Kunst og astronomi.... - E-museum

KUNST OG ASTRONOMI
HH I M M EE L G ÅÅ DD EE RR T II L GG YY MM N AA SS I EE T O G HH F

Der findes to forskellige
slags opgaver i materialet;
kunstopgaver og
astronomiopgaver.
Kunstopgaverne er
markeret med et kryds
og astronomiopgaverne
med et flueben.
Kig efter symbolerne i
teksten ✘ ✔
ORD TIL UNDERVISEREN
Undervisningsmaterialet i dette hæfte tager udgangspunkt i en række kunstværker,
som vises på særudstillingen HIMMELGÅDER. Dansk kunst og
astronomi 1780-2010, samt på en række andre udstillinger på danske museer.
Opmærksomheden retter sig således mod et visuelt felt af kosmiske
motiver, hvori danske kunstnere gennem tiden har billedliggjort deres fascination
og viden om himmelrummet.
Spørgsmål og opgaveløsning i relation til materialet er udformet på en måde,
så eleverne kan arbejde på forskellige niveauer med en stor grad af valgfrihed.
Det er således muligt at gøre egne valg og fravalg i tilgangen til hæftets
indhold – man kan gennemgå hæftet fra ende til anden eller gøre nedslag.
Desuden inviteres der med HIMMELGÅDERS tværfaglige krydsfelt
mellem kunst og astronomi til en udvidet fordybelse. Her kan de visuelle
udtryk danne afsæt for en forståelse af, hvorledes kunstens og videnskabens
undersøgelse kan placeres i en større erkendelsesmæssig sammenhæng
– afhængig af tid, kultur og individ. Yderligere er der givet muligheder
for research med oplagte afstikkere til tilgrænsende fagområder
såsom musik, dansk og mediefag, hvorved den tematiske tilgang foldes ud
i en større sammenhæng. Der er således lagt op til, at elevernes undersøgelser
og resultater kan fremstå som personlige produkter af selvstændige
processer.
Materialet omfatter i relation til billedkunstfagets identitet og faglige mål desuden:
Eksempler på kunst efter 1750.
Eksempler på samtidskunst fra de sidste fem år.
Tematisk tilgang til billedkunsten.
Analyse og fortolkning.
Sammenligning af visuelle fænomener.
Mulighed for at kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk.
Mulighed for flere dimensioner og perspektiver på billedmaterialet.
Hvis hæftet bruges i forbindelse med et besøg i udstillingen, tilgodeses desuden
muligheden for at opleve kunst på første hånd som udgangspunkt
for videre bearbejdning.
Derudover er materialet forsynet med:
Opdateret viden på det astrofysiske felt.
Faktafelter der understøtter og perspektiverer de udvalgte billedeksempler.
QR-koder til smartphone og links til bl.a. musikvideoer og filmklip, hvor det
er muligt selv at finde relevant supplerende materiale.
HIMMELRUMMET
Himmelrummet har altid vakt undren og fascination. Fantastiske himmellegemer
og lysfænomener – Solen med sin runde skive af kraftfuld energi
og gyldent lys, nattehimlens dybe blå med de mange stjerner, måner, planeter
og kometer, men også nordlysets sælsomme flimmer og solformørkelsernes
mystiske mørke – har altid interesseret både videnskabsmænd,
musikere, forfattere og billedkunstnere – og vel også mange andre.
Med fantasi og nysgerrighed, drømme og vovemod er universets gåder igen
og igen blevet endevendt og ordnet i et forsøg på at finde svar og sammenhænge.
Således har kunstnere gennem fantasifuld musik og litteratur, fremsynede
science fiction-film og eksperimenterende billedkunstneriske frembringelser
udvidet vores muligheder for at tænke ud over os selv – ud i kosmos.
Ligesom videnskabsmænd op gennem tiden har været med til at skabe forklaringer
og holdepunkter for vores forståelse af det uhåndgribelige og uendelige
kosmos, der omgiver vores jordklode.
J.F. Willumsen, Himmelgåden, 1938. Olie på lærred, 220 x 300 cm
J.F. Willumsens Museum
2
Materialet er velegnet til brug ved AT-forløb eller som oplæg og afsæt for
billedkunstundervisningens arbejde med eksamensprojekter.
3

Astronomi betyder:
Studiet af himmellegemer,
bl.a. planeter, stjerner,
galakser, og af universet
som helhed.
Muse betyder:
Den der husker, og muserne
kan anråbes, hvis
man vil bede om viden
eller inspiration.
HIMMELGÅDER. Dansk kunst og astronomi 1780 -2010 er en udstilling
om krydsfeltet mellem billedkunst og astronomi. I dette hæfte kan du se nærmere
på en række af værkerne fra udstillingen og læse om nogle af astronomernes
antagelser og forklaringer på de mange HIMMEL GÅDER.
Bertel Thorvaldsen, Urania. Astronomiens muse, ca. 1835
Gips, diameter 64 cm. Thorvaldsens Museum
Den allegoriske skikkelse Urania er iført lette gevandter i klassisk græsk stil.
Hun bærer en klode og en stav i sine hænder og har et månesegl i håret
– kloden og staven er hendes attributter. Hun er en af de ni muser fra den
græske mytologi, og hun kan forudsige fremtiden ved hjælp af stjernernes
positioner og er altså muse og beskytter for astronomi.
NORDLYSET
Nordlys er et af nattehimlens mest spektakulære fænomener, og det har
siden 1700-tallet været et forskningsfelt for meteorologer og astronomer.
I dag ved vi, at polarlys (nord- og sydlys) opstår, når elektrisk ladede partikler
strømmer mod området omkring Jordens nord- og sydpol og får luften
i en højde af ca. 90-500 km til at gløde.
Det er forstyrrelser i Jordens magnetfelt, der får partiklerne til at strømme.
Partiklerne har enten været fanget i Jordens magnetfelt eller kommer fra Solen.
Der er altid polarlys omkring Nord- og Sydpolen, men når der er meget
kraftige forstyrrelser i Jordens magnetfelt, kan nordlys strække sig helt
ned til Middelhavet. Forstyrrelserne i Jordens magnetfelt kan bl.a. opstå, når
feltet bliver ramt af enorme skyer af elektrisk ladede partikler, der er skudt
ud fra Solen i forbindelse med udbrud.
Men kun få kunstnere har skildret det flygtige, flimrende, smukke syn. Én
af dem er maleren Harald Moltke. Han deltog i to videnskabelige ekspeditioner
til henholdsvis Island og Finland i 1899 og 1900, hvor der skulle
indhentes ny viden om nordlyset. Her skabte han en hel serie af malerier,
som gengiver fænomenet. Farvefotografiet var på den tid endnu ikke en mulighed
som dokumentation; derfor var Moltkes opgave at indfange nordlysets
fantastiske farveformationer med videnskabelig præcision.
Moltke fortalte selv om sit møde med det flotte nordlys: ”Nordlys ligner ikke
noget andet paa eller omkring vor Klode. Det er det mest gaadefulde
Fænomen, man kan tænke sig – eller rettere, man kan ikke tænke sig det
– det overgaar i den Grad den menneskelige Fantasi, at man for at skildre
det med Ord maa sige: det er overnaturligt, det er guddommeligt – det er
mirakuløst.”
Det er tydeligt, at Moltke var betaget og berørt af sit møde med nordlyset,
og selvom malerierne som udgangspunkt var tænkt som objektive videnskabelige
illustrationer, så fremstår de også som en serie af følsomme, sjælfulde
og nærmest abstrakte kunstværker.
Harald Moltke, Nordlys, 1899-1900. Olie på lærred
Danmarks Meteorologiske Institut. Eksempler fra den serie af malerier, som Moltke
malede på ekspeditionen til Island
✘ I hvilken del af billedfladen har Harald Moltke placeret horisontlinjen
og hvad betyder det for oplevelsen af nordlyset i hans malerier? Har du
selv oplevet nogen lysfænomener, som var fascinerende? Var de naturlige
eller skabt til en særlig lejlighed?
✔ Undersøg, hvilke farver polarlyset kan have, og hvor de kommer fra.
Hvad styrer polarlysets ofte bølgende bevægelser?
4 5

