Spørg arkæologerne - Åbne Samlinger

SPØRG ARKÆOLOGERNE
…om Hejrede Vold
Læs arkæologernes svar på nogle af de spørgsmål,
som du måske kommer til at undre dig over, når du besøger Hejrede Vold.

Spørg arkæologerne om Hejrede vold
OM DENNE TEKST
Teksten er en udskriftsversion af ”Stil spørgsmål til arkæologerne” på Åbne Samlingers web-sider om Hejrede vold.
Web-udgaven kan findes på adressen: http://www.aabne-samlinger.dk/hejrede
Teksten er udarbejdet af arkæolog Kirsten Christensen, lærer Annemette Hansen og arkæolog Karen Løkkegaard
Poulsen. Illustrations- og billedmateriale: forfatterne, Ove H. Nielsen og Lars K. Christensen. Redaktion:
Projektleder Lars K. Christensen.
Ophavsretten til dette materiale tilhører Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Maribo. Det er tilladt at udskrive teksten til
personligt brug. Det er også tilladt at kopiere teksten til ikke-kommercielle undervisningsformål. Al anden
mangfoldiggørelse er forbudt uden forudgående tilladelse.
Side 2 af 19
© Lolland-Falsters Stiftsmuseum
24. februar 1999

INDHOLD
Spørg arkæologerne om Hejrede vold
BAGGRUND....................................................................................................................................................................4
1: HVAD ER JERNALDEREN? ............................................................................................................................................4
ANLÆGGET ...................................................................................................................................................................5
2: HVORFOR ER HEJREDE VOLD BYGGET? .......................................................................................................................5
3: HVEM HAR BESTEMT, AT VOLDENE SKULLE BYGGES?...................................................................................................5
4: HVOR LIGGER VOLDANLÆGGET? .................................................................................................................................5
5: HVORFOR LIGGER VOLDENE HVOR DE GØR?.................................................................................................................6
6: HVORDAN SÅ LANDSKABET UD, DA VOLDENE BLEV BYGGET?.......................................................................................6
7: HVOR STORT ER ANLÆGGET? ......................................................................................................................................6
8: HVOR GAMMELT ER ANLÆGGET?.................................................................................................................................7
9: HVOR MEGET AF VOLDENE KAN STADIG SES? ...............................................................................................................7
VOLDENES KONSTRUKTION.....................................................................................................................................8
10: ER VOLDENES UDSEENDE TILFÆLDIGT?......................................................................................................................8
11: HVORDAN ER VOLDENE OPBYGGET?..........................................................................................................................8
12: HVILKE REDSKABER HAVDE MAN TIL AT BYGGE MED?................................................................................................9
13: HAR VOLDEN HAFT EN PALISADE? ...........................................................................................................................10
14: HVAD VAR DER INDEN FOR VOLDENE? .....................................................................................................................10
UFREDSTIDER.............................................................................................................................................................11
15: HVORFOR BLIVER MAN FJENDER? ............................................................................................................................11
16: HVOR KOM FJENDEN FRA?.......................................................................................................................................11
17: HVORDAN FIK FOLK BESKED, NÅR DE SKULLE SØGE TILFLUGT? ................................................................................11
18: HVAD TOG MAN MED SIG? .......................................................................................................................................12
19: HVORDAN KOM MAN FREM TIL VOLDANLÆGGET? ....................................................................................................12
20: HVORDAN FANDT MAN VEJ TIL VOLDANLÆGGET? ....................................................................................................12
21: HVILKE VÅBEN HAVDE MAN? ..................................................................................................................................12
Bue og pil................................................................................................................................................................13
Spyd- og lansespidser af jern ...................................................................................................................................14
Økse........................................................................................................................................................................14
Jernsværd................................................................................................................................................................14
Skjold......................................................................................................................................................................14
Ringbrynje...............................................................................................................................................................14
GRAVNING OG FUND.................................................................................................................................................15
22: FANDT I NOGLE SPÆNDENDE TING? .........................................................................................................................15
23: ER DER GJORT ANDRE JERNALDERFUND PÅ LOLLAND? .............................................................................................15
Hobygraven.............................................................................................................................................................15
Juellinge gravene ....................................................................................................................................................16
Alsø.........................................................................................................................................................................16
Vejlby......................................................................................................................................................................16
24: FINDES DER ANDRE FORSVARSVÆRKER FRA JERNALDEREN? .....................................................................................16
25: HVAD LAVER EN ARKÆOLOG? .................................................................................................................................16
26: HVEM GRAVEDE I HEJREDE, OG HVORFOR?..............................................................................................................17
27: HVORDAN FOREGIK UDGRAVNINGERNE?..................................................................................................................17
28: HVILKE REDSKABER BRUGTE I TIL AT GRAVE MED?..................................................................................................18
29: HVOR KAN JEG FÅ MERE AT VIDE OM JERNALDEREN?................................................................................................18
Side 3 af 19

