PERSONALE & SYGEHUS

PERSONALE & SYGEHUS 

PERSONALEBLAD FOR AALBORG SYGEHUS • NR. 4 • DECEMBER 2003• 8. ÅRGANG 

Topkarakter til 

sikkerhedsorganisationen side 2 

Tema: Rygefrit Sygehus side 3 - 8 

Vandkunst på afsnit Nord side 24 

AALBORG SYGEHUS 

Glade vindere på 

Kæbekirurgisk Afdeling 

Træthed hos 

kræftpatienter 

"Årets underviser" 

Julekonkurrence

AALBORG SYGEHUS 

MÅLSÆTNING FOR PERSONALEBLADET: 

Skabe fælles identitetsfølelse for medarbejderne på Aalborg 

Sygehus og være forum for personalepolitiske 

og faglige dialoger. 

REDAKTION: 

Chefsygeplejerske Vibeke Deding 

(Ansvarshavende i.h.t. medieansvarsloven) 

Portør Erik Nielsen 

Radiograf Patricia Svendsen 

Kontorassistent Lone T. Christensen 

Direktionssekretær Pernille Fendinge Nielsen 

Oversygeplejerske Else Lervad 

Fotograf Ole Svendsen 

Komm.stud./studentermedhjælp Susanne Hoffmann Pedersen 

Se redaktionel linie øverst side 17. 

LAYOUT: 

Fotograf Ole Svendsen, 

Foto/AV-Sektionen, 

Udviklings- og Uddannelsesafdelingen, Aalborg Sygehus 

FOTO (hvor andet ikke er angivet): 

Foto/AV-sektionen, Aalborg Sygehus 

Forsidefoto: 

Kunstner Thorvald Odgaard lægger sidste hånd på "vandkunsten". 

Læs artiklen om "vandkunsten" på PS's bagside. 

TRYK: 

Rabøl A/S, Farsø 

Oplag: 4.200 

PS henvender sig til alle ansatte 

på Aalborg Sygehus og udkommer 4 gange årligt. 

PERSONALEBLADETS REDAKTION: 

Aalborg Sygehus 

Uddannelseschef Jens Kjær-Rasmussen, 

Udviklings- og uddannelsesafdelingen, Urban 

Hobrovej 42 A, postboks 365, 9100 Aalborg 

Telefon: 99 32 20 26 

Fax: 98 13 30 60 

e-mail: jkr@aas.nja.dk 

Hjemmeside: www.aalborg-sygehus.dk 

DEADLINE NÆSTE BLAD: 

For læserindlæg til personaleblad marts 2004: 

13. FEBRUAR 2004. 

Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. 

© 2003 Aalborg Sygehus. 

PS • 2 

TOPKARAKTER TIL 

SIKKERHEDSORGANISATIONEN 

Af Sygehusdirektør Per Christiansen 

Det var med stor tilfredshed, at vi i Sygehusledelsen 

modtog tilbagemeldingen fra 

Arbejdstilsynet i forbindelse med det tilpassede 

tilsyn. Naturligvis glædede det os, 

at arbejdsmiljøarbejdet fi k topkarakter, og 

Aalborg Sygehus blev placeret som Niveau 

1 virksomhed. Allermest glædede det os, at 

Arbejdstilsynet kunne fortælle, at man overalt 

havde mødt positive og engagerede medarbejdere, 

som både i ord og handling gav udtryk 

for at være stolte over deres arbejdsplads. 

Denne oplevelse kan vi i Sygehusledelsen 

nikke genkendende til. Vi har 

jo netop afsluttet en rundtur til samtlige 

afdelinger på sygehuset, hvor vi udover at 

præsentere projektet omkring værdibaseret 

ledelse også har haft lejlighed til at drøfte en 

række aktuelle problemer med personalet. 

Overalt har vi mødt et engageret og kompetent 

personale, som har givet os mange 

gode og brugbare råd med hjem i rygsækken, 

og meget af det vi har hørt og set vil 

indgå i vores arbejde med at skabe endnu 

bedre rammer og muligheder for Aalborg 

Sygehus i de kommende år. 

Det er vigtigt at understrege, at en indplacering 

som Niveau 1 virksomhed ikke er 

ensbetydende med, at der ikke er ansatte på 

sygehuset, som oplever et dårligt arbejdsmiljø. 

Det, der primært vurderes, er den 

indsats der gøres for systematisk at samle 

problemerne op og lave handlingsplaner for 

deres løsning. 

Arbejdstilsynet roste ved det afsluttende 

møde bl.a. sikkerhedsorganisationens 

arbejde med at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø, 

voldshåndteringspolitikken og 

den tilhørende uddannelse, de personlige 

alarmer som portørerne er udstyret med 

ved alenearbejde, den overordnede handlingsplan 

for skærmarbejdspladser, den generelle 

anvendelse af elsenge overalt samt 

forfl ytningspolitikken og den aktive brug 

af hjælpemidler. Desuden blev en række 

afdelingers sikkerhedsarbejde konkret rost. 

Nogen gange er vi måske selv tilbøjelige til 

at fokusere så meget på det, vi gerne ville 

gøre noget mere ved, men endnu ikke har 

nået, at vi glemmer de ting sikkerhedsorganisationen 

faktisk har opnået, og som gør 

sygehuset til en mere sikker arbejdsplads. 

Under gennemgangen på de 32 afsnit, 

som Arbejdstilsynet besøgte i de 3 uger tilsynet 

varede, konstaterede man imidlertid 

også en række væsentlige arbejdsmiljøproblemer. 

Uden undtagelse er der tale om 

problemer, som er kendte af sikkerhedsorganisationen, 

og der fi ndes for dem alle 

enten en færdig handlingsplan eller der 

er en handlingsplan under udarbejdelse. 

Aalborg Sygehus fi k således alene nogle 

ganske få vejledninger, men ingen påbud, 

og dette giver altså den fl otte placering som 

Niveau 1 virksomhed. 

En sådan placering forpligter imidlertid. 

Sygehusledelsen har nøje vurderet, hvordan 

vi dels kan påskønne den fl otte indsats, dels 

kan øge det generelle forebyggelsesniveau 

på arbejdsmiljøområdet. Et af de emner, der 

fl ere gange er vendt tilbage i forbindelse 

med Sygehusledelsens rundtur på afdelingerne, 

har været ønsket om at få indfriet et 

gammelt løfte om indretning af motionsrum 

og ofte med tilføjelsen om muligheden for 

rådgivning fra fysioterapeut. Sygehusledelsen 

har derfor besluttet, at vi i løbet af det 

kommende år vil ansætte en fysioterapeut 

til at arbejde primært med de medarbejdere, 

som har de tunge arbejdsopgaver. Endvidere 

har vi besluttet, at vi i løbet af 2004 

skal have fundet en løsning på, hvordan vi 

sikrer personalet mulighed for adgang til 

motionsfaciliteter enten på sygehuset eller 

i umiddelbar nærhed af sygehuset. 

Arbejdstilsynets tilsyn kan på mange 

måder betragtes som en forløber for den 

akkrediteringsproces vi på sygehuset skal 

igennem i de kommende år. Akkrediteringen 

består i, at man måles i forhold til en 

række kendte standarder. Med resultatet fra 

det netop overståede tilsyn i baghovedet ser 

vi med fortrøstning frem mod akkrediteringen. 

Vi har vist, at medarbejdere og ledelse 

i fællesskab kan løse en sådan opgave. 

Jeg vil slutte med at ønske alle en glædelig 

jul og et godt nytår 

AALBORG SYGEHUS • PERSONALE & SYGEHUS • NR. 4 • DECEMBER 2003

Røgfrit sygehus 

Af Karl Bornhøft, formand for Sundhedsudvalget, Nordjyllands Amt. 

Som I alle sammen sikkert ved 

har Sundhedsudvalget besluttet, 

at samtlige sygehuse i Nordjyllands 

Amt skal være røgfrie fra 

1. januar 2005. Det røgfrie miljø 

gælder både patienter, pårørende 

og personalet. 

Vi ved godt, at der er en stor udfordring 

at indføre røgfrie miljøer. 

Beslutningen i Sundhedsudvalget 

indebærer derfor også, at personalet 

får et gratis tilbud om hjælp til rygeafvænning 

med nikotinerstatning, hvis 

de ønsker det. På Aalborg Sygehus 

kan der ske tilmelding til rygeafvænningskursus 

gennem Sund Info. 

Baggrunden for beslutningen om 

røgfrie sygehuse er et ønske fra Sundhedsudvalgets 

side om, at vores holdning 

til forebyggelse i amtet, følges op af 

handling. Helt grundlæggende prioriterer 

vi forebyggelsen, når vi kan. Og den 

mulighed har vi på vore sygehuse. 

Sygehusenes opgave er at levere 

så god og rationel en behandling 

som mulig. Men det er ikke det hele. 

Sygehusene skal også gå forrest med 

hensyn til at sende signaler til omverdenen 

om, at forebyggelse nytter. Her 

kan røgfrihed gøre en forskel – og det 

skal vi være med til at vise. 

Den anden gode grund til at gøre 

sygehusene røgfri er, at passiv rygning 

er dokumenteret sundhedsska- 

deligt. Det vil derfor være uansvarligt 

af os, hvis vi ikke sørger for, at 

sygehusene ikke selv er med til at 

producere sygdomme. 

I Sundhedsudvalgets beslutning 

ligger der en mulighed for at give 

individuel dispensation til enkelte patienter. 

Dispensationen skal bero på 

en konkret vurdering af hvert enkelt 

tilfælde, og vurderingen skal være 

restriktiv. Dispensationen er f.eks. 

tænkt i forhold til terminale patienter, 

der ville få en stærkt forringet livskvalitet, 

hvis vi insisterede på, at de ikke 

må ryge. 

Jeg håber, I alle vil være med til 

at følge op på Sundhedsudvalgets 

beslutning, så indførelsen af røgfrit 

sygehus bliver så gnidningsfri som 

mulig. Til gavn for såvel sygehuset, 

som jer selv. 

Røgpolitik for Aalborg Sygehus 

Af Sygehusledelsen, Aalborg Sygehus 

Fra 1. januar 2005 er Aalborg Sygehus 

røgfrit. Personalet, pårørende 

og patienter er røgfri på sygehuset. 

Til patienter kan der gives individuel 

dispensation. 

Røgpolitikken gennemføres i et 

samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. 

HENSIGTEN MED DET RØGFRIE MILJØ ER AT: 

• Skabe et sygdomsforebyggende behandlings- 

og arbejdsmiljø 

• Sikre ikke-rygere mod røg 

• Støtte personale og patienter, der 

ønsker at holde op med at ryge 

• Understøtte patientbehandlingen 

Dette betyder at: 

• Personale ikke må ryge på sygehuset 

eller i uniform på sygehusets 

område. 

• Andre personer (studerende, kursister, 

leverandører m.fl.) med ærinde 

på sygehuset ikke må ryge, mens de 

opholder sig i sygehuset. 

• Patienter har ikke mulighed for at 

ryge bortset fra i ganske særlige 

situationer og på særlige steder. 

AALBORG SYGEHUS • PERSONALE & SYGEHUS • NR. 4 • DECEMBER 2003 

Tema: Rygefrit Sygehus 

• Pårørende må ikke ryge på sygehuset. 

• Rygning på området skal foregå på 

særligt afmærkede steder 

TILBUD OG KONSEKVENSER AF 

RØGPOLITIKKEN PÅ AALBORG SYGEHUS 

Personale: 

• Rygestopkurser afvikles på hold eller 

med individuel vejledning inkl. 

substitution (1 uge). Tidspunkter annonceres 

i Sund Infos Nyhedsbreve 

og ved opslag ved Sund Info. 

• Åben træffetid med rygestopinstruktør, 

hvor personlige behov afklares 

og videre forløb for rygestop kan 

aftales. 

• Informationsmaterialer og selvhjælpsmateriale 

er tilgængeligt ved 

Sund Info. 

• Kuliltemåling udføres af rygestopinstruktører 

ved behov i Sund Info. 

Patienter og pårørende: 

• Under indlæggelse tilbydes patienter 

substitutionsbehandling og samtale 

med afdelingens rygestopinstruktør. 

• Patienter og deres pårørende kan 

henvises til rygestopkurser i Sund 

Info. Kurserne afvikles henholdsvis på 

hold eller med individuel vejledning. 

Rygestopkurser afholdes i Sund Info i 

forhallen afsnit Syd. Oplysninger om 

tilbud og tilmelding kan ske ved henvendelse 

til sundhedskoordinatoren i 

Sund Info. 

SANKTIONER: 

Overtræder en medarbejder røgpolitikken 

medfører det en påtale fra den 

ansvarlige leder. 

SKILTNING OG INFORMATION: 

Sygehusledelsen sørger for skiltning 

og information til personalet, der 

oplyser om, at sygehuset er røgfrit. 

I sygehusets informationsmateriale 

til patienter beskrives det røgfrie 

sygehus. 

Ved stillingsopslag oplyses der 

om, at Aalborg Sygehus er en røgfri 

arbejdsplads. 

Røgpolitikken er vedtaget på sektorudvalgsmødet 

d. 12. februar 2003 

PS • 3

Rygefrit Sygehus – 

udfordringen på Aalborg Sygehus 

Af Vibeke Deding, chefsygeplejerske og Lise Søndergaard, sundhedskoordinator på vegne af styregruppen for rygefrit Aalborg Sygehus 

Debatten og opgaverne med 

henblik på at gøre Aalborg Sygehus 

røgfrit er i fuld gang! 

Der diskuteres livligt blandt medarbejderne 

- både rygere og ikke rygere, 

og der kommer mange argumenter 

for og imod den vedtagne røgpolitik. 

