Klinisk Undervisningsplan for Professionsbachelorstuderende i ...

Klinisk undervisningsplan for professionsbachelorer i ernæring og sundhed - KD Generelle forhold 

Klinisk Undervisningsplan for 

Professionsbachelorstuderende i 

Ernæring og Sundhed 

- Klinisk diætetik 

Generelle forhold 

Februar 2013 

Februar 2013 

1 

Klinisk vejleder diætist Helle Mohr Brøcher, regional uddannelseskoordinator diætist Jette Hjorth, regional uddannelseskoordinator LFS Ane Boelt.


1. Indledning ......................................................................................................................................... 3 

2. Rammer for klinisk undervisningsplan ......................................................................................... 3 

3. Mål for læringsudbytte og struktur for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og 

sundhed ............................................................................................................................................. 4 

3.1 Professionsbachelor i ernæring og sundhed – mål for læringsudbytte ..................................... 4 

3.2 Professionsbachelor i ernæring og sundhed - virksomhed ........................................................ 4 

3.3 Det videnskabelige grundlag for professionsbachelor i ernæring og sundhed ......................... 4 

3.4 Uddannelsens struktur og opbygning ........................................................................................ 5 

3.5 Mål for professionslinjerne ....................................................................................................... 5 

3.5.1 Viden ............................................................................................................................................. 5 

3.5.2 Færdigheder .............................................................................................................................. 5 

3.5.3 Kompetencer ............................................................................................................................. 6 

3.6 Specialelinien Klinisk diætetik ................................................................................................. 7 

3.6.1 Modul 9: Professionspraktik ..................................................................................................... 7 

3.6.2 Modul 12: Selvstændig professionsudøvelse ............................................................................ 7 

4. Rammer for den kliniske undervisnings struktur og organisering ............................................. 9 

4.1 Uddannelsens kliniske undervisningsdel .................................................................................. 9 

4.2 Godkendelse af kliniske undervisningssteder ......................................................................... 10 

4.2.1 Aftaler mellem uddannelsesinstitution og praktiksted ............................................................ 10 

4.2.2 Kriterier for godkendelse af praktiksteder .............................................................................. 10 

4.2.3 Praktikplaner ........................................................................................................................... 10 

4.3 Organisering af klinisk undervisning ...................................................................................... 11 

4.4 Klinisk undervisning på overbygningens professionslinier .................................................... 11 

4.5 Bedømmelse af klinisk undervisning ...................................................................................... 11 

5. Pædagogiske arbejdsformer i kliniske læringsrum i forhold til læring i studierettede og 

professionsrettede forløb ............................................................................................................... 12 

5.1 Læring 12 

5.2 Refleksion ............................................................................................................................... 12 

5.3 Pædagogisk tilrettelæggelse i et klinisk læringsrum ............................................................... 13 

5.4 Litteraturkrav og litteraturomfang i uddannelsen ................................................................... 13 

6. Rammer for det kliniske undervisningsforløb ............................................................................ 13 

6.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted ...................................................................... 14 

6.2 Evaluering og individuel undervisningsplan ........................................................................... 15 

6.3 Bedømmelse ............................................................................................................................ 16 

6.4 Refleksionsøvelser .................................................................................................................. 16 

7. Vilkår vedrørende de studerendes tilstedeværelse på klinisk undervisningssted. ................... 18 

8. Fordeling af ansvar i kliniske undervisningsforløb .................................................................... 19 

8.1 Den studerendes ansvar ........................................................................................................... 19 

8.2 Kliniske vejleders / daglig klinisk vejleders ansvar ................................................................ 20 

8.3 Regional uddannelseskoordinator for klinisk diætist’ ansvar ................................................. 20 

8.4 Uddannelsesinstitutionens ansvar ........................................................................................... 21 

9. Krav til kvalifikationer for regional uddannelseskoordinator for klinisk diætist og klinisk 

vejleder på det kliniske undervisningssted samt oversigt over funktioner ............................... 21 

9.1 Regional uddannelsesansvarlig for klinisk diætist: ................................................................. 22 

9.2 Klinisk vejleder / daglig klinisk vejleder: ............................................................................... 22 

10 Kildeoversigt ................................................................................................................................... 23 

Februar 2013 

2 



1. Indledning 

Denne kliniske undervisningsplan for professionsbachelorstuderende i ernæring og sundhed i klinisk 

uddannelse i Region Nordjylland er udarbejdet med basis i: 

- Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 1 

- Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed 2 

- National studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed 

Juni 2010 3 

Overgang til National studieordning for uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed 

stiller fortsat krav til kvalifikationer hos de kliniske undervisere og ressourcer til vejledning og 

supervision af de studerende. 

I Region Nordjylland etableres der godkendelse af kliniske undervisningsforløb og tilbydes 

undervisning i specialerne: 

- Klinisk diætetik 

- Ledelse - Fødevarer og Service 

De kliniske undervisningsplaner for professionsbachelorstuderende i ernæring og sundhed i Region 

Nordjylland tilsigter, at de kan anvendes, i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner og 

består af to dele: 

Generelle forhold – Del 1 

Rammer, struktur og planlægningsopgaver samt krav til kompetencer for vejledere ved den kliniske 

undervisning af professionsbachelorstuderende i ernæring og sundhed. 

Kliniske undervisningsplaner for specialerne – Del 2 

Præsentation af kliniske undervisningssteder og struktur for den kliniske undervisning i praktikken på 

modul 9 og modul 12. 

Herunder de specifikke rammer og krav til den kliniske undervisning, der er knyttet til specialerne. 

2. Rammer for klinisk undervisningsplan 

Rammerne for den kliniske undervisningsplan, for studerende i professionsuddannelserne i ernæring 

og sundhed, i Region Nordjylland, er lov, bekendtgørelse samt studieordning for uddannelserne 1,2,3 . 

§ 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes 

praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og 

vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion 

over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner 1 . 

Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og 

udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre 

uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle 

interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund 1 . 

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed er at kvalificere den 

uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for ernæring 

og sundhed med henblik på national og international beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed 2 . 

Februar 2013 

3 



3. Mål for læringsudbytte og struktur for uddannelsen til professionsbachelor i 

ernæring og sundhed 

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en 

professionsbachelor i ernæring og sundhed skal opnå i uddannelsen 3 . 

3.1 Professionsbachelor i ernæring og sundhed – mål for læringsudbytte 

Uddannelsen til Professionsbachelor i ernæring og sundhed er professionsbaseret og 

udviklingsbaseret 3 . 

Professionsbasering indebærer, at uddannelsen har et professionsorienteret sigte og er orienteret mod 

den udvikling og de ændringer, der sker i relation til ernærings- og sundhedsfeltet. 

Udviklingsbasering indebærer, at der fokuseres på forsøgs-, udviklings- og forskningsarbejde, der kan 

belyse aktuel faglig udvikling og behov herfor sammenholdt med erfaringer i professionen. 

