Danske Savværker - Åbne Samlinger

aabne.samlinger.dk

Danske Savværker - Åbne Samlinger

Danske Savværker

Julie Fryd Johansen

Lolland-Falsters Stiftsmuseum

2006


Danske Savværker

Julie Fryd Johansen

Lolland-Falsters Stiftsmuseum

2006


Danske Savværker

Lolland-Falsters Stiftsmuseum j.nr. JFJ 802/06

Kulturarvsstyrelsen j. nr. 2003-3321/36301-0003

Udgivet og produceret af Lolland-Falsters Stiftsmuseum

Forfatter og lay-out: Julie Fryd Johansen

2006


Indhold

Projektets baggrund og forventninger..............................................................3

Metode .............................................................................................................3

Indkomne data..................................................................................................5

Telefoninterviews.............................................................................................7

Litteraturgennemgang ......................................................................................8

Nysted Savværk .............................................................................................11

Sammenfatning af undersøgelsens data .........................................................16

Vejle amt........................................................................................................21

Fyns amt.........................................................................................................22

Århus amt.......................................................................................................25

Nordjyllands amt............................................................................................26

Ringkøbing amt..............................................................................................27

Viborg amt .....................................................................................................27

Storstrøms amt ...............................................................................................29

Ribe amt .........................................................................................................30

Vestsjællands amt ..........................................................................................31

Sønderjyllands amt.........................................................................................31

Roskilde amt ..................................................................................................32

Frederiksborg amt ..........................................................................................33

Bornholms regionskommune .........................................................................34

Litteratur.........................................................................................................36

Bilag A: De registrerede savværker i kronologisk orden efter stiftelsesår ....39

Bilag B: Skrivelse til Kulturmiljørådene .......................................................41

Bilag C: Foto Jan Steving ..............................................................................43

Bilag D: Nysted Savværk, arkivalier tilhørende Jørgen Danielsen ...............61

Bilag E: Forslag til emner for en bygningsundersøgelse ...............................69

Omslag: Fra Nysted Savværk, foto Jan Steving 2006.

1


Projektets baggrund og forventninger

I 2005 skulle Lolland-Falsters Stiftsmuseum tage stilling til de bevaringsmæssige

konsekvenser af lukningen og den planlagte nedrivning af Nysted

Savværk. I den anledning søgte museet på sædvanlig vis efter information

om dansk savværkshistorie, således at man kunne danne sig et indtryk af,

om dette savværk var typisk, atypisk eller på anden måde udmærkede sig

med eventuelle bevaringsmæssige konsekvenser. Det viste sig hurtigt at

være en umulig opgave. Der er næsten intet skrevet om danske savværker

og intet, som kunne anvendes i den konkrete sag om evt. bevaring.

Da museets område er præget af mange herregårde med tilhørende

skovområder, falder spørgsmålet om savværkshistorien indenfor museets

undersøgelsesområde, og ideen om at iværksætte en undersøgelse dukkede

op. Da emnet imidlertid synes aldeles uopdyrket, og da Lolland ikke er landets

mest skovrige egn, opstod tanken om at lave en landsdækkende undersøgelse.

Kulturarvsstyrelsen bifaldt ideen og gav museet en bevilling til

projektet.

Projektets formål var at etablere et afsæt for fortsatte studier i emnet

ved at udarbejde en forskningsoversigt over den litteratur, der måtte være

om danske savværker og deres kulturhistorie, samt etablere en web-baseret

registrant over igangværende savværker af kulturhistorisk interesse. Registrant

og nærværende rapport publiceres på hjemmesiden for Storstrøms

Amts museer og arkiver www.aabne-samlinger.dk. Endvidere skulle Nysted

Savværk dokumenteres i detaljer.

Metode

Projektet er gennemført ved en fire måneders ansættelse af cand. phil. &

MA Julie Fryd Johansen til tilrettelæggelse af undersøgelsen samt indsamling

af data og udarbejdelse af rapport. Folklorist Sven Ottosen har været

ansat til at videodokumentere Nysted Savværk og udarbejde en film. Arkitekt

Jesper Herbert Nielsen har udarbejdet en situationsplan over Nysted

Savværk, og han har opmålt produktionsbygningen og placeret de centrale

maskiner på planen. Lolland-Falsters Stiftsmuseum har bidraget med de-

3


1 Listen er vedhæftet rapporten som bilag A

2 Skrivelsen vedlægges som bilag B

sign af database og oplægning af data på www.aabne-samlinger.dk (Hans-

Jørgen Andersen). Museets medarbejdere (Marianne Hansen og Elisabeth

Abildtrup) har endvidere arbejdet med dataindsamling fra lokalhistoriske

arkiver og nedtagning af luftfotos, gennemgang af arkivalier fra Nysted

Savværk samt konvertering af skemaer med data om savværkerne. Overordnet

ansvarlig og sparringspartner igennem hele projektet har været museumschef

Ulla Schaltz.

Udgangspunktet for undersøgelsen er en liste over savværker, som blev til

ved en søgning på ordet ’savværk’ i henholdsvis Krak, Eniro og De gule

Sider. Enkelte virksomheder har ordet savværk i deres navn, men beskæftiger

sig med andre ting (ejendomsudlejning, investering); disse virksomheder

blev på forhånd udelukket fra undersøgelsen. Resultatet var en liste på

184 virksomheder 1 , som vi opdelte efter amter. Nedenfor ses amterne fordelt

efter antal virksomheder.

Savværker fordelt efter antal på amt

Amt Antal Fmd. for kulturmiljørådet

Vejle amt 27 Kirsten Rykind-Eriksen

Fyns amt 26 Erland Porsmose

Århus amt 23 Keld Dalsgaard Larsen

Nordjyllands amt 19 Niels Bendsen

Ringkøbing amt 16 Hans Rostholm

Viborg amt 15 Henning Ringgaard Lauridsen

Storstrøms amt 15 Anna-Elisabeth Jensen

Ribe amt 12 Mette Guldberg

Vestsjællands amt 8 Jan Simmelhag

Sønderjyllands amt 9 Kim Furdal

Roskilde amt 5 Bent Gottfredsen

Frederiksborg amt 5 Jette Baagøe

Bornholms regionskommune 5 Finn Ole Nielsen

Københavns amt 0 ikke tilskrevet

Herefter blev listen sendt ud til landets Kulturmiljøråd 2 med en anmodning

om at tage stilling til, om listen for deres område manglede væsentlige

virksomheder, eller om der var virksomheder, som ikke hørte


hjemme i undersøgelsen. Vi bad desuden rådet om enten selv eller ved kollegers

hjælp at inddatere de oplysninger, der måtte kunne skaffes, i et skema,

som var lagt op på www.aabne-samlinger.dk. Der er iflg. Caspar Jørgensen

i Kulturarvsstyrelsen ikke omtalt savværker i Industriundersøgelsen.

På samme tid blev litteratur eftersporet, ikke kun den danske men også den

svenske savværkslitteratur, som er forholdsvis let tilgængelig på Universitetsbiblioteket

i Lund, der ud over at være forskningsbibliotek også er et

pligtafleveringsbibliotek.

Indkomne data

De fleste museumsundersøgelser defineres både emnemæssigt og geografisk

indenfor museernes virkeområde. Sådan er det ikke med Lolland-

Falsters Stiftsmuseums savværksundersøgelse, der er landsdækkende. Det

var derfor nødvendigt i nogen grad at inddrage lokal indsigt og erfaring. Vi

kunne have henvendt os direkte til alle landets museer og lokalhistoriske

arkiver, men vi mente, det var mere rationelt at gå via amternes Kulturmiljøråd,

som bedre ville være i stand til at kanalisere vores forespørgsel til

netop de museer og arkiver, som måtte ligge inde med relevante oplysninger.

På den måde kunne vi undgå at ulejlige institutioner, som intet havde

at bidrage med i denne sammenhæng.

Vi forventede ikke 100 % svar på forespørgslen, men at 8 ud af 13

adspurgte amter overhovedet ikke reagerede på vores skrivelse, ej heller

ved at skrive, at de ikke ønskede at medvirke, var overraskende og ærgerligt

i forhold til undersøgelsens tilrettelæggelse. I to amter blev vores forespørgsel

distribueret videre, således som vi havde tænkt os, et amt sendte

oplysninger med posten og henviste til kolleger, som muligvis ville kunne

hjælpe, et amt svarede at de ville forsøge at nå at indhente oplysninger, og

et amt henviste til industripuljen og SLA, Sammenslutningen af Lokalhistoriske

Arkiver.

Det har vist sig, at vores spørgeskema har ramt en stime af skemaer,

herunder f. eks. et om sukkerfabrikker. et har afstedkommet en større principdiskussion

i Industripuljen om det formålstjenlige i, at museerne rekvire-

5


er arbejde af hinanden på denne facon. Dette er formentlig en væsentlig årsag

til den meget lave svarprocent. Det er ikke så ofte, at de kulturhistoriske

museer giver sig af med landsdækkende undersøgelser, og der er ikke tradition

for at medarbejdere rejser rundt i landet, med deraf følgende rejseudgifter,

sådan som det sker indenfor det arkæologiske område. Hidtil har

spørgeskemaer været den anvendte metode, men det er måske værd at tage

andre metoder under overvejelse i fremtiden, i hvert fald så længe museernes

oplysninger af denne type ikke er tilgængelige online.

Den sortering af de 184 virksomheder, som vi havde håbet at få

gennem Kulturmiljørådene, fandt således ikke sted, og kun i ganske få tilfælde

har vi modtaget data på de udfærdigede skemaer. Arbejdsmetoden

måtte således ændres til en telefonkampagne først og fremmest til virksomhederne

men også til museer og lokalhistoriske arkiver. De oplysninger, der

nu ligger i databasen, er indhentet gennem telefoninterviews primært med

virksomhedsejere, men også med andre personer i virksomheden med viden

om savværkets grundlæggelse og udvikling.

Lokalhistoriske arkiver er blevet bedt om at informere os om, hvorvidt

de har oplysninger om savværker og hvilken type informationer, det i

så fald drejer sig om, og der er kommet enkelte svar. SLA blev bedt om at

bringe en efterlysning i Omslaget, men denne meddelelse nåede ikke i sommernummeret,

så det eventuelle resultat vil således komme til museet for

sent i forhold til denne rapport.

Luftfotos er let tilgængelige på amternes hjemmesider og hvert savværk

er søgt og en kopi af amtets luftfoto er nedtaget. Det har været en stor

hjælp ved telefoninterviewene at have fotografiet at se på, idet giver et betydeligt

bedre begreb om virksomhedens omfang end de skriftlige informationer

i Krak mv.

Det har vist sig, at en række virksomheder stadig findes som savværker,

selvom produktionen er holdt op for år tilbage; de findes fordi de sælger

ud af lageret. Disse er kun undtagelsesvis medtaget i undersøgelsen.

Generelt er virksomheder, der ikke opsaver kævler, udelukket, det vil sige

virksomheder som kun videreforarbejder opskåret træ, biobrændselsvirk-


somheder, flis- og brændevirksomheder samt træpillefabrikker og lignende.

Savværker, der kun producerer til eget brug og lidt til naboen, dvs. ikke

producerer til marked og heller ikke modtager specialordrer i nævneværdigt

omfang, er ikke medtaget. Mobilsavværker er en erhvervshistorisk interessant

virksomhedstype, som går tilbage til lokomobilerne. Ja egentlig rækker

denne aktivitet tilbage til savgravene i skoven. Udstrakt transport af hele

kævler har man undgået, når man kunne, det er først med de forbedrede veje

og mekaniseringen, at kævletransport er blevet en forholdsvis overkommelig

opgave. Da denne undersøgelse har vægten på bygninger og maskiner,

har vi valgt at se bort fra dem i denne omgang.

Telefoninterviews

Alle savværker i undersøgelsens startliste undtagen mobilsavværker, er

kontaktet, dvs. 141 virksomheder. De har fået forklaret, at Stiftsmuseet i

Maribo er i gang med en landsdækkende undersøgelse om savværker og

disses historie, og de er blevet spurgt om de har lyst til at deltage i denne

undersøgelse ved at svare på nogle spørgsmål i telefonen - om virksomhedens

grundlæggelse, bygninger, maskiner og ejere. Alle med ganske enkelte

undtagelser har været meget positivt indstillet overfor undersøgelsen, også

når det stod klart at virksomheden lå udenfor undersøgelsens område.