Se side 3. 

Fra sygehusets side anerkendes 

den personlige frihed og retten til at 

vælge livsstil, men hensynet til andre 

kan begrænse den personlige frihed 

på arbejdspladsen. (jvf.overlæge 

Ebbe Taudorfs artikel om ”Passiv 

rygning” side 6). 

Rollemodellen i forhold til livsstil 

er ikke bundet på den enkelte medarbejder, 

men Aalborg Sygehus ønsker 

at sende et signal om at være model 

for det arbejdsmiljø, hvor fokus er 

med afsæt i en sundhedsfremmende 

og forebyggende indsats for at skabe 

et røgfrit miljø. 

I denne proces er det vigtigt, at 

alle får indsigt i de konsekvenser, der 

er forbundet med tobaksrygning. I 

implementeringsfasen af det rygefrie 

sygehus, skal der udpeges ca. 135 

personer fordelt i sygehusets forskellige 

afdelinger. Personerne uddannes 

til at varetage funktionen dels som 

koordinerende rygestopinstruktør i de 

kliniske afdelinger og dels som nøgleperson 

for implementering af Rygefrit 

Sygehus i serviceafdelingerne. 

Varetagelsen af funktionen som koordinerende 

rygestopinstruktør medfører, 

at rygestop-instruktøren skal 

etablere lokale rygeafvænningstilbud 

i egen afdeling, hvis de ikke allerede 

findes. Kolleger skal undervises om 

handlemuligheder i forhold rygeafvænning, 

og de skal kunne udbrede 

kendskabet til de muligheder, der er 

for at henvise til andre rygeafvænningstilbud, 

f.eks. til Sund Infos 

Rygestopambulatorium eller til andre 

af Nordjyllands Amts tilbud. 

Uddannelsen af nøglepersoner 

er i gang, og i flere afdelinger er der 

allerede sket konkrete tiltag f.eks. 

Rygestopkursus 

af Eksrygerne på afd. 301 

På afsnit 301 er vi mere end halvvejs 

gennem et skrabet rygestopkursus. 

Fem rygere og en instruktør alle 

ansat i samme afsnit. Normalt er der 

fem mødegange, men fordi det er et 

lille hold, blev der kun bevilget tre. 

Møderne holdes i forlængelse af 

vores arbejdstid og i vores kaffestue. 

Det gør det hele meget lettere og mere 

overkommeligt – specielt for dem der 

bor langt fra arbejdspladsen. At det 

foregår i vores kaffestue gør, at det er 

trygt, kendt og uformelt. 

Vi ønskede meget, at det blev en 

PS • 4 


instruktør, der kendte os, og at vi ikke 

skulle blandes med et stort hold med 

andet personale fra andre afdelinger. 

Det ville give bedre muligheder for 

hjælp og støtte i dagligdagen. Vi ser 

jo hinanden og instruktøren jævnligt. 

Her får vi opmuntring og »pisk«. 

Det er en fordel, at vi kender hinandens 

stærke og svage sider. Vi ved, 

hvornår vi hver især har behov for et 

skub, et råd, et skulderklap, ris og ros. 

Vi opfordrer hinanden til at ringe, når 

der virkelig er krise. Der er en spontan 

åbenhed i gruppen. 

i form af retningslinier i forhold til 

indførelse af røgpolitikken. 

Med henblik på at samle indsatsen 

for indførelse af røgfrit sygehus er der 

nedsat en styregruppe med repræsentation 

af medarbejdere og ledere - rygere 

og ikke-rygere - fra både Aalborg 

Sygehus og de to sektorer. Gruppen 

koordinerer opgaver og problemstillinger 

og angiver retningslinier for, 

hvordan afdelingerne bedst kan arbejde 

med denne del af personalepolitikken. 

I 2004 vil styregruppen melde 

initiativer ud via intranettet! 

Opgaven med at indføre Rygefrit 

Aalborg Sygehus er kun lige begyndt, 

og det fornemmes allerede som en 

stor udfordring! 

Målet er, at alle afdelinger bliver 

røgfrie senest 1. januar 2005 - og 

grundlaget for dette er, at alle medarbejdere 

bakker op om beslutningen 

truffet i sektorudvalget i foråret 2003. 

En beslutning som i øvrigt ikke kun 

gælder på Aalborg Sygehus, idet alle 

sygehuse i Nordjyllands Amt skal 

være røgfrie 1. januar 2005. 

I FORBINDELSE MED RYGESTOPKURSUS TILBYDES DER 1 

UGES FORBRUG AF NIKOTINERSTATNINGSPRODUKTER 

I skrivende stund – en uge før 

sidste møde – er vi stadig fem aktive 

rygestoppere på holdet. Vi kan stærkt 

anbefale, at andre bruger denne 

model. 

Set i lyset af at Aalborg Sygehus 

skal være røgfri fra 1. januar 2005 

synes vi, at dette bør være et tilbud til 

alle afdelingers personale. 

Vi er rollemodeller – også når 

vi står og ryger offentligt. 


Røgfri Børneafdeling 

Af oversygeplejerske Else Lervad Andersen, Børneafdelingen 

Børneafdelingen har i en årrække 

arbejdet hen imod at få 

afdelingen røgfri. 

Et emne som har været til debat 

længe. 

Hvordan startede det egentligt? 

I 1990´erne var der flere fra personalegruppen, 

som ønskede en indskrænkning 

af personalets rygeperioder i 

personalerummene. Der var indlagt 

flere rygeperioder i løbet af en vagt. 

For forældrene var der indrettet 

flere steder, hvor de kunne ryge blandt 

andet i Børneafdelingens forhal. Dette 

var generende, fordi røgen sivede herfra 

og ud i Børnemodtagelsen. 

Ledelsen besluttede derfor at sætte 

emnet på dagsordenen i det lokale 

samarbejdsudvalg, hvor emnet blev 

drøftet, og man valgte at nedsætte 

et udvalg til at se på, hvordan der i 

Børneafdelingen kunne indrettes et 

røgfrit miljø af hensyn til børnenes 

helbred. Ligeledes om der kunne 

findes et andet rygelokale end forhallen 

i nærheden af Børneafdelingen til 

forældrene (i tråd med HSU-beslutning 

om generelt rygeforbud med en 

henvisning til et rygelokale) 

Det var dog ikke muligt at finde et 

andet lokale. Udvalget i LSU regi indstillede 

derfor til afdelingsledelsen, at 

det blev et rygeforbud med virkning 

fra 1999. De eksisterende rygerum 

for personalet i samtlige sengeafsnit 

og ambulatorier blev nedlagt. Det 

indebar, at hverken personale eller 

børnenes forældre måtte ryge indendørs 

fra den dato. 

Dog blev et par enkelte steder, hvor 

forældrene kunne ryge, bibeholdt, da 

nogle syntes, at det var svært at jage 

forældre til akut syge børn udenfor i 

kulden specielt i vinterhalvåret. 

Næste skridt blev taget fra 2002, 

hvor rygning ikke længere var tilladt 

indendørs i Børneafdelingens regi eller 

dennes trappeopgange, en beslutning 

taget i LSU regi. Der blev lavet 

skilte med information til forældre 

og pårørende om, at Børneafdelingen 

nu var røgfri. Skiltene blev ophængt 

ved alle indgange til Børneafdelingens 

sengeafsnit og ambulatorier. 

Forældre og pårørende blev henvist 

til at ryge udendørs, hvor der blev opstillet 

et askebæger til udendørs brug. 

Det har været ledelsens mål at få 

et røgfrit miljø i Børneafdelingen og 

ligeledes vigtigt at få så meget personale 

som muligt med på ideen. Det 

tog nogle år at komme så vidt, men 

processen er forløbet ret gnidningsløst 

uden de store sværdslag, muligvis 

fordi den er foregået i flere etaper. 

Der har været den sidegevinst at en 

stor del af personalet er holdt op med 

at ryge. Nogle har deltaget i rygestopkurser 

enkeltvis og i grupper, andre 

har valgt at ryge udenfor arbejdstid 

og nogle få at ryge i kantinen i deres 

frokostpause. 

Fra forældrenes side har der mest 

været positive tilkendegivelse. De har 

givet udtryk for, at de har forståelse for, 

at der ikke må ryges i en børneafdeling. 

Der er uddannet rygestopinstruktører 

med henblik på at yde en indsats 

til de børns forældre, som ryger. 

På Aalborg Sygehus er der truffet 

beslutning om, at sygehusets skal gøres 

røgfrit senest 1. januar 2005. Som 

afdelingsledelse er vi forpligtet til at 

opfylde denne målsætning og hos os 

mangler vi at håndtere den del som 

hedder ” Personalet må ikke ryge i 

sygehuset eller på sygehusets område”, 

da der fortsat er nogle enkelte 

i personalegruppen, der står udenfor 

og ryger. 

Dette punkt vil ligeledes blive behandlet 

i afdelingens samarbejdsregi. 

Kritiske holdninger vedr. diktatet om 

røgfrit/rygefrit/rygerfrit sygehus pr. 1.1.05 

fra rygere og ikke rygere på Klinisk Immunologisk Afdeling 

Det er ikke personalet på AAS, der 

har ønsket dette, blot et mindretal 

af fanatiske ikke-rygere, som på 

sektorudvalgsmødet 12.2.03 vedtog 

dette. Der er mange måder at fjerne 

røg på, men AAS har valgt at fjerne 

rygerne, også selv om det skal koste 

medarbejdere/kolleger. I den patientrelaterede-politik 

er der ikke taget 

hensyn til de afdelinger, som ikke har 

patientkontakt, og øvrige afdelinger 



som i forvejen har en politik der fungerer 

til alle impliceredes tilfredshed. 

Det virker som et forsøg på at reparere 

noget, som ikke er gået i stykker. 

Det mærkes meget tydeligt rundt omkring 

i huset, at selv helt almindelige 

ikke-rygere også synes, at man er gået 

lige lovlig vidt i denne sag. Der høres 

bemærkninger som: »krænkelse af 

den personlige frihed«. 

En bemærkning som understreger 

en mistanke om en arbejdsgruppes 

magtmisbrug og manipulation er at 

læse i referat af styregruppemøde nr. 

4 fra d. 10.11.03: "Håndtering af misbrugere 

foreslås diskuteret bredere". 

PS • 5

Er passiv rygning skadelig? 

Ebbe Taudorf, adm. overlæge, dr. med., Lungemedicinsk Afdeling E 

Gennem store epidemiologiske 

studier er det fastslået, at passiv 

rygning/udsættelse for andres 

røg er skadelig. 

Arbejdsprocesser, der udvikler 

dampe eller røg svarende til tobaksrøg, 

ville omgående blive forbudt af 

Arbejdstilsynet, eller der vil blive udstedt 

påbud om effektiv indkapsling 

af arbejdsprocessen og udsug til det 

fri. Årsagen er den, at tobaksrøg, som 

spredes i luften omkring en ryger, 

indeholder talrige giftstoffer og kræftfremkaldende 

stoffer. 

I det følgende gennemgås de 

sundhedsskadelige virkninger af 

passiv rygning/udsættelse for andres 

tobaksrøg og: 

• risiko for udvikling af lungekræft 

Igennem de seneste 25 år er der over 

50 studier over passiv rygning og 

risiko for udvikling af lungekræft hos 

aldrig-rygere. Undersøgelsen viser, 

at der er en signifikant øget risiko 

for udvikling af lungecancer blandt 

aldrig-rygere, som bor sammen med 

en ryger. Risikoen er i størrelsesorden 

20% for kvinder og 30% for mænd. 

Endvidere viser studier, at aldrigrygere, 

som udsættes for tobaksrøg på 

arbejdspladsen, har en øget risiko for 

udvikling af lungekræft i størrelsesorden 

16-19%. 

KONKLUSION: 

Passiv rygning er en årsag til lungecancer 

hos aldrig-rygere. 

• risiko for udvikling af hjerte-karsygdom 

Passiv rygning er forbundet med 

en lille øgning i risiko for udvikling af 

hjerte-karsygdom. 

VOKSNE PERSONER MED ASTMA OG/ 

ELLER KRONISK OBSTRUKTIV LUNGE- 

SYGDOM (KRONISK BRONCHITIS) OG 

PASSIV RYGNING 

Personer med astma, som udsættes 

for passiv rygning, får ofte udløst et 

PS • 6 


astmaanfald og kan få forværret sin 

astma dage efter udsættelsen for passiv 

rygning. Det betyder, at personen 

bliver mere træt og uoplagt og må 

bruge mere medicin. 

Personer med moderat til svær kronisk 

obstruktiv lungesygdom får ofte 

åndenød ved udsættelse for andres 

tobaksrøg og kan få det dårligt dage 

efter udsættelsen med forværring af 

deres lungesygdom. 

PASSIV RYGNING OG SKADELIGE 

EFFEKTER PÅ BØRN 

Børn er generelt mere følsomme over 

for røg end voksne. Undersøgelser har 

nu dokumenteret en lang række skadelige 

effekter af passiv rygning på børn. 

• Spædbørn udsat for passiv rygning 

har større risiko for pludselig spædbarnsdød, 

såkaldt vuggedød. 

• Små børn udsat for passiv rygning får 

dobbelt så hyppigt astmatisk bronchitis, 

som børn der ikke udsættes 

for passiv rygning og har øget risiko 

for at udvikle astma. 

• Børn med astma får hyppigere anfald, 

når de er sammen med rygere, 

og deres anfald er sværere og længerevarende. 

• Små børn, som udsættes for passiv 

rygning rammes oftere af luftvejssygdomme 

og har mere behov for indlæggelse, 

end børn af ikke-rygere. 

HVAD ER GEVINSTERNE 

VED ET RYGESTOP? 

