Printvenlig pdf 2012 - Kammeradvokaten

ADMINISTRATIVE TVANGSINDGREB
| ANSÆTTELSESRET | DET ALMENE
BYGGERI | ENTREPRISE, LEJERET
OG FAST EJENDOM | ERSTATNING
OG FORSIKRING | EU-RET | FOR
SVAR OG SIKKERHED | IMMA
TERIALRET | INFRASTRUKTUR |
INSOLVENS | IT OG DIGITALI
SERING | KONKURRENCERET |
KONTRAKTER OG UDBUD | MIL
JØ OG ENERGI | OFFENTLIG ORGA
NISERING | SELSKABSRET | SKAT
TER OG AFGIFTER | SOCIALRET |
SUNDHED, VELFÆRD OG INNOVA
TION | STATS- OG FORVALTNINGS
RET | SØ- OG TRANSPORTRET | TELE
RET | UDLÆNDINGERET | VOLDGIFT |

Årsberetning
2012

OM KAMMERADVOKAT ORDNINGEN
Kammeradvokatens årsberetning 2012
Kammeradvokatordningen indebærer, at et advokatfirma, Advokatfirmaet
Poul Schmith, varetager statens advokatopgaver. Siden 2004 har
Karsten Hagel-Sørensen haft hvervet som kammeradvokat.
Kammeradvokaten har valgt side til fordel for staten og det offentlige
Danmark. Dermed sikres det, at alle statens institutioner til enhver tid
har adgang til advokatbistand på et højt kvalificeret niveau og fra et advokatfirma,
der er uafhængigt af andre interesser.
Ved siden af staten betjener advokatfirmaet også offentlige virksomheder,
kommuner og regioner inden for den ramme, der er fastlagt i virksomhedens
habilitetspolitik.
Samarbejdet mellem staten og kammeradvokaten reguleres i en aftale
med Finansministeriet.
For yderligere oplysninger
www.modst.dk
www.kammeradvokaten.dk
Tal i denne årsberetning vedrører udelukkende sager,
der er omfattet af kammeradvokataf alen. Oplysninger om
medarbejdere er imidlertid for hele firmaet.

INDHOLD
05 / Forord
3
07 / En relevant rolle i samfundet
08 / Vores klienter 2012
10 / Faglig sparring er nødvendig
12 / Brugen af kammeradvokatordningen 2007-2012
14 / Vi skal finde de rigtige resultater
16 / En banebrydende sag
18 / Udvikling i timepriser 2007-2012
20 / Vi bringer en anden kvalitet med
22 / Det var vigtigt at blive frifundet
24 / Udvikling i salærer 2007-2012
25 / Sagsområder 2010-2012
26 / Retssagsstatistik 2012
28 / Effektivisering og transparens
29 / Danske Advokaters Innovationspris
30 / Kompetenceudvikling
32 / Social ansvarlighed
34 / Skal en sag vindes for enhver pris?
36 / Vi er ordentlige over for hinanden
38 / Advokatfirmaet
39 / Medarbejderfordeling

Kammeradvokatens årsberetning 2012

FORORD
5
KAMMERADVOKATEN 2012
Ordentlighed er nøgleordet for årets beretning. I vores forretningsområder,
som er sat i front på forsiden, fordi de er essensen af alt vores arbejde.
I vores indbyrdes forhold, og ikke mindst i relationen til klienter og omverdenen
iøvrigt. Herunder især også klienternes modparter, hvor vi gerne
vil være med til at sikre den retssikkerhed, der ligger i ligebehandling
og ordentlighed – uanset de beløb eller principper, der måtte være tvist
om. Ordentligheden er essentiel.
For at vise bredden i vores sager fortæller et udvalg af vores klienter og
samarbejdspartnere i en række interviews om henholdsvis to mindre og
to større sager i årets beretning. Vi bringer også en række interviews med
forskellige medarbejdere, hvor de fortæller om sagsarbejdet og motivationen
i deres arbejdsdag, og hvorfor ordentlighed er et nøgleord for
dem.
Udvikling og forandringer har i 2012 fyldt meget hos Kammeradvokaten.
Ikke bare internt, hvor vi har arbejdet på at styrke vores virksomhed
og vores medarbejdere for fortsat at være en attraktiv virksomhed for
medarbejdere og klienter. Men også hos vores eksterne interessenter, i
den offentlige debat og i medierne har der været øget interesse for vores
virksomhed.
Moderniseringsstyrelsen offentliggjorde i december 2012 undersøgelsen
”Statens køb af juridiske tjenesteydelser”. Undersøgelsen konkluderer, at
der er en lang række fordele ved den nuværende kammeradvokatordning:
Høj kvalitet i rådgivning og i retssager, tværgående videnopbygning
og ensartethed i sagsbehandlingen til gavn for retssikkerheden,
hvilket understøttes af udbredt tilfredshed med ordningen. Udsagn, som
gentages i Retsudvalgets beretning fra februar 2013. Men der er også et
ønske om forbedringer, herunder mere gennemsigtighed, budgetsikkerhed
og muligheden for at øge brugen af andre advokatfirmaer, hvor de
særlige synergier ikke gør sig gældende – det medvirker vi selvsagt gerne
til.
I årsberetningen for 2012 giver vi et indblik i, hvad vi gør for at imødekomme
efterspørgslen fra staten, og hvordan vi arbejder for fortsat at sikre,
at vi lever op til de fordele, som staten oplever i dag. Ordentligheden
er både en vision, mission og motivation. Eller som kammeradvokat Karsten-Hagel
Sørensen udtrykker det i sit interview på de næste sider:
”Ordentligheden er et krav, vi stiller til os selv – at vi kan levere en ydelse
med ordentlighed til vores kunder”.
Tomas Ilsøe Andersen
Managing Partner
Maj 2013

Karsten Hagel-Sørensen, kammeradvokat
Kammeradvokatens årsberetning 2012

INTERVIEW MED KAMMERADVOKAT KARSTEN HAGEL-SØRENSEN
En relevant rolle i samfundet
”I overensstemmelse med Kammeradvokatens anbefaling vil SKAT ændre
praksis, og på eget initiativ gennemgå samtlige afgjorte genoptagelsessager
10 år tilbage (…),” skriver skatteminister Holger K. Nielsen i en orientering
til Folketingets Skatteudvalg den 25. januar 2013. Praksisændringen
betyder, at SKAT må genoptage 25-30.000 sager om fradrag
for forbedringer i grundværdien, hvor borgere uretmæssigt har fået
afvist en genoptagelse af deres sager. Skatteministeriets beslutning
understreger, hvordan Kammeradvokaten er gået fra at føre retssager
for staten til i højere grad at være statens rådgiver på juridiske
problemstillinger. Kammeradvokaten holder sin klare profil og troværdighed
i hvilken som helst sag, uanset fokus eller størrelse.
”Kammeradvokatens rådgivning betyder, at både staten og borgerne slipper
for mange ressourcekrævende og dyre retssager. Vi opsamler en viden
fra vores retssager og rådgivningsområder og giver videre til vores
klienter i staten. Man kan hjælpe ved at lave den enkelte sag, eller man
kan hjælpe klienten ved at tilrettelægge nogle procedurer, så håndteringen
af bestemte sager bliver nemmere.
Ordentligheden består i at fortælle klienten, hvilke handlemuligheder
der er, på det grundlag man nu har. Man må være sin autoritet bekendt,
vurdere, hvordan sagen er, og så rådgive ud fra det. Rådgivningen skal
være transparent. Du må ikke præsentere en sag for klienten med falske
lodder. Klienten skal kunne se samtlige lodder, når de bliver sat op på
vægten”.
Karsten Hagel-Sørensen ser tilbage på 2012 som et år, hvor Kammeradvokaten
har måttet forklare og forsvare sin status som statens advokatfirma.
Den proces har styrket firmaet.
”Vores virksomhed har været gennem en fase, hvor vi har forberedt os på
en konkurrenceudsættelse, som, vi har regnet med, ville komme. Vi er
blevet gennemlyst både eksternt og internt. Det kan man tage som en
udfordring, eller man kan blive ubehageligt berørt ved alt det rampelys.
Vi tog det som en udfordring.
Det er også min grundlæggende vurdering, at hvis du har en relevant
rolle i samfundet, så er det helt legitimt, at der er interesse for, hvad du
gør. Hvis vi var en virksomhed, der lavede natpotter, ville ingen interessere
sig for os.
Når du ved, at du vil blive målt og vejet, så kan det ikke nytte noget blot
at trække maven ind og skyde brystet frem. Man må koncentrere sig om
substansen. Vores vigtigste ressource, medarbejderne, bliver opgraderet,
så vi får en større variation på paletten. Både fagligt, forretningsmæssigt
og på de personlige kompetencer”.
7
”Tillid ER ikke NOGET,
MAN HAR krav PÅ. DET
MÅ MAN GØRE SIG fortjent
TIL. MAN FÅR
IKKE tillid VED AT HVI-
LE PÅ LAURBÆRRENE”
Forretningsudviklingen og det øgede fokus på medarbejderne har
været vigtig for den vækst og kvalitetsforøgelse, Kammeradvokaten
har oplevet. Karsten Hagel-Sørensen fremhæver firmaets forandringsvillighed
som uhyre vigtig for firmaets succes.
”Det er ikke nok at slå sig på brystet og kalde sig værdiskabende, de dygtigste
og de bedste. Det skal vi også leve op til. Vi har været klar over, at
der var støv og gamle procedurer, der skulle rettes op på. Derfor startede
vi som de eneste i branchen i 2007 med at lave kundetilfredshedsundersøgelser,
som er offentligt tilgængelige. De har vist, hvor vi med fordel
kan lave ændringer og tilpasninger i produktionen, fremgangsmåder og
rutiner, så vi leverer et bedre produkt. Medarbejderne er for eksempel
meget, meget dygtige, når vi ansætter dem, men de skal blive endnu
skarpere i deres arbejde her. Det har givet udslag i vores arbejde i Kammerakademiet
og vores præstationsledelse. Vores grundlag er at samle
den viden, firmaet har opbygget, og sørge for, at den formidles til både
medarbejdere og klienter via Kammerakademiet, kurser og faglige arrangementer.
Det har gjort, at vi helt uventet vandt Danske Advokaters
Innovationspris. Det var en vigtig milepæl for os”.
Kvaliteten og ordentligheden i Kammeradvokatens arbejde står fast.
Det samme gør ambitionen om tillid mellem Kammeradvokaten og
staten.
”Tillid er ikke noget, man har krav på. Det må man gøre sig fortjent til.
Man får ikke tillid ved at hvile på laurbærrene. Ordentligheden er et
krav, vi stiller til os selv – at vi kan levere en ydelse med ordentlighed til
vores kunder”.