Savværker fordelt på amt sorteret efter antal

Amt Antal Talt med I basen

Vejle amt 27 18 9

Fyns amt 26 22 6

Århus amt 23 18 4

Nordjyllands amt 19 15 4

Ringkøbing amt 16 14 3

Viborg amt 15 13 2

Storstrøms amt 15 9 7

Ribe amt 12 10 3

Vestsjællands amt 8 5 3

Sønderjyllands amt 9 8 4

Roskilde amt 5 2 1

Frederiksborg amt 5 3 3

Bornholms regionskommune 5 4 4

Københavns amt 0

I alt 185 141 53

7


Litteraturgennemgang

Danske savværker har i denne undersøgelse vist sig i stor udstrækning at

være mindre mekaniserede virksomheder med enkelte markante undtagelser

som f. eks. Junckers, Nørlund-Viskum, Dansk Træ Emballage, Dinesen

Gulve. Virksomhederne synes at falde i feltet mellem egentlige industriforetagender

og håndværksvirksomheder. Det er måske forklaringen på, at

denne erhvervsgren ikke synes beskrevet nogen steder i den historiske litteratur.

Der er nogen litteratur, men emnerne er for det meste perifere i forhold

til denne undersøgelses vinkel på emnet savværker. Nedenfor nævnes

udvalgte titler fra den gennemgåede litteratur.

Der findes spredte småartikler i lokalhistoriske tidsskrifter. Disse er,

som ofte i denne genre, af anekdotisk og beskrivende karakter, desuden

omhandler de oftest savværker, som er lukkede. Artiklerne er således med

til at beskrive forholdene, som de var engang, og de mange enkelte eksempler

ville – hvis der var flere – kunne trækkes sammen til tendenser. Som

det er nu, kan artiklerne pege på områder, som man bør være opmærksom

på ved udarbejdelsen af en egentlig perspektivering. For eksempel beskrives

i artiklen om Haslev Savværk hvordan man i 1950erne omlagde produktionen

af trækasser (til transport af kød, æg mv.) til fremstilling af papkasser.

Her er tydeligvis tale om et fænomen, der må være af generel karakter,

men det nævnes kun i denne ene korte artikel. På tilsvarende vis ophører

produktion af drittelstave til smørdritler. Men fænomenet konstateres

blot i forbindelse med det enkelte savværk, der er ingen underbygning med

tal eller andet, som kan fortælle om den generelle effekt på branchen. Det

samme kunne siges om produktionen af træsko og i nyere tid for produktionen

af skafter til værktøj og redskaber. De enkelte titler nævnes i den

amtvise gennemgang af materialet, her findes ligeledes henvisninger til lokalarkivmateriale.

Det eneste sted danske savværker omtales perspektiveret er i Ole

Hyldtoft Teknologiske forandringer i dansk industri 1870-1896, Dansk Industri

efter 1870, Bd. 4: Fra 1872 – 97 stiger antallet af savværker fra 22 til

248, ved periodens start er der flest i København, i perioden fra 1872-80


stiger antallet kraftigst i provinsbyerne og fra 1880-90 stiger antallet markant

i landdistrikterne. I slutningen af 1800-tallet dukker mobilsavværket

op, og det benyttede mange sig af. Skovarealet i Danmark steg med 53 %

og importen af gavntræ steg med 80 % i perioden. Frem til 1880 gik 70 %

af det danske træ til brændsel, mens 80 % af alt gavntræ var importeret.

Disse forandringer i råvaretilførslen kan ikke alene forklare den voldsomme

stigning i antallet af savværker. Hyldtoft mener, at en anden forklaring kan

være, at savværkerne overtager arbejdsopgaver som hidtil har været håndtilvirkede,

og at de overtager de grovere opgaver, som hidtil har ligget hos

tømrerne. I samme periode udvider sortimentet af maskiner sig på savværkerne,

båndsaven vinder indpas, og høvle- og pløjemaskiner mm. bliver

almindelige.

Hans Chr. Johansens Industriens vækst og vilkår, Dansk Industri efter

1870, Bd. 3 gennemgår de forskellige brancher i de tidsperioder, som stort

set er anvendt gennem hele værket, dvs. 1870-1895, 1895-1916, 1916-

1932, 1932-58 og 1958-1972. I hvert kapitel omtales Træ- og møbelindustrien.

Lige netop denne branche er dog meget underbelyst, og hvert afsnit

består blot i ca. 10 linier med hovedvægten på møbelindustrien. Værket vil

således være til nogen hjælp ved en fremtidig analyse af danske savværkers

historie, idet data om savværker her kan sættes ind i en større sammenhæng.

Vil man vide mere om dansk skovbrug og dets udvikling henvises til

Bo Fritzbøgers forfatterskab. Enkelte godssavværker nævnes i Herregården,

bd. 3: Drift og Landskab af John Erichsen og Mikkel Venborg Petersen.

Heri skriver Fritzbøger om skovene, og Torben Ejlersen skriver om

herregården og industrien, hvor træsko var en af de varer, som blev industrielt

produceret. Det er Nørlund, som starter en træskofabrik i 1878.

Nævnes skal også arkitekten Ole Meyers fotobog De tavse Bygninger

fra 2000 hvor han på ca. 240 sider viser enkle brugsbygninger frembragt på

danske håndværkstraditioner. Et afsnit er viet brændehuse, trælastmagasiner

og savværker (Rodelund i Århus Amt og Kagerup i Frederiksborg

Amt). Meyer ønsker med denne bog at fastholde nogle af de smukke og

9


enkle designkostruktioner, som gemmer sig i de anonyme lokalt frembragte

nyttebygninger.

I artiklen ”Savværksarbejder i 1930rne og 1940rne” i Cartha fra 1993

findes en glimrende erindringsbeskrivelse af arbejdet og arbejdsprocesserne,

som de foregik på det nu nedlagte Kold Savværk. Forfatteren Erik Zobbe

var ansat som ufaglært savværksarbejder og var i den beskrevne 20 års

periode beskæftiget forskellige steder i produktionen. Artiklen belyser derfor

på udmærket vis arbejdstilrettelæggelsen og samarbejdsrelationerne på

et dansk savværk.

Der er skrevet om erhvervshistorie i Sønderjylland, og Sønderjyllands

industris udvikling 1920 til 1970 af Helle Askgaard har en omtale af træindustriens

udvikling. Den fokuserer på virksomhedernes størrelse, produktudvikling

og antal medarbejdere, meget nyttig i en erhvervshistorisk oversigt.

Der findes mange værker om de svenske savværkers historie. I denne

forbindelse har de ikke været til direkte hjælp, da situationen i Sverige er

endog meget anderledes end i Danmark. I Sverige er skove, savværker og

træindustri en af hovedtrækkræfterne i udviklingen af det moderne svenske

industri- og velfærdssamfund. Udviklingen er derfor på alle punkter ganske

anderledes end i Danmark, hvor skovproduktion og træbranchen har indtaget

en meget mere ydmyg rolle.


Nysted Savværk

Fot. Jørgen Danielsens private samling.

Nysted Savværk ligger i Ny Østergade i Nysted på en grund på 15.000 m 2 .

På dette sted krydser en å ind over grunden, og langs med østsiden gik den

nu nedlagte jernbane, som fortsatte ned til Nysted Havn. I dag afgrænses

matriklen af veje på alle fire sider.

Virksomheden går tilbage til 1893, hvor en af Lollands store købmænd,

Sv. Wichmand, begyndte at handle med træ og etablerede et savskæreri.

Ved hans død, 1929, købte Rasmus Peter Emil Danielsen (kaldet

Emil) og Alfred Folmann forretningen. Emil Danielsen købte Folmanns

andel ved dennes død. Danielsen var, ligesom sin far, slagter og kreaturhandler

i Rødby. Danielsens søn Jørgen Miller går ind i forretningen i midten

af 50erne og bliver eneejer omkring 1972. De driver værket sammen til

Emil Danielsens død i 1982. Danielsen gik på arbejde hver eneste dag lige

11


til det sidste; han sov ind i bussen på vej hjem. I 2004 overtog Jørgen Danielsen

(jr.) savværket ved faderen Jørgen Miller Danielsens død. Jørgen Danielsen

har arbejdet ved savværket i en kort periode og ved, hvordan virksomheden

og maskinerne drives, men han har en karriere som ejendomsmægler.

Der findes en produktionsbygning og en lagerhal af nogenlunde samme alder,

de går tilbage til århundredeskiftet. Administrationen foregik i et hjørne

i produktionsbygningen frem til 1960erne, hvor det gule murstenskontor

blev bygget. Mod nord ligger en åben lade og mod øst, ud langs jernbanen

– nu vejen, ligger to store åbne lader til opbevaring og tørring af træ, den

ene fra 1960erne, den anden fra 1986. Der findes fotos fra indvielsen. Desuden

findes to tørreovne, formentlig fra 60erne hvor man bredte sortimentet

ud.

Nysted Savværks rektangulære produktionsbygning ligger i øst / vestlig

retning, den er bygget af fyr og lærk og malet svenskrød. Den østlige

gavl er en murstensbygning, bygget til dampmaskinen, en Atlas fra 1907,

og kedlen, som er fra det lokale firma I. B. Bruun og Søn 3 . Herfra udgår hele

remtrækket, som har trukket alle save og sugesystemet, der fjerner savsmuld.

Savsmulden og resttræ har forsynet ikke blot savværket men også

alle i familien Danielsen med varme. Vandet kom fra åen på grunden,

dampmaskinen havde sin egen brønd. Dampmaskinen har desuden leveret

lys og også damp til tørreovnene, som står nord for produktionsbygningen.

Hvis bøgetræ skal have et rødligt skær, koger man træet, det brugte man

også dampen til. I en periode var det dampmaskinen på savværket, som leverede

lys i byens gader. Mange af maskinerne står stadig, som da remtrækket

var i brug, kun enkelte er flyttet lidt, da de blev elektrificeret. Kedlen

var i brug helt frem til 1979. Altid skulle der fyres i den, for om vinteren

kunne det blive så koldt, at den frostsprængte. Det var netop, hvad der

skete i ”vinterkrigen” i 1979, som man siger på Lolland, det var det år, hvor

sneen lå højt på Lolland, og frosten holdt helt frem til maj måned. Under en

3 Bruun og Søn fra Nykøbing Falster har leveret til adskillige savværker, som er med i denne undersøgelse, det samme

gælder firmaet Bülow Møller, Slagelse, som producerer save og afbarkere.


af snestormene tog det tre dage, før Danielsens kunne nå frem til savværket,

og da var kedlen sprængt.

Der er en belgisk bloksav fra 1960; produktionsbygningen blev forlænget

i den vestlige ende, da denne maskine ankom. Ellers findes høvle og

kelemaskiner, blandt andet en Jonsered fra Göteborg. Rundt langs væggene

findes skabe; hver medarbejder havde sit skab, og her var værktøj til vedligeholdelse

af de maskiner, han betjente. Ovre i lagerbygningen, som ligger

parallelt med produktionsbygningen sydligt på grunden findes et maskinværksted

og sliberi. Her gik man hen og fik slebet klingerne. Det var et

fuldtidsjob at vedligeholde alle savklingerne, og det måtte foregå væk fra

saveområdet på grund af brandfaren.

I de tidlige år havde savværket en blandet produktion. Bygningstømmer har

altid været et af savværkets største produkter. Brænde har man altid kunnet

købe; der findes adskillige brændebøger, som viser salget. Træsko til en

kunde på Fyn, trin af ask til stiger, masser af møbeltræ, gulvbrædder har

der ligeledes været produceret. Omkring 1960 startede Emil Danielsen og

partneren Alfred Folmann et selskab, som importerede træ fra østen til møbel-

og finerproduktion, det var teak og mahogni. De rejste selv ud og købte

træet. Der var både møbel- og finerfabrikker i nærheden, 5-6 stykker,

som aftog de nye produkter. Produktion af små elementer er meget arbejdstung,

og i Jørgen M. Danielsens tid – fra 1970erne og frem – skiftede virksomheden

derfor fokus og koncentrerede sig om bygningstømmer, især

egestammer blev savet op til brug ved restaurering af ældre bygninger som

f. eks. kirker og herregårde. De ligger 3-5 år og tørrer i fri luft. Der findes

kævlebøger, som viser hvor træet blev købt. På filmen ses egestammer fra

Corselitze i kranen ved bloksaven, der er også træ fra Knuthenborg på lager.

