialist Simone

Lemming Andersen fra firmaet

Strategisk Kommunikation understreger,

at det er vigtigt at få overblik

over sit netværk:

- Plot navnene på dem, du har kontakt

til, ind i et skema og del dem fx

op i familie/venner, fritid, faglige kontakter

og kolleger. Man skal helst have

kontakter i flere forskellige grupper.

Det er sjældent ens familie og nærmeste

venner, der hjælper en videre til

det næste job. Det er snarere nogen,

man har noget fagligt til fælles med.

- Hvis dit netværk ikke er ret stort,

kan du måske udvide det. Fx ved at

begynde at gå til sport og få nye kontakter

dér. Skab dig et godt netværk,

mens du er i arbejde og har overskuddet

til det. Find rollemodeller og

lær af dem, der har succes. Find dem

og kontakt til dem.

De fleste af os regner højst de

ca. 300 bekendte, vi har, til vores

netværk, men for Simone Lemming

Andersen er netværket også bekendtes

bekendte.

Øv dig i at netværke

Selv har hun ikke altid været den

udadvendte type, der kaster sig over

enhver ny person. Men hun har lært

sig kunsten at netværke.

20 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2011

- Når jeg træder ind i en forsamling,

har jeg sat mig for at kontakte

mindst tre personer. Så jeg starter

med at gå hen til en, der står alene,

fortæller hun.

- På forhånd forventer vi, at den

anden vender ryggen til os. Men det

sker jo aldrig! Tværtimod får jeg mere

selvtillid, og det gør den anden også.

Og så skal man øve sig i at smalltalke.

Altså tale om ufarlige ting som

vind og vejr eller gårsdagens tvprogrammer.

- Al god kommunikation starter

med smalltalk. Stil åbne spørgsmål

og vær med til at skabe en god stemning.

Så fører det mere med sig.

Giv og tag

- Netværk handler ikke kun om, at du

skal gøre noget for mig. Det går begge

veje. Jeg skal selv være parat til at give

noget. Hvis jeg leder efter et job, skal

jeg selv spørge andre: ”Hvad kan jeg

hjælpe dig med?” Det giver værdi for

begge parter, understreger hun.

Er det snyd?

Nogen kan måske synes, det er lidt snyd

at bruge forbindelser for at komme

foran i jobkøen. Men det mener Simone

Lemming Andersen ikke:

- Hvis ikke du gør det, er der andre,

der gør. Trenden går den vej i dag,

at vi mere og mere bruger venner

og bekendte.

I et netværk skal man selv give noget,

understreger Simone Lemming Andersen.

Så får man meget til gengæld.

Fang et job i netværket

Meld ud, at du leder efter et nyt job.

Inviter fx et par gamle kolleger på

kaffe og snak arbejde med dem. Eller

kontakt en bekendt, der kender en,

der er et sted, du gerne vil arbejde. Få

din bekendt til at introducere dig. Så

kender du det nye sted og kan henvise

til din kontakt, hvis du ender med at

sende en ansøgning.

"Al god kommunikation

starter med smalltalk"

Netværk for ledige

Flere steder har Kristelig Fagbevægelse

været med til at etablere lokale

netværk for ledige. Spørg i din afdeling,

hvor det nærmeste er.


KNAS PÅ JOBBET?

- eksperterne svarer

Hver dag kontakter hundredvis af kunder

Kristelig Fagbevægelse via mail eller telefon,

fordi de har ondt i jobbet. Her kan du se

nogle af svarene

Her i bladet bliver

spørgsmålene besvaret af:

Uddannelse og dagpenge

Må jeg tage en uddannelse, mens

jeg går på dagpenge?

Svar fra Susan Daugaard:

Det afhænger af, hvilken uddannelse

du vil tage. Hvis du får dagpenge,

må du ikke samtidig tage

en uddannelse, der på fuldtid giver

ret til SU, ligegyldigt hvor mange

undervisningstimer du har. Der er

dog enkelte undtagelser. Fx kan

Arbejde i udlandet

Jeg flytter til udlandet for at

arbejde – hvad skal jeg gøre?

Svar fra Susan Daugaard:

Du skal kontakte din afdeling.

Der er forskellige regler afhængig

af, om du arbejder inden

for eller uden for EØS (EU-lande,

nordiske lande og Schweiz). Hvis

du arbejder for en arbejdsgiver

inden for EØS, skal du normalt

melde dig ud af din danske

a-kasse og ind i en a-kasse i det

land, hvor du arbejder.

Hvis du arbejder uden for

EØS, råder vi normalt til, at du bliver

stående i din danske a-kasse.

Der er særlige regler, hvis du

er udstationeret af en dansk

arbejdsgiver.

Advokat Ad k t (H)

Søren Grinderslev

du godt tage enkeltfag på HF, når

bare du har under 20 undervisningstimer.

Hvis du deltager i en uddannelse,

der ikke giver ret til SU, kan

du godt få dagpenge imens. Du

må bare ikke på noget tidspunkt

have over 20 timer om ugen. Men

kontakt altid din afdeling, inden du

begynder på en uddannelse, mens

du får dagpenge.