BAGGRUND
1: HVAD ER JERNALDEREN?
Spørg arkæologerne om Hejrede vold
"Jernalderen er et navn som arkæologerne og historikerne har givet til den periode af Danmarks historie,
som går fra ca. 500 år før vor tidsregning til ca. år 800 - altså en periode på 1.300 år. Jernalderen har fået sit
navn, fordi man i denne periode anvendte jern til fremstilling af redskaber og våben. Forud for jernalderen
gik først sten- og siden bronzealderen. Våben og redskaber af jern er stærkere og mere holdbare end våben
og redskaber af bronze. Jern kunne man også fremstille lokalt ved at udvinde det af myremalm. Bronze
skulle importeres, fordi kobber og tin - som bronzen består af - ikke findes her i landet.
Jernalderens Danmark var på næsten alle måder forskelligt fra det Danmark, vi lever i i dag. Der var ingen
byer, ingen fabrikker, ingen butikker og ingen penge. Menneskene boede i landsbyer og levede
hovedsageligt af landbrug. De ting, som de havde brug for, måtte de enten selv fremstille eller bytte sig til
hos andre. I jernalderen blev befolkningen dygtigere til at udnytte naturens resurser, og befolkningstallet
steg. Samtidig med, at man blev bedre til at udnytte resurserne og mere specialiserede, blev samfundet
også mere sårbart overfor krisesituationer - som tørke, sygdom eller krig.
Der fandtes ikke noget samlet Danmark i jernalderen. Der var ingen konge eller noget Folketing, som
havde magt til at regere i hele det område, som Danmark senere kom til at bestå af. Men udgravninger
viser, at i landsbyerne var én gård større end de øvrige. Fra gravfund ved vi, at nogle af de døde har fået
meget kostbare genstande med sig i graven. Det tyder på, at samfundet har haft en magtfuld overklasse,
hvor høvdinge eller fyrster har regeret over et begrænset område.
Endelig må vi for det tredje gå ud fra, at folk i jernalderen så meget anderledes på livet og verden end vi
gør i dag. Vi ved, at de ikke var kristne - og vi ved naturligvis også, at der ikke fandtes den type
massemedier i form af TV, radio, film o.s.v. som vi kender i dag, og som har så stor betydning for moderne
menneskers holdninger. Et af de mest berømte danske oldtidsfund er Guldhornene, som er fremstillet i
perioden 400-450 og dermed ældre end Hejrede Vold. Guldhornene er udsmykket med runeskrift og
figurer af mennesker, dyr og fabelvæsner. Vi ved ikke, hvad figurerne betyder, men der ser ud til at være
tale om en form for fortælling om menneskets forhold til verden og guderne - det vi kalder en mytologi.
Fund af store offergaver af våben, som er kastet i søer og moser, tyder på, at jernaldermenneskenes tro på
guder var knyttet til steder i naturen.
Den sene del af jernalderen var en meget urolig periode i hele Europa. Omkring år 435 var de frygtede
Hunnere under Kong Attila trængt fra Asien langt ind i det nuværende Frankrig. Efter et stort slag i år 451
blev Hunnerne trængt tilbage. Men i kølvandet på Hunnerne fulgte kaos. I det område, som udgør det
nuværende Frankrig og Tyskland, fandtes en lang række konkurrerende stammer og mindre kongedømmer.
Et stigende befolkningstal førte til mangel på landbrugsjord og knaphed på fødevarer. Det fik mange små
og store stammer til at give sig på vandring for at finde et bedre sted at slå sig ned. For nogle afløste
udplyndring og afpresning af andre folk dyrkning af sin egen jord som vejen til rigdom. Denne urolige tid i
den sene jernalder kaldes også "folkevandringstiden".
Vi ved at bl.a. jyske stammer vandrede langt omkring i Europa. Men det er uvist hvor kraftigt det danske
område i øvrigt blev berørt af de urolige tider. Hejrede Vold kan have været opført som værn mod
fjendtlige stammer sydfra. Men anlægget kan også være blevet opført, fordi knaphed på mad og resurser
har ført til fjendskab og uro mellem lokale stammer.
Omkring år 800 afløstes jernalderen af vikingetiden."
Side 4 af 19

ANLÆGGET
Spørg arkæologerne om Hejrede vold
2: HVORFOR ER HEJREDE VOLD BYGGET?
"Området indenfor voldene kunne forsvares og det må have fungeret som en tilflugtsborg. Hvis en
tilflugtsborg skal opfylde sin funktion, skal man hurtigt kunne komme hen til den. Hejrede Vold ligger
centralt på den østlige del af Lolland. Hvis vi går ud fra, at befolkningen kunne bevæge sig med 5 km. i
timen, kunne man fra størstedelen af Østlolland nå dertil på 3 timer. Vi ved ikke, hvor den vestlige del af
øens befolkning skulle søge tilflugt, men det har været foreslået, at der har ligget en tilsvarende tilflugtsborg
i nærheden af Vesterborg på Vestlolland".
Se også:
15: Hvorfor bliver man fjender?
16: Hvor kom fjenden fra?
3: HVEM HAR BESTEMT, AT VOLDENE SKULLE BYGGES?
"I jernalderen fik man nogle af de ting, som man ejede, med i graven. Ved Hoby på Lolland har man f.eks.
fundet en grav, hvor den døde havde to sølvbægre og flere luksusvarer af bronze med i graven. Derfor
regner vi med, at han har været høvding med stor magt og indflydelse. Han døde dog længe før voldene
blev bygget, så det er ikke ham, der har bestemt, at de skulle bygges. Men det må være en høvding med
samme magt og betydning, som har organiseret arbejdet med bygning af voldanlægget. Han har kunnet
overbevise de andre om, at det var nødvendigt at bygge volden og samtidig haft magt og pression nok til at
kunne få de andre til at udføre arbejdet".
4: HVOR LIGGER VOLDANLÆGGET?
Se også:
23: Er der gjort andre jernalderfund på Lolland? - Hobygraven.
"Anlægget mellem Maribo-søerne består af et landområde, der har været afgrænset af to jordvolde med
tilhørende voldgrave. Den vestlige vold har voldgraven liggende vest for jordvolden. Den ligger mellem
Søndersø og Krønge mose, som dengang var en del af Røgbølle sø. Mellem det østlige hjørne af Røgbølle
sø og Hejrede sø ligger den østlige vold med voldgraven øst for jordvolden. Vandstanden i søerne var
højere i jernalderen og både søerne og moseområderne havde større areal, så voldene forbandt
vådområderne, da de blev bygget".
Side 5 af 19