Jørgen Danielsen gik selv rundt i skovene med skovfogeden og valgte

hvert enkelt træ, og det kunne stå længe på stedet efter handlen, ”det flyttede

sig jo ikke”, sagde han. Træet kom fra Lolland og Sydsjælland.

13


Antallet af medarbejdere har varieret meget. Da det var på det højeste var

der iflg. Jørgen Danielsen ca. 25 mand, i 70erne var der 5-6 mand, først i

90erne var der to mand og til sidst gik Jørgen M. Danielsen alene på savværket.

Interviewet med Henning Jørgensen giver et lille indblik i, hvordan

arbejdet var på savværket i 1954-58. Han var arbejdsdreng og stod ved

bloksaven og tog imod det opsavede træ. Det blev læsset på en tohjulet

transportvogn og kørt om på den nordlige side af bygningen, hvor døren

ind til afkorteren var. Senere savede han selv ved en af de mindre save. Han

fortæller, hvordan trykket på kedlen påvirkede arbejdet. Når fyringstræet

var vådt faldt trykket lidt, det kunne genere. Når de ville drille kedelpasseren

aftalte alle i produktionshallen at starte på samme tid, det fik trykket til

at falde kraftigt i kedlen. Fyrpasseren mødte 1,5 time før de andre. Klokken

syv signalerede fløjten, som kunne høres over hele byen, start på arbejdsdagen;

den blev desuden brugt til at markere frokost og fyraften.

Dokumentationen af savværket tager afsæt i produktionsbygningen. Den er

opmålt af arkitekt Jesper Herbert Nielsen i 1:100 (den findes i AutoCAD og

kan derfor køres ud i forskellige størrelsesforhold). Desuden er der udarbejdet

en situationsplan over hele området i 1:500. Savværket er gennemfotograferet

af fotograf Jan Steving (vedlagt som bilag C), og mange af hans

billeder illustrerer denne rapport. Endelig har folklorist Sv. Ottosen interviewet

Jørgen Danielsen (jr.) samt to tidligere ansatte, Henning Jørgensen

og Helge Jensen. Filmen, som er lavet på grundlag af disse interviews, er

indsendt til Kulturarvsstyrelsen i et eksemplar sammen med denne rapport.

Den fulde ordlyd af de tre interviews er udskrevet og findes i museets arkiv.

Endelig har Jørgen Danielsen stillet en række private fotos til rådighed,

de er nu skannet og findes ligeledes i museets arkiv.

Hvis man vil fortsætte studierne af Nysted Savværk, har Jørgen Danielsen

en større mængde arkivalier. En foreløbig udarbejdet oversigt vedlægges

som bilag D. Dele er ramponerede og har været angrebet af mug og

sølvfisk, men alt har nu været frosset på museet, og materialet kan efter en


engøring glimrende anvendes. Der er så vidt vi kan se en næsten komplet

række årsregnskaber med underliggende bilag til mange år. Der findes lønregnskaber

for dele af virksomhedens periode, og der findes adskillige

salgsbøger. Endelig findes en række kævlebøger, så man kan følge hvor

træet blev købt. Man vil kunne se, hvordan firmaet klarede sig igennem 2.

verdenskrig, og man vil kunne se på 1960erne, som er en interessant periode

i dansk træindustri med ekspanderende møbelfabrikation og udvidelse af

træsortimentet. Tendenser, der tegner sig sporadisk i undersøgelsens savværker,

vil kunne undersøges nærmere i materialet fra Nysted savværk.

Sv. Ottosens film om Nysted Savværk, baseret på de tre interviews

samt optagelser på savværket og affotograferinger af gamle fotos og enkelte

arkivalier, bliver en del af genudgivelsen af bogen Huse i Nysted, en bog

der fortæller om gamle bevaringsværdige huse i byen.

Atlas dampmaskine 1907. Fot. Jan Steving 2006.

Dampmaskinen, en Atlas fra 1907, og forsiden af kedlen fra Bruun og

Søn i Nykøbing Fl. hjemtages til Frilandsmuseet. Museet har fået maskinen

foræret af Jørgen Danielsen, nu hvor bygningerne skal rives ned, den er intakt

og meget velholdt. Museet agter desuden at hjemtage et antal af de

dampdrevne save og bringe dem i anvendelse sammen med dampmaskinen.

15


Det bliver således muligt for museet at demonstrere for publikum, hvordan

et dampdrevet savværk har fungeret.

Dokumentationen af Nysted Savværk, billeder, interviews og opmåling

af stedet, giver et fint billede af, hvordan tingene har været. En analyse

af det arkivalske materiale vil kunne give et perspektiv på savværket, og

man vil herigennem kunne få lidt større indblik i hele savværksbranchen i

1900-tallet, eftersom de udsagn dette kildemateriale giver, vil kunne sammenholdes

med de tendenser databaseanalysen viser. Dette vil være den

første perspektiverede danske savværkshistorie.

Sammenfatning af undersøgelsens data

Det, der påvirker savværker, er udviklingen i produktionen af råvarer, dvs.

skovdriften og importmulighederne; det er udviklingen hos aftagerne samt

produktionsapparatet.

Produktionsapparatet er forholdsvis enkelt og udviklingen er i et roligt

forløb gået fra hånd-, vind- og vandkraft, over dampmaskinen til motorkraft

og el 4 . En stor forandring i denne udvikling har været på transportområdet.

Bilernes evne til at transportere større læs og monteringen af løfteudstyr

på selve vognen har gjort savværkernes beliggenhed mindre afhængig

af vandveje og jernbane, selvom det stadig er væsentlige parametre.

Disse forandringer er ikke specifikke for savværker, de er fælles for alle

brancher.

Først i perioden, dvs. omkring år 1900 var hovedprodukterne bygningstømmer,

skibstømmer, gulvplanker, træsko, drittelstaver, emballagekasser,

møbeltræ, værktøjsskafter og brænde. Træsko var en stor artikel, som bliver

gradvist mindre i århundredets første årtier, drittelstave, som var fremstillet

af bøgetræ, udgår, da smørret bliver pakket i papir og papkasser, i det

hele taget ændrer behovet for emballage sig i årene efter krigen. Fødevarer

pakkes nu ikke længere i trækasser, papir, pap og karton tager over 5 . Brugen

af bøgetræ ændres derfor, et af de nye produkter er bøgeparketgulve,

4 Johansen, 1988, afsnit om træ- og møbelbranchen

5 Jensen, P.: Haslev Trændustri, 1966 og diverse interviews til databasen


hidtil var gulvplanker almindeligvis af fyr og eg. I dag er emballage stadig

et stort produkt, der findes enkelte meget store virksomheder (Dansk Træ

Emballage, Silkeborg Pallefabrik) og en række små, som producerer specialordrer.

Fra slutningen af 1950erne og i 1960erne voksede møbelindustrien

i Danmark, boligbyggeriet i Danmark var i vækst, og danske møbler

blev i stigende grad eksporteret til udlandet. Det betød at en række savværker

udvidede deres sortiment med træsorter fra udlandet – teak og mahogni

som på Nysted Savværk for eksempel.

De 55 savværker, som er med i databasen, er grundlagt mellem 1850 og

2003. Der er ikke fastlagt nogen grænse op i tiden i indsamlingsfasen. Når

man går ind og arbejder med materialet, må man foretage nogle afgrænsninger.

Nedenstående viser, i hvilke årtier savværkerne i basen blev stiftet.

1930rne 12

1890rne 7

1910rne 5

1960rne 5

1900rne 4

1950rne 4

1870rne 3

1970rne 3

1980rne 3

1880rne 2

1920rne 2

1940rne 2

1850rne 1

1990rne 1

2000rne 1

Tabellen ovenfor er ordnet med de perioder, hvor flest blev grundlagt, først,

mens diagrammet nedenfor begynder ”klokken 12” og går kronologisk højre

om.

17


1960rne

9%

1950rne

7%

1940rne

4%

1970rne

5%

Grundlæggelsesår fordelt på årti

2000rne

2%

1990rne

1850rne

1980rne 2%

2%

5%

1930rne

22%

1870rne

5% 1880rne

4%

1920rne

4%

1890rne

13%

1910rne

9%

1900rne

7%

Det ses, at der startede flest savværker i 1930rne. Der er intet som peger på,

at der er tale om virksomhedsovertagelser, der må være andre forklaringer.

1890erne, 1910erne og 1960erne er ligeledes perioder med mange

savværksetableringer. Det har været tydeligt i telefonsamtalerne, at der i

1960erne er et generelt boom, bredden i arter af træ som importeres og

skæres op udvides flere steder. I Nysted viser det sig bl.a. ved at man begynder

at importere teak og mahogni og at producere finer. Industrialiseringen

og stigningen i eksport af danske møbler er en forklaring, men forandringer

i transport og efterspørgsel må også spille ind. På samme måde

påvirkede Brasiliens eksportstop for møbeltræ flere danske savværker til en

omlægning af produktion, det gælder Frederiksborg amts savværker. Hvad

der forårsager de mange grundlæggelser mellem 1890 og 1920, giver materialet

ikke noget fingerpeg om på nuværende tidspunkt. I det hele taget må

man tage en analyse af etableringsår med forsigtighed i dette materiale, da

man med rette også burde inddrage nu lukkede savværker for at få et sandt

billede af etableringsudviklingen.


13 af de 55 virksomheder har svaret, at der findes arkivalsk materiale om

savværket, 7 af dem er etableret mellem 1850 og 1907, 3 er fra 1930rne og

3 fra henholdsvis 1946, 1956 og 1960. Dette arkivmateriale befinder sig i

langt de fleste tilfælde hos nuværende eller forrige ejer, så en nærmere undersøgelse

må vise, hvor velegnet det er til fortsatte studier. Det materiale,

som findes på arkiverne rundt i landet, drejer sig mest om lukkede virksomheder

(med enkelte undtagelser som Junckers i erhvervsarkivet), så det

har ikke været i fokus i denne undersøgelse, hvis hovedformål var at fokusere

på de endnu aktive savværker. Vi har blot konstateret, at materialet

findes. Vi kender allerede bredden og den gode kvalitet i materialet fra Nysted,

så blot supplementer hertil vil give et godt afsæt for fortsatte studier.

Der er tydeligvis et grundlag at bygge på.

Halvdelen af savværkerne i databasen oplyser, at de oprindelige bygninger

stadig findes. Da de er i brug, er der naturligvis foretaget ombygninger undervejs,

men en undersøgelse med fokus på bygninger vil kunne gennemføres

med et godt datagrundlag. Her vil også kunne inddrages overvejelser

om savværkernes maskinpark og energiforsyning. I interviewene fremgår

det, at mange af de danske maskiner er fra to Nykøbing Falster virksomheder,

Bruun og Søn samt Bülow og Møller. Andre danske firmaer som nævnes

er Technodyn og Grama i Gråsten. Enkelte, bl.a. Nysted, har Jonsered

maskiner fra Göteborg. De nyere savværker viser, at det i dag er i Italien

man producerer save, mens transportdelen af anlægget i flere tilfælde

kommer fra Frankrig.

Materialet viser, at undersøgelser med afsæt i forskellige virksomhedstyper

også vil kunne lade sig gøre. Der er tre egentlige godssavværker, som stadig

er aktive (Rold Skov, Nørlund og Aggersvold), andre er blevet til rigtig

store industrivirksomheder, Junckers, Nørlund-Viskum, Danish Hardwood

– som ejer to savværker, Dansk Træemballage, Dinesen, Frøslev Træ for

blot at nævne nogle. En anden vinkel kunne være at fokusere på de mindre

19


og mellemstore virksomheder, som nok har mere håndværks- end industrikarakter.

De er mange i antal, og det er nok her i denne gruppe, man vil

komme til at se lukninger i fremtiden.

17 af de 55 savværker er familievirksomheder, dvs. har været i samme

families eje i ihvert fald tre generationer. Om det betyder noget, er svært at

sige, men det er markant mange.

