Neergaards salon

aabne.samlinger.dk

Neergaards salon

Neergaards salon

Undervisningsmateriale for 4.-6. klasse


2

Tidslinje: 1869 1885

Den nuværende

herregård bliver

bygget færdig.

Velkommen!

Bodil og Rolf Viggo de Neergaard var noget

ved musikken! Rolf Viggo overtog Fuglsang fra

sine forældre og byggede en ny stor herregård

med masser af værelser og en stor superflot

musiksal – måske Danmarks bedste til kammermusik?

Rolf Viggo de Neergaard

(48 år gammel) gifter sig

med Bodil Hartmann

(18 år gammel).


1915

Rolf Viggo dør, mens

Bodil fortsætter livet

på Fuglsang.

3


4

De kendte mange af de største komponister

og billedkunstnere, som nu kom til

Fuglsang på besøg. Her arbejdede de,

skrev musik, tegnede og malede. Om

aftenen spillede de for hinanden og viste

dagens billeder frem. Og SÅ skulle kunsten

diskuteres: Hvorfor skulle det males

på den måde? Hvorfor skulle musikken

lyde sådan? Skulle musikken lyde som

noget bestemt? Hvad skulle musikken og

billederne bruges til? Osv. osv. Sådan en

aften kalder man for en salon.

1959

Bodil de Neergaard

dør.

Carl Nielsen:

„Musik skal ikke forestille

noget – musik skal bare

være musik – absolut

musik.“


1962-1995

Zahrtmann:

„Det er vigtigere, at man

finder sin egen måde at male

på, end at man kan kopiere

alle andre.“

I Bodils ånd bliver

Fuglsang omdannet

til refugium.

Edvard Grieg:

„Jeg har skrevet et stykke

musik, som jeg ikke kan

holde ud at høre, for det lugter

nærmest af ko-lort.“

5


Inden Bodil døde, sørgede hun

for, at der altid vil være musik og

billedkunst på Fuglsang. Derfor

bor Storstrøms Kammerensemble

i dag på den gamle herregård, hvor

de øver og spiller koncerter. Og

derfor byggede man her et nyt

kunstmuseum med bl.a. malerier,

tegninger og skulpturer. I dag diskuterer

vi også alt mellem musik

og billedkunst på Fuglsang.

1997

Storstrøms Kammerensemble

flytter ind på herregården.


2008

Storstrøms Kunstmuseum

flytter til Fuglsang og åbner

som Fuglsang Kunstmuseum.


8

Fra spillemand

til walkman

9. årh. 14. årh.

Brødrene Banu Musa

opfinder et vandorgel,

den første maskine, som

kan spille automatisk.

Alle mennesker hører musik.

Musikken kommer ud af højtalerne,

når vi handler i et supermarked.

Hvis vi holder fest, sætter vi måske

musik på, som er godt at danse til.

Når vi ser film i biografen eller i tv,

er der også altid musik til billederne.

Og når du skal til og fra skole, hører

du måske musik på mobiltelefonen?

Musikken bruges til at skabe en særlig

stemning.

Banu Musas teknik

bruges til kirkernes

klokkespil.


10

I gamle dage, før vi fik fjernsyn, var det

stumfilm, der blev vist i biografen. Der

var slet ikke nogen lyd på filmen. Men alligevel

var der musik til! Dengang sad en

mand og spillede på et klaver, som stod i

biografsalen. Det var hans arbejde at spille

til filmene. Hvis filmen var en krigsfilm,

skulle han spille voldsom musik, og hvis

18. årh. 1857

Lirekasserne bliver

et populært transportabelt

automatisk

instrument.

Édouard-Léon Scott opfinder

den første maskine, som kan

optage lyd, men den laver

kun billeder af lyden!

nogle i filmen kyssede, skulle han spille

kærlig og romantisk musik.

Ville man høre musik, skulle man bruge

en spillemand eller spille og synge musikken

selv. Først for ca. 100 år siden blev

det almindeligt med maskiner, som kunne

spille musik automatisk.

1877

Thomas Edison opfinder

Phonografen – nu kan

lyd både optages og

afspilles.


Jeg ville gå i den grønne skov

For jeg har hørt det sku’ være så sjovt

Så det gjorde jeg ...

Men hvor herre bevare mig vel

For både unger og fugle skreg

Så jeg blev nødt til at gå min vej

Så det gjorde jeg ...

Du kender det selv fra dig selv

Nu har jeg købt mig en walkmand!

Nu lyder skoven som New York mand

Og der er ingen der skal

forstyrre mig mer’

Uddrag fra “Walk, mand”

af Michael Hardinger, 1981

11


12

I dag er det blevet meget nemmere at tilføje

alverdens musik til film, men du kan også selv

høre musik, når du køber ind og går ture –

eller når du kigger på malerier og skulpturer

på et kunstmuseum. Bare tænd for din mobiltelefon

eller din iPod! Andre gange behøver

du ikke høre musik – da kan du sagtens forestille

dig lyden i billedet.