Månen kaldes Selene på
græsk og Luna på latin.
6
Nordlyset fascinerer stadig danske kunstnere. I 2005 optog fotografen
Kirsten Klein en række s/h fotografier af nordlyset over den norske Finnmark.
Kirsten Klein, Nordlys, 2005. Foto, 80 x 95 cm
Privateje
✘ Hvilken effekt har det på oplevelsen af nordlyset, at Kirsten Kleins
billeder er uden farve?
Links til nordlyset
Læs mere om maleren Harald Moltke på www.kulturarv.dk/kid (søg Moltke).
Se flere værker af Harald Moltke på Google Billeder (søg Harald Moltke).
På http://www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/2010/10/25144418.htm kan du
finde mere om den ekspedition til Island, som Moltke deltog i.
Læs mere om fotografen Kirsten Klein på www.kulturarv.dk/kid (søg Klein).
Se flere billeder af nordlys på Google Billeder (søg nordlys).
Læs mere om nordlys på DMI´s hjemmeside www.dmi.dk.
MÅÅNEN
Månen er hyppigt afbildet i billedkunsten, både i naturtro landskabsscener,
hvor fuldmånen ved nattetide lyser himlen dramatisk op, og i symbolske fremstillinger,
hvor der synes at ligge en lidt dybere og gådefuld mening bag
de ofte forenklede motiver. Desuden er der kunstnere, som har undersøgt
Månens cirkelformer og særlige lys som et motiv i sig selv, og endda kunstnere
som viser, at man også kan tilbede Månen.
Månen kredser om Jorden én gang på ca. 27,3 døgn. Det er den samme
tid, det tager Månen at rotere én gang om sin egen akse. Vi ser derfor altid
den samme side af Månen her fra Jorden. Det kalder astronomerne for
”bunden rotation”. Den del, der vender mod Jorden, kalder vi Månens forside,
mens den side, vi aldrig kan se, kaldes for bagsiden.
måne og aftagende halvmåne. Fasen bestemmes af, hvordan vi ser den belyste
del af Månen – Månens dagside – her fra Jorden. Tiden mellem to nymåner
er ca. 29,5 døgn – omkring to døgn mere end det tager for Månen
at kredse én gang om Jorden. Denne forskel skyldes, at Jorden har flyttet
sig i sin bane om Solen i det tidsrum, der går fra én nymåne til den næste.
✔ Følg Månen fra nymåne til nymåne. Tegn Månen på det samme ark
papir dag efter dag og skriv dato på.
J.C. Dahl (tilskrevet), Sommerspiret i måneskin, 1814-15
21 x 23 cm. Privateje
Den norske maler J.C. Dahl opholdt sig i Danmark i årene 1811-1818. Det
lille måneskinsbillede med udsigt over vandet fra Møns Klint viser Dahls store
interesse for naturen, når den er allermest sublim og spektakulær – når
den kan vække vores følelser. De mørke træer i forgrunden, klintens kantede
silhuet og havet, der reflekterer Månens lys, indfanger en naturoplevelse
af de helt specielle. J.C. Dahl var en af romantikkens malere. Disse
malere brugte ofte himmelrummet, stjernerne og især Månen som et foretrukket
motiv, når der skulle skabes en følsom stemning af længsel, sorg
eller melankoli.
I 1756 skrev den engelske filosof Edmund Burke: “[…] the sublime is productive
of the strongest emotion which the mind is capable of feeling.” Desuden
påstår han: “[…] darkness is more productive of sublime ideas than
light.”
Månen skifter hele tiden udseende. Astronomerne siger, at det er Månens
fase, der ændrer sig. De primære faser er: nymåne, tiltagende halvmåne, fuld- ✘ Hvilke stærke følelser synes du, J.C. Dahls billede kalder på? 7
Sublim betyder ophøjet
eller det, som er storslået
i åndelig forstand.