Vores klienter 2012
OMSÆTNING I 2010 - 2012 / 1.000 KR.
Skatteministeriet
Forsvarsministeriet
Social- og Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Erhvervs- og Vækstministeriet
Finansministeriet
Transportministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Udenrigsministeriet
Kulturministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser
Øvrige
Kammeradvokatens årsberetning 2012
10.000 20.000
30.000 100.000 110.000 120.000
2012 / 12.153 (4%)
2011 / 9.829 (4 %)
2010 / 6.541 (3 %)
2012 / 10.018 (3%)
2011 / 4.492 (2 %)
2010 / 3.145 (1%)
2012 / 6.140 (2%)
2011 / 5.324 (2 %)
2010 / 5.896 (2 %)
2012 / 5.825 (2%)
2011 / 2.851 (1 %)
2010 / 5.071 (2 %)
2012 4.016 (1%)
2011 / 3.806 (1 %)
2010 / 4.426 (2 %)
2012 / 4.262 (1%)
2011 / 2.609 (1 %)
2010 / 3.371 (1 %)
2012 / 18.170 (6%)
2011 / 19.548 (7 %)
2010 / 15.548 (6 %)
2012 / 18.145 (6%)
2011 / 15.171 (5 %)
2010 / 17.283 (7 %)
2012 / 17.912 (6%)
2011 / 13.773 (5 %)
2010 / 13.016 (5 %)
2012 / 8.444 (3%)
2011 / 11.368 (4 %)
2010 / 6.458 (2 %)
2012 / 16.124 (5%)
2011 / 18.580 (7 %)
2010 / 13.918 (5 %)
2012 / 11.564 (4%)
2011 / 17.630 (6 %)
2010 / 12.697 (5 %)
2012 / 29.068 (9%)
2011 / 18.485 (7 %)
2010 / 14.205 (5 %)
2012 / 28.735 (9%)
2011 / 20.597 (7 %)
2010 / 27.111 (10 %)
2012 / 15.533 (5%)
2011 / 18.635 (7 %)
2010 / 26.076 (10 %)
2012 / 113.055 (35 %)
2011 / 93.968 (34%)
2010 / 84.458 (33 %)

Skatteministeriet var også vores største klient i 2012. Hovedparten af sagerne
inden for Skatteministeriets område er retssager, som anlægges af
virksomheder og borgere, men i 2012 bestod den største sag for Skatteministeriet
i et udbud af driften af SKATs IT-systemer. Herudover udgør
transfer pricingsager en stigende andel af de større sager for Skatteministeriet.
Skatteministeriet står normalt for cirka en tredjedel af omsætningen i
statslige sager. I 2012 var billedet det samme, og omsætningen af skattesager
udgjorde således 113 mio. kr. svarende til godt 35 % af den samlede
omsætning under kammeradvokatordningen.
Når vi opgør vores statslige omsætning på ministerier, skal man ved
sammenligning mellem årene være opmærksom på, at der efter valget i
september 2011 skete en omfattende ændring af resortfordelingen. Integrationsministeriet
blev nedlagt som selvstændigt ministerområde, og
opgaverne blev fordelt mellem fire ministerier. Det gør det vanskeligt at
sammenligne vores aktuelle omsætning i 2012 for enkelte ministerier og
medfører i praksis, at den viste omsætning ikke er helt retvisende i alle
tilfælde. Omsætningen på de enkelte ministerområder i 2010 og 2011
skal derfor tages med disse forbehold in mente.
Social- og Integrationsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet,
Miljøministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet er andre store
statslige klienter, som i 2012 alle hver især stod for 6 % eller mere af omsætningen.
På Social- og Integrationsministeriets område føres blandt andet en række
følsomme sager om børns anbringelse samt en række erstatningssager
vedr. arbejdsskader.
Forsvarsministeriets sager domineres af udbuds- og kontraktsrådgivning
i forbindelse med større statslige anskaffelser af militært udstyr,
som i 2012 blandt andet omfattede bistand til indkøb af pansrede køretøjer
og helikoptere.
Samarbejdet med Justitsministeriet omfattede i 2012 blandt andet rådgivning
i forbindelse med udbud af systemer til automatisk trafikkontrol
og til håndtering af fingeraftryk.
På Miljøministeriets område føres ikke mindst en lang række natur- og
miljøbeskyttelsessager for Natur- & Miljøklagenævnet, og derudover leverer
Kammeradvokaten juridisk bistand til primært Naturstyrelsen,
hvilket i 2012 bl.a. involverede en sag vedr. det lovmæssige grundlag for
vandplanerne.
Samarbejdet med Erhvervs- & Vækstministeriet omfattede i 2012 blandt
andet en række sager i tilknytning til Finansiel Stabilitet og for Forbrugerombudsmanden.
9