Uddannelsen er funderet i praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. I uddannelsen formidles 

og udvikles viden om professionsområdets værdier, teorier, metoder og vilkår. Uddannelsens faglighed 

bygger på praksis samt på forsøgs-, udviklings- og forskningsarbejder, der afspejler aktuelle tendenser 

i professionsområdets funktioner og prioriteringer, herunder ændringer inden for ernæring og sundhed. 

Dette sikres gennem professionsbasering samt udviklingsbasering i samarbejde med aftagere, 

forskningsinstitutioner og andre aktører. 

Nationale og internationale forskningsresultater inddrages i uddannelsen og bidrager til at kvalificere 

professionsudøvelse i praksis. I uddannelsen udvikles og formidles videnskabsteoretisk forståelse og 

forskningsmetodologisk indsigt på bachelorniveau. 

Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed er tilrettelagt, så professionelle, 

akademiske og innovative kompetencer udvikles i sammenhæng og i samspil mellem teori og praksis. 

3.2 Professionsbachelor i ernæring og sundhed - virksomhed 

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed medvirker til at opfylde samfundets målsætninger for 

befolkningens sundhed 3 . 

Professionsbachelorer i ernæring og sundheds specifikke genstandsområde omfatter vejledning, 

rådgivning og intervention i forhold til borgeres og patienters muligheder for at kunne håndtere et 

sundt og aktivt liv. 

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed har i samarbejde med andre professionelle et medansvar 

for rådgivning i forhold til borgernes sunde valg i ernærings- og aktivitets sammenhænge. 

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed udfører vejledning, rådgivning og intervention samt 

produktion og kvalitetssikring i forhold til befolkningens ernærings- og sundhedsforhold. 

Professionsbachelorer i ernæring og sundheds virksomhed er rettet mod borgere i alle aldre, og i alle 

sociale kontekster. 

3.3 Det videnskabelige grundlag for professionsbachelor i ernæring og sundhed 

Ernæring og sundhedsuddannelsens faglige grundlag baseres på teoretiske og praktiske kundskaber fra 

området ernæring og sundhed i samspil med kundskaber fra de natur- og sundhedsvidenskabelige, 

samfundsvidenskabelige og humanvidenskabelige fag 3 . Teoretisk og praksis-undervisning har som mål 

at fremme og støtte de studerendes udvikling af viden, færdighed og kompetence. 

Videnskabsområderne skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler metodiske og refleksive 

kompetencer til at anvende viden relateret til kommunikations-, undervisnings-, ledelses-, udviklings- 

og behandlingsopgaver inden for ernæring og sundhed. 

Februar 2013 

4 



3.4 Uddannelsens struktur og opbygning 

Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler 3 . 

Et semester har en varighed på 20 uger og er opdelt i to moduler. Et modul er en afsluttende 

uddannelsesenhed, der har til hensigt, at den studerende udvikler en helhed af faglige kompetencer. Et 

modul indeholder teoretiske eller praksis elementer eller en kombination heraf. 

Uddannelsen består af 14 moduler. Hvert modul har et omfang af 15 ECTS-point med undtagelse af 

modul 13 og modul 14, der har et omfang af henholdsvis 10 ECTS-point og 20 ECTS-point. 

Uddannelsen består af en fælles basisdel på 3 semestre (6 moduler), svarende til 90 ECTS-point, og en 

overbygningsdel på 4 semestre (8 moduler) med 3 studieretninger, svarende til 120 ECTS-point. 

Hvert modul har fokus på et ernærings- og sundhedsrelateret tema. Modulets centrale problemstillinger 

reflekterer det professionsrettede og bidrager til belysning og fordybelse af modulets tema, indhold og 

læringsudbytte. 

Det faglige indhold bidrager til opfyldelse af det ernærings- og sundhedsfaglige tema og det 

læringsudbytte, som modulet retter sig mod. Fagområdernes indhold retter sig mod de aspekter af den 

ernærings- og sundhedsfaglige virksomhed, som er i fokus i modulet. 

Hvert modul er beskrevet i henhold til profil og læringsudbytte, med henvisning til den beskrevne 

taksonomi for professionsbacheloruddannelserne I ”Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse 

af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv.” 4 

Uddannelsen tilrettelægges med udgangspunkt i faglig progression fra det enkle til det komplekse 

inden for modulet såvel som i helheden. 

3.5 Mål for professionslinjerne 

Mål for læringsudbyttet for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed omfatter den 

viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i ernæring og sundhed skal opnå i 

uddannelsen 3 . 

3.5.1 Viden 

Den uddannede professionsbachelor i ernæring og sundhed har viden om 

1) anvendte teorier og metoder og praksis inden for professionen, 

2) teori og metode i forhold til informationssøgning og formidling af viden, 

3) forsøgs- og udviklingsarbejde inden for ernæring og sundhedsområdets teorier og praksis, 

4) relevant regelgrundlag og skal kunne 

5) reflektere over professionens praksis. 

Den uddannede inden for studieretningen Klinisk diætetik har tillige viden om 

1) principper for diætbehandling og farmakologisk behandling af både almindeligt forekommende 

sygdomme og specifikke sygdomme under hensyntagen til livsstil og levekår, 

2) det professionelle møde med patienten, de pårørende og samarbejdspartnere i den kliniske praksis, 

3) metoder relateret til den kliniske diætists praksis, eksempelvis kostanamnese, screening, biologiske 

parametre samt dokumentation og kvalitetsudvikling i sundhedssektoren og 

4) sundhedspædagogik, formidling og den professionelle samtale relateret til diætbehandling og 

ernæringsterapi inden for professionens praksis. 

3.5.2 Færdigheder 

Den uddannede professionsbachelor i ernæring og sundhed kan 

1) vurdere, formidle, dokumentere og kvalitetssikre ernærings- og sundhedsprofessionelle teoretiske 

og praksisnære problemstillinger, 

2) anvende udviklingsbaserede resultater og viden fra professionsområdet, 

Februar 2013 

5 



3) formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere, borgere, 

brugere, elever og studerende uafhængigt af etnisk og kulturel baggrund og 

4) anvende, sikre og implementere kvalitetsstandarder. 

Den uddannede inden for studieretningen Klinisk diætetik kan tillige 

1) vurdere ernæringsstatus og ernæringsrisiko, 

2) udvælge, anvende og vurdere diætbehandling, ernæringsterapi og vejledningsmateriale til patienter 

under hensyntagen til familiære, etiske, psykologiske, sociale, kulturelle og økonomiske forhold 

samt 

3) afdække og understøtte patientens og borgerens motivation i forbindelse med kostændringer. 