Elever

Er der specielle ansættelsesforhold

for elever?

Svar fra Jens Sørensen:

Loven om erhvervsuddannelser

fastsætter reglerne for

elever. De fleste overenskomster

indeholder også aftaler

for elever. Hvis der er en

overenskomst for de andre

ansatte i virksomheden, gælder

den også elever. Er der ikke

det, har man som elev stadig

ret til den løn eller de løndele,

der gælder i overenskomsten

inden for branchen. Loven siger,

at elevlønnen mindst skal svare

til den overenskomstmæs-

sige løn inden for uddannelsesområdet.

Socialrådgiver

S

Irene Nørskov

Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du kontakte Kristelig Fagbevægelse på

krifa.dk/kontakt. Så får du svar i løbet af to arbejdsdage. Du kan også chatte med os på krifa.dk/chat

Faglig konsulent

Jens Sørensen

RÅDGIVNING

Specialkonsulent i a-kassen

Susan Daugaard

Revalidering

Jeg er sygemeldt med en diskusprolaps i lænden.

Ifølge lægerne kan jeg ikke vende tilbage til mit hidtidige

arbejde som tømrer. Kan jeg blive revalideret

til bygningskonstruktør? Og hvordan er økonomien?

Svar fra Irene Nørskov:

Kommunen kan tilbyde dig revalidering, hvis du har

begrænsninger i din arbejdsevne, og du ikke kan

vende tilbage til dit arbejde eller i øvrigt stå til rådighed

for arbejdsmarkedet. Du kan ikke få revalidering,

hvis du med dine kvalifikationer og arbejdserfaringer

godt kan udføre andet arbejde, der ikke belaster ryggen.

Du kan heller ikke få revalidering, hvis du kan få

de nødvendige kvalifikationer på anden måde, fx gennem

a-kassen. Endelig skal kommunen vurdere, om

du er i stand til at gennemføre et revalideringsforløb.

Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde

med dig. Udgangspunktet er, at du på kortest mulig tid

skal tilbage på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår.

Selv om du har ret til revalidering, er det altså ikke

sikkert, at du har ret til revalidering til bygningskonstruktør.

Kommunen skal i samarbejde med dig lave en

jobplan, som kan bestå af oplæring på en arbejdsplads

eller uddannelse.

Under revalidering vil du som hovedregel få revalideringsydelse.

Er du fyldt 30 år, svarer det til højeste

dagpengesats. Er du under 30 år, svarer det til kontanthjælpssatsen,

medmindre du forsørger egne børn i

hjemmet eller de seneste 6 måneder har haft indtægter,

der overstiger højeste dagpengesats. I disse situationer

får du samme revalideringsydelse som personer over 30

år. Under oplæring i en virksomhed, har du i særlige tilfælde

ret til mindstelønnen på det pågældende område.

SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 21


Billige rejse-tilbud til Krifa Magasinets læsere





I bor midt i Aarhus, med gåafstand til banegård, gågader og de

fristende butikker i Bruuns Galleri. Hotellet ligger som en oase i

storbyen med kort vej til Musikhuset, ARoS med det nye Rainbow

Panorama og til det charmerende cafémiljø ved åen.

Ankomst: Fredage frem til 21.12.2012.

Valgfri ankomst 14.10 - 21.10.2011 & 10.02 - 17.02, 05.04 - 07.04,

25.05 - 26.05, 01.07 - 13.08 & 12.10 - 19.10.2012.

Vær på den sikre side!

Afbestil helt uden grund med DTF travels fortrydelsesforsikring.

Bestil den sammen med ferien. Kun 69,- pr. voksen.

Bestil din storbyferie NU!

www.dtf-travel.dk eller på 70 23 14 10

Annoncekode: Krifa Magasinet

Find billige fl ypriser på

STORBYFERIE I AARHUS OG BERLIN





nemrejse.dk

En storbyferie giver ny energi! Shopping og seværdigheder – tid til at opleve og grine sammen. Berlin er Europas trendy hovedstad

og Aarhus er den nære storby med international shopping og populært cafémiljø.



Weekend i Aarhus

– 3 dage inkl. morgenmad

Best Western Hotel Ritz

LÆSERPRIS

975,-





Rigsdagskuplen

Hotelferie i Berlin

3 dage inkl. morgenbuffet

Comfort Hotel Weissensee

Oplev trendy Berlin! Fra hotellet i bydelen Weissensee er der 6

km til berømte Alexanderplatz. Tag bus og tog til centrum og

se Brandenburger Tor, Check Point Charlie og indkøbsstrøget

Kurfürstendamm. Vi anbefaler at købe Berlin Welcomecard, med

gratis transport samt rabat på entré til mange af seværdighederne.

Valgfri ankomst frem til 28.05.2012.


LÆSERPRIS

907,-



TRANSPORT INDGÅR IKKE I PRISEN. * i forhold til hotellets vejledende normalpris – med forbehold for specialtilbud.

Opholdet kan bestilles t.o.m 13.12.2011. Inkl. slutrengøring. Ekspeditionsgebyr maks. kr. 79,-.

Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1061.