Niels Bjerre var bedste
ven med digteren Thøger
Larsen, som var amatør -
astronom og skrev digte
med astronomisk indhold.
8
Og jeg der var så ung
Jeg troede vi skulle være
de første kærester på månen
Men vores himmelrum
var lige nu og her
så vi holdte bare verden gående
Omkvæd:
Jeg troede vi skulle være
De første kærester på månen
Jeg troede vi skulle være…åååh uhh åhhh
De første kærester på månen
Steffen Brandt
De første kærester på månen (strofe 1 og omkvæd), 2005
✘ Hvilken fortælling kan kæde teksten i TV2-hittet De første kærester
på månen og J.C. Dahls maleri sammen? Skriv evt. din historie ned.
< Brug en smartphone og denne QR-kode, så kan du lytte til TV2
og se deres video.
Niels Bjerre, Ferring Kirke ved aften i måneskin, 1896
Olie på lærred, 27 x 37 cm. Lemvig Museum
I Niels Bjerres billede er kirken placeret centralt i billedet som en del af landskabets
sorte flade. Helt enkelt, men meget stemningsfuldt ligger stedet
badet i nattens blålige farver med Månen som en lysende gul cirkel placeret
oven over kirketårnet. Her findes kun Jorden, kirken og himlen, her er stil-
✘ Hvordan kan man forklare de enkelte billedelementer som symboler
med en dybere betydning? Hvilken rolle spiller Månen? Er billedet religiøst?
Frede Christoffersen, Måne, 1975.
Olie på lærred, 46 x 60 cm. Ribe Kunstmuseum
Hos Frede Christoffersen er billedfladen bygget op af geometriske former,
som synes at skubbe sig rundt på billedfladen. Men hvad er Månen? Hvad
er måneskin? Og hvor begynder himlen? Det er, som om kunstneren med
de kraftige farvefelter, som støder op mod hinanden, lader Månen bevæge
sig og skifte form og farve – sådan som en måne jo gør. Hvis man kigger
længe på billedfladen, opfører den sig ustabilt.
Frede Christoffersen studerede Månen og dens lys, og han undersøgte,
hvordan farver påvirker hinanden – praktisk og teoretisk.
Om sine billeder sagde Christoffersen selv: ”[…] at der bagved ethvert kunstværk
selvsagt må være en oplevelse – der skal være dækning for, hvad man
laver.”
✘ Hvilke farver ville du selv bruge, hvis du skulle lave billeder af Månen?
Hvorfor?
le og mennesketomt.
✘ Ligner Frede Christoffersens maleri af Månen på nogen måde en videnskabelig
undersøgelse? Hvorfor? Hvorfor ikke?
9

10
Du kan selv få billeder med som en del af udstillingen HIMMELGÅDER.
Alt, hvad du skal gøre, er at tage nogle gode fotos af dine himmelgåder
og maile dem til: foto@himmelgaader.dk. Så bliver de vist sammen med andre
fotos som et slideshow i udstillingen.
< Brug en smaartphone og denne QR-kode; så kan du se dine egne
og anddres billedder.
Links til Månen
Læs mere om maleren J.C. Dahl på www.kulturarv.dk/kid (søg Dahl).
Se flere værker af J.C. Dahl på Google Billeder (søg J.C. Dahl).
Hvis du vil vide lidt mere om de romantiske malere, kan du gå ind på
http://kunstonline.dk /diverse/ordbog/romantik.
Se hele teksten til De første kærester på månen på http://artists.letssingit.com/tv-2yrics-de-forste-karester-pa-manen-mzhqgkx
Se musikvideoen til De første kærester på månen. Du skal Google:
TV2 De Første Kærester På Månen - YouTube
Læs mere om maleren Niels Bjerre på www.kulturarv.dk/kid (søg Bjerre).
Læs mere om maleren Frede Christoffersen på www.kulturarv.dk/kid (søg Christof -
fersen).
Se flere værker af Frede Christoffersen på Google Billeder (søg Frede Christoffer -
sen).
Se, hvordan Månen ser ud i dag på http://aa.usno.navy.mil/imagery/moon.
STJERNERNE
Stjernerne ses som prikker af lys, men er i virkeligheden enorme glødende
kugler af varm gas. Den nærmeste stjerne er Solen, men den ligger meget
tættere på end alle de andre stjerner og ser derfor meget større og klarere
ud. Himlen er inddelt i 88 områder, der kaldes stjernebilleder.
Alle de stjerner, du kan se på himlen, hører til Mælkevejen: En gigantisk skive
af stjerner, gas, støv og usynligt mørkt stof. Astronomerne mener, at Mælkevejen
indeholder ca. 200 milliarder stjerner, herunder Solen. Mælkevejen
er så stor, at lyset skal bruge 100.000 år på at krydse den. Og det selvom
lyset bevæger sig med næsten 300.000 kilometer hvert sekund.
✔ Hvor lang tid er lyset om at komme fra Solen til Jorden?
De stjerner, du kan se på himlen, ligger så langt væk, at deres lys typisk
har været hundredvis eller tusindvis af år om at nå ned til os. Nogle af de
stjerner, du ser på himlen, kan være døde i en gigantisk eksplosion, men
lyset fra eksplosionen har bare ikke nået os endnu. Det gælder bl.a. den
rødlige stjerne Betelgeuse i stjernebilledet Orion.
✔ Find ud af, hvornår du kan se Orion på himlen. Og hvilken en af Orions
stjerner, der er Betelgeuse.
som hvis brinten i
stjernernes indre
blev hvid her på
jorden kan hjernen
føles hvid
som hvis nogen har
sammenlagt tiden
og presset den ind
gennem døren til
et rum
hvor et bord et
par stole og den
søvnløse ubrugte
seng i forvejen
smuldre
som hvis dis fra det
fremmede verdensrum
rejste som engle
sidder man der
i sit hjørne
Inger Christensen,
Som hvis brinten (strofe 1-4), 1981.
11

88 stjernebilleder på
himlen har navne. Stjernebillederne
på den
nordlige stjernehimmel er
navngivet i oldtiden, på
den sydlige halvkugle er
de navngivet i 1600- og
1700-tallet.
12
Oluf Høst, Orion og lyse skyer, 1956. Olie på lærred, 97 x 130 cm
Oluf Høst Museet
Oluf Høst malede nattehimlen i haven ved sit hus på Bornholm. Mellem huset
og havens træer kunne han se stjernebilledet Orion med de tre karakteristiske
klare stjerner – Orions Bælte. I perioden 1950-60 malede Høst
Orion adskillige gange. Hver gang set fra næsten samme sted, hver gang
udført i blå og hvide nuancer tilført enkelte mørke silhuetter.
Både i Oluf Høsts malerier og i Inger Christensens digt forbindes det nære
hjemlige liv med en opmærksomhed på himmelrummet som en omgivelse,
der spiller en rolle i vores liv, som et grænseløst perspektiv og som en
lidt drømmende og fabulerende dimension – lige uden for vinduet.
Høst skrev i sin logbog: ”Jeg er optaget af vinternatten, jeg sidder i haven
hver stjerneaften – deroppe er rent og grænseløst […]”
✘ Hvordan kan det samme motiv blive ved med at være interessant for
Oluf Høst?
✘ Hvilke virkemidler har Høst taget i brug for at genskabe sine oplevelser
af stjerneaftnerne på Bornholm?
✘ Oluf Høst var sømand i sin ungdom. Hvordan kan det have betydning
for hans interesse for stjernehimlen?
Carl-Henning Pedersen, Stjernetågen, 1947. Olie på lærred, 122,5 x 100 cm
KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Allerede tidligt i 1940’erne startede Carl-Henning Pedersen en omfattende
produktion af værker med kosmiske motiver, sandsynligvis påvirket af
samtidens store interesse for astronomi. Han hører til blandt de kunstnere,
som maler spontant og abstrakt; han søgte at skabe en kunst, som er
universel – på tværs af kulturer og samfundsskel. I de kosmiske motiver
strækker trangen til at nedbryde grænser sig helt ud i himmelrummet. I
maleriet Stjernetågen flokkes fantasivæsner kaotisk i en hvidlig tåge, og alting
hvirvler afsted på billedfladen. Farver, komposition og figurer samler sig og
opløses konstant. Kun enkelte steder koncentrerer tågen sig og fremtræder
som mønsterfelter af prikker, i ordnede rækker eller systemer.
✘ Hvad lægger du mest mærke til, når du kigger på billedet: figurerne,
farverne eller mønstrene? Hvorfor? 13

