Skønhed...

UndervisningsUndervisningsmaterialemateriale:
7.-10.
klasse
Oscar Matthiesen: Officerer ved det skånske Dragonregiment i Ystad (Ystad Militärmuseum)

Livslyst
- Skønhed - Styrke
LivslystSUndhed SUndhed - Skønhed - Styrke

Livslyst
Sundhed - skønhed
- styrke

En stor gruppe kunstnere går rundt på Refsnæs i Vestsjælland. De er halvnøgne - bærer kun et løst filtklæde. De
dyrker naturen, løb, svømning, gymnastik og solbadning. Og de dyrker deres kunst - bl.a. udendørs modelstudier.
De er vilde med kraft, lys, liv, sundhed, ungdom og kroppens muligheder. Gruppen kalder sig Hellenerne og er
aktive fra 1895 til 1901. De er nogle af de første vitalister i Danmark.
Hellenerne levede måske nok et specielt liv, men lysten til et nyt aktivt liv i pagt med naturen delte de med mange
andre. I løbet at 1800-tallet havde en hel del ændret sig. I massevis var befolkningen flyttet ind i byerne, hvor de
blev stuvet sammen i små lejligheder. I byen fandt de stillestående arbejde bag en række nye maskiner. Mange følte
behov for en renselse, en frisk start og en ny og positiv tilgang til livet. De troede på en sund livsstil i pagt med
naturen. DET måtte være vejen til en bedre fremtid.
Massevis af sportsklubber og idrætsforeninger blev stiftet. Kroppen skulle bruges - det var naturligt! Samtidig
ændrede forholdet til seksualiteten sig. I 1800-tallet havde sex været et tabu, men nu fik man en friere indstilling til
krop og seksualitet. Billedkunstnere, musikere og forfattere hyldede den nye livsstil. Det kan du se på udstillingen
”LIVSLYST. Skønhed - Sundhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940”. Og det kan du læse om her.
1

2
Gunnar Sadolin: Hellenerne på Refsnæs, 1895 (Privateje) (Privat eje)

Helleneren Gunnar Sadolins
billede fra Refsnæs er modelstudier
af drenge. Her poserer
de, så vi får set kroppen i
mange forskellige stillinger
og vinkler. Og det er sunde,
veltrænede kroppe. Det er
skønheder. Selvom man ikke
kan se det på dette billede,
kan vi forestille os, hvordan
de har dyrket gymnastik og
idræt.
Billedkunsten var ikke alene
om at være optaget af den
aktive kropsudfoldelse. Også
forfattere og digtere hyldede
naturen, kroppen og kampen.
Frem på det rullende hjul
højt over støvet og stik gennem regnen og blæsten
haardeligt spæge sit sul, aldrig for byger i skjul,
ride for æren og kappes om prisen med ”hesten”!
hesten er stålsat og rytteren med;
Plads for cyklisten! han ruller af sted.
holger drachmann: Cycle-Sang (1890)
VIDSTE Du,
aT DE føRSTE
SKønHEDSKOnKuRREncER
VaR fOR MænD?
3

4
Zu müllern
SPort, idræt og kroPSkUltUr
SPort, idræt og kroPSkUltUr
Sport og idræt fylder i dag rigtig meget: i skolen er der idræt på skemaet, i
fritiden kan man blive medlem i massevis af klubber eller gå i et at de mange
motionscentre. Man kan gå ud og se elitesport i en lang række sportsgrene. I
fjernsynet sendes timevis af sport på en lang række kanaler, og i aviser, blade
og på Internettet diskuteres de aktuelle kampe og konkurrencer. Har det altid
været sådan?
Jørgen Peter Müller (1866-1938) var måske datidens danske David Beckham.
Müller var sportsstjerne. Han dyrkede boksning, kapgang og roning, og han
satte en lang række danmarksrekorder i bl.a. løb, diskos kast og hammerkast.
Han var samtidig blandt de smukkeste mænd i Danmark og vandt i 1903 atletunionens
konkurrence for smuk legemsbygning. Müller blev også verdensberømt,
men ikke så meget på sine idrætspræstationer.
Beckham
foto: Scanpix