Medarbejdere er

fulde af gode idéer

50 ansatte fra Kristelig Fagbevægelse

arbejdede nonstop i 36 timer for at

skabe nye idéer. Innovation Camp hed

arrangementet, der er med til at forme

fremtidens fagbevægelse

Tekst og foto: Mikkel Hundborg, mhu@krifa.dk

Innovation handler om respekt for kunderne, at lytte til

deres behov, og så gøre noget ved dem. Gerne på en ny,

smartere, lettere og mere effektiv måde.

Derfor var 50 medarbejdere, 10 kaospiloter, tre designere

og en fremtidsforsker sammen i 36 timer for at komme

med nye initiativer og produkter, som kan hjælpe Kristelig

Fagbevægelses kunder.

Medarbejderne arbejdede i grupper på tværs af afdeling,

geografi og faglighed, og kaospiloterne fik kreativiteten til

at blomstre. Efter de 36 timer var der kommet mange inspirerende

idéer frem. De indgår nu i det videre arbejde, der i

løbet af efteråret skal munde ud i konkrete handlinger.

Udvikling er nøglen til fremtiden

Administrerende direktør i Kristelig Fagbevægelse, Jesper

Wengel, deltog selv i alle 36 timer. Her svarer han på, hvorfor

Kristelig Fagbevægelse skal bruge tid på innovation.

- Vi kan altid udvikle os og blive bedre, til det vi gør. Vi vil

ikke være tilfredse med at drive fagbevægelse, som man har

gjort det i 100 år. Innovation betyder fornyelse og udvikling. Vi

vil udvikle nye tilbud til kunderne og forny arbejdsmarkedet,

og det kræver en målrettet indsats.

Hvad er det så, I konkret kan udvikle?

- Som a-kasse er det fx afgørende, at vi kan få ledige

hurtigt i job på en effektiv og respektfuld måde. Derfor skal

vi finde nye måder at få ledige i job på - det kunne være nye

muligheder for at deltage i netværk. Som fagforening skal

vi tilbyde relevant hjælp til kunderne. Derfor har vi igangsat

initiativer inden for coaching og det psykiske arbejdsmiljø.

Vi skal hele tiden være i bevægelse, så vi er der, hvor kundernes

behov er, siger Jesper Wengel.

Tjek på

kompetencerne

Har du brug for at få rusket op i dine

kompetencer?

Her i efteråret får du muligheden for at få

overblik over dine muligheder på arbejdsmarkedet.

Vi har i samarbejde med uddannelsesinstitutioner

over hele landet sat dig i

centrum i et undervisningsforløb, der varer

en aften.

Hvad kan jeg bruge det til?

Forløbet er for dig



arbejderudviklingssamtale

klingssam ngssamtale






du skal i gang g med uddan- uuddan-

nelse.

Hvad gør jeg? g?

Tjek krifa.dk under nder din egen n

afdeling. Her vil du kunne

tilmelde dig i løbet

øbet efteråret. efteråret. re

Så hold øje!

23 2 KRIFA KRI KR KRI KR K FA F A MAGASINET MA MAG MA M AG A AS ASI ASINET SINET

NE NET NE NET NE NET N NET NE NET NE NET N ET

APRIL APR AP APR AP APR AP APR AAPR AP A R IL I L 2011 201 20 201 20 01 0 01 0 1


A-KASSE

Er du klogere

end de fleste?

Ved du, at man skal melde sig i a-kasse senest 14 dage

efter, at man er blevet færdig med sin uddannelse for at

have ret til dagpenge? Så er du klogere end de fleste unge

under uddannelse. Mere end hver anden ved det nemlig

ikke. Hver tredje risikerer at komme til at stå uden mulighed

for at få dagpenge, fordi de ikke kender tidsfristen

eller tror, den er længere end de 14 dage. Det fremgår af

en analyse, You Gov har lavet for Kristelig Fagbevægelse.

Fakta

Når du afslutter en erhvervs- eller videregående uddannelse

af mindst 18 måneders varighed, har du ret til dagpenge,

hvis du melder dig ind i en a-kasse senest 14 dage

efter endt uddannelse. Reglerne er dog sådan, at du først

kan få dagpenge en måned efter, at du har

afsluttet din uddannelse.

Det har alvorlige konsekvenser

ikke at overholde

14-dages-fristen. Så kan

man kun opnå ret til dagpenge

ved at være med i

en a-kasse i et år og have

1.924 arbejdstimer.

Hvis du er i gang med en

erhvervs- eller videregående

uddannelse, kan du sikre

dig dagpenge straks

fra dagen efter, at du

er færdiguddannet.

Det kræver, at du

har været kunde i

Kristelig A-kasse i

mindst 12 måneder.

Det er gratis,

hvis du både er

under uddannelse

og under 30 år.

24 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2011

Respekt for

forskellighederne

Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk

Når du ringer til Kristelig Fagbevægelse, kan stemmen, du møder,

tilhøre 28-årige Nuriye Safran Akar, der er kundekonsulent i kundecenter

Herning. Her besvarer hun kundernes spørgsmål med et smil

– eller finder den rigtige ekspert at stille videre til.

