Kræft i tyktarmen - Aalborg Universitetshospital

Kræft i tyktarmen

Sygdommen og dens behandling
Formålet med denne informationsbrochure er at besvare nogle af de mange
spørgsmål, der dukker op, når du får konstateret kræft.
Den kan forhåbentlig også være god at tage udgangspunkt i, når du skal stille
spørgsmål til læge og sygeplejerske på hospitalet eller tale med dine pårørende
om sygdommen. Vi håber, at du kan bruge informationen til at danne dig et
overblik sammen med de oplysninger, du vil få på sygehuset.
Vi har også udarbejdet en brochure, der handler om dagene omkring operationen,
og en der beskriver tiden efter operationen, hvor du skal komme til kræfter.
Personalet på Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling A står naturligvis også
gerne til rådighed for samtale med dig og dine pårørende.
Det er klart, at oplysninger om kræft kan virke skræmmende. Det er dog vores
erfaring, at de fleste mennesker helst vil vide god besked om deres sygdom og
behandlingsmuligheder. Det er jo også en nødvendig forudsætning for, at du
kan give samtykke til den planlagte behandling.
Vi håber, at du og dine pårørende vil stille spørgsmål til os for at supplere oplysningerne
her i brochuren i det omfang, I har behov for det.
3

Hvad er tyktarmens funktion?
Tyktarmen og endetarmen, der tilsammen er omkring halvanden meter lange,
er den sidste del af tarmsystemet. Når føden når hertil, har den passeret
tyndtarmen, hvor det meste af næringen optages. Tyktarmen optager vand og
salte således, at afføringen får en passende konsistens. Man kan altså undvære
tyktarmen, blot med det resultat, at afføringen bliver tyndere uden, at det går
ud over optagelse af næringsstoffer.
4

Hvad er tyktarmskræft?
Kræft i tyktarmen udvikler sig fra en godartet polyp – en lille knude på tarmen
- der består af celler, som udvikler sig forkert. Det tager mange år for en polyp
at blive til kræft. Polypper giver få symptomer, men kan dog bløde, så der kommer
blod i afføringen eller i sjældnere tilfælde være så store, at de kan hindre
passagen.
Kræftceller opstår ved en fejl i celledelingen. De kan vokse uhæmmet og ødelægge
sunde og normale celler, der omgiver dem. Kroppens immunsystem er
et forsvar overfor unormale celler. I mange tilfælde bliver de tilintetgjort, inden
de når at udvikle sig til kræft.
Hvor hyppig er sygdommen?
Hvert år får 3400 danskere konstateret kræft i tyktarmen eller endetarmen.
Hvordan opdages sygdommen?
Symptomer på tyktarmskræft kan være blod i afføringen, ændrede afføringsvaner,
mavesmerter, træthed og vægttab.
Kræftsvulster, der sidder i den første del af tyktarmen (højre side af maven) viser
sig oftest ved blødning, der kan være så svag, at den ikke kan ses i afføringen.
Det kan medføre blodmangel og træthed.
Svulster i den nederste del af tyktarmen (venstre side af maven) kan sidde, så
de stopper for passagen. Det kan give forstoppelse og mavesmerter, og der kan
være frisk blod i afføringen.
Hvad er årsagen til sygdommen?
Årsagen til sygdommen er ikke afklaret. Det kan dog se ud som om, kosten
spiller en rolle. Fed mad ser ud til at øge risikoen, mens et højt fiberindhold
kan mindske den. Der er tale om et samspil af mange faktorer, hvoraf flere
endnu er ukendte.
5