Spørg arkæologerne om Hejrede vold
5: HVORFOR LIGGER VOLDENE HVOR DE GØR?
Se også:
7: Hvor stort er anlægget?
"Forsvarsanlægget er bygget som tilflugtsborg for den østlollandske befolkning og det er placeret centralt
på den østlige del af øen. Søerne udgør en stor del af forsvarsanlægget og deres beliggenhed har sikkert
været bestemmende for, hvor anlægget blev placeret. Den vestlige vold er anlagt, hvor der er kortest mulig
afstand mellem Søndersø og Røgbølle sø/Krønge mose. Den østlige vold er derimod ikke bygget, hvor der
er kortest afstand mellem Hejrede sø og Røgbølle sø. Det må have været vigtigere for dem der byggede at
kunne kontrollere vadestedet mellem Søndersø og Hejrede sø end at lave den kortest mulige vold. Den
korteste afstand mellem Søndersø og Røgbølle sø ligger ca. 1 km længere mod vest".
Se også:
6: Hvordan så landskabet ud, da voldene blev bygget?
10: Er voldenes udseende tilfældigt?
24: Findes der andre forsvarsværker fra jernalderen?
6: HVORDAN SÅ LANDSKABET UD, DA VOLDENE BLEV BYGGET?
"Det lollandske landskab så anderledes ud i jernalderen end det gør i dag. Det var dog allerede præget af
jernalderbøndernes marker. Nedbørsmængden var større end i dag, vandstanden i søerne var højere og
moseområderne var mere fugtige. Landsbyerne lå spredt med de dyrkede marker tæt ved. Store dele af
egeskoven var tidligere blevet fældet for at give plads til markerne. Flere af disse marker er siden blevet
opgivet og egeskoven er ved at gro op igen. Mellem skoven og markerne findes store arealer med overdrev,
hvor kvæget har græsset.
I dag ligger den østlige vold inde i en skov og er bevokset med træer. Volden er blevet bevaret, fordi den
ligger inde i en skov. Da volden blev anlagt var den ikke bevokset med træer. Et forsvarsværk skal
skræmme fjenden i kraft af sin størrelse, derfor skal den være synlig. Desuden ville fjenderne kunne skjule
sig bag træerne og forsvarerne ville miste udsynet".
7: HVOR STORT ER ANLÆGGET?
"Den østlige vold har været 1300 m. lang, mens den vestlige vold har været ca. 300 m. lang. Afstanden
Side 6 af 19

Spørg arkæologerne om Hejrede vold
imellem voldene er 3,5 km og det betyder, at man ved at bygge to volde på sammenlagt 1600 m. har fået
afskærmet et område på 5 km2".
8: HVOR GAMMELT ER ANLÆGGET?
"Vi fandt meget få genstande ved udgravningen. På grundlag af dem kan vi kun datere voldanlægget til
jernalderen. For at få en mere nøjagtig datering må vi benytte andre dateringsmetoder. I bunden af den
opfyldte voldgrav i den østlige vold fandt vi noget trækul, som må være kommet ned i voldgraven ret kort
tid efter, at den er gravet. Vi fik Nationalmuseet til at datere trækullet efter den såkaldte kulstof-14 metode.
Metoden bygger på, at alle levende organismer - planter, dyr og mennesker - optager kulstof-14 så længe de
lever. Når de dør standser optagelsen af kulstof-14, og i stedet starter en langsom nedbrydning af det, som
allerede er optaget. Efter 5730 år er kun halvdelen af den oprindelige mængde tilbage. Ved at måle hvor
meget kulstof-14, der er tilbage i f.eks. en genstand af træ fundet i en udgravning, kan man finde ud af hvor
gammel genstanden er.
Vi fik en datering af trækullet til år 550. Den periode af jernalderen kaldes for folkevandringstiden. Det
skyldes at der på dette tidspunkt var mange stammer og folkeslag i Europa, som var på vandring i søgning
efter bedre levevilkår. Det var en periode præget af ufred og plyndringer".
9: HVOR MEGET AF VOLDENE KAN STADIG SES?
Se også
25: Hvad laver en arkæolog?
1: Hvad er jernalderen?
"Da voldanlægget begynder at forfalde, glider jorden fra toppen af jordvolden ned i voldgraven og fylder
den op. Ude på marken har mennesker i en senere tid kastet jorden fra volden tilbage i voldgraven. Inde i
skoven er dette ikke sket, men volden har været udsat for almindelig nedbrydning. Efterhånden har skoven
dog lukket sig over den, og det er på grund af skoven, at volden er bevaret.
Lige vest for vognbygningen på godset Søholt ligger ca. 115 m. af den vestlige jordvold bevaret.
Voldgraven er fyldt op og den er ikke synlig. Størstedelen af voldanlægget er gravet væk af en
afvandingskanal fra før år 1800. I skoven Kårup Vænger er ca 300 m. af den østlige vold med voldgrav
stadig synlig. Resten af volden er sløjfet, fordi den generede markarbejdet".
Side 7 af 19