3.5.3 Kompetencer 

Den uddannede professionsbachelor i ernæring og sundhed kan 

1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger inden for professionsområdet på et 

analytisk og metodisk grundlag 

2) selvstændigt deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for professionens rammer og etik 

3) arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver 

4) udvikle professionalisme og handlekompetence i relation til professionen 

5) identificere egne læringsbehov og 

6) udvikle kvalitetsstandarder 

Den uddannede inden for studieretningen Klinisk diætetik kan tillige 

1) håndtere diætetiske problemstillinger i arbejdet med patienter/borgere og pårørende i et tværfagligt 

samarbejde 

2) stille en diætetisk diagnose, igangsætte, dokumentere og evaluere diætbehandling og 

ernæringsterapi til patienter/borgere under hensyntagen til målgruppen 

3) bedømme ernæringsstatus og risiko samt analysere resultater fra praksis, herunder udvælge 

relevante oplysninger fra journal samt skrive journalnotater, og 

4) planlægge, dokumentere, evaluere og udvikle diætvejledning 

Februar 2013 

6 



3.6 Specialelinien Klinisk diætetik 

3.6.1 Modul 9: Professionspraktik 

Modulet sætter fokus på den kliniske diætists arbejde i praksis. Der arbejdes med problemstillinger 

vedrørende de repræsenterede patientgrupper på praktikstedet, og praktikstedet inddrages i evaluering 

af modulet. Der sker en progression i løbet af praktikken fra det observerende til det reflekterende og 

udøvende indenfor det klinisk diætetiske felt. 

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 

Viden om og forståelse for: 

praksisfeltet indenfor klinisk diætetisk virksomhed 

dokumentation i sundhedsvæsnet 

mødet mellem den kliniske diætist, patienten og pårørende 

at reflektere over professionens praksis og egne læringsbehov 

Færdighed i: 

at vurdere den kliniske diætists profession og arbejde under givne organisatoriske rammer 

at planlægge, gennemføre og evaluere diætetisk vejledning og ernæringsterapi i praksis 

at anvende sundhedsvæsnets dokumentationssystem i relation til den givne diætetiske 

behandling 

at mestre professionens metoder og redskaber 

Kompetence til: 

at bedømme patientens ernæringsstatus og risiko samt udføre ernæringsterapi og 

diætbehandling 

at håndtere relevante oplysninger fra journal samt at skrive journalnotater 

at indgå i professionens daglige virke og kollegiale samarbejde 

Videnskabsområder, ECTS-point: 

Ernæring og sundhedsfag 0 

Natur- og sundhedsvidenskab 0 

Samfundsvidenskab 0 

Humanvidenskab 0 

Praktik 15 

Bedømmelse: 

Det er en forudsætning for at få godkendt modulet, at den studerende har deltaget i planlagte 

studieaktiviteter. 

Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve. 

3.6.2 Modul 12: Selvstændig professionsudøvelse 

Modulet sætter fokus på den komplekse praksisudøvelse som den kliniske diætist skal håndtere i 

forhold til de repræsenterede patientgrupper. Praktikstedet inddrages i evaluering af modulet. Der sker 

en progression i løbet af praktikken fra det observerende over det reflekterende til det selvstændigt 

udøvende indenfor det klinisk diætetiske felt. 

Februar 2013 

7 



Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 

Færdighed i: 

at vælge og anvende relevante metoder og redskaber i udøvelsen af professionens praksis 

at vurdere professionens praksisnære og teoretiske problemstillinger 

at begrunde og vælge relevante professionsfaglige løsningsmodeller til sundhedsfremme, 

forebyggelse og behandling i arbejdet som klinisk diætist 

at vælge, anvende og vurdere eksisterende materialer, undersøgelser og forskningsresultater 

til løsning af problemstillinger i praksis 

at mestre professionens metoder og redskaber 

at reflektere over professionens praksis 

Kompetence til: 

at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere diætbehandling under hensyntagen til etiske, 

psykologiske, sociale, kulturelle og økonomiske forhold 

at håndtere udviklingsorienterede situationer i professionssammenhæng 

selvstændigt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejder og påtage sig ansvar indenfor 

rammerne af en professionel etik 

at udvise professionalisme og handlekompetence i relation til professionens praksis 

at identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i 

relation til professionen. 

at udarbejde og evaluere informationsmateriale om ernæring og sundhed som klinisk diætist 

under hensyntagen til en given problemstilling og målgruppe 

at indgå i professionens daglige virke og kollegiale samarbejde 

Videnskabsområder, ECTS-point: 

Ernæring og sundhedsfag 0 

Naturvidenskab 0 

Samfundsvidenskab 0 

Humanvidenskab 0 

Praktik 15 

Bedømmelse: 

Det er en forudsætning for at få godkendt modulet, at den studerende har deltaget i planlagte 

studieaktiviteter. 

Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve. 

Februar 2013 

8 



4. Rammer for den kliniske undervisnings struktur og organisering 

Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende, reflekterende, 

udøvende og til det selvstændigt udøvende 2, 3, 5 . 

Den tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov, 

sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at de studerende udvikler 

professionel kompetence. 

4.1 Uddannelsens kliniske undervisningsdel 

Målet med klinisk undervisning er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og 

derved sikre professionsbasering, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. 

Med den nationale studieordning 3 , er der sat yderligere fokus på uddannelsens kompetenceområder, 

som øger krav om opmærksomhed, på udvikling af disse, under den kliniske uddannelse. 

Kompetenceudvikling er en særlig kvalificeret form for læring, som handler om at, resultatet ved 

uddannelsens afslutning, opfylder specifikke krav (se afsnit 3.5). 

Kompetenceudvikling er således resultatet af en proces, som foregår ved kobling mellem teori og 

praksis, hvor læring opstår på baggrund af refleksion over praksis 6 . De læringsmæssige forudsætninger 

for kompetenceudvikling afhænger af, at der er balance mellem de tre elementer, indhold (kognitiv 

del), drivkraft (den psykiske del, herunder motivation og selfefficacy), samt samspil (sociale del), som 

skal være tilstede, for at læring genereres. 

I læreprocessen udvikles funktionalitet, sensitivitet og socialitet, i forhold til professionen og de 

fagspecifikke kompetencer. 

Der sker i kompetenceudviklingsprocessen, i den kliniske undervisningsperiode, en transfer fra teori til 

praksis, gennem den studerendes tidligere viden og erfaring 7 . 

Transfer er læringsprocessen som binder eksisterende viden sammen med den ny viden, gennem 

refleksion og klinik/træning, hvor læring er udbyttet. 

På det kliniske undervisningssted, er refleksion, og gentagelse af en hel- eller delproces, samt variation 

af processen, med til at udvikle transfer, i det omfang den studerende er motiveret for dette. 

Transferprocessen vil ligeledes foregå fra praksis til teori, når den studerende modtager teoretisk 

undervisning. Under uddannelsen, og efter, vil der ske transfer fra den i praktikken oplevede praksis, 

fra den kliniske uddannelse, ligesom fra den teoretiske uddannelse. Dette vil tilsammen give den 

studerende faglig kompetence, inden for de i afsnit 3.5 nævnte kompetencer. 

Da transfer er afhængig af den studerendes motivation og selfefficacy, opnås transfer gennem en 

individuelt tilrettelagt klinisk undervisning, som tilgodeser den studerendes interesseområder, samt 

fokus mht. læringsudbytte 6, 7 . 

I kompetenceudviklingsprocessen er den kliniske vejleder en uundværlig sparringspartner mht. 

erfaringsdannelse, fagidentitetsudvikling samt igangsættelse af refleksion over praksis, samt refleksion 

i forbindelse med anvendelse af teori i praksis 7, 8 . 

Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende, reflekterende, 

interagerende og til det selvstændigt udøvende 2, 3, 5 . 