Venner blev overrasket

Nuriye stammer fra Tyrkiet, men var blot to år, da hun med sine

forældre kom til Danmark. Hun er muslim, og Koranen er udgangspunktet

for de værdier, hun har.

- At jeg arbejder her, har overrasket mange af mine venner. De

havde ikke set Kristelig Fagbevægelse som en arbejdsplads, hvor der

også er medarbejdere med muslimsk baggrund, fortæller Nuriye,

der har været ansat siden 2009.

En speciel stemning

- Jeg var selv kunde i Kristelig A-kasse og var blevet ledig. Da jeg

første gang kom ind ad døren til et møde i a-kassen, kunne jeg

mærke, at der var en helt speciel stemning her. Der var respekt for

den enkelte. Her ville jeg gerne arbejde, tænkte jeg.

En måned senere så Nuriye, at der var opslået en stilling som

kundekonsulent. Hun søgte og fik jobbet.

Respekt i hverdagen

- Vi har en helt unik måde at møde kunderne på. Jeg tror, at det skyldes,

at vi som arbejdsplads tager udgangspunkt i det kristne livssyn. Og det

har jeg ikke svært ved som muslim, kommer det smilende fra Nuriye.

- Den måde, jeg ønsker at behandle andre på ud fra min tro,

adskiller sig ikke fra den måde, det kristne livssyn udfolder sig på.

Tværtimod spørger mine kolleger ind til, hvilke ligheder og forskelle

der er mellem de to religioner. Jeg oplever, at der er respekt i alle

relationer, så jeg har følt mig hjemme fra dag 1.

Også på tyrkisk

Nuriye får af og til brug for sine sprogkundskaber, når hun er på arbejde.

- Jeg træder gerne til, hvis der er en kunde, der alene taler tyrkisk.

Sådan en service er med til at give et mere nuanceret billede af

Kristelig Fagbevægelse. Det har min omgangskreds også fundet ud af.


Læseklubber hitter

I flere år har virksomheder tænkt på fysisk trivsel som

fx fitness og frugt. Nu skal der fokus på den mentale og

åndelige trivsel. Flere virksomheder laver læseklubber, hvor

medarbejderne mødes i arbejdstiden for at diskutere bøger.

Tekst: freelancejournalist Mette Swartz

- Det har klart givet fornyet læselyst

og vitaminer til den mentale sundhed,

siger Bodil Kampmann, som er

sekretær i virksomheden Easyfood

i Kolding. Desuden er hun ansvarlig

for, at virksomhedens læseklub kører.

Læseklubben begyndte i efter- te

året 2010 i samarbejde med coach, ach,

foredragsholder og forfatter tter

Carsten Borch. Han havde udgivet ivet

romanen Tempo og foreslog flere lere

virksomheder at læse den og danne nne

læseklubber på arbejdspladsen. sen.

Heriblandt Easyfood.

Ny læselyst

Ud af ca. 100 ansatte på Easyfood var

der 12, der meldte sig til læseklubben. ben.

- Vi gav hinanden seks uger r til

at læse den. At være fælles om m at

læse en bog giver nye relationer r og

nye samtaleemner. Nu kan jeg møde øde

medarbejdere på gangen, som jeg

måske normalt ikke taler så meget eget

med, og som lige skal høre, hvad

jeg tænker om en bestemt episode ode

eller person i bogen, forklarer Bodil odil

Kampmann.

Efterfølgende mødtes gruppen pen

med forfatteren i arbejdstiden for or at

diskutere bogen.

- Det er berigende at høre de

andres mening og også høre, hvor

forskelligt man kan opfatte en bog.

Nogle syntes, den var fantastisk, tisk,

mens andre var skeptiske.

Siden den første samling har læseæseklubben læst yderligere to bøger, r, og

den sidste bog var der 22, der læste. æste.

Det var en biografi om Dirch Passer. er.

- Biografier er ikke lige mig. Men

det er fint at prøve noget andet end

det, man selv ville vælge. I det hele

taget har jeg fået mere lyst til at læse

efter mange år, hvor jeg ikke har læst

meget, fortæller Bodil Kampmann.

Fælles ramme

Direktør i Easyfood Flemming Paasch

giver g e fuld u d opba opbakning g ttil virksomhe- so e

dens dens læseklub.

- - I dag bliver man bombarderet af

50 tv-kanaler. Når man møder ind på

arbejde, har man ikke længere fælles

referencerammer, og man kommer

nemt nemt til kun at tale om arbejde. Det

tror tror jeg faktisk ikke er så sundt,

siger Flemming Flemming Paasch.

First Hotel Kolding, Jyske

Bank og Georg Jensen Damask

er nogle af de virksomheder,

der også har fået læseklubber.

- Jeg synes, det var en lidt

skæv idé. idé. Der er stadig god

fordybelse i at sidde med en

bog i hånden, give os tid til at

diskutere den med andre og

gøre gøre det i ro og mag.

- Det gør os klogere på hinanden,

og vi bliver mere oplyste og innovative,

siger direktør Peter Hulweg

Christiansen, Georg Jensen

Damask.

I Jyske Bank i Kolding

er læseklubben blevet

meget populær. 80 procent

af medarbejderne

er med.