Spørg arkæologerne om Hejrede vold
VOLDENES KONSTRUKTION
10: ER VOLDENES UDSEENDE TILFÆLDIGT?
"Forsvarsanlægget er meget enkelt i sin opbygning. Den jord, som de gravede op af voldgraven, har de
brugt i jordvolden. Men voldens placering og udseende har været nøje planlagt, inden de startede arbejdet.
På et luftfoto af området ses en regelmæssig bue mellem skoven Kårup Vænger og Røgbølle sø. Det er den
opfyldte del af volden, som ligger her. For at få en så regelmæssig udformning må voldbyggerne have
markeret voldens forløb, inden de begyndte arbejdet. De har desuden fra starten bestemt, hvor bred
jordvolden skulle være, idet den først opgravede jord fra voldgraven er lagt i den modsatte ende af
jordvolden. Voldens bredde er ikke kun bestemt af den opgravede jordmængde. Jorden er ikke smidt op
skovlfuld for skovlfuld, men ligger i dynger, som tyder på, at jorden blev skovlet op i et eller andet. Det kan
være en bærebør eller en vogn, som jorden er transporteret hen til jordvolden i".
11: HVORDAN ER VOLDENE OPBYGGET?
Sådan kan arbejdet være foregået:
jorden graves op med spader og transporteres på
en oksetrukket vogn.
Se også:
11: Hvordan er voldene opbygget?
12: Hvilke redskaber havde man til at bygge voldene med?
"Vi har gravet nogle felter gennem voldene. På de lodrette snit kan vi ud af jordlagenes farve og indhold
aflæse, hvordan de der byggede voldene er gået til værks:
1. De er startet med den flade jordoverflade og er begyndt at grave hul til voldgraven. Den første
opgravede jord er lagt op i den modsatte ende af jordvolden. Det betyder, at de på forhånd har bestemt
hvor bred jordvolden skal være. Jordvolden er ikke bare en stor jordbunke, men der er tænkt over,
hvordan den skulle konstrueres.
2. Efterhånden graver de ned i det lyse undergrundsler, som de lægger op i toppen af voldkernen.
Side 8 af 19

Spørg arkæologerne om Hejrede vold
3. Den sidste udformning af voldgraven med de tre trappetrin. Kanterne var stadig skarpe og bunden var
vandret, så de kan ikke have gået nede i voldgraven efter denne afretning af bunden.
4. Der er opdynget jord på indersiden af jordvolden. Vi ved ikke, hvor denne jord præcis kommer fra, for
vi har ikke fundet den fordybning, som den er gravet op af. Tilsidst er hele jordvolden gjort højere
henover denne udvidelse også.
Den færdige jordvold har været godt 2 meter høj og 8 meter bred i bunden. I toppen af den østlige
jordvold kan der have stået en palisaderække, som det kendes fra andre forsvarsvolde. Voldgravene har
ligget på ydersiden af jordvolden og har haft forskelligt udseende. Den østlige var op til 9 m bred og godt 1
meter dyb, mens den vestlige var smallere og op til 2 m dyb. Voldgraven til den østlige vold har været
omhyggeligt tildannet med tre trappetrin tilsidst".
Herunder ses to modeller af en gennemskåren jordvold.
Modellerne er ikke en nøjagtig gengivelse af Hejrede Vold,
men illustrerer hvad arkæologerne ser når de
udgraver en vold - og hvad man heraf kan slutte sig til:
A: Model af gennemskåret jordvold, som den kan se ud når arkæologerne udgraver den.
B: Arkæologernes bud på, hvordan volden oprindeligt har været opbygget.
12: HVILKE REDSKABER HAVDE MAN TIL AT BYGGE MED?
"Vi har ikke fundet nogle af de redskaber, som man har brugt til at bygge anlægget med, men vi har fundet
spor efter dem. Voldgraven til den østlige vold er omhyggeligt tildannet med skarpe sider, og man kan
fornemme, hvordan voldbyggerne har drevet spaden ned i leret for at få disse rette kanter. Fra Fyn kendes
gravespader af træ i næsten samme facon som årer til en båd, og i Sønderjylland er fundet træspader, som
ligner vore dages stålspader. Der kan have været brugt lignende gravespader ved bygningen af Hejrede
Vold.
På de lodrette jordvægge kunne vi se, at man ikke kun har smidt jorden i jordvolden spadefuld for
Side 9 af 19