Den observerende og reflekterende kliniske undervisning kendetegnes ved, at den studerende iagttager 

og reflekterer over de fænomener og handlinger hun/han ser i læringssituationer, men hvor han/hun 

ikke selv er aktører. Observation og refleksion kan foregå både på undervisningsinstitutionen (fx 

rollespil, demonstration og video) og på de kliniske undervisningssteder, hvor den studerende følger 

den kliniske vejleder. Denne del af den kliniske undervisning har karakter af træning. 

Februar 2013 

9 



Den udøvende kliniske undervisning, kendetegnes ved, at den studerende deltager i udførelsen af 

arbejdsopgaver under vejledning af personer med ekspertise på området. Her får den studerende 

mulighed for at opøve færdigheder inden for professionsområdet. 

Den selvstændigt udøvende kliniske undervisning kendetegnes ved, at den studerende planlægger, 

udfører og evaluerer professionsrettede arbejdsopgaver (det samlede forløb eller dele heraf) i et 

autentisk miljø for at opnå praktiske, personlige, kommunikative og pædagogiske færdigheder. 

4.2 Godkendelse af kliniske undervisningssteder 

Uddannelsesinstitutionen og praktikstedet samarbejder om rammer og vilkår for den studerendes 

læring, samt sammenhængen mellem teori og praksis i overensstemmelse med den viden, de 

færdigheder og kompetencer, den studerende skal opnå 3 . 

4.2.1 Aftaler mellem uddannelsesinstitution og praktiksted 

Procedure for godkendelse af praktiksted 

Tilrettelæggelse af praktikken 

Samarbejde mellem studerende, praktiksted og undervisere 

Procedurer for evaluering og kvalitetssikring af praktikken 

Inddragelse af studerende og undervisere i udviklingsprojekter i praksis samt inddragelse af 

personer fra praksis i den teoretiske undervisning 

Aftaler fremgår af den enkelte uddannelsesinstitutions tillæg til studieordningen 3 . 

4.2.2 Kriterier for godkendelse af praktiksteder 

Uddannelsesinstitutionen godkender praktiksteder og tilrettelægger praksisundervisning ud fra 

mulighederne indenfor ernærings- og sundhedsprofessionsfeltet. 

Praktikstedet og den studerende evaluerer praktikforløbet i henhold til retningslinjer herfor i 

studieordningen. Evalueringen skal efterfølgende godkendes af uddannelsesinstitutionen. 

Forudsætninger for godkendelse af praktiksted er: 

- at praktikstedet er relevant for den studerendes uddannelse og læring 

- at praktikstedet tilknytter en ansvarlig for praktikken 

4.2.3 Praktikplaner 

Med udgangspunkt i den nationale studieordning 3 tilrettelægger den studerende i samarbejde med 

uddannelsesinstitutionen og praktikstedet en individuel studieplan for praktikken. 

En individuel studieplan omfatter formål, mål og indhold samt tidspunkter for praktikkens 

gennemførelse og for evaluering. 

Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på praktikken og erfaringerne inddrages i den 

teoretiske undervisning. 

Februar 2013 

10 



4.3 Organisering af klinisk undervisning 

Den kliniske undervisning foregår på godkendte kliniske undervisningssteder, og der er planlagt et 

forløb for den enkelte professionslinie med angivelse af modulplacering, varighed og formål 3 . 

Inden for rammen af de obligatoriske elementer for en given klinisk undervisning, tilrettelægger det 

kliniske undervisningssted undervisning således at den: 

giver den studerende mulighed for udvikling af refleksiv kompetence, handlekompetence og 

faglig/personlig forståelse af professionens arbejdsområder. 

står i forhold til den studerendes forudsætninger og mål. 

fremmer og støtter læreprocessen og derfor også lægger vægt på et godt psykisk arbejdsmiljø. 

tilrettelægger et studiemiljø, hvor den studerende delagtiggøres i professionens 

arbejdsopgaver gennem at beskrive, forklare, forstå og fortolke. 

stiller kompetente undervisere og vejledere til rådighed. 

kvalificerer den kliniske undervisningsdel af professionsuddannelserne gennem systematisk 

evaluering af forløbene. 

Den enkelte studerende tilknyttes en undervisningsansvarlig klinisk vejleder, der har det overordnede 

ansvar for at tilrettelægge og koordinere den kliniske undervisnings faglige og pædagogiske forløb. 

Den kliniske vejleder har ansvar for introduktion af den studerende på den pågældende arbejdsplads og 

gennemførelse af forudsætnings- og forventningssamtaler, planlægningssamtaler, midtvejsevaluering 

og evaluering ved praktikperiodens afslutning. 

Den kliniske vejleder har også ansvar for det nære samarbejde med den studerende som vejleder, 

støtteperson og rollemodel i samarbejde med den daglige kliniske vejleder. 

Daglig kliniske vejleder har ansvar for før – under – eftervejledning i forbindelse med den daglige 

kliniske undervisning med tilhørende uformel refleksion sammen med den studerende. 

4.4 Klinisk undervisning på overbygningens professionslinier 

Den kliniske undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i erhvervsforhold og kompetencebehov 

for den enkelte profession. I beskrivelsen af mål og indhold for den enkelte kliniske 

undervisningsperiode nævnes en række konkrete elementer, som den studerende skal deltage i, i det 

omfang det er muligt på det enkelte kliniske undervisningssted 3 . 

De studerende har deltagelsespligt i praktikken 3 . 

Mål og rammer følger retningslinier fra den ”Nationale studieordning for uddannelsen til 

professionsbachelor i ernæring og sundhed 3” . Tillæg til studieordningen, i form af fagbeskrivelse for 

studieretningens professionspraktik for de enkelte moduler, er under udarbejdelse på 

uddannelsesinstitutionen. 

4.5 Bedømmelse af klinisk undervisning 

Bedømmelsen er knyttet til modulerne 9 og 12 i de to kliniske hovedundervisningsperioder på 

professionslinjen 3 . 

Praktikken bedømmes som godkendt / ikke godkendt. 

Februar 2013 

11 



5. Pædagogiske arbejdsformer i kliniske læringsrum i forhold til læring i 

studierettede og professionsrettede forløb 

Klinisk undervisning foregår på godkendte kliniske undervisningssteder. Det godkendte kliniske 

undervisningssted er kendetegnet af et læringsmiljø, der tilgodeser den studerendes mål for læring 

samt læringsstil, og det specifikke læringsudbytte for det pågældende uddannelseselement 3 . 

Klinisk undervisning er således rettet mod, at den studerende udvikler og anvender sin faglige viden, 

kunnen og erfaring i autentiske sammenhænge 6, 7 . 

Klinisk undervisning er karakteriseret ved at foregå på det kliniske undervisningssted i et samspil 

mellem at varetage professionen, et fagligt fællesskab, samarbejdsrelationer omkring 

professionsopgaven og de rammer og vilkår, det pågældende undervisningssted er underlagt for at 

varetage professionen og uddannelse 5, 6, 7 . 

At tilrettelægge læring i en ofte kompleks kontekst kræver anvendelse af forskellige 

læringsformer/pædagogiske arbejdsformer, der tilgodeser en personorienteret og fagorienteret læring. 