I 1904 udgav han bogen Mit
system - Müllers helt eget
hjemmegymnastikprogram.
Gennem et 15 minutters
dagligt træningsprogram ville
han ændre befolkningens
forhold til deres krop. Målet
var at anvise veje til sundhed
og styrke. Det blev en
kæmpesucces. Bogen blev
oversat til 26 sprog og solgt
i 1,5 millioner eksemplarer.
Müller blev symbol på en ny
aktiv livsstil med vandreture,
lys- og luftbadeanstalter. I
Tyskland fik gymnastikaktiviteterne
endda deres eget navn:
Zu müllern.
SPORTSManDEn, SKønHEDEn, aGITaTOREn, IDOLET
dele
Müller[Se
Müller[Se
af Müllers system på www.fuglsangkunstmuseum.dk.]
5

6
Det var, som om befolkningen havde ventet på Müller. Sportsklubber og
idrætsforeninger skød op omkring århundredeskiftet, f.eks. boldklubberne
frem, B93, B1901, B1909, B1913 og brydeklubben Thor. Begejstringen for sport
og motion var som en bølge, der væltede ind over landet.
I midten af 1800-tallet kom fodboldspillet til Danmark fra England sammen
med roning, tennis, kricket, brydning, boksning, atletik, cykling og tennis.
arbejderne havde fået mere fritid, bl.a. fri om søndagen. Den fritid kunne de
nu bruge på sport og idræt. Også borgerskabet var glade for arbejdernes nye
sunde interesser - væk fra pubben og hen på græsmarkerne. Her kunne de
opdrages gennem sportens regler og disciplin. 1
adam fischer: Fodboldspiller
Den ene flyver gennem luften, tvinger sig frem, hovedet er sænket, armene
svinger om modstanderen, tvinger sig forbi. Den anden på vej i knæ, overrumplet.
Et afgørende øjeblik. Eller er det? Der er jo kun én krop. Skulpturen
kunne måske også forestille
samme spiller på forskellige
tidspunkter?
Kunstnerne var ligesom alle andre
også begejstrede for idræt,
sport og kropsudfoldelse. De
dyrkede som Hellenerne selv
idræt, men brugte også deres
kunst til at reklamere for en aktiv
livsstil. En række kunstnere
kastede sig over fodboldspillet
som motiv. Hos fischer er det
ikke den perfekte sportskrop,
der er i fokus, men farten,
duellen, dramaet, kampen i
kampen.

Adam adam Fischer: fischer:
Fodboldspiller, 1915
(Fuglsang
(fuglsang
kunstmuseum)
Kunstmuseum)
• hvordan illustrerer man
bevægelse, fart og dynamik?
Prøv f.eks. at tegne
tre stadier af en bevægelse
oven i hinanden. eller prøv
at fotografere en bevægelse.
er det et dynamisk foto?
• Var der forskel på arbejdernes
sport og borgerskabets
sport? hvilken
forskel er der i dag på sport
på landet og sport i byen?
hvilken forskel er der på
fattiges og velhavendes
sport?
7

8
Harald Giersing: Danserinde, 1920 (fyns Kunstmuseum)

Harald Giersing var ligesom adam fischer optaget af fodboldspil-
lernes kropsudfoldelse, og han har malet en række fodboldbilleder.
Men den ekstreme kropsudfoldelse så han også i den moderne
russiske ballet. Den russiske ballet stod for fremskridt og det nye:
krop og bevægelse med kraft og dynamik. Det er samme værdier,
som vitalisterne ville bygge et nyt og sundt liv på. 2
I 1918 var Giersing til ballet med den
russiske danserinde Vera fokina, men
Danserinde er ikke malet efter skitser
fra teatret. I 1919 bragte magasinet
Vore Damer et opstillet fotografi af
fokina, og det er uden tvivl det foto,
som Giersing har malet efter. Posituren
mangler måske bevægelse, men gen-
nem specielt farvevalget udstråler den
alligevel kraft og dynamik.
• hvad er der blevet af de personlige kendetegn som ansigt og
øjne i Danserinde (og i Fischers Fodboldspiller)? hvorfor er de
ikke interessante?
• hvilke ændringer har gier sing foretaget fra fotografi til maleri?
hvilken effekt har disse ændringer?
9