Kammeradvokatens årsberetning 2012
INTERVIEW MED HENRIK ØE, FORBRUGEROMBUDSMAND
Faglig sparring er nødvendig
For Forbrugerombudsmanden Henrik Øe er Kammeradvokaten en
meget værdifuld medspiller. Især i de finansielle sager, hvor der er opstået
mange nye juridiske spørgsmål.
Har bankerne rådgivet kunderne godt nok om de produkter, der blev
solgt op til finanskrisen? Det er et af de store spørgsmål, Forbrugerombudsmanden
har samarbejdet med Kammeradvokaten om at få en afgørelse
på.
Lige før finanskrisen for alvor satte ind, var der nemlig gang i salget af
diverse komplicerede investeringsprodukter, og ifølge Henrik Øe var det
bestemt ikke alle produkter, som folk selv efterspurgte: ”Der er formentlig
ikke mange almindelige mennesker, der er gået ind i banken og har
sagt, at de gerne ville have en Kalvebod-obligation. Der har været et kraftigt
salg af nogle helt nye produkter, som vi ikke har kendt tidligere. Og
der er ikke i alle tilfælde blevet informeret korrekt om produkternes risici”,
forklarer Henrik Øe.
Store sager, som Kammeradvokaten har assisteret i, har været Jyske
Banks salg af Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer (JIHMO)
og Bonusbankens salg af Scandinotes-obligationer, hvor begge sager
blev sluttet med forlig. Derudover er der ført retssag mod DiBa bank
vedrørende salg af Kalvebod- og Scandinotes-obligationer i pengeplejeaftaler,
og der er en undersøgelse i gang vedrørende Roskilde Banks salg
af egne aktier inden sammenbruddet.
”Jeg er yderst tilfreds med Kammeradvokatens bistand i disse sager. Både
med hensyn til service og kvalitet. Det er nogle store sager, og det er nye
stier, vi betræder, med mange komplicerede juridiske spørgsmål. Det har
været en kæmpe hjælp for mig at have den sparringspartner, som Kammeradvokaten
også er”, siger Henrik Øe og fortsætter:
”Jeg er jo ikke en advokat, jeg repræsenterer en myndighed. Når jeg siger,
at Kammeradvokaten har frit spil til at føre en sag, ved de, hvad det er for
nogle rammer, der gælder for en myndighed. Det er de helt fortrolige
med. Jeg kan enten forhandle en samlet løsning eller føre en retssag. Så
retssagen skal naturligvis udgøre et reelt alternativ, hvis vi skal kunne få
forhandlingsløsninger igennem. Og når vi fører en retssag, så gør vi det
ikke med ”den ene arm på ryggen”. Vi gør det med de muligheder, vi har,
men inden for de grænser, som passer til, at det er en myndighed, der
kører sagen. Jeg behøver ikke forklare Kammeradvokaten, hvad det betyder.
Det ved de. Og det bliver gjort ordentligt”, slår Henrik Øe fast, og
”NÅR JEG SIGER, AT
KAMMERADVOKA-
TEN HAR frit spil TIL AT
FØRE EN SAG, VED DE,
HVAD DET ER FOR
NOGLE rammer, der gælder
FOR EN myndighed”
forklarer, at samarbejdet med Kammeradvokaten blandt andet har
handlet om at lægge en linje, hvor det undersøges, om folk er blevet
snydt, eller de bare er blevet skuffede.
”Vi tager jo ikke sager op, hvor man er blevet skuffet over, at markedet er
vendt, og man har tabt penge på noget, man godt vidste var risikabelt. Vi
tager sager op, hvor informationen har været for dårlig”, forklarer han og
understreger, at i store sager som Jyske Bank-sagen ”ligger djævlen i detaljen”.
”Der har jeg brug for ekstern bistand, således at vi kan komme helt til
bunds i sagen. Min opgave er jo at beslutte, hvad der skal ske, men jeg
skal have rådgivningen. Jeg har en masse dygtige medarbejdere, men der
er sager, der er så store og vigtige, at det er nødvendigt med en ekstern
sparringspartner for at se, om vi vurderer tingene rigtigt. Det handler
grundlæggende om at se på sagerne med andre øjne. Skyder vi os ind på
det samme resultat, er der større chance for, at det er det rigtige. Vi bruger
Kammeradvokaten som juridiske rådgivere til at træffe de rigtige beslutninger,
og det har været et meget værdifuldt samarbejde”, understreger
Henrik Øe.

Henrik Øe, Forbrugerombudsmand
11

Kammeradvokatens årsberetning 2012
Brugen af kammeradvokatordningen 2007-2012
AFREGNEDE TIMER
Interessenter
Advokater med mindst 3 års anciennitet
Advokater med under 3 års anciennitet
Advokater i alt
Advokatfuldmægtige
Studenter og juridiske assistenter
I alt
De seneste år er der sket store samfundsmæssige
ændringer, som har medført et stigende
behov for juridisk bistand i både den private
og offentlige sektor. Drivkræfterne for dette
stigende behov skal findes i samfundets stigende
kompleksitet, den tiltagende internationalisering
og den voksende bevidsthed hos borgere
og virksomheder om mulighederne for at
afprøve egen sag.
De seneste års krise har betydet, at der har været
en stigning i juridisk rådgivning især i tilknytning
til konkurser, igangsætning af forøgede
statslige investeringer i infrastruktur for
at afbøde de beskæftigelsesmæssige konse-
2007
31.470
43.160
20.268
94.898
23.198
35.420
153.516
2008
34.359
43.104
28.721
106.184
20.979
37.240
164.403
2009
34.030
44.509
33.205
111.744
23.884
39.002
174.630
2010
35.192
50.216
37.472
122.880
31.711
42.164
196.755
kvenser af krisen samt til udvikling af det juridiske
grundlag for rækken af ’bankpakker’ mv.
Konjunkturerne kan i de enkelte år dæmpe efterspørgslen
på nogle juridiske sagsområder
og accelerere den på andre, men den langsigtede
trend har afspejlet sig i en større beskæftigelse
og omsætning i advokatbranchen end for
nogle år tilbage.
Det stigende behov for juridisk bistand udmøntede
sig i 2012 i en stigning i timeforbruget
i sager for staten på 13,9 % i forhold til
2011. Det er en stigning, der er væsentligt højere
end i 2011, som omvendt lå under niveau-
2011
33.520
52.118
35.804
121.443
44.497
43.528
209.467
2012
31.532
64.788
39.190
135.510
54.647
48.499
238.655
DIFF. 2011-12
-1.989
12.670
3.386
14.067
10.150
4.971
29.188
et for den generelle stigningstakt i perioden på
9,2 %.
Note 1
De anførte timetal er baseret på hver partners og medarbejders
daglige opgørelse over anvendt, effektiv arbejdstid
på hver enkelt sag, registreret pr. interval à 6 minutter. Da
studenters arbejde med kildesøgning ikke i alle tilfælde registreres
på den enkelte sag, er som supplement til deres tidsregistrering
anvendt deres løn-/timeopgørelse med fradrag
af skønnet indsats i sager for andre end staten.
Note 2
Timeopgørelsen tager afsæt i den enkelte jurists status (f.eks.
fuldmægtig versus advokat) i forbindelse med tidspunktet
for sagens afregning, snarere end juristens status på det
(tidligere) tidspunkt, hvor timerne blev registreret på sagen.

PROCENTVIS UDVIKLING I AFREGNEDE TIMER
Interessenter
Advokater med mindst 3 års anciennitet
Advokater med under 3 års anciennitet
Advokater i alt
Advokatfuldmægtige
Studenter og juridiske assistenter
I alt
2007-08
9,2 %
-0,1%
41,7 %
11,9 %
-9,6 %
5,1 %
7,1 %
2008-09
-1,0 %
3,3 %
15,6 %
5,2 %
13,8 %
4,7 %
6,2 %
2009-10
3,4 %
12,8 %
12,9 %
10,0 %
32,8 %
8,1 %
12,7 %
13
2010-11
-4,7 %
3,8 %
-4,5 %
-1,2 %
40,3 %
3,2 %
6,5 %
2011-12
-5,9 %
24,3 %
9,5 %
11,6 %
22,8 %
11,4 %
13,9 %
GNS. 2007-12
0,0 %
8,5 %
14,1 %
7,4 %
18,7 %
6,5 %
9,2 %

Kammeradvokatens årsberetning 2012
INTERVIEW MED SUSANNE LEHRER, ADVOKAT HOS KAMMERADVOKATEN
Vi skal finde de rigtige
resultater
Susanne Lehrer var med til at vinde Lissabon-sagen, der har haft en
enorm betydning for staten. Hun finder det udfordrende og spændende
at arbejde med klienter, der ofte ved rigtig meget om det juridiske.
Lissabon-sagen har været en fantastisk oplevelse. Sagen har jo handlet
om hele grundlaget for Danmarks EU-medlemskab og om, hvorvidt den
fortolkning, vi har haft af Grundloven de sidste 40 år, er rigtig. Det er
den tolkning, som regeringen og Folketinget har lagt til grund, hver gang
man har skulle tage stilling til en ny EU-traktat. Men der var mange ubesvarede
spørgsmål, for der har ikke tidligere været en dom. Vi har derfor
været med til at udvikle en lang række argumenter fra bunden. Jeg synes,
EU-ret og forfatningsret er spændende, og jeg føler mig meget privilegeret
over at have været med i den proces og føler, jeg har haft et stort ansvar,
da jeg lagde første hånd på tingene.
Det har stor betydning, at staten vandt sagen. Det havde faktisk haft
helt uoverskuelige konsekvenser, hvis ikke vi fik medhold. Dommen viser,
at den fortolkning, vi har haft af Grundloven, siden vi trådte ind i EU,
har været rigtig. Højesteret har samtidig benyttet lejligheden til at sætte
nogle grænser op, og det har stor betydning fremadrettet, når der kommer
en ny EU-traktat, og hvorvidt man skal bruge den særlige procedure,
hvor man udskriver folkeafstemning. Det er jo det, der er kernen i
sagen: Har man snydt folket for en folkeafstemning eller ej?
Hver en sten bliver vendt. Det har også været en af grundene til, at jeg
overhovedet søgte ind hos Kammeradvokaten. Vi skal finde de rigtige
resultater og kommer til bunds i tingene – især i de store sager. Der er
meget fokus på, at vi er ordentlige, og det kommer til at smitte af på den
stemning, der er herinde. Det er en del af kulturen.
Vores klienter stiller høje krav og er tit rigtig interesserede i det juridiske.
Vores klienter ved ofte meget mere om lovgivningen på deres område,
end vi gør, for de har siddet og arbejdet med det i mange år og
spørger så om vores hjælp til et eller andet. Det gør arbejdet meget udfordrende,
men også rigtigt spændende, fordi vi selv lærer noget undervejs.
Desuden bliver man jo efterhånden bevidst om, hvad ens egen rolle er.
”VI KAN ikke BARE skære
et hjørne AF, FOR VO-
RES KLIENTER forventer
kvalitet, OG DET VILLE
ramme os selv I SIDSTE
ENDE”
Hvad skal vi kunne bidrage med, som de ikke selv kan? Dét er spændende.
Og det betyder, at vi er omgivet af en masse mennesker, som er meget
kompetente. Det er meget motiverende.
Vi kan ikke bare skære et hjørne af, for vores klienter forventer kvalitet,
og det ville ramme os selv i sidste ende. Vi har jo også vores egen troværdighed
at passe på. Det gør det sjovt at være her. Jeg føler, at vi udfører et
vigtigt stykke arbejde og gør en forskel. Som med Lissabon-sagen.