Allerede fra 1. dag falder risikoen for 

luftvejssygdomme. Efter få dage er du 

fri for slim i halsen, hoster mindre og får 

ikke åndenød. 

Efter 5-7 dage lugter og smager du 

alting bedre, får friskere ånde, renere 

tænder og mere energi. 

Efter 1 år er risikoen for hjertekarsygdomme 

halveret. (Kilde: Sundhedsstyrelsens 

rygestopguide) 

ALMENT UBEHAG VED UDSÆTTELSE FOR 

PASSIV RYGNING 

En meget stor procentdel af både 

rygere og ikke-rygere (op til 70%) 

er generet af passiv rygning. Det 

personerne ofte klager over er øjenirritation, 

hovedpine, hoste og ondt i 

halsen. 

SAMLET KONKLUSION 

Der er overvældende dokumentation 

for, at passiv rygning er sundhedsskadeligt. 

Skaderne varierer lige fra 

akut indsættende til skader, som først 

indtræder efter langvarig udsættelse, 

men som kan være meget alvorlig 

(udvikling af lungekræft). Med den 

viden vi har i dag, er det således helt 

klart, at ikke-rygere under ingen omstændigheder 

ufrivilligt bør udsættes 

for passiv rygning grundet de sundhedsskadelige 

effekter. 

Litteraturliste med henvisninger til 

artiklens kilder kan rekvireres hos 

Ebbe Taudorf 

SPAR 12.045 KR. 

OM ÅRET 

Det koster det at ryge 20 cigaretter om 

dagen. Forkæl dig selv med en ferie i 

stedet! (Kilde: Sundhedsstyrelsens rygestopguide) 

STOP-linien giver gratis telefonrådgivning 

på tlf. 80 31 31 31 mandag kl. 12- 

18 og tirsdag-fredag kl. 12-16. (Kilde: 

www.rygestop.nja.dk) 


Det bedste der 

nogensinde er sket 

Interview med patient Svend Østergaard, Nørresundby af Susanne Hoffmann, kommunikationsstuderende/studentermedhjælp, 

Udviklings- og uddannelsesafdelingen 

I oktober 2002 tager Svend 

Østergaard en beslutning. Han 

ryger sin sidste cigaret. 

Svend er 72 år, og har siden han 

var 14 år røget op til 30 cigaretter 

om dagen. 

I dag er han en stolt ikke-ryger. 

I oktober 2002 er Svend til undersøgelse 

på Aalborg Sygehus. Han har 

ondt i maven, men regner ikke med, 

at det er noget alvorligt. Det viser 

sig dog, at han har en udposning på 

hovedpulsåren. En alvorlig situation, 

og han skal forberede sig på en stor 

operation. Svend er nervøs og bange 

for operationen, og da lægen oplyser 

ham om, at der er 5 % risiko for, at 

han ikke overlever, bliver han for alvor 

bange. "Jeg sagde til mig selv, du 

er ikke bange for at dø, men det var 

jeg alligevel" 

Svend er ryger og i samtalen med 

lægen fra Karkirurgisk Afdeling får 

han at vide, hvad rygning gør ved 

kroppen, og hvilken sammenhæng 

der er mellem dårlig sårheling og rygning. 

Han husker stadig de specifikke 

oplysninger fra lægen, om hvordan 

der lægger sig en hvid hinde over de 

røde blodlegemer, når man ryger, 

som forringer sårhelingen. Af angst 

for operationen og af angst for at 

dø, tager han en beslutning: "Lægen 

fortalte mig, at jeg ikke skulle gøre 

det for hans skyld men for min egen 

skyld". Han vil ikke ryge, på trods af, 

at han indtil da har insisteret på at 

have den fornøjelse for sig selv. Tanker 

som: "Det er den eneste fornøjelse 

jeg har, og den vil de tage fra mig" og 

"Hvorfor skulle det slå mig ihjel?" har 

tidligere været Svends grunde til at 

fortsætte med at ryge: "Jeg var i opposition, 

når de snakkede om rygestop". 



Svend fortæller om sit tobaksforbrug: 

"Da jeg røg mest, røg jeg 30 cigaretter, 

og jeg kunne da godt mærke, 

at jeg ikke havde det godt med at 

ryge så meget. Min søn har siden hen 

fortalt mig, at han tit oplevede, at han 

ikke kunne have en samtale med mig, 

uden at jeg hostede meget. Men det 

gør jeg ikke mere. Det er det bedste, 

der nogensinde er sket for mig. Jeg er 

edder stolt af mig selv." 

Siden operationen i 2002 har 

Svend ikke røget, og har kun en 

enkelt gang haft lyst til at ryge. På et 

tidspunkt brugte han nikotininhalatorer 

fra apoteket, men da de på 

apoteket fortalte ham, at det også var 

vanedannende, så stoppede han med 

at bruge dem. 

Under indlæggelsen på Karkirurgisk 

Afdeling sørgede en sygeplejerske 

for, at Svend fik et nikotinplaster 

på ryggen. Svend fortæller, at det 

fjernede trangen fuldstændig, så han 

ikke havde lyst til at ryge. 

"Støtten fra sygehuset betød utrolig 

meget. De roste mig og spurgte til 

hvordan det gik. Det var godt at få 

den hjælp. Jeg synes, det er ret vigtigt 

for sygeplejerskerne at vide, at det at 

de støtter har en betydning." 

Svend har efter sit rygestop igen 

fået mod at udøve sin yndlingsbeskæftigelse 

- at danse: 

"I mine helt unge dage dansede jeg 

meget, og det ville jeg så gerne igen. 

Lægen sagde til mig, da jeg fortalte, 

at jeg gerne vil danse, at det skulle jeg 

endelig gøre. Så jeg startede med at 

danse igen sidste år og danser nu 2-3 

gange om ugen. Jeg danser folkedans 

og moderne dansk og har altid elsket 

at danse. Jeg er det, man kalder en 

god danser, særligt til den moderne 

dans." 

Da jeg spørger Svend, hvad der er 

det bedste ved hans rygestop, så svarer 

han efter et øjebliks stilhed: "At 

jeg føler mig 10 år yngre. Nu danser 

jeg vals igen som aldrig før, da jeg røg 

kunne jeg ikke holde til det. Efterhånden 

som jeg er blevet ældre, er mine 

lunger lukket mere til, og jeg kunne 

ikke holde til det samme, som dengang 

jeg var ung. Da jeg var ung og 

var en aktiv sportsmand, røg jeg også, 

men dengang kunne jeg holde til det. 

Med årene er det blevet værre." 

Svend er taknemmelig for, at 

personalet på Aalborg Sygehus hjalp 

ham med sit rygestop: "Jeg har, det 

skal jeg indrømme, flere gange forsøgt 

at finde den sygeplejerske, som 

hjalp mig under min indlæggelse og 

med mit rygestop, så jeg kunne give 

hende en knuser og fortælle, at det 

har betydet så meget. Jeg har været 

på afdelingen, men har ikke fundet 

hende." 

Vi har på redaktionen sat en lille 

eftersøgning i gang og håber at finde 

den sygeplejerske, som har hjulpet 

Svend til igen at få et liv med masser 

af energi og lyst til at danse. Svend er 

hende evigt taknemmelig. 

STOP 

PS • 7

En rygestopinstruktør fortæller 

Af Edda Johnsen, Rygestopinstruktør, Karkirurgisk afdeling V 

Jeg blev uddannet rygestopinstruktør 

i september 1998, og jeg har deltaget 

i den rygestopindsats, der har fundet 

sted på Aalborg Sygehus, afsnit Syd, 

samt i mit nærområde. Det har været 

spændende at arbejde med, og vi 

har afprøvet forskellige former for 

instruktioner og kurser, blandt andet 

afhængigt af rygernes ønsker og behov. 

PÅ KARKIRURGISK AFDELING V 

I Karkirurgisk Afdeling V blev vi enige 

om, at det, vi kunne tilbyde, var individuelle 

samtaler af ca. 20 minutters 

varighed samt telefonopfølgning efter 

henholdsvis 1, 3, 6 og 12 måneder. 

Vores succesrate har været fra 0-60 % 

røgfrie efter 1 år. Karkirurgisk Afdeling 

V var med i et amtsligt projekt i tre år, 

hvor afdelingen blev tilført ressourcer 

svarende til tre timer á 125 kroner 

om ugen samt 100 kroner i tilskud 

til nikotinsubstitution pr. patient. I 

projektperioden udleverede vi nikotinsubstitution 

til en uges forbrug. 

SKODDEKURSUS 

Jeg har også afholdt kurser i den 

lokale SundBy, og her har interessen 

for kurserne været yderst forskellig. 

Normalt starter der 6-12 personer på 

hvert hold, men ikke alle holder ud. 

For eksempel blev mit sidste kursus 

gennemført med kun én person til de 

sidste tre mødegange. I SundBy har 

jeg også afholdt individuelle rygestopsamtaler, 

og bedst besøgt var det 


dengang, hvor det blev udbudt som 

et ”skoddekursus”, hvor der kom 11 

personer i løbet af to timer. 

Efter vi har fået vores egen SundInfo 

på afsnit Syd, har jeg ligeledes 

arbejdet der. Her har jeg afholdt 

individuelle samtaler med patienter, 

som selv bestemmer, hvor mange 

samtaler de ønsker, og hvor lange de 

skal være. Her sker det dog, at patienterne 

kommer til at ”glemme” aftalen! 

Nogle gange har patienterne også 

svært ved at indrømme, at de ikke er 

ikke-rygere, selvom de kun ryger to 

cigaretter om dagen! 

Osteoporose uge i Sund Info 

Af Lise Søndergaard, Sundhedskoordinator 

Den 20. oktober var National- og International 

Osteoporosedag (knogleskørhed). 

I samarbejde med Ortopædkirurgi 

Nordjylland og Sund Info var der i uge 43 

fokus på osteoporose i Sund Info i forhallen 

Aalborg Sygehus afsnit Syd. 

Formål med arrangementet var at sætte 

fokus på igangværende forebyggelse og 

behandling af osteoporose ved at udbrede 

viden om osteoporose, og forebygge syg- 

PS • 8 

MÅLING AF KULILTEINDHOLDET I BLODET 

domsudviklingen blandt risikopersoner ved 

fald- og brud forebyggende foranstaltninger 

samt oplyse om mulighed for egen forebyggende 

indsats. 

Hele ugen var der mange deltagere, som 

søgte oplysning ved arrangementet - både 

sygehuspersonale, patienter og borgere 

ude fra. 

Temaugen bød på forskellige muligheder 

for oplysning fra en række fagpersoner. 

Der var foredrag med indlæg fra læge, 

sygeplejerske og patient, hvor der blev oplyst 

om forebyggelse og behandlingsmu- 

MOTIVERET TIL AT HOLDE UD 

I opfølgningen af kurserne i SundInfo 

pr. telefon bliver det ofte sagt, at der 

burde være flere mødegange, da det 

er lettere at holde sig røgfri, når man 

skal mødes med andre, hvor man 

både kan blive motiveret og motivere 

andre til at holde ud. 

Jeg har gennem årene oplevet, at 

modstanden mod, at vi interesserer os 

for folks rygevaner, er blevet mindre, 

og at de godt kan se det fornuftige i 

vores arbejde med at motivere dem til 

et rygestop. 

ligheder samt det at leve med osteoporose. 

Der blev tilbudt vejledning af diætist og fysioterapeut 

med oplysning om egen indsats 

i hverdagen for at forebygge sygdommen. 

Der var indlæg om den medicinske behandling 

og bestemmelse af knoglemineral indhold 

ud fra scanninger. Repræsentanter fra 

Osteoporoseforeningen (patientforeningen) 

deltog, og der var rig mulighed for at spørge 

til osteoporose set med ”patient-øjne”. Som 

supplement til vejledningen blev der tilbudt 

en række selvhjælpsmaterialer både skriftlige 

og som video. 


Temadag om utilsigtede 

hændelser 

Af Henrik Kousholt, Kvalitetskoordinator, Udviklings- og uddannelsesafdelingen 

Med stor succes blev der den 23. 

september afholdt en temaeftermiddag 

om utilsigtede hændelser. 

Godt 100 personer fordelt 

på forskellige faggrupper deltog 

i temadagen, der var tilrettelagt 

ud fra Open Space-metoden med 

særligt fokus på kulturændring. 

Chefsygeplejerske Vibeke Deding samt 

kvalitetskoordinator Henrik Kousholt 

præsenterede først de grundlæggende tanker 

i arbejdet med utilsigtede hændelser 

samt Aalborg Sygehus´ model. Herefter 

udvalgte deltagerne 10 emneområder med 

relevans for dagens tema. Deltagerne kunne 

herefter vælge sig ind på ét af de 10 temaer 

og deltage eller cirkulere videre til de andre 

grupper. Der var stor aktivitet og megen 

entusiasme blandt deltagerne. 

Resultaterne af temadagen er bearbejdet 

og kan ses på Aalborg Sygehus’ Intranet. 

Der blev fremhævet følgende værdier i 

arbejdet med at skabe en sikkerhedskultur: 

• Tryghed 

• Tillid 

• Ansvar 

• Samarbejde 

• Læring 

• Engagement 

• ”Det er menneskeligt at fejle” 

• Åbenhed 

• Helhed 

• Ærlighed 

Herudover blev der givet en lang række 

bud på, hvad der skal til af aktiviteter for, 

at vi kan sige, at vi har en sikkerhedskultur 

på sygehuset: 

4 Uddannelse af risikorådgivere 

4 Registrering af alle utilsigtede hændelser 

i elektronisk database 


4 Systematisk opfølgning på utilsigtede 

hændelser med kerneårsagsanalyser, 

audits mv. 