Spørg arkæologerne om Hejrede vold
spadefuld. Den opgravede jord ligger i større bunker end hvad der kan ligge på en spade. Man må have
smidt jorden op på en bærebør eller i en vogn trukket af okser. Jorden blev så transporteret hen til
jordvolden, hvor den er blevet smidt".
13: HAR VOLDEN HAFT EN PALISADE?
Spader af træ (rekonstruktion) Transport af jord på bærebør
"En palisade er en række tætstillede stolper, som forsvarerne har kunnet stå beskyttet bag. Enkelte af de
jyske forsvarsvolde har spor efter en sådan palisade, som har stået på toppen af jordvolden. I toppen af den
østlige vold var der et enkelt sted, hvor jorden så anderledes ud end resten. Det kan være sporene af en
nedgravning til en palisaderække. Det er det ideelle sted for en palisade og det kan være derfor, vi blev
opmærksomme på forskellen i jorden".
14: HVAD VAR DER INDEN FOR VOLDENE?
Model af vold med palisade.
Modellen er et bud på hvordan et voldanlæg kan have set ud
- ikke en nøjagtig gengivelse af Hejrede Vold
"I skoven imellem voldene ligger en masse gravhøje bevaret. Der er kun gravet i få af dem, men de er den
typiske begravelsesform i den ældste del af bronzealderen. Det betyder, at gravhøjene allerede har ligget der
i 1000 år, da de byggede voldene. Der kan dog være foretaget begravelser i gravhøjene i jernalderen. Vi har
ikke foretaget udgravninger indenfor voldområdet, så vi ved ikke hvad der har været her. Hele området har
ikke været bebygget med huse, men der kan have boet opsynsfolk indenfor voldene".
Side 10 af 19

UFREDSTIDER
15: HVORFOR BLIVER MAN FJENDER?
Spørg arkæologerne om Hejrede vold
"Anlægget er bygget til forsvar mod angribende fjender. Men vi ved ikke med sikkerhed om det nogen
sinde har været brugt til sit formål, da vi ikke har fundet nogle våben eller tegn på kamp ved
udgravningerne. Vi ved ikke, hvor den mulige fjende kom fra, som volden er lavet til forsvar for.
I pressede situationer bliver tætboende mennesker let fjender, når der er kamp om resurserne og enhver
skal forsvare sit. Det betyder, at dem, der tidligere har været venner og gode naboer let bliver fjender, når
resurserne er knappe.
I løbet af jernalderen voksede befolkningstallet og man var nødt til at opdyrke flere nye marker for at
skaffe mad nok. På et tidspunkt nåede man grænsen for opdyrkning af nye marker. Strid og fjendskab
opstår altid når der er knaphed på føden og dermed mulighed for hungersnød. Fjenden kan være kommet
sejlende til Lolland, men der kan også have været stridigheder på øen".
16: HVOR KOM FJENDEN FRA?
Se også:
16: Hvor kom fjenden fra?
1: Hvad er jernalderen?
"Vi ved ikke, hvor den fjende skulle komme fra, som voldanlægget er lavet til forsvar mod. De kan være
kommet fra Falster, Sjælland, Fyn eller sydfra. Danmark eksisterede ikke som et samlet land i jernalderen
og befolkningen følte sig ikke som danskere. De har boet i et bestemt område, hvor de har hørt til og har
kendt hinanden. Dem, der boede længere væk, har de ikke kendt og dem har de lettere kunnet overfalde.
Hejrede Vold er ikke det eneste forsvarsanlæg, som vi kender fra jernalderen. På de andre Østersø-øer er
også bygget cirkelformede forsvarsanlæg i jernalderen. Op gennem Jylland ligger mange kilometerlange
folkevolde, som har spærret af for en fjende, som kom sydfra. I hele Europa bygges der mange
forsvarsværker på denne tid, for der er uro og ufred efter Romerrigets sammenbrud i 300-årene".
Se også:
15: Hvorfor bliver man fjender?
24: Findes der andre forsvarsværker fra jernalderen?
17: HVORDAN FIK FOLK BESKED, NÅR DE SKULLE SØGE TILFLUGT?
"Lolland er temmelig fladt og det betyder at man kan se langt, hvis man kommer lidt til vejrs. Med et
signalbål kan man let sende besked til et stort område. De kan have aftalt, at når de så der blev tændt bål på
et bestemt sted, skulle de pakke deres ting sammen og søge tilflugt indenfor voldene - måske først efter
selv at have tændt et signalbål for at advare andre, der boede længere væk.
Den østlige vold har en udvidelse på det højeste sted. Et signalbål på dette sted ville kunne ses langt
omkring".
Se også:
16: Hvor kom fjenden fra?
Side 11 af 19