Susanne Lehrer, advokat hos Kammeradvokaten
15

Kammeradvokatens årsberetning 2012
INTERVIEW MED MICHAEL SLOT, SAGSBEHANDLER HOS SKAT
En banebrydende sag
En sag om køb af luksusbiler er endt som en principiel sag i Højesteret.
En vigtig og principiel sag, lyder det fra SKAT, da den vil vise,
hvem der hæfter for afgiften ved køb af biler.
Man skal være lavet af et specielt stof for at arbejde i SKATs afdeling for
økonomisk kriminalitet. Det indrømmer sagsbehandler Michael Slot
gerne.
Det var nemlig Michael Slots nysgerrighed og retfærdighedssans, som
fik ham til at reagere, da han under en gåtur med sin familie tilbage i
2006 spottede en luksusbil med nummerplader, der ikke så helt rigtige
ud.
”Det startede som en tilfældighed og som et udspring af min egen nysgerrighed”,
fortæller Michael Slot. Dermed rullede hele sagen om bilforhandleren
Auto Deluxe og deres svindel med luksusbiler, afgiftsberigtiget
på falske fakturaer og solgt ekstremt billigt til private købere i
Danmark og med svindel for i alt 33 mio. kr.
Ejerne bag Auto Deluxe blev meldt til politiet og idømt en bøde på 33
mio. kr. samt 3 ½ år i fængsel.
”Vi kunne jo godt se, at vi ikke ville få en krone af de penge, for de havde
ingen. Hvad kunne vi gøre? Registreringsafgiftsloven siger, at hvis du køber
en bil, så er det dig, der skal betale afgiften til SKAT. Du køber som
forbruger ikke kun bilen, men hæfter også for betaling af den dertil knyttede
afgift. Du får formentlig forhandleren til at betale den for dig, men
den er reelt et anliggende mellem dig og SKAT, og det er derfor dig, der
hæfter for den”, forklarer Michael Slot og tilføjer, at forhandleren kan
have en toldkredit, hvor han stiller en sikkerhed for SKAT og dermed
overtager den hæftelse fra forbrugeren. Men Auto Deluxe var ikke registreret
med den fornødne sikkerhedsstillelse til at opnå en sådan toldkredit.
Og dermed var det altså køberne af luksusbilerne, der hæftede –
uanset om de var i god tro eller i ond tro, da de købte bilen. Derfor
rettede SKAT kravet mod køberne af bilerne. Men én sag stak ud. Her
havde bilen nemlig nået at skifte hænder, så SKAT rettede hæftelsen
mod den første registrerede ejer. Det mente Landskatteretten dog var
forkert, således at SKAT kun kunne rette kravet mod den nuværende
ejer.
”’DET startede SOM EN
tilfældighed OG SOM ET
UDSPRING AF MIN
EGEN nysgerrighed”
”Det var der noget dybt forkert i. Den første ejer købte bilen for 1,5 mio.
kr. Han kørte i den i seks måneder og solgte den for 2,1 mio. kr. Det virker
ikke helt rigtigt, vel? Vi satte derfor Kammeradvokaten på sagen”,
fortæller Michael Slot.
Sagen blev kørt som prøvesag ved Østre Landsret, hvor SKAT vandt i
2012. Den er nu anket til Højesteret.
”Så får vi svar på, hvem der hæfter for registreringsafgiften. Det er på
mange måder en banebrydende sag, fordi den bliver principiel i forhold
til mange af de andre sager, der er blevet kørt ved byretten, og hvor enkelte
ejere har stævnet Skatteministeriet”, forklarer Michael Slot, der
gennem hele sagen har arbejdet tæt sammen med Kammeradvokaten.
”Vores arbejde har været at fodre dem med alt det materiale, vi har haft i
sagen, og samtidig forsøgt at være med til alle retsmøder, hvis der skulle
komme nye oplysninger, hvor vi kunne være behjælpelige med at korrigere.
Det er jo os, der er eksperterne på området. Men jeg må indrømme,
at de har været ekstremt gode. Og grundige. De har været helt tilbage til
dengang, man indførte noget, der mindede om registreringsafgift i starten
af 1920’erne og til lovændringer i starten af 70’erne. Jeg har været virkelig
imponeret”, fastslår Michael Slot og tilføjer: ”Men det bør man måske
også være, når det er statens advokat. Det kræver ordentlighed”.

Michael Slot, sagsbehandler hos SKAT
17

Udvikling i timepriser 2007-2012
VEDERLAG PR. TIME / KR. (AFREGNEDE SAGER) 2007
Interessenter
Advokater med mindst 3 års anciennitet
Advokater med under 3 års anciennitet
Advokater i alt
Advokatfuldmægtige
Studenter og juridiske assistenter
I alt
PROCENTVIS UDVIKLING I TIMEVEDERLAG
Interessenter
Advokater med mindst 3 års anciennitet
Advokater med under 3 års anciennitet
Advokater i alt
Advokatfuldmægtige
Studenter og juridiske assistenter
I alt
Kammeradvokatens årsberetning 2012
1.808
1.446
1.205
1.515
844
362
1.147
2008
1.915
1.532
1.277
1.587
894
405
1.231
2007 -08
5,9 %
5,9 %
6,0 %
4,8 %
5,9 %
11,9 %
7,3 %
2009
2.042
1.634
1.361
1.677
953
432
1.300
2008- 09
6,6 %
6,7 %
6,6 %
5,7 %
6,6 %
6,7 %
5,6 %
2010
2.090
1.672
1.393
1.706
975
442
1.317
2009-10
2,4 %
2,3 %
2,4 %
1,7 %
2,3 %
2,3 %
1,3 %
2011
2.144
1.715
1.429
1.749
1.000
453
1.321
2010-11
2,6 %
2,6 %
2,6 %
2,5 %
2,6 %
2,5 %
0,3 %
2012
2.197
1.758
1.465
1.776
1.025
464
1.337
2011-12
2,5 %
2,5 %
2,5 %
1,5 %
2,5 %
2,4 %
1,2 %
DIFF. 2011-12
53
43
36
27
25
11
16
GNS. 2007-12
4,0 %
4,0 %
4,0 %
3,2 %
4,0 %
5,1 %
3,1 %

De gennemsnitlige timepriser for advokater steg med 1,5 % i 2012. For
alle personalegrupper under ét udgjorde stigningstakten 1,2 %.
Timeprisstigningen i 2012 er ligesom i 2010 og 2011 væsentligt lavere
end den gennemsnitlige stigningstakt siden 2007 på henholdsvis 3,2 %
for advokater og 3,1 % for personalegrupperne samlet set.
Stigningstakterne på 3,2 % for advokater og 3,1 % for personalegrupperne
samlet set over hele perioden siden 2007 kan tilsvarende sættes i kontekst
af en gennemsnitlig inflationsudvikling (nettoprisindekset) i perioden
på 2,3 %.
Note
Den samlede procentuelle udvikling i timevederlag for advokater i alt og for personalegrupperne
i alt afviger fra den udvikling, man generelt ser i de enkelte personalekategorier. Dette
skyldes forskydninger fra år til år mellem de enkelte personalegruppers andel af den samlede
mængde timer.
Når den gennemsnitlige advokattimepris f.eks. i 2009-2010 blot steg med 1,7 % og ikke
2,3-2,4 %, som for de enkelte personalekategorier isoleret betragtet, skyldes det, at der var
større vækst i det præsterede antal timer blandt unge advokater med under 3 års anciennitet,
end blandt interessenter i 2010. Denne udvikling har altså øget andelen af timer fra unge
advokater til en lavere timesats og omvendt reduceret andelen af interessenttimer til en
højere timesats i opgørelsen af den samlede gennemsnitlige advokattimepris.
Tilsvarende har der i de fleste år været en højere vækst i mængden af advokatfuldmægtigtimer
til en lavere timesats end for advokattimer. Dette gør den samlede timeprisstigning for alle
personalekategorier lavere end timeprisstigningerne for de enkelte personalekategorier;
f.eks. i 2011-2012 1,2 % sat i forhold til 2,4-2,5 %.
19