Det vil sige læringsformer, der er baseret på erfaringslæring, praksislæring og teorilæring 5, 6, 7 . 

5.1 Læring 

Læring er en subjektiv proces, idet mennesket selv er aktivt i forhold til at konstruere og forandre sin 

egen viden, holdning og færdigheder. Læring sker via sproget og via sanserne. Læring i klinisk 

undervisning forudsætter, at den studerende får mulighed for at bearbejde specialefaglige 

problemstillinger med baggrund i egen erfaring og interesse. I klinisk undervisning kan den studerende 

lære gennem at være observerende, interagerende og selvstændig udøvende 5, 6 . 

5.2 Refleksion 

Refleksion er i sig selv en central læreproces, hvor oplevelser kobles med teoretisk kundskab og 

erfaringskundskab. Refleksionen skaber mulighed for, at den studerende udvikler praksiskundskab, 

hvor erfaringer kan gøres bevidste med baggrund i faglige og etiske overvejelser, samt begrundelser 

herfor 5, 6 . 

Læring gennem observering er karakteriseret ved, at den studerende iagttager fænomener i klinisk 

praksis med henblik på videre bearbejdning og refleksion. 

Læring gennem udøvelse er karakteriseret ved, at den studerende reflekteret deltager i udøvelse af 

klinisk diætetik eller Ledelse – Fødevarer og Service med henblik på opøvelse af evnen til selvstændig 

udøvelse. 

Læring gennem selvstændig udøvelse er karakteriseret ved, at den studerende reflekteret selvstændigt 

planlægger, udfører, begrunder og evaluerer klinisk diætetik eller Ledelse – Fødevarer og Service, 

således at praktiske, personlige pædagogiske og kommunikative færdigheder beherskes og 

videreudvikles 5, 6, 7, 8 . 

I det kliniske læringsrum 5 tilstræbes et læringsmiljø, hvor den studerende kan arbejde med fokus på 

udvikling og anvendelse af faglig viden, praktisk kompetence og erfaring i autentiske omgivelser. Det 

vil være den studerende i samarbejde med en klinisk vejleder, der definerer, hvad der skal arbejdes 

med i givne situationer ud fra målene for semestret og det kliniske uddannelsessteds Rammer for det 

kliniske undervisningsforløb / undervisningsplan. 

Februar 2013 

12 



5.3 Pædagogisk tilrettelæggelse i et klinisk læringsrum 

Pædagogisk tilrettelæggelse i et klinisk læringsrum retter sig mod såvel målrettede som 

situationsbestemte læringssituationer og formelle som uformelle refleksionsprocesser 5 . 

Målrettede læringssituationer er kendetegnet ved i stor udstrækning at være planlagte situationer, hvor 

planlægning tager udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og målene for perioden. 

Situationsbestemte læringssituationer er læringssituationer, der opstår, fordi det kliniske læringsrum er 

etableret i autentiske omgivelser. Situationsbestemte læringssituationer kan ikke planlægges, men 

forudsætter iagttagelse og deltagelse af både den studerende og klinisk vejleder samt den kliniske 

vejleders blik for, når sådanne situationer opstår set i lyset af den studerendes forudsætninger og mål 

for perioden. 

Formelle refleksionsprocesser er kendetegnet ved at være planlagte refleksionsprocesser med 

udgangspunkt i for eksempel nedskrevne praksisbeskrivelser, der gøres til genstand for refleksion i 

dialog mellem den studerende og den kliniske vejleder, eller i skriftlige refleksionsøvelser, der 

inddrager hele refleksionsprocessen. Formelle refleksionsprocesser bygger på læringspotentialer, der 

ligger i afstanden til praksisoplevelsen og foregår på studiedage med refleksionsøvelser. 

Uformelle refleksionsprocesser er kendetegnet af at være refleksionsprocesser i dialog mellem 

studerende og vejleder, som er planlagte eller som opstår i klinisk praksis. Uformelle 

refleksionsprocesser bygger på læringspotentialer, der ligger i nærheden til praksisoplevelsen. 

Evaluering og ”feedback” kontinuerligt medvirker til den studerendes bevidstgørelse om egne 

kundskaber, pædagogiske værktøjer, færdigheder og egen læreproces, samt planlægning af det fortsatte 

læringsarbejde. 

Evaluering og vejledning bygger på læringspotentialer, der ligger i samarbejdet omkring mål for det 

pågældende uddannelseselement. 

5.4 Litteraturkrav og litteraturomfang i uddannelsen 

Megen litteratur anvendt i den teoretiske undervisning vil være identisk med den litteratur, som danner 

grundlag for den kliniske undervisning. I relation til den kliniske undervisning vil der yderligere være 

angivet litteratur relevant for det specifikke kliniske område/speciale. 

Litteraturen skal så vidt muligt være baseret på udviklingsprojekter og forskning. 

6. Rammer for det kliniske undervisningsforløb 

Region Nordjylland tilbyder klinisk undervisning for studerende i specialet klinisk diætetik hos 

diætisterne på: 

Sygehus Vendsyssel 

Aalborg Universitetshospital 

Sygehus Himmerland 

Sygehus Thy- Mors 

De respektive praktiksteder er ansvarlige for den kliniske undervisnings planlægning, gennemførelse 

og evaluering. 

Februar 2013 

13 



De studerende kan i den kliniske undervisning deltage i projekter og opgaver, der involverer eksterne 

samarbejdsparter som f.eks. et andet af Regionens sygehuse, personale og funktioner fra andre 

afdelinger eller primærsektoren o.l. 

Rammer for det kliniske undervisningsforløb er en beskrivelse af det enkelte kliniske 

undervisningssteds rammer, vilkår og muligheder i det enkelte kliniske undervisningsforløb i forhold 

til det fagspecifikke speciale. 

Beskrivelsen (klinisk undervisningsplan - del 2), der danner baggrund for godkendelse, skal indeholde 

følgende områder: 

6.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted 

Det kliniske undervisningssted: 

Undervisningsstedets navn, adresse, telefonnummer, e-mail. 

Kort beskrivelse af det kliniske område 

Opdateres løbende på Region Nordjyllands og de respektive praktiksteders hjemmeside (Link til disse 

påtænkes). 

Det kliniske undervisningssteds organisation og struktur: 

Undervisningsstedets placering i organisationen; organisationen på undervisningsstedet, 

normering, faggruppesammensætning og erfaringsniveau i personalegruppen. 

Det kliniske område, dets arbejdsopgaver og funktion. 

Patient-/klientkategorier, aldersgruppesammensætning og hyppigst forekommende 

sundhedsproblemer. 

Beskrivelse af kostforplejningsmodel, Region Nordjyllands Kostpolitik (PRI), Vejledende 

retningslinjer for ernæring på Region Nordjyllands Sygehuse. 

Samarbejdsstrukturen internt og eksternt, samarbejdets fokus, indhold og organisation, for 

eksempel fælles mål for samarbejde og koordinering, indhold af eventuelt skriftlige 

samarbejdsaftaler og lignende. 