- Jeg er selv en

ivrig ivrig læser. Bøger

giver dybde, god

inspiration og er

mental fitness.

Desuden oplever jeg, at det er godt

med en anden referenceramme end

bare arbejde og det, der står i avisen,

forklarer afdelingsleder i Jyske

Bank Carsten Johansen, som gerne

vil opfordre andre til at give sig i kast

med at danne læseklubber.

KULTUREL FITNESS

"Det er godt med en

anden referenceramme

end bare arbejde"

SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 25


UNG PÅ JOB

Ung sælger

blev beskyldt

for vold

Chefen råbte og skreg, da han fyrede Kasper og smed ham

ud. Men Kasper havde styr på papirerne og vidste, at det

havde chefen ikke ret til.

Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk

Kasper Honore var ansat i et bureau

og solgte radioreklamer for en lokalradio

i Nordjylland. Nogle gange

kunne han godt være uenig med

chefen om, hvor langt man skulle

gå for at sælge, men ellers havde de

det fint sammen. Men salgstallene

faldt, og han blev nødt til at bruge

mere og mere tid på at køre rundt

og sælge. Det betød, at der var

mindre tid til at lave de notater, han

skulle skrive hjemme på kontoret.

Nogle gange brugte han fritiden til

at lave dem i.

Fyret på stedet

En dag kom chefen hen og sagde, at

han var fyret. Kasper svarede venligt,

at det var sådan set forståeligt nok;

han skulle bare have de tre måneders

opsigelse, han havde ret til.

Så tændte chefen fuldstændig af

og bortviste Kasper. Her og nu.

Kasper gav sig til at rydde sit skrivebord

og slette private mails på

computeren. Men chefen stod og

råbte og skreg, at han ville have computeren

med det samme. Om han

så skulle tage den med magt! ”Ja,

det kan du da godt prøve,” svarede

Kasper og slettede de sidste mails,

inden han gik.

Da han lidt efter stod uden for

døren, fandt han hurtigt mobilen frem

og ringede til Kristelig Fagforening,

for det her kunne han ikke klare alene.

26 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2011

Flere beskyldninger

- Det var vildt underligt, at chefen bare

vendte rundt på et sekund, fortæller

Kasper i dag, næsten to år senere.

Da han gennem fagforeningen

forlangte at få løn for sin tre måneders

opsigelsesperiode, dukkede

der flere beskyldninger op fra hans

tidligere chef.

- Pludselig påstod han, at jeg den

dag havde været voldelig og slået

ud efter ham og kastet med computeren!

Han sagde også, at jeg havde

slettet vigtige mails. Senere påstod

han, at jeg havde uorden i mit kørselsregnskab,

men det kunne jeg bevise,

jeg ikke havde. Han mente også, at

jeg havde fået en skriftlig advarsel for

de notater, jeg var forsinket med. Men

jeg havde aldrig fået en advarsel!

Gennem retsmaskineriet

Efter et halvt år var Kasper sammen

med en af Kristelig Fagforenings

advokater til et forligsmøde med to

fra hans gamle arbejde og en dommer,

der skulle forsøge at mægle.

Hans tidligere chef sad og overdængede

ham med beskyldninger.

- Det blev jeg meget berørt af, og

advokaten sørgede for, at vi holdt en

pause, så jeg kunne komme til mig

selv igen, fortæller Kasper.

- Men der kom ikke noget ud af

det møde, for de ville ikke give sig. Så

derfor gik sagen til retten.

- Det var ubehageligt at blive beskyldt for

alt muligt. Men heldigvis blev min version

af historien troet gennem hele sagen, siger

Kasper Honore om den sag, hvor han blev

uberettiget bortvist fra sit arbejde.

Det krævede en del tålmodighed

og mange mails frem og tilbage

med kommentarer. Men heldigvis gik

korrespondancen gennem Kristelig

Fagforening, og Kasper følte hele

tiden, at han kunne overskue sagen,

fordi advokaten havde styr på den.

Da der langt om længe blev

holdt et retsmøde, faldt afgørelsen

hurtigt: Kasper fik tre måneders løn

plus feriepenge. Sådan som han

havde ret til.

Styr på papirerne

- Jeg har lært, hvor vigtigt det er at

have styr på papirerne fra arbejdspladsen,

erklærer Kasper.

- Jeg bruger ellers stadig princippet

fra folkeskolen: Prop alle papirer

ind i et skab og luk lågen. Men jeg

havde gemt alt, der havde med arbejdet

at gøre.

Siden har han haft et par andre job

og er i dag sælger i en TDC-butik. Han

er glad for at opleve, at alle chefer

ikke er lige så utilregnelige som ham,

der fyrede ham.

Kaspers gode råd:

Sørg for at have styr på papirerne

fra din ansættelse. Gem

ansættelseskontrakten, lønsedler,

kørselsregnskab og bilag.

Tro ikke på alt, hvad chefen siger.

Sæt dig ind i reglerne selv.


Alle har stemmeret

Når der vælges tillidsrepræsentant på en

offentlig arbejdsplads, skal alle ansatte have

mulighed for at stemme.