Kammeradvokatens årsberetning 2012
INTERVIEW MED MARTIN LEVI STRØM NIELSEN, ERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG HOS KAMMERADVOKATEN
Vi bringer en anden
kvalitet med
Som erhvervsjuridisk fuldmægtig hos Kammeradvokaten er Martin
Levi Strøm Nielsen en lidt anderledes rådgiver. Han mener selv, at
han bringer noget nyt til bordet med en mere kommerciel tilgang til
sagerne.
Jeg er den nye dreng i klassen. Som den første cand.merc.jur. i firmaet
har jeg været lidt af en sær snegl, men nu er der kommet flere af ”os”. Det
har i virkeligheden været meget uproblematisk, for der har været en stor
åbenhed for vores kompetencer og det, vi bringer med os.
Jeg har forhørt mig lidt om, hvordan folk opfatter os, og kvaliteten af vores
arbejde er den samme, men det er et andet arbejde, vi udfører, og
nogle andre ting vi fremhæver. Vi cand.merc.jur.er ser måske sagerne fra
et mere kommercielt synspunkt frem for et strengt juridisk synspunkt,
og det giver nogle dynamikker i de opgaver, vi løser.
Det øger kvaliteten at kunne trække på en anden faglighed. Nogen
kunne måske frygte, at kvaliteten daler, og det er klart, at vi ikke er lige
så dygtige til jura, som nogle af vores andre kolleger, der trods alt har
læst dobbelt så meget jura. Vi bringer bare en anden kvalitet med, og ordentligheden
i vores arbejde er naturligvis stadig i højsædet. Vi er trænet
i at arbejde tværfagligt, og det falder os naturligt at sætte os ind i klientens
behov og få belyst problemstillingerne fra forskellige vinkler, hvilket
jeg i høj grad tror er en kompetence, som vores klienter efterspørger og
værdsætter. Dermed supplerer vi også hinandens kompetencer her i huset.
Vi bringer noget nyt til bordet, hvilket er vigtigt. Vi skal ikke gøres til
”de andre”. Vi skal blive ved med at fremavle de ting, der adskiller os fra
de andre advokater, og vi skal blive ved med at nurse den kommercielle
side, så den del også kommer med i rådgivningen. F.eks. er de erhvervsøkonomiske
fuldmægtige blevet rost for en særlig kompetence til at analysere
økonomiske sammenhænge i et juridisk perspektiv.
Mit arbejde har stor samfundsmæssig relevans. Den sag med det klart
største format, som jeg har arbejdet med, og som også er et godt eksempel
på den kommercielle tilgang til sagerne, er forsvarets indkøb af pansrede
mandskabsvogne. Det er en stor kontrakt, og da det er skatteborgernes
penge, der skal forvaltes, skal de naturligvis forvaltes på en fornuftig
måde. Desuden er det en sag, der har stor betydning for vores tilstedeværelse
i internationale missioner og derved også vores udenrigspolitik.
”VI cand.merc.jur.er SER
MÅSKE sagerne FRA ET
MERE kommercielt synspunkt
FREM FOR ET
strengt juridisk synspunkt,
OG DET GIVER
NOGLE dynamikker I DE
opgaver, VI LØSER”
Der har været stort fokus på Afghanistan og soldater, der kommer til
skade i forbindelse med vejsidebomber, og det er klart, at når vi går ud
og efterspørger et nyt produkt, så er vi nødt til at sikre os, at det kan
håndtere de situationer, soldaterne bliver udsat for i krig. Et stort fokus
har derfor været, at de pansrede mandskabsvogne skal have et højt beskyttelsesniveau,
så soldaterne sikres bedst muligt, hvis de kører over en
vejsidebombe. Det er enormt vigtigt, og som al ny teknologi er det rasende
dyrt, og virksomhederne skal have dækket deres udviklingsomkostninger.
Derfor har man i udbudsprocessen valgt at skærpe konkurrencen
ved at invitere flere leverandører til en test. Det kræver en masse
forberedelse, da det er en langvarig proces med et stykke meget kompliceret
teknologi.
Det er vigtigt, at vi gennem udbudsprocessen får skabt en optimal konkurrencesituation
mellem leverandørerne, så vi får mest muligt for pengene.
Og det er det, vi hjælper med i denne proces. Det skal naturligvis
gøres grundigt, for resultatet skal være af høj kvalitet, så soldaternes sikkerhed
varetages bedst muligt.

Martin Levi Strøm Nielsen, erhvervsjuridisk fuldmægtig hos Kammeradvokaten
21

Kammeradvokatens årsberetning 2012
INTERVIEW MED KIM VANDRUP SIGSGAARD, BEREDSKABSCHEF I FØDEVARESTYRELSEN
Det var vigtigt at blive
frifundet
Forbrugernes sikkerhed kommer i første række. Og derfor var det en
særdeles vigtig sag at vinde for Fødevarestyrelsen, da de fik medhold
i en sag om kosttilskud. Det var vigtigt at blive frifundet, som beredskabschef
i Fødevarestyrelsen Kim Vandrup Sigsgaard udtrykker det.
Hvem skal bevise hvad? Det blev en sag for Fødevarestyrelsen, da opmærksomheden
faldt på et kosttilskud, der ifølge indholdsdeklarationen
vakte mistanke om nogle ikke-godkendte tilsætningsstoffer i produktet.
Fødevarestyrelsen krævede produktet væk fra hylderne, men det skulle
senere vise sig, at produktet faktisk ikke indeholdt de mistænkte tilsætningsstoffer
– det havde virksomheden bare ikke været gode nok til at
bevise – med det resultat, at det kom til at koste virksomheden rigtig
mange penge i tabte indtægter.
Virksomheden lagde derfor sag an mod Fødevarestyrelsen, og sagen
kom for Østre Landsret med advokat Susanne Lehrer i spidsen.
Kim Vandrup Sigsgaard, der er beredskabschef i Fødevarestyrelsen, havde
under sagen et tæt samarbejde med Kammeradvokaten: ”Det er jo
lidt specielt, for det er os, der sidder med lovgivningen, og det er os, der
kender nuancerne og de områder, hvor der kan være sået tvivl om vores
udøvelse som myndighed. Men jeg er glad for, at Kammeradvokaten alligevel
kunne gå i detaljen med ting, som jeg ikke umiddelbart havde
tænkt over var relevante, fordi de viste sig at være afgørende for sagens
udvikling. Dermed sikrer vi, at arbejdet bliver gjort ordentligt”, forklarer
Kim Vandrup Sigsgaard og fortsætter: ”Kammeradvokaten var nemlig
meget inde i selve substansen og ikke bare overfladisk i lovgivningen.
Der var mange aspekter i sagen, som kunne belyses. Samtidig kom modparten
med mange anklager, som hurtigt kunne tilbagevises”.
Fødevarestyrelsen blev frifundet i sagen, og det var en meget vigtig afgørelse,
konstaterer han.
”Det handler jo om folks sikkerhed i forbindelse med fødevarer, og der
må ikke være tvivl om indholdet. Dommen her viser, at det er virksomhedernes
pligt at oplyse, hvad deres produkter indeholder. Sagen er derfor
principiel, og dommen er meget tydelig. Det har været meget vigtigt
for os at blive frifundet, for det viser, at det ikke var forkert at lægge bevisbyrden
på virksomheden, og dommen kan derfor danne præcedens
for andre sager”, fastslår Kim Vandrup Sigsgaard.
”DET ER OS, DER SID-
DER MED lovgivningen,
OG DET ER OS, DER
kender nuancerne, MEN
KAMMERADVOKA-
TEN … KUNNE GÅ I
detaljen MED TING,
SOM JEG IKKE umiddelbart
HAVDE TÆNKT
OVER VAR relevante”