14
I nogle stjernetåger bliver nye stjerner født. Det sker, fordi gassen i tågerne
presses sammen, så den bliver meget varm. Det er tyngdekraften, der
presser en del af gassen sammen. Når den er blevet varm og tæt nok, begynder
gassen at smelte sammen, og det skaber energi. Denne proces kaldes
for kernefusion. Energien stråler ud gennem gassen og forhindrer tyngdekraften
i at presse den mere sammen. Resultatet er en stjerne.
Lyset fra nyfødte stjerner i en stjernetåge kan få gas i tågen, der endnu ikke
er blevet til stjerner, til at gløde. En sådan stjernetåge, hvor nye stjerner bliver
født, kan ses i stjernebilledet Orion. Denne stjernetåge kaldes Oriontågen,
og den ligger så langt væk, at lyset fra den har været næsten 1500
år undervejs. Alligevel er det en af de nærmeste ”stjernefabrikker”, vi kan se
her fra Jorden. Oriontågen kan lige netop skimtes med det blotte øje, men
ses bedst i en lille kikkert. Den ses under de tre stjerner i Orions Bælte.
✔ Find nogle af de flotte billeder, der er taget af Oriontågen (søg ”Orion
Nebula” eller ”Messier 42” på Google Billeder) og sammenlign med, hvad
du selv kan se fx med en håndkikkert.
Inge Lise Westman, Harens stjernetegn, 2006
Olie på lærred, 175 x 200 cm. Privateje
Stjernerne er stadig inspiration for kunstneriske undersøgelser. Enkelt, næsten
minimalistisk mimer Inge Lise Westman et stykke af vinternattehimlen
på den nordlige halvkugle med sit billede Harens stjernetegn. Otte hvide
prikker udgør hendes egentlige motiv, men underforstået henvises der også
til de gamle mytologiske fortællinger og sagn, som har givet navn til mange
stjernebilleder.
✘ Hvorfor har Inge Lise Westman mon valgt så stort et format til sit
maleri?
✘ Hvis du måtte bestemme helt frit, hvor synes du så, Harens Stjernetegn
skulle hænge? Hjemme, hvor du bor, på din skole, på en café, eller
måske et helt fjerde sted? Begrund dit svar.
Links til stjernerne
Læs hele digtet Som hvis brinten af Inger Christensen i digtsamlingen Alfabet. Du kan
læse lidt mere på http://www.litteratursiden.dk/analyser/christensen-inger-alfabet
Læs mere om maleren Oluf Høst på www.kulturarv.dk/kid (søg Høst)
Læs mere om maleren Oluf Høst på: http://www.ohmus.dk/
Se flere værker af Oluf Høst på Google Billeder (søg Oluf Høst)
Læs mere om maleren Carl-henning Pedersen på www.kulturarv.dk/kid (søg Carl-
Henning Pedersen)
Læs mere om Carl-Henning Pedersen på: http://www.chpeamuseum.herning.dk
Se flere værker af Carl-Henning Pedersen på Google Billleder (søg Carl-Henning Pedersen)
Læs (lidt) mere om kustneren Inge Lise Westman på: http://kunstonline.dk/diverse/biografier/
(søg Westman)
Se flere værker af Inge Lise Westman på Google Billeder (søg Inge Lise Westman)
SOLEN
Med Solen deler vi døgnet op i nat og dag, og Solens gang over himlen
ligger til grund for den kalenderberegning, vi har. Solen er således med til
at skabe struktur i vores liv. Vi er afhængige af sollyset både fysisk og mentalt,
og med sin lysende varme og sin livgivende energi udgør solen en skabende
og helende kraft. Ikke underligt at der gennem hele historien har været
kulturer, som tilbad Solen.
Se, nu stiger solen af havets skød,
luft og bølge blusser i brand, i glød,
hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,
medens lyset lander på verdens kyst.
Jakob Knudsen
Se nu stiger solen (1. strofe) 1891
Haren er desuden et
stjernetegn i kinesisk
astrologi. Er man født i
harens stjernetegn, tilskrives
man særlige karaktertræk.
Lyset og Solens stråler
kan i en kristen sammenhæng
være symbol for
det guddommelige, som
gennemstrømmer alt.
15