1979 2001

Sony præsenterer sin walkman –

en lille let musikafspiller.

Nu er det nemt at tage musikken

med sig overalt.

Hvad er forskellen på

levende musik og musik

fra en maskine?

Prøv at tænke på, hvor

lyden kommer fra, og

hvordan den opleves.

Apple præsenterer sin

iPod – nu verdens mest

populære digitale musikafspiller.


Hvilke lyde

forestiller du dig, der er

i P.C. Skovgaards

Parti fra Iselinge Skov?

Hvilken musik ville

passe til?

Hvad skal den

sejeste musikafspiller

kunne, hvis du skulle

opfinde den?

13


14

Soundtracks

Hvis du går ind i en pladeforretning og

beder om soundtracket til en film, så får du

musikken fra filmen.

Men et soundtrack kan også være alle de

andre lyde, som vi hører, når vi ser filmen.

Det kan være lyden af en stor banegård med

menneskesnak, trampen, toglyde og konduktøren,

der fløjter.


Det er helt naturligt for os, at der er soundtracks

til de film, vi ser i biografen, og til de

udsendelser, vi ser i fjernsynet. Vi er også

vant til, at der er lydeffekter og musik til de

spil, vi spiller på computer og Playstation.

Soundtracks er altså de lyde, der passer til

billederne, og dem, der giver den rigtige

stemning.

Vidste du, at lyde til

soundtracks ofte

bliver lavet af andre

ting end dem, som de

skal forestille?

Når man skal bruge

lyden af regnvejr,

optager man i stedet

lyden af smør, der

bruser på en stegepande!

15


Komponisten Karl Aage Rasmussen er en

af de komponister, som har komponeret et

soundtrack til et maleri på Fuglsang Kunstmuseum.

Karl Aage valgte selv maleriet

Vandhjul ved Lirifloden af Theodor Philipsen.

Han har selv været i den del af Italien, hvor

motivet er fra, men han blev også optaget

af, at billedet både er langsomt og fyldt med

fart: „Den roligt strømmende flod, det oprørte

vand, det snurrende hjul, det faldende

vand.“

Da Karl Aage skulle skrive musikken, valgte

han derfor også at lave musik med forskellige

og skiftende tempi. Lyt selv!

(Se henvisninger s.27)

Hvilke instrumenter kan du genkende?

Hvordan passer de til

Theodor Philipsens billede?

Theodor Philipsen har fået fart og

bevægelse i billedet. Prøv at tegne en

mølle med diagonale vinger og en

med lodrette og vandrette.

Tror du, skrå diagonale linjer eller

lodrette og vandrette er bedst til at

vise fart? Hvorfor? Prøv at sammenligne

med andre billeder.

17


18

Musikken pakkes ind

Pladecovers er omslag til gammeldags

plader. I 1910 kunne man købe musik på

lakplader, som man kunne afspille på en

grammofon. De var pakket ind i brunt

papir eller pap, og der var hverken tekst

eller billeder på. Der var et hul i midten

af det brune papir, så man kunne se et

klistermærke, der var sat fast på pladen.

På klistermærket stod, hvem der spillede,

og hvad de spillede.

Lakpladerne var meget skrøbelige og gik

nemt i stykker. Derfor begyndte man

hurtigt at sælge omslag i pap eller læder,

som kunne beskytte pladerne. Men først i

1938 begyndte der at komme billeder på

pladerne. Nu skulle musikken ikke bare

lyde godt – den skulle også se godt ud. Så

kunne man også sælge flere plader.


Vidste du, at den første

musik, man kunne

optage og afspille, slet

ikke kom på plader, men

på ruller? (se foto)

19


20

Alle billeder kan bruges til et pladecover – malerier,

tegninger, fotos. Det kan også være en collage af

mange forskellige billeder, som det f.eks. er på

Beatles’ berømte pladecover Sgt. Pepper’s Lonely Hearts

Club Band. Du kan selv lave et pladecover. Finder du et

billede, som skal fylde hele coveret, må du nok beskære

det. Du må vælge noget fra, og dermed laver

du næsten et nyt billede.

Til sidst skal der tekst på: pladens titel og komponistens,

bandets eller orkestrets navn. Teksten kan stå

på utallige måder, men skal hænge sammen med

billede og musik.


Pladecover

Hvilket pladecover synes du,

nationalsangen skal have?

Måske stemmer du for, at det

skal være med billede af

dansk natur eller en dansk

soldat?

Skal billedet være roligt eller

voldsomt? Hvorfor?

21


22

Hvis du ser Den lille hornblæser

på et pladecover,

hvilken musik tror du så,

at der er på pladen?


Pladecover

23


24

Fra radio til podcast

I gamle dage var hverken pladen eller radioen

opfundet. Men på Fuglsang var de så heldige,

at Rolf Viggo og Bodil fik besøg af en lang

række komponister og musikere, som kunne

spille. Da pladen blev opfundet, begyndte

man også at lytte til dem, men plader var

både dyre og besværlige.