Undervejs i undersøgelsen er vi blevet opmærksom på nogle savværker,

Hesnæs og Katterød f. eks., som nu er lukkede. De er af ældre dato, men

står endnu med næsten urørte bygninger og maskineri. Sådanne steder er

naturligvis af stor interesse for en savværksundersøgelse, men det kræver

lokalkendskab at finde disse steder. Det er ikke utænkeligt, at der findes

flere tilsvarende eksempler, som vi dog ikke vil kunne opfange uden lokal

bistand.

Forskellige ressourcepersoner er udpeget undervejs i telefonsamtalerne.

Disse burde kontaktes, evt. interviewes, ved en fortsat undersøgelse:

Oldermand Oluf Hansen, Gram

Kontorchef Uffe Jensen, Århus, tlf. 86 83 70 73

Knud Svinding, Ferritslev, Fyn

Poul Thestrup, Langeland, tlf. 62 50 22 27

Try museum, Jagt og skovbrugsafdeling

Grindsted Museum har arbejdet med skovbrugsundersøgelse

Skovbrugsmagasinet på Corselitze

Fortsatte undersøgelser kunne ligeledes følge op på mobilsavværker – de

har eksisteret siden lokomobilet, og er et interessant kapitel. Det vil dog ikke

være let, da mobilsavværker jo netop er flygtige i deres natur; de som

producerer flis og brænde og træpiller kan have rødder i traditionelle savværker,

men de udgør en ny branche, som ligeledes en gang burde undersøges.


Vejle amt

Vejle amt rummer undersøgelsens største antal savværker. Oversigten viser

tydeligt spredningen i savværkernes etableringsår og variationen i bebyggelsen.

Her er rige muligheder for fortsatte studier både med henblik på de

fysiske forhold og med henblik på virksomhedshistoriske undersøgelser.

Der findes yderligere et antal virksomheder indenfor træbranchen, de er

blot ikke med her, da de ikke saver kævler op. Lokalhistoriske arkiver har

oplysninger om andre, nu lukkede savværker. Der er således ingen tvivl om

dette områdes betydning i dansk savværkshistorie.

Navn Grundlagt Bygninger

Klakring 1904 Meste af nyere dato

Herslev 1910, ca. Fra 1920rne er i brug

Hovedgård 1914, ca.

Løndal,

Silkeborg Pallefabrik 1930 Moderne

Gødding Mølle og Trælast 1930 Bygningerne findes, skadet af

storm i 1999

Urup 1937 Nyt fra 1971

Lundum 1942-1950 Bygningsmassen står som den

har udviklet sig, møllen er i

dag beboelse

St. Hjøllund 1948 Udviklet løbende, intet revet

ned

Fløstenholt 1981 Bygning fra 1904

Et af amtets museer har checket de 7 savværker, som ligger indenfor deres

område, det var således kun nødvendigt at ringe til 18 af amtets 27 listede

virksomheder. 9 er taget med i basen, 5 er lukket, 6 virksomheder saver ikke

kævler op, eller er mobile, 1 savværk ønskede ikke at medvirke, og de

sidste 6 virksomheder var ikke til at træffe telefonisk, eller havde ikke tid

til interviewet indenfor undersøgelsens tidsramme; her er der typisk tale om

skovbrugsejendomme med granproduktion. En sidste virksomhed er grundlagt

sidste år og skønnes at være for ny på nuværende tidspunkt til at være

af interesse for undersøgelsen.

Hovedgård Savværk, en af de virksomheder jeg ikke kunne interviewe

inden projektets udløb, har eksisteret i hvert fald siden 1914. Arkiva-

21


lier herfra findes på Sognearkiverne i Gedved Kommune: dampkedlens tilsynsbøger

og diverse personalepapirer mm. Arkivalierne dækker perioden

fra 1914-1970.

Fyns amt

Et af de områder, der har flest aktive savværksvirksomheder, er Fyns amt

med 26, kun overgået af Vejle amt. Kulturmiljørådet tilføjede en virksomhed

til listen, Naarup Savværk, der er meget fint bevaret og stadig fungerer,

dog ikke som savværk men som møbeldesignvirksomhed. Naarup savværk

er optaget på listen over bevaringsværdige industriminder. Af disse 26 er 6

optaget i databasen som værende af interesse for fortsatte undersøgelser.

Det har ikke været muligt indenfor undersøgelsens tidsramme at få oplysninger

fra yderligere 4 savværker, som formentlig også er af interesse (Ore,

Storskov, Rygaard og Søfælde).

Ore Savværk, fot. Ulla Schaltz 2006.

Oplysningerne kommer muligvis senere, da forespørgsler er sat i værk. 14

er udelukket, enten fordi der er tale om mobile savværker, eller fordi der i


dag ikke foregår egentlig savværksproduktion på stedet; nogle behandler

kun træ, som allerede er opskåret, andre producerer biobrændsel eller træpiller,

andre igen saver kun ganske lidt op til privat brug og er desuden både

så små og så nye, at de ikke umiddelbart skønnes af interesse for fortsatte

undersøgelser. En enkelt savværksejer ønskede ikke at deltage i undersøgelsen.

Odense savværk f. eks. er udelukket fra undersøgelsen, da vi har defineret

interesseområdet som værende aktive savværker med både bygninger

og maskinpark intakt, men denne virksomhed, som i dag kun behandler

allerede opskåret træ, er dog af væsentlig betydning i erhvervshistorisk

sammenhæng.

Undersøgelsen har vist, at nogle savværker er lukket for ganske nyligt,

og opfølgende telefonopkald har afsløret, at bygninger og maskineri

stadig står på pladsen. En dokumentation af stedet vil derfor stadig kunne

nås. Det gælder f. eks. Katterød Savværk ved Faaborg. Her har været drevet

savværk siden 1880erne og det er givetvis kulturhistorisk interessant. Det

samme kan siges om Ore Savværk, som Nordfyns Museum vil prøve at få

tid til at besøge. Resultatet er dog ikke nået frem i skrivende stund.

Der findes arkivalsk materiale om fynske savværker i Erhvervsarkivet.

Fra Ferritslev Savværk, nu en del af Ferritslevgruppen, der har lagt

kævleopskæringen udenlands og kun videreforarbejder i Danmark, findes

hovedbog, journal og kassebog fra 1923-26; fra Odense Savmølle findes

blandet materiale fra perioden 1861 til 1956: forhandlingsprotokol og diverse

sager går længst tilbage, desuden findes hovedbog, kassebog og journal

samt korrespondance, lønningslister, prisbog, fragtbog mv.; fra

Dempstrup savværk findes hovedbog fra 1907 til 1912, og fra Glamsbjerg

Savværk findes kassebog 1910-1915.

På Søndersø Lokalhistoriske Arkiv findes arkivalier, billeder og udklip

vedrørende Farstrup savværk og stolefabrik, senere Farstrup Møbler;

der findes materiale om Hårslev savværk i Ejner Pedersens privatarkiv, og

der findes arkivalier vedrørende Morud Madras og Møbelfabrik. Der findes

billedmateriale om Ejlersens Fabrik, Padesø Savværk, Skamby Trævarefabrik

og Søndersø Savværk, som er nedrevet i 2006. Endelig findes der ud-

23


klip om Veflinge savværk og et jubilæumsskrift om Skamby Vogn og Trævarefabrik

1845-1945.

Jørgen Burchardts bog Provins Industri fra 1984 omtaler savværker

og anden træindustri på Faaborgegnen heriblandt Korinth og Haastrup Savværk

(nu Dansk Træemballage A/S), samt en række nu nedlagte virksomheder,

som f. eks. Katterød savværk. I artiklen ”Haastrup Savværk” af Hans

V. Petersen i Arkiver, Folkemindesamlinger og Museer i Faaborg Kommune,

1985., pp. 14-18, fortælles om savværkets grundlæggelse og udvikling

med hovedvægten på virksomhedens beliggenhed, desuden findes et par

små avisartikler om Haastrup savværks nyere tid, ”Haastrup Træemballage

samler produktionen”, i Erhverv/Fyn, nr. 2, p. 54 samt ”Stormfældede

vesttyske træer dannede baggrund for stort fynsk savværk” i Focus Fyn, nr.

6, p. 16; sluttelig beskrives Naarup Savværk og dets bygninger og maskineri

kort i Rapport om industrisamfundets kulturarv på Fyn p. 34.

De 6 savværker, som denne undersøgelse peger på som værende af interesse

i en kommende kulturhistorisk undersøgelse, repræsenterer dels stor

industriproduktion (Davinde Savværk A/S), dels fusionerede træindustrier

(Haastrup Savværk / Dansk Træemballage A/S), dels mindre nærmest

håndværksprægede virksomheder med en lang historie (Naarup, Frørup og

Ryslinge). Endelig er Korinth karakteristisk ved af have været en godsvirksomhed

fra 1906-1938, det er dog startet af en privatmand og ejes i dag

igen af en privatmand. Naarup er usædvanlig velbevaret, idet både bygninger

og værktøj / maskineri er bevaret in situ. Frørup og Ryslinge kan føres

langt tilbage, men både bygninger og maskineri er i højere grad end Naarup

udbygget og skiftet undervejs. Mht. de fusionerede virksomheder kan man

overveje, hvor indførslen i databasen skal stå, hvis der er flere geografiske

enheder. Når Haastrup savværk nævnes, selvom opskæring af kævler er

ophørt – der sælges ud af lageret i dag – så skyldes det, at den fusionerede

virksomheds hovedkvarter befinder sig i Haastrup, øvrig produktion foregår

i Ribe og Brande, og der er etableret et strategisk samarbejde med virksomheden

Frøslev Træ i Sønderjylland.


Århus amt

Den trediestørste koncentration af savværksvirksomheder ligger i Århus

amt, 23 i alt. En nærmere gennemgang, opringning til 18 virksomheder, viser

følgende fordeling i forhold til undersøgelsens kriterier for inddragelse:

4 medtages i databasen; 7 mobilsavværker, udelukket; 6 virksomheder er

lukket eller overgået til anden aktivitet; 3 kunne ikke interviewes inden undersøgelsens

udløb; 2 kan ikke kontaktes; 1 ønsker ikke at deltage.

Rold Skov savværk er centralt for en fortsat savværksundersøgelse,

især ud fra en erhvervshistorisk vinkel. Her er tale om et godsdrevet savværk,

startet en gang i anden halvdel af 1800-tallet og stadig drevet af Lindenborg

Gods. I dag består virksomheden af to savværker, det oprindelige i

Arden, hvis bygninger dog er nye p.gr. a. brand, samt Fuglsang Savværk i

Sabro, som blev erhvervet i 1993. Stormen i 1982 gik hårdt ud over Rold

Skov. Dette kombineret med opbygningen af et nyt savværk med betydelig

større kapacitet end tidligere bevirker, at der i dag kun kommer 10 % tømmer

fra Rold Skov, de resterende 90 %, som saves op, kommer fra andre

danske skove.

Det Blå Savværk og Grønagergård Savværk er nye, førstnævnte fra

2003, det andet fra 1987, Loudal Savværk er fra 1958. Grønagergård og

Loudal er etableret på landbrugsejendomme som går tilbage til omkring år

1900. På Loudal står en Bülow & Møller maskine.

Både Hårby, Rodelund og Herskind savværker er formentlig af interesse

for fortsatte studier, Rodelund er fra 1910 (medtaget i Ole Meyers bog

De tavse Bygninger), ligeledes Herskind går en del år tilbage. De to førstnævnte

var positive overfor en undersøgelse, men kunne ikke afse tid i efteråret,

sidstnævnte ønskede ikke at medvirke ved første henvendelse, så

her kan man risikere kun at kunne benytte offentligt tilgængeligt materiale.

Opslag i Danpa viser, at der findes lidt arkivalsk materiale for Århus

amt, men kvaliteten kan ikke bedømmes på nuværende tidspunkt.

25


Nordjyllands amt

Der var 19 virksomheder på listen over Nordjyllands amt, og 15 blev ringet

op. Det resulterede i at 4 savværker nu er at finde i databasen: Nørlund-

Viskum Træ, St. Restrup Savværk, Astrup Savværk & Pallefabrik, Ugilt

Savværk, 5 viste sig at være mobilsavværker, 3 er ophørt med savværksvirksomhed

og i 6 tilfælde kunne der ikke etableres kontakt. Luftfotografier

af disse sidste viser i flere tilfælde mindre landejendomme, så man kan nok

antage, at der her i flere tilfælde er tale om mindre bierhverv.