16
< Brug en smartphone og denne QR-kode, så kan du lytte til SSee nnuu
ssttiiggeerr ssoolleenn ogg se en lille video.
Astronomisk set er Solen også vores nærmeste stjerne. Vi kan lære mere
om, hvordan stjerner er bygget op og virker, ved at undersøge Solen. Næsten
alt materiale i solsystemet er samlet i Solen – hele 99,85 %. Og Solen
er endda ikke den største eller tungeste stjerne, vi kender.
✔ Undersøg, hvor meget større og hvor meget tungere Solen er end
Jorden.
Lige som alle andre stjerner laver Solen sin energi ved kernefusion. Inderst
i Solen, hvor den er varmest og tættest, smelter gas sammen og laver energi.
Det gør, at Solen hele tiden bliver lettere – fire millioner ton hvert eneste
sekund! Alligevel er der ”brændstof” nok i Solen til at leve i flere milliarder
år endnu. Og det selvom Solen, Jorden og resten af solsystemet er
næsten 4,6 milliarder år gammelt.
Margrete Sørensen, Fra serien Elementer, 2009
Kul, grafit, akryl, lak, 30 x 28 cm. Privateje
Det kunne næsten være en videnskabelig illustration. Margrethe Sørensen
låner af det geometriske formsprog, som bruges til at illustrere matema tiske
målinger og beregninger. Billedet kunne handle om kloder og planeter, hældning
og bevægelse, konveks og konkav, interval og rytme. Men hun supplerer
det hele med teknikker fra billedkunsten, endda nogle som ikke er
så præcise. Hun dupper og gnider og sjasker farverne på i flere lag, så de
skarpe figurer bliver bløde og nuancerede.
✘ Margrete Sørensen har kaldt serien for Elementer. Er det en god
titel? Begrund dit svar.
Vilhelm Bjerke Petersen, Sun in Changing Times, 1946
Olie på træfiberplade, 50,1 x 60,1 cm. Fyns Kunstmuseum
I bogen Symboler i abstrakt kunst, (1938) skrev maleren Vilhelm Bjerke Petersen:
”I en komposition af traadlignende linjer, har enhver linje sin særlige
art af energi i sig – de er symboler for de sarteste bevægelser i livet.”
Måske skal man have titlen til hjælp for at blive ledt på sporet af, hvad billedet
Sun in Changing Times handler om. Fra billedets baggrund og ind
gennem flere lag af form og farve, stråler lange gyldne tråde ud mod beskueren;
hver tråd ender på sin egen måde. Den lave horisontlinje, de store
mørke figurer og den lilla plamage med det blå og grønne felt udgør tilsammen
et billedrum, hvor billedelementerne danner en form for scenografi.
Som et lille teater, hvor forestillingen kan begynde. Værket er surrealistisk,
så drømme og ubevidste undertoner er en del af værkets idé.
✘ Hvad tror du, de forskellige farver i maleriet henviser til?
✘ Hvis maleriet vitterligt var en teaterscene, hvad kunne teaterstykket
Sun in Changing Times så handle om?
Solen leverer den energi, der driver Jordens vejr og klima. I disse år taler
vi meget om klimaforandringer og global opvarmning. Men er det kun drivhuseffekten,
der er på spil, og hvilken rolle spiller Solen i disse forandringer?
Det er forskerne ikke enige om. Nogle danske forskere mener, at elektriske
partikler fra rummet er med til at lave skyer, der så er med til at på-
✘ Hvad ville din matematik- eller fysiklærer sige til, hvis du dekorerede
din næste skriftlige aflevering i Margrete Sørensen-stil? Hvorfor? 17

Komplementærfarver er
de farver, der
ligger længst væk
fra hinanden i
farvecirklen.
18
virke klimaet. Forskerne mener, at Solen styrer, hvor mange af de elektriske
partikler fra rummet – såkaldt kosmisk stråling – der kommer ned til os.
Dermed påvirker Solen altså indirekte klimaet.
Hvordan virker Jordens drivhuseffekt? Hvorfor bliver den kraftigere, og hvad
betyder det for klimaet? Den danske forsker Henrik Svensmark fra DTU Space
er hovedmanden bag en teori, der redegør for den komiske strålings indvirkning
på klimaet.
< Brug en smartphone og denne QR-kode, så kan du læse mere
om kosmisk stråling og høre et radioprogram om emnet.
Frede Christoffersen, Aften, 1956-59
Olie på lærred, 98 x 149 cm. Fuglsang Kunstmuseum
Den geometriske cirkelform forekommer umiddelbart stabil, afsluttet og fuldendt.
Værket Aften har som komposition noget solidt og harmonisk over
sig. Koncentriske ringe breder sig ud over lærredets firkantede areal, kun
beskåret en smule øverst i billedet; det er alt sammen meget konkret. Men
farverne synes nærmest at få billedet til at vibrere og pulsere – det er Frede
Christoffersens særlige måde at male selve sollyset på. I sine mange
solbilleder tog kunstneren udgangspunkt i sin umiddelbare sansning af Solen.
Ved at kigge direkte op i Solen så han lyset meget kraftigt, og når han
flyttede blikket væk fra Solen, blev efterbilleder ved med at flimre for hans
øjne som syns-ekkoer af vilde farver. Selv sagde Christoffersen, ”[…] farverne
fra Solen er så stærke, at de ikke kan udtrykkes i et billede, men så
må man prøve, om man kan udtrykke det alligevel.”
✔ Prøv at kigge ind i en kraftig lyskilde i 10 sekunder; flyt så øjnene væk
fra lyskilden og luk dem. Kan du se efterbilleder? (Gør det ikke for tit, det
er ikke så godt for dine øjne!)
> Brug en smartphone og denne QR-kode, så kan du undersøge efterbilleder
i et lille lyslaboratorium:
Solens lys indeholder alle farver. Det kan du se, når du ser en regnbue. Her
går Solens lys ind gennem regndråber og bliver spredt ud i dets forskellige
farver. Du kan selv lave en regnbue ved at stille dig med Solen i ryggen
og så lave en sky af fine vanddråber foran dig – fx ved at holde fingeren
for en tændt vandslange. Du kan også brede sollyset ud i dets forskellige
farver ved hjælp af et glasprisme.
Solen er den primære lyskilde i naturen. Månen og planeterne lyser ikke
selv, men kaster Solens lys tilbage. Kun Solen og de andre stjerner på himlen
lyser selv. Himlens blå farve kommer fra Solen. Det er den blå del af Solens
lys, der spredes af Jordens atmosfære. Lige meget hvor du kigger hen
på himlen på en klar dag, får du blåt sollys ind i øjnene. De fleste mennesker
opfatter Solen som gul, men den er i virkeligheden hvid. Vi bliver snydt,
fordi vi ser Solen på baggrund af den blå himmel, der har komplementærfarven
gul.
✔ Er himlen lige blå over det hele? Find et sted, hvor du kan se hele
himlen. Læg dig på ryggen, kig op og se efter!
Når Solen står op eller går ned, skal dens lys gennem en større del af atmosfæren,
end når den står højt på himlen. Derfor bliver alle de blå farver
spredt væk, så vi kun har de orange og røde farver tilbage. Solnedgange
er typisk lidt mere rødlige end solopgange. Det er, fordi der i løbet af dagen
kommer mere vanddamp, støv og evt. forurening op i luften, så lyset
bliver mere rødligt. Solens lys kan også lave andre smukke lysfænomener.
Om vinteren ses ofte en stor lysende ring omkring Solen (og om Månen).
Ringen kaldes en halo, og den opstår, fordi lyset fra Solen eller Månen brydes
af små iskrystaller højt oppe i atmosfæren. Udover ringen findes andre
lysfænomener skabt af iskrystaller – fx solhunde (også kaldet bisole).
Links til solen
Læs hele Se nu stiger solen på: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/754
Hør Se nu stiger solen på: http://www.youtube.com/watch?v=tKULXlFj-cA&feature=related
Læs mere om Margrete Sørensen i bogen: Margrete Sørensen, af Eva Pohl. Forlaget
Sohn ApS. 2009.
Læs mere om Vilhelm Bjerke Petersen på www.kulturarv.dk/kid (søg Bjerke-Petersen)
Se flere værker af, Vilhelm Bjerke Petersen på Google Billeder (søg Vilhelm Bjerke
Petersen)
Læs mere om maleren Frede Christoffersen på www.kulturarv.dk/kid (søg Christoffersen)
Se flere værker af Frede Christoffersen på Google Billeder (søg Frede Christoffersen)
Gå på opdagelse i lyslaboratoriet på: http://www.museum-online.dk/lyslab/web/
Er efterbilleder af Solen sande eller falske billeder af lys? 19