4 Procedurebeskrivelser for alle arbejdsgange 

4 Procedurebeskrivelser kobles til konkrete 

utilsigtede hændelser 

4 Formelle og uformelle grupper med 

refleksion over utilsigtede hændelser, 

vaner, kvaliteten af arbejdet mv. 

4 Åbenhed og tryghed om utilsigtede 

hændelser, konstruktiv kritik, ”bøf og 

rødvin”, Månedens fejl, ”Kiksebogen” 

mv. 

4 Ledelsen gå foran i arbejdet med synliggørelse 

og opfølgning på utilsigtede 

hændelser 

4 Fokus på læring og vidensdeling 

4 Introduktion af arbejdet med utilsigtede 

hændelser samt typiske utilsigtede 

hændelser i afdelingen til nyansatte 

4 Utilsigtede hændelse- makkerpar i 

afdelingen 

4 Fokus på egne fejl uden at blive hængt 

ud – også ledelsen sikkerhedsinstrukser/ 

forebyggelse af kendte fejl 

4 Teambuilding/samarbejde og kommunikation 

som vigtige faktorer til at 

undgå fejl 

4 Fokus på den enkeltes ansvar 

4 Fokus på kompetencer 

4 Konstant fokus på at undgå fejl ved personalemøder, 

temadage, personaleblad 

osv. 

DET GÆLDER OGSÅ DIG? 

Den 1. januar 2004 træder lov om patientsikkerhed 

i kraft. Loven foreskriver, at 

alt sundhedspersonale skal indberette de 

utilsigtede hændelser, som sker i sundhedsvæsenet. 

I første omgang er det kun 

sygehusene, som er dækket. Når der sker 

en utilsigtet hændelse i en af afdelingerne, 

har den enkelte medarbejder pligt til at indberette 

i databasen. Enten kan man være 

direkte involveret i hændelsen, observerer 

en hændelse eller oplever følgevirkninger 

af en. Indberetningen kan ske via Internettet 

eller via papir-skema. Indberetningen kan 

foretages anonymt, hvis det ønskes 

I første omgang er følgende fejl indbefattet: 

• Alle hændelser med alvorlig patientskade 

(dødsfald, invaliditet, forlænget 

sygepleje), her inkluderes også næsten 

fejl 

• Alle utilsigtede hændelser i forbindelse 

med medicinering 

• Alle hændelser i forbindelse med invasive 

procedurer, som er forårsaget 

af patientforveksling, sideforveksling 

eller ”glemte sager” 

Systemet er alene et lærende system. 

Det vil sige, at der er straffrihed for de 

involverede personer. Dog vil vores nuværende 

sanktionerende systemer stadig 

fungere som hidtil, men ikke på baggrund 

af indberetningen. 

På alle afdelinger er der udpeget specielle 

risikorådgivere, der skal koordinere 

indberetningen samt opfølgningen på de 

indberettede sager. Der vil i den kommende 

tid komme yderligere information 

ud i afdelingerne. 

Det er igen vigtigt at pointere, at alle har 

pligt til at indberette utilsigtede hændelser 

(læger, sygeplejersker, SOSA´er, sekretærer, 

terapeuter, bioanalytikere, portører osv.) 

FARVEL 

Da jeg pr. 1.1.2004 har fået nyt arbejde på 

Skejby Sygehus forlader jeg Aalborg. Jeg 

vil gerne takke alle, som jeg har haft kontakt 

med gennem de sidste godt 4 år for et godt 

og konstruktivt samarbejde om udviklingen 

af kvaliteten på Aalborg Sygehus. 

PS • 9

Patientforløb, en spændende 

måde at kvalitetssikre på 

Af Susanne Bech, souschef, afdeling D3. På arbejdsgruppens vegne. 

I Onkologisk Afdeling har en 

gruppe sygeplejersker over et 

par år arbejdet med at kvalitetssikre 

deres ernæringsindsats 

med udgangspunkt i Aalborg 

Sygehus` model til kvalitetssikring. 

Projektet startede i en interessegruppe bestående 

af: To sygeplejersker fra sengeafdeling 

D3, to sygeplejersker fra Stråleterapien 

og en sygeplejerske fra Onkologisk Ambulatorium. 

I dagligdagen arbejder vi alle med 

patienter, der har hoved-hals kræft. 

Baggrunden for at danne gruppen var, at 

vi alle oplevede store vægttab hos patienter 

med hoved-hals kræft. Alle patienter får anlagt 

en ernæringssonde (gastrostomisonde) 

inden - eller i starten af strålebehandlingsforløbet. 

Alligevel er der en stor del af patienterne, 

som taber mere end 5 % i vægt 

under/efter strålebehandlingen. 

Den ernæringsindsats, som personalet 

ydede var forskellig fra sygeplejerske til 

sygeplejerske og fra afdeling til afdeling, 

og den var simpelthen ikke effektiv nok. 

Der var altså et kvalitetsbrist, og vi besluttede 

derfor at kvalitetssikre vores ernæringsindsats! 

Vi gik herefter i gang med projektet med 

opbakning fra afdelingsledelsen, og vi har 

brugt vores overlæge, der er ansvarlig for 

patientgruppen, som sparringspartner. 

Emnet blev: Ernæringsproblemer hos 

patienter med cancer i hoved-hals-regionen, 

som skal have kurativ strålebehandling. 

Vi opdagede hurtigt, at vi måtte søge 

vejledning hos sygehusets kvalitetsudviklingskoordinator, 

Henrik Kousholt. Han 

foreslog, at vi tog udgangspunkt i Aalborg 

Sygehus’ model til kvalitetssikring – altså 

patientforløbet. Vi syntes, det lød meget 

spændende og satte os ind i denne tankegang 

med stor hjælp fra Henrik Kousholt, som har 

”guidet” os gennem hele forløbet. 

Vi startede med at beskrive patientens 

vej gennem Onkologisk Afdeling. Dette 

blev nedskrevet på et flowdiagram ud fra 

følgende perspektiver: 

PS • 10 

ARBEJDSGRUPPEN FRA ONKOLOGISK AFDELING 

Fagperson: her fokuserer man på den 

faglige del af patientforløbet. 

Organisation: her fokuserer man blandt 

andet på koordination, information, kommunikation 

og kontinuitet. 

Bruger: her fokuserer man på, hvordan 

patienten selv oplever forløbet. 

Da vi havde spurgt personalet om det 

faktiske patientforløb, var det brugernes, 

altså patienternes tur. Til dem udarbejdede 

vi et spørgeskema på baggrund af de problemstillinger, 

vi var kommet frem til i 

flowdiagrammet. 

Næste fase var at beskrive det realistisk 

opnåelige patientforløb med fokus på ernæring, 

eller hvilke tiltag der skulle til for at 

undgå vægttab. 

Vi skulle nu finde dokumentation for det 

fremtidige patientforløb. Vi fik her hjælp 

fra Medicinsk Bibliotek på AAS og fandt 

relevant litteratur. Desuden har vi haft kontakt 

til andre onkologiske centre i Danmark. 

Det betyder, at vi alle har været med til at 

beskrive, hvad vi følte var et problem, og vi 

havde også patientens udsagn. Resultatet er, 

at alle har et ”ejerskab” i projektet. 

PROJEKTETS RESULTAT: 

ET ERNÆRINGSSKEMA 

Som resultat af vores patientforløbsarbejde 

blev der af gruppen udarbejdet et skema, 

som skal følge patienten gennem hele behandlingsforløbet. 

Vi har kaldt det et ernæringsskema, som 

indeholder forskellige data, diagram over 

vægtkurven, fødeindtag, risikovurdering 

og behandlingstiltag 

Nu blev det rigtig spændende og svært, 

for hvordan skulle vi få vore kollegaer til 

at anvende ernæringaindsatsskemaet? Alle 

involverede personer - læger og plejepersonale 

blev orienteret, instrueret og undervist. 

Vi erfarede, at det var vigtigt, at de involverede 

parter havde mulighed for at blive hørt 

og føle sig rustet til at deltage i projektet 

Ernæringsindsatsskemaet starter i 

ambulatoriet og følger patienten under 

strålebehandlingen, under indlæggelse i 

sengeafdelingen og tilbage til ambulatoriet 

til brug ved de første ambulante kontroller 

(efter endt strålebehandling). 

BEDRE SYGEPLEJE 

Der blev fastsat en pilotprojektperiode over 

3 måneder (sommeren 2003). 

Efter de 3 mdr. blev der evalueret på ernæringsindsatsskemaet 

af de implicerede parter. 

Dette medførte små justeringer af ske- 

FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE (NEDERST) 


Influenzaperioden nærmer sig 

Af Ole B. F. Nielsen, overlæge Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Center, Reimer Thomsen, læge, klinisk assistent, ph.d.-studerende, Klinisk 

Epidemiologisk Afdeling og John Allan Nielsen, ledende overlæge, Geriatrisk Afdeling, Medicinsk Center. 

Tiden nærmer sig, hvor mange 

af os må til sengs med kulderystelser, 

feber, hoste, hovedpine 

og muskelsmerter. Heldigvis 

kommer vi unge os hurtigt, men 

for ældre og svagelige patienter 

kan en simpel influenza vise sig 

at have skæbnesvangre følger. 

Vaccination mod influenza foregår sædvanligvis 

bedst hos patienternes egen 

læge. Erfaringen viser imidlertid, at der 

ofte indlægges ældre patienter, der ikke 

er blevet vaccineret mod influenza forud 

for indlæggelsen. Influenza-vaccination 

nedsætter risikoen for influenza hos ældre 

til under halvdelen (1). Sundhedsstyrelsen 

INFLUENZAPERIODEN NÆRMER SIG 

maet og beslutning om at forlænge projektperioden 

endnu et år – til sept.2004. 

Vi oplever at, den enkelte sygeplejerske 

er meget disciplineret i forhold til at udfylde 

ernæringsindsatsskemaet. Endvidere er det 

tydeligt at det fokus, der nu har været på 

emnet, har medført mange spørgsmål og diskussioner 

og således en bedre sygepleje. 

Vi er kommet frem til flere løsningsforslag 

i bearbejdningen af vores materiale, 

og flere af dem er vi i gang med at føre 

ud i livet. Et af punkterne var blandt andet 

manglende viden omkring ernæring. Her 


anbefaler derfor årlig vaccination af alle 

personer på 65 år og derover. 

De seneste år har patienter, der indlægges 

eller allerede er indlagt i Geriatrisk Afdeling, 

og som ikke allerede er influenzavaccineret, 

i perioden november-december, 

fået tilbudt gratis vaccination mod influenza 

under hospitalsopholdet. Tilbuddet omfatter 

patienter med en forventet indlæggelsestid 

på mindst én uge. I særlige tilfælde 

har man tillige tilbudt gratis pneumokokvaccination. 

Hensigten med afdelingens 

tilbud, er at ingen patienter, der tilhører 

målgruppen, unddrages muligheden for 

vaccination mod influenza, fordi de af en 

eller anden grund ikke er blevet vaccineret 

forud for indlæggelsen. 

Der er her tale om en af hverdagens 

mange små sundhedsfremmende/ 

sygdomsforebyggende aktiviteter, som 

uden større omkostninger vil kunne indføres 

i andre afdelinger, hvor man har 

ældre langtidsliggende patienter indlagt. 

Det er principielt hensigtsmæssigt at få 

synliggjort sådanne sundhedsfremmende/ 

sygdomsforebyggende aktiviteter i afdelingernes 

produktion. I dette tilfælde 

registrerer vi influenza-vaccination med 

procedurekoden BPNB90 (foranstillet D), 

tidsforbrug 30 minutter. 

I år 2000 og 2001 blev henholdsvis 13 

og 12 patienter fundet tilhørende målgruppen 

for influenza-vaccination i Geriatrisk 

har vi planlagt undervisning og har ønsket 

mere specialviden fra en diætist. Desuden 

har vi søgt Sundhedsstyrelsen om penge 

via ”Bedre mad til syge” puljen. 

Næste fase er fastsættelse af kvalitetstjekpunkter, 

hvor vi skal kigge på, om vi nu 

også gør det, som vi siger, vi vil gøre. Indtil 

nu har arbejdet med patientforløb været en 

stor hjælp til at udvikle vores sygepleje. 

Oplevelsen har i høj grad været nuanceret 

lige fra frustrerende, ordkløveri, kedsommeligt, 

langsommeligt til spændende, lærerigt, 

udfordrende, men vi kan alle anbefale 

Sengeafdeling. Af disse modtog 23 patienter 

vaccinationstilbuddet. Erfaringen viser, 

at man hvert andet år i vinterperioden, når 

influenzaen hærger blandt patienter og 

personale, har et massivt indlæggelsespres 

på de akutte medicinske afdelinger. Omtrent 

en femtedel af befolkningen rammes. 

Specielt indlægges mange ældre, svækkede 

patienter med multimorbiditet. Det er en 

kendsgerning, at influenza-epidemierne 

medfører en markant stigning i dødsfald 

blandt de ældre. 

Hvis tilbuddene om influenza- og eventuelt 

pneumokok-vaccination blev udvidet 

til andre afdelinger, kunne man forvente en 

reduceret genindlæggelseshyppighed for 

influenza med tilhørende komplikationer 

hos de vaccinerede ældre (2). 

I en travl afdeling som vores har det vist 

sig at være en fordel med et ”tjek-skema”, 

hvor patienternes tidligere vaccinationsstatus, 

eventuelle kontraindikationer, informering 

af patienten, vaccinationskort og vaccinationens 

batch-nummer er anført. 

Vi unge – som ikke absolut behøver 

vaccination – er henvist til at holde sengen 

et par dage i eget hjem. Her har vi så til 

gengæld rig lejlighed til på tæt hold, at 

opleve kropskampen mod det fæle mikrobeangreb. 

