Download PDF - WebProof

viewer.webproof.com

Download PDF - WebProof

Bøgetræ

Bøgen er, udover at være vores nationaltræ,

andet end kun hæk og skovtræer.

Hængebøg hedder ’Pendula’ og

har stærkt hængende vækst. ’Purpurea

Pendula’ har både røde blade og overhængende

vækst. Disse to eksempler

på, at bøg findes i flere variationer, giver

mange flere haveejere mulighed for

at nyde synet af de først udsprungne

bøgeblade i egen have. Bøgen bliver

gammel og vokser, for nogle sorters

vedkommende, langsomt og passer

derfor godt i en almindelig have.

Frugttræ

Æbletræ, pæretræ, kirsebærtræ eller blomme. Hvem vil som nyfødt ikke gerne have i udsigt

at vokse op med sit helt eget frugttræ? Plant frugttræer i fuld sol eller halvskygge og sørg

for, at det ikke konkurrerer med græs og ukrudt de første år, indtil det har fået godt fat. Der

er mange sorter at vælge imellem, og afhængigt af hvilken grundstamme, som frugttræet er

podet på, vil træet blive meget lille, eller noget større. Tal med din gartner i dit havecenter, og

få vejledning i at vælge netop det træ, som passer til den have, det skal vokse op i.

Hjertetræ

Er du i tvivl, om du står foran et hjertetræ, skal du

blot kigge på bladene – de er nemlig hjerteformede.

Allerede fra april ses de rødbrune blade,

der snart forvandles til grønne. I begyndelsen af

efteråret sker endnu en forandring af bladene,

som skifter til efterårsfarver i nuancer af gul,

varmt gul, orange, røde og violette. Imens efterårsløvet

indtræffer, udsender hjertetræet krydrede

og frugtige dufte. Hjertetræet kan nemt få

plads i en almindelig have, for det bliver næppe

højere end 4 – 6 m.

Livstræet Tuja

Almindelig tuja kaldes også for livstræet

– og hvem vil ikke gerne eje det? Plant

en, eller plant en gruppe af søjleformede

tuja i din have, så får du masser af sceneri

– også om vinteren. Brug tuja som

baggrundsplante for træer med kraftige

efterårsfarver. Brug tuja som skulpturel

indspark i din forhave eller blomsterhave.

Eksempler på lejlighedstræer

haveglæder 63

More magazines by this user
Similar magazines