Tekst: politisk konsulent Erik Bertelsen

Alle har ret til at stemme, når der skal vælges tillidsrepræsentant.

Og det uanset, om de er med i en anden fagforening end den,

der har overenskomsten på arbejdspladsen, eller slet ikke er med

i en fagforening. Det er slået fast i en faglig voldgiftskendelse af

opmand Poul Søgaard, som er højesteretsdommer og formand

for Arbejdsretten.

Valgt i et lukket forum

Baggrunden for afgørelsen er, at der på en skole var blevet valgt

tillidsrepræsentant på en fagforenings generalforsamling. Så valget

var ikke alle bekendt, og det var ikke alle, der havde mulighed for at

stemme. Opmandens konklusion var, at det gjorde valget ugyldigt.

Alle har ret til at stemme

I sin begrundelse skriver opmanden bl.a. "at det er en fast antaget

arbejdsretlig regel, at også uorganiserede medarbejdere

har stemmeret ved valg af tillidsrepræsentant (...) Det må som

et alment princip gælde, at alle stemmeberettigede er gjort

opmærksom på valget og har fået lejlighed til at øve indflydelse

på opstillingen af kandidater."

Sejr for demokrati og frihed

Kristelig Fagbevægelse else glæder sig over afgørelsen. Den bekræffter,

at det også er sådan ådan inden for det offentlige, at alle har ret til

indflydelse på valg af tillidsrepræsentant. Alle skal informeres om

valget og have mulighed ghed for at stemme. Det betyder ikke noget,

om man er med i en n anden fagforening end den overenskomstbærende,

eller slet ikke kke er med i en fagforening.

Det er en sejr for demokratiet emokratiet på arbejdspladsen

og for det t frie fagforeningsvalg,

fordi man frit t kan være med i

en anden fagforening ing end den

overenskomstbærende nde og alligevel

være med til at vælge

tillidsrepræsentant.

Kontakt os

Oplever du forskelsbehandbehandling, fordi du er medlem edlem af

Kristelig Fagbevægelse, else, så

fortæl os din historie. e.

Send en mail til

Erik Bertelsen

på erb@krifa.dk.

SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 27


GRATIS

fagforening

For unge under

uddannelse

Under 30 år

Psst... kender du

en studerende,

en elev eller

en lærling?

Tjek krifaboost.dk

Selvstændig som bijob

Har du en mindre selvstændig virksomhed ved siden af dit

faste lønarbejde? Så skal du give a-kassen besked om det,

hvis du bliver ledig fra dit lønmodtagerjob.

Hvornår er jeg selvstændig?

I a-kassesystemet bliver du i de fleste tilfælde betragtet

som selvstændig, hvis du opfylder bare ét af disse kriterier:

er momsregistreret

bruger skattefradrag som selvstændig

har ansatte

har en hjemmeside, hvor du sælger

dine varer eller ydelser

hjælper til i din ægtefælles selvstændige virksomhed.

Kan jeg få dagpenge?

Du kan godt få dagpenge, mens du driver en selvstændig

virksomhed. Men det forudsætter, at du kan tilpasse dit

selvstændige arbejde til ethvert lønmodtagerjob og udføre

det i din fritid. Det vil i praksis sige, at du ikke kan have faste

åbnings- eller træffetider. Kan du ikke udføre arbejdet på

et hvilket som helst tidspunkt, kan du ikke få dagpenge. Du

kan heller ikke få dagpenge, selv om du erklærer, at du vil

lukke virksomheden, når du får et nyt job.

Hvis du er freelancer, så kontakt altid din lokale afdeling.

Hvor meget og hvor længe?

Hvis du har ret til at få dagpenge, bliver der trukket i dine

dagpenge for hver time, du bruger på dit selvstændige

arbejde. Du kan højst få dagpenge i 78 uger.

Kan jeg starte på dagpenge?

Som ledig kan du godt tage et kursus i at starte egen virksomhed.

Men det er ikke sikkert, du kan få dagpenge som

et sikkerhedsnet, mens du forsøger at løbe en virksomhed i

gang, som skal være din fuldtidsbeskæftigelse.

Læs mere om selvstændig bibeskæftigelse på krifa.dk.


Hvornår kan jeg få mine penge?

Får du penge fra a-kassen, kan du se her, hvornår du får dem.

For uge Til udbetaling

34, 35,36 og 37 Torsdag den 23. september

38, 39, 40, 41 og 42 Torsdag den 28. oktober

43, 44, 45 og 46 Torsdag den 25. november

Sådan gør du

Gå ind på krifaselvbetjening.dk og udfyld dit dagpengekort eller

dit kort til en anden udbetaling fra a-kassen. Du kan også vælge

at sende kortet med posten. Ligegyldigt hvordan du udfylder det,

skal Kristelig A-kasse have dit kort senest mandag morgen efter

den sidste uge på kortet.

Vær opmærksom på, at du skal

udfylde erklæringen for

det seneste halve år.