Kim Vandrup Sigsgaard, beredskabschef i Fødevarestyrelsen
23

Udvikling i salærer 2007-2012
De samlede salærer i kammeradvokatordningens
regi udgjorde i 2012 319,2 mio. kr. Det er en
stigning på 42,5 mio. kr. eller 15,4 % i forhold til
2011. Salærstigningen på 15,4 % skal ses i relation
til en næsten tilsvarende stigning i timeforbruget
på 13,9 % i forhold til 2011, som tidligere vist.
Generelt set har der været en tæt overensstemmelse
mellem en stigende timeindsats og en stigende
omsætning i de senere år, hvor timepris-
Kammeradvokatens årsberetning 2012
SAMLEDE SALÆRER UNDER KAMMERADVOKATORDNINGEN
350 MIO
300 MIO
250 MIO
200 MIO
150 MIO
197,7
176,1
219,2
202,3
238,8
227,0
2007 2008 2009 2010 2011 2012
266,8
259,2
stigningerne har været beskedne. Salærniveauet
har været stigende i alle år siden 2007, hvor der
blev omsat for 176,3 mio. kr. og for 197,7 mio. kr.,
hvis salærudviklingen siden 2007 deflateres med
statens pris- og lønindeks i samme periode (basisår:
2012).
Note 1
Vores afregningsprincipper er fastlagt i aftalen fra 2004
mellem Finansministeriet og Kammeradvokaten. Her står
281,1
276,7
Kammersalær i løbende priser, DKK
Kammersalær, delfateret med statens pris- og lønindeks til brug for ministeriernes bevillinger (2012 som basisår)
319,2
319,2
der bl.a. i pkt. 5: ”I øvrigt oppebærer Kammeradvokaten
salær for den enkelte sag … med 2/3 af sædvanligt advokatsalær.
Sædvanligt advokatsalær fastlægges i overensstemmelse
med Advokatrådets meddelelse af 4. juli 1996
som et rimeligt vederlag med udgangspunkt i arbejdets art
og omfang, det med sagen forbundne ansvar, sagsgenstandens
størrelse, sagens betydning for klienten, den medgåede
tid og det opnåede resultat. Det indebærer, at alle de
nævnte omstændigheder tages i betragtning, idet der lægges
betydelig vægt på arbejdets omfang. Salæret fastsættes
således hverken til en vis procentdel af sagens værdi eller
til et timevederlag. …”

Sagsområder 2010-2012
SAGSTYPE
Retssager + sager for nævn og voldgift
Udbud
Rådgivning om privatretlige forhold
Rådgivning om offentligretlige forhold
Kontrakter
Responsa
Inddrivelse
Forligsforhandlinger og tvister uden retssag
Bistand i forhold til EU-kommisionen
Bistand ved udformning af myndighedsafgørelsen
Bistand med love og bekendtgørelser
Øvrige
I alt
Retssager og sager for nævn og voldgifter plejer
at udgøre knapt 2/3 af omsætningen inden
for kammeradvokatordningen, hvilket også
var tilfældet i 2012, hvor salæret i retssager udgjorde
197,6 mio. kr., eller 62 % af den samlede
omsætning.
Rådgivning i forbindelse med udbud er det
næststørste sagsområde, som også i 2012 udgjorde
11-12 % af den samlede omsætning i sager
for staten, idet omsætningsniveauet udgjorde
35,7 mio. kr.
De øvrige sagsområder er omfangsmæssigt
mere beskedne, som det ses af tabellen oven
for.
OMSÆTNING 2010
/ 1.000 kr.
155.192 59,9 %
31.768 12,3 %
10.682 4,1 %
8.661 3,3 %
8.864 3,4 %
12.465 4,8 %
8.216 3,2 %
6.873 2,7 %
6.371 2,5 %
5.096 2,0 %
3.380 1,3 %
1.650 0,6 %
259.216 100,0 %
25
OMSÆTNING 2011
/ 1.000 kr.
174.255 63,0 %
32.209 11,6 %
14.694 5,3 %
6.687 2,4 %
7.927 2,9 %
7.981 2,9 %
9.546 3,5 %
6.223 2,2 %
4.795 1,7 %
8.870 3,2 %
1.838 0,7 %
1.640 0,6 %
276.665 100,0 %
OMSÆTNING 2012
/ 1.000 kr.
197.579 61,9%
35.679 11,2 %
20.677 6,5 %
11.182 3,5 %
10.716 3,4 %
9.834 3,1 %
9.435 3,0 %
8.038 2,5 %
6.169 1,9 %
4.780 1,5 %
2.078 0,7 %
2.996 0,9 %
319.162 100,0 %

Retssagsstatistik 2012
Kammeradvokatens årsberetning 2012
INSTANS HOVEDFORHANDLING GENNEMFØRT
OG DOM AFSAGT
Byret
Sø- og Handelsretten
Østre Landsret
Vestre Landsret
Højesteret
EU-domstolen/-retten
Voldgift, inkl. faglig voldgift
Andre retter, nævn m.v. *
I alt
STATEN
MEDHOLD
704
2
158
150
38
0
9
25
1.086
STATEN
OVERVEJENDE
MEDHOLD
39
0
8
6
3
0
1
3
60
MODPART
OVERVEJENDE
MEDHOLD
* F.eks. Landsskatteretten, Arbejdsretten, Tjenestemandsretten, Klagenævnet for Udbud og Ligebehandlingsnævnet
18
1
4
2
5
0
3
2
35
MODPART
MEDHOLD
63
1
9
4
7
1
0
13
98
AFSLUTTET EFTER
HOVEDFORHANDLING
(hævet eller forligt)
STATEN
MODPART
OVERVEJENDE OVERVEJENDE
MEDHOLD MEDHOLD
33
2
6
5
0
0
1
1
48
12
0
3
0
0
0
1
0
16
AFSLUTTET UDEN
HOVEDFORHANDLING
(hævet eller forligt)
STATEN
MEDHOLD/
OVERVEJENDE
MEDHOLD
272
4
44
18
10
0
10
3
361
MODPART
MEDHOLD/
OVERVEJENDE
MEDHOLD
67
0
9
8
0
0
0
2
86
I ALT
1.208
10
241
193
63
1
25
49
1.790

Kammeradvokaten førte og afsluttede i 2012 1.790 retssager på statens
vegne. Dette er inklusiv ankesager, som således kan optræde to gange i
statistikken.
Det samlede antal af afsluttede retssager på 1.790 repræsenterer en stigning
i forhold til 2011 på 90 retssager. Stigningen skyldes fortrinsvis en
vækst på 57 byretssager, og 41 landsretssager, hvorimod vi afsluttede 15
højesteretssager færre end i 2011.
Andelen af sager med gennemført hovedforhandling, hvori staten fik
medhold eller delvis medhold, udgjorde i 2012 knap 90 %. Dette er en
stigning på knap to procent-point ift. år 2011, idet andelen her var godt
88 %. Af det samlede antal retssager ført på vegne af staten fik staten
medhold eller delvis medhold i knapt 87 % af sagerne. Se flere detaljer
vedr. sager ved hver retsinstans og deres udfald i tabellen.
27

Effektivisering og transparens
Kammeradvokatens årsberetning 2012
NORMALSAGER
I det forgangne år har vi i samarbejde med Ankestyrelsen,
Patientskadeankenævnet og Lægemiddelankenævnet udbredt den praksis,
vi allerede har på børnesager. Her definerer vi en ”normalsag” inden for
et sagsområde, hvor vi har et tilstrækkeligt antal af sager, som i størrelse
og indhold minder om hinanden. På den baggrund kan vi definere hvilke
konkrete aktiviteter, som hører til en normalsag. Når vi afviger væsentligt
positivt eller negativt i forhold til de aktiviteter, som er beskrevet i en
”normalsag”, kan det således bedre forklare klienten, hvorfor salæret
er højere i nogle sager og lavere i andre. Det er vores erfaring, at denne
tydelige forventningsafstemning har bidraget til at øge transparensen af
afregningerne for de pågældende klienter. Herudover har det bidraget til
vores egen effektivitet, at vi ikke i detaljer skal beskrive hvilket arbejde, der
er udført i den enkelte sag, men i stedet kan fokusere på afvigelserne.
BUSINESS INTELLIGENCE SYSTEM OG SALÆROVERSLAG
Hos Kammeradvokaten bestræber vi os konstant på at skabe løsninger, der
effektiviserer vores arbejde af hensyn til både virksomhedens drift og til
vores klienter.
Vi har således implementeret et nyt Business Intelligence System, der
gør det lettere at dykke ned i sager og holde øje med effektiviteten i
sagsbehandlingen. Systemet understøtter også vores øgede fokus på
salæroverslag og det dertil knyttede fokus på at planlægge sagerne i de
faser, vi forventer, de kommer til at indeholde, og med den bemanding vi
anser som optimal. Med salæroverslag kan vi styrke gennemsigtigheden i
afregningerne og øge klientens budgetsikkerhed. Internt har vi bestræbt
os på at øge kvaliteten af disse overslag, når de efterspørges, hvilket helt
sikkert vil blive udbredt praksis i fremtiden.