Vi har tillige god tid til at fundere 

over menneskekroppens forunderlige 

forsvarsmekanismer, der hidtil har sikret 

artens bestående. 

patientforløb som arbejdsmetode. 

Hvis du har lyst til at vide mere om projektet 

og vores erfaringer, kan du henvende 

dig til en fra arbejdsgruppen. 

Arbejdsgruppen er: 

Sygeplejerske Tove Knudsen, Onkologisk 

Ambulatorium 

Sygeplejerske Trine Duus, Stråleterapien 

Sygeplejerske Lis Kristensen, Stråleterapien 

Sygeplejerske Helle Tøttrup, Afdeling D.3. 

Souschef Susanne Bech, Afdeling D.3. 

PS • 11

Træthed hos kræftpatienter 

Af Dorte Pallesen Koktved, sygeplejerske afd. D-2 og Jytta Svejstrup Mølgaard F-1. 

Torsdag d. 9. oktober blev der 

på Aalborg Sygehus afholdt temadag 

om træthed/fatigue. Omkring 

85 sygeplejersker deltog på 

temadagen 

Træthed, der internationalt kaldes fatigue, 

er et af de største og mest belastende problemer 

for de fleste kræftpatienter. Omkring 80 

- 90 % af alle kræftpatienter oplever det på 

et eller andet niveau, men trods det er det 

samtidig et af de mest oversete problemer 

i sundhedssektoren. 

Citat fra Kirsten Kopps kandidatafhandling 

1998, om kræftpatienters træthed i 

hverdagslivet. 

” Når den syge søger viden eller færdigheder 

i relation til trætheds oplevelserne i 

sundhedsvidenskabernes meningsunivers, 

møder de et tomrum af almindeligheder, 

et vakuum af oversethed, og det overlades 

til den enkeltes fantasi at skabe handlinger 

eller tænkemåder, der kan ændre oplevelsen 

af træthed på en meningsfyldt måde”. 

Træthed er noget vi alle kender til, 

men den træthed kræftpatienter oplever i 

forbindelse med sygdom og behandling, 

er en kronisk træthed, der ikke forsvinder 

efter en god nats søvn. Trætheden viser sig 

ved bl.a. langsomme bevægelser, lav fysisk 

aktivitet og øget behov for hvile. Ofte kan 

patienters fysiske formåen være reduceret 

med op til 50 %, men også psykisk og socialt 

sætter trætheden begrænsninger. Mange 

lider under nedsat koncentrationsevne, 

ændret hukommelse, manglende overblik 

i hverdagen, irritabilitet og øget psykisk 

sårbarhed. Socialt påvirkes vanlig involvering 

i sociale aktiviteter, arbejdsevnen 

og fritidsinteresserne må ofte minimeres, 

da energien ikke slår til. 

Trætheden griber således omfattende 

ind i patienternes hverdag og kommer til 

at fylde meget. Hvis ikke patienterne er 

blevet forberedte på trætheden og ikke har 

fået råd og vejledning om, hvordan de kan 

håndtere trætheden, opstår der usikkerhed 

og frustrationer. 

PS • 12 

TEMADAGENS INDLÆG VAR BERIGENDE I FORHOLD TIL FÆNOMENET TRÆTHED 

Patienterne bebrejder ofte sig selv, 

at de ikke kan det samme som før og er 

bange for, at andre tror, at det er dovenskab. 

Ligeledes kan trætheden let blive opfattet 

som et ekko af sygdommen ”er jeg virkelig 

så syg”, fremfor som en bivirkning af bl.a 

behandlingen. 

SIG 

SIG står for en Speciale Interesse Gruppe 

under FS-13 (faglig sammenslutning af 

sygeplejersker beskæftiget med kræftpatienter). 

SIG-Træthed/fatigue blev etableret 

i 1996 og gruppen består i dag af syv sygeplejersker 

fra forskellige steder i landet. 

Vi er en frivillig gruppe, der mødes 3-4 

dage om året for at være med til at udvikle 

sygeplejen til den trætte patient. Vi har de 

sidste 3 år brugt vores energi på udarbejdelsen 

af en ny patientinformationspjece, 

lavet et komplet undervisningsmateriale og 

lanceret ”Train the Trainer” træthedskurser 

for sygeplejersker i Øst og Vest Danmark 

i foråret 2003. 

Træthed/fatigue er et spændende emne, 

måske netop fordi det er et subjektivt fænomen, 

der er komplekst og multifaktionel, 

men også fordi det udelukkende handler om 

sygepleje. 

I vores teknologiske og instrumentelle 

verden kan det næsten virke for simpelt, at 

vi kan gøre en forskel ved blot at udøve god 

sygepleje – men det kan vi. 

Derfor er det vigtigt at få skabt en debat 

i afdelingerne om, hvordan patienterne 

oplever træthed, hvilken rolle patienterne 

tillægger den og hvilke tiltag vi tilbyder 

patienterne. 

Har du lyst til at vide mere om træthed/ 

fatigue og SIG-gruppens arbejde kan du 

finde os på hjemmesiden www.dsr.dk hvor 

vi er at finde under FS-13. 

Har du lyst til at se / låne vores undervisningsmateriale 

er du meget velkommen. 

FRA VENSTRE: JYTTA SVEJSTRUP MØLGAARD, KAREN 

ANNA RIIS PEDERSEN, DORTE PALLESEN KOKTVED OG 

HELLE GYLDENVANG 


Få din egen fundraiser 

på afdelingen 

Af Kommunikationsstuderende Kasper Kolind, Forskningsadministrationen 

Aalborg Sygehus har med sidste 

års ansættelse af en fundraiser 

taget et stort skridt i forhold til 

at blive bedre til at skaffe eksterne 

penge til afdelingerne. Nu 

er tiden moden til at tage et nyt 

skridt. 

Der er i det forgangne 11⁄2 år blevet udviklet 

en række databaser, skabeloner, budgetskemaer 

mv., som gør det lettere for den enkelte 

at overskue potentielle fondsmuligheder 

samt at hæve niveauet af ansøgningerne. 

De mange hjælpemuligheder kan alle findes 

på sygehusets intranet under forskning. 

Undertegnede har interviewet Fundraiser 

Morten Ryesgaard Larsen for at høre om 

de nye tiltag på området. 

HVAD ER DET NÆSTE TILTAG INDEN 

FOR FUNDRAISING? 

”Næste trin i raketten med at blive bedre til 

at skaffe eksterne penge er at forøge kendskabet 

til mulighederne ude på den enkelte 

afdeling og samtidig sætte fondssøgningen 

i system. Den bedste måde hvorpå det kan 

ske er ved at forankre fundraising ude på 

afdelingen. I den anledning har jeg i samarbejde 

med sekretærerne Lene Hejndorf 

og Mette Ramsgaard fra Ortopædkirurgisk 

Sektor og sekretær Vivian Wichmann fra 

Arbejdsmedicinsk Klinik kørt en form for 

pilotprojekt. Vi har afholdt et par møder, 

og jeg har en formiddag holdt et kursus i 

fundraising og fortalt om, hvordan jeg arbejder 

og tænker som fundraiser. Ligeledes 

har jeg gennemgået de muligheder som er 

tilgængelige på sygehuset”. 

HVAD SÅ MED DE ANDRE 

AFDELINGER OG SEKTORER? 

”Da erfaringerne med forsøget er så positive, 

har vi valgt at tilbyde alle, afdelinger 

og sektorer, at de kan sende en eller flere 

sekretærer på kursus i fundraising. I løbet 

af en formiddag vil jeg give deltagerne en 

grundlæggende forståelse for fundraising og 

vise, hvordan man bruger de mange hjælpeværktøjer, 

som ligger på intranettet”. 


SEKRETÆRERNE LENE HEJNDORF OG METTE RAMSGAARD DISKUTERER HER SAMMEN MED FORSKNINGSANSVARLIG OLE 

SIMONSEN, ALLE FRA ORTOPÆDKIRURGISK SEKTOR, DET VIDERE FORLØB FOR EN AF HANS FONDSANSØGNINGER 

HVAD ER FORMÅLET MED KURSET? 

”Formålet er at ”uddanne” en eller evt. to 

personer ude på afdelingerne til at have et 

detaljeret kendskab til hvilke muligheder 

der findes inden for fundraising og få 

viden om hvordan man gør, og hvor man 

kan få hjælp mv. Altså at skabe en form 

for et mere systematisk bindeled til mig. 

I den enkelte afdeling vil denne sekretær 

ligge inde med den nyeste viden og idéer 

inden for området samt vil være en naturlig 

kontaktperson internt i afdelingen. Her vil 

man med fordel kunne samle de forskellige 

kompetencer og den viden de enkelte medarbejdere 

i afdelingen ligger inde med hos 

denne person. Herved vil alle medarbejdere 

i afdelingen fremover kunne drage nytte af 

al den viden, som ligger i afdelingen samt 

vil kunne trække på de nyeste informationer 

og aktiviteter fra mig. Perspektivet er kort 

sagt at skaffe flere penge til afdelingerne 

og få en bedre udnyttelse af den tid som 

anvendes til fundraising”. 

FUNDRAISING ER DET KUN INDEN 

FOR FORSKNING? 

”Bestemt nej. Jeg er organisatorisk placeret 

i Forskningsadministrationen og skal medvirke 

til at skaffe penge til forskningen på 

sygehuset, men de mange skabeloner, skemaer, 

fondsdatabasen, gode råd, tanker bag 

mv. kan også med fordel bruges inden for 

alle andre områder. Derfor vil alle områder 

på den enkelte afdeling kunne drage nytte 

af tilbudet”. 

HVORNÅR STARTER DET? 

”Det første kursus vil blive afholdt kort 

inde i det nye år og vil blive afholdt i 

edb-kursuslokalet på Urban og vil vare en 

formiddag. Der vil komme opslag herom 

på forskningshjemmesiden samt i vores 

nyhedsbrev. Ønsker du mere information 

om tiltaget kan du kontakte mig på 

22130 eller mrl@aas.nja.dk. Ligeledes 

er du meget velkommen til at kontakte en 

af de tre sekretærer for at høre om deres 

erfaringer”. 

SEKRETÆR VIVIAN WICHMANN, ARBEJDSMEDICINSK 

KLINIK: ”VI HAR BRUGT FONDSDATABASEN OG SKA- 

BELONERNE MEGET SIDEN VI BLEV INTRODUCERET TIL 

DEM I FORÅRET. INDTIL VIDERE HAR JEG VÆRET MED TIL 

AT SENDE MELLEM 5 OG 10 ANSØGNINGER SOM VI MED 

SPÆNDING AFVENTER SVAR PÅ”. 

PS • 13

Fra tanke til handling 

Af Bente Toldbod, Informationskonsulent, Nordjyllands Amt. 

Kosten er for alvor sat på dagsordenen 

med udsendelsen af de 

”Vejledende retningslinjer for 

ERNÆRING på sygehusene”. 

”Vejledende retningslinjer for ERNÆRING 

på sygehusene” er en række gode råd og 

vejledninger, som man lokalt kan arbejde 

videre med. Dermed kan kostpolitikken 

tilrettelægges, så den passer ind i det lokale 

miljø. 

Overlæge Henrik Højgaard Rasmussen, 

der er formand for Det Amtslige Kostudvalg 

siger: ”Det vigtige er, at vi kommer 

videre med vores snak om kosten på sygehusene, 

for der er allerede meget i gang 

rundt omkring. Nu er det jo ikke sådan, at 

maden ikke har været god hidtil. Det handler 

mere om at få sat struktur på området 

– få klarlagt arbejdsfordelingen. Hvem har 

ansvaret for hvad? Og så handler det om 

at få sat fokus på et område, der hidtil har 

været meget uudforsket. Det er spørgsmålet 

om, hvordan man sikrer, at den patient, der 

ikke har særlig appetit, kommer til at spise 

mere og spise det rigtige. 

Her kan retningslinjerne være det værktøj, 

som kostudvalgene på sygehusene kan 

bruge til at få lavet deres egen struktur på 

området. Håndbogen bygger på det sidste 

nye inden for området, og en arbejdsgruppe 

sikrer en årlig opdatering af den elektroniske 

udgave, så retningslinjerne altid er 

up-to-date. 

Henrik Højgaard Rasmussen lægger 

stor vægt på, at retningslinjerne henvender 

sig tværfagligt til personalegrupperne 

på sygehusene. Det er nemlig væsentligt 

at få lægerne inddraget i screeningen af 

patienternes ernæringstilstand. Det er 

dem, der ordinerer kosten. Samtidig er det 

plejepersonalet, der er omdrejningspunktet 

i processen. De skal følge op på lægernes 

ordination og være opmærksom på, at den 

fungerer tilfredsstillende. 

UDFORDRING FOR KØKKENET 

For køkkenerne på sygehusene ligger der også 

en udfordring i det større fokus på maden. 

Cheføkonoma Pernille Nørbak fra Aalborg 

Sygehus siger: ”Det er jo ikke sådan, 

at vi ikke tidligere har lavet god og sund 

storkøkken-mad, men nu bliver der fokuseret 

mere på energi- og proteinindholdet 

i maden. Maden skal bruges som medicin 

– som noget der skal hjælpe med at gøre 

patienterne raske. Det er da også en ekstra 

udfordring for os i køkkenerne. Med retningslinjerne 

får vi således en vejledning 

for, hvad maden ernæringsmæssigt skal 

indeholde, fortsætter hun. Vi får så at sige 

I CENTRALKØKKENET ER DER KOMMET MERE FOKUS PÅ ENERGI- OG PROTEININDHOLDET I MADEN 

PS • 14 

et skelet at hænge menuen op på, og dermed 

kan vi også lave en beregning over, hvad 

den helt rigtige ernæring koster ”. 