Meld din ven ind

Vinderen af rejsegavekortet på 5.000 kr. til Spies i 2. kvartal 2011

er: Brian Stormly, Skibby

Du har også chancen for at vinde et rejsegavekort i 4. kvartal i år,

hvis du melder en ven ind i Kristelig Fagbevægelse

Se mere på krifa.dk/ven

Tjek dine tal i Skats indkomstregister

Alle arbejdsgivere skal indberette løn og timetal for deres ansatte

til Skats indkomstregister. Det er her, vi henter oplysninger om

din løn og dit timetal, hvis du bliver ledig og skal have dagpenge.

Desværre er det ikke alle arbejdsgivere, der husker timetallet.

Hvis det ikke står i indkomstregistret, hvor mange timer du er

ansat, kan det give problemer, hvis du bliver ledig og skal have

beregnet en dagpengesats.

Gå derfor ind på Skats hjemmeside,

åbn din skattemappe

og tjek, om dine oplysninger

i indkomstregistret er korrekte.

Er de ikke det, så få

din arbejdsgiver til at indberette

de rigtige tal.

Slut med meningsløse samtaler

og ansøgninger

Fra oktober skal man som ledig ikke længere søge alt, hvis man

har et job på hånden inden for de næste seks uger. Man bliver

heller ikke indkaldt til samtaler på Jobcentret eller i a-kassen, og

man bliver ikke sendt i aktivering.

Præcis det samme gælder for ledige, der inden for de næste

seks uger går på efterløn, barsel eller pension, og ledige, der er på

arbejdsfordeling eller er hjemsendt på grund af vejrlig.

Man skal dog stadig søge relevant arbejde, fx korte vikariater

og afløserjob, og man kan have pligt til at kontakte Jobcentret og

a-kassen via mail eller telefon. I særlige tilfælde kan Jobcentret

beslutte, at man alligevel skal søge alle type stillinger og indkaldes

til samtaler.

Der er tale om en forsøgsordning, men sandsynligvis bliver

den gjort permanent fra maj næste år.

SEPTEMBER 2011 KRIFA MAGASINET 29


De fik hjælp

af fagforeningen

30.000 kroner i godtgørelse

En vognmalerlærling har fået tilkendt

en godtgørelse for en uberettiget

opsigelse. Lærlingen var blevet mobbet

af sine kolleger. Han gjorde sin

chef opmærksom på det, men chefen

gjorde ikke noget. Senere blev lærlingen

sagt op med samarbejdsproblemer

som begrundelse.

Lærlingen kontaktede Kristelig

Fagforening, som vurderede, at

opsigelsen var uberettiget og forsøgte

at opnå forlig i Fagligt Udvalg,

men uden det lykkedes. Kristelig

Fagforening bragte sagen videre til

Tvistighedsnævnet. Nævnet fandt,

at det ikke var bevist, at lærlingen

havde misligholdt sin uddannelsesaftale,

og derfor fik han 30.000 kroner

i godtgørelse.

Fik løn efter firmaets konkurs

En eksportchauffør var ansat hos en

vognmand, der havde en del rod i

lønningerne. Virksomheden gik konkurs,

og chaufføren kunne ikke få

udbetalt den løn, han manglede.

Lønmodtagernes Garantifond, der

skal sikre, at lønmodtagere får deres

tilgodehavende i forbindelse med

konkurser, ville ikke godkende den

måde, chaufførens tilgodehavende

var opgjort på.

Efter en del forhandlinger lykkedes

det Kristelig Fagforening at få

chaufførens krav godkendt, så han fik

udbetalt 19.000 kr.

30 KRIFA MAGASINET SEPTEMBER 2011

Ikke tvunget på ferie

I en tøjbutik blev chefen og en salgsassistent

uenige. Chefen formulerede

på stedet en opsigelse, hvor medarbejderen

skrev under på, at han selv

sagde op med udgangen af næste

måned. Salgsassistenten var i situationen

kun interesseret i at komme væk

fra sin arbejdsplads. Han tænkte ikke

over, hvad det betød for ham, at der i

opsigelsen stod, at han var fritstillet i

opsigelsesperioden, og at al ferie blev

afviklet i opsigelsesperioden. På den

måde ville han ikke have nogen ferie

tilbage i næsten et år.

Kristelig Fagforening gik ind i

sagen. Resultatet blev, at arbejdsgiveren

accepterede, at salgsassistenten

alligevel ikke blev tvunget til at holde

ferie i opsigelsesperioden.

Mislykket forfalskning

En arbejdsgiver havde bortvist en

ansat, fordi han ikke kunne komme

med en såkaldt varighedserklæring i

forbindelse med sin sygdom. Lægen

var nemlig også syg! Den ansatte

havde dog tidligere afleveret en

lægeerklæring, der sygemeldte ham

i en måned.

Kristelig Fagforening gik i retten,

og dommen lød på, at bortvisningen

var uberettiget. Ansættelses-

kontrakten henviste til Funktionærloven

og gav ham tre måneders

opsigelse. Men arbejdsgiveren stillede

med en anden kontrakt, som

han påstod, den ansatte havde skrevet

under på.

Kristelig Fagforening sendte kontrakten

til kriminalteknisk undersøgelse,

der viste, at der var tale om et

falskneri. Dommeren tilkendte derfor

den ansatte løn og feriepenge i tre

måneder, i alt 100.000 kr.