10
Det
uudslukkelige
SekSUAlitet og liVSkrAFt
Müllers gymnastikøvelser skulle gerne foretages i nøgen figur. allerhelst skulle
det foregå ude i naturen, men man kunne også stille sig op i et åbent vindue,
så kroppen blev badet i luft og lys. I begyndelsen af 1900-tallet fik man et friere
forhold til sin krop, men Müllers stil blev alligevel for meget. flere af Müllers
elever blev meldt til politiet for blotteri.
Vitalismen handlede om sundhed og renhed - også når det kommer til sex.
I 1800-tallet havde sex været et tabu. Sex var ikke noget, man snakkede om,
men noget der foregik i soveværelset, når konen skulle befrugtes. Kroppen
blev også spærret inde: kvindernes i et stramt korset og dækket af utallige lag
stof - mændenes i både skjorte, vest og jakke.
Sigmund Freud var med til at ændre
dette. freud var læge og psykiater
og er kendt for af have opfundet
psykoanalysen. Psykoanalyse er en
terapeutisk metode til at arbejde
med det ubevidste som f.eks.
undertrykte ønsker, tanker og drifter.
I det ubevidste finder vi bl.a. den
seksuelle drift: libidoen.
Et sundt forhold til drifter og seksualitet
gik nu ud på at vedkende
sig dem. Også Müller gik ind for et
friere kærlighedsliv, fri prævention
og sex før ægteskabet. 3 Men kærlighedslivet
blev nu også samfundets
interesse - med den rette indstilling
ville vi få en sund og velfungerende
befolkning. 4

Freud
Se lysternes Farvefanfare i eng.
der lokkes og gantes og parres i Flæng
i Sommerens grønne og solhede Seng.
Forførelse driver med dugg over Straa,
Forførelse slæber insekterne paa,
og se om den knægt lader Pigerne gaa.
Thøger Larsen: Jorden (strofe 14-15), 1907
11

12
Der var skjulte energier og kræfter i mennesket, og der var energi og sundhed
i solens lys. I 1903 blev niels finsen Danmarks første nobelprismodtager
for sine opdagelser af lysets helbredende virkning. finsens opdagelser
var med til at bekræfte vitalisterne i deres tro på en sund livsstil i pagt med
naturen.
Komponisten Carl Nielsen var også vitalist. Han ville lave musik, der skulle
udtrykke livskraft. Livskraften er ”alt hvad der rører sig, hvad der vil Liv, hvad
der ikke kan kaldes hverken ondt eller godt, højt eller lavt, stort eller smaat,
men blot: ’Det der er Liv’ eller: ’Det der vil Liv’ ”.
Det var nielsens 4. symfoni, der skulle udtrykke livskraft.
Hans musik skulle ikke efterligne noget bestemt
som f.eks. naturens lyde. Musikken skulle være ren
energi.
[hør musikken på www.fuglsangkunstmuseum.dk]
Carl
Nielsen
Rudolph Tegners skulptur
Mod lyset er enorm - 8,5
meter i højden. På hjørnet af
Blegdamsvej og Tagensvej
i København skyder den i
vejret. Tre personer rejser sig,
strækker sig og stræber mod
solen og lyset. De vokser
næsten ud af den massive
granitblok men er stadig bundet
til klippen og jorden.
Mod lyset er en hyldest til
finsens opdagelser. De tre
figurer er stærke og sunde.
De frodige kvinder og den
muskuløse mand har lukkede

Rudolph Tegner: Mod lyset, 1905 (København)
øjne. De ser ikke, de sanser. Er Tegners
skulptur også erotisk? under alle
omstændigheder fik Mod lyset en hel
del kritik. Mange mente, at skulpturens
figurer lå alt for langt fra finsens
liv som læge blandt syge patienter.
• hvilken forskel er der på fremstillin-
gen af manden og kvinderne i Mod
lyset? har mænd og kvinder i dag
forskellige forhold til deres krop?
• er Mod lyset religiøs? hvilke ligheder
og forskelle er der mellem
vitalisme og religion?
13