ENS RETNINGSLINJER 

Diætisterne på sygehusene har i mange år 

beskæftiget sig med kosten til patienterne 

på sygehusene, så diætist Birthe Grønfeldt 

ser mere retningslinjerne som en god 

personalehåndbog for lægerne og for plejepersonalet. 

Hun fokuserer på, at man kan 

få indført den samme terminologi på alle 

sygehusene. Det betyder, at en patient, der 

flyttes internt på et sygehus eller mellem 

to sygehuse, vil opleve, at tingene hedder 

det samme. På samme måde vil personalet 

også indbyrdes forstå hinanden. 

”Og selvom diætisterne allerede har den 

fælles forståelse af kosten, kan man da godt 

forestille sig den situation, at vi pludselig 

står over for en kategori patient, som vi ikke 

tidligere har arbejdet med. I de situationer 

er det godt at have en håndbog at støtte sig 

til. Når patienterne kommer ind på sygehuset, 

er kosten tilrettelagt, så de kan holde 

vægten. Men spørgsmålet er ofte, om de nu 

også spiser nok af den mad, ligesom man 

også skal have et vågent øje med fastende 

patienter”, fortæller Birthe Grønfeldt. 

DAGLIG VEJLEDNING 

Den daglige vejledning af patienterne ligger 

hos plejepersonalet. Oversygeplejerske 

Mette Berntsen., Farsø Sygehus fortæller: 

”De generelle kostformer har vi et 

godt kendskab til, for vi må ofte tale med 

patienterne om det. I nogle situationer har 

patienterne talt med en diætist om deres kost, 

men derfor kan de sagtens have en række 

spørgsmål til os efterfølgende. Og det kan vi 

hente inspiration til i retningslinjerne. Vores 

hovedopgave på kostområdet er at sikre, at 

patienterne får den rigtige kost, og de rent 

faktisk også spiser den. Vi skal motivere 

patienterne til at spise deres mad”. 

Har du ikke set ”Vejledende retningslinjer 

for ernæring på sygehusene” kan 

du finde den på nettet på adressen http: 

//intranet.nja.dk/sundhed/kost/.. 


LÆSERBREV OM 

SKROT 

Af Inge Theil, bioanalytiker, Klinisk Immunologisk 

afdeling 

Jeg er bioanalytiker på Aalborg Sygehus 

Nord, og er gift med en ingeniør, som er 

»vild« med elektronik, gamle computere, 

fjernsyn eller dele deraf. 

På Sygehus Nord står et stort net i 

kælderen med udrangeret elektronik, der 

bare venter på at blive smidt ud, og det gør 

helt ondt på min mand at gå forbi denne 

»guldgrube«, som han mener er fyldt med 

brugbare dimser. 

Jeg er helt klar over, at hospitalets teknikere 

hverken har tid eller interesse i de 

ting, men for en »elektroniknørd« er det 

bare dejligt. 

Mit spørgsmål er derfor om det er muligt 

at få lov til at købe udrangeret udstyr? 

Bibliotekerne sælger også deres gamle 

brugte bøger. 

Af fordele kan nævnes: 

Hospitalet slipper for bortskaffelse af noget 

af affaldet 

- nogle af dimserne genbruges 

- og ikke mindst gør det køberen glad 

Måske er der andre der har det på 

samme måde - genbrug er godt. 

På baggrund af læserbrevet har PSredaktionen 

spurgt IT-chef Frank 

Pedersen fra IT Sundhed, hvorfor det 

ikke er muligt at genbruge sygehusets 

hardware. 

Han siger: "Det er af sikkerhedsmæssige 

grunde for øjeblikket ikke er muligt 

at videregive skrotmateriale til private. Der 

kan være risiko for, at der kan ligge patient 

følsomme data i det kasserede, hvorfor der 

skal foregå en særlig form for kassation". 

RETTELSE TIL INDLÆG I PS NR. 3 

Af PS-redaktionen 

I septembernummeret af PS bragte vi et indlæg 

fra Neurologisk Afdeling. I indlægget 

"Kunst til eftertanke" stod der, at afdelingen 

har 40-års jubilæum i 2006. Det er forkert. 

Neurologisk Afdeling har jubilæum i 2003. 

Vi beklager trykfejlen, og tillykke til Neurologisk 

Afdeling. 


Emmas blå/hvide verden… 

Af Personalet på H-OP/Amb 

’Mor, mor hvorfor er den søde dame klædt 

ud som smølf’ 

Det er udtryk som dette vi på øre-næsehals 

amb/op dagligt frygter. Årsagen er 

uniformsituationen, som gennem måneder 

har været uholdbar. De gamle uniformer 

er ved at blive skiftet ud med blå beklædningstykker, 

der får folk til at føle sig som 

tegneseriefigurer! 

Denne sommer har været dejlig varm, 

men førte desværre til, at vi blev dårlige, 

fordi varmen var svær at transportere væk. 

Når vi assisterede til operationer, hvor vi 

både havde det blå tøj og steril kittel på, 

blev vi så dårlige, at vi var ved at segne. 

Nu er efteråret kommet, og vinteren 

kommer os i møde. Så er uniformen kold 

at have på, og vi må derfor bære undertrøjer 

og lange underbukser indenunder. 

Desværre er det sjældent, at det passer i 

størrelse, så resultatet bliver, som man ser 

på billedet. Undertrøjerne er for lange i 

både krop og ærmer og stikker derfor ud 

diverse steder. De nye undertrøjer er efter 

få ture i vaskemaskinen så slappe, at man 

aldrig er i tvivl om, lægerne har hår på bry- 

UNIFORMSITUATIONEN PÅ H-OP-AMB. 

Sygehusledelsen på Aalborg Sygehus 

har følgende kommentar til ovenstående 

indlæg: 

"Som det fremgår af ovennævnte indlæg, 

er der bl.a. på baggrund af de input, der 

er kommet under Sygehusledelsens aktuelle 

besøg på afdelingerne, nedsat et udvalg, 

stet eller ej. Nogle dage må man gå i hvide 

bukser og blå top. Andre er måske modsat 

klædt på. Nogle kan være heldige at få en 

hvid bomuldsuniform, men de fleste dage 

må vi gå i den blå version. 

Sygehusledelsen har sat mange ting i 

værk. ”Emmas Hvide Verden”, værdidebat, 

VIPS m.m. Ifølge ”Emmas Hvide Verden” 

er det vigtigt, at uniformsetiketten bliver 

fulgt, men det har vi ikke mulighed for. Det 

blå tøj er ubehageligt at have på; de mindste 

i personalegruppen har overdelen hængende 

lige over knæene, de langbenede har bukserne 

siddende oppe på lægmusklerne, og 

mange af overdelene er allerede så slappe i 

kraverne, at de ser forfærdelige ud. 

Hvad er det for nogle signaler, vi udsender? 

Patienterne forstår ikke altid, hvorfor vi 

er forskelligt klædt på. Hvor stor indflydelse 

har det på serviceniveauet, at personalet 

føler sig tilpas, og hvad er en glad og velbefindende 

medarbejder værd på Aalborg 

Sygehus? Værdidebatten lever i bedste velgående 

i vores afdeling. Vi glæder os som 

små børn til juleaften, måske får vi i år en 

ekstra julegave, man har vel lov at håbe… 

Vores håb for uniformsvalget er, at det bliver 

kvalitetsstyret, ikke økonomistyret. 

der skal lave en afprøvning af forskellige 

uniformstyper. På sygehusets intranet kan 

der løbende følges med i hvad der sker i 

arbejdsgruppen" 

24. november 2003 er der publiceret en 

beskrivelse af arbejdsgruppens opgaver på 

Aas's Intranet. Find beskrivelsen i Nyhedsarkivet. 

PS • 15

Studerende fra Århus kårer overlæge fra 

Aalborg Sygehus til "årets underviser" 

Af kommunikationsstuderende Kasper Kolind, Forskningsadministrationen 

For kort tid siden fik undervisningen 

på Aalborg Sygehus 

en flot anerkendelse, da 

de studerende fra Medicinstudiet 

i Århus kårede overlæge 

Benedict Kjærgaard, 

Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk 

Center, Aalborg Sygehus 

til ”Årets underviser” 2003. 

Han underviser i klinik på 8. 

semester og er tidligere blevet 

tildelt ’Yngre Kirurgers 

pris’ i 2001. 

For bare få år siden havde Aalborg Sygehus 

svært ved at tiltrække studerende 

fra Medicinstudiet i Århus. Sådan er det 

ikke længere. På kort tid er billedet vendt 

180 grader, så der nu er flere ansøgere end 

der er pladser ved Aalborg Sygehus. En af 

forklaringerne herpå er, at de studerende 

har en god oplevelse af opholdet på Aalborg 

Sygehus og det store engagement der 

lægges i undervisningen fra de dygtige 

undervisere. 

Vi har mødt Benedict for at få hans 

bud på, hvorfor han er blevet kåret til årets 

underviser. Benedict forklarer, at det er 

vigtigt, at de studerende føler, at de bliver 

taget alvorligt og ikke bare er til besvær 

ude på afdelingerne. Når han får et nyt hold 

studerende, er han meget bevidst om sin 

rolle som underviser: ”Det handler ikke om 

hvad jeg kan, men hvad de studerende skal 

lære”. Benedicts baggrund som stabslæge i 

Flyvevåbnet er en af de mange strenge, han 

bruger i sin undervisning. Fx har han for 

kort tid siden været udstationeret fire uger 

i Afghanistan som kirurg på et felthospital. 

”Når jeg viser billeder og beretter om aktuelle 

cases fra virkeligheden, vækker det de 

studerendes interesse - også dem der ellers 

sover nede bagved”. 

Benedict går ikke vejen for en gang 

imellem at gøre undervisningen lidt utraditionel, 

og hvert semester tager han sine 

studerende med ud at flyve i redningshelikopter. 

”Når de studerende skal undervises 

i behandling af druknede og patienter 

PS • 16 

BENEDICT KJÆRGAARD ER BLEVET KÅRET TIL ’’ÅRETS UNDERVISER’ AF DE STUDERENDE VED MEDICINSTUDIET I ÅRHUS 

med nedkøling af kropstemperatur, bliver 

det mere levende og spændende, når de i 

praksis prøver hvordan vilkårene er for at 

behandle en nødstedt på vej til sygehuset 

i en redningshelikopter”. 

For det meste foregår undervisningen 

trods alt i et auditorium, hvor det kan være 

svært at holde koncentrationen i flere timer. 

Her gør Benedict brug af sin ’Haribo-pædagogiske-metode’, 

som efter sigende skulle 

øge koncentrationsevnen betragteligt. For 

at det er muligt at bruge den nødvendige tid 

på at tilbyde en høj undervisningskvalitet 

kræver det opbakning fra hele afdelingen, 

hvilket Benedict kun har rosende ord at 

fortælle om. 

En af de studerende, der har stemt på 

Benedict som årets underviser, har følgende 

kommentar til hans undervisning; ”Studentervenlig 

undervisning. Stor entusiasme i at 

vise/lære kliniske færdigheder fra sig. Fantastisk 

formidler og masser af casebaseret 

undervisning”. Som Benedict selv slutter af 

med at sige handler det i bund og grund om 

at have den rette indstilling til at undervise 

og at kunne lide dem man underviser. 

PÅ BILLEDET SES DET NUVÆRENDE 8. SEMESTER FRA ÅRHUS, SOM I SEPTEMBER VAR UDE AT FLYVE I REDNINGSHELI- 

KOPTER, SOM ET SPÆNDENDE AFBRÆK I DEN DAGLIGE UNDERVISNING. FOTO: FOTOTJENESTEN VED FLYVESTATION 

AALBORG 


REDAKTIONEL LINIE 

PERSONALEBLAD, AALBORG SYGEHUS 

1. Bladet skal være engageret i sin grundholdning. Det skal være åbent for debat og 

kritik. Kritikken bør fremstå som konstruktiv og undgå præg af “klynk og klage”. 

2. Bladets indhold skal spænde bredt og formidle stort og småt om Aalborg Sygehus’ 

mangfoldige virksomhed. 

3. Bladet skal være skrevet i et letforståeligt sprog. Det skal være levende og varieret 

i såvel indhold som layout, og det skal være overkommelig i omfang. 

4. Personalebladet skal udvikles til et forum, hvor den enkelte medarbejder og den 

enkelte leder har lyst til (føler tryghed ved) at skrive. Bladet skal ikke udvikles til 

Vindere af 

læserkonkurrencen 

i PS nr. 3, september 2003 

PS-redaktionen har udtrukket tre vinderkuponer ud af ikke mindre end 348 indsendte 

kuponer. 

Det er første gang i personalebladets historie, at vi har modtaget så mange. Tak til alle 

der var med. 

De tre heldige vindere er: 

1. præmie: Mette Kristensen, afd. 303 A 

2. præmie: Ulla Larsen, Børneafdeling 302 

3. præmie: Anne Marie Randorf, afd. 106/BB 

Tillykke til jer 

Vil du vinde rødvin? Så deltag i julekonkurrencen. 

PS-redaktionen udtrækker 3 vindere, der modtager henholdsvis 3, 2 og 1 fl aske god rødvin, 

sponsoreret af PAS. 


et “ping-pong” organ for HSU’s A og B side eller domineres af organisationernes 

indlæg. 

5. Det skal sikres at bladet bliver et fælles organ for ledelse og medarbejdere. 

Redaktionens arbejdsgrundlag 

6. Redaktionen skal arbejde ud fra det overordnede formål, at bladet gennem sin 

redaktionelle linie skal styrke sygehuset, herunder samarbejdet mellem afdelinger på 

sygehuset. Redaktionen skal desuden arbejde ud fra devisen: Frihed under ansvar. 