Hvordan spreder sygdommen sig?
Sygdommen kan sprede sig, hvis svulsten vokser ind i lymfe eller blodkar. Derved
kan løsrevne kræftceller blive ført med lymfen eller blodet eller andre organer,
hvor der kan dannes nye svulster, der kaldes metastaser. Kræft i tyktarmen
spreder sig hyppigst til de lymfeknuder, der sidder tæt på tarmen og til lever og
lunger. De lokale lymfeknuder fjernes, når man opererer for tyktarmskræft, og
der bliver altid foretaget røntgenundersøgelser (scanning) af lever og lunger i
forbindelse med operationen.
Hvordan undersøges for kræft i tyktarmen?
Hvis der er mistanke om tyktarmskræft – for eksempel hvis der er blod i afføringen
– bør tarmen undersøges nøjere. Svulster i endetarmen kan ofte mærkes,
hvis lægen undersøger endetarmen ved at mærke efter med en finger. Svulster,
der sidder højere oppe, kan enten findes ved en kikkertundersøgelse eller ved
røntgen. Kikkertundersøgelsen har den fordel, at der samtidigt kan tages vævsprøve
for at bekræfte diagnosen. Samtidig kan godartede polypper fjernes, så
de ikke senere udvikler sig til kræft.
Kikkertundersøgelse
Kikkerten er bøjelig, og billedet kan ses på en videoskærm. Der findes 2 typer
i forskellig længde.
Sigmoideoskopet er 60 cm langt, og bruges til at efterse den nederste del af
tarmen. Undersøgelsen kan udføres uden bedøvelse og ambulant. Hvis der ikke
findes noget unormalt, vil lægen tilråde en afføringsprøve for blod.
Er der blod i afføringen eller symptomerne vedbliver, undersøges hele tarmen
med kikkert - et koloskop, der er bøjeligt ligesom sigmoideoskopet, men så
langt, at man kan se hele tarmen. Denne undersøgelse foregår også ambulant.
Den kan være lidt mere ubehagelig for nogle mennesker, blandt andet fordi
der pustes luft ind i tarmen. Derfor kan du få afslappende og smertestillende
medicin til undersøgelsen.
6

Hvordan undersøger man om kræften har bredt sig?
Inden en planlagt operation for tyktarmskræft foretages en CT-scanning – en
røntgenundersøgelsen – hvor billederne samles af en computer. Her kan man
få et godt billede af især lunger og lever. Lymfeknuder kan være svære at se
ved røntgenundersøgelser, men de fjernes i forbindelse med operationen og
undersøges med mikroskopi. I nogle tilfælde vil vi vælge ultralydsscanning af
leveren og røntgenfotografering af lungerne – for eksempel hvis du ikke kan tåle
det kontraststof, der indsprøjtes i forbindelse med CT-scanningen. Hvis der er
mistanke om kræftspredning, kan der i lokalbedøvelse tages en lille vævsprøve
ved hjælp af scanning.
Hvordan er forløbet efter operationen?
Der henvises til informationsfolderen ”Operation på tyktarmen”
Skal jeg have efterbehandling?
Det afhænger af sygdommens stadium og dermed risiko for tilbagefald, om vi
vil tilråde efterbehandling med kemoterapi (kræftbehandling med medicin).
7

Sygdomsstadier?
Sygdommen vurderes dels ved, hvordan kræften vokser lokalt, og dels om der
er spredning til lymfeknuder eller andre organer.
8
• Stadium A - kræftsvulsten er kun i tarmvæggen, og der er ikke
spredning.
• Stadium B - kræftsvulsten er vokset igennem tarmvæggen, men har
ikke spredt sig (ca. 30 %)
• Stadium C - der er spredning til de lymfeknuder, der ligger tæt på
tarmen (ca. 30 %)
• Stadium D - der er spredning til andre organer (ca. 25 %)
Stadiet kan først afklares helt, når der foreligger mikroskopi af det væv, der er
fjernet ved operationen. Det svar foreligger 10 dage efter operationen.
Er kræften i stadium C betyder det som regel, at alt kræftvæv er fjernet ved
operationen. Alligevel er der en risiko for tilbagefald. Vi tilråder derfor en kur
med forbyggende kemoterapi, fordi vi ved, at risikoen for tilbagefald bliver
mindre.
Kræft i stadium D betyder, at kræften har spredt sig til andre steder i kroppen
eksempelvis lunger eller lever. Ofte kan ikke alt kræftvævet fjernes. I nogle tilfælde
kan man tilbyde kemoterapi med det formål at forsinke kræftudviklingen
og lindre symptomer.
For at give denne type kemoterapi er det nødvendigt, at kræftspredningen kan
ses på for eksempel en scanning. Ellers har kræftlægerne (onkologerne) ikke
mulighed for at vurdere, om behandlingen virker eller at justere den undervejs.
Det er også nødvendigt, at du er i rimelig fysisk form, og at levertal og nyretal
ikke er meget påvirkede.