14
fritz Syberg: Badende børn, 1908 (faaborg Museum)

Ikke al vitalisme er så dramatisk som tegners. det naturnære,
sansede liv fandtes for en række fynske malere lige
uden for døren. her kunne sol- og luftbades, soppes og
svømmes. naturen kunne indtages.
Fritz Sybergs Badende børn indeholder mange af vitalismens
elementer: de nøgne kroppe i fri udfoldelse, solen,
som reflekteres i hud og hår, havet, hvor livet oprindeligt
opstod. Børnenes leg er også ofte afbildet. Børnene er den
nye generation og håbet om en bedre fremtid.
• hvordan maler Syberg? Prøv at se hvordan malingen er
sat på lærredet. hvordan hænger den frie male stil sam-
men med temaet i Badende børn?
• Syberg og tegner var begge vitalistiske.
hvad er de fælles om? en særlig stil?
Særlige motiver? ens budskaber?
Strandvalmue,
Blomsterlue, Blomsterlue
ved Bedning blaa!
Bondemands Datter
med hvippende Patter
ser du forsigtig i Badet gaa.
flyndren glider,
Krabben bider,
Krabben bider i Pigens Taa
Thøger Larsen: Strandvalmue (strofe 4), 1905 6
15

16
Den ariske krop
I 1896 genopstod de Olympiske Lege i athen. Det var ikke bare
i Danmark, at man var sportsbegejstret. 40 år senere havde de
Olympiske Lege og kropskulturen taget en uhyggelig drejning. I
1936 blev OL afholdt i Berlin. alt var iscenesat til en nazistisk paradeopvisning.
Sportsmanden og det sunde menneske var blevet
forbilleder i den nazistiske propaganda. nazisterne ville dyrke den
sunde ariske krop, og sportsmanden var et politisk og race-hygiejnisk
redskab.
”Næste hold er østrigernes,
og der er atter politik i luften,
tilmed storpolitik. Pludselig
bliver der over hele stadion
dødsstilhed. Forventningen
formelig dirrer i luften. Det
østrigske hold marcherer ind.
Det er stort, over 200 mand

klædt i rødt og hvidt. Der er 100 meter hen til Førertribunen. Alle øjne hænger ved østrigerne, medens
de tilbagelægger denne strækning med hænderne strakt ned langs buksesømmen. Musikken spiller
Saar-hymnen ”Deutsch ist die Saar”, den agitatoriske sang, der lød overalt i Saar-afstemningens dage.
Filmfotograferne, der har arbejdet uden ophør med snese af kameraer, er nær ved at holde op med at
dreje. Leni Riefenstahl, der skal skabe den store Olympia-film, og hvis elegante skikkelse har været at
se i uafbrudt aktivitet i æreslogen, står pludselig ubevægelig. Hvad vil der ske? Det sker! Alle hænder
ryger i vejret, og da de gør det, flænges luften af et Heil-råb, hvis lidenskab næsten kan sprænge trommehinderne”.
(Berlingske Tidende d. 2. august 1936)
17

18
Leni Riefenstahl: Still fra Olympia, 1938
Leni Riefenstahl: Stills fra Olympia
Leni Riefenstahl fik til opgave at
filme olympiaden. Hendes film
Olympia blev et teknisk og kunstnerisk
mesterværk. Billederne af
sportsmænd og kropsudfoldelse
kan på mange punkter minde om
vitalisternes kropsbilleder, men
nazisterne satte kropskulturen i en
fascistisk ramme. Den nazistiske
brug af vitalistiske elementer har i
mange år kastet en skygge over hele
vitalismen og har gjort det suspekt
at beskæftige sig med vitalismens
kropskultur. nu tør vi endelig diskutere
emnet igen.