2 af de virksomheder, som er medtaget i dette amt, Rold Skov Savværk

og Nørlund-Viskum Træ er registreret i henholdsvis Århus og Viborg

amter, hvor virksomhedens anden del ligger. Nørlund bør dog i et fortsat

studie have en betydelig selvstændig plads, eftersom opkøbet af Viskum er

af nyere dato (juli 2005), og der har været drevet savværk på stedet siden

1878; dog gik nogle af bygningerne til ved en brand i 2005. Det nyopførte

savværk er tilpasset produktionen i Viskum, så man supplerer hinanden.

Der findes et lille jubilæumsskrift om Nørlund Savværk skrevet af Lise

Færch, men det er endog meget anekdotisk og giver ikke mange konkrete

oplysninger.

Savværket i Rold Skov er virksomhedens første, det startede i skoven

men meget hurtigt blev det flyttet til Arden, lige ved stationen. Også dette

savværk blev hærget af brand for nylig, så igen er det virksomhedshistorien

mere end selve bygningsmassen, der har interesse for fortsatte studier.

St. Restrup Savværk er baseret på ejendommens skovdrift. Savværket

er grundlagt af herregården St. Restrup i 1895. Savværk og skov blev solgt

fra i 1915, og i 1933 købte den nuværende ejers far stedet. I 1977 blev der

bygget et nyt savværk ved siden af det gamle, bygningerne står endnu, men

de gamle maskiner er væk. I dag er skovdriften den primære aktivitet.

Astrup Savværk er fra slutningen af 1930erne, en lagerhal går tilbage til

begyndelsen, de øvrige bygninger er kommet til senere. Kurts Savværk er

en 16 år gammel enkeltmandsvirksomhed, produktionen foregår på en finsk

Laimetsav under et halvtag. Ugilt Savværk går tilbage til 1960erne, der er


dog så få oplysninger, at det er svært at sige, hvorvidt det bør indgå i en

fortsat undersøgelse.

Ringkøbing amt

Af de 16 virksomheder, der var udpeget som mulige i Ringkøbing amt, er 3

inddateret i databasen. 4 mobilsavværker er udelukket, 3 biobrændsel- og

flisvirksomheder er udelukket, 3 savværker producerede kun til eget brug,

Dansk Træemballage i Brande er holdt op med at save, et firma var et investeringsfirma,

og en virksomhed kunne vi ikke komme i forbindelse med.

Disse er også udelukket fra undersøgelsen.

Fabjerg og Fousing er fra henholdsvis 1965 og 1966. Feldborg Pallefabrik,

som er et lidt større anlæg med produktionsbygning og to store lader,

er grundlagt i 1929, alle bygninger er nye. Fousing har kun en produktionsbygning,

mens Fabjerg har både en produktionsbygning og en lade.

Fousing Savværk opsaver kævler til bygningstømmer, kun efter ordre.

Fabjerg producerer emballage efter ordre, for tiden mest paller. Feldborg

Pallefabrik opskærer kævler til firkanter og producerer både emballage og

paller. De sælger desuden opskåret træ til andre emballagefabrikanter.

Frilandsmuseet på Hjerl Hede har opbygget et savværk som en del af

Jysk Skovbrugsmuseum, her findes to lader, en blok-, ramme- og båndsav

mm. trukket af et lokomobil. Anlægget er beskrevet i museets publikation

Historien om Hjerl Hedes Frilandsmuseum af Finn Mygind. Der er ingen

oplysninger om arkivalier fra denne egn og heller ingen yderligere litteratur

end den, som er nævnt under Hjerl Hedes museum.

Viborg amt

Kun 3 virksomheder er taget med i databasen, her er de 2 registreret sammen,

da de har fælles ejer (Kim Thisted og Viskum). De øvrige virksomheder

er mobilsavværker (4), er nedlagt eller ophørt med selv at save op (3),

og de resterende er små virksomheder med lille aktivitet (3), og 2 kunne

man ikke komme i kontakt med. Dette sidste kan tyde på at virksomheden

er under afvikling. Det er måske tilfældet med Vesterris Skov og Savværk,

27


som ellers ser interessant ud på luftfotografiet fra ejendommen. Her bør

følges op ved en fortsat undersøgelse.

Viskum, Viborg Amt, fot. Viborg Amts hjemmeside.

De 2 registrerede virksomheder er hver på sin måde typiske for danske

savværker: den lille virksomhed som ændrer og tilpasser sig, og som

kan gøre det fordi den er lille, og den store industrielle, som vokser sig større

for at overleve.

I korte træk: Familien Thisted har drevet savværksvirksomhed i Viskum

Skov siden 1890erne. Det startede med et værksted ved en skovfogedbygning

i udkanten af Viskum Skov. I 1910 blev Thorsager Savværk

etableret, i 1923 købte familien Viskum Skov, i 1960 blev Viskum Skov

Savværk etableret, og i 1965 købte man Thorsager Skov. I dag findes Viskum

Træ A/S og Thorsager Træemballage A/S. I 2005 købte Nørlundfonden

Viskum A/S. Der har været skrevet lidt avisartikler om virksomheden

iflg. Kim Thisted, men der er ikke bevaret regnskaber eller andet arkivalsk

materiale. Historien om hvordan Viskum og Nørlund bliver til en virksom-


hed, er et centralt stykke erhvervshistorie i træbranchen. Man skal være

endog meget stor for at overleve i vore dage.

Vellev Savværk og tømmerhandel går tilbage til 1937 og er typisk for

den mindre virksomhed. Der var ansat en karetmager på stedet, savværksvirksomheden

blev det dominerende og nuværende ejer kom til i 1967. De

oprindelige træbygninger, som var kommet til løbende, findes ikke længere.

I 1967 blev en Denker dieselmotor udskiftet til el. Der findes en gammel

Bülow & Møller sav. I dag handles med hårdt træ (specialopgaver i eg), og

der saves stolper til amtet og Skov- og Naturstyrelsen. Træet importeres fra

Deutsche Heidegesellschaft, en underafdeling af det danske Hedeselskab.

Lokalarkivet i Tjele har sendt et uddrag af bogen Viskum sogn og

Kirke, som i et afsnit omtaler starten på savværket i Thorsager Savværk.

Der er tilsyneladende ikke anden lokalhistorisk litteratur om savværker.

Storstrøms amt

7 af amtets 15 listede savværker er med i databasen, hertil kommer oplysninger

fra yderligere 2, som har lovet at udfylde skemaet. 3 har vi ikke kunnet

få kontakt til, og andre 3 er mobilsavværker, eller de har nedlagt savværksvirksomheden

og arbejder nu med andre ting.

Egebølle og Lundby savværker er ret nye, fra 1991 og 1988, Hårbølle

blev træfabrikation i 1962 og egentligt savværk i 1970, JONI er ligeledes

fra 1960. Det er ikke de eneste savværker, som er etableret i 1960erne, flere

i denne undersøgelse er, som nævnt i sammenfatningen af data, etableret i

denne periode. Det er en tendens, der er værd at se nærmere på.

Amtets gamle savværker er Holtug, der startede som bødkervirksomhed

i 1850erne og blev til savværk i 1900, Nysted fra 1893 og Herluflille

Mølle fra 1917. Møllen, som er meget velbevaret, er netop nu ved at blive

omdannet til arbejdende museum, den 87-årige ejer er ved at overdrage

møllen til et nystiftet møllelaug, som skal stå for driften.

Endelig er der to godssavværker på egnen, Kristianssæde og Gjorslev.

Savværksaktiviteten er for nylig indskrænket betydeligt på Gjorslev (man

29


kan købe brænde), mens Kristianssæde stadig er aktivt og herfra afventer

man data.

På Falster findes Hesnæs Savværk under Corselitze. Det lukkede for

et par år siden og er derfor ikke med i databasen. Det står endnu forholdsvis

urørt og vil kunne registreres og dokumenteres. Det er meget tænkeligt at

der rundt om i landet findes savværker i tilsvarende situationer, men det

kræver nogen lokalkendskab at opfange disse virksomheder.

Storstrøms amt har således mange forskellige typer savværker: En

mølle der skal fortsætte som museumsmølle, eksempler på 1960er-bølgen,

et savværk, hvis placering skyldes jernbanens ankomst og endelig godssavværket.

Ribe amt

Kulturmiljørådet sendte vores forespørgsel videre til amtets museer, hvoriblandt

nogle videresendte vores forespørgsel til savværkerne. Varming

Savværk svarede således på vores forespørgsel ved at udfylde skemaet. Af

undersøgelsens 12 virksomheder er 4 at finde i basen, Hovborg Savværk

dog under Frøslev Træ, en virksomhed baseret i Sønderjyllands amt, som

ejer flere savværker. Vrøgum Savværk fra 1931 er det ældste, Utoft er fra

1953 og Savværket startede i plantagen i 1953 men flyttede til nuværende

adresse i 1991, Varming er fra 1963. Bygningsmæssigt er Vrøgum det mest

interessante med sine to træbygninger, lade og halvtag til udendørs savarbejde.

Det er beskrivelsen af en typisk udformning fra første del af 1900tallet.

Der findes spredt materiale i de lokalhistoriske arkiver, f. eks. navnestof

og fotografier. Blåvandshuk lokalhistoriske Arkiv har materiale om

Vandflod Savmølle ved Blåvand, som eksisterede fra 1898 til 1946, og

Varde Lokalhistoriske Arkiv har oplysninger om Varde Savværk og Emballagefabrik

fra 1940 til ca. 1960.

De virksomheder fra udgangslisten, som ikke er med i basen, er fravalgt,

fordi der er tale om mobilsavværker, eller fordi der udelukkende ar-


ejdes med opskåret træ. En virksomhed er en trælasthandel, mens en ikke

havde tid til at besvare spørgsmålene.

Vestsjællands amt

I Vestsjællands amt findes et mobilsavværk, de to små savværker Lynge og

Tuse Næs er lukket for nyligt, det samme gælder Specialsavværket ejet af

Årstiderne.com / Barritskov, og endelig var det umuligt at komme i kontakt

med Hovedvejens savværk og Den lille Savværksbutik; ingen af disse er

således med i databasen. Det man finder er et godssavværk, Aggersvold fra

1900, Ugerløse Savværk, der startede som karetmagervirksomhed i 1907,

og Tissø Savværk fra 1956. Bygningerne er velbevarede og stadig i brug på

Aggersvold og Ugerløse, mens produktionsbygningerne på Tissø Savværk

er fra 2000. På Aggersvold findes en blokbåndsav, der i 1910 kom fra Nykøbing

Fl. og på Ugerløse finde en gammel tysk Brenta. Ugerløse og Aggersvold

synes således oplagte emner for en fortsat undersøgelse.

I Andelslandsbyen ved Holbæk findes en langtømmersav fra Glumsø

Savværk. Savværket blev bygget i 1890, dog genopbygget efter en brand i

1916. Savene fra savværket er overført til Andelslandsbyen. Langtømmersaven

er lejlighedsvis i drift.

Sønderjyllands amt

I Sønderjyllands amt er 4 virksomheder registreret: Dansk Hårdttræs Savværk

i Holbi, Dinesen Gulve i Jels, Frøslev Træ i Padborg mm. og Savværket

i Sjølund; 5 falder udenfor undersøgelsen. De 3 førstnævnte er karakteristiske

ved at have en lang virksomhedshistorie. Dinesen er grundlagt i

1898, Dansk Hårdttræs Savværk går tilbage til Røde Kros Savværk fra

1930rne, men der har været savværk i Holbi før da, og Frøslev Træ er ligeledes

fra 1930rne, om end virksomhedens savværksaktiviteter i dag foregår

i Hovborg Savværk, som er fra 1950erne. Både Dinesen og Frøslev er familievirksomheder

i flere generationer. Det lille anpartsselskab Savværket er

typisk for et lille enkeltmandsfirma med et par medhjælpere fra 1960erne-

70erne.