Et nyere klassifikationssystem er TNM-systemet, der måler de samme ting som
Dukes’ systemet, men lidt mere detaljeret.
Med TNM-systemet kan man kategorisere knudens størrelse og spredning til
væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
1. T beskriver hvor dybt knuden (tumor) er vokset.
2. N beskriver graden af spredning til lymfeknuder (nodes).
3. M beskriver om der er spredning (metastaser).
Forkortelser i TNM-systemet:
1. Tx: Udbredningen af knuden (tumor) i dybden er så beskeden, at
den ikke kan vurderes.
2. T1: Knuden er vokset ned under slimhinden (submucosa).
3. T2: Knuden er vokset ned i tarmens muskellag.
4. T3: Knuden er vokset gennem tarmens muskellag.
5. T4: Knuden infiltrerer andre organer/bughinden (peritoneum).
6. N0: Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder.
7. N1: Der er spredning til maksimalt tre lymfeknuder.
8. N2: Der er spredning til fire eller flere lymfeknuder.
9. N3: Metastaser har spredt sig, f.eks. langs kar.
10. M0: Der er ingen fjernmetastaser (til andre organer).
11. M1: Der er fjernmetastaser
Kemoterapi
Kemoterapi gives ambulant. Behandlingen foregår i onkologisk afdeling på
Aalborg Sygehus Syd.
Som regel gives medicinen hver anden uge i et halvt år. Heldigvis hører den kemoterapi,
der virker på tyktarmskræft til i den milde ende, hvad angår bivirkninger
– men de findes dog. Mennesker reagerer forskelligt på behandlingen, men de
mest almindelige bivirkninger er træthed, uoplagthed, kvalme, bivirkninger fra
slimhinder og udtynding af håret. Medicinen virker mest på kræftcellerne, men
påvirker også kroppens raske celler.
Inden behandlingen vil lægen i onkologisk afdeling give en grundig orientering.
9

Andre behandlinger end kemoterapi?
I nogle tilfælde kan svulsterne fjernes ved operation eller brændes væk ved
hjælp af radiobølger eller strålebehandling. Hvis det skulle være aktuelt vil du
få individuel rådgivning.
Er der et kontrol program efter operationen?
På Kirurgisk Afdeling A vil vi efter en individuel vurdering tilbyde et kontrolprogram.
Slægtninge til patienter under 50 år
Slægtninge til patienter under 50 år bør få forebyggende undersøgelse.
Kræft i tyktarmen kan være arvelig. Derfor anbefaler Dansk Kirurgisk Selskab,
at forældre, søskende og børn til patienter, der før 50 års alderen bliver diagnosticeret
med tyktarms- eller endetarmskræft, får forbyggende undersøgelser.
Dette gælder også, hvis der er 2 slægtninge i lige linie med tyktarmskræft uanset
deres alder på diagnosetidspunktet.
At blive behandlet for tyktarmskræft udspiller sig individuelt. Derfor kan disse
informationer kun give et generelt billede af sygdommen, undersøgelserne og
behandlingen.
Har du eller dine pårørende yderligere spørgsmål står vi gerne til rådighed.
Afdelingen varetager uddannelse og undervisning af sundhedspersonale, og disse vil ofte deltage aktivt i undersøgelser,
behandling og pleje. Ønsker du ikke dette, bedes du orientere personalet.
10
Med venlig hilsen
Personalet
Kirurgisk gastroenterologisk Afdeling A

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse har en række rådgivningscentre, hvor du kan ringe eller
henvende dig - for at få støtte eller vejledning. Rådgivningen er gratis.
rådgivningscentret i Aalborg
Vesterå 5
9000 Aalborg
tlf. 98 10 92 11
Kræften Bekæmpelse har en række pjecer.
Disse kan bestilles på
tlf. 35 25 75 00
Kræftlinien
Telefonrådgivning for kræftpatienter, pårørende, efterladte og andre som har
brug for rådgivning i forbindelse med kræft
tlf. 80 30 10 30
Alle hverdage fra kl. 9 til 21.
Lørdag og søndag fra 12 til 17.
Lukket på helligdage
netrådgivning
www.cancer.dk
www.dallund.dk (RehabiliteringsCenter Dallund)
www.sundhed.dk
11

KliniK Kirurgi - Kræft
Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. A
Aalborg Universitetshospital
Hobrovej 18-22
9000 Aalborg
Henvendelse
Telefon 9932 2527
Kirurgisk Afd. A
Stolbjergvej 8
9500 Hobro
Henvendelse
Telefon 9852 7878
www.aalborguh.dk
Foto AV 2013 Kræft i tyktarmen