Ansvarligheden skal bindes op på klare regler for redigeringsarbejder: 

- indeholder et indlæg angreb med klar adresse, skal den angrebne part have 

mulighed for at svare i samme nummer. 

- Indeholder indlæg oplysninger, som må betragtes som fortrolige, skal det ikke 

medtages. 

Julekonkurrencen 

Tæl nisser 

Hvor mange nisser er der gemt i bladet? 

Der er ________________ nisser. 

Navn__________________________________________________________________ 

Afdeling_______________________________________________________________ 

Telefonnr. (privat)_______________________________________________________ 

Udfyld kuponen og send den til Kontorassistent Lone Christensen, Direktionssekretariatet, 

Urban (Hobrovej 42A, 9000 Aalborg) inden den 14. februar 2004. Mærk konvolutten 

med "PS læserkonkurrence". 

- Kritiske indlæg skal have generel in ter esse for sygehuset. 

- Anonyme indlæg accepteres ikke. 

7. Redaktionsgruppen udpeges af HSU med to ledelses- og to medarbejderrepræsentanter. 

Der bør udpeges en fast redaktør, der har hovedansvar for bladet. 

Ansvarshavende er chef syge ple jer sken. Redaktionen kan gøre brug af særlige 

kyndige til særlige opgaver. 

8. Det bør i organisering af bladarbejdet sikres, at medarbejderne på sygehuset 

involveres aktivt i arbejdet. 

PARKERINGSBØDE 

Af Souschef Vibeke Engers, 

Øre-næse-hals op/amb 

Mandag den 06.10.2003 fi k jeg og nogle af 

mine kollegaer en parkeringsbøde, fordi vi 

holdt på Rømersvej. Vi havde alle holdt der 

adskillige gange tidligere, og da havde det 

været lovligt. 

Man havde nu etableret en handicapparkeringsbås 

ved vejsiden, og det betød 

tilsyneladende, at det nu var ulovligt at 

holde langs fortovet. 

Det ankede jeg over, lige som mine kollegaer 

sendte en anke til Parkeringskontrol 

Nord. 

Vi har nu modtaget brev om, at der 

kunne være tvivl om afmærkningen på 

dette sted, hvilket bevirker, at vi er blevet 

fritaget for bøden. Dette lille skrift til jer, 

der måske også har fået en bøde, men ikke 

har anket over den. 

PS • 17 

"

Sundhedskarussellen 

Af Pernille Nørbak, cheføkonoma 

I forhallen på Aalborg Sygehus, afsnit Syd 

er der opstillet automater, hvorfra der sælges 

SUND MAD. 

Hensigten med at sælge sund mad er 

at øge opmærksomheden omkring sunde 

kostvaner. 

Som sygehus vil vi gerne medvirke til, 

at fl ere bliver bevidste om vigtigheden af 

at spise sundt, grønt og varieret. 

SUNDHEDSKARUSELLEN STÅR I FORHALLEN, AFSNIT SYD 

EmmA’s fond 

Den halvårlige uddeling er foretaget fra 

EmmA’s fond. 

Der er uddelt 26.000 kr. til støtte for 

følgende projekter: 

Aalborg Sygehus – Introduktionskursus 

med ”Hospitalsklovnen” Birgit Bang 

Ortopædkirurgi Nordjylland – Temamøde 

om mødet mellem danskere, etniske minoriteter 

og indvandrere i det danske 

sundhedsvæsen. 

Aalborg Sygehus – Temamøde om de 

”bløde værdier” i Klinisk Immunologisk 

Afdeling. 

PS • 18 

Utallige undersøgelser dokumenterer, at 

mad med meget frugt og grønt nedsætter 

risikoen for kræft, hjerte-kar-sygdomme 

og andre livsstilssygdomme. Ligeledes 

viser erfaringerne, at mad med mere frugt 

og grønt giver større overskud, og dermed 

bedre velvære og trivsel. 

At spise sundt kan handle om at bryde 

gamle vaner. 

Maden i automaterne er hjemmelavet 

og frisksmurt. Den er fremstillet ud fra 

princippet max. 30 % fedt. Der anvendes 

fedtfattige og gode 1. klasses råvarer, som 

har gennemgået kvalitetskontrol. Hver dag 

leveres frisk brød fra vores bager. 

Alle brødprodukter er smurt med en 

fedtfattig dressing med forskellige smagsvarianter. 

Sygehus Vendsyssel – Temadag ”Mødet 

mellem den sundhedsprofessionelle og 

patienten af anden etnisk baggrund end 

dansk. 

Næste fondsuddeling fi nder sted i marts 

måned 2004, og vi vil allerede nu opfordre 

sygehusenes medarbejdere til at 

overveje initiativer, der kan nyde støtte 

fra fonden. 

Se i øvrigt www.emmas-verden.nja.dk 

BESTYRELSE: 

Ingeborg Thusgaard Jesper Christensen 

Sygehusdirektør Sundhedsdirektør 

Merete Kjeldgaard Vibeke Deding 

Bioanalytiker Chefsygeplejerske 

SUNDHEDSKARUSSELLEN TILBYDER: 

• Forskellige typer af burgerboller/fl utes 

og sandwich, med varieret pålæg, salater 

og grønt. 

• Vegetartilbud. 

• Råkostsalater med fedtfattig dressing 

og petit-fl ute. 

• Frugtskåle med blandede udskårne 

frugtstykker. 

• Grovbolle med mager ost og frugt/ 

grønt. 

• Cultura med drys i forskellige smagsvarianter. 

• Fedtfattig kage og snacks. 

Drikkevarer: 

• Frugtjuice, saftevand og cacaoskummetmælk. 

• Ice-tea, kildevand og sukkerfri sodavand. 

Varme drikke: 

• Kaffe, the og kakao. 

Alle produkter er mærket med sidste 

holdbarhedsdato og pakket i miljøvenlig 

pvc-fri emballage, der nedbrydes fuldstændig 

til kuldioxid og vand ved forbrænding. 

Hver uge udsendes der en menuplan via 

sygehusets intranetside, hvor man også kan 

fi nde ugens tilbud. 

VIDSTE DU? 

...at du blandt andet kan 

fi nde Lønhåndbogen på 

Aalborg Sygehus' Intranet? 

Intranettet er din vej til 

nyheder og informationer 

om din arbejdsplads. 


sundhed.dk 

Af Jens Kjær-Rasmussen, Uddannelseschef, Udviklings- og uddannelsesafdelingen 

Sundhed.dk åbner den 10. december. 

Den nye portal samler 

for første gang hele sundhedsvæsenet 

ét sted på nettet. Det 

betyder, at det er muligt at få adgang 

til al den viden, det offentlige 

sundhedsvæsen rummer. 

Visionen med sundhedsportalen er, at den 

skal samle alle de oplysninger, som patienter 

i det danske sundhedsvæsen, praktiserende 

læger og personalet på sygehusene 

efterspørger. 

For sygehuspersonalet vil det i fremtiden 

være hurtigt og nemt at hente kontaktinformation, 

visitationsoplysninger og 

patientens sygdomshistorik via portalen. 

PORTALENS MÅL ER: 

• elektronisk kommunikation mellem 

patienter og sundhedsvæsenet 

• elektronisk kommunikation inden for 

sundhedsvæsenet 

• videndeling inden for sundhedsvæsenet 

• faglig information for alle sundhedsaktører 

• information om brugen af sundhedsvæsenet 

og dets organisering for alle 

borgere 

Sundhedsfagfolk får på sigt mulighed 

for at udveksle patientoplysninger og 

journaler - og som borger får man helt nye 

muligheder for at følge med og få svar på 

spørgsmål. 

Medicinsk Bibliotek 

orienterer 

Af Lise Nørregaard Christensen, Afdelingsbibliotekar, Medicinsk Bibliotek 

KENDER DU KLININFO? 

Det er en sundhedsportal, dvs. en 

samling af links til udvalgte web-sider. 

Portalen er udarbejdet for personalet i den 

kliniske sektor. 

KlinInfo findes via Medicinsk Biblioteks 

hjemmeside eller på adressen 

www.klininfo.dk 

De links, der er samlet i KlinInfo, er 

ordnet efter emneområder. Så bliver det 

lettere at fi nde det, man skal bruge. 


HVOR KAN MAN FINDE LINKS TIL 

ORDBØGER? 

Mange sekretærer spørger biblioteket, hvor 

de kan fi nde links til ordbøger på nettet. 

Via KlinInfo kan man i søgeboksen 

skrive ordbøger 

hvorefter man får en liste over forskellige 

online-ordbøger, de fl este med medicinske 

fagudtryk. 

Hvis man interesserer sig for sprog og 

ordbøger generelt, er der hjælp at hente på 

Folkebibliotekekernes Net Guide - en portal, 

som også fi ndes via vores hjemmeside 

eller på www.fng.dk 

INITIATIVTAGERE 

Initiativet til sundhed.dk er taget af Amtsrådsforeningen, 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 

Hovedstadens Sygehusfællesskab, 

Københavns Kommune og Frederiksberg 

Kommune. I foråret 2003 indtrådte Danmarks 

Apotekerforening desuden i portalens 

bestyrelse. 

Der er i øjeblikket mere end 200 medarbejdere 

i amterne, H:S, Københavns og 

Frederiksberg kommuner samt de nationale 

sundhedsmyndigheder, som arbejder på at 

etablere indhold til sundhed.dk. 

Nordjyllands Amt har tilsluttet sig 

aftalen om at levere oplysninger til sundhedsportalen, 

og det er forvaltningens krav, 

at amtet, de enkelte sygehuse og sektorer 

samt praksissektoren er repræsenteret på 

portalen ved premieren i december. Forudsætningen 

for at kunne være med fra start 

er, at alle nødvendige data er skrevet og 

tastet ind i sundhedsportalens skabeloner 

senest den 15. november 2003. På Aalborg 

Sygehus vil indtastningen i sundhedsportalens 

skabeloner blive foretaget af 2-3 

personer, men til selve opgaven med at 

samle og skrive de informationer, der skal 

med fra start, har været nødvendigt, at de 

enkelte afdelinger bidrog. 

Ambitionsniveauet for sundhedsportalen 

er højt, men der er lagt et realistisk 

niveau for de minimumsinformationer, 

der bør med, når portalen ”går i luften” 

den 10. december. Fra sundhedsportalen 

er minimumsinformationerne fastlagt som 

en række emneoverskrifter, men omfanget 

er ikke nærmere defi neret. Det enkelte amt 

har således kunnet defi nere, hvor meget information 

inden for hvert område, der skal 

leveres forud for opstart. 

Kig ind på www.sundhed.dk den 10. 

december og se, hvad de enkelte sygehuse 

og amter har valgt at bringe fra start. 

Redaktionen ønsker 

alle en god jul og et 

godt nytår. 

Deadline for indlæg til 

næste nummer af PS er 

13. februar 2004 

PS • 19

Glade vindere på 

Kæbekirurgisk Afdeling 

Af kommunikationsstuderende Kasper Kolind, Forskningsadministrationen 

Forskningsrådet vil fremover 

en gang om året udvælge et par 

afdelinger på sygehuset, som 

har udvist positive resultater på 

forskningsområdet. Følgende 

afdelinger har fået en anerkendelse; 

Medicinsk Endokrinologisk 

Afdeling, Forskningsenhed 

for Klinisk Sygepleje, Radiologisk 

Afdeling og Kæbekirurgisk 

Afdeling. 

Undertegnede var mødt op, da alle medarbejdere 

på Kæbekirurgisk Afdeling var 

samlet for at spise af ’vinder-lagkagen’. 

Forskningsansvarlig Søren Schou fra 

Kæbekirurgisk Afdeling holdt i den forbindelse 

en lille tale, hvor han roste fl ere 

af afdelingens medarbejdere for at udvise 

engagement, positivitet og samarbejde. Søren 

Schou var dog mere beskeden omkring 

sin egen rolle, selvom han har spillet en 

vigtig rolle. ”Søren har gjort en stor forskel 

og givet afdelingen et løft på forskningsområdet” 

udtaler administrerende 

overtandlæge Bjarne Neumann-Jensen. 

Søren Schou har i årets løb bl.a. modtaget 

en international forskningspris i San Diego 

og har netop indleveret en disputats. 

Selvom Kæbekirurgisk Afdeling er en 

mindre afdeling, har de været gode til at 

skaffe eksterne midler hjem til forskning, 

idet de har været i stand til at hente penge 

hjem til forskning på 9 ud af 10 ansøgninger. 

Det skal ses i lyset af, at man normalt 

kun regner med at få støtte til et fåtal af 

SØREN SCHOU: ”DET ER SJOVT OG SPÆNDENDE AT BEHANDLE PATIENTER, MEN DET ER OGSÅ SJOVT AT FORSKE 

– DET GIVER ET KICK” 

PS • 20 

HER SES DE GLADE VINDERE FRA KÆBE-KIRURGISK AFDELING, SOM VI FANGEDE MIDT I "PRÆMIEOVERRASKELSEN" 

de ansøgninger, der sendes af sted. Søren 

Schou understreger, at de ser positivt på 

fremtiden og opfordrer alle på afdelingen til 

at indgå i tværfaglige forskningsprojekter. 

Selvom lagkagen er tænkt som et symbolsk 

skulderklap fra Forskningsrådet, lægger 

Søren Schou ikke skjul på, at han også 

gerne vil have kage til næste år. En indsats 

på forskningsområdet skal løbende have lov 

til at udvikle sig og som han afsluttede sin 

tale: ”Forskning skal ikke vokse for hurtigt, 

men gødes efterhånden”. 