Kosmos betyder universet
opfattet som en ordnet
helhed, der er uendelig
i tid og rum.
Den danske stumfilm
Himmelskibet fra 1918
regnes for en af verdens
første science fiction-film
af spillefilmslængde. Den
handler om et rumskib,
som rejser til Mars og
møder marsboere.
Brug en smartphone og
denne QR-kode, så kan
du se et lille klip fra Himmelskibet.
20
KOSMOS OG RUMREJSER
Hvordan ser der ud ude i himmelrummet? Hvordan kommer man derud?
Og er der liv derude? Det er spørgsmål, som presser sig på, når man kigger
op i det uendelige rum. Masser af kunstnere har brugt netop disse store
åbne spørgsmål som inspiration og afsæt for et væld af fantasifulde rumværker.
Nogle har også ladet sig inspirere af særlige begivenheder eller af
skelsættende ny viden i rumforskningen, og andre har hentet idéer fra det
billedmateriale om himmelrummet og rumrejserne, som massemedierne har
bragt. Desuden har kunstnere selvfølgelig også op gennem tiden inspireret
hinanden. Således har personlige fortolkninger af rumskibe, planeter,
fjerne galakser, astronauter, månelandskaber og ufoer sammen med de naturvidenskabelige
opdagelser fundet vej ind i musik, film, litteratur og billedkunst
og her skabt en stor vifte af udtryk, som vi kan føje til vores forståelser
af himlens gåder.
Eksempler på dette kan bl.a. ses på udstillingen HIMMELGÅDER
Dansk Kunst og Astronomi 1780-2010.
Olivia Holm-Møller, Farve og Rytme, 1937. Olie på lærred, 177 x 212 cm
Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet, Holstebro
Gul mod blå, grøn mod rød, lys mod mørk. I ét stort eksplosivt, farvestrålende
og kontrastfyldt kaos viser Olivia Holm-Møller, hvordan sole, planeter
og stjerner hvirvler og roterer i voldsom trængsel. Hendes kosmiske motiver
er ustyrlige og kraftfulde, og med masser af cirkelbevægelser og bugtende
linjer slynges øjet rundt på billedfladen. Kraftige lag af maling og voldsomme
penselstrøg forstærker indtrykket af en rejse i et himmelrum, som
aldrig er i hvile, men i evig forandring.
✘ Hvor befinder man sig som beskuer i Olivia Holm-Møllers billede?
✘ Synes du, maling og lærred egner sig godt til at lave billeder af himmelrummet
med? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Else Alfelt, Månens landskab med kratere, 1969. Olie på finer, 152 x 152 cm
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Herning
20. juli 1969 landede Apollo 11, det første bemandede rumskib, på Månen,
og astronauten Neil Armstrong var det første menneske, som kunne træde
ud på Månens overflade. Det samme år malede Else Alfelt Månens landskab
med kratere. Hun blev måske inspireret af månelandingen, som blev vist i
fjensynet og trykt i aviser, men hun gav alligevel sit helt eget abstrakte bud
på, hvordan et månelandskab også kan tænkes. Farver og figurer spreder
sig ud i et mønstret felt af runde og spidse former. Den sammensatte
overflade synes at rumme en vis reglmæssighed, men er samtidig for irregulær
til at være geometrisk. Overfladen kan måske siges at udgøre en
fin og dekorativ måneidentitet.
Hendes mand gennem 40 år, maleren Carl-Henning Pedersen, kaldte hende
for ”Månens malerinde”. Else Alfelt fortalte selv om sin fascination af Månen:
”Jeg blev også forelsket – i lyset. Jeg blev maaneskudt. Naar det var
21