Undervisningsstedets samlede undervisnings- og uddannelsesopgaver 

Ernærings og sundhedsfaglige forhold på det kliniske undervisningssted: 

Undervisningsstedets mål for og syn på ernæring og sundhed. 

Ernærings og sundhedsfaglige problemstillinger og dilemmaer som det kliniske undervisningssted 

er optaget/præget af. 

Undervisningsstedets arbejde med kvalitetssikring og udvikling. 

Undervisningsstedets ajourføring med ernæring og sundhed og tilhørende uddannelser. 

Undervisningsstedets ajourføring med uddannelser indenfor ernæring og sundhed. 

Læringsmuligheder på undervisningsstedet: 

Ernærings og sundhedsfaglige og tværfaglige elementer, problemstillinger, kvalitetssikring 

og udviklingstiltag som den studerende kan studere i klinikken. 

Mulighed for benyttelse af PC/IT i det omfang den studerende har behov for det. 

Adgang til faglitteratur og litteratur/rapporter og lignende, relateret til det kliniske 

undervisningssted. 

Det kliniske undervisningssteds planlægning af undervisningsforløb for den 

studerende: 

Februar 2013 

14 



Undervisningsstedets syn på læring, læringsmiljø og studiemetoder, herunder samarbejdet 

mellem den studerende og undervisningsstedet. 

Undervisningsstedets plan for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløbet. 

Undervisningsstedets regionale uddannelseskoordinator for klinisk diætist og kliniske 

vejleders funktion, uddannelse og kvalifikationer eller strategi i forhold til dette. 

Undervisningsstedets omsætning og udbytte af evalueringsresultater fra 

undervisningsperioder sammen med studerende. 

6.2 Evaluering og individuel undervisningsplan 

Forudsætnings- og forventningssamtale 

I begyndelsen af hvert klinisk undervisningsforløb gennemføres en samtale, hvor den studerende 

præsenterer sine forudsætninger og forventninger for det aktuelle forløb. 

Ved forudsætnings- og forventningssamtalen deltager den studerende og den kliniske vejleder. 

Den studerende forbereder sig til samtalen ved skriftligt at klargøre følgende: 

Personlig præsentation 

grunduddannelse, erhvervserfaring, personlige erfaringer m.m. 

Analyse, fortolkning og sammenstilling af 

modulets mål og det kliniske undervisningssteds ”Rammer for det kliniske 

undervisningsforløb” 

den studerendes teoretiske og praktiske erfaringer, samt forventninger 

Samarbejdsforventninger 

til relevante samarbejdspartnere i praktikmodulet fx kliniske vejledere, medstuderende og 

øvrige behandlere etc. 

Den studerendes skriftlige overvejelser, afleveres til deltagerne inden samtalen. 

Individuel klinisk undervisningsplan 

På grundlag af forudsætnings- og forventningssamtalen, modulets mål og rammer for det kliniske 

undervisningsforløb drøfter den kliniske vejleder og den studerende muligheder for en individuel 

undervisningsplan. 

Den studerende udarbejder efterfølgende en individuel undervisningsplan, hvordan modulets mål kan 

struktureres og indfries. 

Den individuelle undervisningsplan godkendes af begge parter, er gensidigt forpligtende og indgår 

som et vigtigt dokument ved evalueringer. Undervisningsplanen justeres i takt med den studerendes 

faglige og personlige udvikling gennem det kliniske undervisningsforløb. 

Februar 2013 

15 



Midtvejsevaluering: 

I 3. til 5. uge af det kliniske undervisningsforløb i modul 9 og 12 gennemføres midtvejssamtale. 

Deltagerne er den studerende, den kliniske vejleder og evt. daglig klinisk vejleder. Regional 

uddannelseskoordinator for klinisk diætist eller ledende klinisk diætist kan deltage. 

Samtalen tager udgangspunkt i: 

forudsætnings- og forventningssamtalen 

modulets læringsudbytte og rammer 

den individuelle undervisningsplan 

Evaluering ved afslutning af klinisk undervisning: 

Ved afslutningen af de kliniske undervisningsforløb i modul 9 og 12 gennemføres en 

evalueringssamtale, med udgangspunkt i den studerendes personlige og faglige udvikling i forhold til 

den individuelle undervisningsplan samt mål og rammer for det kliniske undervisningsforløb. 

Der er tilstedeværelsespligt ved al praktik. Den studerende kan ikke indstilles til bedømmelse ved 

tilstedeværelse på mindre end 85%. 

6.3 Bedømmelse 

Ved bedømmelse af de studerende i professionspraktik følges retningslinier fra den Nationale 

studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed 3 og den enkelte 

uddannelsesinstitutions tillæg til studieordning 3 /uddannelsesrettede praktikbeskrivelser for de enkelte 

moduler. 

6.4 Refleksionsøvelser 

Refleksionsøvelser på modul 9 og modul 12 

Den studerendes arbejde med refleksion indgår som noget centralt i uddannelsen - såvel i den kliniske 

som i den teoretiske undervisning. Der er derfor planlagt minimum 1 obligatorisk refleksionsøvelse i 

alle kliniske undervisningsforløb. Det forudsættes, at den tid, den studerende anvender til forberedelse 

og gennemførelse, ligger uden for den gennemsnitlige ugentlige tilstedeværelsestid på det kliniske 


Refleksionsøvelsen har til hensigt gennem gruppearbejde og diskussion at få et emne alsidigt belyst. 

Øvelsen gennemføres i hold med studerende på samme professionslinie og regional 

uddannelseskoordinator for klinisk diætist. 

Formål: 

at den studerende videreudvikler sin evne til at beskrive og at undersøge et problem i klinisk 

praksis, som den studerende oplever eller selv indgår i, med henblik på at styrke sin 

refleksive tænkning, erfaringsdannelse og tilegnelse af praksiskundskab. 

at den studerende videreudvikler sin evne til at identificere problemer og til at opsøge viden i 

relation til konkrete problemer i klinisk praksis. 

at den studerende forholder sig fagligt, kritisk og etisk til en situation / et problem i klinisk 

praksis med henblik på at udvikle ny handlekompetence. 

at den studerende kan begrunde og argumentere for sin holdning og sin nye forståelse af det 

undersøgte problem. 

Refleksionsøvelsen er en individuel skriftlig og mundtlig opgave indeholdende en undersøgelse og 

bearbejdning af et problem i klinisk praksis. Udgangspunkt for refleksionsøvelsen er enten en 

beskrivelse af praksis eller en problembeskrivelse i forbindelse med 

Februar 2013 

16 



patientforløb, ledelsesopgaver set i relation til professionens arbejdsområder og rammer. 

tværfaglige samarbejdsrelationer og/eller tværfaglige elementer. 

Rammer: 

Refleksionsøvelserne finder sted på et klinisk undervisningssted. Foruden de studerende deltager 

uddannelsesansvarlige / regionale uddannelseskoordinator for klinisk diætist. 

Udgangspunktet er en beskrivelse af praksis eller en problembeskrivelse. 

