Download PDF - WebProof
Download PDF - WebProof
Download PDF - WebProof
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
palliation<br />
indsats. ”Anbefalinger til kompetencer for<br />
sygeplejersker i den palliative indsats” vil<br />
ultimo 2012 være tilgængelig i en elektronisk<br />
udgave på DMCG-PAL og Palliativt Videncenters<br />
hjemmeside. Anbefalingerne<br />
støttes af Dansk Sygeplejeråd, og parterne<br />
håber, at der allerede fra 2013 vil ses markante<br />
ændringer i både grund- og efteruddannelser.<br />
Et af DMCG-PAL’s medlemmer er Palliativt<br />
Videnscenter, og herfra forklarer Jorit<br />
Tellervo, der er sygeplejerske og projektleder:<br />
”Det er meget tilfældigt, hvordan sygeplejersker<br />
bliver efteruddannet i palliation<br />
ude i kommunerne. Nogle kommuner vælger<br />
at give mange medarbejdere en kort<br />
efteruddannelse, mens andre vælger at<br />
give få medarbejdere en længere efteruddannelse.<br />
Nogle kommuner sender deres<br />
nøglepersoner på kursus i to dage, mens<br />
andre får længere forløb, som suppleres<br />
med tilbagevendende netværksmøder. Så<br />
der er meget store variationer og dermed<br />
behov for at systematisere uddannelserne<br />
og de kompetencer, der skal følge med, før<br />
man kan blive f.eks. nøgleperson.”<br />
Kompetencer skal løftes<br />
DMCG-PAL foreslår derfor at følge Sundhedsstyrelsens<br />
anbefalinger og inddele<br />
kompetencerne inden for det palliative<br />
område i tre niveauer: Basalt (A), udvidet<br />
(B) og specialiseret (C), så sygeplejersker,<br />
der skal yde en basal palliativ indsats, skal<br />
have kompetencer på B1-niveau. Hvis man<br />
skal være supervisor eller nøgleperson,<br />
skal kompetencerne op på B2-niveau,<br />
og på det specialiserede palliative niveau<br />
ligger kompetencerne på C-niveau.<br />
42 SygeplejerSken 12.2012<br />
Det er meget tilfældigt, hvordan sygeplejersker<br />
bliver efteruddannet i palliation ude i kommunerne.<br />
Der er behov for at systematisere uddannelserne.<br />
WHO’s definition af palliativ behandling<br />
Jorit Tellervo mener, at flere kompetenceområder<br />
skal have et løft. Det handler<br />
ikke kun om at blive bedre til at symptomlindre<br />
og have de svære samtaler med<br />
patienten, de pårørende og de efterladte.<br />
”Det handler også om at få kompetencer<br />
til f.eks. at indgå i et tværfagligt samarbejde,<br />
kunne koordinere indsatsen og kunne<br />
informere om palliation i samfundet og<br />
særligt til borgerne.”<br />
Når en nylig undersøgelse viser, at 70<br />
pct. af danskerne går ind for aktiv dødshjælp,<br />
er det ifølge Jorit Tellervo måske<br />
bl.a. et udtryk for, at danskerne ikke ved<br />
nok om palliation – at det er muligt at lindre<br />
lidelse og opnå livskvalitet igennem<br />
sygdomsforløbet og ved livets afslutning.<br />
”Hvis folk vidste det, ville der måske<br />
ikke være så mange, der går ind for aktiv<br />
dødshjælp. Den viden skal vi have ud til<br />
danskerne,” mener hun.<br />
For få sygeplejersker i kommunerne<br />
Men for at få budskabet ud til borgerne<br />
skal plejepersonalet kende til palliation.<br />
Ude i kommunerne er det kun 5,2 pct. af<br />
alle sygeplejersker, der har fået en eller anden<br />
form for efteruddannelse i palliation,<br />
og det er for lidt, mener Jorit Tellervo.<br />
”Og det bliver ikke bedre af, at der ikke<br />
er ret mange sygeplejersker ansat ude i<br />
jorit tellervo, sygeplejerske og projektleder i palliativt Videnscenter.<br />
“Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier,<br />
som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved<br />
at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering<br />
og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og<br />
åndelig art.”<br />
kommunerne. I kommunernes ældrepleje<br />
er 11 pct. af plejepersonalet sygeplejersker,<br />
mens 86 pct. er social- og sundhedshjælpere<br />
og assistenter. Eftersom de fleste<br />
mennesker ønsker at dø hjemme, er der en<br />
modsætning i, at der er så få sygeplejersker<br />
ansat i landets kommuner. Der skal en<br />
høj faglig indsats til, når mennesker med<br />
en livstruende sygdom og døende skal<br />
lindres, og der er brug for sygeplejersker<br />
med kompetencer inden for palliation,”<br />
påpeger Jorit Tellervo.<br />
Taberen bliver patienten, de pårørende<br />
og de efterladte, der måske ikke får<br />
den palliative indsats, som de har krav på,<br />
mener hun.<br />
Bekymringen for de sygeplejersker,<br />
der arbejder ude i kommunerne, deles af<br />
Hanne Nafei:<br />
”Jeg kan godt blive bekymret for hjemmesygeplejerskerne<br />
ude i kommunerne<br />
med alle de besparelser, de udsættes for.<br />
Har de tid til at tage sig palliativt af den patient<br />
og de pårørende, som er ved at dø?”<br />
Danmark halter palliativt bagefter<br />
Også Etisk Råd udtrykker bekymring for,<br />
om alle livstruede og lidelsesplagede danskere<br />
reelt kan få den palliative indsats,<br />
som de ifølge lovgivningen har krav på.<br />
I sin nylige udtalelse om eventuel lovlig-
Change language