18: HVAD TOG MAN MED SIG?
Spørg arkæologerne om Hejrede vold
"I jernalderen måtte man fremstille de fleste af sine ting selv. Mistede man noget, kunne man ikke bare
købe det igen. Husene kunne man selvfølgelig ikke tage med sig, men hvis man mistede dem kunne man
skaffe træ, ler og strå til at bygge nye af. Husdyr, foder, forråd og såsæd til næste års høst kunne man
vanskeligt erstatte, så det skulle man passe ekstra på. Og alle mennesker, både gamle og unge, skulle
selvfølgelig med".
Se også:
19: Hvordan kom man frem til voldanlægget?
19: HVORDAN KOM MAN FREM TIL VOLDANLÆGGET?
"Den meste transport er foregået til fods ad veje eller stier, som har ført fra landsbyen til markerne eller til
de andre landsbyer. Vejene har været simple jordveje med to hjulspor efter vognene. De store ting blev
transporteret i vogne, som har været stive og uden affjedring, så denne transportmåde har ikke været
behagelig for personer. De mest betydningsfulde personer i samfundet havde en hest at ride på".
Se også:
20: Hvordan fandt man vej til voldanlægget?
20: HVORDAN FANDT MAN VEJ TIL VOLDANLÆGGET?
"Forsvarsanlægget er stort og har krævet mange menneskers indsats. Det har sikkert været et arbejde man har
snakket om i mange år. Selvom man ikke har gået forbi det hver dag, har der altid været nogle i landsbyen, som
har kendt vejen til anlægget. Hvis de skulle transportere deres ejendele hen til volden på vogne, må der være
hulveje som førte derhen. De har haft bestemte kendemærker i landskabet, store sten, træer, åer, søer, moser
osv., som de har brugt, når de skulle finde vej".
21: HVILKE VÅBEN HAVDE MAN?
Se også:
19: Hvordan kom man frem til voldanlægget?
"Der er en højdeforskel på 3-4 m mellem bunden af voldgraven og toppen af jordvolden. Angriberne var
for størstepartens vedkommende til fods, og det har været svært at komme over den brede voldgrav og op
ad den stejle jordvold. Samtidig har forsvarerne stået parat på jordvolden og har beskudt angriberne med
bue og pil. Når fjenden kom tættere på, har de forsvaret sig med lange træstager med en spyd- eller
lansespids på. Til nærkamp brugte de sværd og skjold.
Vi fandt ingen våben ved udgravningerne i voldanlægget, og vi ved derfor ikke, om anlægget har været
brugt til sit formål. Vi må se på andre fund fra jernalderen for at finde ud af, hvilke våben de har haft
mulighed for at forsvare volden med".
Side 12 af 19

Spørg arkæologerne om Hejrede vold
Dukkerne på billedet er klædt på med rekonstruerede klæder og våben fra jernalderen.
Du kan få flere oplysninger om de enkelte våben herunder:
Bue og pil
"Langbuen var mandshøj, dvs. 170-175 cm, og lavet af træ.
Pileskafterne var ligeledes af træ og op til ca. 90 cm lange. De har
været forsynet med en lille pilespids af jern. Pilene har været båret i
et pilekogger af læder."
Side 13 af 19

Spyd- og lansespidser af jern
Spørg arkæologerne om Hejrede vold
"Kan være op til 50 cm lange. Lansespidserne er afrundede i formen, mens
spydspidserne har spidse modhager. Spidserne har været sat på 2- 3 m lange,
trinde træstager".
Jernsværd
Økse
"Våbenøksen har været i brug, men
er sjælden. Denne jernøkse er 12
cm. lang og har træskaft."
"Sværdet var 70 - 90 cm langt. Klingen var tveægget med et fæste af træ eller ben. I meget sjældne tilfælde
var fæstet af elfenben eller læder. Enæggede sværd kendes også. Sværdskederne har været af træ eller
læder".
Skjold
"Skjoldet har været 60 - 80 cm i diameter og lavet af
tynde brædder. Skjoldbrædderne kan være forstærket af
en metalkant hele vejen rundt. Skjoldet kan være
beklædt med læder eller malet i stærke farver. I midten
af skjoldet var der hul til håndgrebet, som skjoldet blev
båret i. Henover midten sad en skjoldbule af jern eller
bronze til at beskytte hånden".
Ringbrynje
"De højstrangerende af krigerne har været beskyttet af en knælang ringbrynje med halvlange ærmer. Den er
lavet af 20.000 små jernringe, som er smedet sammen. Ringbrynjen blev båret under kappen, og kan ikke
ses på billedet".
Side 14 af 19