Danske Advokaters Innovationspris
Medarbejderne skal opleve en højere grad af transparens og dialog i
forhold til præstationsmål, kompetencer og karrieremuligheder i virksomheden.
I 2012 vandt Kammeradvokaten Danske Advokaters Innovationspris
for konceptet præstationsledelse og talentudvikling, hvor Kammeradvokatens
øverste strategiske mål bliver forbundet med den enkelte
medarbejders præstationer i et gennemgribende program.
Vi har sat fokus på ledelseskvalitet og har uddelegeret ledelsesansvaret
i organisationen med en præstationsvejlederstruktur. Vi har skabt en
kultur, hvor ledere og medarbejdere evaluerer hinandens præstationer
og kompetencer, og dermed fremmer vi følelsen af at få anerkendelse
og feedback i hverdagen.
Med vores koncept har vi kunnet se mærkbare forretningsmæssige resultater
i 2012, og prisen har givet yderligere anledning til at skabe dialog
med klienter m.v.
29
Danske Advokaters Innovationspris tildeles initiativer,
der udfordrer status quo med tiltag, som fornyer samt
styrker markedsposition og konkurrencekraft. Formålet
med prisen er at støtte initiativer, der fornyer og udvikler
branchen. I september 2012 blev prisen uddelt for fjerde
gang. Den gik til Kammeradvokaten, som modtog en
pris på 90.000 kroner. Vi donerede præmiesummen til
Ungdommens Røde Kors, der er vores CSR-partner.
Områdechef Maiken Schack, Kammeradvokaten, advokat Birte Rasmussen, Dreyers Fond, advokat Lars Svenning Andersen, Danske Advokater, CEO Jesper Elling, Quantum Leap
og daværende Managing Partner Peter Biering, Kammeradvokaten

Kompetenceudvikling
HIGH POTENTIAL-PROGRAM
Kammeradvokatens årsberetning 2012
Kammeradvokaten ønsker at tilbyde vores medarbejdere karrieremuligheder
på flere niveauer. Med High Potential-programmet skabte vi i
2011 muligheden for medarbejdere, der udviser høj præstationsevne og
højt potentiale for at accelerere deres karriereudvikling. For jurister, der
ønsker at blive partnere, er det blevet en forudsætning at deltage i programmet,
uden at det dog er en garanti for partnerskab.
I det forløbne år har de ni deltagere i programmet gennemført det første
ud af et toårigt forløb. Der er blevet fokuseret på at accelerere deres ud-
STUDENT
ADVOKATFULDMÆGTIG/
ERHVERVSJURIDISK
FULDMÆGTIG
vikling i forhold til ledelsesmæssige, forretningsmæssige og personlige
kompetencer, og vi har set et enormt engagement og fokus fra deltagerne.
De har meget stærke kompetencer, de har haft meget at se til, og de
har lært meget. I år fokuserer vi så på at konsolidere arbejdet med den
viden, de har fået, således at de kan forankre det i deres hverdag i huset.
Programmet skal på sigt understøtte muligheden for en partnerkreds,
der har en helhedsorienteret kompetenceprofil.
High Potential-program
High Potential-program
ADVOKAT/
ERHVERVSJURIDISK
RÅDGIVER
SENIORADVOKAT/
ERHVERVSJURIDISK
SENIORRÅDGIVER
PARTNER

Sune Riisgaard, senioradvokat hos Kammeradvokaten og deltager i High Potential-programmet
31
”DER BLIVER BRUGT mange kræfter PÅ KOMPE-
TENCEUDVIKLING, OG DET HAR INDTIL VI-
DERE VÆRET RIGTIG godt AT FÅ ET fokus på andre
kompetencer END DE FAGLIGE”

Social ansvarlighed
Kammeradvokatens årsberetning 2012
JULEHJÆLP TIL UDSATTE FAMILIER
I 2012 fik Julehjælpen 56.000 kr. fra Kammeradvokaten, hvor medarbejdere
havde valgt at donere beløbet for deres julegave.
Julehjælpen bliver uddelt til udsatte familier, som dermed får mulighed for
at fejre jul. Hver familie får en pakke til en værdi af 1.500 kr. bestående af
kolonialvarer og to gavekort til julegaver til børnene. Hver indsamlet krone
går ubeskåret til julepakkerne via Dansk Folkehjælp.
HJÆLP TIL TIDLIGERE STOFMISBRUGERE
Danske Advokaters Innovationspris på 90.000 kr. valgte Kammeradvokaten
at donere ubeskåret til vores CSR-samarbejdspartner, Ungdommens Røde
Kors, som vi laver pro bono arbejde for.
Pengene bliver primært brugt til en aktivitet kaldet ”Den Fri”, som
er et tilbud til tidligere stofmisbrugere. ”Den Fri” skaber rum for, at
tidligere stofmisbrugere udvikler kompetencer, som kan understøtte et
meningsfuldt, stoffrit liv. Det foregår ved hjælp af fysisk genopbygning,
udvikling af sociale netværk og kompetenceudvikling.
MEDARBEJDERE SOM MENTORER
Ungdommens Røde Kors har et netværk af mentorer, som bruges til at støtte
børn og unge, som har det svært i livet. Tidligere på året opfordrede vi vores
ansatte til at søge om at blive mentor i Ungdommens Røde Kors. Vi er stolte
af, at to af Kammeradvokatens medarbejdere kom til optagelsesrunde og er
blevet udvalgt som mentorer i 2013. Det er Lars-Peter Norsker, teamleder i
servicecentret, og Sara Obel Larsen, advokatsekretær.
“Partnerskabet MED KAMMERADVOKA-
TEN BETYDER, AT VI når ud til flere, AT
VI KAN GØRE DET PÅ NYE innovative
MÅDER, OG AT VI KAN sikre kvaliteten I
VORES ARBEJDE”
Anders Folmer Buhelt, Sekretariatschef, Ungdommens Røde Kors

KAMMERAKADEMIET
Det er vigtigt for os at videndele med vores klienter og samarbejdspartnere,
hvilket vi gør gennem vores eksterne Kammerakademi, hvor vi
bl.a. i 2012 afholdt en lang række arrangementer i form af relevante kurser
og faglige arrangementer. Vi har desuden produceret bogen K03 om
at drive forskellige former for udbud. Bogen uddeler vi gratis til vores
klienter.
På de interne linjer understøtter Kammerakademiet vores juristers uddannelse
og kompetenceudvikling med firmaets interne talentprogram.
NYHEDSBREVE
Vi har i 2012 haft stort fokus på vores eksterne nyhedsbreve, der bliver
sendt ud fire gange om året fra syv forskellige retsområder; Ansættelsesret,
Stats- og Forvaltningsret, EU-ret og international ret, Udbudsret,
Erstatningsret, Insolvensret og Miljøret. Vi har mange modtagere og en
god statistik på hvor mange, der bliver åbnet og læst. Nyhedsbrevene
linker til vores hjemmeside www.kammeradvokaten.dk, så vi kan være i
direkte kontakt med vores klienter, ligesom vi i forhold til rekruttering
kan sørge for at få de medarbejdere, vi har brug for.
33

Kammeradvokatens årsberetning 2012
INTERVIEW MED BIBI SØGAARD-BAUDITZ, SPECIALKONSULENT I NATUR- OG MILJØKLAGENÆVNET
Skal en sag vindes for
enhver pris?
En sag om en indkørsel viser, at ikke alle sager nødvendigvis skal vindes.
Det måtte Bibi Søgaard-Bauditz fra Natur- og Miljøklagenævnet
sande, da borgeren fik medhold i den såkaldte Rosborg-sag.
Skal en sag vindes for enhver pris? Ikke nødvendigvis, mener Bibi Søgaard-Bauditz,
der er specialkonsulent i Natur- og Miljøklagenævnet.
I 2011 endte sagen om en indkørsel på en rideskole i Brabrand nemlig
som en sag for retten. Striden gik på, hvorvidt en bestemt indkørsel måtte
anvendes, da den generede genboen. Rideskolen havde, da de fik landzonetilladelse
til at indrette rideskole, accepteret nogle vilkår, som blandt
andet betød, at trafikken ved den pågældende indkørsel skulle minimeres.
I flere år var der ingen problemer, og den pågældende indkørsel blev benyttet
af lastbiler, der var for store til at benytte en anden indkørselsmulighed.
I 2005 kom der en ny genbo, der følte sig generet af trafikstøj fra indkørslen
og klagede til kommunen. Kommunen fastslog, at indkørslen ikke
måtte benyttes, og at denne skulle lukkes, hvilket Natur- og Miljøklagenævnet
senere stadfæstede i en afgørelse.
Rideskolen lagde herefter sag an mod Natur- og Miljøklagenævnet.
I september 2012 gav retten i Århus rideskolen medhold. Retten lagde
vægt på, at indkørslen havde været anvendt i flere år, uden at det havde
været til gene, samt at vilkåret i tilladelsen var uklart. Samtidig lagde retten
vægt på, at det ville være generende for ejeren af rideskolen at lukke
indkørslen.
”Vi synes jo, at vi havde en rigtig god sag. Men retten nåede frem til noget
andet”, forklarer Bibi Søgaard-Bauditz, der sammen med Kammeradvokaten
skulle vurdere, om sagen skulle ankes eller ej.
”Vi lytter meget til Kammeradvokaten, når det skal besluttes, om en sag
skal ankes. Det er en beslutning, der skal være grundigt og ordentligt bearbejdet.
Vi besluttede til sidst ikke at anke sagen, da den hverken var større eller
principiel og således ikke ville danne præcedens for lignende sager”, forklarer
Bibi Søgaard-Bauditz og slutter: ”Vi vinder jo langt de fleste sager,
og nogle vinder vi så ikke”.
”VI lytter MEGET TIL
KAMMERADVOKA-
TEN, NÅR DET SKAL
besluttes, OM EN sag
SKAL ANKES”