Større erstatning

En chauffør var ude for en arbejdsulykke

i 2008 og fik en erstatning

på 60.000 kr. ud fra en vurdering,

der sagde, at han havde 8 % mén af

ulykken. Kristelig Fagforening ankede

afgørelsen, og hans méngrad

blev hævet til 10 %. Et år senere

havde han svært ved at holde til

sit arbejde, hvor han havde mange

overtimer. Lægen anbefalede ham

at få et job med mere normale

arbejdstider, men så ville det blive

svært at få familiens økonomi til at

hænge sammen.

En faglig konsulent i Kristelig

Fagforening rådede chaufføren til

at lytte til lægen og få et nyt job.

Samtidig genoptog fagforeningen

den gamle arbejdsskadesag hos

Arbejdsskadestyrelsen. Resultatet

blev, at hans tab af erhvervsevne blev

sat til 15 %. Det betød, at han fik

945.000 kr. udbetalt skattefrit, og dermed

var hans økonomi reddet.


Kvinder og parkering

Tekst: politisk konsulent Gitte Krogh Nørgaard

Jeg har det ikke ret godt med parkeringsbåse.

Parallelparkering går godt. Baglæns

parallelparkering går også (forholdsvis)

godt. Men når det gælder parkering i bås –

dér knækker filmen.

To strategier

Jeg har to forskellige strategier, jeg veksler

imellem. Nogle gange siger jeg til mig selv,

at det ikke kan passe, at jeg ikke kan finde

ud af en så simpel øvelse. Og så forlader jeg

ikke bilen, før parkeringen er helt på plads.

Og det kan godt tage lidt tid.

Andre gange siger jeg til mig selv, at det

er ok, at jeg er et æsel til at parkere i bås.

Og at det er godt, at der er andre ting, jeg

mestrer væsentligt bedre. Jeg underbygger

det med, at det da giver lidt kolorit til noget

så dødkedeligt som en parkeringsplads, når

der er en, der holder lidt ”anderledes”.

Den første af mine strategier handler om,

at jeg udfordrer mig selv.

Den anden handler om, at jeg viser mig

selv nåde. At min parkering er ok, som den er.

Både støtte og udfordring er vigtige

Jeg tror, vi har brug for begge aspekter i

livet. At blive vist nåde eller støttet og at

blive udfordret. Det er på den måde, vi vokser

som mennesker.

På vores arbejde har vi brug for begge

dele i balance. Hvis vi kun bliver udfordret,

TIL EFTERTANKE

risikerer vi at brænde ud. Det er svært at

holde til konstant at blive mødt af nye krav

og fordringer om at præstere mere og bedre.

Omvendt risikerer vi at gå i stå, hvis vi kun bliver

støttet. Hvis der ikke er nogen, der udfordrer

os til at udvikle os, kan vi blive dovne og

ligeglade med at gøre vores arbejde godt.

Gud gør begge dele

Jeg tror, at Gud både støtter og udfordrer os.

Han støtter os og siger, at han elsker os, og

at vi er gode nok, præcis som vi er.

Men han udfordrer os også til at tage

ansvar for vores liv. Han udfordrer os til at

arbejde med vores karakter, dårlige vaner

og relationer, der er gået skævt.


02

KOM OG OPLEV

KAREN-MARIE LILLELUND

Kommunikation med humor

Kom og oplev Karen-Marie Lillelund, som i efteråret vil turnere rundt i landet til vores

kundearrangementer med foredraget ”Kommunikation med humor”.

Karen-Marie Lillelund er kommunikationskonsulent, foredragsholder, forfatter og hun

bruger humoren som omdrejningspunkt. Karen-Marie har haft mange forskellige jobs

og alle steder får hun humoren til at boble. Hun giver latteren frit løb og bruger den i sit

professionelle liv. Det bliver forrygende morsomt!

ARRANGEMENTET AFHOLDES KL.19.00-21.00:

4. oktober i Aarhus

5. oktober i Thisted

1. november i Esbjerg

2. november i Aabenraa

3. november i Odense

9. november i Roskilde

10. november i Brøndby

TILMELDING

Tag en ven med og tilmeld jer på

krifa.dk/KML

Tilmelding senest to dage før arrangementet

efter først til mølle princippet.

Der vil være mulighed for at købe

forfriskninger –så husk kontanter.

VIND BILLETTER

TIL FODBOLD, HÅNDBOLD OG ISHOCKEY

Kristelig Fagbevægelse er sponsor for forskellige sportsklubber

i Danmark. Derfor kan du som kunde vinde

billetter til klubbernes hjemmekampe.

Gå ind på krifa.dk/billetter, og se hvordan du

vinder billetter til:

FODBOLD: AGF ,FC Midtjylland, FC Nordsjælland,

Randers FC, SønderjyskE.

HÅNDBOLD: AG København, FCM Håndbold,

SønderjyskE (herrer).

ISHOCKEY: EfB Ishockey, SønderjyskE.

Foto: Allan Baden

Tag en ven

med til

GRATIS

FOREDRAG

Foredrag med

CHRIS

MACDONALD

til foråret 2012

More magazines by this user
Similar magazines