Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet
Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet
Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 2. Introduktion<br />
2.1 Geologi<br />
Områdets geologi danner grundlag for dimensionering af byggegruben samt fundering af bygningen ved CWO<br />
Company House og vil kort blive beskrevet i dette afsnit.<br />
De prækvartære lag ved projektlokaliteten består af øvre kridt, der hovedsageligt udgøres af jordarten skrivekridt.<br />
Kridtet er efter den seneste istid dækket af aflejringer fra den kvartære tidsperiode. I hele området forventes det at<br />
finde aflejringer fra den senglaciale og postglaciale periode. Disse aflejringer stammer fra hhv. Yoldiahavet og Sten-<br />
alderhavet.<br />
Yoldiahavet har i <strong>Aalborg</strong>-området dækket op til kote +20, og da projektlokalitetens overflade overslagsmæssigt<br />
ligger fra kote +0 til kote +3, har denne ligeledes været dækket. Yoldiahavsaflejringerne består af en skalfri Yoldia-<br />
lersaflejring, også kaldet <strong>Aalborg</strong>ler. <strong>Aalborg</strong>ler er kendetegnet som en grå, ret fed ler med talrige finsandsstriber.<br />
Leret er ikke forbelastet, og derfor anses laget som værende sætningsgivende.<br />
Stenalderhavet har været over <strong>Aalborg</strong>-området i den postglaciale tid. Havet har dækket <strong>Aalborg</strong>-området op til<br />
kote +6, hvor der kan forventes aflejringer i form af marine- eller moseaflejringer. På projektlokaliteten kan der<br />
forekomme aflejringer fra Stenalderhavet, som anses for at være stærkt sætningsgivende grundet den manglende<br />
forbelastning.<br />
2.2 Jordbundsforhold<br />
I dette afsnit beskrives jordbundsforholdene ved projektlokaliteten på baggrund af den geotekniske rapport udført af<br />
Geodan [Geodan A/S, 2007].<br />
Den geotekniske rapport indeholder en række boreprofiler fra og omkring projektlokaliteten. Det vælges at tage<br />
udgangspunkt i boring B1 og 8 til opstilling af et designprofil for Skibbrogade, se figur 2.1. Boring B1 er udført på<br />
selve projektlokaliteten i forbindelse med projekteringen af CWO Company House, mens boring 8 er udført i 1992<br />
i forbindelse med et andet byggeprojekt. Boreprofilerne angiver hvilke aflejringer, der findes i de forskellige jordlag.<br />
Der er ydermere foretaget vingeforsøg for boring B1, hvor styrkeegenskaberne i de forskellige jordlag bestemmes.<br />
Boring B1 og 8 er opstillet på figur 2.2, og viser ensartede jordbundsforhold. De to boringer er udført fra kote<br />
+1,7 til -27,3, og der findes aflejringer fra nyere tid, den postglaciale- og senglaciale periode.<br />
Det ses ud fra figuren, at jordoverfladen, JOF, ligger i kote +1,7. Til bestemmelse af grundvandsspejlets belig-<br />
genhed anvendes boreprofilerne for boring B1, B2 og B3, vist i bilag B1, hvor GVS er pejlet til ca. kote -0,1, mens<br />
GVS i boring 8 ikke anvendes pga. boringens alder. GVS er årstids- og nedbørsafhængig, og pga. beliggenheden nær<br />
Limfjorden må det antages, at GVS vil følge Limfjordens niveau.<br />
Idet boring B1 og 8 viser stort set samme jordbundsforhold, anvendes boring B1 til opstilling af designprofilet,<br />
da boringen indeholder styrkeparametre og er udført i forbindelse med projekteringen af CWO Company House . I<br />
det følgende beskrives derfor jordlagene for boring B1.<br />
8