Spørg arkæologerne om Hejrede vold
GRAVNING OG FUND
22: FANDT I NOGLE SPÆNDENDE TING?
”Voldene har haft en samlet længde på 1600 m., og vi har kun gravet 13 afgrænsede felter igennem dem, så
det er kun en brøkdel, der er undersøgt. Vi fandt enkelte lerkarskår og flintredskaber i jordvolden og under
den, men de skår er ældre end voldanlægget og har ligget i den jord, som man dengang gravede op. I
bunden af den opfyldte voldgrav på Søholt fandt vi et lerkarskår, som vi mener er fra jernalderen.
Når vi udgraver bopladser fra oldtiden, finder vi ofte mange genstande der, hvor beboerne har gravet deres
affald ned. Men der har ikke boet folk på selve volden, og derfor er der ikke gravet affald ned i den”.
Se også:
23: Er der gjort andre jernalderfund på Lolland?
23: ER DER GJORT ANDRE JERNALDERFUND PÅ LOLLAND?
"Der er gjort en lang række spændende arkæologiske fund fra oldtiden på Lolland. På kortet her er,
foruden Hejrede vold, indtegnet nogle af de vigtigste fund fra jernalderen. Du kan læse mere om de enkelte
fund nedenfor".
Hobygraven
"Grav med skelettet af en midaldrende mand, fundet i 1920.
Graven er ca. 2000 år gammel. Ved hovedet af den døde stod
en bronzebakke med to sølvbægre. I det ene sølvbæger lå en
lille sølvkop med bronzehank. Desuden en gruppe bronzekar
omfattende et stort fad, hvori lå en kande, kasserolle og
resterne af en spand. 3 lerkar indeholdt mad til rejsen til det
hinsides.
Graven indeholdt også personligt udstyr bestående af et
bæltespænde af bronze, syv fibler til at holde dragten
sammen, en kniv, bennål og 2 guldfingerringe.
Mange af genstandene er fremstillet i Italien. Sølvbægrene er
således dekoreret med scener fra den græske sagnhistorie. De
Side 15 af 19

Spørg arkæologerne om Hejrede vold
er fremstillet af en græker, som arbejdede i Italien. Graven rummer alt i alt udstyr til en komplet romersk
bordopdækning. I bunden af sølvbægrene findes navnet Silius indridset. Man ved, at en romer med det
navn var militærkommandant for Øvre-Germanien i årene 14-21 e.v.t. Han kan have givet bægrene som en
personlig gave til en magtfuld høvding, måske for at sikre venskabet med denne stamme, som boede ved
nordkanten af det daværende romerske rige".
Juellinge gravene
"En lille gravplads fra jernalderen ved Halsted Kloster (nordøst for Nakskov), udgravet i 1909.
Gravpladsen er ca. 18-1900 år gammel.
Der blev fundet fire grave, som indeholdt skeletter af en pige på 12-13 år, en 30-årig kvinde, en 60-årig
kvinde samt en kvinde af ukendt alder.
Gravene indeholdt en stor mængde genstande, bl.a. fingerringe, halssmykker, spænder og fibler
(”Sikkerhedsnåle” til at samle dragten med) af guld og sølv. Desuden blev der fundet et træskrin, lerkar,
bronzekar, kamme af ben, drikkeglas og andre genstande.
Det kostbare udstyr viser, at det må have været kvinder af en meget betydningsfuld slægt som er begravet
her".
Alsø
"Flere lave høje med brandgrave, vest for Røgbølle sø. Undersøgtes i 1900 og 1939. Gravene er ca. 1600-
1800 år gamle.
I højene blev der fundet flere urnegrave med brændte ben. Blandt de gravgaver, der blev fundet i urnerne,
var bl.a. fibler (dragtnåle) af sølv og bronze, bronzekar og perler af mosaik og glas".
Vejlby
"Denne store halsring af guld blev fundet ved Vejlby i 1845
ved markarbejde. En kopi af halsringen er udstillet på
Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Ringen er 14-1600 år
gammel".
24: FINDES DER ANDRE FORSVARSVÆRKER FRA JERNALDEREN?
"Hejrede Vold er ikke det eneste forsvarsanlæg, vi kender fra jernalderen. I Jylland ligger kilometerlange
forsvarsvolde, som har skullet beskytte mod en sydfra kommende fjende. På Nordfalster ligger "Virket",
som er et ringformet anlæg omkring et fugtigt område ligesom Hejrede Vold. "Virket" er placeret centralt
midt på den nordlige del af øen, og befolkningen har kunnet komme dertil på 2-3 timer, hvis de bevæger
sig med 5 kilometer i timer. Den sydlige del af øen bestod før inddæmningen af Bøtø Nor kun af en tynd
landtange mod vest, hvor der ikke har kunnet bo ret mange mennesker. Også på de andre Østersø-øer
kendes ringformede tilflugtsborge fra jernalderen".
25: HVAD LAVER EN ARKÆOLOG?
"En arkæolog foretager udgravninger og finder ting og spor fra fortiden. Disse ting og spor kan være med
Side 16 af 19