31


Der findes en lille artikel om det oprindelige savværk i Jels, skrevet af

Hans Peter Dinesen d. 3. og publiceret i Historisk Årbog for Rødding Egnen,

2001. Dette savværk er nu blevet til en stor moderne gulvfabrik åbnet

for blot et par år siden. Frøslev Træ er omtalt i en avisartikel fra 1978, mens

det ikke er lykkedes at finde omtale af Røde Kro Savværk, vore dages

Dansk Hårdttræs Savværk. Fra Kulturmiljørådet har vi modtaget henvisning

til to savværker, Gram og Vejstruprød, de er begge lukket. Gram er

opkøbt og lukket af Frøslev Træ, og Vejstruprød er omlagt til produktion af

aluminiumslister. I Sønderjyllands industris udvikling 1920 til 1970 af Helle

Askgaard omtales træindustriens udvikling med fokus på virksomhedernes

størrelse, produktudvikling og antal personale

Roskilde amt

Junckers Industrier A/S er en af landets allerstørste virksomheder i træbranchen.

Værket er grundlagt i 1930 af forstkandidat Flemming Juncker

med det formål at skære jernbanesveller af det store overskud af bøgetræ,

som fandtes. Et andet produkt, ligeledes baseret på de store mængder bøgetræ,

var parketgulvene, som Junckers udviklede og markedsførte. Hidtil

havde fyr og eg været dominerende gulvmaterialer. Et studie i denne virksomhed

vil udgøre et centralt bidrag til dansk træindustris udvikling. Der er

afleveret arkivalier til Erhvervsarkivet, men iflg. Niels Holck, Junckers Industrier,

findes stadig en del materiale i Køge.

I samme amt er Hvalsø Savværk, som er grundlagt i 1935. Virksomheden,

som er en af de større aktører i branchen, bør være med i databasen,

men informationerne nåede, trods savværkets velvilje, ikke frem før deadline

for denne rapport.

Vallø Components, hvor der ellers i mange år var savværksvirksomhed,

bearbejder nu opskåret træ, og de to øvrige virksomheder i amtet er

mobilsavværker, derfor er disse tre foretagender ikke medtaget i basen.


Frederiksborg amt

I Frederiksborg amt pegede den indledende oversigt på i alt 5 aktive savværker,

heraf viste et sig at være et maskinsnedkeri, et andet var startet forrige

år, disse to er ikke medtaget i undersøgelsen. I databasen vil man kunne

finde Kagerup Savværk startet i 1887, lukket i 1997 og genåbnet i 2001,

Veksebo Savværk fra 1946 og endelig Hans Larsens Savværk & Trælast fra

1931. Der har været andre og store savværker i amtet, Hillerød savværk åbnede

med jernbanen i 1867 og var i mange år en af byens største arbejdspladser,

Frydenborg lukkede for ca. 10 år siden, Nødebo og Stenholt er

lukkede, men bygningerne står formentlig endnu, mens Odderdam er lukket

og helt nedrevet. Asminderød Savværk findes af navn, men det har de sidste

25 år alene fungeret som trælasthandel, senest er virksomheden fusioneret

med Johs. Fog A/S.

Hans Larsen Savværk og Trælast er et eksempel på en virksomhed,

hvor grundlæggeren er af ”savværks og trælast-familie”, hans broder driver

trælastvirksomhed i Næstved og morbroderen har ligeledes været beskæftiget

i branchen; Kagerup Savværk er typisk i sin etablering ved jernbanen

og Hans Larsens Trælast er et eksempel på en virksomhed, som rykker ud

af København til forstæderne, formentlig på grund af grundpriser og adgangsforhold.

I dag står virksomheden igen overfor problemer med adgangsforholdene,

idet de lange og tunge blokvognstog har vanskeligt ved at

manøvrere på Frederikssundsvejen.

Savværkerne får ikke specielt deres råvarer fra de nordsjællandske

skove, og deres marked er ikke specielt København. Kagerup og Hans Larsen

producerer lange længder (skibstømmer, mølledele, gulve f. eks.) efter

ordre. Der produceres også opskæring til møbelproduktion (Kagerup), kunderne

bor i hele landet og i enkelte tilfælde i udlandet, noget bygningstømmer

afsættes i det nordsjællandske område. Kun Veksebo synes at producere

til det nærmere marked. Her er hovedvægten lagt på høvleriet, og der

produceres brædder og lister til byggemarkeder; råvarerne er ofte allerede

opskåret.

33


Der er ikke megen litteratur om savværker i Frederiksborg amt, men

Ole Meyer medtager i fotobogen De tavse bygninger Kagerup Savværk

med to opslag; en enkelt avisartikel omtaler en ordre til det genåbnede Kagerup

savværk; der findes et par artikler om Farusa Værk i Farum, som gik

fra produktion af ølkasser i træ til plastic; der findes et par små omtaler af

Lillerød Savværk, som blev til Fritz Hansen møbler, men intet af mere generel

karakter.

På Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv findes lidt billedmateriale vedrørende

nu nedlagte savværker. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside

http://www.skovognatur.dk/Lokalt/Hovedstaden/Frederiksborg/Drift/arkiva

lier.htm findes en fortegnelse over arkivalier afleveret i 2004 til Landsarkivet.

Heraf fremgår, at der under Maarum Skovdistrikt findes korrespondance

med Kagerup Trævarefabrik 1937-47. Desuden findes arkivalier vedrørende

A/S Junckers Savværk, A/S Kolds Savværk, A/S Korinth Savværk og

A/S R. Collstrup alt sammen fra tiden omkring 1936-49.

Bornholms regionskommune

I Bornholms regionskommune er listet 5 virksomheder, de to ejes af samme

person, Bodilsker Savværk og Tingsted Savskæreri. Almindingen Savværk,

som har været i familien Müllers eje fra starten i 1906 til 2006 er netop lukket

i september måned. 2 dampmaskiner er ved at blive overført til Teknisk

Samling, men ellers foregår der tilsyneladende ingen dokumentation. Bornholms

Museum er orienteret om situationen. Østerlars Savværk, der startede

som vindmølledrevet virksomhed, kører nu på el og møllen, som blev

kraftigt beskadiget i stormen 1967, er nu revet ned. Rø savværk og Trælast,

lukket i 2004, ligger hen, produktionsbygningerne er kraftigt ombygget siden

starten i 1921. Stuehuset fra 1921 er intakt.


Almindingen Savværk er lukket d. 1. september 2006, og bygningerne skal rives ned. Der

skal bygges sommerhuse. Teknisk Samling går netop nu og tager dampmaskinerne ned. I

den forbindelse fortalte de ejeren, at de i en af bygningerne kunne se fundamentet for en

Holeby Diesel Motor. Ved interviewet af ejeren kunne jeg fortælle, at det var helt rigtigt,

for i Lolland-Falsters Stiftsmuseums Holeby Diesel-samling ligger konstruktionstegningen

til motoren, den er fra 1929. Fot. Erik Mandrup-Poulsen.

Møllebogen fra Østerlars findes bevaret hos nuværende ejer, ellers

findes kun lidt fotografisk materiale. I 1956 blev der udgivet et jubilæumsskrift

om Almindingen. Her fortælles mest om skoven og lidt om savværket;

publikationen rummer gode billeder

35


Bilag A

Litteratur

36

”Haastrup Træemballage samler produktionen”

[i] Erhverv/Fyn, nr 2.p. 54

”Stormfældede tyske træer danner baggrund

for stort fynsk savværk” [i] Focus Fyn, nr.6,

p. 16

Kring Träpatroner och Sågverksarbeterare. u.å.

Prisliste for Struer Damp-Høvle- og Savværk Viborg 1884

Rapport om industrisamfundets kulturarv på

Fyn, p. 34

Særtryk af Maribo Amts økonomiske Selskabs

Årbog 1920: In memoriam S. Wichman

Ambjörnsson, Ronny Den skötsamme arbetaren: ideer och ideal i et

norrländskt sågverkssamhälle 1880-1930

Arentsen,Eli Dannerhøj Savværk og Søren Marius Arentsen

Stockholm, Carlssons

u.å.

u.å.

1920

1988

Aalborg 2001

Burchardt, Jørgen Provinsindustri 1984

Christensen, Karl 40 år medtræ. Udsendt i anledning af Plus

Vejen Træindustris 40 års jubilæum.

Dinesen, Hans Peter ”Træk af livet på Jels Savværk” [i] Historisk

Årbog for Rødding-egnen

1981

2001

Dyverfelt, Göran Norbottens sågverksindustri 1900-1925 1974

Engmarksgaard,

Børge

Viskum sogn og kirke 1993

Erichsen, John Herregården. Menneske. Samfund. Landskab.

Bygninger. Bd. 3: Drift og Landskab

Nationalmuseet 2005

Flodin, Niels August Sågverkspatronerne 1978

Fritzbøger, Bo Danske Skove 1500 – 1800. En landskabshistorisk

undersøgelse.

Fritzbøger, Bo Kulturskoven. Dansk Skovbrug fra oldtid til

nutid.

Odense 1992

København 1994

Færch, Lise Træværk. Nørlund Savværk 1878-1978 Nørlund Savværk 1978


Hyldtoft, Ole Teknologiske forandringer i dansk industri

1870-1896

Jarmsted, Knud Almindingen. Skoven. Træet. Trivselsstedet.

Udgivet af Almindingen Savværk i anledning

af 50-årsdagen for virksomhedens start.

Jensen, J. B. Haslev træindustri. Haslev Kraftbox. 1. april

1941-1966

Johansen, Hans Chr. Industriens Vækst og Vilkår 1870-1973,

Dansk Industri efter 1870 bd. 1

Johansson, Alf Arbetets deling: Stocka sågverk under omvandling

1856-1900. Det svenska arbetets

historia, 3.

Jørgensen, Gunnar Erhvervsaktiv i 60 år: min tid på Frederks

Savværk, A/S Frederiks Tømmerhandel

Litteratur

Odense 1996

Allinge 1956

1966

1988

Lund 1988

1988

Meyer, Ole De tavse bygninger Aristi 2000

Mygind, Finn Historien om Hjerl Hedes Frilandsmuseum 2005

Müllertz, A. (red.) Danmarks Søfart, Handel og Industri. 2. bind

Øerne

København 1915-18

Nielsen, Axel Industriens historie i Danmark 1-3 1943

Nylander, Niels Domsjö Såg och latageplats under 200 år. 1984

Petersen, Hans V. ”Haastrup Savværk” [i] Arkiver Folkeminde-

samlinger og Museer i Faaborg Kommune

Reiben, Vagn Ud af ingenting. En slægt og dens virksomhed.

Faaborg 1985

2002

Sommerstad, Lene Sågverksarbetarna i Strukturomvandlingen 1983

Studiegruppen 1900tal

på väg och HortingsHembygdsförening

Kompendium över Smedjor, Snickerier och

Sågar i Tåsjö socken.

Sunesen, Sune B. Ramløse Mølle: livsnerven i byen. Årbog for

Gilleleje og Omegns Museumsforening samt

Helsinge Arkiv og Museer.

1998

37


Bilag A

Thorlasius-Ussing,

Henrik

38

”Fremtidens Savværker” [i] Træ og industri, 1988

Uhrskov, Tage (red.) De danske træerhverv. Faglig, biografisk

håndbog for de organiserede erhvervsdrivende

indenfor handel, håndværk og industri i

træ- og tømmererhvervene i Danmark.