Et måneskud betyder en
affyring af en rumraket.
Men at være måneskudt
kan ifølge gammel overtro
også betyde pludselig
opstået sygdom, som
man mente skyldtes
Månens skadelige
indflydelse.
22
fuldmaane stod jeg op og gik ud for at læse ved dens lys, eller blot for at
bade mig i dens hvide skær, se min egen skygge i natten. Maanen har skabt
nogle af mine mest betagende oplevelser.”
✔ Tror du, Månens landskab med kratere viser Månen tæt på eller langt
fra? Hvorfor?
< Bruug eenn smmartphhone og denne QR-kode, så kan du se en optageelse
af lannddinggeenn på Månens overflade i 1969.
Ground control to major Tom
Ground control to major Tom
Take your protein pills and put your helmet on
(Ten) Ground control (Nine) to major Tom (Eight)
(Seven, six) Commencing countdown (Five), engines on (Four)
(Three, two) Check ignition (One) and may god’s (Blastoff) love be with you
This is ground control to major Tom, you’ve really made the grade
And the papers want to know whose shirts you wear
Now it’s time to leave the capsule if you dare[
This is major Tom to ground control, I’m stepping through the door
And I’m floating in a most peculiar way
And the stars look very different today
For here
Am I sitting in a tin can far above the world
Planet earth is blue and there’s nothing I can do
Though I’m past one hundred thousand miles, I’m feeling very still
And I think my spaceship knows which way to go
Tell my wife I love her very much, she knows
Ground control to major Tom, your circuit’s dead, there’s something
wrong
Can you hear me, major Tom?
Can you hear me, major Tom?
Can you hear me, major Tom?
Can you...
For here
Am I sitting in a tin can far above the moon
Planet earth is blue and there’s nothing I can do
David Bowie
Space Oddity, 1969
> Brug en smartphone og denne QR-kode, så kan du lytte til David
Bowies SSppaaccee OOddddiittyy og se en live optagelse af sangen
Anders Brinch, Love in space/Discodance, 2006
Mixed media, 125 x 125 cm. KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg
Astronauten i David Bowies sangtekst ovenfor mister kontakten til Jorden,
han må blive ude i rummet, rumskibet flyver fra ham, forbi Månen og ud i
det uendelige. I Bowies originale video møder han nogle søde stjernepiger,
som tager sig kærligt af ham. Også astronauten i Anders Brinchs værk
fra 2006 synes at have fundet sig godt til rette i de nye omgivelser. Ude i
kosmos danser han vægtløs rundt i sin rumdragt med et blækspruttelignende
væsen. Stjernerne ligner glimtende konfetti, og værkets titel antyder,
at der er kærlighed og sød musik at finde i det ydre rum. Anders Brinch
henter inspiration i tegneserier, legetøj og film, hvilket får hans værker til at
fremstå legesyge og humoristiske. Både Bowie og Brinch har altså leget
med tanken om, at der er liv ude i rummet.
✘ Beskriv hvad det betyder, at Anders Brinchs værk Love in space/Disco -
dance er lavet i mixed media?
✘ Hvor i billedet kommer lyset fra? Er der andre billeder i hæftet, hvor
det samme er tilfældet?
Forestillingen om liv
uden for Jorden kaldes
pluralisme-tanken. Emnet
har været diskuteret op
gennem tiden, lige siden
de gamle grækere.
23

Den danske tegneserie
Rejsen til Saturn af
Claus Deleuran fra 1977
blev filmatiseret som animationsfilm
i 2008 af folkene
bag Terkel i knibe
og Ronald Barbaren.
Brug en smartphone
og denne QR-kode, så
kan du se en trailer til
Rejsen til Saturn.
24
Når astronauter er vægtløse i et rumskib eller en rumstation, der kredser
om Jorden, så er det ikke, fordi der ikke er nogen tyngdekraft. Hvis der ikke
var nogen tyngdekraft, så ville rumskibet eller rumstationen flyve væk, ud
i rummet. Vægtløshed opstår, fordi rumskibet eller rumstationen med astronauterne
falder frit mod Jorden, men samtidig opretholder en vis hastighed
i forhold til jordoverfladen. Man kan sige, at de falder rundt om Jorden.
✔ Er det muligt at være vægtløs hernede på Jorden?
Det er ikke let at holde mennesker i live i rummet. Der er ingen luft, så det
er ikke muligt at trække vejret. Der er store temperaturforskelle. Dér, hvor
Solen skinner, er der +140 grader Celsius, mens der er -170 grader Celsius
i skyggen. Hvis en astronaut kommer ud i rummet uden rumdragt, begynder
al væske i kroppen at koge.
✔ Et fysikeksperiment: sæt et glas vand fra vandhanen i en glasklokke,
hvor luften kan pumpes ud. Hvad sker der med vandet, når luften pumpes
ud?
J.F. Willumsen, En moders syn. To svævende drenge, 1910
Olie på lærred, 220,5 x 221 cm. Statens Museum for Kunst
Der er en lidt anden forståelse af kosmos og rejser i rummet på spil i J.F.
Willumsens maleri af en smuk blå stjernetåge, hvor to nøgne drenge svæver
rundt med hinanden i hånden. J.F. Willumsen fik under sit ophold i Amerika
i starten af 1900-tallet en noget mærkværdig bestilling fra en amerikansk
kvinde. Hun ønskede, at han skulle lave et portræt af hendes to døde
børn. Willumsen var 10 år om at klare opgaven, og da han endelig skulle
aflevere det store maleri, kunne han ikke få kontakt til den amerikanske kvinde,
så værket ejes nu af Statens Museum for Kunst.
✘ Hvorfor har Willumsen malet drengene med hinanden i hånden i en
stjernetåge?
✘ Hvorfor holder de begge to en finger mod munden?
Kosmos – eller universet – er, så vidt vi ved, uendelig stort. Med den teknologi,
vi har i dag, er selv en rejse til Månen en stor og krævende opgave.
Hvis vi skal rejse ud til stjernerne, så kræver det, at vi finder en helt ny
måde at se verden på. Det kræver, at vi finder ud af, hvordan vi kan bygge
rumskibe, der kan rejse hurtigere end lyset. Det er på nuværende tidspunkt
ren science fiction, men måske bliver det virkelighed en dag.
Vi bor på en lille planet i kredsløb om en lille stjerne, der blot er én af mange
milliarder stjerner i Mælkevejen. Men vores galakse er bare én blandt
milliarder af galakser i den del af universet, vi kan se. Universet har nemlig
ikke altid været der, men er blevet født for ca. 13,7 milliarder år siden i
det, vi kalder big bang. Vi kan kun se den del af kosmos, hvor lyset i tiden
siden big bang har haft tid til at rejse ned til os. Men selvom vi kun kan se
en forsvindende lille del af det uendelige univers, er der masser at tage fat
på – både for kunstnere og forskere – når de lader sig inspirere af kosmos.
Links til kosmos og rumrejser
Læs mere om Olivia Holm-Møller på www.kulturarv.dk/kid (søg Olivia)
Læs mere om Olivia Holm-Møller på http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/354/
Se et lille klip af Himmelskibet på
http://www.youtube.com/watch?v=6EzkCU4_vnk&feature=related
Læs mere om Else Alfelt på www.kulturarv.dk/kid (søg Alfelt)
Læs mere om Else Alfelt på http://www.chpeamuseum.herning.dk/
Se flere værker af Else Alfelt på Google Billeder (søg Else Alfelt)
Se månelandingen i 1969 på http://www.rummet.dk/rumbiografen/rumfart-1
Se fotos af månens overflade på Google Billeder (søg Månens overflade)
Læs mere om J. F. Willumsen på www.kulturarv.dk/kid (søg Willumsen)
Læs mere om J.F. Willumsen på http://www.jfwillumsensmuseum.dk/
Se en lille film om J.F. Willumsen på
http://www.jfwillumsensmuseum.dk/index.php?id=126
Lyt til Space Oddity med David Bowie og se den originale video på http://www.youtube.com/watch?v=D67kmFzSh_o
Læs lidt mere om Andres Brinch på 25
Det er også J.F. Willumsen,
der har lavet billedet
på side 3 i dette hæfte,
hvor han har malet sig
selv svævende i himmelrummet
som halvt menneske
og halvt løve.