Bibi Søgaard-Bauditz, specialkonsulent i Natur- og Miljøklagenævnet
35

Kammeradvokatens årsberetning 2012
INTERVIEW MED BIRGITTE ANKER-MØLLER, ADVOKATSEKRETÆR HOS KAMMERADVOKATEN
Vi er ordentlige over
for hinanden
Birgitte Anker-Møller er advokatsekretær, men har mange forskellige
roller hos Kammeradvokaten. Hendes fokus er at sikre en høj kvalitet
i arbejdet.
Der er meget høj faglighed blandt sekretærerne. Juristerne kunne ikke
klare sig uden os, for der er så mange praktiske opgaver, der skal løses.
Jeg er ikke sekretær i traditionel forstand, da jeg i højere grad har mine
egne ansvarsområder og løser ad hoc-opgaver, hvor der er brug for det.
Jeg er uddannet korrespondent og har meget oversættelsesarbejde, og
herudover er jeg superbruger på IT-området og underviser bl.a. internt
i huset.
Mit job har udviklet sig meget gennem tiden, og selv om jeg ikke ser mig
selv som karrieremenneske, kan man vel godt sige, at jeg gennem mine
20 år i huset har haft god mulighed for at udvikle mig i jobbet. Sekretærerne
her er meget forskellige og har mange forskellige opgaver, men vi
føler alle et stort ansvar. Jeg er glad for, at jeg de sidste mange år har arbejdet
for partnere, så jeg kan gå direkte til kilden, hvis noget skal løses,
og der skal tages hånd om tingene. Jeg føler, jeg har et ansvar, og jeg føler,
jeg kan påvirke tingene.
Jeg går ikke på kompromis. Så vil jeg hellere blive en time længere, for
jeg har det dårligt, hvis jeg ikke gør tingene ordentligt. Men vi støtter
hinanden meget, og der er altid nogen at spørge og gå til. Der er et virkelig
godt klima her, og vi er ordentlige over for hinanden.
Vi er ikke ufejlbarlige. Men sker der en fejl, har vi procedurer, der tager
hånd om de fejl. Vi er ofte sidste led ud af huset, og vi sætter en stor ære
i, at ting bliver lavet korrekt, og at det, der bliver afleveret, altid er ordentligt
arbejde. Her er en åben-dør politik, så man sidder aldrig og ruger
alene over et problem, som dermed kan tage dobbelt så lang tid at
løse.
Vi arbejder også på, at alt er IT-understøttet på bedste vis, så vi kan sikre
maksimal effektivitet over for klienterne.
Det er vigtig for mig at give en god service. Folk ringer ofte for at få
hjælp, og nogle gange er de sure eller nervøse. Der synes jeg i høj grad,
det er rart at kunne hjælpe og give dem en service, så de ikke smækker
røret på bagefter. Det er simpelthen min motivation i arbejdet at få folk
til at blive glade.
”SEKRETÆRERNE HER
ER MEGET forskellige
OG HAR MANGE FOR-
SKELLIGE opgaver, MEN
VI FØLER alle ET stort
ansvar”

Birgitte Anker-Møller, advokatsekretær hos Kammeradvokaten
37

Advokatfirmaet
BESTYRELSE
Boris Frederiksen
K arsten Hagel-Sørensen
Niels Banke
Kim Lundgaard Hansen
MANAGING PARTNER
Tomas Ilsøe Andersen
SKATTER OG
AFGIFTER
Kammeradvokatens årsberetning 2012
INSOLVENS KONTRAKTER
OG UDBUD
OFFENTLIG RET PROCES
Steffen Sværke Boris Frederiksen Tom Holsøe Sune Fugleholm Henrik Nedergaard
Thomsen
Direkte og indirekte skat
International skatteret
Konkurs og rekonstruktion
Inddrivelse
Svigssager
IT og digitalisering
Forsvar og sikkerhed
Udbud og infrastruktur
STABSFUNKTIONER
Maiken Schack
Forretningsudvikling, IT, HR og Kommunikation
Lars Normann
Økonomi og Intern service
Stats- og forvaltningsret
EU-ret og international ret
Offentlig organisation
Miljø og energi
Ansættelsesret
Erstatnings- og
forsikringsret
Socialret og udlændingeret

PARTNERE
Antal: 40
Kvinder: 8 (20%)
Mænd: 32 (80%)
Gns. alder: 48 år
ADVOKATER
Antal: 72
Kvinder: 40 (56%)
Mænd: 32 (44%)
Gns. alder: 35 år
FULDMÆGTIGE
Antal: 68
Kvinder: 29 (43%)
Mænd: 39 (57%)
Gns. alder: 29 år
STUDENTER
Antal: 33
Kvinder: 16 (48%)
Mænd: 17 (52%)
Gns. alder: 25 år
ADVOKATSEKRETÆRER
Antal: 79
Kvinder: 79 (100%)
Mænd: 0 (0%)
Gns. alder: 44 år
ADM. MEDARBEJDERE
Antal: 61
Kvinder: 40 (66%)
Mænd: 21 (34%)
Gns. alder: 38 år
I ALT JURISTER
Antal: 180
Kvinder: 77 (43%)
Mænd: 103 (57%)
Gns. alder: 35 år
I ALT FIRMA
Antal: 353
Kvinder: 212 (60%)
Mænd: 141 (40%)
Gns. alder: 37 år
Ved udgangen af 2012 havde firmaet 353 medarbejdere. I forhold til
foregående år realiserede vi en mere beskeden medarbejdertilgang på
4,5 %, heraf størstedelen blandt administrative medarbejdere og advokatsekretærer.
I naturlig forlængelse af de senere års ekspansive vækst i vores medarbejdertilgang,
har virksomheden i 2012 haft stærkt fokus på at konsolidere
og videreudvikle en lang række af vores udviklingstiltag på medarbejdersiden.
39
PR. 31.12.2012 PR. 31.12.2011
ANTAL KVINDER/MÆND KVINDER/MÆND I % GNS.ALDER ANTAL KVINDER/MÆND KVINDER/MÆND I % GNS.ALDER
40 8 32 20 80 48
41 8 33 20 80 47
72 40 32 56 44 35 68 36 32 53 47 35
68 29 39 43 57 29 67 27 40 40 60 28
33 16 17 48 52 25 37 22 15 59 41 23
79 79 0 100 0 44 71 71 0 100 0 44
61 40 21 66 34 38 53 34 19 64 36 38
180 77 103 43 57 35 175 70 105 40 60 35
353 212 141 60 40 37 337 198 139 59 41 36
I 2012 har vi også videreført og videreudviklet vores tiltag i forhold til at
udfolde vores medarbejderes potentiale ved at tilbyde karrieremuligheder
i forskellige spor og i flere tempi. Vores igangværende initiativer sætter
fokus på en individuel tilrettelæggelse af den enkeltes talentudvikling
– både i form af et bredt organisatorisk talentudviklingsprogram, der er
et tilbud til alle vores medarbejdere, og i form af vores High Potential-
program, der tager sigte på at accelerere udviklingen af et mere snævert
segment af medarbejdere, der udviser høj præstationsevne og et særligt
potentiale.

Kammeradvokaten
Vester Farimagsgade 23
DK-1606 København V
www.kammeradvokaten.dk
Tryk: clausengrafisk
Foto: Tuala Hjarnø
Kammeradvokatens årsberetning 2012