Zobbe, Erik ”Savværksarbejder i 1930’erne og 1940’erne”

[i] Cartha

Askegaard, Helle ”Sønderjyllands industris udvikling 1920 til

1970” [i] Kulturgeografiske Skrifter, bd. 8

Forlaget Liber,

København

1971

1993

1970


Bilag A

Bilag A: De registrerede savværker i kronologisk orden efter stiftelsesår

Navn Amt Grundl. Bygn

Aktieselskabet Rold Skov Savværk (Lindenborg gods) Århus amt 1850 ny

Østerlars Savværk Bornholms reg.komm. 1875 delvis

Naarup Savværk Fyns amt 1876 1876 ff

Nørlund-Viskum Træ A/S Nordjyllands amt 1878 ny

Frørup Savværk og Maskinsnedkeri ApS Fyns amt 1881

Kagerup Savværk A/S Frederiksborg amt 1886 opr delvis

Nørlund-Viskum Træ A/S Viborg amt 1890 ny

Nysted Savværk A/S Storstrøms amt 1893 opr

P. A. Savværk Korinth A/S Fyns amt 1895

Ryslinge Savvaerk Fyns amt 1895

St. Restrup Savværk Nordjyllands amt 1895 opr

Almindingen Savværk A/S Bornholms reg.komm. 1896 opr

Dinesen Gulve Sønderjyllands amt 1898 opr

Holtug Savværk Storstrøms amt 1900 opr

Aggersvold Savværk Vestsjællands amt 1900 opr

Skovejer Kim H Thisted Viborg amt 1900

Ugerløse Savværk A/S Vestsjællands amt 1907 opr

Davinde Savværk A/S Fyns amt 1910 1940 ff

Herslev Savværk I/S Vejle amt 1910

Hovedgaard Savværk A/S Vejle amt 1913 opr

Haastrup Savværk, Dansk Træemballage A/S Fyns amt 1915 1970 ff

Herluflille Mølle & Savværk Storstrøms amt 1917 opr

Rø Savværk og Trælasthandel A/S Bornholms reg.komm. 1921 nyere

Feldborg Savværk Emballage-Paller Ringkøbing amt 1929 ny

Astrup Savværk & Pallefabrik A/S Nordjyllands amt 1930 opr

Frilandsmuseet Hjerl Hede Ringkøbing amt 1930

Junckers Industrier A/S Roskilde amt 1930 blandet

D H S A/S Dansk Hårdttræ Savværk A/S Sønderjyllands amt 1930 opr lidt

Klakring Savværk A/S (Danish hardwood) Vejle amt 1930 opr

Gødding Mølle Trælasthandel A/S Vejle amt 1930 opr

Silkeborg Pallefabrik A/S Vejle amt 1930 ny

Hans Larsens Savværk & Trælast A/S Frederiksborg amt 1931 1961 ff

Vrøgum Savværk og Hverdagstræ Ribe amt 1931 opr

Hvalsø Savværk A/S Roskilde amt 1935

Urup Skov Savværk Vejle amt 1937 1971

Vellev savværk og tømmerhandel Viborg amt 1938

Veksebo Savværk Frederiksborg amt 1946 opr

St. Hjøllund Savværk ApS Vejle amt 1948 opr

Frøslev Træ A/S Sønderjyllands amt 1950

39


Bilag A

40

Lundum Savværk ApS Vejle amt 1950 opr

Utoft Savværk Ribe amt 1953 ny

Tissø Savværk Trælast - Emballage Vestsjællands amt 1956 2000

A/S Nåletræ-Savværket JONI Storstrøms amt 1960 opr

Loudal Savværk Århus amt 1960 opr

Varming Savværk Ribe amt 1963 opr

Fabjerg Savværk Ringkøbing amt 1965

Fousing Savværk Ringkøbing amt 1966

Ugilt Savværk A/S Nordjyllands amt 1970

Haarbølle Trælast og Savværk Storstrøms amt 1970 opr

Savværket Sønderjyllands amt 1972 opr

Fløstenholt Savværk, Erik Schytt Therkildsen Vejle amt 1981

Grønagergård Savværk Århus amt 1987 ny

Lundby Savværk ApS Storstrøms amt 1988

Egebølle Savværk Storstrøms amt 1991

Det Blå Savværk Århus amt 2003 ny


Bilag B: Skrivelse til Kulturmiljørådene

Bilag B

41


Bilag B

42


Bilag C: Foto Jan Steving

Bilag C

43


Bilag C

44


Bilag C

45


Bilag C

46


Bilag C

47


Bilag C

48


Bilag C

49


Bilag C

50


Bilag C

51


Bilag C

52


Bilag C

53


Bilag C

54


Bilag C

55


Bilag C

56


Bilag C

57


Bilag C

58


Bilag C

59


Bilag C

60


Bilag D: Nysted Savværk, arkivalier tilhørende Jørgen Danielsen

Bilag D

Årstal Indhold Antal

1905-1905 Vejledning i konstruktion af trætrapper "G.v. Hulti" 1 bog

1920-1929 Tegninger af stald m.m. 1 rulle

1922-1959 Tilsynsbøger på dampkedel 3 stk

1923-1924 Skema til: Mandtalsliste og Fortegnelse over foreløbig ansættelse af indkomst og

formue

1923-1967 Protokol Arbejdstilsyns-Register 1 stk

1924-1925 Skema til: Mandtalsliste og Fortegnelse over foreløbig ansættelse af indkomst og

formue (udfyldt)

1925-19xx Fakturabog/kopibog 1 pk

1930-1940 Blanketter/checkkonto 1 pk

1932-1935 Uindbundet regnskab

1935-1935 Kassebog med 4 kolonnebøger indeni 1 stk

1935-1935 Tidsskrift "Moderne Bauformen jahrgang 1935" stempel Alfred Folmann 2 indbundne

bøger

1935-1943 Hovedbog Nysted Savværk Danielsen og Folmann

1936-1936 Prøveprotokol for jævnstrømsanlag 1 stk

1936-1950 Statusbog 1936-1950. Indlagt årsregnskab for 1948-1949 1 stk

1938-1942 Statusbøger 1 pk

1938-1943 Salgsmemorial 1 stk

1938-1948 Hovedbog 1 stk

1940-1944 Værktøjskatalog fra forskellige leverandører 1 stk

1940-1948 Kassebog 1 stk

1940-1960 Forsikringspolicer 1 brun

klapmappe

1941-1967 Kævlebøger 8 stk

1942-1944 Fakturabøger

1942-1951 Lønlister 1 stk 4to

1942-1951 Savværksforeningen korrespondance 1 mappe

1942-1958 Dags dato/fakturakopibøger 1 bundt

1943-1943 Fakturabog 1 stk

1943-1943 Udleveringsbog (kul?) 1 stk

1943-1946 Lagerlister 4 bøger

1943-1948 Kontantsalgsbøger ca. 27 stk

1943-1951 Hovedbog 1 stk

1944-1945 Breve 1 mappe

1944-1948 Korrespondance 2 mapper

1944-1951 Fakturabilag 3 mapper

1945-1945 Dansk Skovforenings tidsskrift 1 hæfte

1945-1945 Kuvert vedr. diverse mellemreg. 1 stk

1945-1945 Papirer på krydsfiner

1945-1945 Papirer på krydsfiner

1945-1945 Regninger 1 bundt

1945-1947 Vekselbog 1 stk

1945-1949 Kassebog 1 bundt

1945-1960 Fakturakopier (Nysted til kunder) 1 stk

61


Bilag D

1946-1946 Kassebilag uden alfa 1 bundt

1946-1946 Kørselsbøger 3 stk

1946-1946 Modtagelsesbog 1 stk

1946-1946 Papirer fra ØK på oversøisk træ

1946-1946 Udgiftfordeling 1 stk

1946-1947 "Savværkstidende" 1 pk

1946-1947 Målelister 1 pk

1946-1948 Kassebilag alf.

1946-1950 Kassebilag 1 mappe

1946-1955 Kassebilag 6 mapper

1946-1956 Folio checks 1 bundt

1946-1958 "Hovedbog" 1 stk

1947-1947 2. Halvdel kassebilag 1 stk

1947-1947 Kassebilag 1 mappe

1947-1947 Kassebilag m. snor 1 bundt

1947-1949 Opgørelse af lager 1 bog

1947-1950 udleveringsbøger "røde"

1948-1948 "Savværkstidende" 1 pk

1948-1948 Kalkulation for grantræer 1 stk

1948-1948 Kassebilag 1 mappe

1948-1948 Kassebog 1 stk

1948-1948 Kolonne bog 1 stk

1948-1948 Kontantsalg

1948-1949 Kassebilag alf.

1948-1949 Køb af træ 1 bog

1948-1949 Udlevering (rød) 3 stk

1948-1950 Maksimalpriser + avancer 4 stk

1948-1950 Røde udleveringsbøger 21 stk

1948-1957 Kassebog 1 stk

1949-1949 Bilag m. alfa

1949-1949 Faktura 1 mappe

1949-1949 Kassebilag alf.

1949-1949 Kopibog - følgesedler 1 stk

1949-1949 Regninger 1 bundt

1949-1949 Udleveringsbøger 1 pk (3 stk)

1949-1950 Faktura 1 mappe

1949-1950 Korrespondance/breve 1 mappe

1949-1950 Målelister 1 mappe

1949-1950 Målelister fra skovene 1 stk

1949-1951 Fakturaer 1 mappe

1949-1951 Mærket Savværket. Folmann (målelister) 1 bog

1950-1950 Kassebilag 1 stk

1950-1950 Kassebilag

1950-1950 Kolonne bog 1 stk

1950-1950 Noteringskalender, der er noteret nogle møder i den (slut i September) 1 stk

1950-1950 Tegninger vedr Toiletbygning og Kedelhus 2 stk

1950-1952 Korrespondance 2 mapper

1950-1969 15 cm tyk læderindbundet bog m. alfabet, her er kreditorer indført fakturavis 1 stk

62


Bilag D

1951-1951 Kvitteringer og kasseboner 1 kuvert

ca. A5

1951-1951 Ordre/kopibøger og brændesalg 18 stk

1951-1952 Skovliste 1 stk

1951-1969 Fakturabilag 6 mapper

1952-1952 Kopi af skrivelser fra Varedirektoratet 1 mappe

1952-1952 Regninger til Nysted at betale 1 stk

1952-1954 Faktura, alfa 1 marmoreret

ringbind

1952-1954 Kolonnebøger både vedr. salg og indkøb 7 stk

1952-1954 Lagerbøger 3 stk i

kvart format

1952-1954 Skovlister/opmålingslister 2 mapper

1952-1960 DSB ordre, skærelister m.v.

1952-1965 Oktavbog m. mærkat Ein. Danielsen (Kassebog) 1 stk

1953-1953 Betalte regninger skovdistrikter 1 bog

1953-1953 Kassekladde 1 bundt

bukket sammen

1953-1953 Vedr. samarbejde med P. Bork & Company i London (han vil sælge træ i UK) 1

mappe

1953-1954 Faktura udgående, Nysted savværk 1 pk

1953-1954 Kassebilag (intet skrevet på ryggen 1 stk

1953-1954 Kævlebog 1 stk

1953-1955 Faktura udgående, Nysted savværk 1 mappe

1954-1954 Kassebilag- alfabetisk 1 stk

1954-1955 Kasebilag med alfabet 1 stk

1954-1955 Korrespondance udgående 1 mappe

1954-1955 Overhoved Træ- og Finerindustri

1954-1956 Kassebilag 1 stk

1954-1960 Blanketter/checkkonto 1 bundt

1954-1963 Lagerbøger

1954-1963 Regnskab i alfabetisk orden 1 mappe

1954-1970 Kassejournal 6 stk

1954-1986 kassekladde 2 stk kvartformat

1955-1955 Bestillingskorrespondance, fakturaer, m.v. 1 stk

1955-1955 Div. Bilag 1 bundt

1955-1955 Kassebilag- alfabetisk 1 stk

1955-1955 kassebilag m alfa 1 halvt

marmoreret

1955-1955 Lagerbog "kassebog" 1 stk

1955-1955 Træplade med målelister udleveret… 2 stk

1955-1956 Kalendere

1955-1956 Kassebilag 1 mappe

1955-1957 Fakturabog/kopibog 1 pk

1955-1957 Feriekort 1 pk

1955-1957 Importpapirer (bestilling, faktura m.v.) 1 stk

1955-1960 Direktoratet for vareforsyning 1 stk.

63


Bilag D

1955-1961 Korrespondance, fakturaer m.v. 1 stk

1956-1956 Hovedbog 1 stk

1956-1956 Kassebilag

1956-1956 Mappe med 3 breve fra Emil Svennerfeld

1956-1956 Nysted savværk A/S, Stiftelsespapirer for 1 orange

læg

1956-1956 Næstved møbelfabrik 1 mappe

1956-1956 Træindustriens forskningsråd 1 mappe

1956-1957 Kassebilag 1 stk

1956-1957 Kassebilag uden alfabet 1 stk

1956-1957 Kolding Trælast (kun få papirer) 1 stk

1956-1957 Skovrider Graae 1 stk

1956-1959 Bilagsmapper 2 ringbind

1956-1959 Giro snipper 1 pk

1956-1959 Vedr. Firmaet Heinrich Feldmeyer 1 stk

1956-1961 Fællesrepræsentation / Savværker

1956-1967 Hovedbog Nysted savværk A/S (alf register foran Brun bog

med mærkat

1957-1957 Giro 1 pk

1957-1957 Kassebilag 1 mappe

1957-1957 Kassebilag alf.