26
http://www.arken.dk/content/dk/kunst/arkens_samling/maleri_og_skulptur/anders_bri
nch
Se flere værker af Anders Brinch på Google Billeder (søg Andres Brinch)
Se et lille klip af Rejsen til Saturn på http://www.youtube.com/watch?v=3LJwILctvTE
Følg udforskningen af Mars på http://mars.jpl.nasa.gov/
Se det dybeste kig ud i universet:
http://www.spacetelescope.org/images/heic0406a/
LITTTTERATURLISTE
Bjørnvig, Thore, ”Rummets paradis? Himmelskibet mellem astronomi og åbenbaring”, i
HIMMELGÅDER. Dansk kunst og astronomi 1780-2010, Fuglsang Kunstmuseum
og Odense Bys Museer, 2011.
Bonde, Lisbeth, ”Månen tur retur”, i HIMMELGÅDER. Dansk kunst og astronomi 1780-
2010, Fuglsang Kunstmuseum og Odense Bys Museer, 2011.
Burke, Edmund, “Taste, the Sublime and the Beautiful”, i A Philosophical Enquiry into
the origin of our Ideas of the Sublime and Beautiful, Penguin Books, 1990.
Christensen, Inger, Alfabet, Gyldendal, 1988.
Hvidberg-Hansen, Gertrud og Oelsner, Gertrud, ”Blik for astronomi”, i HIMMELGÅ-
DER. Dansk kunst og astronomi 1780-2010, Fuglsang Kunstmuseum og Odense
Bys Museer, 2011.
Hvidberg-Hansen, Gertrud og Oelsner, Gertrud, ”Imellem nattens stjerner”, i HIM-
MELGÅDER. Dansk kunst og astronomi 1780-2010, Fuglsang Kunstmuseum og Odense
Bys Museer, 2011.
Korshøj, Lotte, STJERNEDRYS – Kosmiske motiver i Carl-Henning Pedersen og Else
Alfelts kunst, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, 2011.
Nielsen, Hanne Lundgren (red.), Korshøj, Lotte (red.), Else Alfelt – Tomhedens æstetik,
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, 2010.
Oelsner, Gertrud, ”Efterbilleder”, i Efterbilleder. Frede Christoffersen (1919-87), Storstrøms
Kunstmuseum og Vendsyssel Kunstmuseum, 2004.
Petersen, Jørgen Ankjær, ”Aspekter af opfattelser af lys og farve”, i Efterbilleder. Frede
Christoffersen (1919-87), Storstrøms Kunstmuseum og Vendsyssel Kunstmuseum,
2004.
Petersen, Vilhelm Bjerke, Symboler i abstrakt kunst, Silkeborg Museum, 2000.
Stauning, Peter og Henriksen, Søren, Nordlysets Maler. Harald Moltkes Malerier på Meteorologisk
Institut, Teknisk Rapport 08-08.
LINKS
www.tycho.dk
http://www.duda.dk/Grundfag/Natur_teknik/Astronomi/astronomi.html
www.rummet.dk
http://www.kroppedal.dk/astronomi/astro.html
http://www.nbi.ku.dk/Forskning/
www.rumfart.dk¨
http://hubblesite.org/gallery/
http://www.chpeamuseum.herning.dk/
www.fuglsangkunstmuseum.dk
http://museum.odense.dk/Fyens_Kunstmuseum.aspx¨
www.ohmus.dk
www.thorvaldsensmuseum.dk
KUNST OG ASTRONOMI 1780- 2010
© Fuglsang Kunstmuseum og Fyns Kunstmuseum
Udgiver:
Fuglsang Kunstmuseum
www.fuglsangkunstmuseum.dk
Fyns Kunstmuseum/Odense Bys Museer
www.museum.odense.dk
Undervisningsmateriale udgivet i forbindelse med udstillingerne:
HIMMELGÅDER Dansk kunst og astronomi 1780-2010.
Fuglsang Kunstmuseum (14. oktober 2011 – 26. februar 2012) / Fyns Kunstmuseum
(16. marts 2012 – 5. august 2012)
Stjernedrys – Kosmiske motiver i Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts kunst.
Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum (15. oktober 2011 – 22. april
2012)
Hvad stjernerne fortæller. Thorvaldsens Museum (til den 12. februar 2012)
De permanente astronomiske udstillinger Verdensrummets Mekanik og Stjernestrømme
på Kroppedal Museum
Tekst:
Guri Skygge Andersen, Fuglsang Kunstmuseum og Michael Linden-Vørnle, Planetariet
Redaktion:
Gertrud Oelsner, Gertrud Hvidberg-Hansen, Silas Tavs Ravn og Guri Skygge
Andersen
Redaktionel assistance:
Christian Guldsø Nielsen og Charlotte Lund, SprogBiz
Grafisk design: Mogens Winther
Produktion: Winther Grafik
Kunstværkerne i udgivelsen er gengivet med hjemmel i aftalelicensbestemmelsen i
ophavsretslovens § 24a. Rettighedshavere skal henvende sig til Copydan Billed-
Kunst, Bryggervangen 8, 2100 København Ø/eller på billedkunst@billedkunst.dk for
udbetaling af vederlag. Fotografier, med undtagelse af kunst fotografier, er ikke omfattet.
Fotografer:
Claus Ørsted (s. 3) Jonals co. (s. 4) Peter Stauning, DMI (s. 5) Kirsten Klein (s. 6)
Planet Foto/Bent Ryberg (s.7) Lemvig Museum (s. 8) Ribe Kunstmuseum (s. 9)
Oluf Høst Museet (s. 12) Anders Sune Berg (s. 14) Ole Akhøj (s. 13, 16, 17, 18)
Ole Bjørn Petersen (s. 20) Ralf Søndergaard (s. 21) Fotovision (s. 23) SMK Foto
(s. 24)
Udgivet med støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Region Sjælland
27

Fuglsang Kunstmuseum
www.fuglsangkunstmuseum.dk
Fyns Kunstmuseum
www.museum.odense.dk
Inge Lise Westman, Himlen set fra jorden, jorden set fra himlen, 2008. Olie på lærred, 175 x 200 cm. Privateje