FORSKNINGSRÅDET HAVDE VALGT AT PRÆMIERE 

VINDERNE MED LAGKAGE TIL SAMTLIGE MEDAR- 

BEJDERE I AFDELINGEN 


NY SEKRETARIATSFUNKTION FOR 

DET POSTGRADUATE 

UDDANNELSESUDVALG (DPU) 

Som led i DPUs arbejde med lægernes 

postgraduate uddannelse er jeg pr. 1/11-03 

blevet ansat som uddannelseskonsulent i 

Uddannelses- og Udviklingsafdelingen. 

Mit navn er Cecilie Lodal Vestergård, 

og jeg er uddannet cand. mag. i dansk og 

psykologi. 

Den nye funktion går ud på at opbygge 

et sekretariat for DPU, som skal varetage 

de praktiske opgaver, der er en følge af 

udvalgets arbejde. 

Sekretariatet er placeret i Urban, Uddannelses- 

og Udviklingsafdelingen, Hobrovej 

42A 1. sal og har åbent mandag til 

torsdag kl. 10-14, tlf. 22167. 

International pris 

til forskning 

Af Stig Andersen, Endokrinologisk Afdeling 

The Endocrine Society, det amerikanske 

endokrinologiske selskab, har udvalgt en 

artikel udarbejdet på Endokrinologisk Afdeling, 

Aalborg Sygehus, som et arbejde af 

særlig høj kvalitet. 

Artiklen ”Narrow individual variation in 

thyroid hormones. a clue to the understanding 

of subclinical thyroid disease” er forfattet af 

Stig Andersen, Klaus Michael Pedersen, Niels 

Henrik Bruun og Peter Laurberg. Artiklen er 

en del af Stig Andersens PhD-projekt, hvor 

Peter Laurberg har været vejleder. Den er belønnet 

med ”The Finalist Award”, som blev 

overrakt ved den Endokrinologiske kongres 

i Philadelphia i 2003. 

Posterpris til 

Laila B. Jørgensen 

Af PS-redaktionen 

I oktober deltog sikkerhedsleder Laila B. 

Jørgensen fra Aalborg Sygehus på en konference 

i Helsinki, Finland for arbejdsmiljø 

sygeplejersker i den europæiske union. 

Laila havde sin poster om fremtidens 

arbejdsmiljøarbejde med på posterudstillingen. 

Denne poster fik hun en flot pris 

for. Tillykke til Laila. 


UDDANNELSESKONSULENT CECILIE LODAL VESTERGAARD 

PRISER OG UDNÆVNELSER 

Mette Nørgaard, 1. Reservelæge Klinisk 

Epidemiologisk Afdeling, har vundet the 

Stanley A. Edlavitch Award for årets bedste 

abstract indsendt til International Society 

for Pharmacoepidemiology’s kongres i Philadelphia 

september 2003. (Foto: Privat). 

Asbjørn Mohr Drewes, Medicinsk Gastroenterologisk 

Afdeling afholdt sin professortiltrædelsesforelæsning 

tirsdag den 25. 

november i auditoriet på Aalborg Sygehus 

Syd. 

Forskningschef Hans Gregersen er blevet 

valgt ind i bestyrelsen i Lægeforeningens 

forskningsfond 

Karsten Nielsen, overlæge, dr.med. og postgraduat 

klinisk lektor Patologisk Institut. 

Karsten Nielsen har modtaget en anerkendelse 

for gennem en årrække at have ydet 

en særlig forskningsindsats. (Foto: Hans 

Gregersen). 

PS • 21

OPSLAGS OP TAVLEN 

ARBEJDSMILJØKONSULENT 

PÅ SUNDHEDSOMRÅDET 

Af sikkerhedsleder Laila Baadsgaard Jørgensen, 

Sikkerhedsorganisationen 

Jeanett Simonsen er fra 15. august ansat 

i en stilling som arbejdsmiljøkonsulent på 

Sundhedsområdet i Nordjyllands Amt. Jeanett 

Simonsen har tidligere været ansat på 

Hjørring/Brønderslev Sygehus og senere på 

Sygehus Vendsyssel, hvor hun har fungeret 

som sikkerhedsleder. 

Som arbejdsmiljøkonsulent skal Jeanett 

primært varetage opgaven med anmeldelse og 

sagsbehandling af arbejdsulykker samt sikre, 

at der laves forebyggende opfølgning. 

Jeanett Simonsen er ansat på Personalekontoret 

på Amtsgården - men har kontor i 

Urban. 

INDSENDES 

MED INTERN 

POST TIL: 

PAS 

v/ Poul Erik Hansen, 

Løn- og 

personalekontoret, 

Urban 

INDSENDES 

MED INTERN 

POST TIL: 

HIK 

v/ Henrik Hylleberg, 

Urban 

PS • 22 

INDMELDELSESBLANKET TIL PERSONALEFORENINGEN, AALBORG SYGEHUS 

(BRUG VENLIGST BLOKBOGSTAVER) 

Navn: 

Afdeling: 

Afdelingskode (se lønseddel, det står under navnet): 

Tjenestenr. (= medlemsnr,): 

Medlemskabet af PAS trækkes over lønkontoen med kr. 10,-/måned. 

INDMELDELSESBLANKET TIL HOSPITALETS IDRÆTSKLUB (HIK) 

(BRUG VENLIGST BLOKBOGSTAVER) 

Navn: 

Afdeling: 

Afdelingskode (se lønseddel, det står under navnet): 


INDKØBSKONTORET SIGER 

FARVEL 

Af indkøbschef Ole Pedersen, Indkøbskontoret 

Connie Botling har desværre besluttet, at nu er 

tiden inde, hvor hun vil til at nyde sit otium. 

Hun er i kraft af sin personlighed og faglig 

dygtighed kendt som en meget respekteret 

indkøber. Med mere end 40 års ansættelse 

kan hun se tilbage på en enorm udvikling, 

som hun ikke kun har brugt, men også været 

med til at forme. 

Hendes store faglige engagement og 

dygtighed har igennem årene været med til 

at give Indkøbskontoret et godt image såvel 

i huset som hos vores leverandører. 

Connies gode humør, faglige- og sociale 

Medlemskabet af HIK trækkes over lønkontoen med kr. 30,-/måned. 

engagement vil blive savnet på Indkøbskontoret, 

men vi tror også, at hun i huset vil 

blive husket for sin store viden, der har været 

mange afdelinger til gavn i hverdagen. 

Vi synes, det er fl ot at kunne slutte et arbejdsliv 

fyldt med udvikling og engagement 

og være klar til et otium, hvor der både er 

evne og vilje til fortsat at udvikle sig og være 

engageret i hvad der foregår omkring os. 

SKOD SMØGEN FØR 2005! 

Af Lise Søndergaard, Sundhedskoordinator 

Ønsker du hjælp til at ændre 

rygevaner? 

Rygestopkursus for personalet på Aalborg 

Sygehus afvikles i Sund Info. 

KURSER I 2004 - I GRUPPER 

Første kursus starter tirsdag den 13. januar 

2004 kl.15.30-17.30 og de følgende 4 

tirsdage. 

Andet kursus starter onsdag den 3. 

marts 2004 kl. 13.00-15.00 og de følgende 

4 onsdage. 

Tilmelding og fl ere informationer fås 

ved henvendelse til Sundhedskoordinator 

Lise Søndergaard lokal 233 70 eller e-mail: 

sundinfo@aas.nja.dk. 

INDMELDELSE 

PAS 

INDMELDELSE 

HIK 


SMAG PÅ ITALIEN 

Af Lægesekretær Birgitte Ussing 

Christensen, Kardiologisk afdeling 

Torsdag d. 23. oktober afholdte personaleforeningen 

for 2. gang her i efteråret vinsmagning 

i H. J. Hansens Vinhandel. 

Arrangementet var et tilløbsstykke og 

DER VAR ITALIENSK VIN TIL OSTEN 

HUSK DEN HVIDE VERDEN 11. FEBRUAR 2004 

KUNSTFORENINGEN 

INDMELDELSESBLANKET TIL 

KUNSTFORENINGEN AALBORG SYGEHUS - NYE MEDLEMMER 

Navn: 

Tjenestested: 


Indsendes med intern post til: Kunstforeningen Aalborg Sygehus, postboks 365, 9100 Aalborg 


stemningen var høj. Vi blev meget underholdende 

ført gennem Italiens forskellige 

vindistrikter af en af de ansatte fra H.J. 

Hansen. Vinen var utrolig god og det lette 

traktement, der var annonceret, viste sig 

at være et helt aftensmåltid. Vin blev det 

da også til en del af i løbet af aftenen, så 

det må siges at være en rigtig både sjov og 

lærerig aften. 

NYT PRESSERUM PÅ 

SYGEHUSETS INTRANET 

Af Kommunikationsstuderende Kasper 

Kolind, Forskningsadministrationen 

I presserummet kan du fi nde en masse gode 

råd om at skrive artikler, pressemeddelelser, 

holde foredrag, tage kontakt til pressen og 

medvirke i et interview. Du fi nder presserummet 

ved at gå ind på startsiden på 

intranettet og klikke under forskning. 

HIK 

aktiviteter 

BADMINTON: 

Skalborggårdhallen torsdag kl. 20.00-22.00. Kl. 20.00 bane 1-2-3-4, 

kl. 21.00 bane 1-2-3 

(Sæsonstart 28. august 2003) 

Kontaktperson Birthe Mogensen - lokal 23169 

BILLARD: 

Kontaktperson Kirsten Chalmer - lokal 22252 

FODBOLD: 

Kontaktperson Karin Rathman - lokal 22598 

og Henrik Larsen - lokal 23410 

HÅNDBOLD: 

Kontaktperson Merete Madsen - lokal 22180 

Sæsonstart: November 2003 

SKYDNING: 

Kontaktperson Kjeld Andersen - mobil 2092 1940 

WORK OUT: 

Kontaktperson Merete Madsen - lokal 22180. FYS - Syd mandag 

+ torsdag kl. 16.00-17.00. Lone Pallesen. FYS - Nord mandag + 

onsdag kl.15.30-16.30. Laila Bærentsen - tlf. 98 38 90 59 

BOWLING: 

Løvvangcentret mandag kl. 20.00-21.00. 

Kontaktperson Erik Christiansen - lokal 21520 

HIK’S BESTYRELSE: 

Merete Madsen (formand), 22180, Henrik Hylleberg (kasserer), 

22108, Aase Andersen, 21064. 

PS • 23

PERSONALE & SYGEHUS 

Vandkunst på 

Aalborg Sygehus Nord 

Af Hanne Simonsen, bioanalytiker, på Kunstudvalgets vegne 

Fredag den 24. oktober 2003 

blev ”Vandkunsten” i det nye 

indgangsparti på Aalborg Sygehus 

Nord indviet. Vandkunsten 

er en meget smuk sten 

fundet i nærheden af Nøvling 

og er ved hjælp af kunstneren 

Thorvald Odgaard omdannet 

til en meget smuk vandkunst. 

En lille historie er gået forud: Stenen 

er fundet af lærer Jørgen Nielsen, Gug. 

Han vurderede straks, at der var noget 

særligt over den 400 kg tunge grøn farvede 

tunge sten og sendte et stykke til 

Geologisk Museum, København. Stenen 

er en såkaldt ”Hornfels” fra vulkanprovinsen 

Oslofeltet i Norge. En siltsten 

og sandsten der er afsat i Permtiden for 

omkring 225 millioner år siden. Jørgen 

Nielsen ønskede, at Aalborg Sygehus 

skulle have den smukke sten omdan- 

BILLEDERNE FRA ARBEJDET VED INDGANGEN ER 

TAGET AF HENRIK REITZEL, TEKNISK AFDELING 

THORVALD ODGAARD SÆTTER STENEN PÅ PLADS 

net til vandkunst foræret som en gave, 

som tak for god behandling på Aalborg 

Sygehus. Forinden havde Jørgen Nielsen 

spurgt Thorkild Kristensen, om han 

var interesseret i at betale udgifterne i 

forbindelse med opsætningen af stenen. 

Thorkild Kristensen henvender sig herefter 

til Sygehusledelsen december 2002 

og tilbyder opsætningen af vandkunsten 

og beskriver, at formålet og betingelsen 

alene er, at vandkunsten kommer sygehusets 

patienter og medarbejdere til glæde 

i det daglige. 

Sygehusledelsen, Arkitekt Henrik Reitzel, 

Kunstudvalget, Jørgen Nielsen og Thorkild 

Kristensen arbejdede nu med forslaget, 

og placeringen blev Sygehus Nord. 

Kunstneren Thorvald Odgaard blev 

valgt til at forestå den kunstneriske 

opbygning af vandkunsten. For at få en 

kunstnerisk helhed i sammenspil med 

indgangspartiet opfordrede Thorvald 

Odgaard til at udskifte de oprindelige 

fliser til svensk granit. 

Thorkild Kristensen indså nødvendigheden 

heraf og betalte også disse. 

VED INDVIELSEN FORTALTE JØRGEN NIELSEN OM STENEN 

Teknisk Afdeling udførte da udskiftningen 

af fliserne med videre. 

Vandet løber nu smukt ned over stenen 

og fremhæver de gul grønne farver 

i stenen. Sygehus Nord har fået et flot 

indgangsparti. Askebægre og affaldsspande 

er flyttet hen til siden, og et par 

enkle blomsterkrukker opsat til sommer 

vil helt sikkert pryde indgangspartiet på 

Sygehus Nord. 

Kunstudstilling på 

Radiologisk afdeling 

VANDKUNSTEN TILTRÆKKER OPMÆRKSOMHED

PERSONALE & SYGEHUS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?