Forberedelse og gennemførelse: 

Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg til den mundtlige del af refleksionsøvelsen. Det skriftlige 

oplæg er en beskrivelse af en konkret oplevet situation/problemstilling, hvor beskrivelsen af klinisk 

praksis er en systematisk beskrivelse (en rationel tilgang). 

Den studerende skal aflevere det skriftlige oplæg mindst 3 hverdage før den mundtlige drøftelse. 

Det skriftlige oplæg skal indeholde: 

et klinisk diætist-fagligt problem til diskussion 

en beskrivelse af situationen/problemstillingen 

en analyse af situationen/problemstillingen 

litteraturforslag. 

Fokus for beskrivelsen kan være: 

medarbejdere, grupper af mennesker og samarbejdspartnere 

samspillet mellem medarbejdere/organisationen og studerende 

praksis eller professionen indenfor klinisk diætist 

samfundet - de vilkår samfundet tilbyder mennesket eller professionen klinisk diætist 

Den beskrevne problemstilling fra klinisk praksis belyses ved diskussion ved den mundtlige del af 

refleksionsøvelsen. 

I en problembeskrivelse vil det umiddelbart oplevede problem være udgangspunkt. Problemet 

beskrives fra forskellige vinkler med henblik på at få sat problemet i en større sammenhæng. 

Der er således tale om enten de iagttagelser og observationer, som den studerende finder væsentlige 

eller om eksisterende dokumentation på undervisningsstedet, for eksempel journaler, 

organisationsplan, ledelsesmodel og rammeplaner. 

Det skriftlige materiale danner baggrund for en mundtlig drøftelse af problemet mellem de studerende 

og den uddannelsesansvarlige / regional uddannelseskoordinator for klinisk diætist. 

Vejledning: 

Vejledningen fra de faglige eksperter – regional uddannelseskoordinator for kliniske diætist ligger 

primært under selve drøftelsen af refleksionsøvelsen. Denne vejledning retter sig mod at understøtte 

den studerende i hans/hendes refleksionsproces. Der afsættes 60 minutter til drøftelsen. Den kliniske 

vejleder kan give vejledning ved udvælgelsen af praksisbeskrivelse eller fokus for 

problembeskrivelsen. 

Februar 2013 

17 



Forslag til disposition for den skriftlige opgave: 

indledning. 

beskrivelse af en speciale- og fagspecifik praksis eller problembeskrivelse, hvori der kan indgå 

tværfaglige samarbejdsrelationer og/eller tværfaglige elementer. 

analyse med fremdragelse af centrale problemer. 

afgrænsning og problemformulering. 

litteratursøgning. 

refleksion på grundlag af litteratursøgningen. 

konklusion i forhold til ny forståelse af det undersøgte problem. 

7. Vilkår vedrørende de studerendes tilstedeværelse på klinisk 


(Fastlægges i samarbejde med den relevante uddannelsesinstitution – melding herfra afventes) 

Undervisningsforløbet tilrettelægges, så den studerende har de bedst mulige betingelser for at nå 

målene for det aktuelle modul. Ca. 10 - 12 uger før begyndelsen af et klinisk undervisningsforløb 

modtager det kliniske undervisningssted meddelelse fra skolen med oplysninger om navn(e), 

cpr.nummer, e-mail og adresse(r) på studerende, der kommer i klinisk undervisning i det pågældende 

semester. 

Ca. 2- 3 uger før begyndelsen af det kliniske undervisningsforløb sender det kliniske 

undervisningssted Undervisningsplan m.m. til den studerende. 

Februar 2013 

18 



8. Fordeling af ansvar i kliniske undervisningsforløb 

Ansvaret for at sikre et klinisk undervisningsforløb, der tilgodeser den studerendes mulighed for læring 

på det enkelte kliniske undervisningssted, er fordelt mellem klinisk vejleder, den studerende, VIA 

University College Sundhed og Ernæring, Århus og regional uddannelseskoordinator for klinisk 

diætist samt ledelsen i afdelingen. 

8.1 Den studerendes ansvar 

At have forberedt sig til det kommende kliniske undervisningsforløb i relation til: 

sine faglige og personlige forudsætninger og forventninger 

målene for det kliniske undervisningsforløb 

det kliniske undervisningssteds ”Rammer for det kliniske undervisningsforløb” 

At vise vilje til og ansvarlighed for fortsat faglig og personlig udvikling ved: 

at tage aktivt del i forudsætnings- og forventningssamtalen, evalueringer, individuel 

vejledning og gruppevejledning/undervisning 

ved at indgå reflekterende i diætist-handlinger samt forholde sig til stedets normer. 

at være medvirkende til at vælge indhold og metode i individuel undervisningsplan, i forhold 

til forudsætninger og mål for det kliniske undervisningsforløb 

at udarbejde og deltage i de refleksionsøvelser, der er indeholdt i det kliniske 

undervisningsforløb. 

at gøre brug af kliniske vejledere, det kliniske undervisningssteds øvrige personale, 

Uddannelsesinstitutionen og medstuderende som ressourcepersoner. 

At arbejde inden for sit ansvars- og kompetenceområde samt i overensstemmelse med de principper, 

der gælder på det enkelte kliniske undervisningssted. 

Februar 2013 

19 



8.2 Kliniske vejleders / daglig klinisk vejleders ansvar 

skabe rum og vilkår med henblik på at koordinere, tilrettelægge og sikre gennemførelse af og 

udvikling af den kliniske undervisning for den enkelte studerende. 

medvirke til at skabe et læringsmiljø på det kliniske undervisningssted, der giver mulighed 

for den studerendes faglige og personlige udvikling. 

Det betyder: 

at være vejleder, støtteperson og rollemodel 

ved at undervise den studerende i forbindelse med aktuelle læringssituationer samt skabe 

mulighed for refleksion. 

ved at støtte den studerende i erfaringsdannelse samt fortløbende evaluere og vurdere den 

studerendes faglige niveau. Dette med henblik på videre planlægning af læringssituationer 

i forhold til den studerendes bearbejdning af følelsesmæssige oplevelser i klinisk praksis 

rettet imod at synliggøre hvilken viden samt hvilke holdninger og færdigheder, der kan være 

kendetegnende for god diætist praksis samt indgå i diskussioner herom 

ved at strukturere læringsforløbet, herunder planlægge og sikre gennemførelse af: 

- introduktion 

- forudsætnings- og forventningssamtale 

- drøfte og godkende den, af den studerende, udarbejdede af individuelle kliniske 

undervisningsplan 

- vejledning 

- mundtlig midtvejs- og slutevaluering af den kliniske undervisning 

ved at delegere aktuelle undervisnings- og vejledningsopgaver til det kliniske undervisningssteds 

øvrige kliniske diætister afhængig af deres viden og erfaring 

ved at sikre gennemførelse af og deltagelse i de obligatoriske refleksionsøvelser 

intern klinisk prøve i samarbejde med Uddannelsesinstitutionen 

8.3 Regional uddannelseskoordinator for klinisk diætist’ ansvar 

at koordinere- og overordnet tilrettelægge den kliniske undervisning på de kliniske 

undervisningssteder i Region Nordjylland i samarbejde med uddannelsesinstitutionen 

at forestå den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen således, at 

sammenhængen mellem teoretiske og kliniske kundskaber fremmes 

at sikre udarbejdelse af Rammer for det kliniske undervisningsforløb og for det kliniske 

undervisningssted og at denne ajourføres 

at medvirke til at vedligeholde og udvikle et læringsmiljø på de kliniske undervisningssteder, der 

giver mulighed for de studerendes faglige og personlige udvikling og trivsel 

forestå og sikre gennemførelse af de obligatoriske refleksionsøvelser 

at vejlede kliniske vejledere i relation til funktionsområdet 

at styrke den faglige og pædagogiske undervisning på de kliniske undervisningssteder, herunder 

kontinuerligt holde undervisningsstederne ajour med uddannelsen til professionsbachelor i 

ernæring og sundhed specialet klinisk diætist 

kontinuerligt at evaluere de kliniske undervisningssteder hvad angår: 

- læringsmiljø og de studerendes engagement, ansvarlighed og faglighed. 