1957-1957 Kassebog 1 stk

1957-1957 Noteringskalender ubrugt 1 stk

1957-1957 Skovlister 1 stk

1957-1958 Regninger for køb af træ i Orehoved (ude af sammenhæng) 1 pk

1957-1959 Fakturakopibøger

1957-1962 Bilag vedr. køb af træ 1 mappe

1957-1963 kassebeholdningsregnskab 1 bog

1957-1965 Revisionsprotokol for Nysted Savværk A/S 1 stk

1957-1975 Fakturajournal med alf. Indgang forrest

1958-1958 Kassebilag 1 stk

1958-1958 Kassebilag 1 stk

1958-1958 Korrespondance vedr. bestillinger "Glamsbjerg" 1 pakke

1958-1959 Kasebilag med alfabet 1 stk

1958-1959 Kassebilag (intet skrevet på ryggen) 1 stk

1958-1959 Regninger ringbind

1958-1960 Giro

1958-1960 Indgående korrespondance 4 sorte

mapper

1958-1961 Speditør papirer 1 stk

1958-1979 Salgsbøger for finerafdelingen 5 kolonnebøger

1959-1959 Nummerlister over kævler m.v. 1 stak løse

blade

1960-1960 Giro hæfte 1 pk

1960-1960 Hovedbog 1 stk

1960-1960 Junckers 1 stk

1960-1960 Kassebilag

64


Bilag D

1960-1960 Kassebilag (intet skrevet på ryggen) 1 stk

1960-1960 Kassebilag alf. 1 bundt

1960-1960 Målelister og kassebilag 1 kasse

1960-1960 Ordrebøger 1 bundt

1960-1961 Fakturabog/kopibog 1 pk

1960-1961 Kassebilag 1 mappe

1960-1961 Skovpapirer- målelister m.v. 1 stk

1960-1962 Bankbilag 1 bundt

1960-1962 Kassebilag

1960-1962 Målelister 1 pk

1960-1965 "Memorial" Salg i fakturanr. Orden, stort set tom 1 stk

1960-1970 Div. Dublikatbøger ca 20 stk

1960-1979 Lønsedler i kartoteksæske 1 stk

1961-1961 Kvitteringer (kassebilag?) til Landmandsbanken 1 pk

1961-1961 Lønningslister 1 bundt

1961-1961 Mrk. "J. Danielsen" Juli 1961 (breve, blok, kørebog m.v.) 1 pk

1961-1962 Fakturabog/kopibog 1 pk

1961-1962 Kassebilag uden alf

1961-1963 Hardwood Juncker m.v. (kunder) 1stk

1961-1964 Vedr. Giro 1 sort ringbind

1962-1962 Målelister 1 stk

1962-1962 Målelister m.v. (udenpå står "færdigkørte) 1 stk

1962-1962 Skovdistrikter 1 stk

1962-1962 Skovlister (færdigkørte) 1 stk

1962-1963 Kassebilag 1 stk

1962-1963 Kassebilag alf.

1962-1963 Målelister div. Skovdistrikter 1 stk

1962-1969 "Målelister" dvs udleveringsnotaer 33 stk A3

hæftede

1963 - 1964 Kassekladde 1 kolonnebog

1963-1963 Dublikatbog 1 stk

1963-1963 Dublikatbøger 1 pk

1963-1964 Regnskab i alfabetisk orden 1 mappe

1963-1965 Kassebilag

1963-1965 Lønningskort 1 pk

1963-1966 Kassebog 1 stk

1963-1966 Korrespondance Nordisk Savværk 1 stk

1963-1983 Købsbøger finerafdelingen 2 kolonnebøger

1963-1983 Lagerlister 3 stk A3

(folio)

1964-1964 Kontoudtog landmandsbank 1 kuvert

1964-1964 Kvitteringer til Den Danske Landmandsbank 1 bundt

taget ud af mappe

1964-1964 Målelister Henning Jensen 1 rulle

1964-1964 Skovliste 1 stk

65


Bilag D

1964-1965 Giro hæfte 1 pk

1964-1965 Kassebilag 1 mappe

1964-1965 Kontoudtog landmandsbank 1 kuvert

1964-1966 Kassebilag 1 mappe

1964-1966 Kassebilag

1964-1966 Kørsel Johannes Rasmussen 1 pk

1964-1967 Danish Hardwood m. fl. Kontrakter

1964-1967 Færdigkørte skovlister 3 mapper

1965-1965 Kvitteringer Lollands Spare og Lånekasse 1 bundt

1965-1965 Målelister 1 stk

1965-1966 Kørsel W. Eriksen 1 pk

1965-1966 Målelister (Fuglsang) 1 stk

1965-1967 Div. Bilag

1965-1967 Fakturabog/kopibog 1 pk

1965-1969 Fakturajournal i nr. orden

1966-1966 Giro hæfte 1 pk

1966-1966 Kassebilag, Bankudskrifter/ 1 mappe

1966-1966 Kolonnebøger 1 bundt

1966-1966 Kvitteringer til Landmandsbanken kuvert

1966-1967 Kassebilag 1 mappe

1966-1967 Kassebilag

1966-1967 Lønningskort 1 pk

1967-1967 Bilag/ kontoudtog Den Danske Landmandsbank 1 mappe

1967-1967 Giro hæfte 1 pk

1967-1967 Kassebilag 1 mappe

1967-1967 Målelister 1 stk

1967-1967 Ugeløns kort 1 bundt

1967-1967 Aarhus eksport 1 pk

1967-1968 Fakturabog/kopibog 1 pk

1967-1968 Kasse/regnskabsbilag 1 mappe

1967-1972 Orange kolonnebøger 6 stk

1968-1968 Tegninger til Finerafdelingen 3 stk

1968-1969 Fakturabog/kopibog 1 pk

1968-1974 Kassejournal Lolland-Falster Finer og Træhandel

1969-1969 Giro hæfte 1 pk

1969-1970 Indkøb af træ 5 bøger

1969-1974 Fakturajournal i nr. orden

1970-1970 Lønregnskab 1 pk

1970-1971 Fakturabøger (skrevet ind efter målelister) 13 stk

1970-1973 Kassebilag/regnskabsbilag 1 mappe

1970-1979 Kassejournal

1971-1973 Kassebilag/regnskabsbilag 1 mappe

1971-1973 Måleliste dublikatbog 14 stk folio

1971-1974 Fakturabøger 19 stk

1971-1974 Kassejournal Nysted Savværk

1971-1981 Import af udenlandsk træ opført på træart 3 bøger

1973-1977 Kassebilag/regnskabsbilag 1 mappe

1974-1974 Fakturabøger i bundt

66


1974-1983 Aflang bestillingsbog (målebog?)(er det telefonbestilling eller udlevering?)

1975-1980 Kassejournal Nysted Savværk

1975-1981 Kassejournal Lolland-Falster Finer og Træhandel

1976-1980 Brændesalg, dublikatbøger 3

Uden år:

Bilag D

"Opmålingsbog" 1 stk i 4to

"Planketabeller" viser kubikindhold af planker 1 bog folio

Aflang følgeseddel/kopibog

Bankbøger Den Danske Landmandsbank

Breve 1 pk

Brændesalgsbøger 3 små

Checkhæfter brugte 1 pk

Div. Maskinvejledninger

Div. Skøder og lign. 1 mappe

Duplikatbøger 1 pk

Duplikatbøger "Brænde" 1 bdt 16 stk

Duplikatbøger (ej mæket men formentlig vedr. brændesalg 1 bdt 7 stk

Duplikatbøger (udleveringsbøger) 19 stk

Faktura og målelister (lå løst mellem målelistemapperne) 1 løst bdt

Fakturabog/kopibog 1 pk

Fakturabog/kopibog 1 pk

Fakturabog/kopibog 1 pk

Fortrykte arbejdsbøger 3 stk

Hovedbog - ubrugt 1 stk i 4to

Import ØK m.v.

Indbetalings kvitteringer Den danske Landmandsbank

Kartotekskort 1 pk

Kontantsalgsbøger nr 17-25 9 stk

Kopibog - udleveret … 1 stk

Kort over skovdistrikter: Sdr. Kohave, Bangsebro, Ovstrup og Hannehov 1 kuvert

Kuvert med benzinkort 1 stk

Kuverter med navn på - lukkede. Formentlig vedr. skat (tilbageholdelse) samt lille

bundt kvittering for tilbageholdt skat 12 kuverter

Kvitteringsbog for godsforsendelse 1 stk

Lagerliste kladde, det refererer også til rum (aflang notesbog) 1 stk

Lystryk over udstykning af sakskøbing landjord 1 kuvert

Lønsedler 2 stk

Møbelkataloger Danmøbler Sorø m.fl.

Møbelkataloger Sorø møbelfabrik Clostra 2 stk

Målelister 1 stk

Målelister 1 stk

Målelister, fortrykte ark hvorpå skrives hvor meget hvem har fået 1 bundt A3

Nakskov Autoudlejning nr. 1-14 + 1 for sig selv 1 bunke

Overenskomst vedr. griselevering 1 sæt

Papirer vedr retssag om dampmaskinen 1 stk A3

Planer over savværksmatriklen (vedr. mageskifte) 1 kuvert

Prøvebog med fliser 1 stk

67


Bilag D

68

Salgsmappe (varekatalog) fra S. Kjersgaard 1 stk

Salgsmateriale

Skærebog nr. 1451 (ligner målelister) 1 stk

Statsbanerne 1 pk

Stor sort ringbind 1 stk

Tegninger (formentlig skabeloner)Tagkonstruktion kunne være et af husene på pladsen

Tegninger vedr ombygning af Bloksavshus 1 stk

Telefonbog (ligger inde i hovedbogen) 1 stk

Udleveringsbøger lille bundt

Varekatalog 1 stk

Vedr. køb af brandskab 1 kuvert

Villaer og feriehuse (konkurrence Politiken) 1 bog

Ældre tegning - matr. I Rødby 1 stk


Bilag E

Bilag E: Forslag til emner for en bygningsundersøgelse

.

Navn Amt Grundl Bygn

D H S A/S Dansk Hårdttræ Savværk A/S Sønderjyllands amt 1930 opr lidt

Kagerup Savværk A/S Frederiksborg amt 1886 opr delvis

Dinesen Gulve Sønderjyllands amt 1898 opr

Nysted Savværk A/S Storstrøms amt 1893 opr

St. Restrup Savværk Nordjyllands amt 1895 opr

Almindingen Savværk A/S Bornholms regionskommune 1896 opr

Holtug Savværk Storstrøms amt 1900 opr

Aggersvold Savværk Vestsjællands amt 1900 opr

Ugerløse Savværk A/S Vestsjællands amt 1907 opr

Hovedgaard Savværk A/S Vejle amt 1913 opr

Herluflille Mølle & Savværk Storstrøms amt 1917 opr

Astrup Savværk & Pallefabrik A/S Nordjyllands amt 1930 opr

Klakring Savværk A/S (Danish hardwood) Vejle amt 1930 opr

Gødding Mølle Trælasthandel A/S Vejle amt 1930 opr

Vrøgum Savværk og Hverdagstræ Ribe amt 1931 opr

Veksebo Savværk Frederiksborg amt 1946 opr

St. Hjøllund Savværk ApS Vejle amt 1948 opr

Lundum Savværk ApS Vejle amt 1950 opr

A/S Nåletræ-Savværket JONI Storstrøms amt 1960 opr

Loudal Savværk Århus amt 1960 opr

Varming Savværk Ribe amt 1963 opr

Haarbølle Trælast og Savværk Storstrøms amt 1970 opr

Savværket Sønderjyllands amt 1972 opr

Se desuden på Ore Savværk, Hesnæs Savværk og Katterød Savværk.

69

More magazines by this user
Similar magazines