Leni Riefenstahl: Still fra Olympia, 1938
• hvilke ligheder og
forskelle er der mellem
riefenstahls billeder
af sportsmænd
og vitalisternes
skildringer af kroppe?
• hvor går grænsen
mellem sund og sygelig
kropsdyrkelse?
• hvad er forskellen på
propaganda og kunst
med et budskab?
19

20
litterAtUrliSte
Bonde, hans: ”den vitalistiske sport” i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940, Fuglsang
kunstmuseum og odense Bys Museer, odense 2008.
dam, Anders ehler: ”Musik er liv. Carl nielsens vitalistiske musikfilosofi” i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke
i dansk kunst 1890-1940, Fuglsang kunstmuseum og odense Bys Museer, odense 2008.
grønkjær, Allan og david holt olsen: Fodbold, fair play og forretning. Dansk klubfodbolds historie, Århus 2007.
halse, Sven: ”Vitalisme - fænomen og begreb” i Stjernfelt og holm (red.): Kritik nr. 171, 2004.
hvidberg-hansen, gertrud og gertrud oelsner (red.): Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940,
Fuglsang kunstmuseum og odense Bys Museer, odense 2008.
linell ipsen, Malene (red.): Du danske sommer. Fynbomalerne og de jyske forfattere i samklang,
Johannes larsen Museet, kerteminde 2007.
nørlyng, ole: ”At danse selve livet” i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940,
Fuglsang kunstmuseum og odense Bys Museer, odense 2008.
Sylow, Mia: Kroppen - mellem kultur og natur, Skoletjenesten Bymuseet 2002.
thyrring Andersen, lotte: ”Viden og væren, digter og dyr. thøger larsen og vitalismen” i Stjernfelt og holm (red.):
Kritik nr. 171, 2004.
Wivel, henrik: Ny Dansk Kunsthistorie, bd. 5, københavn 1994.
noter
1 Grønkjær og Olsen, s. 16, 2 nørlyng, s. 266-68, 3 Bonde, s. 93, 4 Sylow, s. 11, 5 Se andersen, s. 44, 6 fra Ipsen (red.), s. 93

LIVSLYST. Sundhed - Skønhed - Styrke
fuglsang Kunstmuseum
nystedvej 71
4891 Toreby Lolland
Tlf. 54 78 14 14
www.fuglsangkunstmuseum.dk
Åbningstider:
Tirsdag - torsdag kl. 9-14
fredag - søndag kl. 11-17
Mandag lukket
Entré:
Kr. 65 per person
Gratis adgang fredag
Grupper (min. 15 personer)
kr. 50 per person
Personer under 18 år
gratis adgang
Transport:
Bus nr. 30 kører til
fuglsang Herregaard og
fuglsang Kunstmuseum,
fra nykøbing f station og
nysted rutebilstation.
Omvisninger:
Efter aftale med mindst en
uges varsel på
tlf. 54 78 14 14,
(tirs.- tors. 9-15, fre. 9-13)
Pris: 450 kr. (45 min.-1 time)
Workshops:
Tværfaglige workshops
med besøg hos Storstrøms
Kammerensemble (fuglsang
Herregaard), omvisning
og kreative aktiviteter.
Efter aftale med mindst
en uges varsel på
tlf. 54 78 14 14,
(tirs.- tors. 9-15, fre. 9-13).
Pris: 500 kr. / 600 kr.
(2 timer / 3 timer)
Undervisningsmaterialet:
Er leveret i klassesæt til
regionens skolebiblioteker.
Kan desuden bestilles så
længe lager haves på
tlf. 54 78 14 14
Oplag:
Gym., Vuc, Hf: 2200
7.-10. kl.: 5000
4.-6. kl.: 5000
Bh.kl.-3. kl.: pdf (www.fuglsangkunstmuseum.dk)
Lærervejledning:
På www.fuglsangkunstmuseum.dk
findes en lærervejledning
med supplerende
oplysninger og perspektivering
til en række fag.
Tekst: Jan Ulrik Chrintz Juhl
Redaktion:
Gertrud Oelsner
Jan ulrik chrintz Juhl
Layout:
Sysser Bengtsson/
Skoletjenesten
Copyright ©:
fuglsang Kunstmuseum
Odense Bys Museer
Scanpix
© adam fischer/
billedkunst.dk
© Rudolph Tegner/
billedkunst.dk
© fritz Syberg/
billedkunst.dk
Tryk: Grafisk Rådgivning
Tak til:
Region Sjælland for økonomisk
støtte til produktion.
21