- de kliniske undervisningsforløbs tilrettelæggelse, indhold og forløb. 

- de kliniske vejlederes funktion og kompetence. 

intern klinisk prøve i samarbejde med Uddannelsesinstitutionen 

Februar 2013 

20 



8.4 Uddannelsesinstitutionens ansvar 

at støtte og vejlede den studerende fagligt og personligt, når den studerende har behov herfor 

at sikre at bedømmelse af opgaver i relation til den kliniske undervisning foregår i henhold til 

”National studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed”. 

at samarbejde om den studerendes læring 

at samarbejde om udviklingen af uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed – 

specialet klinisk diætist ved møder i Kompetenceforumregi 

at samarbejde om godkendelse af kliniske undervisningssteder 

Bistå ved teoretiske drøftelser 

Sørge for udbud af fagspecifik efteruddannelse til kliniske vejledere 

9. Krav til kvalifikationer for regional uddannelseskoordinator for klinisk 

diætist og klinisk vejleder på det kliniske undervisningssted samt oversigt over 

funktioner 

Den dynamiske udvikling i sundhedsvæsenet betyder, at kompetencebehov ikke er statiske. Fortsat 

faglig udvikling er et vigtigt instrument, når medarbejdere skal vedligeholde og udvikle kompetencer, 

der kvalificerer dem til nye opgaver og funktioner 9 . 

De studerende skal ledes frem til de gode uddannelsessituationer og tilbydes god vejledning og 

supervision, der understøtter deres læring. Den kliniske uddannelse skal styrke de studerendes kliniske 

kompetencer bl.a. gennem mere fokus på vejledning og bedømmelse af de studerende 9 . 

I Region Nordjylland fremgår strategi og krav til underviserkvalifikationer af den kliniske 

undervisningsplan. 

Som et led i sundhedsuddannelsesreformen og de aftaler, der er indgået mellem Danske Regioner, 

Undervisningsministeriet og Sundhedskartellet, er det hensigten at nå nedennævnte formelle 

uddannelsesniveau på de kliniske undervisningssteder over en kortere årrække. 

Februar 2013 

21 



9.1 Regional uddannelsesansvarlig for klinisk diætist: 

Kvalifikationer: 

videreuddannelse på diplomniveau, som rummer elementer af pædagogik og kommunikation 

klinisk vejlederuddannelse 

være i stand til at gennemføre udviklingsarbejde i forhold til den kliniske diætetik og i 

forhold til læring i praksis, eksempelvis vedrørende studiemetoder i praksis 

dybdegående indsigt i og deltagelse i udvikling af fagområdet klinisk diætist 

kendskab til andre sundhedsuddannelser. 

Funktioner: 

undervise de studerende i praksisnære temaer / studiedage med refleksionsøvelser 

udarbejde vejledninger til indholdet i den kliniske undervisning på det godkendte kliniske 

undervisningssted 

foretage supervisions- og evalueringssamtaler vedrørende det kliniske undervisningsforløb 

bedømmelse af studerende ved deltagelse i intern klinisk prøve 

indgå i kvalitetsudviklingsarbejde 

være en del af det faglige/pædagogiske netværk i og på de kliniske undervisningssteder i 

Region Nordjylland og uddannelsesinstitutionen 

9.2 Klinisk vejleder / daglig klinisk vejleder: 

Kvalifikationer: 

videreuddannelse på diplomniveau, som rummer elementer af pædagogik og kommunikation 

klinisk vejlederuddannelse med minimum 2 års erfaring som klinisk diætist 

evne til at synliggøre og formidle professionens ernærings og sundhedsfaglige værdier, 

aktuelle begreber, teorier og metoder 

kendskab til uddannelsens teorier, begreber og metoder samt deltagelse i udvikling af 

uddannelsen og fagområdet klinisk diætist 

Funktioner: 

i samarbejde med den studerende at drøfte og synliggøre læresituationer og indhold i 

overensstemmelse med den studerendes forudsætninger og mål for uddannelseselementet, 

samt sikre mulighed for refleksion. 

indgå i konkrete arbejdssituationer sammen med den studerende samt skabe mulighed for og 

gennemføre refleksion (før - og eftervejledning) 

deltage i såvel formelle som uformelle læreprocesser sammen med den studerende 

foretage evalueringssamtale vedrørende det kliniske undervisningsforløb 

bedømmelse af studerende ved deltagelse i intern klinisk prøve 

deltage i løbende evaluering og kvalitetsudvikling 

være en del af det faglige/pædagogiske netværk i og uden for det kliniske undervisningssted 

Februar 2013 

22 



10 Kildeoversigt 

1 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, Lov nr 

882 af 8/08/2011 

2 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed, Lov nr 491 af 

11/05/2010 

3 National studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed 

http://www.viauc.dk/ernaering/uddannelsen/Documents/National%20studieordningfor%20årgang%202010.pdf 

4 Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og 

professionsbacheloruddannelser mv. - retsinformation.dk 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120524 

5 Sørensen M. Ingrid. Læringsmiljø, læringsrum og læringsstile. Klinisk vejledning og Pædagogisk 

kompetence. Munksgaard, Danmark 2. udg. 2010 

6 Illeris K. Kompetence. Hvad – Hvorfor – Hvordan? 2. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 

2012 

7 Wahlgren B. Transfer mellem uddannelse og arbejde[Internet]. Kbh: Nationalt Center for 

Kompetenceudvikling. c2009. [cited 2012 May 4]. Available from: 

http://ncfk.dpu.dk/fileadmin/nck/Opgave_2.5/Transfer_- 

_mellem_uddannelse_og_arbejde._Med_summary._Haefte.pdf 

8 Schön D., Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Århus: 

Klim; 2001 

9 Kvalitet i fremtidens sundhedsuddannelser – Uddannelsespolitisk oplæg - Danske Regioner 2012 

http://www.regioner.dk/Arbejdsgiver/~/media/Mediebibliotek_2011/SUNDHED/Publikationer%2 

0og%20h%C3%B8ringssvar/uddannelsespol%20opl%C3%A6g%20TRYK.ashx 

Februar 2013 

23

Klinisk Undervisningsplan for Professionsbachelorstuderende i ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?