1906 1916

Første radioudsendelse

med tale og musik:

En kvindestemme synger

Händels Largo.

Hver gang man skulle høre noget nyt musik,

måtte man ned i pladeforretningen.

Det var juleaften i 1906, da de første mennesker

hørte et radioprogram med tale og

musik. Programmet blev sendt fra USA og

kunne høres på skibsradioer i Atlanterhavet.

En mandsstemme talte, og en kvindestemme

sang Händels Largo.

Amerikaneren David Sarnoff

spreder en helt ny idé: Alle skal

kunne høre radio i deres eget

hjem.


1925

I Danmark

får vi vores

egen Statsradiofoni.

Bodil de Neergaard og

Carl Nielsen.

Radio med musik

kan være mange

ting: en koncert,

en reportage, et

interview, en

anmeldelse, en

kommentar, en

debat og meget

andet.

Hvilke radioprogrammer

lytter du til?

25


26

Radio er siden blevet meget populær. Man kan høre

radio alle mulige steder. Men hører man musik i

radioen, kan man ikke selv bestemme, hvad man skal

høre. Nogle gange vil man måske gerne høre nummeret

en gang til?

Da man opfandt internettet, blev det muligt at sende

musik direkte hjem i stuen, og høre det samme igen

og igen. Alle kan nu lave deres egne radioprogrammer

og sende dem som podcasts på internettet.

1969

Internettet (World Wide

Web) bliver opfundet, og

her kan man nu sprede

lyd og musik m.m.

2004

Rigtig mange har fået

computere, og nu bliver

det muligt at abonnere

på podcasts.

Hvis man laver radio om

billeder, skal man være

rigtig god til at beskrive

dem. De, der hører programmet,

kan jo ikke se,

hvad der snakkes om.

Prøv at beskrive et billede

– du kan f.eks. forestille

dig, at du skulle beskrive

det for en blind person.


Referencer:

S. 2, om Fuglsangs historie:

www.fuglsangherregaard.dk

Bodil Neergaard: Spredte Træk af mit Liv, 1941.

Bodil Neergaard: Minder fra Fuglsang, 1944.

Bodil Neergaard. Hendes Slægt og Virke skildret af Familie og Venner i anledning af hendes 80-Aars Dag, 1947.

S. 16, Karl Aage Rasmussen: Liri - Vandhjul ved Lirifloden

www.dr.dk/P2/P2+Koncerten/Koncerter/2008-02/26155255.htm

www.chamberplayers.dk (om stykket og andre udstillingsbilleder)

Se også:

www.neergaardssalon.fuglsangkunstmuseum.dk

(workshopbeskrivelser og elevprodukter)

27


Neergaards salon

undervisningsmateriale for

4.-6. klasse

Fuglsang Kunstmuseum

Nystedvej 71

4891 Toreby L

Tlf. 54 78 14 14

www.fuglsangkunstmuseum.dk

Storstrøms Kammerensemble

Fuglsang Herregaard

Nystedvej 73

4891 Toreby L

Tlf. 54 87 44 48

www.chamberplayers.dk

Skoletjenesten Fuglsang

Nystedvej 71

4891 Toreby L

Tlf. 54 78 14 14

www.neergaardssalon.fuglsangkunstmuseum.dk

www.skoletjenesten.dk

Transport:

Bus nr. 30 kører til Fuglsang

Herregaard og Fuglsang

Kunstmuseum, fra Nykøbing F

station og Nysted rutebilstation.

Workshops:

Tværfaglige workshops med besøg

hos Storstrøms Kammerensemble

(Fuglsang Herregaard), omvisning og

kreative aktiviteter på

Fuglsang Kunstmuseum.

Bookes med mindst en uges varsel

på tlf. 54 78 14 14,

tirs.-tors. 9-15, fre. 9-13.

Pris: 500 - 600 kr. (2 timer - 3 timer)

Undervisningsmaterialet:

Er leveret i klassesæt til regionens

skolebiblioteker. Kan desuden

bestilles så længe lager haves på

tlf. 54 78 14 14

Oplag: 15.000

Tekst: Maria Kull og

Jan Ulrik Chrintz Juhl

Redaktion: Jan Ulrik Chrintz Juhl

Layout: Kristin Wiborg/

Skoletjenesten

Foto: Ole Akhøj og Finn Brasen

Tryk: PE Offset A/S

Værker:

Kristian Zahrtmann:

Selvportræt i lampelys, 1916 (s. 5)

P.C. Skovgaard:

Parti fra Iselingen Skov, 1861 (s. 11)

Jais Nielsen: Afgang!, 1918 (s. 14)

Theodor Philipsen:

Vandhjul ved Lirifloden, 1883 (s. 16)

H.P. Pedersen-Dan:

Den lille hornblæser, 1897 (s. 21)

Copyright ©:

Fuglsang Kunstmuseum

Jais Nielsen/billedkunst.dk

Tak til:

Børnekulturens Netværk,

Guldborgsund Kommune og

Kulturarvsstyrelsen.