Spørg arkæologerne om Hejrede vold
til at fortælle os, hvordan man har levet før i tiden. Hver eneste udgravning giver en lille brik til vores viden
om og forståelse af tidligere tider.
26: HVEM GRAVEDE I HEJREDE, OG HVORFOR?
"Udgravningerne blev foretaget i somrene 1995-96
i et samarbejde mellem Lolland-Falsters
Stiftsmuseum og Lollandsprojektet.
Vi ville finde ud af, om der rent faktisk har ligget
et stort forsvarsanlæg mellem Maribo-søerne, og
hvornår det var opført. Vi vidste i forvejen, at den
østlige vold i Kårup Vænger var en forsvarsvold,
mens dens alder var usikker. Vi ville undersøge,
om den tilhørende vestlige forsvarsvold ligger ved
godset Søholt. Ved undersøgelserne skulle vi også
gerne finde ud af, hvornår forsvarsværket er
opført".
27: HVORDAN FOREGIK UDGRAVNINGERNE?
Det vil ofte være et alt for stort arbejde og ødelægge alt
for meget, hvis arkæologerne skulle grave alting igennem.
Derfor vælger arkæologerne ét eller flere mindre områder
af et fortidsminde, hvor de kan grave. Sådan et område
kaldes et felt.
Det hører også med til arkæologernes arbejde at forsøge
at forstå betydningen af de ting, de finder. Genstandene i
jorden kan jo ikke tale selv, og i sidste ende er det op til
nutidens mennesker at finde ud af, hvad de fortæller os
om fortiden, og hvad nye fund betyder for vores samlede
viden om historien"
Se også:
27: Hvordan foregik udgravningerne?
"Vi startede hver udgravning i området med at markere et
udgravningsfelt med snor og stikker, inden selve gravearbejdet
startede. Jorden var meget tør og hård, og det var nødvendigt at
løsne jorden i 10 - 15 cm. tykke lag med spaden, inden jorden
kunne skovles op. Når der dukkede fund eller sten op, blev
skovlen skiftet ud med en graveske.
Fund skulle forsigtigt graves ud, måles ind og tages op. Når der
dukkede sten op, skulle det undersøges om der lå flere sten
sammen med, d.v.s. om der var tale om en stenlægning, eller om
stenen lå alene og bare kunne fjernes. Hvis det var en
stenlægning blev jorden mellem stenene fjernet med graveske.
Stenene blev fotograferet og tegnet, så vi senere kan se hvordan
de har ligget.
Side 17 af 19

Spørg arkæologerne om Hejrede vold
Derefter blev stenene fjernet og vi gravede dybere. Vi gravede ned til det lyse undergrundsler for at være
sikre på at få alle sporene med. Feltets sider skulle være lodrette, for det er på de lodrette jordvægge, at vi
kan aflæse, hvordan volden er opbygget.
De forskellige jordlag i jordvolden og den opfyldte voldgrav blev fotograferet, tegnet og beskrevet".
Se også:
25: Hvad laver en arkæolog?
28: Hvilke redskaber brugte I til at grave med?
11: Hvordan er voldene opbygget?
28: HVILKE REDSKABER BRUGTE I TIL AT GRAVE MED?
"Ved udgravningerne i skoven brugte vi skovl og spade til at fjerne jorden med; graveske når der var fund
eller jorden mellem stenene skulle graves væk; målebånd, tommestok og papir når stenene skulle tegnes og
der var fund, der skulle måles ind; nivellerapparat og stadie for at måle, hvilken dybde fundene og stenene
lå i.
På den åbne mark havde vi travlt, fordi udgravningerne skulle foregå efter høst og inden ny tilsåning. Vi
vidste ikke nøjagtigt, hvor vi skulle finde den opfyldte voldgrav og vi kunne risikere at skulle grave nogle
lange felter for at finde den. Derfor valgte vi at grave felterne med rendegraver i stedet for med håndkraft".
29: HVOR KAN JEG FÅ MERE AT VIDE OM JERNALDEREN?
Danmarks jernalder er bl.a. beskrevet i disse bøger:
• Bi Skaarup og Hans Juhl: På besøg i jernalderen. (Skanderborg, 1994). En billedbog, som fortæller om
hvad to børn oplever, da de i en uge bor i jernalderlandsbyen ved Lejre. For børn fra 6 år.
• Lone Hvass: Jernalderen - Sesams Danmarkshistorie bd. 1-2. (København, 1980). De to bind handler om
henholdsvis "Landsbyen og samfundet" og "Bønder, købmænd og krigskarle". Velegnet som
opslagsbog. For store børn og voksne.
• Lotte Hedeager: Danernes land - Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bd. 2. (København, 1988).
Forfatteren, som er dr. phil. i forhistorisk arkæologi, giver en samfundsorienteret beskrivelse
Side 18 af 19

Spørg arkæologerne om Hejrede vold
jernalderen som en vigtig periode, hvor et ret stillestående bondesamfund forandres til et
klassesamfund, med de første kongedynastier. Mest for voksne.
Der findes også en række romaner for børn, som foregår i jernalderen - spørg på biblioteket eller
skolebiblioteket!
Denne fortælling om Hejrede Vold er en del af Projekt Åbne Samlinger. På vores internetsider kan du også finde
fortællinger om andre emner fra oldtiden. Se f.eks.:
En ny gammel høj
…om fundet af en hidtil ukendt gravhøj nær Stokkemarke. Her fortælles også om andre fund fra bronze- og
jernalderen i samme område. Web-adressen er http://www.aabne-samlinger.dk/maribo/stokke1.htm
Endelig kan du selvfølgelig altid besøge dit lokale museum - mange kulturhistoriske museer viser fund fra
jernalderen. Hvis du bor i Storstrøms Amt kan du finde dit nærmeste museum på internettet på adressen
http://www.aabne-samlinger.dk/museerne.htm
Hvis du bor et andet sted i Danmark kan du kigge på Kulturnet Danmarks liste over danske museer på
http://www.kulturnet.dk/museer/
Amtscentret for undervisning i Storstrøms amt, Maribo, har en emnekasse med kopier af genstande fra
jernalderen. Den kan lånes af skoler.
Side 19 af 19